Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Arbejdshæfte. Romaer Arbejdshæfte # 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Arbejdshæfte. Romaer Arbejdshæfte # 1"

Transkript

1 Malene Fenger-Grøndahl: Romaer Europas største etniske mindretal Arbejdshæfte Romaer Arbejdshæfte # 1

2 Indhold Indledning 3 Før du går i gang Fakta-jagt Opgaver til bogens kapitlers. 7[ Opgaver på tværs s. 25 Romaer Arbejdshæfte # 2

3 Indledning Romaer Europas største etniske mindretal giver dig en indføring i historie, kultur og levevilkår for de 8-12 millioner romaer, der lever i Europa. Desuden får du et indblik i, hvordan forskellige lande i Europa, bl.a. Danmark, har behandlet romaerne, og hvordan romaerne bliver behandlet i dag. Du får også viden om de rettigheder, som alle borgere i Danmark og EU har, og nogle af de rettigheder, som mindretal fx romaerne har. I dette arbejdshæfte får du opgaveforslag og ideer til aktiviteter, som du og dine kammerater kan arbejde med, når I bruger bogen. De er tænkt som opgaver, der gør det nemmere for jer at forstå og huske de oplysninger, der er i bogen, og at sætte dem i sammenhæng med andre ting, I ved. Opgaverne og ideerne til aktiviteter kan gøre det sjovere at arbejde med bogen og inspirere jer til at lave projekter, undersøgelser, udflugter og studieture. I bogen får du noget af vide om en gruppe af mennesker, som du måske ikke ved ret meget om på forhånd. Men du får også viden om Europas og Danmarks historie og du og dine kammerater får mulighed for at tænke over og diskutere hvad menneskerettighederne betyder for jer hvordan I mener, at fattigdom kan bekæmpes, hvad det betyder, at I bor i et EU-land. I får også ideer til, hvordan I kan diskutere racisme, fordomme og kulturmøde. Du skal ikke lave alle øvelserne i hæftet eller bruge alle ideerne til aktiviteter. I kan dele dem mellem jer i klassen, eller I kan bruge nogle af dem i ét fag og nogle af dem i et andet fag. Det kan I planlægge sammen med jeres lærer(e). God fornøjelse med bogen, øvelser og aktiviteter! Før du går i gang For at komme godt i gang med arbejde med Romaer Europas største etniske mindretal skal du finde ud af, hvad du allerede ved eller forestiller dig om romaerne, deres historie, kultur og levevilkår. Måske har du allerede arbejdet med temaer som flygtninge, indvandrere, etniske mindretal og migration? Det er alt sammen relevant for arbejdet med denne bog. Men romaernes historie og liv handler også om meget andet. 1. Brug et tankekort Kig på bogens forside og bagside. Læs bagsideteksten og kig hurtig på bogens billeder. Tegn en cirkel på et hvidt A4-ark og tegn en række»stråler«(streger) ud fra cirklen. I cirklens midte skriver du romaer. Ud for strålerne/stregerne, der strækker sig ud fra cirklen, skriver du alle de ord, du kommer i tanke om, når du hører begrebet»roma«. 2. Kommer du slet ikke i tanke om noget, når du hører ordet»roma«, kan du lave et tankekort mere, hvor du skriver»sigøjnere«i cirklen. Sigøjnere er et ord, som ofte er blevet brugt om romaer. Men det er ikke det samme. 3. Når du er færdig med at arbejde med bogen, kan du kigge på tankekortet/tankekortene og skrive flere ord på. Du kan evt. strege ord ud, som ikke passer med den viden, du har fået ved at arbejde med bogen. Romaer Arbejdshæfte # 3

4 Fakta-jagt Før du går i gang med opgaverne til de enkelte kapitler eller de opgaver, der går på tværs af kapitlerne, er det godt at danne dig et overblik over, hvem og hvad romaerne er. Det kan du gøre ved at gå på fakta-jagt i bogen. 1 Kig bogen igennem for tal og fakta læg især mærke til boksene med overskrifter som»hvem er romaerne?«,»hvor lever romaerne?hvor stammer romaerne fra?«og lignende. 2 Svar på disse spørgsmål! a. Hvem er romaerne? b. Hvor lever romaerne? c. Hvor mange romaer lever der i Europa? d. Hvor mange romaer lever der i Danmark? e. Hvor stammer romaerne fra? f. Hvilket sprog taler romaerne? 3. Sammenlign evt. dine svar med dine kammeraters og tal om, hvad I nu ved. Diskutér, hvad I vil vide om romaerne. 4. Skriv en række spørgsmål op, som du gerne vil finde svar på i løbet af arbejdet med bogen. Opgaver til bogens kapitler Her kommer en række opgaver, som hører til hvert af bogens kapitler. Du behøver ikke at lave opgaverne til alle kapitlerne eller lave dem i samme rækkefølge, som de står her. Du kan også springe videre til»opgaver på tværs«, hvor der er opgaver, som handler om nogle bogens temaer og ikke knytter sig til bestemte kapitler. Romaer Arbejdshæfte # 4

5 1. Dosta nok! (s. 7-10) 1. Læs kapitlet og skriv dine svar på følgende spørgsmål ned: a. Giv et kort resumé af Ferdis livshistorie. b. Hvilke ord og begreber kan du beskrive Ferdi med udover at han er roma? 2. Ferdi mener, at mange danskere tænker dårligt om romaer. a. Tror du, at han har ret i det? b. Hvilke dårlige ting nævner Ferdi, at danskere tænker om romaer? Er du enig? c. Kig på dit tankekort. Står der nogle af de samme ting på kortet? 3. Ferdi nævner, at der er mange fordomme om sigøjnere. Han siger også, at han gerne vil ændre danskernes fordomme om romaer ved at give dem kendskab til romaerne og deres kultur. a. Undersøg, hvad fordomme er. b. Diskutér i klassen, om fordomme altid er negative. c. Diskutér i klassen, hvordan fordomme bedst kan bekæmpes. Er I enige med Ferdi i, at det hjælper at lære hinanden og hinandens kultur at kende? 4. Ferdi bruger bådet ordet roma og ordet sigøjner. a. Diskutér, hvad forskellen på de to er. Brug evt. de tankekort, I lavede, før I gik i gang med kap. 1. b. Læs boksen»sigøjner, roma, sinti, gypsy, kalé«. Undersøg, hvordan definitionerne passer med jeres forestillinger om, hvad ordene betyder. c. Diskutér, om det er forkert at bruge ordet sigøjner. Skriv argumenter for og imod på en liste. Tænk over, om der er forskel på, når Ferdi bruger ordet sigøjner, og når ikke-romaer gør det. 5. Ferdi har været med til at stifte en romaforening. a. Find foreningens side på Facebook og vælg, om du vil»like«den eller ej. b. Skriv tre grunde ned til, at unge romaer i Danmark stifter en forening. c. Lav en liste over foreninger, du er medlem af, eller som du kunne tænke dig at være medlem af. d. Diskutér, om mindretalsgrupper har større behov for at være med i en forening med andre med samme baggrund som dem selv, end medlemmer af et flertal har. e. Diskutér, om I kunne tænke jer at være med i en forening sammen med andre unge med samme etniske, kulturelle eller religiøse baggrund som jer selv. Notér argumenter for og imod. 6. Ferdi spiller i et orkester, der hedder Danska Zvezde (»Danske stjerner«) a. Find videoklip med orkestret på YouTube og lyt til musikken. b. Diskutér, hvad I synes om musikken. Undersøg, hvilken slags musik orkestret spiller. c. Diskutér, hvad I synes om orkestrets navn. 7. Find boksen»nej tak til en roma som nabo«på side 61. a. Diskutér tallene. Hvorfor tror I, at undersøgelsen har givet det resultat? b. Lav en undersøgelse i klassen af, hvilke grupper I helst vil undgå som naboer. Diskutér resultatet. 8. Ferdi siger, at han får det dårligt, når han ser romaer, der stjæler. a. Hvorfor tror du, at han får det dårligt af det? b. Får du det dårligt, når du ser danskere stjæle eller opføre sig dårligt? Hvorfor? Hvorfor ikke? c. Diskutér i klassen, hvis dårlige opførsel I føler jeg medansvarlige for eller bliver flove over (fx jeres familie, venner, naboer, medlemmer af samme klub som jer, klassekammerater osv.) Romaer Arbejdshæfte # 5

6 2. Et europæisk folk med indisk oprindelse (s ) 1. Læs kapitlet igennem og skriv dine svar på følgende spørgsmål ned: a. Hvor stammer romaerne fra? b. Hvorfor kan man sige, at romaerne er et usynligt folk? c. Hvor stammer ordet»roma«fra? d. Hvornår kom de første romaer til Europa? e. Hvorfor er romaernes sprog en vigtig kilde til viden om deres historie? 2. Hvilke teorier findes der om, hvorfor romaernes forfædre udvandrede fra Indien? a. Skriv teorierne ned. b. Diskutér hvilken teori, der lyder mest troværdig. c. Diskutér, hvad det betyder for romaerne, om den ene eller anden teori er rigtig? 3. Find de roma-ordsprog, der nævnes i kapitlet. a. Diskutér i grupper, hvad ordsprogene betyder. b. Diskutér i grupper, hvad det betyder, hvis man lever efter ordsprogene. c. Find frem til ordsprog, som I har hørt i jeres barndom. Lever I efter dem? 4. Betydningen af at kende sin historie. a. Hvad betyder det for jer at kende Danmarks historie og Europas historie eller historien i andre dele af verden, som jeres familie stammer fra? b. Er der dele af jeres historie, I gerne vil kende bedre? Hvorfor? Hvorfor ikke? c. Find ud af, hvad slægtsforskning er. Hvorfor tror I, at mange mennesker dyrker slægtsforskning? d. Hvad tror I, der ville ske, hvis flere romaer kom til at kende deres egen historie? 5. Betydningen af at kende andres historie. a. Gabriela Hrabanova (s. 14) mener, at det er vigtigt, at hele Europas befolkning kommer til at kende romaernes historie. Hvorfor tror I, at hun mener det? b. Undersøg, om nogle af de historiebøger, I har brugt i skolen, nævner romaer. c. Er I enige med Gabriela i, at alle bør kende til romaernes historie? Hvorfor / hvorfor ikke? d. Hvad tror I, at det ville ændre, hvis flere vidste noget om romaernes historie? 6. Mediernes ordbrug. a. Det er blevet mere almindeligt, at journalister og politikere bruger ordet roma i stedet for ordet sigøjner. Hvorfor er det gået sådan? b. Søg på nogle af de landsdækkende danske avisers og nogle af jeres lokale eller regionale medieres hjemmesider på ordene roma og sigøjner. Hvordan bliver sigøjnere/romaer fremstillet? Diskutér, hvordan ordene virker på jer. 7. Marginalisering. a. Læs boksen:»ordbogen: marginalisering«på side 14. b. Beskriv med dine egne ord, hvad marginalisering betyder. c. Skriv eksempler ned på mennesker i Danmark, der er marginaliseret. d. Diskutér, om nogen kan være marginaliseret i jeres klasse, på jeres skole og i jeres by. e. Skriv en liste over ideer til, hvordan I kan forebygge og bekæmpe marginalisering i jeres klasse. Romaer Arbejdshæfte # 6

7 3. Slaveri, klapjagter og koncentrationslejre (s ) 1. Læs, forstå og fortæl! a. Læs kapitel 3 og notér de ord eller oplysninger, der gør særligt indtryk på dig. b. Brug ordene og sætningerne som en hjælp til at lave et kort mundligt resumé af kapitlet for din sidekammerat. Lad ham eller hende gøre det samme for dig. 2. Børneægteskaber. a. Diskutér, hvorfor mange børn i landsbyen Ciurea bliver gift i en tidlig alder. b. Undersøg, hvordan udviklingen i alderen for at indgå ægteskab har udviklet sig i Danmark. c. Hvorfor tror I, at den har udviklet sig sådan? Diskutér fordele og ulemper ved at blive tidligt gift. 3. Slaveri. a. Find eksempler på slaveri i historien og i dag og sammenlign de forskellige eksempler med historien om slaveri af romaer. Find forskelle og ligheder. b. Diskutér, hvad slaveriet af romaer betyder for romaerne i dag og for ikke-romaerne. c. Undersøg, om der står noget om slaveri af romaer i jeres historiebøger. Diskutér, hvad I synes, at der skal stå om emnet i danske skolebøger. 4. Folkedrab. a. Lav en liste med fakta om romaernes skæbne under 2. verdenskrig. b. Find flere oplysninger om emnet på c. Diskutér i klassen, hvad det betyder for en gruppe, der har været forfulgt, at der bliver lavet mindesmærke og mindedage for ofrene. d. Find andre eksempler på folkedrab. Diskutér i klassen, hvilke ligheder og forskelle der er på eksemplerne. Romaer Arbejdshæfte # 7

8 4. Skyd sigøjnerne! (s ) 1. Romaer på Roskilde Festival. a. Find artikler om romaer og Roskilde Festival på b. Diskutér i klassen, hvorfor der opstod konflikter mellem romaer og festivalgæster. c. Lav et rollespil i klassen, hvor I genopfører nogle af de konflikter på festivalen, I har læst om. Stop undervejs og diskutér, hvad deltagerne i rollespillet kunne gøre anderledes. d. Undersøg fx via Diskriminations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination eller Institut for Menneskerettigheder om romaerne på Roskilde Festival er blevet ulovligt diskrimineret. e. Flere organisationer har lavet kampagner for at støtte romaerne på Roskilde Festival, bl.a. Amnesty International Danmark ( og Center for Positiv Integration ( Find oplysninger om kampagnerne på internet og diskutér i grupper eller i klassen, hvordan I ville gøre, hvis I skulle lave en kampagne. 2. Apartheid. a. Læs boksen»ordbogen: racisme«på side 27. b. Find ud af mere om apartheid i Sydafrika. Brug bøger og Internettet. c. Find forskelle og ligheder på forholdene for sorte i Sydafrika under apartheid og forholdene for romaer i Europa i dag. Diskutér, om det giver mening at sammenligne de to situationer. 3. Hadefuld tale (hate speech). a. Læs teksten om hadefuld tale (hate speech) på s. 29. b. Diskutér, hvorfor romaerne mange steder bliver gjort til syndebukke og udsættes for hate speech. c. Diskutér, hvor grænsen bør gå for, hvad man må sige og skrive om andre. d. Undersøg, hvad lovgivningen i Danmark siger om hadefuld tale. Diskutér, om loven er god eller dårlig. Romaer Arbejdshæfte # 8

9 5. Sigøjnere og romaer fiktion og fakta (s ) 1. Stereotyper positive og negative. a. Læs boksen:»ordbogen: stereotyper«på side 32. b. Lav i fællesskab en liste over stereotyper om danskere og romaer. c. Diskutér, hvad forskellen på negative og positive stereotyper er. 5. Chocolat. a. Se filmen Chocolat (af Lasse Hallström, 2000) b. Diskutér, hvilket indtryk filmen giver af romaer. Er det realistisk? Er det positivt eller negativt? c. Diskutér, hvad filmens vigtigste temaer er. Er det en film om romaer eller ej? 2. Carmen og virkelighedens romakvinder. a. Find teksten til operaen Carmen og diskutér, hvilket billede teksten giver af sigøjnerkvinder/ romakvinder. Er det positivt eller negativt? Er det realistisk? b. Læs om Biljana Muncan og Carmen Silva i kapitel 5. Diskutér, hvad forskellen på dem og operaens Carmen er. Diskutér, om der findes»rigtige romakvinder«. 3. James Bond og sigøjnerne i Istanbul. a. Se filmen From Russia With Love. Læg mærke til scenen i Istanbul, hvor James Bond er på besøg i en sigøjnerlejr. b. Find artikler om romakvarteret Sulukule i Istanbul, fx»tyrkiet har fjernet verdens ældste romakvarter«: artikel/377660:udland--tyrkiet-har-fjernet-verdens-aeldste-romakvarter. c. Diskutér, hvad forskellen på filmens sigøjnerkvarter og virkelighedens Sulukule er. d. Find musik, der er lavet af orkestre fra Sulukule. Lyt til den og diskutér, hvad I synes om den. 4. Tintin og tyveknægtene. a. Læs tegneserien Tintin det gådefulde juveltyveri (også udgivet under titlen Castafiores juveler). b. Diskutér, hvilket billede tegneserien giver af romaer. Diskutér, om det er et realistisk billede. c. Diskutér, hvad det betyder, at historien ender, som den gør. 5. Gipzy.cz a. Gå ind på hjemmesiden for rapperen Radoslav Banga, kendt under kunstnernavnet Gipzy.cz b. Lyt til hans musik og find nogle af hans tekster. c. Diskutér, hvilket billede hans tekster og musik giver af romaer. d. Diskutér, hvordan musik kan skabe eller nedbryde fordomme. 6. Flamenco. a. Find informationer om kunstarten flamenco. b. Har romaerne opfundet flamenco? c. Find eksempler på romaer, der er flamenco-stjerner. Diskutér, om romaer har et særligt talent for flamenco. Find argumenter for og imod. 7. En bog om venskab. a. Læs bogen Vilde roser (se s. 75). b. Skriv en anmeldelse af bogen. c. Diskutér, hvordan bogen beskriver romaer og om bogen har ændret dit syn på romaer. 8. Find selv flere eksempler. a. Find film, musik, noveller, romaner, digte osv., hvor romaer spiller en rolle. b. Diskutér, hvilket indtryk af romaer de forskellige eksempler giver. c. Diskutér, om kunstnere, forfatter, sangere må beskrive fx romaer, som de vil. Skal de forsøge at beskrive bestemte grupper af mennesker så realistisk eller så positivt som muligt? Må de gentage negative fordomme om fx romaer i deres kunst? Romaer Arbejdshæfte # 9

10 6. Hønsetyve og narkobaroner forbryderne kommer! (s ) 1. Hønsetyve og spioner. a. Find eksempler i kapitel 6 på, hvad romaerne gennem historien er blevet beskyldt for at begå af forbrydelser. Hvorfor tror I, at romaerne er blevet beskyldt for netop disse ting? b. Lav en lille undersøgelse ved at spørge ældre mennesker i jeres familie eller på gaden, hvad de har hørt om romaer/sigøjnere, da de var børn. Skriv en liste over de ting, de ældre fortæller jer, og diskutér, hvorfor de ældre har fortalt jer netop de ting. 2. Danmarks mest kriminelle familie. a. Find artiklerne om»sigøjner-dynastiet Levakovic«i Ekstra Bladet (fx via b. Læs artiklerne og læg mærke til, hvordan familien bliver beskrevet. Notér de steder, ordet roma eller sigøjner optræder. c. Diskutér, hvornår det er i orden at nævne, om en person er roma, tyrker, dansker osv. d. Find eksempler på artikler om kriminalitet, hvor ordet roma eller sigøjner anvendes. Diskutér, om det er vigtigt for læserne at vide noget om personernes etniske baggrund. e. Diskutér, hvordan det påvirker romaer, når andre romaer omtales som kriminelle. f. Læs kapitel 1 og diskutér, hvorfor Ferdi får det dårligt, når romaer stjæler eller opfører sig dårligt. 3. Fattigdom og kriminalitet. a. Diskutér, hvordan sammenhængen er mellem fattigdom og kriminalitet. b. Overvej, hvad der skulle til for, at I kunne finde på at gøre noget ulovligt. c. Diskutér, om der er forskel på at stjæle for at få mad eller tøj til sine børn, og at stjæle for at få råd til at købe flere dyre og fine ting. d. Læs artiklerne»romaerne er nederste kaste i varmestuen«: artikel/383317:kirke---tro--romaerne-er-nederste-kaste-i-varmestuen og»ingen hjælp til strandede hjemløse«: dk/artikel/420483:danmark--ingen-hjaelp-tilstrandede-hjemloese. Diskutér, om det er rimeligt, at man kan blive anholdt for at overnatte på gaden i Danmark, og om Danmark bør hjælpe de romaer og andre østeuropæere, der havner på gaden i Danmark. 4. Menneskehandel. a. Læs boksen»menneskehandel, slavearbejde og prostitution«på side 42. b. Diskutér, hvorfor især kvinder og børn med romabaggrund er udsatte for menneskehandel. c. Diskutér, hvad man kan gøre for at bekæmpe menneskehandel. Romaer Arbejdshæfte # 10

11 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov (s ) 1. Jakubs historie. a. Læs Jakubs historie og diskutér den. Hvad synes I om hans historie? b. Kig på Amnesty International Danmarks kampagneside om Europas romaer: hjaelpeuropasromaer. Find fakta om romabørn og skolegang i Slovakiet. Diskutér forskellene på at leve som romabarn i Slovakiet og barn i Danmark. 2. Alle børn i skole også i ulande. a. Læs artiklen»uddannelse for alle 75 millioner børn går ikke i skole«: online_artikler/artikler/uddannelse_for_alle.aspx. b. Lav i fællesskab en liste over grunde til, at nogle børn i fattige lande ikke kommer i skole. c. Lav en liste med ideer til, hvad man kan gøre for at sikre, at alle børn kommer i skole og hvem, der skal sørge for det. d. Undersøg, hvordan udviklingen er på verdensplan, hvad angår børn og skolegang. Kig fx på Lav i fællesskab en liste over tiltag, der har medvirket til, at flere børn er kommet i skole de seneste år. 3. Alle børn i skole også i Danmark. a. Læs artiklen og se videoklippet om en dreng, der ikke har gået i skole i to år: b. Find flere artikler/tv-indslag om danske børn, der ikke går i skole. c. Lav i fællesskab en liste over grunde til, at nogle børn i Danmark ikke kommer i skole. d. Lav en liste med ideer til, hvad man kan gøre for at sikre, at alle danske børn går i skole. 4.»Op lille Hans, op lille Hans «a. Kender I sangen om lille Hans, hvis mor vækker ham, fordi han skal i skole? Diskutér, hvad sangen handler om. b. Diskutér, hvad forældre kan gøre for, at deres børn har lyst til at gå i skole, og hvordan de kan hjælpe børnene med at få en god skolegang. c. Diskutér, hvad det betyder, hvis ens forældre ikke har gået i skole. 5. Lektiehjælp. a. Diskutér, hvordan lektiehjælp kan have betydning for romabørn. b. Undersøg, hvilke muligheder der er for lektiehjælp på jeres skole / i jeres lokalområde. c. Lav et forslag til en ny form for lektiehjælp, som kan hjælpe de børn, der har det svært i skolen. 6.»Vindue og spejl«a. På side 46 siger professoren Hristo Kyuchukov:»Skolen skal være et vindue og et spejl«. Diskutér, hvad han mener med det. b. Lav en liste over, hvordan jeres skole er et spejl og et vindue for jer. c. Diskutér, om det er rigtigt, hvad Kyuchukov siger. d. Diskutér, om der er elever, som ikke kan spejle sig i jeres skole. e. Lav en liste over ting, I kan gøre for at gøre skolen til et spejl for flest mulig af jer. Romaer Arbejdshæfte # 11

12 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov (s ) 7. Modersmål. a. Læs, hvad der står i kapitlet om modersmålsundervisning på romani. b. Lav en liste over, hvad fordele og ulemper ved modersmålsundervisning kan være. c. Læs artiklen»elever, der får modersmålsundervisning, klarer sig bedre i skolen«: dk/55166/elever-der-faar-modersmaalsundervisning-klarer-sig-bedre-i-skolen. d. Find ud af, hvad forskellen på muligheden for at få modersmålsundervisning er i Danmark og i Sverige. Diskutér, hvilken ordning I synes bedst om. e. Undersøg, om der findes tilbud om modersmålsundervisning på jeres skole. Hvis ja, så lav evt. en undersøgelse blandt de elever, der modtager modersmålsundervisning. Spørg dem, hvorfor de deltager i undervisningen, og hvad de synes om undervisningen. 8. Ghettoliv. a. Læs boksen»specialskoler og slum«. b. Prøv at beskrive hverdagen, som I forestiller jer, at den ser ud for børnene i en af de ghettoer, der nævnes i boksen. Beskriv den med ord eller som en tegneserie. c. Lav en beskrivelse af din egen hverdag. d. Beskriv forskellen på deres hverdag og din hverdag? e. Undersøg, hvad ordet ghetto kommer af, og hvad det betyder. f. Diskuter, om der findes ghettoer i Danmark. Læs fx artiklen»ghettoprædikat kan snart være fortid«: artikel/450311:danmark--ghettopraedikat-kansnart-vaere-fortid?all=1 og diskutér ud fra den. Romaer Arbejdshæfte # 12

13 8. Helgenfest eller speed dating? (s ) 1.»Alt forgår, kun Gud består«. a. Et romaordsprog, som nævnes i kapitlet, lyder»alt forgår, kun Gud består«. Hvad betyder det? b. Beskriv romaernes forhold til Gud. Og til kirken. Hvad er forskellen? 2. Sorte Sara. a. Beskriv historien om Sorte Sara. b. Beskriv festen for Sorte Sara. c. Hvilke fester, festivaler eller religiøse fejringer minder den dig om? 3. Romanipen rent og urent. a. Beskriv, hvad romanipen består i. b. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at leve efter romanipen. c. Find oplysninger om hinduisme. Er der ligheder mellem hinduismen og romaernes tro og kultur? d. Find eksempler på tro, uskrevne regler og normer, som I lever efter. Hvor stammer det fra? 4. Kirkevalg. d. Undersøg, hvorfor mange romaer i Frankrig og Spanien er gået ind i en pinsekirke for romaer. e. Diskutér, hvad der afgør, hvilken kirke eller hvilket trossamfund I vil være medlemmer af eller om I slet ikke vil være medlem af noget trossamfund. Romaer Arbejdshæfte # 13

14 9. Den, der lever skjult romaer i Danmark (s ) 1. Romaer i Danmark hvem er de? a. Læs kapitlet og beskriv, hvilke forskellige grupper af romaer der findes i Danmark. b. Diskutér, hvorfor den unge kvinde, der har været med til at stifte Roma Foreningen i Danmark, ikke vil stå frem med navn og foto. 2. Danmark og Sverige. a. Beskriv romaernes historie i Danmark og i Sverige. b. Beskriv forholdene for romaer i Danmark og i Sverige i dag. Hvilke forskelle er der? c. Diskutér, om Danmark kan lære noget af Sveriges måde at behandle romaer på? 3. Hvad ved danskerne? a. Flere danske romaer fortæller i bogen, at mange danskere har fordomme om dem og ikke ved ret meget om romaer. Diskutér, om de har ret. b. Find jeres tankekort fra arbejdshæftets første opgave frem og diskutér, hvad I har lært ved at arbejde med bogen. c. Lav en undersøgelse blandt jeres forældre eller blandt nogle af eleverne og lærerne på jeres skole. Spørg dem, hvad de ved om romaer. Notér svarene og diskutér dem. d. Lav en liste over de 10 vigtigste ting, danskere bør vide om romaer. 4. Helsingør-sagen. a. Læs boksen»helsingør-sagen«. b. Undersøg mere om Helsingør-sagen. Diskutér den i klassen. Romaer Arbejdshæfte # 14

15 10. Fremtidens europæere?! (s ) 1. Gabriela. Læs interviewet med Gabriela Hrabanova s a. Hvilke fem ord kommer du til at tænke på, når du tænker på Gabrielas historie? b. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem dig og Gabriela? c. Hvilke ting i Gabrielas liv har været en fordel for hende, og hvad har været med til at gøre det svært for hende at leve sine drømme ud? d Hvilke styrker og svagheder er der i dit liv, som har betydning for, om du kan nå dine drømme? 2. Rollemodeller. a. Hvad er en rollemodel? Skriv en kort forklaring på ordet. Skriv en sætning med ordet. b. Har du rollemodeller? Hvorfor? Hvorfor ikke? c. Er du rollemodel for andre? Hvorfor? Hvorfor ikke? d. Diskutér i klassen, hvad en god rollemodel er? Er det vigtigt at finde en rollemodel med samme køn eller samme etniske baggrund som én selv? e. Diskutér, om børn med romabaggrund eller børn med flygtninge- og indvandrerbørn har mere behov for rollemodeller end andre børn. f. Diskutér, om det har betydning for jer, om Danmark har en kvindelig statsminister, og om USA har en sort præsident. 3. Hudfarve og racisme. a. Læs, hvad Gabriela svarer til spørgsmålet»blev du diskrimineret, fordi du er roma?«b. Diskutér, hvad hudfarve betyder i Danmark. c. Diskutér, hvad der skal til for at blive accepteret i de grupper, I er en del af. 4. Aktivisme og NGO er a. Undersøg, hvad aktivisme og NGO betyder. b. Læs, hvad Gabriela fortæller om at være aktivist og om at deltage i NGO-arbejde. c. Skriv en liste over aktivisme eller NGO-arbejde, I har deltaget i. d. Diskutér, hvilken betydning NGO er og aktivisme har. Er det vigtigt, at der er NGO er, der arbejder for at sikre fx romaer bedre vilkår? e. Lav en liste over danske NGO er, der arbejder mod diskrimination og for anerkendelse af etniske og religiøse mindretal. f. Diskutér, om I har lyst til at deltage i NGO ernes arbejde eller støtte dem med penge. Hvorfor ja? Hvorfor nej? Romaer Arbejdshæfte # 15

16 11. Romaernes rettigheder skal sikres (s ) målene. a. Læs boksen om 2020-målene (s. 72). b. Diskutér, hvad der skal til for, at målene kan nås. c. Læs artiklen: «Danmark skal have handlingsplan for romaer«: Undersøg, om Danmark har lavet sin handlingsplan. d. Kig på hjemmesiden Undersøg, hvad 2015-målene-er. e. Sammenlign EU s 2020-mål for romaer med FN s 2015-mål. Find forskelle og ligheder. 3. Romaer i Europa-Parlamentet. a. Læs om Viktoria Mohacsi og Livia Jaroka på s. 70. b. Diskutér, om det er vigtigt, at der er personer med roma-baggrund i Europa-Parlamentet. c. Læs artiklen:»romaer skal ud af offerrollen«: Diskutér artiklen. Er I enige med Livia Jaroka? Begrund jeres svar. 2. Roma-fobi. a. Undersøg, hvad roma-fobi (på engelsk: roma-phobia) er. b. Diskutér, om der er roma-fobi i Danmark. c. Undersøg i bøger og på Internettet, hvad xenofobi betyder. d. Diskutér, om der er xenofobi i Danmark. Romaer Arbejdshæfte # 16

17 Opgaver på tværs På de næste sider finder du en række opgaver og ideer til at arbejde med bestemte temaer, som går på tværs af bogens kapitler. Nogle af opgaverne lapper lidt over med opgaverne til de enkelte kapitler og kan også tjene som en måde at repetere dele af bogen. Desuden lægger opgaverne op til at søge viden uden for bogen til at supplere de oplysninger, der findes i bogen og sætte romaernes situation ind i andre sammenhænge fx minoriteters forhold, EU, globalisering, menneskerettigheder og nationalisme. Romaer Arbejdshæfte # 17

18 Mindretal 1. Mindretal, minoritet. a. Undersøg, hvad mindretal og minoritet betyder. b. Romaer er Europas største etniske mindretal. Lav en liste over andre etniske mindretal i Europa. 2. Minoriteter af mange slags. a. Find eksempler på andre mindretal og minoriteter end de etniske. b. Diskutér, hvad forskellen er på at tilhøre et etnisk mindretal og et seksuelt mindretal (fx homoseksuelle). c. Læs om Roma Pride-manifestet på side Find manifestet på Internettet. d. Find informationer om verdens første Gay Pride og Stonewall-dagen. d. Diskutér Roma Pride-manifestet. Hvilke ligheder er der mellem romaernes situation i Europa i dag og de homoseksuelles situation i USA i ? 3. Mindretal, demokrati og magt. a. Undersøg, hvordan demokrati kan defineres. b. Diskutér, om demokrati er flertalsstyre, eller om demokrati handler om at sikre mindretals rettigheder. c. Undersøg, hvilke muligheder minoriteter i Danmark har for at få indflydelse og magt. Kig fx på spærregrænsen for at komme i Folketinget, muligheden for at stifte en forening eller NGO og muligheden for at blive hørt i den offentlige debat og for at komme i kontakt med en minister. 4. Mit liv i mindretal. a. Diskutér, hvordan det ville være for jer at leve som mindretal i et andet land end Danmark. b. Lav en liste over ting, som du opfatter som danske, og som du gerne ville bevare, hvis du skulle leve i et andet land. c. Undersøg, hvor stor en del af verdens befolkning den danske befolkning udgør. Føler du dig som et mindretal, når du tænker på det? d. Diskutér, hvad forskellen er på at være fx kineser eller inder og at være dansker? Betyder det noget for dig, at der fx er mange flere kinesere eller indere end danskere og europæere på verdensplan? Romaer Arbejdshæfte # 18

19 Nationalisme, nationer og nationalfølelse 1. Tankekort. a. Lav tankekort over ordene nationalisme, nation og nationalfølelse. b. Diskutér, om nationalisme er positivt eller negativt. c. Diskutér, hvad det betyder for jer at være en del af en nation? d. Diskutér, om I har en nationalfølelse? Hvad er den skabt af? 2. Gabriela. a. Læs, hvad Gabriela Hrabanova (s. 67) siger om at føle sig forbundet med romaer over hele Europa og om, hvad der får romaer til at føle sig som et folk eller en nation. b. Diskutér, hvad der skal til for, at en nation bliver skabt. c. Diskutér forskelle og ligheder på den danske nation og roma-nationen. 3. Roma-nationalisme. a. Læs boksen»roma-nationalisme?«(s. 73). b. Lav en liste over de nationale symboler, som romaerne har. c. Find romaernes flag. Undersøg, hvorfor det ser ud, som det gør. d. Find romaernes nationalsang»djelem, Djelem«på Internettet. Find teksten. Diskutér, hvorfor romarene har valgt denne sang. 4. Danske symboler og EU-symboler. a. Lav en liste over danske nationale symboler. b. Undersøg, hvilke nationale symboler (hymne, flag osv.), som EU har. c. Diskutér, hvad symbolerne betyder for jer både de danske og EU s. 5. Nationaldage. a. Hvilken dag er dansk nationaldag? Hvorfor? b. Hvilken dag er romaernes nationaldag? Hvorfor? c. Læs artiklen»romaer er en del af vores historie«: romaer-er-en-del-af-vores-historie. Diskutér i klassen, om romaernes dag skal fejres i Danmark. d. Undersøg, hvad EU-dagen / Europadagen er (se fx på en.htm) e. Læs artiklen:»det er EU-dag: Hvordan vil du fejre den?«: Diskutér i klassen, om Europadagen bør fejres i Danmark. Romaer Arbejdshæfte # 19

20 EU og europæisk historie 1. Lav to tankekort over hhv. EU og Europa. a. Diskutér jeres tankekort. Er der forskel på, hvilke ord I har skrevet om EU og Europa? b. Søg på EU i stikordsregisteret og læs de passager i bogen, der handler om EU. Diskutér, hvad EU har gjort for romaerne. c. Diskutér, om EU har et særligt ansvar for at forbedre romaernes vilkår. Hvorfor / hvorfor ikke? 2. Europa forskelle og fælles historie. a. Diskutér, hvad forskellen på danmarkshistorie og europahistorie er. b. Diskutér, om alle børn i Europa skal undervises i europahistorie. c. Undersøg, om I kan finde noget om romaer i jeres bøger og andet materiale fra historie-undervisningen. d. Diskutér, om der er ting fra bogen Romaer Europas største etniske mindretal, som skal med i historieundervisningen, hvis I kan bestemme. e. Læs kronikken»romaer er en del af vores historie«: ECE /romaer-er-en-del-af-vores-historie/. Diskutér den i klassen. Romaer Arbejdshæfte # 20

21 Migration Asyl og flygtninge. a. Læs boksen»ved du, hvad asyl er?«på side 8. b. Lav et tankekort for ordene asyl og flygtning. c. Undersøg, hvad ordene betyder. Find fakta om asylsøgere og asyl i Danmark, fx på dk og d. Lav en liste med fakta om asylsøgere og asyl i Danmark. Nomader og migranter. a. Læs boksen»frie og glade?«på side 16. b. Lav et tankekort for ordene nomade og migranter. c. Undersøg, hvad ordene betyder. Beskriv forskellen på en nomade og en migrant. d. Diskutér, hvad man bør kalde fattige romaer, der kommer til Danmark fra fattige EU-lande. Migranter af mange slags. a. Kig på jeres tankekort over ordet migrant. b. Undersøg hvilke typer af migranter der findes. c. Undersøg, hvad forskellen er på en arbejdsmigrant og en flygtning. d. Find avisartikler om klimaflygtninge og fattigdomsflygtninge. Diskutér, hvad politikere i EU skal gøre for at løse problemet med flygtninge og fattige migranter. De glemte flygtninge. a. Læs afsnittet om krigsofre på side27. b. Find artikler på nettet om forholdene for romaer i Kosovo, fx:»syv år i ingenmandsland«: romaer kæmper for overlevelse«: www. socialpaedagogen.dk/arkiv/2010/ / Globale-stemmer-Kosovos-romaer-kaemper-foroverlevelse.aspx»Dansk hjælp til romaer i Kosovo«: c. Diskutér, hvorfor romaerne i Kosovo kan kaldes glemte flygtninge. Romaer Arbejdshæfte # 21

22 Globalisering 1. Tankekort. a. Lav et tankekort over ordet globalisering. b. Sammenlign jeres tankekort i klassen og lav et fælles tankekort på tavlen. c. Diskutér, om globalisering er positivt eller negativt. 2. Verdensborgere? a. Undersøg, hvad en verdensborger er. b. Diskutér, hvordan globalisering og verdensborgere hænger sammen. c. Vil du gerne være verdensborger? Hvorfor / hvorfor ikke? d. Er romaer verdensborgere? 3. Grænser og grænseløshed. a. Læs citatet af Günter Grass på side 69. b. Diskutér, hvad citatet betyder. c. Er I enige i det? Hvorfor / hvorfor ikke? d. Diskutér, om grænser mellem lande er positive eller negative. e. Diskutér, hvad et grænseløst problem vil sige? Find eksempler på grænseløse problemer, som landene må samarbejde for at løse. f. Diskutér, om fattigdommen blandt romaer er et problem, der skal løses på tværs af grænser, eller om det er en udfordring, som enkelte lande selv skal løse. Romaer Arbejdshæfte # 22

23 Fattigdom 1. Specialskoler og slum. a. Læs boksen»specialskoler og slum«(s.47). b. Diskutér, om de tal, der nævnes i boksen, kan bruges til at afgøre, om romaerne er fattige. c. Diskutér, om man er fattig, hvis man bor i slumboliger og ikke har råd til at købe skoleuniform. 2. Rettigheder og fattigdom a. Læs kapitel 11. b. Notér de oplysninger, der handler om fattigdom. c. Diskutér i klassen, hvad der er afgørende for, om man er fattig. d. Læs boksen»2020-målene«. Diskutér i klassen, om romaer ikke længere er fattige, hvis EU når de fire mål? 3. Grænser for fattigdom. a. Undersøg sammen med jeres lærer, hvad en fattigdomsgrænse er. b. Undersøg, hvad absolut fattigdom og relativ fattigdom vil sige. c. Kig på hjemmesiden: d. Del jer op i grupper, som hver skal fremlægge et partis synspunkter om fattigdom og fattigdomsgrænser for de andre i klassen. Lav evt. en politisk diskussion, hvor I skal argumentere for den holdning, som et bestemt parti har. e. Læs artiklen»dansk fattigdomsgrænse: 100 kroner om dagen«: ECE919975/dansk-fattigdomsgraense-100-kroner-om-dagen/. f. Gennemgå artiklen i klassen. g. Diskutér, hvad der kan få jer til at føle jer fattige. e. Lav en afstemning i klassen om, hvorvidt der skal være en fattigdomsgrænse i Danmark. Romaer Arbejdshæfte # 23

24 Fordomme, diskrimination og racisme 1. Lav tre 3 tankekort, hvor du skriver ordene (fordomme, diskrimination og racisme) i overskriften ind et ord i hver cirkel (har du ikke arbejdet med tankekort før, finder du en beskrivelse af tankekort på s. 3 i dette hæfte) a. Sammenlign dine tankekort med dine kammeraters. Læg mærke til, hvad I evt. er uenige om. b. Undersøg, hvad fordomme, diskrimination og racisme betyder. Brug bogens faktabokse og ordforklaringer og andre kilde, fx internet-leksika og 2. Find eksempler både i bogen og andre steder på, hvordan romaer gennem historien er blevet udsat for. a. Fordomme b. Diskrimination c. Racisme Skriv eksemplerne ned og diskutér dem i klassen. 3. Find eksempler i bogen og andre steder på, at romaer udsættes for diskrimination. Brug evt. I kan evt. inddele jer i grupper, så hver gruppe skal finde eksempler på diskrimination inden for bestemte områder, fx boligområdet, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked. a. Skriv eksemplerne ned. b. Præsentér eksemplerne for hinanden. c. Diskutér, hvorfor romaer bliver udsat for diskrimination og racisme. 4. Undersøg, hvad romaerne blev udsat for under 2. verdenskrig. a. Skriv fakta om romaernes skæbne under 2. verdenskrig ned brug både bogen og fx www. folkedrab.sk b. Diskutér, hvor meget I ved om nazisternes forfølgelse af henholdsvis jøder og romaer. Find mulige årsager til forskellen i jeres viden. c. Lav en liste i klassen over spørgsmål, I gerne vil have svar på angående romaernes skæbne under 2. verdenskrig. Del spørgsmålene imellem jer og forsøg at finde svar. Lav en samlet oversigt over de svar, I finder frem til. 5. Mod racisme. a. Kig på hjemmesiden for SOS mod Racisme: www. sosmodracisme.dk. Diskutér, hvad I synes om foreningens arbejde. Kunne I finde på at blive medlemmer? Hvorfor / hvorfor ikke? b. Diskutér, hvorfor racisme opstår og hvordan racisme kan bekæmpes. c. Lav en liste over NGO er, der arbejder mod racisme. Diskutér, om NGO erne har betydning for, hvordan fx romaer har det i Danmark? 6. Racisme er forbudt. a. Undersøg, hvad den såkaldte»racismeparagraf«, paragraf 266b, i den danske straffelov, indeholder. b. Undersøg, hvilke argumenter forskellige politikere har fremført for og imod paragraffen. Brug fx baggrundsartiklen på [Symbol]»racisme-paragraffen«. c. Diskutér paragraffen i klassen. Skriv argumenter for og imod paragraffen op på tavlen. Lav evt. en afstemning om, hvorvidt paragraffen skal afskaffes eller bestå. 7. Racisme og diskrimination i Danmark. a. Orientér jer på hjemmesiden for Dokumentationsog Rådgivningscentret om Racediskrimination: b. Lav i fællesskab en liste over eksempler på diskrimination, der finder sted i Danmark. c. Diskutér, hvordan I ville reagere, hvis I blev udsat for diskrimination. d. Tal evt. om, hvorvidt I selv har været udsat for diskrimination eller har diskrimineret andre. e. Diskutér, hvad der skal til for, at der bliver færre eksempler på diskrimination i Danmark. 8. Fordomme og fakta. a. Find de tankekort frem, I lavede, før I gik i gang med at arbejde med bogen. b. Sammenlign dem med de fakta, I har fundet i bogen. Læs evt. kapitel 5. c. Diskutér, om nogle af jeres fordomme om romaer er sande. Hvorfor / hvorfor ikke? d. Diskutér, hvilke fordomme I tror, at andre har om danskere. Er nogle af dem sande? Hvorfor er de opstået? Romaer Arbejdshæfte # 24

25 Menneskerettigheder 1. Menneskerettighedserklæringen. a. Læs boksen»du har ret til «på side 10. b. Find hele Verdenserklæringen om menneskerettigheder på Sæt kryds ud for de tre artikler, du finder vigtigst. c. Diskutér i klassen, hvad menneskerettighederne betyder for jer. d. Diskutér, hvilken betydning menneskerettighederne ville have for jer, hvis I levede som nogle af romaerne i bogen. 2. Barnets rettigheder. a. Find FN s konvention om barnets rettigheder på Sæt kryds ud for de tre punkter i konventionen, der er vigtigst for dig. b. Undersøg, hvilke organisationer i Danmark der arbejder for at sikre børns rettigheder. Lav en liste over de emner, de arbejder med. Diskutér listen i klassen. Er der andre emner, I synes, organisationerne skal arbejde med? 3. Ret til skolegang. a. Læs boksen»børn har rettigheder men mange romabørn får dem ikke!«på side 49. b. Diskutér, hvad børns ret til udvikling betyder. Hvad mener I, at der skal til for, at et barn kan udvikle sig? c. Diskutér eksemplerne i kapitlet»romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov«(s ). Hvordan kan disse børn få deres ret til udvikling opfyldt? d. Diskutér, hvad det betyder for en persons muligheder for at få et godt liv at få lov at gå i skole? 4. Børneægteskaber. a. Læs kapitlet»slaveri, klapjagter og koncentrationslejre«(s ) og diskutér traditionen for børneægteskaber. Hvad mener I om den tradition? Skal børn selv have lov at vælge, hvornår de vil gifte sig? b. Undersøg, hvad FN s børnekonvention siger om børn og ægteskab. c. Undersøg, hvad dansk lovgivning siger om børn og ægteskab. d. Diskutér forskellen på, at børn gifter sig eller har en kæreste. Har børn ret til at have en kæreste? 5. Kvinders rettigheder. a. Find FN s konvention om kvinders rettigheder, brug fx b. Læs bogens passager om tvangssterilisering (brug stikordsregisteret). c. Læs artiklerne»romakvinder i Tjekkiet tvangssteriliseret«( og»de tog vores kvindelighed fra os«( Diskutér artiklerne i klassen. Tal fx om, hvad tvangssteriliseringerne betyder for de tjekkiske romaers syn på samfundet og for deres tanker om integration i samfundet. 6. Menneskerettighedsdomstolen. a. Læs boksen om Europarådet på side 15. b. Find Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kig fx på c. Find eksempler på sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor stater er blevet dømt for at diskriminere mindretal. Fremlæg sagerne for hinanden i grupper. Diskutér, hvad betydningen af domstolen er: Er det vigtigt, at den findes? Hvem har den betydning for? Romaer Arbejdshæfte # 25

26 Identitet(er) 1. Tankekort. a. Lav et tankekort over ordet identitet. b. Sammenlign jeres kort i klassen og diskutér forskelle og ligheder. c. Læs interviewet kapitel 1 med historien om Ferdi (s.7-10). Lav et tankekort over ordet identitet, sådan som I forestiller jer, at han vil lave det. d. Læs interviewet med Gabriela Hrabanova (s ). Lav et tankekort over ordet identitet, sådan som I forestiller jer, at hun vil lave det. 2. Identitet, etnicitet, køn a. Gabriela Hrabanova siger (s. 67), at hun opfatter sig selv først og fremmest som romakvinde, dernæst som tjekke og som europæisk borger. Diskutér, hvorfor hun har det sådan. b. Lav en liste over begreber, der er vigtige for din identitet hvem synes du, at du er? Er du først og fremmest ung, pige/dreng, københavner/århusianer, fodboldspiller, håndsboldspiller, festløve, europæer eller? c. Diskutér i klassen, hvorfor jeres lister ser ud, som de gør. Diskutér, hvad der kan få jer til at ændre på listen. d. Diskutér i klassen, om man kan være 100% roma og 100% dansker samtidig. Eller 100% europæer og 100% dansker. e. Kan I sætte % på de forskellige dele af jeres identitet? Romaer Arbejdshæfte # 26

27 Eftertanke 1. Tankekort. a. Lav et tankekort over ordet roma og over ordet sigøjner. b. Find de to tankekort frem over de samme ord, som du lavede, da du begyndte på arbejdshæftet. c. Sammenlign de fire kort. d. Lav en liste over ting, du har ændret syn på ved at arbejde med bogen. e. Lav en liste over ting, du har lært ved at arbejde med bogen. f. Lav en liste over spørgsmål, du stadig ikke har fået svar på. Tal med dine klassekammerater og din lærer om, hvor du kan finde svar på disse spørgsmål. 2. Digte. a. Læs dette digt, som er skrevet af en slovakisk roma, Dezider Banga (f. 1939). Vi var stumme i tusinder af år men vore hjerter er fulde af usagte sætninger som et ocean der tager imod blå floders strømme gennem hele sit lange liv b. Diskutér i klassen, hvad digtet handler om, og hvad det betyder. c. Skriv dit eget digt om, hvordan det er at være dansker, europæer, barn, dreng, pige eller lignende. d. Læs digtene op for hinanden. e. Sammenlign dem og diskutér, hvilke følelser og tanker, I har til fælles med hinanden og med Dezider Banga. Romaer Arbejdshæfte # 27

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Opgaver: Mikkel Hansen. 2. I faktaboksen på side 5 er der indsat en kode. Hvad kaldes sådan en kode? Hvordan virker koden?

Opgaver: Mikkel Hansen. 2. I faktaboksen på side 5 er der indsat en kode. Hvad kaldes sådan en kode? Hvordan virker koden? Hansen Opgaver: Mikkel Hansen Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag m.m. Titel Fotos Indholdsfortegnelse Overskrifter Tegninger Stikord Billedtekster Skemaer Sidetal

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Opgaver: Zlatan. 2. Hvor mange år er Zlatan? 3. På side 4 står, at Zlatan lavede et saksespark. Hvorfor tror du, at sparket kaldes det?

Opgaver: Zlatan. 2. Hvor mange år er Zlatan? 3. På side 4 står, at Zlatan lavede et saksespark. Hvorfor tror du, at sparket kaldes det? Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag m.m. Titel Fotos Indholdsfortegnelse Overskrifter Tegninger Stikord Billedtekster Skemaer Sidetal Faktabokse Landkort Udgivelsesår

Læs mere

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag Europa Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige. Europa Europa Folk er 1 Læs indholdsfortegnelsen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen? UNDERVISNINGSMATERIALE Litteratur guide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen? LÆRERVEJLEDNING Udstillet er en realistisk YA-bog om reality-tv. Den viser, hvordan

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Opgaver: Daniel Agger. 2. Hvilke to danske klubber har Daniel Agger spillet for, inden han blev solgt til Liverpool?

Opgaver: Daniel Agger. 2. Hvilke to danske klubber har Daniel Agger spillet for, inden han blev solgt til Liverpool? Agger Opgaver: Daniel Agger Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag m.m. Titel Fotos Indholdsfortegnelse Overskrifter Tegninger Stikord Billedtekster Skemaer Sidetal

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvad står der? Opgaver: Justin Bieber. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X

Hvad står der? Opgaver: Justin Bieber. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Bieber Opgaver: Justin Bieber Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Opgaver: Melodi Grand Prix

Opgaver: Melodi Grand Prix Opgaver: Grand Prix Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL OPGAVER TIL Jeg siger op NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES FÆLLES I KLASSEN Før I læser romanen Kig på bogens forside og bagside og kapitel-overskrifter. Hvad tror I, den handler om? Lav en brainstorm med alle

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. En anden verden

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. En anden verden OPGAVER TIL En anden verden NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på billedet på bogens forside. Beskriv billedet. Hvordan er stemningen på billedet? OPGAVE 2 Instruktion: Læs teksten på bagsiden

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2012

IBELCAMPING Bibeltimer 2012 JUNIORHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2012 TEma jesus er ved Genesaret sø Dette hæfte tilhører: Jesus fra Kapernaum...hvem er du? 1 Spørgekasse: - Hvor bosatte Jesus sig? - Hvordan kan vi se, at Jesus var

Læs mere

Opgaver. Spejder. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

Opgaver. Spejder. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag Spejder Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Se på billedet på bagsiden. Fortæl, hvad du kan se. 1 Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige:

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Hvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X

Hvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X fodbold Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Foto Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

International romadag roma-had i Europa og EU s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig

International romadag roma-had i Europa og EU s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0095 International romadag roma-had i Europa og EU s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig Europa-Parlamentets

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere