Privatliv og marked i en digital verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privatliv og marked i en digital verden"

Transkript

1 Privatliv og marked i en digital verden af Mathias Haugaard Jørgensen Morten Scriver Andersen Nicolai Møller Martin Foss Mediesystemanalyse, sommereksamen 2011, fri hjemmeopgave ved Esben Kobberå Medievidenskab, bacheloruddannelsen Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Opgaven omfatter tegn svarende til 59 normalsider Opgaven er udført i tæt samarbejde, men formelt hæfter vi for opgaven som følger: Mathias Haugaard Jørgensen: 13,5 normalsider Morten Scriver Andersen: 13,5 normalsider Nicolai Møller: 13,6 normalsider Martin Foss: 13,4 normalsider De fælles afsnit i opgaven udgør 4,9 normalsider Denne eksamensopgave må udlånes til studerende som eksempelmateriale 31. maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning Metodologi Litteratur og empiri Konkurrence- og forbrugeranalysen Officielle udmeldinger og høringssvar Lovtekster Individuelle interviews og kildetyper Hvad er en Cookie? Cookietyper Cookies Historisk rids World Wide Web og cookies E-annoncer Cookies og annoncemarkedet Behavioral targeting Typer af behavioral targeting Behavioral targeting i Danmark Delkonklusion Det mediesystemiske perspektiv IAB Europe FDIM dansk medlemskab af IAB Europe FDIH - brancheforening for dansk e-handel EU-kommissionen Artikel 29-gruppen og Datatilsynet IT- og Telestyrelsen Aktørernes relationer Lovgiverne som omdrejningspunkt Brugerne som omdrejningspunkt Det samlede mediesystem Forbrugerrådet og brugeren... 33! 1!

3 ! 6. Mediesystemets (for)brugere Opmærksomheden skærpes Privacy og Fællesskabet Lovgivning Privatlivets fred en menneskerettighed Lovens udformning Betragtning Artikel 5, stk Det danske udkast til en bekendtgørelse Juridisk fortolkning og aktuelle forslag Samtykkets udformning Juraen i virkelighedens verden Delkonklusion Overordnede diskurser Cookies i et globalt perspektiv Den amerikanske model Privacy-diskussionen Artikel 29-gruppens udtalelse Behavioral targeting brugertjeneste eller overvågning? Et digitalt privatliv? Brugervenlighed Delkonklusion Konkrete løsningsforslag Makrostrukturer og gråzoner Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interview med Kresten Bay (IT- og Telestyrelsen) Bilag 2 - Interview med Henrik Theil (FDIM) Bilag 3 - Interview med Morten Helveg (FDIH) "#$%&!'!(!Interview med!)*#+#!,*-.*-!/,01#.23!! Bilag 5 - Opgavens sidefordeling - hvem har skrevet hvad? 2!

4 1. Indledning! Ordet cookie forbinder man oftest med en lille krummende småkage, men kan også henvise til en ganske uspiselige og mere teknologisk genstand nemlig den der findes massevis af i din internetbrowser. Det er ingen tilfældighed, at de to betydninger blandes sammen, da den teknologiske cookie oprindeligt er opkaldt efter de kinesiske lykkekager, der indeholder små tekstbeskeder. Cookies har siden internettets oprindelse været essentielle for mange hjemmesiders funktionalitet. De er i stand til at lagre oplysninger og fodspor om brugerens trafik og adfærd på nettet. På denne måde har overvågningsproblematikken bredt sig ud over den digitale verden, og internettet er blevet et område for sikring af privatlivets fred.! Derfor blev der i 2009 vedtaget et nyt EU-direktiv vedrørende lagringen af og adgangen til oplysninger på en brugers computer, smartphone, tablet og lignende udstyr. Hensigten med det nye direktiv er, at brugerne skal være vidende om, hvilke former for cookies, der bliver gemt i deres computerenheder, hvad de bliver brugt til og desuden have mulighed for at vælge dem fra. Direktivet kræver, at der skal implementeres en ny dansk lovgivning på området, som oprindeligt skulle være trådt i kraft og effektueret den 25 maj Imidliertid har direktivet rejst en lang række komplicerede og mangefacetterede problemstillinger, hvor flere af de involverede mediesystemiske aktører stiller sig i åbenlys opposition til hinanden. Dette har medført, at den danske bekendtgørelse endnu ikke er klar til at blive håndhævet i Danmark, og i krafttrædelsesdatoen er derfor udskudt. Denne beslutning er truffet af videnskabsministeren i samråd med IT- og Telestyrelsen, som har til opgave at mægle mellem de konfliktende parter og finde en praktisk mulig implementeringform, der tilgodeser de involverede aktører: Online-annoncemarkedet, brugerne og privacyinteressenterne. Det der særligt har præget debatten er, hvordan brugeroplevelsen opretholdes på internettet. Hvordan undgår man at ødelægge eksisterende markedsførings- og forretningsmodeller? Hvordan varetager man bedst muligt beskyttelsen af privatlivets fred på internettet? Og kan privatsfæren i det hele taget udvides til også at omfatte den digitale verden? 3!

5 Med udgangspunkt i disse umiddelbare konfliktende hensyn, er formålet med denne opgave at kortlægge det mediesystem, der samler sig omkring brugen af cookies og det akutelle EU-direkiv, samt anskueliggøre de primære aktørers forhandlingsretorikker og holdninger til den aktuelle case. På baggrund af dette problemfelt har vi udformet følgende problemformulering: Hvilke mediesystemiske perspektiver og problemstillinger rejser EU s nye e-databeskyttelsesdirektiv for på den ene side onlinebranchen og annoncemarkedet, og på den anden side privacy-interessenterne? Og på hvilken måde tages der hensyn til brugeren i dette mediesystem? For at besvare denne problemstilling vil vi indledningsvist redegøre for cookieens teknologiske egenskaber og historiske udvikling. Dette danner en overordnet forståelsesramme, som udgør grundlaget for det aktuelle mediesystem, og opgavens følgende afsnit. Dernæst vil vi fremanalysere hvilke centrale aktører, der gør sig gældende i mediesystemet, for efterfølgende at analysere og fremlægge de relevante lovtekster i et juridisk perspektiv. Hermed dannes fundamentet for en videre analyse og diskussion af de diskurser, som de konfliktende parter anlægger. Afslutningsvist vil vi skitsere de konkrete løsningsforslag, som aktørerne gennem disse diskurser efterhånden har fået forhandlet sig frem til og endeligt pege på, hvordan problematikken fortsat holdes i live af den teknologiske udvikling. 1.1 Læsevejledning Opgavens genstandsfelt kan på nogle områder være meget teknisk specificeret. Systemet er opstået omkring en avanceret teknologi, og problemstillingen er fremkommet som følge af en almen uvished om teknologiens potentialer og den retlige ramme. Opgavens komposition er derfor så vidt muligt opbygget taksonomisk for at indføre læseren i mediesystemets problemfelt. Der ønskes en stuktur, hvor opgavens afsnit legitimerer de følgende og giver en naturlig progression gennem indholdet. Til at starte med beskæftiger vi os med spørgsmålet»hvad er en cookie?«, for jordnært at introducere det teknologiske omdrejningspunkt. Afsnittet fortsættes med en historisk redegørelse for online annoncebranchens udvikling. Yderligere ønsker vi at 4!

6 anskueliggøre i hvilket omgang cookies bruges i brahcens, for at påpege hvorfor brugen af cookies er så en ømtålelig størrelse at beskæftige sig med. I den forbindelse opstiller vi en model for, hvordan online annoncebranchen i dag fungerer organisatorisk og økonomisk, og hvordan cookies udnyttes som målretningsteknologi og markedsføringsmekanisme. Efterfølgende introducerer vi de forskellige aktører, der kan kategoriseres som brugerne, markedet, lovgiverne og privacy-interessenterne. Vi analyserer derpå det mediesystem, som eksisterer med disse parters positioner og relationer. Særligt ser vi nærmere på (for)brugerne i dette system, da deres position både legitimere, på den ene side markedet og på den anden side retten til privatlivets fred. Heri fremlægges brugernes generelle holdning til, og vidensniveau om lagringen af cookies og dens anvendelse til markedsføring. Derpå tager vi også de juridiske briller på og ser nærmere på lovteksterne samt den konkrete case om ændring af lovgivningen, der måske står til at vende op og ned på mediesystemet. Sammenhængen mellem de forskellige danske og europæiske lovtekster kan hurtigt virke uoverskuelig og kompleks, hvorfor vi i afsnittet om lovgivning vil behandle denne. Dog er det nødvendigt allerede nu at pointere hvordan de forskellige EU-direktiver hænger sammen, da vi fra start skelner mellem de tre grundlæggende direktiver: Det oprindelige databeskyttelsesdirekvet (95/36/EF) ligger til grund for e- databeskyttelsesdirekviet (2002/58/EF), som nu er blevet ændret af det nye e- databeskyttelsesdirektiv (2009/136/EF). Hovedvægten i opgaven ligger herefter på en analyse og diskussion af casen samt de forhandlingsretorikker og generelle diskurser, aktørerne benytter sig af og positionerer sig ved. Afslutningsvis stiller vi skarpt på kerneproblematikken, konsekvenserne og de mulige løsningsforslag. Endeligt vil vi i en perspektiverende afslutning forklare de generelle dynamikker, der konstant former og forandrer mediesystemet, for at anskueliggøre kerneproblematikkens fremtidige reaktualisering.! 5!

7 2. Metodologi Mediesystemet er et empirisk fænomen, der beskæftiger sig med afsenderperspektivet. Ifølge Jakob Jørgensen Vestergaard er et mediesystem overordnet set»det samlede antal medier og deres kontekst i form af samfundsmæssige strukturer og aktører, som de interagerer med«(2007, pp ). På grund af kompleksiteten i at analysere»det samlede antal medier«foreslås dog, at systemanalysen fokuserer på en sektor, der eksempelvis angår selve medietypen eller et geografisk område. Som udgangspunkt kan det defineres, at den faglige disciplin: [ ] anskuer medierne som afsendere af indhold og services, og [ ] beskæftiger sig med mediers penetration, økonomi, lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer. (ibid., p. 55) I denne forstand er internettet en kanal, hvor afsendere (medier forstået som institutioner) kan levere indhold og tjenester til modtagere (brugerne) i form af hjemmesider og annoncer. Da denne mediering skal finansieres og foregår indenfor lovgivningsmæssige rammer, skabes samlet en række økonomiske, juridiske og politiske relationer mellem bestemte aktører. Mediernes relationer til de involverede aktører samt aktørernes indbyrdes relationer former derved selve mediesystemet (Ibid.). Med systemanalysen søger vi derfor at beskæftige os med disse relationer, men det kræver, at mediesystemet er afgrænset og defineret. Hvis genstandsfeltet blot fokuserede på et enkeltmedie, kunne vi foretage en organisationsanalyse af den konkrete medievirksomhed som afsender og inddrage de kontekstuelle forhold perifert. Men med et genstandsfelt som hele internettet og den kommercielle anvendelse af cookies, er en afsendervinkel alene ikke fyldestgørende. Med internettets grænseoverskridende karakter involveres mange centrale aktører på kryds og tværs, og det er derfor en stor analytisk udfordring alene at afgrænse det aktuelle mediesystem. I denne sammenhæng erkender vi, at mediesystemet ikke er et formelt og statisk system. Teoretisk kommer McQuail med to forhold, der grundlæggende støtter denne erkendelse (Vestergaard, 2007, pp ). Dels er aktørernes forhold midlertidige og består af dynamiske formationer, hvilket gør, at systemet ikke kan opfattes som fast og stabilt. Dels er aktørernes relationer ikke formelle, men kan være af mere indirekte karakter. Derfor giver det ikke mening at søge efter nogle objektive determinerende enheder, der kan beskrive systemet (Ibid.). 6!

8 I opgaven har vi valgt at tage udgangspunkt i den situation, der udspiller sig omkring ændringen af lovgivingen vedrørende lagring af cookies. Herved har vi at gøre med en ekstrem case, der velegner sig til at afdække mediesystemet: Atypical or extreme cases often reveal more information because they activate more actors and more basic mechanisms in the situation studied. [ ] The extreme case can be well suited for getting a point across in an especially dramatic way. (Flyvbjerg, 2004, p. 425) Ved at sætte tingene på spidsen tydeliggøres aktørernes positioner og de generelle ideologiske og økonomiske problemstillinger, der rejser sig i systemet. Det er ud fra vores case, at vi igennem opgaven anlægger et aktørperspektiv og indsamler empiri fra forskellige vinkler for i sidste ende at tegne systemet som helhed ud fra delene. 2.1 Litteratur og empiri I det følgende forklares de forskellige typer af litteratur og empiri, vi har anvendt i besvarelsen af opgavens problemstilling og deres forskellige egenskaber og relevans. Kilderne tæller både kvantitative undersøgelser af genstandsfeltet, akademisk faglitteratur, konkrete lovtekster, aktørernes officielle udmeldinger, individuelle forskningsinterviews med aktører og eksperter samt diverse hjemmesider af forskellig karakter. Referencehåndteringen vil gennemgående være APA-style Konkurrence- og forbrugeranalysen I vores opgave har vi benyttet os af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rapport, Adfærdsbaseret reklame på internettet, fra På grund af rapportens højaktualitet har vi brugt den løbende til at afdække annoncemarkedets mekanismer samt statistiske data vedrørende brugeren og annoncemarkedet Officielle udmeldinger og høringssvar Da den akademiske faglitteratur ikke har kunnet bidrage i særligt stort omfang til afdækningen af det aktuelle mediesystem, har vi måttet finde vores kilder andet steds. Divergerende interessenter indenfor mediesystemet er i forbindelse med det nye e- databeskyttelsesdirektivet kommet med en række officielle udmeldinger i form af udtalelser, anbefalinger, påmindelser, protester og endda provokationer. Vi kan således 7!

9 drage nytte af denne konkrete case til at få dokumenteret de dominerende interesser og forhandlingsretorikker. Vi erkender at disse udmeldinger ikke er naturlige, men derimod reaktive. Dokumenter er på forskellig vis reaktive i forhold til et givent problemfelt alt efter hvilket perspektiv, der anlægges (Karppinen & Moe, 2009, pp. 2-3). Det er netop dette perspektiv, der positionerer afsenderen i forhold til problemfeltet. Derfor var det bekvemt at IT- og Telestyrelsen afholdte en national høring vedrørende bekendtgørelsen til den nye lov. De mangeartede offentliggjorte høringssvar og aktørernes officielle umeldinger, har bidraget til en stor del af vores viden om feltet Lovtekster Eftersom vi undersøger systemet på et tidspunkt, hvor den retlige ramme står til at blive ændret, har det været oplagt at inddrage lovtekster og juridiske perspektiver i vores afdækning af systemet. Da alle i gruppen har en humanistisk, medievidenskabelig baggrund, fandt vi det passende at indhente hjælp til en bedre forståelse samt analyse og fortolkning af lovteksterne. Derfor valgte vi at interviewe en jurist på området, der som ekspertkilde kunne forklare lovteksternes komposition og fokusere kerneproblematikken. Alt i alt har lovteksterne og de officielle udmeldinger tilskyndet erkendelsen af, hvad vi måtte undersøge nærmere, og hvem vi kunne interviewe for at indsamle den fornødne empiri Individuelle interviews og kildetyper Vestergaard (2007) beskriver, at en af metoderne til forståelse af det empiriske mediesystem er at anvende kvalitative researchinterviews (p. 65). Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) defineres denne interviewform som: [ ] en samtale med en struktur og et formål; det indebærer, at man spørger og lytter meget indgående med det formål at indhente nøje efterprøvet viden. (p. 350) Med denne hensigt ønsker vi både at interviewe partskilder og ekspertkilder i sagen. Partskilderne repræsenterer markedet og tæller direktør for Foreningen for Danske Interaktive Medier (FDIM), Morten Helveg, samt kommunikationschef for Foreningen 8!

10 for Distance- og Internethandel (FDIH), Henrik Theil. Som den eneste ekspertkilde interviewede vi juristen Heidi Jensen, der har beskæftiget sig indgående med casen. For at give os selv de bedste forudsætninger til opgaven troppede vi desuden alle op hos IT- og Telestyrelsen og fik en længere dialog med kontorchef Kresten Bay. Dette kan kategoriseres som opgavens explorative interview (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 49), hvormed vi i opstartsfasen opnåede en uundværlig indsigt i mediesystemet og den forestående lovændring. Vi kunne desuden i høj grad anvende Kresten Bay som introducerende ekspertkilde i sagen, da vi havde en helt åben og ustruktureret interviewguide og heller ikke på forhånd ville positionere IT- og Telestyrelsen i systemet. Optagelserne fra alle interviewene er transskriberet og vedlagt som bilag 1-4 bagerst i opgaven. Når der henvises til eksempelvis (bilag 2, nr. 15), refererer nummeret til den skematiserede transskription i det pågældende bilag.!!!!! 9!

11 3. Hvad er en Cookie? En cookie er et stykke tekst gemt af en webserver 1 på en brugers computerenhed nærmere bestemt i en webbrowser. Cookieen finder sin anvendelighed i sin evne til at huske i forbindelse med eksempelvis godkendelser, lagring, sitepræferencer, indkøbskurve, id'er med mere. Helt grundlæggende fungerer cookies ved, at en hjemmeside ved en besøgendes aktivitet på siden, sætter en cookie indeholdende informationer om netop denne aktivitet på brugerens computerenhed. Herved kan hjemmesiden genkende den besøgende, ved at spørge brugerens computer om den side allerede har sat en cookie, og i så tilfælde genkende de præferencer man havde sidste gang. Cookien er altså et stykke information, der sendes frem og tilbage mellem hjemmesiden og browseren således, at hjemmesiden kan tilpasse indhold eller funktioner til brugeren (IAB Europe, 2011a). Den nedenstående figur viser cookies kredsløb mellem en given hjemmeside og slutbruger: Dette giver en masse fordele i den forstand, at det sætter hjemmesiden i stand til at personalisere de tjenester og services, der udbydes til brugeren. Som udgangspunkt er denne teknologi helt essentiel for, at mange hjemmesider kan fungere, men som vi vil beskæftige os mere med senere, benyttes cookien i høj grad også til markedsførings-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 En webserver er den grundlæggende klient, der lagrer og udleverer data på internettet. 10!

12 mæssige formål, der intet har med den tilsigtede udveksling af oplysninger brugeren og hjemmesiden imellem. Cookien består som udgangspunkt af seks variabler: Domæne, navn, sti, udløb, værdi og en sikkerhedsegenskab, der bestemmer, om den pågældende cookie kan blive overført ukrypteret. Her følger der tre eksempler på, hvordan cookies kan se ud, når man åbner den alenlange cookieliste i sin browser. Domæne Navn Sti Sikker Udløber Indhold/Værdi Cookie 1.bogpriser.dk _utma / N/A 3. maj [ ]60.1 Cookie 2.linkedin.com visit /! 14. maj 2079 AQDY[ ]f2d Cookie 3.facebook.com lu / N/A 14. maj 2013 TAWg[ ]fka Kort fortalt er navnet en sekvens af bogstaver, der sammen med domænet og stien kan identificere den unikke cookie, mens værdien indeholder den information den bærer på. Det er kun de sider, der hører ind under domænet, som har lagret cookieen, der kan få lov til at læse den pågældende cookie. Således kan eksempelvis Politiken ikke læse Børsens cookies og omvendt (Laurent, 1998, pp ). Uden at gå i yderligere detaljer med, hvad de forskellige cookies indeholder, er det tydeligt at se hvilket domæne, der har lagret cookien og i hvor lang tid den lagres, hvilket også er det mest interessante. Det er disse oplysninger der primært adskiller de forskellige typer cookies, og er med til at gøre dem mere eller mindre problematiske. Således er der to grundlæggende skel i typificeringen af cookies; et tidsmæssigt og et afsenderorienteret. 3.1 Cookietyper First party cookies lagres af den hjemmeside som forbrugeren besøger, og er i mange tilfælde tænkt som et værktøj til at forbedre hjemmesidens funktionalitet og brugervenlighed. Typiske eksempler herpå er den huskemekanisme hjemmesiden stiller til rådighed for brugeren efter indtastning af brugernavn og kode, eller når en netbutik husker, hvad kunden har i sin indkøbskurv, mens denne bevæger sig rundt på siden. Også netbutikkers lokkende oplysningsfunktioner om, at kunder der købte denne genstand, købte også denne, er baseret på cookieoplysninger om hjemmesidens tidligere kunder. Fælles for alle disse tilfælde er, at oplysningerne holdes indenfor den 11!

13 enkelte hjemmeside, idet det ifølge persondataloven ikke er tilladt at dele dem med andre (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 15). Third party cookies afsættes i modsætningen til first party cookien ikke af den side man besøger, men af elementer fra siden såsom bannerreklamer, der administreres af et annoncenetværk, eller funktioner som afstemnings- og søgefunktioner, der leveres af en ekstern leverandør. En eventuel blokering af third party cookies vil derfor også sætte disse hjemmesidefunktioner ud af drift, hvilket understreger det besværlige i at fjerne third party cookies. Ydermere vurderer det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, at ni ud af ti cookies er third party cookies. Det er når cookien lagres af en tredje part, at det gøres muligt at opsamle detaljerede oplysninger om brugerens adfærd på internettet, idet annoncenetværk kan indsamle oplysninger om brugeren fra alle de hjemmesider, der forefindes i deres netværk (Ibid., p. 15). Denne type cookies gør det uigennemskueligt for brugeren at se hvem, der indsamler oplysninger om deres internetadfærd, og kan bruges i forskellige udspekulerede sammenhænge som vi vil komme mere ind på i afsnit 4.1 om behavioral targeting. Det andet parameter for typificeringen af cookies er som sagt den levetid den enkelte cookie er programmeret til at have, hvor man skelner mellem session- og persistent cookies. Ordet session dækker over det afgrænsede tidsrum fra brugeren åbner sin browser til den lukkes igen. Idet browseren lukkes slettes alle de session cookies, der måtte være lagret på den aktuelle computerenhed. Derimod sætter en persistent cookie sig ud over de enkelte browsersessioner og lagres på computerenheden lige så lang tid dens programmør ønsker det. Således kan man se i ovenstående eksempler, at en cookie kan have en levetid på over 60 år, som det er tilfældet for cookie-eksempel 2. Typisk er de dog ikke så vedholdende, men det er persistent cookies, der gør det muligt at samle oplysninger om en bruger over tid, så man ikke kun har et øjebliksbillede af denne, men en nuanceret beskrivelse, som hjemmesiden kan bruge i sin interaktion med brugeren. Har en persistent cookie eksempelvis en maksimum levetid på et år, og brugeren inden for samme år besøger siden igen, bliver den oprindelige værdi sendt tilbage til den oprindelige server. Det er en vigtig pakke med oplysninger om, hvordan brugeren første gang kom til deres 12!

14 hjemmeside via bannerklik eller indtastning af hjemmeside. Derfor kalder man ofte persistent cookies for tracking cookies (IAB Europe, 2011a). De beskrevne cookietyper skal som sagt ses som yderpunkter i to forskellige parametre og kan derfor godt kombineres. Således er det, hvad vi kan kalde persistent third party cookies, der primært gør sig gældende adfærdsbaseret annoncering. 3.2 Cookies Historisk rids Her følger et kort historisk oprids, der med den store pensel har til formål at forklare om, hvorfor og i hvilken kontekst cookieen blev indført på internettet. I dette afsnit slår vi ned på World Wide Webs opblomstring og den efterfølgende udvikling af cookiebaserede browsere, e-handel og e-annoncering World Wide Web og cookies Internettets historie går tilbage til 1960 erne, men får først sin funktion som vi kender den i dag med indførelsen af netværksprotokolsoftwaren World Wide Web (Finnemann, 2009, pp ). Denne blev opfundet i 1989 af den britiske fysiker Tim Berners Lee, der under sit arbejde for CERN udviklede World Wide Web som et værktøj til at dele informationer i forskermiljøet. World Wide Web benyttede sig i sin oprindelige udformning ikke af cookies eller understøttedes af kommercielle markedskræfter, men var en vision om en massetilgængelig statsløs arena, hvor tjenesteudbydere ligeså vel som alle andre kunne have et site. Men Berners Lee s vision havde begrænsninger og kan sammenlignes med en salgsautomat, idet den ikke interesserer sig for hvem du er, hvad du er interesseret i at købe og hvor meget du har købt. Ethvert besøg på en hjemmeside og ethvert klik derpå var som at gøre det for første gang internettet havde med andre ord ingen hukommelse (Kesan & Shah, 2002). Denne hukommelse blev implementeret i World Wide Web med udviklingen af den cookiebaserede browser. Her var Netscape de første til at udvikle en huskemekanisme som svar på en efterspørgsel fra en e-forhandler, der ønskede en indkøbskurv på sin hjemmeside, så kunden ikke skulle udføre sine indkøb enkeltvis. Uden informationslagring ville kurven tømmes, hver gang der blev klikket videre, hvorfor kunder måtte udføre hele indkøbet uden at klikke væk fra siden. Derfor indførte Netscape i 1994 cookien i deres nyeste browser, Mosaic Netscape, som meget hurtigt 13!

15 blev den foretrukne browser blandt brugerne (Donaldson, 2008, pp. 8-10). Cookien lader som tidligere beskrevet et website placere en lille tekstfil på de besøgendes computerenheder, hvilket gør det muligt for sitet at holde styr på brugerens aktivitet på siden. E-handel synes med cookiens fremkomst mere attraktiv og brugervenlig, idet salgsautomaten skiftes ud med et mere nuanceret butikskoncept. Netscape havde med sin nye cookiebaserede browser hverken informeret om, hvad den nye teknologi indebar, hvilken information der lagredes på brugernes computere eller bedt om deres samtykke for lagringen. Denne problematik blev først for alvor rejst blandt almindelige mennesker, da New York Times i februar 1996 bragte artiklen This Bug in your PC is a Smart Cookie, som vi vil komme ind på senere i opgaven. Ikke desto mindre har cookien sidenhen været en fast bestanddel af de populære browsere vi kender i dag som Mozilla Firefox, Internet Explorer og Safari, og anses af mange for at være essentielt for internettets brugervenlighed E-annoncer Annoncer er i dag en stor del af internetindholdets eksistensgrundlag, og har været det i større eller mindre grad siden Således blev den første bannerannonce vist på Mosaic Netscape blot 12 dage efter lanceringen af browseren (Goddard, 1. december 2003). Efterfølgende har man udviklet en lang række teknologier og standardiseringsværktøjer, der gør nettet nemmere og mere attraktivt at agere på for annoncører. Her kan nævnes udformningen af specifikke e-annonceformater, som vi kender dem fra tv og magasiner. Ligesom man på print og tv kunne købe et antal formater af henholdsvis en halv A4 side eller et 30 sekunders reklameslot, indførte Internet Advertising Bureau (IAB) seks standardformater, der gjorde det nemmere og mere gennemskueligt for annoncørerne at købe annonceplads (Goddard, 1. december 2003). Blandt andre innovationer på internettet, der har gjort det til en gunstig arena for annoncører at sætte deres penge på, kan nævnes Pay Per Click, Search Advertising og den brugerinddragende Web 2.0 teknologi. Men hvad der synes at være den største, mest unikke og nok også den mest problemfyldte innovation er opfindelsen af behavioral targeting (Donaldson, 2008). 14!

16 Endnu en betydningsfuld forudsætning for online annonceindustriens vækst er muligheden for i det hele taget at handle på nettet, idet salg og annoncering hænger sammen og forstærker hinandens effekt. The key thing that was necessary to make internet advertising work was e- commerce. If people aren t buying online, you cannot reach them. (Goddard, 1. december 2003) Netscapes oprindelige cookiekoncept gjorde kun brug af first party cookies, da disse muliggjorde et bedre flow på nettet. Men et hul i lovgivningen åbnede op for brugen af third party cookies, og dermed muligheden for mere effektiv og målrettet reklame. I 1995 stiftedes IAN, senere omdøbt til DoubleClick, der hurtigt blev, og stadig er en stor spiller på online reklamemarkedet. DoubleClick var blandt de første til at opdage cookiens potentiale for at samle oplysninger om brugerne på tværs af hjemmesider (Donaldson, 2008, pp ). Tanken var, at man ved at lægge en cookie på brugerens computerenhed, for hver hjemmeside de besøgte, kunne registrere dennes adfærd på nettet og ud fra disse oplysninger vise relevante og målrettede reklamer for brugeren. Det er denne form for annoncering, man kalder behavioral targeting, som har en unik force, idet den som DoubleClick selv beskriver det;»allows marketers to deliver the right message, to the right person, at the right time«(schwartz, 4. september 2001). 15!

17 4. Cookies og annoncemarkedet Siden 1995 har behavioral tageting udviklet sig til at være en stor spiller på onlinemarkedet og mange flere annoncenetværk end DoubleClick har skudt frem. Indenfor behavioral targeting er Facebook og Google de helt store spillere. Men da vi i nærværende opgave begrænser os til at behandle det danske og tildels det europæiske online annnoncemarked, er disse ikke interessante, da de ikke er underlagt det europæiske e-databeskyttelsesdirektiv. For at favne kompleksiteten i annoncemarkedets brug af cookies på en letforståelig måde, har vi kortlagt et forsimplet system med de aktører, der er relevante. Det følgende system indgår som en vigtig del til at forstå opgavens overordnede mediesystem. Grænserne mellem de forskellige aktører er flydende og der kan opstå andre interaktionsmodeller end nedenstående: Figur 2. Online annoncering Figuren er lavet ud fra annoncørens perspektiv, der har et ønske om at påvirke en bestemt målgruppe til at købe produkter enten via dennes egen hjemmeside eller i den fysiske verden. Dette gøres i Danmark i langt de fleste tilfælde stadig ved en direkte kontakt (eventuelt via et reklame- og/eller et mediebureau) mellem annoncøren og hjemmesideejeren, hvorved der købes bannerplads. Denne interaktionsmodel indebærer ikke brugen 16!

18 af third party cookies og behavioral targeting. Således anslår de danske mediebureauer, reklamebureauer og annoncører, at de henholdsvis bruger 8%, 15% og 7% af deres online marketingsbudgetter på behavioral targeting. Se nedenstående søjlediagram. Figur 3. Budget over behavioral targeting i DK (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 57) 4.1 Behavioral targeting Helt grundlæggende handler behavioral targeting som sagt om at målrette onlineannoncer mod forbrugerne for, at de skal have den størst mulige effekt og dermed også give det størst mulige afkast til annoncøren. Heraf følger et simpelt eksempel på behavioral targeting: En bruger besøger et flyselskabs hjemmeside og søger efter billetter til Berlin, men uden at købe nogen. Herefter besøger han en musikhjemmeside, hvorpå han mødes af en reklame fra det pågældende flyselskab om billige flybilletter til Berlin. I eksemplet har flyselskabet en aftale med et annoncenetværk om at varetage annonceringen til hjemmesidens besøgende. Derfor får annoncenetværket lov til at placere en cookie på forbrugerens terminaludstyr, der registrerer oplysninger såsom, hvilke undersider forbrugeren klikker på, hvilke reklamer denne er blevet vist, og hvor mange gange. Fordi annoncenetværket også har en lignende aftale med musikhjemmesiden (og mange andre), kan forbrugeren ved besøg af denne, identificeres af annoncenetværket, der via sine cookies har registreret hans færden på flyselskabets hjemmeside. Baseret på 17!

19 disse oplysninger viser annoncenetværket en reklame, der har relevans for forbrugeren og dermed en større chance for at have effekt. Man kunne også udvide eksemplet, så annoncenetværket parer forbrugerens færden på flyselskabets hjemmeside med hans færden på musikhjemmesiden. Havde forbrugeren for eksempel søgt på Bob Dylan, kunne en endnu mere sofistikeret datasammensætning lade annoncenetværket vise en reklame, der henviser til en Berlintur, hvor der netop ville være mulighed for at høre Bob Dylan (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 9). Det er som sagt fremkomsten af annoncenetværkene, der muliggør brugen af behavioral targeting. Som det ses i figur 1 er annoncenetværket et mellemled mellem annoncøren/reklamebureauet og den hjemmeside, hvorpå der ønskes reklamer. Annoncenetværket køber plads og afsætter cookies på en lang række danske hjemmesider, som bliver videreformidlet til annoncøren. Dette gøres ved hjælp af third party cookies, idet det ikke er de interagerende parter (forbrugeren og hjemmesiden), der aktivt sætter cookien, men netop en tredjepart annoncenetværket. Brugen af third party cookies og ved dannelsen af et stort netværk af hjemmesider gør annoncenetværket i stand til over tid at indsamle oplysninger om en forbruger, som kan bruges i forskellige former for behavioral targeting (Forbruger- og Konkurrence-styrelsen, 2011, pp ). Det er derfor også annoncenetværkets størrelse, der afgør hvor præcis en brugerprofil der kan skabes, hvorfor det er blevet meget normalt at annoncenetværk samles i såkaldte budsystemer. Systemet i figur 2 er derfor reelt endnu mere kompliceret end illustreret (Artikel 29-gruppen, 2010b, p. 5). Tager man udgangspunkt i cookien kan man tegne en figur lignende figur 2. Denne har en modsatrettet trafik af informationer om forbrugeren, der i sidste ende gerne skulle havne hos annoncøren, som dermed gøres i stand til at målrette sine kampagner til en bestemt målgruppe. Her fortæller internetbrugeren ved sin færden på forskellige hjemmesider noget om sig selv. Disse oplysninger opsamles af et annoncenetværk, der kan udbyde specifikke målgrupper til annoncøren. Annoncøren får derved mulighed for at ramme dem, de tror er interesseret i deres produkt, hvorved reklamen får maksimal effekt. 18!

20 Figur 4. Cookie-oplysningernes vej til annoncøren Typer af behavioral targeting Der findes imidlertid flere forskellige tekniske løsninger, der betegnes som behavioral targeting, hvor de forskellige godt kan kombineres. Her skelner man mellem fire typer: Predictive behavioral targeting, retargeting, price targeting og frekvensstyring (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, pp. 9-11). Predictive behavioral targeting er den type som ovenstående eksempel hører ind under. Her registrerer man, ved hjælp af cookies, oplysninger om brugerens færden på nettet så som, hvilke hjemmesider han besøger, hvilken type indhold han ser på og hvilke reklamer han klikker ind på med mere. Herved er det muligt at fremanalysere bud på køn, alder og interesser og dermed, hvilke slags reklamer forbrugeren måtte være interesseret i. Ved hjælp af den algoritme der beregner de data, der registreres om brugerne opbygges en detaljeret profil af brugeren indenfor annoncenetværket, som inddeler disse i forskellige interessekategorier. Retargeting er først og fremmest en annonceringstype, der gør det muligt at eksponere forbrugeren for annoncer, han allerede aktivt har vist interesse for. Klikker forbrugeren for eksempel på en annonce for et bestemt produkt uden at købe noget, sørger retargetingmetoden for, at forbrugeren eksponeres for lignende reklamer. Afslutter forbrugeren omvendt sin handel af det produkt, som annoncen henviser til, kan annoncenetværket sørge for at han ikke længere eksponeres for det pågældende produkt. 19!

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø. jahs@itst.dk

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø. jahs@itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Sendt til: hvs@itst.dk og jahs@itst.dk 17. marts 2011 Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger. Henstilling 1/99

Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger. Henstilling 1/99 5093/98/DA/endelig udg. WP 17 Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger Henstilling 1/99 om usynlig og elektronisk behandling af personoplysninger

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER

MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER 2016 06.10.2016 1 Kort om MSLGROUP Strategisk kommunikationsbureau MSLGROUP er en af Nordens førende strategisk kommunikationog

Læs mere

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Nye regler om lagring af cookies og lignende teknologier - Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Udgave

Læs mere

Muligheder og risici ved eprivacy

Muligheder og risici ved eprivacy Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0010 Bilag 1 Offentligt Jesper Lund IT-Politisk Forening Europaudvalget, 3. februar 2017 Muligheder og risici ved eprivacy Tak for invitationen til dette møde. Min baggrund

Læs mere

Adfærdsbaseret reklame på internettet. Konkurrence- og

Adfærdsbaseret reklame på internettet. Konkurrence- og Adfærdsbaseret reklame på internettet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 03 2011 Indholdsfortegnelse 1. Resume og hovedkonklusioner 4 1.1. Rapportens opbygning 7 2. Hvad er behavioral targeting? 8 2.1. Eksempel

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr

Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr Cookie-bekendtgørelsen 2. udgave, april 2013 Forord...3 1. Indledning...5

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Privatlivspolitik. Coverwise Limited deler en forpligtelse til at beskytte dit privatliv og holde dine personlige oplysninger sikre.

Privatlivspolitik. Coverwise Limited deler en forpligtelse til at beskytte dit privatliv og holde dine personlige oplysninger sikre. Privatlivspolitik Denne hjemmeside opererer internationalt og er i overensstemmelse med den lokale lovgivning og regler i de pågældende lande. Denne privatlivspolitik omhandler hvordan vi bruger og behandler

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-04 Kontrolleret af: http://www.hjhansen-vin.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "H.

Læs mere

EasyParks Datapolitik

EasyParks Datapolitik EasyParks Datapolitik Gældende fra 16. December 2016 1. Om EasyParks Datapolitik Når du anvender Easy Park A/S, Jægersborg Alle 16, 3. th., DK-2920 Charlottenlund ( EasyPark ) tjenester, afgiver du visse

Læs mere

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE) Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner E-handel Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner 1 Lovgivning E-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Politik om cookies. Introduktion Om cookies

Politik om cookies. Introduktion Om cookies Introduktion Om cookies Politik om cookies De fleste hjemmesider, du besøger, bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse ved at sætte webstedet i stand til at 'huske' dig enten under hele dit besøg

Læs mere

Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne

Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne ARTIKEL 29-Databeskyttelsesgruppen 02318/09/DA WP167 Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne Vedtaget den 1. december

Læs mere

Blip Systems A/S Hækken 2 Vester Hassing 9310 Vodskov

Blip Systems A/S Hækken 2 Vester Hassing 9310 Vodskov Blip Systems A/S Hækken 2 Vester Hassing 9310 Vodskov 26. marts 2015 Sag /JV Afgørelse Erhvervsstyrelsen finder ikke, at systemet Bliptrack s indsamling af MACadresser fra brugeres terminaludstyr er omfattet

Læs mere

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik?

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik? Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier 1. Hvad dækker denne politik? Denne politik dækker dine handlinger relateret til Tikkurilas digitale serviceydelser. Denne politik dækker ikke,

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for,

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for, Kulturministeriet Sendes per email til ntv~kum.dk og lln@kum.dk KØbenhavn, den 22. august 2014 Vores ref.: 04400-0155 maf/ Leder af Retti8hedsAIliancen Maria Fredenslund Direkte telefon 32 71 20 62 ma

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

PAID CONTENT LOVGIVNINGENS KRAV DANSKE MEDIER. FRANK BØGGILD advokat (H), partner, LLM, HD(R) 3. november 2015

PAID CONTENT LOVGIVNINGENS KRAV DANSKE MEDIER. FRANK BØGGILD advokat (H), partner, LLM, HD(R) 3. november 2015 DANSKE MEDIER PAID CONTENT LOVGIVNINGENS KRAV FRANK BØGGILD advokat (H), partner, LLM, HD(R) 3. november 2015 SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 SIDE 1 PROGRAMTEKSTEN Indsamling

Læs mere

> Et unikt medieoverblik

> Et unikt medieoverblik > Et unikt medieoverblik Optimalt medieoverblik Unikke søgemuligheder Ny medieportal for online planlægning Unikke eksponeringsmuligheder Search, medieinfo & kreativitet Markedsinformationen i dag FDIM/

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE. Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE. Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 5058/00/DA/endelig WP 33 Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Udtalelse 5/2000 om Brugen af offentlige registre til reverse- eller flerkriterie-søgetjenester

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: http://www.maling.nu/ http://www.promal.dk/ Kontroldato: 2015-10-05 Kontrolleret af: Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-05 Kontrolleret af: http://www.west-pack.de/ http://www.westpack.com.pl/ http://www.westpack.com/ http://www.westpack.dk/ http://www.westpack.fr/

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-04 Kontrolleret af: http://2970.rigtighund/ http://egedal.rigtighund/ http://esbjerg.rigtighund/ http://faxe.rigtighund/ http://frb.rigtighund/

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-04 Kontrolleret af: http://www.spejdersport.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "Spejder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Politik om cookies. Introduktion Om cookies

Politik om cookies. Introduktion Om cookies Introduktion Om cookies Politik om cookies De fleste hjemmesider, du besøger, bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse ved at sætte webstedet i stand til at 'huske' dig enten under hele dit besøg

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet Tilsynsstrategi 2016 2018 Ny organisation af tilsynsarbejdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udfordringer for databeskyttelsen og nyt retsgrundlag på vej... 3 3. Overordnet organisation af arbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Sharing without Caring, Kandidatafhandling 2016 v/ Marie Wiig Aunel & Morten Dahl Andreassen, CBS

Sharing without Caring, Kandidatafhandling 2016 v/ Marie Wiig Aunel & Morten Dahl Andreassen, CBS Marie Wiig Aunel, cand.merc.(it) IT-konsulent PricewaterhouseCoopers, Security & Technology Informationssikkerhed og implementering af GDPR Morten Dahl Andreasen, cand.merc.(it) Fuldmægtig Statens IT Implementering

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit TAbazineMEDIA DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM mediakit 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til kunder Tablets er det hurtigst voksende marked Find og forstå dine kunder En premium salgsplatform

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER 26. september 2011 OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester En ny bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet

Læs mere

COOKIES & PERSONDATAPOLITIK

COOKIES & PERSONDATAPOLITIK COOKIES & PERSONDATAPOLITIK Cookies En cookie er en lille tekstfil, der gemmes af din browser når du besøger en hjemmeside. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-03-24 Kontrolleret af: http://www.admiralhotel.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "Admiral

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-05 Kontrolleret af: http://ecosticker.applu/ http://shop.applu/ http://webbooking.applu/ http://www.applu/ https://nye-nummerplader.dk/ Cookie

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Persondatapolitik. for MyLyconet Hjemmesiden

Persondatapolitik. for MyLyconet Hjemmesiden Persondatapolitik for MyLyconet Hjemmesiden Lyoness og ejeren ("Ejer") af denne MyLyconet hjemmeside ("Hjemmesiden") [navn på Ejer] tror på vigtigheden af at beskytte dine persondata. Følgende information

Læs mere

Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting

Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting Ha-Almen Bachelorafhandling 1. maj 2012 Instituttet for marketing og statistik Vejleder: Lars Krogh Jensen Udarbejdet af: Sheila Schmidt, studie

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Program til beskyttelse af privatlivets fred

Program til beskyttelse af privatlivets fred Program til beskyttelse af privatlivets fred I dette program til beskyttelse af privatlivets fred ("politik") oplyser vi, Qualcomm Incorporated og vores datterselskaber (kollektivt "vi", "os" eller "vores"),

Læs mere

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s I er kendelsen af, at det kan være svært selv at skulle sætte sig ind i eller følge udviklingen i markedsføringslovgivningen i forbindelse

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere