Trivsel i en travl hverdag

Transkript

1 Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1

2 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress

3 En fælles indsats for trivsel Frederiksberg Hospital ønsker at tilbyde attraktive arbejdspladser. Derfor udgiver vi nu en stresspolitik. At undgå stress er et fælles ansvar, og derfor er der ingen, der kan læne sig tilbage og vente på, at andre gør noget for at komme den til livs. Indsatsen mod stress retter sig mod alle på hospitalet, og det er vigtigt at erkende, at det både kræver mod og vilje, hvis stress skal blive til trivsel i en travl hverdag. Alle på Frederiksberg Hospital, medarbejdere, ledere og direktionen står sammen om at skabe trivsel i en travl hverdag. Vi forebygger, identificerer og reducerer den usunde, kroniske stress, som kan skade sundheden på kortere eller længere sigt. Med venlig hilsen direktionen på Frederiksberg Hospital Stig Hvidtfeldt Anna Guttesen Erling Birk Madsen 3

4 Baggrund At forebygge stress er et fælles ansvar EU-direktiv om stress I 2005 indgik arbejdsgiverne og de faglige organisationer en partsaftale om at implementere et EU-direktiv om at nedbringe stress. Aftalen siger, at forebyggelse af stress er et fælles ansvar, og at arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for sikre og sunde arbejdsforhold. Undersøgelse af trivsel på Frederiksberg Hospital % har været stresset en del af tiden 11% har været stresset en stor del af tiden 1% har været stresset hele tiden 87% er tilfredse eller meget tilfredse med jobbet som helhed Virksomheds-MED-udvalget ønsker, at medarbejdere og ledere undgår stress. Målet er, at færrest muligt rammes mindst muligt. Stresspolitikken hviler på fælles værdier Stresspolitikken hviler på de fælles værdier for personalepolitikken på Frederiksberg Hospital: Tillid, Samhørighed, Respekt, Åbenhed og Arbejdsglæde Stresspolitikken er godkendt i Virksomheds-MED-udvalget, februar 2008 Visionen 4

5 Hvordan ser vi på stress? Hvad er stress? 6 Årsager til stress 7 Hvordan viser stress sig? 8 Klare holdninger til stress 9 Stress er alles ansvar 10 Hvad er målet? 11 Hvad gør vi ved stress? Forebyg de syv værktøjer 12 Identificér 14 Reducér 14 er at skabe trivsel i en travl hverdag 5

6 Hvordan ser vi på stress? Hvad er stress? Speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert Bo Netterstrøm definerer stress således: Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både psykisk og fysisk. Stressreaktioner i kroppen er organismens forsøg på at få os til at fungere optimalt. Stress er altså ikke en sygdom i sig selv. Men når belastningen har en tilstrækkelig styrke eller varer lang tid, kan den føre til egentlig sygdom. Den grønne kurve viser en person, der kortvarigt udsættes for en stor belastning. Personen kan reagere med symptomer på stress, som svinder igen, inden en ny presset situation opstår. Det er en normal reaktion. Den røde kurve viser en person, der over længere tid udsættes for stor belastning. Personen reagerer med tydelige symptomer på stress og når ikke at komme sig og finde balance, inden en ny presset situation opstår. Det er en reaktion, der kan skade sundheden. Vi skelner mellem akut og kronisk stress Belastning Tid 6

7 Årsager til stress Hvis der er for høje eller for lave krav, kan vi reagere med stress Krav og ressourcer For at undgå stress skal der være balance mellem krav og ressourcer. Krav kan komme fra arbejdspladsen, privatlivet eller fra én selv og handler om det, vi skal nå og om måden at nå det på. Og kravene handler også om det - vi tror - andre forventer af os. Måske er det ikke opgaven i sig selv, der er krævende, men det at blive afbrudt og forstyrret under arbejdet. Hvis der er for høje eller for lave krav, kan vi reagere med stress. Ressourcer er evnen til og muligheden for at klare kravene. Ressourcer kan f.eks. være kvalifikationer eller personligt overskud. Ressourcerne til arbejdet kan blive drænet, hvis vi f.eks. har det skidt på hjemmefronten, ikke trives blandt kollegerne eller hvis kvalifikationerne er for høje eller lave. Så kan vi reagere med stress. Rød farve betyder, at der ikke er balance mellem krav og ressourcer. Personen har tegn på stress hele tiden, og der bør gribes ind hurtigst muligt. Gul farve betyder, at der ofte er ubalance mellem krav og ressourcer. Personen har tegn på stress en del af tiden, men kan komme i balance igen, når presset tager af. Grøn farve betyder, at der er balance mellem krav og ressourcer. I pressede situationer kan personen vise tegn på stress, men de forsvinder, så snart presset er væk. Kronisk stress og sygdom Vi kan blive syge, hvis der i længere tid er for stor ubalance mellem krav og ressourcer. Kronisk stress kan f.eks. føre til udbrændthed, depression, hjerte-kar-sygdomme, nedsat immunforsvar og forværring af kronisk sygdom. Krav Få Mange Få Ressourcer Mange 7

8 Lær dine tegn på stress at kende og sig fra, hvis presset er for stort Hvordan viser stress sig? Oplevelsen af stress er helt forskellig fra menneske til menneske, og symptomerne kan være vidt forskellige. Fysiske tegn kan være Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, svimmelhed, tics, mavesmerter, hyppig vandladning, diarre, smerter, nedsat evne til sex, søvnløshed, hyppige infektioner og forværret kronisk sygdom. Psykiske tegn kan være Træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, vrede, indesluttethed, angst, lav selvfølelse, nedsat lyst til sex, nedsat præstationsevne, øget brug af stimulanser, nedsat humoristisk sans og depression. 8

9 Klare holdninger til stress Når vi forebygger, identificerer og reducerer stress, kræver det klare holdninger. Vi taler åbent om stress Åbenhed og dialog er med til at fjerne tabuet om stress. Og kan være med til at forebygge, at den enkelte stiller for høje krav til sig selv. Vi anerkender hinanden som individer og for de ressourcer, vi har Alle kan blive ramt af stress. Der findes ingen rigtig model for, hvordan det enkelte menneske skal være, og hvad vi skal kunne tåle i arbejdslivet. Vi er bevidste om, hvilke ord vi bruger Ordet stress bliver brugt i mange sammenhænge, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi bruger det. Det er f.eks. ikke en god idé, at vi går og siger, vi har stress, når vi har travlt. Vi skelner mellem travlhed og stress Stress er ikke det samme som travlhed. Vi kan klare stærke fysiske og psykiske udfordringer i kortere tid ad gangen. Men hvis vi hele tiden har for høje krav at leve op til, kan vi blive kronisk stressede. Vi justerer balancen mellem krav og ressourcer Hvis ubalance og tegn på stress viser sig hos en person, skal kravene og/eller ressourcerne ændres, så de passer bedre til den stressramte. Vi er enige om, hvad vi skal nå i løbet af arbejdsdagen Det giver ro, når vi er enige om, hvad der er de vigtigste opgaver, og hvad der skal til, for at opgaven er løst tilfredsstillende. Vi sætter fokus på dét, vi når i løbet af arbejdsdagen, frem for dét vi ikke når. Vi tager hånd om stress, uanset om den stammer fra arbejdslivet eller privatlivet Stress opstår ikke kun på arbejdet, men også i privatlivet. Den er lige skadelig, uanset hvor den stammer fra. Kroppen kan ikke skelne. Vi griber ind over for stress så tidligt som muligt Når vi griber tidligt ind, forhindrer vi, at stress udvikler sig hos den stressramte, og at den spreder sig til kollegerne. 9

10 Stress er alles ansvar Det er en forudsætning, at alle kender sit ansvar for at forebygge, identificere og reducere stress. Stress er ikke kun et personligt problem, det er også et fælles problem, som skal løses i fællesskab. Det er et fælles ansvar at tage de hensyn, der skal til, for at arbejdslivet og privatlivet kan hænge godt sammen. Virksomheds-MED-udvalget har ansvar for Lederen har ansvar for Den enkelte har ansvar for at fastlægge retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats at APV, arbejdspladsvurdering, gennemføres at sikkerhedsgrupperne er med til at skabe trivsel i en travl hverdag at kravene passer til den enkeltes ressourcer at være opmærksom på, om stress viser sig i afdelingen og gribe ind, eventuelt sammen med de tillidsvalgte straks at hjælpe en stressramt medarbejder at lære sine tegn på stress at kende at sige fra, hvis presset bliver for stort at være opmærksom på tegn på stress hos kolleger 10

11 Det giver ro, når vi er enige om, hvad der er de vigtigste opgaver Hvad er målet? Vi erkender, at vi ikke kan komme al stress til livs, men vi vil skabe den bedst mulige dagligdag med de normeringer, bevillinger og andre vilkår, der nu engang er. Det er målet: At forebygge, identificere og reducere stress, så færrest muligt rammes mindst muligt. For at nå målet er det vigtigt at alle ved: hvad stress er hvordan stress forebygges, identificeres og reduceres hvilket akut beredskab hospitalet har for den stressramte Trivselsundersøgelsen på Frederiksberg Hospital viser: om vi bevæger os mod målet om stressniveauet falder om alle trives bedre Undersøgelsen foretages hvert andet år. 11

12 Hvad gør vi ved stress? Forebyg de syv værktøjer Det vigtigste, vi kan gøre, er at forebygge og dermed undgå kronisk stress. Det kræver en målrettet indsats, som alle skal være med til at gennemføre. De syv værktøjer viser, hvordan stress kan forebygges. 1. Visioner og ressourcer Målet med dette værktøj er at blive enige om, hvad der er kerneydelsen i vores arbejde. Det er nemlig forudsætningen for, at vi kan sætte fokus på de opgaver, vi når at udføre, i stedet for på dem vi ikke når. Det vil medvirke til at forebygge stress. 4. Lederens arbejde med stress Når stressniveauet er højt eller på vej op hos enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, har lederen et ansvar for at gribe ind og sikre, at belastningerne bliver afhjulpet så hurtigt som muligt. Lederen har naturligvis også ansvar for at forebygge og arbejde med sin egen stress både for sin egen og for arbejdspladsens skyld. 2. Personlige strategier mod stress Dette værktøj sætter den enkelte i stand til at blive bedre til at håndtere stress. Det gøres ved, at alle vælger sin personlige strategi mod stress og arbejder videre med den. Selvom den enkelte er i fokus i dette værktøj, er processen bygget op, så kollegerne og lederen også får en rolle. 3. Arbejdspladsvurdering, APV Formålet er at se på det, vi gerne vil opnå i det psykiske arbejdsmiljø. I modsætning til den traditionelle APV tager vi udgangspunkt i det, der allerede fungerer, og det vi kan være stolte af i vores psykiske arbejdsmiljø. Det gør vi, dels for at vi kan huske os selv på det og dels som inspiration til, hvordan vi kan arbejde videre med det, vi gerne vil ændre. Visionen 12

13 Sæt fokus på de opgaver, I når at udføre, i stedet for på det I ikke når 5. Omgangstone og kollegialitet Formålet med dette værktøj er at sætte arbejdspladsen i stand til at forebygge stress ved hjælp af en bedre omgangstone og ved at få formuleret, hvordan den enkelte ønsker at få hjælp og omsorg, hvis vedkommende bliver stresset. 6. Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Formålet med dette værktøj er at lave gode personalemøder, som alle deltagere oplever som inspirerende, levende og medvirkende til at reducere stress. Målet er, at deltagerne på personalemøderne får god faglig inspiration, oplever at rammerne omkring arbejdet bliver tydeligere, at arbejdspladskulturen udvikles og at idéudvikling har en betydelig plads. 7. Kollegial feedback og supervision Adskillige undersøgelser viser, at supervision på arbejdspladsen er den vigtigste faktor i forebyggelsen af stress hos personer, som arbejder med mennesker, f.eks. i sundhedssektoren. Det kan både være supervision fra en person uden for arbejdspladsen og kollegial supervision. Effekten er den samme. Formålet med dette værktøj er at give et teoretisk grundlag for behovet for kollegial supervision og indføre en model, som kan anvendes på arbejdspladserne. Værktøjerne er udviklet af BrancheArbejdsmiljøRådet Social &Sundhed til arbejdspladser i sundhedssektoren. Værktøjerne kan bruges i afdelinger, som generelt fungerer godt og ikke er plaget af alvorlige problemer. Alvorlige konflikter i afdelingen bør løses inden værktøjerne tages i brug. Læs mere på er at skabe trivsel i en travl hverdag 13

14 Identificér Når stress skal forebygges og reduceres, er det nødvendigt, at vi ved, hvad der giver stress i afdelingen eller hos den stressramte. Så ved vi, hvad der er vigtigst at gribe fat i. Lige såvel som oplevelsen af stress er vidt forskellig fra menneske til menneske, er det også vidt forskelligt, hvad der virker stressende fra den ene afdeling til den anden. I afdelingen kan stress identificeres ved: At gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om stress og interviewe nogle af medarbejderne for at få mere at vide om resultatet af undersøgelsen At gennemgå det psykiske arbejdsmiljø ved arbejdspladsvurdering (APV) og f.eks. bruge: Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskemaundersøgelse Det 3. værktøj fra Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed: APV efter den værdsættende tilgang For den stressramte kan stress identificeres ved: At den stressramte taler med sin daglige leder om mulige årsager til, at der ikke er balance mellem krav og ressourcer At den stressramte eller lederen tager kontakt til en konsulent i HR & Udvikling, der kan hjælpe med at finde frem til årsagerne Sikkerheds- eller tillidsrepræsentanten eller en kolleganetværksperson kan støtte den stressramte før, under og efter samtalen. Oplevelsen af stress er helt forskellig fra menneske til menneske Reducér Selvom man i en afdeling gør meget for at forebygge stress, kan nogle blive ramt af kronisk stress. For den stressramte er det vigtigt at få hurtig hjælp. Så skades helbredet mindst muligt. Det kan være vanskeligt at kende sine egne symptomer på stress. I en travl hverdag er der risiko for, at man slår advarselstegnene hen. Ofte vil det være kolleger eller den daglige leder, der ser tegnene på stress. Det kan overraske den stressramte. Tidlig opmærksomhed Jo tidligere, desto bedre. En tidlig indsats gør det lettere for den stressramte at komme sig igen. Det mindsker risikoen for varige mén. Den første samtale med lederen Når den stressramte taler med sin leder, er det første skridt taget for at reducere stressen. Den stressramte og lederen lægger en plan for, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Aftaler med den stressramte En sygemelding på fuld tid bør så vidt muligt undgås. Og jo længere tid en sygemelding varer, desto sværere kan det være for den stressramte at komme tilbage. Men den stressramte har ofte behov for at blive skånet i en periode. Det kan f.eks. være en periode med ændret arbejdstid, lettere opgaver, deltids sygemelding eller andre tiltag. Lederen og den stressramte aftaler, hvordan og hvor ofte de skal holde kontakt i den første periode. Og de aftaler, hvordan den stressramte skal komme helt tilbage til arbejdet igen. 14

15 I en travl hverdag er der risiko for, at man slår advarselstegnene hen Egen læge Det er vigtigt, at den stressramte kontakter egen læge. Symptomerne kan dække over en anden sygdom. Akut beredskab Alle ansatte kan få gratis og anonym psykologhjælp via Falck Healthcare. Den stressramte får hjælp med det samme og kan ringe døgnet rundt på telefon Hjælp til at komme igang Afdelingerne kan få hjælp til at skabe trivsel i en travl hverdag ved at: kontakte HR & Udvikling klikke ind på FHIntra og hente inspiration på temasiden om trivsel og stress klikke ind på hvor de forebyggende værktøjer blandt andet kan ses 15

16 Visionen er at skabe trivsel i en travl hverdag 2008 Ansvarshavende udgiver Chef for HR & Udvikling Anne Hertz Rose Frederiksberg Hospital Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg Redaktion Konsulenter HR & Udvikling: Annelise Møller & Peter Stuhaug Arbejdsmiljørepræsentanter: Rikke Kolze & Lone Hoffmann Afdelingsledere: Lisbet Jensen & Poul Mossin Kommunikationskonsulent Søren Høgh Hansen Illustrationer Spild Af Tid, Jenz Koudahl Grafisk tilrettelæggelse Bjørnbøl Grafisk design, Line Bjørnbøl Tryk Green Graphic Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej Frederiksberg 16 Telefon: