Turisme & verdensarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turisme & verdensarv"

Transkript

1 Turisme & verdensarv

2 Kulturarvens superstjerner, side 2 De danske verdensarvssteder, side 4 At finde et fælles ståsted, Roskildeseminaret, side 8 At udvikle en strategi, Jellingseminaret, side 20 At skabe et netværk, Kronborgseminaret, side 32 Verdensarv i Danmark, side 38 De vigtigste konklusioner, side 40 Bilag 1: Tilrettelæggelse af seminarforløbet, side 44 Bilag 2: Skabelon for strategi og handlingsplan, side 50 Bilag 3: Om Kulturarvsstyrelsen og konsulenterne, side 51 1

3 Kulturarvens superstjerner De danske verdensarvssteder - Domkirken i Roskilde, Jelling-monumenterne og Kronborg Slot er kulturarvens superstjerner. De rækker ud over nationale grænser og har enestående universel værdi for menneskeheden. Kulturarvsstyrelsen vil gerne dele verdensarvsstedernes fascinerende historier og enestående kulturhistoriske værdier med omverden. Stort udviklingspotentiale I Danmark er der et stort udviklingspotentiale for verdensarvsstederne som turistattraktioner. Det er en væsentlig konklusion i rapporten Vurdering af potentiale for Kronborg, Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne, som Kulturarvsstyrelsen fik udarbejdet i foråret Men når verdensarvsstederne skal synliggøres og formidles, er der helt særlige krav til opretholdelsen af en balance mellem beskyttelse af stedets autenticitet og historiske integritet og det levede liv i lokalsamfundet. I denne publikation dokumenterer vi arbejdsprocesserne igennem seminarforløbet og fortæller om erfaringerne med og resultaterne af arbejdet med vision, strategi og konkrete handlingsplaner. Vi fortæller også om den nationale og internationale viden, vi har fået fra eksperter i attraktionsudvikling, kulturarv og turisme. Vi håber, at publikationen kan bringe inspiration til andre, der arbejder med kulturarv og turisme. For det er ikke kun verdensarvsstederne, der kan drage nytte af potentialet for kulturarvsturisme. Kulturarvsstyrelsen takker alle deltagerne for den åbne og positive tilgang til seminarforløbet. På tværs af faggrænser og organisationer har der været en inspirerende udveksling af erfaringer, meninger, idéer og konkrete handlingsinitiativer. Vi er klar over, at denne udviklingsproces ikke er gjort med en seminarrække. Men vi er godt i gang og har skabt en fælles lyst til at tage et langt træk sammen. Deltagerne har opfordret Kulturarvsstyrelsen til at følge op på initiativet, og det vil vi gøre. Kulturarvsstyrelsen fortæller gerne mere om vores erfaringer med verdensarven og de potentialer for bæredygtig turisme, der ligger her, og du er altid velkommen til at kontakte os, ligesom vi gerne vil høre dine kommentarer. Af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk Vi er opmærksomme på, at helhedsorienteret kulturarvsturisme kan bidrage til at skabe eller opretholde denne balance og derigennem sikre en styrket formidling og beskyttelse af kulturarven. Samtidig kan vi øge bevidstheden om kulturarvens betydning både lokalt og globalt. Spørgsmålet er, hvordan det gøres i praksis. Seminarer om turisme og verdensarv Udviklingen af succesfuld kulturarvsturisme kræver ikke blot store investeringer og vedholdende engagement, men også en stærk tværsektoriel organisering og lokal opbakning. Kulturarvsstyrelsen valgte derfor at arrangere en seminarrække i efteråret 2009 for de centrale aktører knyttet til verdensarvsstederne; ejere, kommuner, turismefolk og museer. Formålet med seminarrækken var dels at afsøge og diskutere muligheder for og udfordringer ved at drage nytte af verdensarvsstedernes turismepotentiale og dels at lave anbefalinger til, hvordan man nationalt kan styrke arbejdet med turisme og verdensarv. 2 Kulturarvens superstjerner Kulturarvens superstjerner 3

4 De danske verdensarvssteder Roskilde Domkirke Roskilde Domkirke blev optaget på Verdensarvslisten i Domkirken blev optaget på grund af bygningsværkets betydning for brugen af tegl i Skandinavien, og fordi kirken repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilretninger i et og samme bygningsværk. Den unikke arkitektur skyldes, at næsten alle de danske konger og dronning er begravet i Domkirken i hvert deres kapel, som er bygget og udsmykket i tidens byggestil. Hvert år har Roskilde Domkirke mere end gæster. Domkirken er verdensarv, men den er også en levende kirke med kirkelige handlinger året rundt. Udfordringen for Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune og Roskilde Museum er at udvikle en handlingsplan, der tilgodeser kirkens liv og samtidig udnytter turismepotentialet i verdensarven, så værdierne i det fantastiske bygningsværk og de spændende historier formidles bedre til byens borgere og besøgende. Jelling-monumenterne Jelling-monumenterne blev optaget på Verdensarvslisten i 1994 som det første danske sted på Verdensarvslisten. Monumentet består i sin helhed af de to runesten, middelalderkirken samt de to høje fra Vikingetiden. Jellingmonumenterne blev optaget på Verdensarvslisten, fordi de repræsenterer den første officielle overgang fra hedenskab til kristendom i Skandinavien og samtidig er et vidnesbyrd om etableringen af Danmark som nation. Jelling-monumenterne har ca besøgende årligt. Vejle Kommune, staten og flere private fonde investerer ca. 125 mio. kr. i udviklingen af monumentområdet, der skal udvides, veje og trafik skal omlægges og flere bygninger renoveres. Vejle Kommune har gjort en aktiv indsats for at få pengene til projekterne fra private fonde og offentlige midler, da Jelling er en vigtig brik i brandingen af Vejle. Udfordringen for Vejle Kommune, Jelling Menighedsråd og Nationalmuseet/formidlingscenteret Kongernes Jelling er at løfte et så stort udviklingsprojekt i samspil med og med respekt for lokalsamfundet og de mange øvrige aktører. Samtidig skal der tages højde for, at Jelling Kirke også er en levende kirke og kirkegård. Roskilde Domkirke Jelling-monumenterne Kronborg Kronborg Kronborg Slot blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i Baggrunden er, at slottet er et enestående eksempel på et utrolig velbevaret renæssanceslot, og at Kronborg som fæstning og kongeslot har spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det århundrede. Kronborg besøges hvert år af ca danske og udenlandske gæster, hvoraf ca er betalende gæster. Den 10/10 kl bliver en mærkedag i Helsingør. Her åbner første etape af Kulturområdet Helsingør, der med investeringer for over en milliard kroner skaber et kulturelt kraftcenter med Kronborg som midtpunkt. Hele området, der omfatter Kronborg, Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet, forventes færdigudbygget i Udfordringen for Helsingør Kommune, Kronborg og de mange øvrige aktører omkring Kulturhavnen er at udvikle et godt samarbejde med fokus på helhedsoplevelsen i Helsingør og derigennem at skabe et stærkt fælles brand. UNESCO - FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur - har udnævnt Jelling-monumenterne, Kronborg Slot og Roskilde Domkirke til verdensarv. Verdensarvslisten over enestående kultur- og naturarv rummer 890 steder. Listen omfatter steder så unikke og forskellige som Østafrikas naturreservat Serengeti, pyramiderne i Egypten, the Great Barrier Reef i Australien og Stonehenge i England. Og hvert år bliver der føjet nye steder til. UNESCOs liste over verdensarv er baseret på Verdensarvskonventionen, der skal beskytte verdens kultur- og naturarv. Konventionen blev vedtaget i Det danske verdensarvsarbejde er forankret i Kulturarvsstyrelsen, som varetager den løbende kontakt til Verdensarvscenteret i Paris. Styrelsen har også den løbende kontakt til de danske verdensarvssteder, kommunerne de ligger i og andre interessenter. 4 De danske verdensarvssteder De danske verdensarvssteder 5

5 At finde et fælles ståsted 6 Billag 1 Billag 1 7

6 At finde et fælles ståsted Tema for Roskildeseminaret Temaet for den første seminardag var at skabe et fælles udgangspunkt for udviklingen af strategier for verdensarv og turisme ved sammen at diskutere og definere: aktører og interessenter målgrupper særlige attraktionsværdier udfordringer og muligheder i strategiudviklingen Eksempel på procesværktøj: Ice-breaker Metode/indhold Gensidig præsentation. Op på gulvet, give hånd, præsentere sig til så mange som man kan nå på ca. 5 minutter. Formål/effekt Være til stede, få øjenkontakt, lave en mental kontrakt med de øvrige, når man mødes første gang. Anvendelse og grænser Vigtigt med skarp timing (ikke for langt eller kort). Det skal ikke blive pinligt eller for dramapædagogisk. Forskellighed som inspirationskilde En af de store udfordringer i forhold til processen var deltagernes og stedernes forskellighed. Forskelligheden udsprang af både verdensarvssted, oplevelsesprodukt, historik samt tradition for tværgående samarbejde. Som udtrykt af en af deltagerne: Hvad skal vi mødes med de andre for? Hvad har vi til fælles?. Det første møde På en klar septemberdag i 2009 mødtes de 20 aktører fra verdensarvsstederne i Roskilde, Jelling og Helsingør på rådhuset i Roskilde for at udvikle og udveksle idéer om verdensarv og turisme. Det var tid til at tage hul på udviklingen af strategier for verdensarv og turisme. Det var derfor vigtigt, at seminarforløbet tog højde for deltagernes forskellighed deres forudsætninger, erfaringer og forventninger til det tværgående samarbejde og drog nytte af forskelligheden som inspirationskilde og løftestang. Blandt deltagerne var repræsentanter fra de tre kommuner, verdensarvsstederne, turismeorganisationer og museer - en farverig forsamling, der nu var samlet for at formulere en fælles vision, strategi og handlingsplan for udnyttelsen af turismepotentialet for hver deres verdensarvssted. Dagen forløb som en vekselvirkning mellem ekspertindlæg, gruppediskussioner og fælles diskussioner for at kortlægge aktører, interessenter, målgrupper og attraktionsværdier. Seminaret blev indledt med en ice-breaker - øvelse, hvor deltagerne fik talt direkte med så mange af de øvrige deltagere som muligt for at skabe en tillidsfuld stemning fra starten. Blandt deltagerne var repræsentanter fra verdensarvsstederne, Roskilde, Vejle og Helsingør kommuner, turismefolk samt museer. 8 Roskildeseminaret Roskildeseminaret 9

7 Attraktionsudvikling ifølge Cheryl Hargrove Cheryl Hargrove er en af USAs førende eksperter inden for kulturarvsturisme. Cheryl Hargrove, der i dag er selvstændig konsulent, arbejder strategisk med planlægning, udvikling og markedsføring af attraktioner og rådgiver blandt andet National Geographic s Center for Sustainable Destinations, National Trust for Historic Preservation samt en række andre amerikanske, europæiske og asiatiske destinationer. 2 1 Vurder attraktionens potentiale Planlæg og organiser Fire trin til succesfuld kulturarvsturisme Kvalitative og kvantitative analyser af stedets potentiale for kulturarvsturisme er et afgørende første skridt. Vurder stedets aktiver (potentiale, kvalitet og serviceniveau) inden for disse fem områder: «attraktioner (historiske, kulturelle samt naturressourcer) «publikumsfaciliteter (overnatningsmuligheder, restauranter, butikker, infrastruktur mv.) «organisatorisk formåen (muligheder for samarbejde på tværs af lokale organisationer, som er involveret i turisme, bevaring, kultur, museer, økonomisk udvikling og lignende.) «beskyttelse og bevaring (Hvilke lovgivningsmæssige og kommunale forholdsregler skal tages i betragtning og evt. styrkes?) «markedsføring (Hvilke aktuelle markedsførings-initiativer findes, og hvilke informationer kan indsamles for at få yderligere kendskab til (potentielle) turister?). Vejen til bæredygtig kulturarvsturisme bygger på et velovervejet træk på menneskelige og finansielle ressourcer. Det er afgørende for succes, at indsatsen er forankret lokalt et forenet lokalsamfund kan opnå store resultater, hvorimod en splittet lokalbefolkning ikke er klar til kulturarvsturisme. Anbefalinger til succesfuld og bæredygtig kulturarvsturisme Cheryl Hargrove lægger vægt på, at kulturarvsturisme er en vedvarende proces, der kræver investeringer, et stærkt lederskab og stort engagement fra alle aktører. Cheryl Hargrove anbefaler fire trin og fem grundlæggende principper i attraktionsudvikling. De er med til at give overblik over, hvor du er, hvor du vil hen, og hvad du vil koncentrere dig om for at udvikle og markedsføre din attraktion over for turister. Cheryl Hargrove har publiceret bogen Getting Started: How to Succeed in Heritage Tourism, hvorfra metoder og værktøjer er publiceret på org/howtogetstarted.htm. 3 4 Forbered, bevar og forvalt Markedsfør Når du har lokalsamfundets støtte, er det tid til en langsigtet organisering og planlægning. Der er en tendens til at undervurdere, hvor meget det kræver at udvikle kulturarvsturisme. Vær derfor realistisk mht. tid og finansiering. Forberedelse af attraktionen til at tage imod besøgende indebærer en bevaring af stedets historiske integritet samt overvejelser om, hvordan man fortæller historien, og hvordan man gør lokalsamfundet tilgængeligt for og imødekommende over for besøgende. Bevaring og beskyttelse af kulturarven kræver formulering af en omfattende bevaringsplan. Det er også nødvendigt at udarbejde en forvaltningsplan for at koordinere og skabe overblik over udviklingsprojekter, aktiviteter og driftsopgaver. For at tiltrække nye og flere besøgende samt pengestrømme til attraktionen og lokalsamfundet er det vigtigt at lægge en langsigtet plan for markedsføring af attraktionen over for de prioriterede målgrupper. 10 Roskildeseminaret Roskildeseminaret 11

8 Interview med Cheryl Hargrove Fem grundlæggende principper Hvilke nye tendenser ser du inden for kulturarvsturisme? Nøgleordet er autenticitet. Kulturarvsturister i dag vil dybt ind i oplevelsen og ønsker at sætte sig grundigt ind i historien. Og ikke nok med det, de ønsker også at blive aktivt involveret. For eksempel at medvirke til restaurering eller give et bidrag på en eller anden måde, så de føler, at deres besøg gør en forskel, at de drager fra stedet med god samvittighed så at sige. Hvad karakteriserer nutidens typiske kulturarvsturist? Fra flere studier ved vi, at nutidens kulturarvsturister bliver længere, ønsker flere aktiviteter og bruger flere penge. Vi ved også, at de gerne bliver lidt længere, hvis de får mulighed for at deltage i en spændende event på stedet. Du anbefaler fire faser i udviklingsstrategien hvad er det sværeste i denne proces? De fleste kommer godt i mål med analyse og planlægning. Men så springer de direkte til markedsføring uden at tage den nødvendige tid og investering i at udvikle attraktionen i henhold til planen. Det betyder måske, at attraktionen kommer til at døje under utilstrækkelig infrastruktur, mangelfulde indkøbsmuligheder eller andre forhold, der gør, at attraktionsværdien ikke udnyttes fuldt ud eller i værste fald skader stedets langsigtede potentiale. Hvem er den vigtigste målgruppe, når vi taler attraktionsudvikling? Både aktører, politikere, investorer og turismeorganisationer er vigtige. Men den allervigtigste målgruppe er lokalbefolkningen. Når folk rejser, er det meget ofte for at besøge familie og venner. Derfor er det vigtigt, at lokalbefolkningen benytter besøg af familie og venner til at vise kulturarven frem. Du taler om at aktivere attraktionen, hvad betyder det? Mange amerikanske attraktioner er meget dygtige til at skabe aktivitet. Det kan være et særligt julearrangement, en blomsterfestival, koncerter, ja, faktisk alt muligt, hvor attraktionen bruges som ramme for en aktivitet. Naturligvis med relevans og sammenhæng med de overordnede temaer, der karakteriserer attraktionen, så oplevelsen bliver autentisk og troværdig. Det er vigtigt, at man tænker attraktionen som en totaloplevelse, hvor det ikke bare er monumentet, kirken eller naturen, men også alle de ting, der ligger omkring som f.eks. overnatning, spisning, shoppping, events, infrastruktur, osv. Det var Cheryl Hargroves første besøg i Danmark. På seminaret i Roskilde øste Cheryl Hargrove af sin viden om Kulturarvsturisme Samarbejde Ambitionsniveau Levendegørelse Kvalitet og autenticitet Bevaring Cheryl Hargrove anbefaler fem grundlæggende principper for, hvordan interessenterne omkring kulturarven bedst lykkes med udviklingen: Etabler et godt samarbejde mellem alle relevante aktører og interessenter både lokalt, regionalt og evt. også nationalt. Succesfulde turismeprogrammer afhænger af støtte fra og involvering af politikere, erhvervsledere, kulturorganisationer, turistbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og mange flere. Afstem ambitionen efter behov og muligheder i lokalsamfundet. Succesfulde turismeinitiativer nyder generelt en bred lokal opbakning og imødekommer lokale behov. Giv attraktionen liv ved at skabe totaloplevelser, der involverer gæsterne og appellerer til alle sanser. Bevar attraktionens kvalitet og autenticitet gennem udviklingen. Det er den autentiske historie, der adskiller stedet fra ethvert andet sted på jorden, og det er den unikke historie, der tiltrækker besøgende. Værn om attraktionen ved at bevare og beskytte områdets særlige steder og kvaliteter såvel bygninger, kulturmiljøer og landskab som lokale traditioner. A community united can accomplish a lot; a community divided is not ready for cultural heritage tourism Cheryl Hargrove 12 Roskildeseminaret Roskildeseminaret 13

9 At finde et fælles ståsted Verdensarvsstederne arbejder Seminardeltagernes første opgave var at skabe et visuelt overblik over interessenter, målgrupper og attraktionsværdier. Aktørerne fra hvert verdensarvssted arbejdede sammen om at udbygge en stor tegning, hvor de definerede: de aktører og interessenter, der er vigtige at involvere i projektet både de velkendte, men også dem, der ved nytænkning af strategien med fordel kan tænkes ind i projektet målgrupperne for projektet, dvs. de besøgende, man ønsker at tiltrække stedets unikke attraktionsværdi, dvs. de særlige kvaliteter og fortællinger om stedet, der får folk til at besøge det På besøg hos hinanden Da grundlaget var på plads og tegnet ind, besøgte alle deltagerne de tre steder for at udforske og udfordre hinanden som henholdsvis positive og kritiske opponenter. Når en gruppe præsenterede, gav en anden gruppe positiv sparring, mens en tredje gruppe udfordrede kritisk for at give input til den videre proces. På rundturen blev det klart, at stederne er på forskellige stadier, når det gælder attraktionsudvikling, og at der er meget god læring ved at udveksle og sparre med hinanden. Eksempel på procesværktøj: Opponentroller Metode/indhold Deltagerne/grupperne får til opgave at give struktureret feedback til hinanden som henholdsvis positive og mere kritiske opponenter. Formål/effekt Positiv og kritisk feedback, der inspirerer på tværs og bringer idéudviklingen videre. Anvendelse og grænser Klar instruktion er vigtig. Afvikles i en god, konstruktiv tone, hvor deltagerne i alle roller føler sig trygge, så de kan åbne op for både at give og modtage. Roskilde-gruppen præsenterer verdensarvsstedets interessenter, målgrupper og attraktionsværdier. De store udfordringer En række udfordringer gik igen på tværs af de tre steder: Hvordan formidler, fortæller og iscenesætter man de gode historier, stedet og stedets betydning gennem tiden? Hvordan tænker man byen og verdensarven sammen? Hvordan får man byens borgere med som vigtige ambassadører for verdensarven? Hvordan organiserer man sig, når der er så mange aktører og interessenter, der skal spille sammen for at sikre et bredt fælles fundament og et forpligtende netværk i forhold til strategiudviklingen? Stift Kulturforvaltningen Restaurationsliv Museer UNESCO-skoler Festival Provsti Universitetet Kommunen Rejseselskaber Nationalmuseet Menighedsråd Erhvervslivet VisitDenmark Lokalpolitikere Detailhandel Overnatningssteder Centralforvaltning Konferencearrangører Kulturarvsstyrelsen Forretningsdrivende Eksempler på aktører omkring verdensarvsstederne 14 Roskildeseminaret Roskildeseminaret 15

10 Deltagerne sagde Start indefra! Det er vigtigt, at vi i udviklingsprocessen starter indefra og sikrer, at planerne for verdensarven er forankret i menighedsrådet og i kommunen - ja, faktisk hos alle borgere i Roskilde. Vi udførte en rundspørge blandt borgerne, om de vidste, at Roskilde Domkirke var verdensarv. Og det var ret rystende, at mindre end halvdelen vidste det. Derfor er det min stærke overbevisning, at vi skal starte internt og vænne borgerne til, at vi har noget unikt, som vi skal være stolte af at vise frem for andre. Paul Bundgaard, medlem af meninghedsrådet og kulturarvsudvalget, Roskilde Domkirke Dialog er nøglen! Det er en stor udfordring, at vi er så mange aktører, og at vi sjældent har mulighed for at sidde sammen omkring bordet, se hinanden i øjnene og planlægge en fælles udvikling. Men det er netop, når vi sidder sammen som på denne seminarrække, at tingene flytter sig. Samarbejde, dialog og organisering er nøglen til succes. Peter Grønholt, kulturdirektør i Helsingør Kommune Vi skal tænke i helheder Det står klart for os efter i dag, at der er nogle målgrupper og interessenter, vi skal være bedre til at inddrage i attraktionsudviklingen. Det er f.eks. UNESCO-skolen i Vejle, aktører i trekantsområdet mere bredt, Jelling-Festivalen, University College Lillebælt, Legoland, Givskud Zoo, Hærvejen og mange flere. Vi skal se det som en helhed, hvor vi er et stop på vejen. Konklusioner fra Jelling-gruppen Et stærkt netværk Det har været fantastisk spændende at skyde seminarrækken i gang og meget bekræftende at opleve, hvordan alle interessenter sidder omkring det samme bord og i fællesskab afsøger muligheder, potentialer og derigennem opnår en fælles forståelse og gensidig respekt. Vi ved, at denne proces ikke er gjort med et seminar - eller tre seminarer for den sags skyld. Men vi er kommet godt i gang og har skabt en fælles lyst til at tage et langt træk sammen. Anne Mette Rahbæk, vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Læringspunkter fra Roskildeseminaret Værdien af dialog Det har stor betydning at samle aktørerne omkring et bord for at udvikle strategien i fællesskab. I hverdagen arbejder de forskellige aktører med hvert deres perspektiv på verdensarven, hvad enten det er kirken, byen eller museet. Men alt for sjældent har de lejlighed til at sidde sammen, tænke i helheder og lægge en fælles strategi. De mange interessenter og aktører Idéerne breder sig som ringe i vandet, når man i en fælles brainstorm tager de mange muligheder i omgivelserne i betragtning fra de tætte interessenter og ud til andre attraktioner, transportfirmaer, undervisningsinstitutioner, turismeorganisationer, rejsearrangører og mange flere. Masser af fælles gods og synergi Vikingerne, riget, regenten og religionen; hele Danmarkshistorien kan fortælles, når man tænker på tværs af den danske verdensarv. Det gode værtskab Der skal arbejdes med udvikling af hele holdningen til verdensarvsstedet fra regler og kontrol til fokus på at være gode værter for en fantastisk oplevelse. Jelling-gruppen præsenterer verdensarvsstedets interessenter, målgrupper og attraktionsværdier. 16 Roskildeseminaret Roskildeseminaret 17

11 At udvikle en strategi 18 Billag 1 Billag 1 19

12 At udvikle en strategi Temaet på Jellingseminaret Formålet med den anden seminardag var at skrive videre på strategien. Mellem det første og det andet seminar blev der udarbejdet en strategisynopsis til hvert verdensarvssted, hvor tanker og input fra det første seminar var samlet, og hvor dispositionen for det videre arbejde med strategien fremgik. Med dokumentet i hånden var deltagerne klar til at gå videre med det konkrete arbejde med at formulere vision, mission, værdigrundlag og handlingsplan for hvert deres verdensarvssted i et turismeperspektiv. Hvad er en god vision? Visionen er billedet af den fremtid, man ønsker at skabe. Det vil sige den langsigtede ledestjerne for strategiarbejdet. En god vision lever op til en række krav, som f.eks.: at den er retningsgivende for hele organisationen og for organisationens udviklingsarbejde at den er inspirerende, skaber gejst og samler aktørerne om det fælles mål at den er klar, let forståelig og umiddelbart overbeviser interessenter og aktører om, at den viser den rigtige vej Oversigt over komponenter i strategiplanen Grundlag Interessenter Vi udgør Hvem er interessenterne? Hvem udgør organisationen? Hvem beslutter og leder? Værdigrundlag Vi er Hvad står vi for? Hvad er vores fælles værdier? Hvordan opfører vi os? Fremtid Vision Vi ønsker Ønsket fremtidig situation Hvem vil vi være, hvornår? Med hvilket indhold/ historie? Strategi Vi gør... Hvad vil vi opnå? Hvordan gør vi det? Hvem gør hvad, hvornår? Overblik Indblik Værdien af et stærkt værdigrundlag Værdigrundlaget er fundamentet for udviklingen. Værdigrundlaget beskriver, hvem organisationen eller projektorganisationen er, og hvordan den arbejder og samarbejder. Værdigrundlaget er et sæt spilleregler, som sætter grundtonen internt i organisationen og i forhold til eksterne interessenter. Værdigrundlaget kan inspirere til hvilke beslutninger, der skal træffes og til at syreteste kommende beslutninger, lever denne beslutning op til vores værdier?. Hermed skabes konsensus og ensartethed i attraktionens udvikling over tid. Værdigrundlaget kan have forskellige dimensioner. De kan f.eks. være: etiske, f.eks. at vi skal respektere kirken som en levende kirke æstetiske, f.eks. at restaureringsprojekter følger datidens byggeskik formidlingsmæssige, f.eks. at al formidling benytter den nyeste teknologi praktiske, f.eks. i forhold til rekruttering af ansatte og beslutning om åbningstider På café med verdensarvsstederne Om formiddagen arbejdede hvert verdensarvssted med at præcisere vision og indsatser lokalt. Om eftermiddagen fik hver gruppe sparring af de andre deltagere. Sparringen foregik som café-møder, hvor deltagerne besøgte hinanden på tværs for at give input til drøftelserne. Formålet med cafémøderne var at give sparring på vision og indsatsområder i strategien. I løbet af dagen kom grupperne langt med udarbejdelsen af strategierne og fik aftalt, hvordan færdiggørelsen af strategierne skulle finde sted, så de var klar til at præsentere dem på det tredje og sidste seminar. Eksempel på procesværktøj: Café-møde Metode/indhold Tre runder gruppearbejde med tre forskellige temaer og gruppesammensætninger. Formål/effekt Dynamik, udveksling med flere forskellige aktører. Åben idé- og indholdsudveksling, der inspirerer på tværs. Anvendelse og grænser Klar instruktion er vigtig. Der skal endvidere sikres en indholdsmæssig progression i de tre runder samt en god form for afrapportering. 20 Jellingseminaret Jellingseminaret 21

13 Eksempler fra strategiarbejdet Uddrag fra strategiplan for Kronborg Slot Vision Kronborg: Med afsæt i verdensarvsstedet Kronborg Slot og Fæstning er det visionen at skabe en sammenhængende oplevelse. Uddrag fra strategiplan for Jelling-monumenterne Værdier for samarbejdet omkring stedet og udviklingen af verdensarven: 1. Stedet skal udvikles og eksistere i samspil med og med respekt for det lokale samfund. Sammenhængskraften mellem det lokale liv, borgerne i Jelling og Vejle på den ene side og den besøgende, turisten, fra nær og fjern på den anden er vigtig. De to målgrupper og vinkler er hinandens forudsætninger, og attraktionen skal udvikles i en stadig korrespondance herimellem. Udover at have UNESCO-status er Jelling Kirke også en levende kirke og kirkegård. Dette skal respekteres og udnyttes på en for alle parter hensigtsmæssig måde. Lokalbefolkningen skal samtidig se forpligtelsen i at være del af et verdensarvssted og i videst mulige omfang tage rollen som værter, historiefortællere og ambassadører på sig. 2. Formidlingen af verdensarven skal være af høj faglig kvalitet. Formidlingen af verdensarven i Jelling skal tage udgangspunkt i den nyeste faglige viden om monumentet og dets betydning i fortiden og for nutiden. Grundlaget for formidlingen skal således være forskningsbaseret og dermed på et højt fagligt niveau. 3. Formidlingen af verdensarven skal være oplevelsesorienteret. For at sikre verdensarven i Jelling et højt besøgstal skal formidlingen af stedet være oplevelsesorienteret. De besøgende skal oplyses, involveres og forundres. Den besøgende skal både være klogere, når stedet er besøgt, og samtidig skal de besøgende føle sig godt underholdt. De skal have lyst til at komme igen. Uddrag fra Jellings strategiplan Helsingør-gruppens roadmap til udvikling af verdensarvsstedet Kronborg Helsingør-gruppen formulerer strategiplan for Kronborg 22 Jellingseminaret Jellingseminaret 23

14 Eksempler fra strategiarbejdet Uddrag fra strategiplan for Roskilde Domkirke 1 Bærere af projektet Domkirken som verdensarvsted er et byprojekt, der har potentialer til gavn for Roskilde, som i dag ikke udnyttes fuldt ud. De bærende parter i Roskilde, der løfter Roskilde Domkirke som verdensarvsted på baggrund af denne strategiplan, er: menighedsrådet Roskilde Kommune Roskilde Museum og Domkirkemuseet Disse interessenter har tilsammen de nødvendige kompetencer og netværk. De er ansvarlige for at realisere strategien, og sammen bærer de ansvaret for udviklingen af strategiplanen med projekter, organisation og økonomi. Parterne er ansvarlige for fremdriften og for at udløse de muligheder, som kirken har som verdensarvsted på kort og på lang sigt som et potentiale for Roskilde og for Danmark. Herudover er der en række nøgleaktører i og uden for Roskilde, som vil være primære støtter: Roskilde Universitet Vikingeskibsmuseet og Museet for Samtidskunst øvrige verdensarvsteder Roskilde Festivalen erhverv 2 Roskilde Domkirke som attraktion indledende overvejelser Roskilde Domkirke er først og fremmest en fungerende kirke og kirkegård med et stort sogn og hyppige kirkelige handlinger. Herudover er kirken et verdensarvsted og en levende attraktion. Kirken har derfor en forpligtelse til og et ønske om at formidle den righoldige kulturarv, som kirken på mange forskellige måder repræsenterer både til de lokale kirkegængere, til besøgende og turister. Som kulturarv rummer kirken et væld af viden og fortællinger. For at manifestere verdensarven er der behov for både at åbne øjnene for de fantastiske fortællinger, der er, og for en vedvarende forskning, der kan afdække nye lag af viden og udfordre myterne. De grundlæggende oplevelser og aktivitetstyper i Roskilde Domkirke som attraktion er: kirken som historiefortæller samt et kulturelt og religiøst aktivitetssted kultur og arkitektur gennem tiden kirken, byen og oplandet kirken, byen og Danmarkshistorien Perspektiv Domkirken er en kulturbærende institution, der løbende tilføres nye kvaliteter, der sikrer kirken som en del af verdensarven i fremtiden. Udviklingen af Domkirken som verdensarvsted skal målrettes mod forskellige målgrupper i byen, nationalt og internationalt via fortælling om kirken, regenterne og byen. Fortællinger Projekter Kirken i verden, viden, magt, arkitektur og kultur Projekter Kirken, byen og landskabet Projekter Det er vigtigt, at vi i udviklingsprocessen starter indefra og sikrer, at planerne for verdensarven er forankret i menighedsrådet og i kommunen og ja, faktisk hos alle borgere i Roskilde.Vi udførte en rundspørge blandt borgerne, om de vidste, at Roskilde Domkirke var verdensarv. Og det var ret rystende, at mindre end halvdelen vidste det. Derfor er det min stærke overbevisning, at vi skal starte internt og vænne borgerne til, at vi har noget unikt, som vi skal være stolte af at vise frem for andre. Samarbejdsprojekter Projekter Aktiviteter Projekter Paul Bundgaard, medlem af meninghedsrådet og kulturarvsudvalget, Roskilde Domkirke 24 Jellingseminaret Jellingseminaret 25

15 Når drømmen bliver til virkelighed - et eventyr fra Herning Georg Sørensen er administrerende direktør for Messecenter Herning (MCH), en arbejdsplads, hvor han i 2008 fejrede 25 års jubilæum. Georg Sørensen er idémand bag MCHs Vision 2025, som bl.a. indbefatter superarena, svævebaner, drive-in bio og oplevelsesland i Herning. Georg Sørensen er desuden initiativtager til Tour de France au Danemark. Ildsjæl med en stor idé Georg Sørensen er en mand med en stærk idé, en vision, om man vil. Da han besøgte Jellingseminaret som gæstetaler, blev det klart, hvad en ildsjæl med en stor idé og en stærk gennemslagskraft kan betyde. Georg Sørensens vision er at udvikle Messecenter Herning til en kongresmagnet og ikke nok med det, hele Herning Kommune skal være synlig i verden. Ideen til Vision 2025 opstod for mange år siden, da Georg Sørensen var i Rom. Han stod midt i Colosseum uden for sæsonen i en larmende tavshed, hvor drømmen kom til ham, drømmen om fremtiden i Herning. Evnen til at drømme er en forudsætning for at skabe en stærk vision. Visionen skal være tilpas overordnet og langt ude i fremtiden, så der virkelig er noget at arbejde hen imod over tid og uden at nogen bliver bange for konsekvenserne her og nu. Visionen må heller ikke være for detaljeret, for over tid skal der være plads til fortolkning. Visionen vil altid ændre sig undervejs i realiseringen. Når man har visionen, så har man en opgave, som kræver benhårdt arbejde, siger Georg Sørensen. MCH Messecenter Herning Konkrete projekter Georg Sørensen slår til lyd for, at visionen bliver udtrykt i konkrete projekter og billeder på en fremtid, som folk har let ved at forstå og forholde sig til. Tag nu blot idéen om en svævebane i Herning, der skal forbinde byen, museerne og gæsterne. Et projekt, der ikke er realiseret endnu, men som Georg Sørensen er sikker på nok skal blive til noget et stykke ude i fremtiden. I Herning har vi ingen verdensarv, så vi må skabe attraktionerne på bar mark. For at et projekt er levedygtigt, er der for mig at se tre krav, det skal opfyldes. Det skal dække et behov, det skal være fantastisk at være i og en oplevelse at se på. Mens vi venter på svævebanen i Herning, kan vi så glæde os over det nyåbnede Heart Herning Museum of Contemporary Art. Organisering og samarbejde For Georg Sørensen er organisering og samarbejde afgørende. Det har jobbet som bestyrelsesformand i VisitDenmark lært ham. Det er nødvendigt at deles om gæsterne, at tænke i helheder og skabe totaloplevelser. Borgerkrige vinder ikke landekrige. I Danmark må vi samarbejde om turisterne. Det er også oplagt for verdensarvsstederne at tænke i et samlet projekt på tværs af de tre steder. Mine erfaringer fra Herning beviser igen og igen, hvor vigtigt samarbejde er. Projekterne lykkes takket være et benhårdt arbejde med politikere, erhvervslivet, de lokale aktører og befolkningen i Herning. Alle skal være med. Det nytter jo ikke, at vi har tusindvis af gæster i MCH, men taxachaufførerne holder fyraften klokken 17. Derfor er mit slogan, at man skal have mod til at nå målet gennem samarbejde. Politikere Erhvervsliv Vision Befolkning Aktører Georg Sørensen bruger fi rkløveret til at illustrere de fi re interessenter, der har størst betydning for at realisere visionen. Hvis man har dem alle med, kan alt lade sig gøre. Georg Sørensen understreger betydningen af at have borgerne med, for så har man også politikerne med. Og har man borgerne med, er man inde i den gode spiral, hvor byens stolthed skaber et godt image, der skaber bosætning og arbejdspladser. 26 Jellingseminaret Jellingseminaret 27

16 Deltagerne sagde Værdifuld tid sammen Det er virkelig en fornøjelse at besøge de tre verdensarvssteder. Mange af os har jo ikke været på hinandens steder før, og det giver en god indsigt i udfordringer og muligheder de enkelte steder. En sidegevinst ved at komme rundt til de tre forskellige steder har været, at vi har haft mulighed for at rejse sammen, det vil sige tid til at sidde sammen i toget eller bilen og diskutere den fælles strategi. Det har været værdifuld tid givet godt ud. Louise Moos, slotsforvalter på Kronborg Slot Involver lokalsamfundet Udviklingen af Jelling-monumenterne kommer til at påvirke borgernes dagligdag i byen med store omlægninger af trafik, nedrivning af huse, osv. Vi har gjort et stort arbejde for at få borgernes opbakning til projektet. Blandt andet har vi afholdt borgermøder i Jelling, hvor stemningen gradvist er ændret fra stærk skepsis til konstruktiv dialog. Nøglen til succes er at få borgerne med og samtidig udvise stor respekt for, at lokalsamfundet og ikke mindst kirken skal kunne eksistere i gensidig positiv sameksistens med verdensarven. John Hansen, kulturdirektør i Vejle Kommune Formidlingen skal følge med tiden Formidlingen af verdensarven er ikke statisk. Den ændrer sig hele tiden, formen ændrer sig, vi skal bruge nye medier. Indholdet ændrer sig i takt med samfundsudviklingen og målgruppernes interesser til forskellige tider. Der er mange målgrupper, der er mange interesser, og der er mange historier. Pointen er, at vi vil arbejde sammen og knytte vores formidling sammen med Roskilde by og kirke som omdrejningspunkt. Konklusion på gruppearbejde i Roskilde-gruppen 2+2 = 5 Vi lærer meget, når vi sidder sammen omkring bordet. 2+2 bliver til 5, og jo flere gange vi mødes, jo bedre bliver samarbejdet forankret. Vi har meget til fælles, selv om vi umiddelbart tror, at vi er meget forskellige. Men nogle gange tænker jeg: hvor åbne kan vi egentlig være og risikerer vi, at de andre løber med vores gode idéer? Bare for at sige, at det er vigtigt, at rammerne omkring videndelingen skaber et tillidsfuldt rum, hvor vi er trygge ved at dele vores guldkorn. Helle Thorsen, udviklingschef i Vejle Kommune Læringspunkter fra Jellingseminaret Hvis er verdensarven byens eller verdens? Et centralt spørgsmål, der kræver svar og giver anledning til refleksion hos alle interessenter. Et af de store dilemmaer er at forene lokalsamfundets interesser med turisme i større målestok en indsats, der kræver involvering og forankring af verdensarven i lokalbefolkningen. Betydningen af tværgående samarbejde Alle vidste det godt, men det blev understreget endnu en gang, at verdensarv og turisme stiller store krav til det tværgående samarbejde mellem forskellige aktører. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er nødvendigt og kræver velvilje fra alle. Prioritering af det fælles projekt Hverdagen er travl, hvad enten man er kulturchef, turistchef, menighedsrådsmedlem eller museumsdirektør. Arbejdsdagen er fyldt op med opgaver, så hvordan bliver der tid til det fælles projekt omkring verdensarven? Igen det kræver vilje at udvikle verdensarv og turisme som et fælles projekt, og allerbedst fungerer det, hvis der er en opgave, der skal løses i fællesskab. Fra vision til handling Det er svært nok at udvikle en vision. Men at komme fra vision til konkrete handlinger kræver en endnu større indsats. Er visionen ambitiøs nok? Flyver vi højt nok, ser vi langt nok ud i fremtiden? Det er sundt at tjekke visionen for at sikre, at den er langtidsholdbar og motiverende, så den kan inspirere til en langsigtet udvikling. 28 Jellingseminaret Jellingseminaret 29

17 Ulla ad exero dionse tatin el dit velit lumsandio odio conullam, qui eliquis numsandiam illa feu faci exer senisisi blam alissit volore voluptat. Am verat praesse duip ex eum vullum dolenis essendigna feugait etue eugait vulpute venisci lissim non ut nonulla faciduis ationsectem alit praessi. Ulla ad At exero dionse tatin el dit skabe et velit lumsandio odio conullam, qui eliquis numsandiam illa feu faci exer senisisi blam alissit volore voluptat. Am verat praesse duip ex eum vullum dolenis essendigna feugait etue eugait vulpute venisci lissim non netværk ut nonulla faciduis ationsectem alit praessi. 30 Billag 1 Billag 1 31

18 At skabe et netværk Temaet på Roskildeseminaret Temaet for det sidste seminar var dels at præsentere resultatet af de tre verdensarvssteders strategiarbejde, dels at arbejde med markedsføring og netværk på tværs af de tre steder. Hvor langt var verdensarvsstederne nået i løbet af seminarrækken, det vil sige i løbet af godt to måneder? Roskilde: Kirke + kommune + kulturarv I Roskilde har parterne domkirken, kommunen og museet fundet tæt sammen i processen med at udforme strategien. Ud af samarbejdet er sprunget en ny bevidsthed om sammenhængen mellem kirke og by. Med vægt på autenticitet og viden har gruppen sat fokus på en række temaer som udgangspunkt for fremtidens formidling af verdensarven, temaer som f.eks. kirken, byen og landskabet, kirken i verden og rigets dannelse. Roskilde har stærke institutioner og events som RUC og Roskilde Festivalen, så et vigtigt fokusområde bliver fremover at tænke verdensarven ind i disse aktiviteter for at nå nye målgrupper og udnytte ambassadørværdien. I Helsingør går man tidligt i seng - og det vil aktørerne omkring Kronborg og hele udviklingen af Kulturområde Helsingør gerne lave om på. Samarbejdet mellem de mange aktører i Helsingør er blevet styrket gennem seminarrækken, og et af de vigtige resultater skabt gennem samarbejdet er et øget fokus på helhedsoplevelsen i Helsingør. Blandt de brændende spørgsmål i øjeblikket er, hvordan aktørerne omkring Kulturhavnen skal arbejde sammen, og hvordan de i fællesskab laver et stærkt brand, der trækker folk til fra hele Danmark og fra udlandet. En vigtig erkendelse er også behovet for at forankre projektet blandt byens borgere, et arbejde som langt fra er slut endnu. På speed dating om markedsføring af verdensarven Seminarrækkens sidste workshop bød på speed dating, hvor deltagerne to og to og i fem runder diskuterede spørgsmålene: Hvordan styrker vi egen markedsføring? Hvordan kan vi bruge hinanden? Hvad kunne vi ønske os af nationalt understøttende tiltag? Jelling The never ending story Det helt særlige ved Jelling-monumenterne er, at ny viden hele tiden dukker op. Hvad man troede, man vidste den ene dag, viser sig at være noget helt andet den næste i takt med, at forskere finder ny viden på området. Derfor er det helt naturligt, at forskning, læring og viden er helt centrale værdier for verdensarven i Jelling. Helhedsplanen for udvikling af Jelling-området er næsten færdigskrevet. Den er båret frem af Vejle Kommunes stærke ønske om, at der sker noget omkring monumenterne og har solid opbakning fra kirken og formidlingscentret Kongernes Jelling. En række aktiviteter er på tegnebrættet i Jelling, herunder udvikling af 10 fortællinger knyttet til stedet som grundlag for formidlingen og ikke mindst et nyt, kommercielt formidlingscenter i tilknytning til monumentområdet. Deltagerne på speed dating: to og to diskuterede deltagerne tre spørgsmål i tre runder: Hvordan styrker vi egen markedsføring? Eksempel procesværktøj: Speed dating Metode/indhold To og to udveksler deltagerne synspunkter om et givent tema i fem minutter, derpå skifter man date. Der køres 5-7 skift. Formål/effekt Dynamik, udveksling med flest mulige om mest muligt. Platform for videre bekendtskab og udvikling. Anvendelse og grænser Afvikles i en let, humoristisk og seriøs stemning. Igen er timing vigtig, herunder klare skift, så alle skifter samtidig. 32 Kronborgseminaret Kronborgseminaret 33

19 Fantastisk fjordlandskab - inspiration fra Vestnorge Erling Oppheim, sekretariatsleder for Vestnorsk Fjordlandskab og daglig leder af Nærøyfjorden Verdensarvpark, gæstede Kronborg for at fortælle om de norske erfaringer med arbejdet omkring verdensarven. Det Vestnorske Fjordlandskab er et storslået fjordområde i Vestnorge, som er kommet på verdensarvslisten som det mest fantastiske fjordlandskab i verden. Når de danske verdensarvsaktører til tider oplever, at afstanden eksempelvis fra rådhuset til kirken er lang, blev denne afstand for alvor sat i perspektiv ved indlægget fra Vestnorge. Den norske verdensarv skal under ét favne ikke mindre end to store fjordområder placeret langt fra hinanden, kvadratkilometer i alt, ti kommuner og en masse bittesmå, isolerede lokalsamfund med under 100 indbyggere. Et åndeløst smukt landskab, som fra 2005 med verdensarvsstatus har fundet sammen om at værne og fremme verdensarven gennem lokal, økonomisk, kulturel og identitetsmæssig udvikling. Blandt de vigtigste budskaber fra Norge var: Samarbejde på tværs Vestnorsk Fjordlandskab skal fremstå som ét på trods af, at der er tale om to store, sårbare fjord- og naturområder, som ligger langt fra hinanden. Derfor har man i Norge nedsat et samarbejdsråd Verdensarvråd hvor blandt andet kommunerne, fylkerne, Rigsantikvaren og repræsentanter for den regionale og nationale Natur- og Miljøstyrelse mødes to til fire gange om året for at lægge de store linjer i udviklingen af verdensarven. Samarbejdet er ikke uden knaster, for alle aktører er vant til at arbejde i hver deres silo. Men den eneste måde at sikre en fælles udvikling er ved at mødes omkring bordet og finde løsninger sammen. Et af de synlige resultater af samarbejdet er, at der er udviklet et fælles logo og grafisk identitet for de to fjordområder. Et andet resultat er en fælles handlingsplan for at beskytte og bevare landbrugsaktiviteterne som en del af kulturlandskabet. Langsigtet strategi I hvert fjordområde er der oprettet to stiftelser, som til daglig arbejder regionalt for at udvikle og fremme verdensarven, Nærøyfjorden Verdensarvpark og Geirangerfjorden Verdensarv. Mødet mellem naturen, kulturen og turismen i det norske fjordlandskab. Verdensarvsstedet besøges hvert år af op imod turister, og en af de store udfordringer er at øge værdien af de mange turister til glæde for lokalsamfundet. Vi ønsker at blive set, ikke bare at blive set på Nærøyfjorden Verdensarvpark er en norsk model i stil med de franske regionale natur- og kulturparker. Arbejdet bygger på partnerskab mellem private, store og små virksomheder, offentlige aktører m.fl. Som grundlag for udviklingen af verdensarven og samarbejdet har Verdensarvparken udarbejdet en parkplan, som er et langsigtet strategidokument, som indeholder vision, værdigrundlag, målsætninger og indsatsområder. Planen er resultatet af en et-årig proces, hvor partnere, befolkninger og offentlige myndigheder har været involveret i høringer undervejs. Parkplanen kan downloades fra hjemmesiden Grundlaget for den strategiske udvikling er, at lokalsamfundet tager ejerskab for de landskabsmæssige og kulturelle værdier og aktivt fremmer verdensarvsværdierne. Visionen er at skabe mødesteder og udvikle partnerskaber mellem en mangfoldighed af interesser og initiativer, som fremmer parkens målsætninger. Og at lokal værdiskabelse står i centrum for al udvikling. Lokal værdiskabelse Nærøyfjorden besøges hvert år af op imod turister, hvoraf langt de fleste er krydstogtsgæster, der sjældent og kun kortvarigt går i land. Trods de mange besøgende spørger lokalbefolkningen, hvilken værdi turisterne tilfører. Udbyttet af turismen er simpelthen for lille for de lokale, så de har en tendens til at vende ryggen til turismen. Derfor er involvering af de lokale borgere i udviklingen af verdensarven et af de vigtigste strategiske fokusområder. Lokalsamfundet skal bringes til at tænke, forstå og tage ejerskab for verdensarven, og denne holdningsændring fremmes gennem en række initiativer som f.eks: udvikling af de lokale småerhverv, f.eks. produktion af lokale specialoste fastholdelse landbruget som garanti for et autentisk kulturlandskab konsulentassistance til vedligeholdelse af bygdernes gamle bygninger og højfjeldsgårde mulighed for finansiering af vedligeholdelsesopgaverne kurser i verdensarven, så de lokale kan fungere som guider (værter). Det gode værtsskab Som en del af den lokale værdiskabelse arbejder Nærøyfjorden Verdensarvpark med at udvikle det gode værtsskab. Det vil sige, at udvikle lokalbefolkningens rolle som værter over for de mange gæster i det vestnorske fjordlandskab. Blandt andet får borgerne tilbud om kurser i landskabets historie, geografi, geologi, natur og ture i området, så de kan tage godt imod og fungere som guider for turisterne. 34 Kronborgseminaret Kronborgseminaret 35

20 Deltagerne sagde Værdifuld tid sammen Det allerbedste resultat af de tre seminarer er, at vi har fundet sammen parterne omkring Roskilde Domkirke. Vi har fået en bevidsthed om vores fælles ansvar for verdensarven og byen. Frank Birkebæk, museumsleder, Roskilde Museum Lokal forankring Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor vigtig den lokale forankring af verdensarven er. Som et første skridt har vi nu fået verdensarven på kommunens hjemmeside Den lokale forankring kommer ikke af sig selv, det er hårdt arbejde. Peter Grønholt, kulturdirektør, Helsingør Kommune Lad os få testet strategierne Stederne er nået langt med deres tanker og planer om verdensarv og turisme. Måske ville det være sundt at få syretestet strategierne af en ekspert i oplevelsesøkonomi, der kan vurdere, om forslagene holder i forhold til at sikre et fornuftigt besøgstal og i forhold til konkurrencesituationen. Det kunne for eksempel være med input fra VisitDenmark, CBS eller en uvildig konsulent. Jesper Thomas Møller, kommunikationskonsulent, Nationalmuseet Hvad kan jeg lære af de andre? Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk på forhånd, for hvad havde vi til fælles, og hvad kunne jeg lære af de andre? Min skepsis blev gjort til skamme. Det er utrolig så meget, vi har til fælles. Hvis jeg skal pege på et område, hvor jeg særligt har lært noget? Ja, så må det blive finansiering. De andre er dygtige til at skaffe finansiering. Det kan vi lære noget af her i Roskilde. Paul Bundgaard, medlem af menighedsrådet og kulturarvsudvalget i Roskilde Domkirke Klar til konkrete samarbejdsprojekter Vi har fundet sammen i et stærkt netværk. Det er vigtigt, at vi bevarer dette netværk med Kulturarvsstyrelsen som tovholder, men vi skal holde os for øje, at det også er stedernes eget ansvar at fremme verdensarvens status. Det er vigtigt, at vi definerer hvilke konkrete produkter, vi kan arbejde sammen om at udvikle i fremtiden. Louise Moos, slotsforvalter på Kronborg Læringspunkter fra Kronborgseminaret Verdensarven har stor værdi Faktisk så stor, at hvis man øger bevidstheden om dens betydning, kan man øge det lokale engagement og den lokale indtjening. Tid og rum til det personlige møde Seminarrækken har bekræftet værdien af, at aktører og interessenter sidder omkring det samme bord og i fællesskab afsøger udfordringer og muligheder og derigennem opnår en fælles forståelse og gensidig respekt. Værdien af at skabe et fælles produkt Arbejdet med en fælles vision, mission og strategi er et godt udgangspunkt for dialog og samarbejde mellem mange forskellige interessenter. Det konkrete produkt er en styrke for processen. Inspiration udefra Inspiration fra andre verdensarvssteder og fra eksperter med forskellige vinkler på verdensarven, attraktionstankegangen, markedsføring, turisme, osv. er med til at understøtte og løfte udviklingsprocessen. Et netværk er skabt Alle primære interessenter omkring verdensarven har vigtige perspektiver og erfaringer at bidrage med. Processen har vist, at det er vigtigt at netværke på tværs af organisationer og fag. Det giver mulighed for at blive udfordret, bekræftet, få gode ideer og sparring. 36 Kronborgseminaret Kronborgseminaret 37

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af platforms-

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN DFGUs strategi for fodboldgolf FOR FODBOLDGOLFEN DFGUs grundlæggende ide - formålsparagraf

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til konceptudvikling, forretningsudvikling

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED. Dit budskab skal gøre en forskel

PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED. Dit budskab skal gøre en forskel PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED Dit budskab skal gøre en forskel PRÆSENTATIONSTEKNIK På kurset Dit budskab skal gøre en forskel lærer du at forberede, strukturere og præsentere et emne med

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere