Privatliv og marked i en digital verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privatliv og marked i en digital verden"

Transkript

1 Privatliv og marked i en digital verden af Mathias Haugaard Jørgensen Morten Scriver Andersen Nicolai Møller Martin Foss Mediesystemanalyse, sommereksamen 2011, fri hjemmeopgave ved Esben Kobberå Medievidenskab, bacheloruddannelsen Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Opgaven omfatter tegn svarende til 59 normalsider Opgaven er udført i tæt samarbejde, men formelt hæfter vi for opgaven som følger: Mathias Haugaard Jørgensen: 13,5 normalsider Morten Scriver Andersen: 13,5 normalsider Nicolai Møller: 13,6 normalsider Martin Foss: 13,4 normalsider De fælles afsnit i opgaven udgør 4,9 normalsider Denne eksamensopgave må udlånes til studerende som eksempelmateriale 31. maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning Metodologi Litteratur og empiri Konkurrence- og forbrugeranalysen Officielle udmeldinger og høringssvar Lovtekster Individuelle interviews og kildetyper Hvad er en Cookie? Cookietyper Cookies Historisk rids World Wide Web og cookies E-annoncer Cookies og annoncemarkedet Behavioral targeting Typer af behavioral targeting Behavioral targeting i Danmark Delkonklusion Det mediesystemiske perspektiv IAB Europe FDIM dansk medlemskab af IAB Europe FDIH - brancheforening for dansk e-handel EU-kommissionen Artikel 29-gruppen og Datatilsynet IT- og Telestyrelsen Aktørernes relationer Lovgiverne som omdrejningspunkt Brugerne som omdrejningspunkt Det samlede mediesystem Forbrugerrådet og brugeren... 33! 1!

3 ! 6. Mediesystemets (for)brugere Opmærksomheden skærpes Privacy og Fællesskabet Lovgivning Privatlivets fred en menneskerettighed Lovens udformning Betragtning Artikel 5, stk Det danske udkast til en bekendtgørelse Juridisk fortolkning og aktuelle forslag Samtykkets udformning Juraen i virkelighedens verden Delkonklusion Overordnede diskurser Cookies i et globalt perspektiv Den amerikanske model Privacy-diskussionen Artikel 29-gruppens udtalelse Behavioral targeting brugertjeneste eller overvågning? Et digitalt privatliv? Brugervenlighed Delkonklusion Konkrete løsningsforslag Makrostrukturer og gråzoner Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interview med Kresten Bay (IT- og Telestyrelsen) Bilag 2 - Interview med Henrik Theil (FDIM) Bilag 3 - Interview med Morten Helveg (FDIH) "#$%&!'!(!Interview med!)*#+#!,*-.*-!/,01#.23!! Bilag 5 - Opgavens sidefordeling - hvem har skrevet hvad? 2!

4 1. Indledning! Ordet cookie forbinder man oftest med en lille krummende småkage, men kan også henvise til en ganske uspiselige og mere teknologisk genstand nemlig den der findes massevis af i din internetbrowser. Det er ingen tilfældighed, at de to betydninger blandes sammen, da den teknologiske cookie oprindeligt er opkaldt efter de kinesiske lykkekager, der indeholder små tekstbeskeder. Cookies har siden internettets oprindelse været essentielle for mange hjemmesiders funktionalitet. De er i stand til at lagre oplysninger og fodspor om brugerens trafik og adfærd på nettet. På denne måde har overvågningsproblematikken bredt sig ud over den digitale verden, og internettet er blevet et område for sikring af privatlivets fred.! Derfor blev der i 2009 vedtaget et nyt EU-direktiv vedrørende lagringen af og adgangen til oplysninger på en brugers computer, smartphone, tablet og lignende udstyr. Hensigten med det nye direktiv er, at brugerne skal være vidende om, hvilke former for cookies, der bliver gemt i deres computerenheder, hvad de bliver brugt til og desuden have mulighed for at vælge dem fra. Direktivet kræver, at der skal implementeres en ny dansk lovgivning på området, som oprindeligt skulle være trådt i kraft og effektueret den 25 maj Imidliertid har direktivet rejst en lang række komplicerede og mangefacetterede problemstillinger, hvor flere af de involverede mediesystemiske aktører stiller sig i åbenlys opposition til hinanden. Dette har medført, at den danske bekendtgørelse endnu ikke er klar til at blive håndhævet i Danmark, og i krafttrædelsesdatoen er derfor udskudt. Denne beslutning er truffet af videnskabsministeren i samråd med IT- og Telestyrelsen, som har til opgave at mægle mellem de konfliktende parter og finde en praktisk mulig implementeringform, der tilgodeser de involverede aktører: Online-annoncemarkedet, brugerne og privacyinteressenterne. Det der særligt har præget debatten er, hvordan brugeroplevelsen opretholdes på internettet. Hvordan undgår man at ødelægge eksisterende markedsførings- og forretningsmodeller? Hvordan varetager man bedst muligt beskyttelsen af privatlivets fred på internettet? Og kan privatsfæren i det hele taget udvides til også at omfatte den digitale verden? 3!

5 Med udgangspunkt i disse umiddelbare konfliktende hensyn, er formålet med denne opgave at kortlægge det mediesystem, der samler sig omkring brugen af cookies og det akutelle EU-direkiv, samt anskueliggøre de primære aktørers forhandlingsretorikker og holdninger til den aktuelle case. På baggrund af dette problemfelt har vi udformet følgende problemformulering: Hvilke mediesystemiske perspektiver og problemstillinger rejser EU s nye e-databeskyttelsesdirektiv for på den ene side onlinebranchen og annoncemarkedet, og på den anden side privacy-interessenterne? Og på hvilken måde tages der hensyn til brugeren i dette mediesystem? For at besvare denne problemstilling vil vi indledningsvist redegøre for cookieens teknologiske egenskaber og historiske udvikling. Dette danner en overordnet forståelsesramme, som udgør grundlaget for det aktuelle mediesystem, og opgavens følgende afsnit. Dernæst vil vi fremanalysere hvilke centrale aktører, der gør sig gældende i mediesystemet, for efterfølgende at analysere og fremlægge de relevante lovtekster i et juridisk perspektiv. Hermed dannes fundamentet for en videre analyse og diskussion af de diskurser, som de konfliktende parter anlægger. Afslutningsvist vil vi skitsere de konkrete løsningsforslag, som aktørerne gennem disse diskurser efterhånden har fået forhandlet sig frem til og endeligt pege på, hvordan problematikken fortsat holdes i live af den teknologiske udvikling. 1.1 Læsevejledning Opgavens genstandsfelt kan på nogle områder være meget teknisk specificeret. Systemet er opstået omkring en avanceret teknologi, og problemstillingen er fremkommet som følge af en almen uvished om teknologiens potentialer og den retlige ramme. Opgavens komposition er derfor så vidt muligt opbygget taksonomisk for at indføre læseren i mediesystemets problemfelt. Der ønskes en stuktur, hvor opgavens afsnit legitimerer de følgende og giver en naturlig progression gennem indholdet. Til at starte med beskæftiger vi os med spørgsmålet»hvad er en cookie?«, for jordnært at introducere det teknologiske omdrejningspunkt. Afsnittet fortsættes med en historisk redegørelse for online annoncebranchens udvikling. Yderligere ønsker vi at 4!

6 anskueliggøre i hvilket omgang cookies bruges i brahcens, for at påpege hvorfor brugen af cookies er så en ømtålelig størrelse at beskæftige sig med. I den forbindelse opstiller vi en model for, hvordan online annoncebranchen i dag fungerer organisatorisk og økonomisk, og hvordan cookies udnyttes som målretningsteknologi og markedsføringsmekanisme. Efterfølgende introducerer vi de forskellige aktører, der kan kategoriseres som brugerne, markedet, lovgiverne og privacy-interessenterne. Vi analyserer derpå det mediesystem, som eksisterer med disse parters positioner og relationer. Særligt ser vi nærmere på (for)brugerne i dette system, da deres position både legitimere, på den ene side markedet og på den anden side retten til privatlivets fred. Heri fremlægges brugernes generelle holdning til, og vidensniveau om lagringen af cookies og dens anvendelse til markedsføring. Derpå tager vi også de juridiske briller på og ser nærmere på lovteksterne samt den konkrete case om ændring af lovgivningen, der måske står til at vende op og ned på mediesystemet. Sammenhængen mellem de forskellige danske og europæiske lovtekster kan hurtigt virke uoverskuelig og kompleks, hvorfor vi i afsnittet om lovgivning vil behandle denne. Dog er det nødvendigt allerede nu at pointere hvordan de forskellige EU-direktiver hænger sammen, da vi fra start skelner mellem de tre grundlæggende direktiver: Det oprindelige databeskyttelsesdirekvet (95/36/EF) ligger til grund for e- databeskyttelsesdirekviet (2002/58/EF), som nu er blevet ændret af det nye e- databeskyttelsesdirektiv (2009/136/EF). Hovedvægten i opgaven ligger herefter på en analyse og diskussion af casen samt de forhandlingsretorikker og generelle diskurser, aktørerne benytter sig af og positionerer sig ved. Afslutningsvis stiller vi skarpt på kerneproblematikken, konsekvenserne og de mulige løsningsforslag. Endeligt vil vi i en perspektiverende afslutning forklare de generelle dynamikker, der konstant former og forandrer mediesystemet, for at anskueliggøre kerneproblematikkens fremtidige reaktualisering.! 5!

7 2. Metodologi Mediesystemet er et empirisk fænomen, der beskæftiger sig med afsenderperspektivet. Ifølge Jakob Jørgensen Vestergaard er et mediesystem overordnet set»det samlede antal medier og deres kontekst i form af samfundsmæssige strukturer og aktører, som de interagerer med«(2007, pp ). På grund af kompleksiteten i at analysere»det samlede antal medier«foreslås dog, at systemanalysen fokuserer på en sektor, der eksempelvis angår selve medietypen eller et geografisk område. Som udgangspunkt kan det defineres, at den faglige disciplin: [ ] anskuer medierne som afsendere af indhold og services, og [ ] beskæftiger sig med mediers penetration, økonomi, lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer. (ibid., p. 55) I denne forstand er internettet en kanal, hvor afsendere (medier forstået som institutioner) kan levere indhold og tjenester til modtagere (brugerne) i form af hjemmesider og annoncer. Da denne mediering skal finansieres og foregår indenfor lovgivningsmæssige rammer, skabes samlet en række økonomiske, juridiske og politiske relationer mellem bestemte aktører. Mediernes relationer til de involverede aktører samt aktørernes indbyrdes relationer former derved selve mediesystemet (Ibid.). Med systemanalysen søger vi derfor at beskæftige os med disse relationer, men det kræver, at mediesystemet er afgrænset og defineret. Hvis genstandsfeltet blot fokuserede på et enkeltmedie, kunne vi foretage en organisationsanalyse af den konkrete medievirksomhed som afsender og inddrage de kontekstuelle forhold perifert. Men med et genstandsfelt som hele internettet og den kommercielle anvendelse af cookies, er en afsendervinkel alene ikke fyldestgørende. Med internettets grænseoverskridende karakter involveres mange centrale aktører på kryds og tværs, og det er derfor en stor analytisk udfordring alene at afgrænse det aktuelle mediesystem. I denne sammenhæng erkender vi, at mediesystemet ikke er et formelt og statisk system. Teoretisk kommer McQuail med to forhold, der grundlæggende støtter denne erkendelse (Vestergaard, 2007, pp ). Dels er aktørernes forhold midlertidige og består af dynamiske formationer, hvilket gør, at systemet ikke kan opfattes som fast og stabilt. Dels er aktørernes relationer ikke formelle, men kan være af mere indirekte karakter. Derfor giver det ikke mening at søge efter nogle objektive determinerende enheder, der kan beskrive systemet (Ibid.). 6!

8 I opgaven har vi valgt at tage udgangspunkt i den situation, der udspiller sig omkring ændringen af lovgivingen vedrørende lagring af cookies. Herved har vi at gøre med en ekstrem case, der velegner sig til at afdække mediesystemet: Atypical or extreme cases often reveal more information because they activate more actors and more basic mechanisms in the situation studied. [ ] The extreme case can be well suited for getting a point across in an especially dramatic way. (Flyvbjerg, 2004, p. 425) Ved at sætte tingene på spidsen tydeliggøres aktørernes positioner og de generelle ideologiske og økonomiske problemstillinger, der rejser sig i systemet. Det er ud fra vores case, at vi igennem opgaven anlægger et aktørperspektiv og indsamler empiri fra forskellige vinkler for i sidste ende at tegne systemet som helhed ud fra delene. 2.1 Litteratur og empiri I det følgende forklares de forskellige typer af litteratur og empiri, vi har anvendt i besvarelsen af opgavens problemstilling og deres forskellige egenskaber og relevans. Kilderne tæller både kvantitative undersøgelser af genstandsfeltet, akademisk faglitteratur, konkrete lovtekster, aktørernes officielle udmeldinger, individuelle forskningsinterviews med aktører og eksperter samt diverse hjemmesider af forskellig karakter. Referencehåndteringen vil gennemgående være APA-style Konkurrence- og forbrugeranalysen I vores opgave har vi benyttet os af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rapport, Adfærdsbaseret reklame på internettet, fra På grund af rapportens højaktualitet har vi brugt den løbende til at afdække annoncemarkedets mekanismer samt statistiske data vedrørende brugeren og annoncemarkedet Officielle udmeldinger og høringssvar Da den akademiske faglitteratur ikke har kunnet bidrage i særligt stort omfang til afdækningen af det aktuelle mediesystem, har vi måttet finde vores kilder andet steds. Divergerende interessenter indenfor mediesystemet er i forbindelse med det nye e- databeskyttelsesdirektivet kommet med en række officielle udmeldinger i form af udtalelser, anbefalinger, påmindelser, protester og endda provokationer. Vi kan således 7!

9 drage nytte af denne konkrete case til at få dokumenteret de dominerende interesser og forhandlingsretorikker. Vi erkender at disse udmeldinger ikke er naturlige, men derimod reaktive. Dokumenter er på forskellig vis reaktive i forhold til et givent problemfelt alt efter hvilket perspektiv, der anlægges (Karppinen & Moe, 2009, pp. 2-3). Det er netop dette perspektiv, der positionerer afsenderen i forhold til problemfeltet. Derfor var det bekvemt at IT- og Telestyrelsen afholdte en national høring vedrørende bekendtgørelsen til den nye lov. De mangeartede offentliggjorte høringssvar og aktørernes officielle umeldinger, har bidraget til en stor del af vores viden om feltet Lovtekster Eftersom vi undersøger systemet på et tidspunkt, hvor den retlige ramme står til at blive ændret, har det været oplagt at inddrage lovtekster og juridiske perspektiver i vores afdækning af systemet. Da alle i gruppen har en humanistisk, medievidenskabelig baggrund, fandt vi det passende at indhente hjælp til en bedre forståelse samt analyse og fortolkning af lovteksterne. Derfor valgte vi at interviewe en jurist på området, der som ekspertkilde kunne forklare lovteksternes komposition og fokusere kerneproblematikken. Alt i alt har lovteksterne og de officielle udmeldinger tilskyndet erkendelsen af, hvad vi måtte undersøge nærmere, og hvem vi kunne interviewe for at indsamle den fornødne empiri Individuelle interviews og kildetyper Vestergaard (2007) beskriver, at en af metoderne til forståelse af det empiriske mediesystem er at anvende kvalitative researchinterviews (p. 65). Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) defineres denne interviewform som: [ ] en samtale med en struktur og et formål; det indebærer, at man spørger og lytter meget indgående med det formål at indhente nøje efterprøvet viden. (p. 350) Med denne hensigt ønsker vi både at interviewe partskilder og ekspertkilder i sagen. Partskilderne repræsenterer markedet og tæller direktør for Foreningen for Danske Interaktive Medier (FDIM), Morten Helveg, samt kommunikationschef for Foreningen 8!

10 for Distance- og Internethandel (FDIH), Henrik Theil. Som den eneste ekspertkilde interviewede vi juristen Heidi Jensen, der har beskæftiget sig indgående med casen. For at give os selv de bedste forudsætninger til opgaven troppede vi desuden alle op hos IT- og Telestyrelsen og fik en længere dialog med kontorchef Kresten Bay. Dette kan kategoriseres som opgavens explorative interview (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 49), hvormed vi i opstartsfasen opnåede en uundværlig indsigt i mediesystemet og den forestående lovændring. Vi kunne desuden i høj grad anvende Kresten Bay som introducerende ekspertkilde i sagen, da vi havde en helt åben og ustruktureret interviewguide og heller ikke på forhånd ville positionere IT- og Telestyrelsen i systemet. Optagelserne fra alle interviewene er transskriberet og vedlagt som bilag 1-4 bagerst i opgaven. Når der henvises til eksempelvis (bilag 2, nr. 15), refererer nummeret til den skematiserede transskription i det pågældende bilag.!!!!! 9!

11 3. Hvad er en Cookie? En cookie er et stykke tekst gemt af en webserver 1 på en brugers computerenhed nærmere bestemt i en webbrowser. Cookieen finder sin anvendelighed i sin evne til at huske i forbindelse med eksempelvis godkendelser, lagring, sitepræferencer, indkøbskurve, id'er med mere. Helt grundlæggende fungerer cookies ved, at en hjemmeside ved en besøgendes aktivitet på siden, sætter en cookie indeholdende informationer om netop denne aktivitet på brugerens computerenhed. Herved kan hjemmesiden genkende den besøgende, ved at spørge brugerens computer om den side allerede har sat en cookie, og i så tilfælde genkende de præferencer man havde sidste gang. Cookien er altså et stykke information, der sendes frem og tilbage mellem hjemmesiden og browseren således, at hjemmesiden kan tilpasse indhold eller funktioner til brugeren (IAB Europe, 2011a). Den nedenstående figur viser cookies kredsløb mellem en given hjemmeside og slutbruger: Dette giver en masse fordele i den forstand, at det sætter hjemmesiden i stand til at personalisere de tjenester og services, der udbydes til brugeren. Som udgangspunkt er denne teknologi helt essentiel for, at mange hjemmesider kan fungere, men som vi vil beskæftige os mere med senere, benyttes cookien i høj grad også til markedsførings-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 En webserver er den grundlæggende klient, der lagrer og udleverer data på internettet. 10!

12 mæssige formål, der intet har med den tilsigtede udveksling af oplysninger brugeren og hjemmesiden imellem. Cookien består som udgangspunkt af seks variabler: Domæne, navn, sti, udløb, værdi og en sikkerhedsegenskab, der bestemmer, om den pågældende cookie kan blive overført ukrypteret. Her følger der tre eksempler på, hvordan cookies kan se ud, når man åbner den alenlange cookieliste i sin browser. Domæne Navn Sti Sikker Udløber Indhold/Værdi Cookie 1.bogpriser.dk _utma / N/A 3. maj [ ]60.1 Cookie 2.linkedin.com visit /! 14. maj 2079 AQDY[ ]f2d Cookie 3.facebook.com lu / N/A 14. maj 2013 TAWg[ ]fka Kort fortalt er navnet en sekvens af bogstaver, der sammen med domænet og stien kan identificere den unikke cookie, mens værdien indeholder den information den bærer på. Det er kun de sider, der hører ind under domænet, som har lagret cookieen, der kan få lov til at læse den pågældende cookie. Således kan eksempelvis Politiken ikke læse Børsens cookies og omvendt (Laurent, 1998, pp ). Uden at gå i yderligere detaljer med, hvad de forskellige cookies indeholder, er det tydeligt at se hvilket domæne, der har lagret cookien og i hvor lang tid den lagres, hvilket også er det mest interessante. Det er disse oplysninger der primært adskiller de forskellige typer cookies, og er med til at gøre dem mere eller mindre problematiske. Således er der to grundlæggende skel i typificeringen af cookies; et tidsmæssigt og et afsenderorienteret. 3.1 Cookietyper First party cookies lagres af den hjemmeside som forbrugeren besøger, og er i mange tilfælde tænkt som et værktøj til at forbedre hjemmesidens funktionalitet og brugervenlighed. Typiske eksempler herpå er den huskemekanisme hjemmesiden stiller til rådighed for brugeren efter indtastning af brugernavn og kode, eller når en netbutik husker, hvad kunden har i sin indkøbskurv, mens denne bevæger sig rundt på siden. Også netbutikkers lokkende oplysningsfunktioner om, at kunder der købte denne genstand, købte også denne, er baseret på cookieoplysninger om hjemmesidens tidligere kunder. Fælles for alle disse tilfælde er, at oplysningerne holdes indenfor den 11!

13 enkelte hjemmeside, idet det ifølge persondataloven ikke er tilladt at dele dem med andre (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 15). Third party cookies afsættes i modsætningen til first party cookien ikke af den side man besøger, men af elementer fra siden såsom bannerreklamer, der administreres af et annoncenetværk, eller funktioner som afstemnings- og søgefunktioner, der leveres af en ekstern leverandør. En eventuel blokering af third party cookies vil derfor også sætte disse hjemmesidefunktioner ud af drift, hvilket understreger det besværlige i at fjerne third party cookies. Ydermere vurderer det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, at ni ud af ti cookies er third party cookies. Det er når cookien lagres af en tredje part, at det gøres muligt at opsamle detaljerede oplysninger om brugerens adfærd på internettet, idet annoncenetværk kan indsamle oplysninger om brugeren fra alle de hjemmesider, der forefindes i deres netværk (Ibid., p. 15). Denne type cookies gør det uigennemskueligt for brugeren at se hvem, der indsamler oplysninger om deres internetadfærd, og kan bruges i forskellige udspekulerede sammenhænge som vi vil komme mere ind på i afsnit 4.1 om behavioral targeting. Det andet parameter for typificeringen af cookies er som sagt den levetid den enkelte cookie er programmeret til at have, hvor man skelner mellem session- og persistent cookies. Ordet session dækker over det afgrænsede tidsrum fra brugeren åbner sin browser til den lukkes igen. Idet browseren lukkes slettes alle de session cookies, der måtte være lagret på den aktuelle computerenhed. Derimod sætter en persistent cookie sig ud over de enkelte browsersessioner og lagres på computerenheden lige så lang tid dens programmør ønsker det. Således kan man se i ovenstående eksempler, at en cookie kan have en levetid på over 60 år, som det er tilfældet for cookie-eksempel 2. Typisk er de dog ikke så vedholdende, men det er persistent cookies, der gør det muligt at samle oplysninger om en bruger over tid, så man ikke kun har et øjebliksbillede af denne, men en nuanceret beskrivelse, som hjemmesiden kan bruge i sin interaktion med brugeren. Har en persistent cookie eksempelvis en maksimum levetid på et år, og brugeren inden for samme år besøger siden igen, bliver den oprindelige værdi sendt tilbage til den oprindelige server. Det er en vigtig pakke med oplysninger om, hvordan brugeren første gang kom til deres 12!

14 hjemmeside via bannerklik eller indtastning af hjemmeside. Derfor kalder man ofte persistent cookies for tracking cookies (IAB Europe, 2011a). De beskrevne cookietyper skal som sagt ses som yderpunkter i to forskellige parametre og kan derfor godt kombineres. Således er det, hvad vi kan kalde persistent third party cookies, der primært gør sig gældende adfærdsbaseret annoncering. 3.2 Cookies Historisk rids Her følger et kort historisk oprids, der med den store pensel har til formål at forklare om, hvorfor og i hvilken kontekst cookieen blev indført på internettet. I dette afsnit slår vi ned på World Wide Webs opblomstring og den efterfølgende udvikling af cookiebaserede browsere, e-handel og e-annoncering World Wide Web og cookies Internettets historie går tilbage til 1960 erne, men får først sin funktion som vi kender den i dag med indførelsen af netværksprotokolsoftwaren World Wide Web (Finnemann, 2009, pp ). Denne blev opfundet i 1989 af den britiske fysiker Tim Berners Lee, der under sit arbejde for CERN udviklede World Wide Web som et værktøj til at dele informationer i forskermiljøet. World Wide Web benyttede sig i sin oprindelige udformning ikke af cookies eller understøttedes af kommercielle markedskræfter, men var en vision om en massetilgængelig statsløs arena, hvor tjenesteudbydere ligeså vel som alle andre kunne have et site. Men Berners Lee s vision havde begrænsninger og kan sammenlignes med en salgsautomat, idet den ikke interesserer sig for hvem du er, hvad du er interesseret i at købe og hvor meget du har købt. Ethvert besøg på en hjemmeside og ethvert klik derpå var som at gøre det for første gang internettet havde med andre ord ingen hukommelse (Kesan & Shah, 2002). Denne hukommelse blev implementeret i World Wide Web med udviklingen af den cookiebaserede browser. Her var Netscape de første til at udvikle en huskemekanisme som svar på en efterspørgsel fra en e-forhandler, der ønskede en indkøbskurv på sin hjemmeside, så kunden ikke skulle udføre sine indkøb enkeltvis. Uden informationslagring ville kurven tømmes, hver gang der blev klikket videre, hvorfor kunder måtte udføre hele indkøbet uden at klikke væk fra siden. Derfor indførte Netscape i 1994 cookien i deres nyeste browser, Mosaic Netscape, som meget hurtigt 13!

15 blev den foretrukne browser blandt brugerne (Donaldson, 2008, pp. 8-10). Cookien lader som tidligere beskrevet et website placere en lille tekstfil på de besøgendes computerenheder, hvilket gør det muligt for sitet at holde styr på brugerens aktivitet på siden. E-handel synes med cookiens fremkomst mere attraktiv og brugervenlig, idet salgsautomaten skiftes ud med et mere nuanceret butikskoncept. Netscape havde med sin nye cookiebaserede browser hverken informeret om, hvad den nye teknologi indebar, hvilken information der lagredes på brugernes computere eller bedt om deres samtykke for lagringen. Denne problematik blev først for alvor rejst blandt almindelige mennesker, da New York Times i februar 1996 bragte artiklen This Bug in your PC is a Smart Cookie, som vi vil komme ind på senere i opgaven. Ikke desto mindre har cookien sidenhen været en fast bestanddel af de populære browsere vi kender i dag som Mozilla Firefox, Internet Explorer og Safari, og anses af mange for at være essentielt for internettets brugervenlighed E-annoncer Annoncer er i dag en stor del af internetindholdets eksistensgrundlag, og har været det i større eller mindre grad siden Således blev den første bannerannonce vist på Mosaic Netscape blot 12 dage efter lanceringen af browseren (Goddard, 1. december 2003). Efterfølgende har man udviklet en lang række teknologier og standardiseringsværktøjer, der gør nettet nemmere og mere attraktivt at agere på for annoncører. Her kan nævnes udformningen af specifikke e-annonceformater, som vi kender dem fra tv og magasiner. Ligesom man på print og tv kunne købe et antal formater af henholdsvis en halv A4 side eller et 30 sekunders reklameslot, indførte Internet Advertising Bureau (IAB) seks standardformater, der gjorde det nemmere og mere gennemskueligt for annoncørerne at købe annonceplads (Goddard, 1. december 2003). Blandt andre innovationer på internettet, der har gjort det til en gunstig arena for annoncører at sætte deres penge på, kan nævnes Pay Per Click, Search Advertising og den brugerinddragende Web 2.0 teknologi. Men hvad der synes at være den største, mest unikke og nok også den mest problemfyldte innovation er opfindelsen af behavioral targeting (Donaldson, 2008). 14!

16 Endnu en betydningsfuld forudsætning for online annonceindustriens vækst er muligheden for i det hele taget at handle på nettet, idet salg og annoncering hænger sammen og forstærker hinandens effekt. The key thing that was necessary to make internet advertising work was e- commerce. If people aren t buying online, you cannot reach them. (Goddard, 1. december 2003) Netscapes oprindelige cookiekoncept gjorde kun brug af first party cookies, da disse muliggjorde et bedre flow på nettet. Men et hul i lovgivningen åbnede op for brugen af third party cookies, og dermed muligheden for mere effektiv og målrettet reklame. I 1995 stiftedes IAN, senere omdøbt til DoubleClick, der hurtigt blev, og stadig er en stor spiller på online reklamemarkedet. DoubleClick var blandt de første til at opdage cookiens potentiale for at samle oplysninger om brugerne på tværs af hjemmesider (Donaldson, 2008, pp ). Tanken var, at man ved at lægge en cookie på brugerens computerenhed, for hver hjemmeside de besøgte, kunne registrere dennes adfærd på nettet og ud fra disse oplysninger vise relevante og målrettede reklamer for brugeren. Det er denne form for annoncering, man kalder behavioral targeting, som har en unik force, idet den som DoubleClick selv beskriver det;»allows marketers to deliver the right message, to the right person, at the right time«(schwartz, 4. september 2001). 15!

17 4. Cookies og annoncemarkedet Siden 1995 har behavioral tageting udviklet sig til at være en stor spiller på onlinemarkedet og mange flere annoncenetværk end DoubleClick har skudt frem. Indenfor behavioral targeting er Facebook og Google de helt store spillere. Men da vi i nærværende opgave begrænser os til at behandle det danske og tildels det europæiske online annnoncemarked, er disse ikke interessante, da de ikke er underlagt det europæiske e-databeskyttelsesdirektiv. For at favne kompleksiteten i annoncemarkedets brug af cookies på en letforståelig måde, har vi kortlagt et forsimplet system med de aktører, der er relevante. Det følgende system indgår som en vigtig del til at forstå opgavens overordnede mediesystem. Grænserne mellem de forskellige aktører er flydende og der kan opstå andre interaktionsmodeller end nedenstående: Figur 2. Online annoncering Figuren er lavet ud fra annoncørens perspektiv, der har et ønske om at påvirke en bestemt målgruppe til at købe produkter enten via dennes egen hjemmeside eller i den fysiske verden. Dette gøres i Danmark i langt de fleste tilfælde stadig ved en direkte kontakt (eventuelt via et reklame- og/eller et mediebureau) mellem annoncøren og hjemmesideejeren, hvorved der købes bannerplads. Denne interaktionsmodel indebærer ikke brugen 16!

18 af third party cookies og behavioral targeting. Således anslår de danske mediebureauer, reklamebureauer og annoncører, at de henholdsvis bruger 8%, 15% og 7% af deres online marketingsbudgetter på behavioral targeting. Se nedenstående søjlediagram. Figur 3. Budget over behavioral targeting i DK (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 57) 4.1 Behavioral targeting Helt grundlæggende handler behavioral targeting som sagt om at målrette onlineannoncer mod forbrugerne for, at de skal have den størst mulige effekt og dermed også give det størst mulige afkast til annoncøren. Heraf følger et simpelt eksempel på behavioral targeting: En bruger besøger et flyselskabs hjemmeside og søger efter billetter til Berlin, men uden at købe nogen. Herefter besøger han en musikhjemmeside, hvorpå han mødes af en reklame fra det pågældende flyselskab om billige flybilletter til Berlin. I eksemplet har flyselskabet en aftale med et annoncenetværk om at varetage annonceringen til hjemmesidens besøgende. Derfor får annoncenetværket lov til at placere en cookie på forbrugerens terminaludstyr, der registrerer oplysninger såsom, hvilke undersider forbrugeren klikker på, hvilke reklamer denne er blevet vist, og hvor mange gange. Fordi annoncenetværket også har en lignende aftale med musikhjemmesiden (og mange andre), kan forbrugeren ved besøg af denne, identificeres af annoncenetværket, der via sine cookies har registreret hans færden på flyselskabets hjemmeside. Baseret på 17!

19 disse oplysninger viser annoncenetværket en reklame, der har relevans for forbrugeren og dermed en større chance for at have effekt. Man kunne også udvide eksemplet, så annoncenetværket parer forbrugerens færden på flyselskabets hjemmeside med hans færden på musikhjemmesiden. Havde forbrugeren for eksempel søgt på Bob Dylan, kunne en endnu mere sofistikeret datasammensætning lade annoncenetværket vise en reklame, der henviser til en Berlintur, hvor der netop ville være mulighed for at høre Bob Dylan (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, p. 9). Det er som sagt fremkomsten af annoncenetværkene, der muliggør brugen af behavioral targeting. Som det ses i figur 1 er annoncenetværket et mellemled mellem annoncøren/reklamebureauet og den hjemmeside, hvorpå der ønskes reklamer. Annoncenetværket køber plads og afsætter cookies på en lang række danske hjemmesider, som bliver videreformidlet til annoncøren. Dette gøres ved hjælp af third party cookies, idet det ikke er de interagerende parter (forbrugeren og hjemmesiden), der aktivt sætter cookien, men netop en tredjepart annoncenetværket. Brugen af third party cookies og ved dannelsen af et stort netværk af hjemmesider gør annoncenetværket i stand til over tid at indsamle oplysninger om en forbruger, som kan bruges i forskellige former for behavioral targeting (Forbruger- og Konkurrence-styrelsen, 2011, pp ). Det er derfor også annoncenetværkets størrelse, der afgør hvor præcis en brugerprofil der kan skabes, hvorfor det er blevet meget normalt at annoncenetværk samles i såkaldte budsystemer. Systemet i figur 2 er derfor reelt endnu mere kompliceret end illustreret (Artikel 29-gruppen, 2010b, p. 5). Tager man udgangspunkt i cookien kan man tegne en figur lignende figur 2. Denne har en modsatrettet trafik af informationer om forbrugeren, der i sidste ende gerne skulle havne hos annoncøren, som dermed gøres i stand til at målrette sine kampagner til en bestemt målgruppe. Her fortæller internetbrugeren ved sin færden på forskellige hjemmesider noget om sig selv. Disse oplysninger opsamles af et annoncenetværk, der kan udbyde specifikke målgrupper til annoncøren. Annoncøren får derved mulighed for at ramme dem, de tror er interesseret i deres produkt, hvorved reklamen får maksimal effekt. 18!

20 Figur 4. Cookie-oplysningernes vej til annoncøren Typer af behavioral targeting Der findes imidlertid flere forskellige tekniske løsninger, der betegnes som behavioral targeting, hvor de forskellige godt kan kombineres. Her skelner man mellem fire typer: Predictive behavioral targeting, retargeting, price targeting og frekvensstyring (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, pp. 9-11). Predictive behavioral targeting er den type som ovenstående eksempel hører ind under. Her registrerer man, ved hjælp af cookies, oplysninger om brugerens færden på nettet så som, hvilke hjemmesider han besøger, hvilken type indhold han ser på og hvilke reklamer han klikker ind på med mere. Herved er det muligt at fremanalysere bud på køn, alder og interesser og dermed, hvilke slags reklamer forbrugeren måtte være interesseret i. Ved hjælp af den algoritme der beregner de data, der registreres om brugerne opbygges en detaljeret profil af brugeren indenfor annoncenetværket, som inddeler disse i forskellige interessekategorier. Retargeting er først og fremmest en annonceringstype, der gør det muligt at eksponere forbrugeren for annoncer, han allerede aktivt har vist interesse for. Klikker forbrugeren for eksempel på en annonce for et bestemt produkt uden at købe noget, sørger retargetingmetoden for, at forbrugeren eksponeres for lignende reklamer. Afslutter forbrugeren omvendt sin handel af det produkt, som annoncen henviser til, kan annoncenetværket sørge for at han ikke længere eksponeres for det pågældende produkt. 19!

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Nye regler om lagring af cookies og lignende teknologier - Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Udgave

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Adfærdsbaseret reklame på internettet. Konkurrence- og

Adfærdsbaseret reklame på internettet. Konkurrence- og Adfærdsbaseret reklame på internettet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 03 2011 Indholdsfortegnelse 1. Resume og hovedkonklusioner 4 1.1. Rapportens opbygning 7 2. Hvad er behavioral targeting? 8 2.1. Eksempel

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner E-handel Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner 1 Lovgivning E-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-04 Kontrolleret af: http://www.hjhansen-vin.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "H.

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-04 Kontrolleret af: http://www.spejdersport.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "Spejder

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik?

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik? Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier 1. Hvad dækker denne politik? Denne politik dækker dine handlinger relateret til Tikkurilas digitale serviceydelser. Denne politik dækker ikke,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-05 Kontrolleret af: http://ecosticker.applu/ http://shop.applu/ http://webbooking.applu/ http://www.applu/ https://nye-nummerplader.dk/ Cookie

Læs mere

Politik om cookies. Introduktion Om cookies

Politik om cookies. Introduktion Om cookies Introduktion Om cookies Politik om cookies De fleste hjemmesider, du besøger, bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse ved at sætte webstedet i stand til at 'huske' dig enten under hele dit besøg

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-05 Kontrolleret af: http://www.west-pack.de/ http://www.westpack.com.pl/ http://www.westpack.com/ http://www.westpack.dk/ http://www.westpack.fr/

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-11 Kontrolleret af: http://www.danskekirkersraad.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting

Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting Adfærdsbaseret reklame på internettet - Behavioral targeting Ha-Almen Bachelorafhandling 1. maj 2012 Instituttet for marketing og statistik Vejleder: Lars Krogh Jensen Udarbejdet af: Sheila Schmidt, studie

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 1 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Politik om cookies. Introduktion Om cookies

Politik om cookies. Introduktion Om cookies Introduktion Om cookies Politik om cookies De fleste hjemmesider, du besøger, bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse ved at sætte webstedet i stand til at 'huske' dig enten under hele dit besøg

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 1 BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 ONLINE MEDIER / 02 Online annoncering / 03 Bannerformater og teknik / 04 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 2 Online medier www.byggeplads.dk,

Læs mere

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s I er kendelsen af, at det kan være svært selv at skulle sætte sig ind i eller følge udviklingen i markedsføringslovgivningen i forbindelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeret information om cookies Website: Kontroldato: 2015-09-21 Kontrolleret af: http://www.pro-outdoor.dk/ Cookie Reports Limited http://www.cookiereports.com/ Dette dokument er udarbejdet så "Pro-Outdoor.dk"

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kom i gang med Adwords

Kom i gang med Adwords Kom i gang med Adwords Guide fra AdwordsForum skrevet af Jan P. Olsen Er du parat til at få del i alle de fordele Google Adwords kan give? Googles søgemaskine er i dag en af de mest besøgte websites overhovedet

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Digital forretning med succes

Digital forretning med succes Digital forretning med succes 5. september 2013 Agenda 9.05: e-commerce skal være en del af forretningsstrategien. Oplæg ved Per Rasmussen, bestyrelsesformand for FDIH (brancheforeningen for dansk e-handel)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S Version 2.0 13 03 2013 BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S DATAANSVARLIG Rejsekort A/S er dataansvarlig i overensstemmelse med lov om personoplysninger ( persondataloven ) i relation til registrering

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

SKE BERLING PRISLISTE

SKE BERLING PRISLISTE BERLINGSKE DIGITAL PRISLISTE 2014 VELKOMMEN Velkommen til Berlingske Medias onlinepriser for landsdækkende medier. De følgende priser og placeringer er kun et udsnit af alle de mange kreative muligheder

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10 Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører Kulturstyrelsen, 3/10 Konkurrencen med de globale aktører Hvad sker der med Ekstra Bladet i en global og digital verden? - Internationale

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier Indholdsfortegnelse Indledning 1. Afgrænsning 2. Markedsføringsbudskaber skal kunne identificeres som markedsføring 3. Forbud

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

MEDIE KIT. Sidst opdateret 15. august 2014

MEDIE KIT. Sidst opdateret 15. august 2014 MEDIE KIT Sidst opdateret 15. august 2014 2014 Creative Group Aps Smedeholm 13C 2730 Herlev Tlf. 3137 3077 annoncering@creativegroup.dk CVR nr. 25614178 CreativeGroup.dk FotoTVlive.dk StilTV.dk Medie Kit

Læs mere

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995)

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Persondataforordningen & kommuner Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall Forordningen I dag Persondataloven (fra 2000) Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Forskelle i implementering

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere