Vækstmarkedsstrategi. Tyrkiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstmarkedsstrategi. Tyrkiet"

Transkript

1 Vækstmarkedsstrategi Tyrkiet Marts 2013

2 2

3 3 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Tyrkiet Indledning Tværgående tiltag Partnerskaber Forskning og Innovation Det styrkede dansk-tyrkiske forhold Danmarks eksport til Tyrkiet Muligheder og udfordringer i Tyrkiet Muligheder inden for udvalgte sektorer Grøn vækst, energi, miljø og klima Sundhed og velfærd Agro- og fødevareindustri Infrastruktur, arkitektur og bygnings- og ingeniørvirksomhed Handlingsplan

4 4

5 5 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Tyrkiet 1.1 Indledning Tyrkiet er et land i rivende udvikling. Den økonomiske fremgang i Tyrkiet kan ikke kun aflæses i statistikker den er synlig overalt. I Istanbul, Ankara og de velstående kystprovinser i vest og syd er byggekranerne, de nye ottesporede motorveje og de funklende nye indkøbscentre blevet symboler på den nye velstand. Også i mindre udviklede områder mod øst er der tegn på fremgang og velstand. Med imponerende vækstrater, bl.a. reflekteret i en gennemsnitlig årlig vækst i BNP per indbygger på mere end 5 pct. i perioden og en voksende middelklasse, har Tyrkiet udviklet sig til et lovende eksportmarked. Og vel at mærke et nærmarked, som er i toldunion med EU, og som kun ligger tre timers flyvetur fra Danmark. Efterhånden som velstandsniveauet højnes, og middelklassen vokser, stiger efterspørgslen efter mere avancerede produkter, som bl.a. dansk erhvervsliv leverer. Væksten har også betydet, at Tyrkiet satser meget aktivt på at øge den nationale forsknings- og innovationsindsats. Regeringen lancerede sidste år en generel vækstmarkedsstrategi, der i første omgang blev suppleret med specifikke strategier for BRIK-landene. Efterfølgende er vækstmarkedsstrategien udbygget med strategier for de såkaldte andenbølgelande, herunder Tyrkiet. Det overordnede formål med strategierne er at styrke dansk erhvervsliv på de nye vækstmarkeder og derigennem bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Regeringens mål i femårsperioden er at øge den danske vareeksport til Tyrkiet med 50 pct. For at opfylde målet vil regeringen arbejde for et styrket kommercielt samarbejde med Tyrkiet inden for en række områder, hvor den stigende efterspørgsel matcher de danske styrkepositioner. Særlig fokus vil være på områderne grøn vækst, energi, miljø og klima; sundhed og velfærd; agro- og fødevareindustri samt infrastruktur, arkitektur og bygningsog ingeniørvirksomhed. Der er også potentiale inden for andre sektorer. Det er oplagt at fremhæve transportsektoren, herunder særligt det maritime område, hvor flere danske virksomheder er aktive. 1.2 Tværgående tiltag Der ligger i regeringens generelle vækstmarkedsstrategi en række tværgående tiltag, som også vil blive forfulgt i forhold til Tyrkiet. Det handler indledningsvis dels om at styrke forbindelserne med vækstmarkederne via bl.a. relationsopbygning, herunder i forbindelse med besøgsudveksling m.v., og dels om at udvikle og forstærke den løbende dialog med danske virksomheder om erhvervslivets behov i forbindelse med den øgede satsning på vækstmarkederne. Dernæst fokuserer regeringen på eksportfremmeindsatsen. Konkret vil de kollektive eksportfremstød i endnu højere grad rettes mod vækstmarkederne. 50 pct. af midlerne til fremstød øremærkes BRIK-markederne og vækstmarkederne, og det tilsikres, at andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der benytter fremstødsordningen, øges eller som minimum fastholdes. Det handler også om at videreudvikle programmerne Eksportstart Vækst og Vitus Vækst, der leverer skræddersyet og individuel rådgivning til danske SMVer på vækstmarkederne, så endnu flere SMVer får succes på de nye markeder. Et yderligere eksportfremmemål er at styrke lokal tilstedeværelse på vækstmarkederne (f.eks. med fokus på sektorekspertise og virksomhedernes sociale ansvar, CSR) samt udvikle programmer, der understøtter fælles salgsindsatser målrettet konkrete og større forretningsmuligheder på vækstmarkederne. For at nedbringe de barrierer, som danske virksomheder står overfor på vækstmarkederne, vil regeringen styrke det aktive arbejde i markedsadgangskomiteen i

6 6 EU-kommissionen. Derudover vil Danmark gøre brug af de internationale forhandlinger om frihandel, bilaterale møder samt styrket rådgivning til virksomhederne for at fremme vilkår og rammebetingelser for danske aktører på vækstmarkederne. Regeringen vil via den samlede markedsføringsindsats gennemføre konkrete tiltag rettet mod vækstmarkederne, herunder øge kendskabet til danske produkter, løsninger og styrkepositioner. De sociale og miljømæssige rammebetingelser, som udenlandske virksomheder opererer under i Tyrkiet, kan variere meget fra sektor til sektor og efter valg af lokal partner. Med den danske regerings lancering af en mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd kan virksomheder blive indklaget for overtrædelser af OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. Også af denne grund forventes det, at danske virksomheder, der opererer i Tyrkiet, får behov for at etablere strukturer til at styrke ansvarlig virksomhedsadfærd internt og i relation til deres samarbejdspartnere. Fra s og ambassadens side vil man kunne bistå hermed. Danske virksomheders høje bevidsthed om og praksis for ansvarlig virksomhedsadfærd gør dem dog samtidig attraktive som samarbejdspartnere for lokale virksomheder og myndigheder, som ønsker at være en del af et moderne og mere internationalt forretningsmiljø. Regeringen vil også styrke rådgivningen om finansiering på udvalgte vækstmarkeder, herunder det tyrkiske, for at facilitere tilvejebringelse af nødvendig finansiering for danske eksportører. Eksportkreditfonden og Eksportrådet har oplevet en stigende interesse og efterspørgsel på finansieringsrådgivning på det tyrkiske marked, hvorfor det er besluttet, at der skal være en finansieringsrådgiver tilknyttet Generalkonsulatet i Istanbul. Finansieringsrådgiveren vil uden beregning tilbyde danske virksomheder rådgivning om finansieringsmuligheder, herunder rådgivning om danske, internationale og lokale finansieringsordninger. Da regeringen også ønsker at styrke tiltrækningen af investeringer fra vækstmarkederne, vil finansieringsrådgiveren også være tilknyttet Invest in Denmark og arbejde for at tiltrække tyrkiske investeringer til Danmark. Tyrkiet har et stigende antal store, kapitaltunge og globalt orienterede virksomheder, som er på udkig efter investeringsmuligheder også på vestlige markeder. 1.3 Partnerskaber Forskning og Innovation Regeringen vil videreudvikle og yderligere målrette innovationsindsatsen samt fastholde det udbyggede forskningsog uddannelsessamarbejde med Tyrkiet og herigennem støtte op om tiltrækning af talentfulde studerende til danske videregående uddannelsesinstitutioner og forskerstillinger. I regi af den pan-europæiske forsknings- og innovationsorganisation EUREKA vil regeringen benytte sig aktivt af Eurostars-programmet til at styrke samarbejdet mellem danske og tyrkiske forsknings- og innovationsvirksomheder. Eurostars-programmets formål er at understøtte forskningsintensive SMV er i EUREKA s medlemslande ved at stille rådgivning og finansiering til rådighed for samarbejdsprojekter, som sigter mod at udvikle nye produkter, services og produktionsprocesser. 33 europæiske lande deltager i Eurostars-programmet, heriblandt Tyrkiet, som har påtaget sig EUREKA-formandskabet i Derudover har Tyrkiet et erklæret mål om at være blandt de mest aktive lande inden for EUREKA, hvad angår deltagelse i samarbejdsprojekter, og landet er således stærkt engageret i samarbejdet. Eurostars-programmet er derfor en oplagt mulighed for at udvide og styrke det dansk-tyrkiske forsknings- og innovationssamarbejde og derigennem styrke dansk innovation, produktivitet og eksport. Tyrkiet har især øget indsatsen med forskning og innovation indenfor fagområderne informations- og kommunikationsteknologi, materialeteknologi, matematik og bioteknologi, hvilket bl.a. ses afspejlet i en markant stigning i videnskabelige publikationer. Inden for disse områder vil det være særligt relevant at styrke samarbejdet. 1.4 Det styrkede dansk-tyrkiske forhold Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet er grundlæggende godt. Det bygger bl.a. på mange års partnerskab i vestlige organisationer, øgede kommercielle relationer og stærke mellemfolkelige bånd dels gennem de ca personer med tyrkiske rødder i Danmark og dels gennem de ca danskere, der hvert år nyder godt af feriemulighederne i Tyrkiet.

7 7 De gode relationer afspejles også i mange politiske kontakter mellem Danmark og Tyrkiet. Således var 2012 præget af flere danske ministerbesøg i Tyrkiet, mens en række politiske højniveaubesøg (bl.a. statsbesøg) fra Tyrkiet til Danmark forventes afviklet i de kommende år. Der holdes jævnlige konsultationer med Tyrkiet på konkrete områder som f.eks. anti-terrorområdet. Under det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012 var regeringen med til at lancere den såkaldte positive dagsorden, der har til formål at bringe dynamik ind i EUoptagelsesprocessen med Tyrkiet bl.a. ved at intensivere dialogen på områder, som tidligere har været blokeret. Det er i EU s og Danmarks interesse at fastholde Tyrkiet på reformkursen også i lyset af de store omvæltninger i Mellemøsten, hvor Tyrkiet i stigende grad fremstår som en inspirationskilde. På konkrete strategiske områder, herunder f.eks. transport- og energiområdet, har Danmark store interesser i et tæt samarbejde med Tyrkiet, som geografisk ligger som brohoved til vigtige markeder i Asien og Mellemøsten. Danmark har gennem projektstøtte til dele af den tyrkiske centraladministration og tyrkiske NGOer bidraget til Tyrkiets implementering af EU s optagelseskrav vedrørende beskyttelse af fundamentale rettigheder, retssikkerhed og retfærdighed. Tyrkiet vil også fremover være i fokus for regionale danske initiativer, bl.a. på pressefrihedsområdet. 1.5 Danmarks eksport til Tyrkiet Forud for den økonomiske krise var den økonomiske vækst i Tyrkiet næsten tre gange højere end på Danmarks primære eksportmarkeder. Det har fået flere danske virksomheder til at få øjnene op for, at Tyrkiet er andet end en behagelig feriedestination. Tyrkiet er ligeledes et moderne, dynamisk nærmarked med et stort vækstpotentiale. I 2012 var Tyrkiet Danmarks 24. største vareeksportmarked med en samlet vareeksport på 4,1 mia. DKK, sammenlignet med 3,9 i Hertil kom i 2011 indtægter fra tjenester Danmarks vareeksport til Tyrkiet i mio. kr. og sammenholdt med andre EU-landes vareeksport til Tyrkiet, Mio. Dansk vareeksport, mill.kr. Markedsandel, procent Procent Kilde: Danmarks Statistik (vareeksporten, SITC2) og Eurostat (markedsandel, CN8)

8 8 på 2,3 mia. DKK, hvoraf 1,5 mia. DKK bestod af indtægter fra søtransport. Størstedelen af dansk eksport til Tyrkiet udgøres af malm- og metalaffald, medicinske og farmaprodukter samt maskiner. Siden 2000 har væksten i vareeksporten til Tyrkiet været ca. 9 pct. per år, hvilket er næsten tre gange højere end væksten i den samlede vareeksport, som er steget 3,5 pct. per år i perioden. Tyrkiet aftog 0,7 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2012 mod 0,4 pct. i Forventningen til en solid økonomisk vækst og landets geografiske 1Referencegruppe: Belgien, Østrig, Tyskland, Nederlandene, Finland og Sverige. nærhed gør Tyrkiet til et strategisk vigtigt eksportmarked for Danmark, og efterhånden som velstanden øges, vil mulighederne for yderligere dansk eksportvækst være til stede. For at Danmark kan udnytte sit eksportpotentiale til Tyrkiet, skal Danmark bevare sin markedsandel af det tyrkiske marked, eller helst løfte den i forhold til konkurrenterne. I forhold til en referencegruppe bestående af 1seks EU-lande har Danmarks markedsandel (for varer) over det seneste årti ligget mellem 1,25 pct. og 2,25 pct., jf. figuren.

9 9 2. Muligheder og udfordringer i Tyrkiet I 2012 indtager Tyrkiet 17. pladsen2, og landet er solidt placeret i gruppen af nye vækstøkonomier. Det er den tyrkiske regerings målsætning at være blandt de 10 største økonomier i 2023, 100-året for republikkens etablering. Efter vækstrater i 2010 og 2011 blandt de højeste i verden i 2010 kun overgået af Kina har recessionen i euro-området samt en bevidst politik fra den tyrkiske regerings side for at undgå en overophedning af økonomien sat en dæmper på væksten. Væksten de kommende fire år forventes at ligge på 3-5 pct. Som følge af kraftig indenlandsk efterspørgsel, et højt investeringsniveau og Tyrkiets mange komparative fordele i forhold til Europa er vækstudsigterne også gode på længere sigt, såfremt en ansvarlig makroøkonomisk politik fastholdes. Med en befolkning på ca. 75 mio. og en gennemsnitsalder på 29 år er de demografiske forudsætninger for fremtidig vækst til stede. Mere end 75 pct. af landets befolkning bor allerede i byerne, og prognoser indikerer, at der skal findes plads til yderligere 15 mio. mennesker i byerne frem mod Denne intensive urbanisering vil medføre et presserende behov for udbygning, innovation og investeringer inden for områder som infrastruktur, boliger, energi- og vandforsyning, affaldshåndtering, sundhed og uddannelse. Internationalt er der generelt tillid til den tyrkiske økonomi, hvilket bl.a. afspejles i vurderinger fra kreditvurderingsinstitutterne. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig, inflationen er under kontrol, de offentlige budgetter er gennemgående sunde, og den tyrkiske banksektor har vist sig robust, hvilket blandt andet illustreres ved, at ingen af Tyrkiets banker har måttet dreje nøglen om under krisen. En udfordring for den tyrkiske økonomi er underskuddet på betalingsbalancen, som bl.a. skyldes betydelig privat efterspørgsel på importerede varer og afhængighed af importeret energi og udenlandske maskiner/udstyr i industrien. 2IMF s opgørelse Toldunionen mellem Tyrkiet og EU fra 1995, der betyder, at industrivarer kan bevæge sig frit uden toldrestriktioner, har ikke alene øget eksportmulighederne for EU-lande, men har også gjort Tyrkiet til et interessant marked for europæiske investeringer og outsourcing. Selvom der løbende sker fremskridt, er der fortsat eksempler på brud på reglerne under toldunionen. Regeringen rejser disse handelshindringssager både direkte over for den tyrkiske regering og gennem EU, som jævnligt tager sager op med Tyrkiet i relevante fora. Tyrkiet har allerede i dag et omfattende samarbejde med EU bl.a. gennem Associeringsaftalen fra Landet opnåede kandidatstatus til EU i december 1999 og åbnede tiltrædelsesforhandlinger i Selvom optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skrider langsomt fremad, bl.a. på grund af hindringer forårsaget af den uløste Cypernkonflikt, har Tyrkiet indledt en proces, hvor man stiler mod tilpasning til EU s regler og standarder på alle områder, herunder også på det økonomiske område og f.eks. på miljø- og klimaområdet og veterinærområdet. Det vil kræve betydelige milliardinvesteringer inden for sektorer, hvor dansk erhvervsliv kan levere løsninger og produkter i verdensklasse. Den tyrkiske erhvervslovgivning bygger primært på europæisk lovgivning, og til forskel fra mange højvækstmarkeder fjernt fra Europa er der en stærk tradition for samhandel med europæiske samhandelspartnere. Mange tyrkiske erhvervsfolk har arbejdet eller studeret i europæiske lande og er velkendte med de krav til f.eks. præcis levering og kvalitet, som efterspørges på de europæiske markeder. Samtidig er der en stor ressourcebase i mange EU-lande, herunder også i Danmark, med mange borgere af tyrkisk afstamning, som med kendskab til tyrkisk sprog og kultur vil kunne spille en særlig rolle i forbindelse med en øget erhvervssatsning på Tyrkiet. I Danmark er borgere af tyrkisk afstamning den største

10 10 blandt indvandrer- og efterkommergrupper, og de yngre generationer, (især kvinderne), har et stærkt stigende uddannelsesniveau, og der vurderes at være et stort uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale her. Det tyrkiske bureaukrati kan til tider virke en anelse tungt, selvom et nyt erhvervskodeks forsøger at gøre det nemmere at etablere sig og gøre forretning i Tyrkiet. På trods af at arbejdsudbuddet er stort, og at arbejdsstyrken generelt er godt uddannet, peges der ofte på behovet for arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer, der vil øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet samt sikre en bedre sammenhæng mellem det, som læres i uddannelsessystemet, og de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Der er en stærk netværkskultur i tyrkisk erhvervsliv, og det er en stor fordel at have kendskab til sproget og forretningskulturen. Endelig meldes der om manglende transparens og i visse tilfælde forskelsbehandling mellem EU-virksomheder og lokale virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb og udbud. Regeringen vil Arbejde for indgåelse af en generel samarbejdsaftale mellem Danmark og Tyrkiet på det kommercielle område. Formålet hermed er at styrke samarbejdet, særligt inden for de udvalgte sektorer, og at øge den politiske opmærksomhed på det uudnyttede potentiale på det komercielle område. Arbejde for at erhvervsfokus vil være i centrum i forbindelse med fremtidige minister- og statsbesøg. Dette skal øge kendskabet til det tyrkiske marked og styrke netværksdannelsen mhp. eksport og samarbejde i øvrigt. Bistå med CSR-assistance til danske virksomheder og deres lokale partnere, så en ansvarlig virksomhedsadfærd sikres. Knytte en finansieringsrådgiver til Generalkonsulatet i Istanbul, som kan rådgive om finansieringsmuligheder på det tyrkiske marked, herunder både danske, internationale og lokale finansieringsordninger. Rådgiveren vil også arbejde for at trække investeringer til Danmark. Arbejde for at styrke samarbejdet mellem danske og tyrkiske virksomheder inden for forskning og innovation, bl.a. ved aktiv deltagelse i Eurostarsprogrammet.

11 11 3. Muligheder inden for udvalgte sektorer 3.1 Grøn vækst, energi, miljø og klima I et forsøg på at mindske afhængigheden af importeret olie og gas er der i Tyrkiet fokus på løsninger inden for vedvarende energi og energieffektivisering, ligesom der er konkrete planer om at introducere nuklearenergi. Der forventes i det kommende årti en fordobling af energiefterspørgselen, og den betydelige energiimport ca. 75 pct. af det samlede energiforbrug påvirker den tyrkiske betalingsbalance negativt. Sammen med et øget klimafokus har det fået den tyrkiske regering til at stille skarpt på, hvordan man kan nedbringe brugen af fossile brændstoffer et område hvor Danmark som foregangsland kan tilbyde bæredygtige løsninger. Den tyrkiske regering har opstillet mål på energiområdet, som vil søges opfyldt inden Bl.a. er det målet, at andelen af vedvarende energi i det samlede energimiks skal øges til 30 pct. fra ca. 10 pct., at energiforbruget per indbygger skal reduceres med op mod 20 pct., og at vindenergi skal give MW (en stigning fra MW i 2010). For at nå disse energimål forventer den tyrkiske regering investeringer på energiområdet på ca. 750 mia. DKK indtil Med en voksende og gradvist mere velstående befolkning, der i stigende grad slår sig ned i de større byer, er der også øget opmærksomhed på miljø- og klima-området. Det er samtidig et af de områder, hvor EU har åbnet konkrete for-

12 12 handlinger med Tyrkiet. Det stiller en lang række krav til Tyrkiet om tilpasning af lovgivning og standarder til EU s, og ifølge den tyrkiske regering vil det betyde investeringer de kommende år på mellem mia. DKK inden for områder som rent vand og spildevandshåndtering, affaldshåndtering/ressourceeffektivitet, luftforurening, generel miljøbeskyttelse m.v. Regeringen lancerede i efteråret 2012 Klimainvesteringsfonden (KIF), som har til formål at mobilisere offentlige og private midler til gennemførelse af nødvendige klimainvesteringer, herunder også i Tyrkiet. KIF, som administreres af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), skal via investeringer og rådgivning udbrede anvendelsen af dansk teknologi på klimaområdet og fremme danske klimainvesteringer i udviklingslande og på vækstmarkeder. Regeringen vil Overvåge lovgivningstiltag samt markedsmuligheder (større projekter, udbud m.v.) på energi- og miljøområdet i Tyrkiet mhp. at afdække det potentielle behov for danske miljø- og energiløsninger. Arbejde for en styrket markedsføring af danske grønne løsninger. Dette vil blandt andet ske via det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green, opfølgning på fremstødet Danish Water Days og deltagelse i International Energy and Environment Fair and Conference i Istanbul. Søge at knytte Tyrkiet tættere til det danske initiativ Global Green Growth Forum (3GF), som søger at fremme offentligt-private partnerskaber inden for grøn vækst. Fremme og synliggøre danske miljøteknologiske løsninger inden for vand, luft og ressourceeffektivitet. Arbejde for en styrket markedsføring af Klimainvesteringsfonden i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande.

13 Sundhed og velfærd Den tyrkiske regering lancerede i 2003 en yderst ambitiøs dagsorden på sundhedsområdet. Udover at kvaliteten og effektiviteten i sundhedssektoren skulle forbedres, var det målsætningen at brede sygesikringen ud til hele befolkningen inkl. til landdistrikterne og til de mindst bemidlede. De offentlige sundhedsudgifter er øget med mere end 200 pct. i perioden (i 2011 ca. 250 mia. DKK), antallet af ansatte i det offentlige sundhedsvæsen er fordoblet i samme periode og mange nye projekter på sundhedsområdet er iværksat. Bl.a. er det besluttet at opføre megasundhedskomplekser i 25 provinser, hvoraf flere allerede er i udbud. Dette sammenholdt med at ca. 85. pct. af det anvendte udstyr i hospitalssektoren importeres åbner spændende perspektiver for danske leverandører og underleverandører af velfærdsteknologiske løsninger såsom udstyr til bl.a. hospitalssektoren. Tyrkiet er også en populær destination for sundhedsturister, specielt inden for områder som øjenoperationer, tandlægebehandling, fertilitetsbehandling og skønhedsoperationer. Udover kvalitet og konkurrencedygtige priser tilbyder de tyrkiske privatklinikker pakkeløsninger, hvor behandling kombineres med et rekonvalescensophold ved Middelhavs- eller Ægæer-kysten. At antallet af sundhedsturister fordobledes alene fra 2008 til 2010 giver en illustration af potentialet på dette område. Der er også oplagte muligheder på farma-området. Medicinudgifterne i Tyrkiet beløb sig i 2011 til ca. 50 mia. DKK, heraf halvdelen til importprodukter, hvilket gør Tyrkiet til Europas sjette største marked for farma-produkter. De fleste store internationale farma-virksomheder (inkl. danske) udviser derfor stor interesse for at være til stede på det tyrkiske marked. I tillæg til det allerede eksisterende marked viser prognoser, at der ud over en generel befolkningsvækst (fra ca. 75 mio. indbyggere i 2011 til ca. 91 mio. indbyggere i 2050) også vil ske en markant stigning i Tyrkiets gennemsnitsalder (fra de nuværende 29 år til 40 år i 2050). Det tyrkiske farma-marked ventes således at blive markant større markant større. Det bemærkes dog, at Tyrkiet i et forsøg på at holde sundhedsudgifterne nede har indført tvangsrabatter i forbin-

14 14 delse med offentlige indkøb af medicin, og at man ikke længere anerkender EU Good Manufacturing Practice ( GMP ) certifikater, hvilket medfører ventetid i forbindelse med introduktion af ny medicin på det tyrkiske marked. De tyrkiske myndigheders tilskyndelse til etablering af lokal produktion kan desuden vise sig at være en udfordring for internationale farma-virksomheder. Barrierer på farma-området rejses jævnligt over for de tyrkiske myndigheder både af Danmark og EU. Regeringen vil Arbejde for indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Danmark og Tyrkiet på sundheds- og velfærdsområdet. Formålet hermed er at styrke samarbejdet bl.a. inden for lægemiddel- og farmaområdet og sygehusinvesteringer. Intensivere besøgsudvekslingen, herunder på ministerniveau, med inddragelse af danske sundhedsmyndigheder og virksomheder. Arbejde for at styrke markedsføringen af danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger via det offentlig-private markedsføringskonsortium for sundheds- og velfærdsløsninger. Fortsætte den målrettede indsats for at mindske eller fjerne handelsbarrierer på bl.a. lægemiddelog farma-området.

15 Agro- og fødevareindustri Selvom værdien af den tyrkiske landbrugsproduktion opgjort i priser er tredoblet de seneste ti år, så bærer landbrugssektoren fortsat præg af mange små landbrug med begrænset adgang til moderne teknologi. Regeringen har udstukket ambitiøse mål for de næste ti år, herunder at Tyrkiet vil være blandt de fem største landbrugsproducenter i verden, og at man vil tredoble landets landbrugseksport. Det erkendes, at det vil kræve milliardinvesteringer i produktionsprocesser, maskineri og teknologi, hvor danske virksomheder kan levere produkter af høj kvalitet. Alene fra 2009 til 2011 er importen af landbrugsmaskiner og -udstyr (traktorer ikke medregnet) tredoblet til en værdi i 2011 af mere end 2 mia. DKK. Den tyrkiske fødevaresektor er udbygget, men i takt med stigende kvalitets- og hygiejnekrav fra tyrkiske forbrugere og harmonisering i forhold til EU-krav og -standarder på fødevareområdet er der opstået et yderst interessant eksportpotentiale inden for produktions- og procesudstyr samt know-how inden for fødevaresektoren. I 2009 importerede Tyrkiet maskiner og udstyr på fødevareforarbejdningsområdet for ca. 1,8 mia. DKK. Det samme tal i 2011 var ca. 2,9 mia. DKK, hvilket svarer til en stigning 60 pct. over blot to år. Der er også gode muligheder i forhold til eksport af fødevareprodukter, om end tyrkiske reguleringer og toldbarrierer på dette område hæmmer markedsadgangen. Såfremt adgangen til det tyrkiske fødevaremarked kan fremmes, vil der åbnes op for et yderst interessant eksportmarked for bl.a. mejeriprodukter. Det samme gør sig gældende for eksportmulighederne for avls- og brugskvæg, som vurderes at have stort potentiale. Regeringen vil Udbygge kontakten til og dialogen med de tyrkiske myndigheder vedr. eksport på landbrugsområdet mhp. at fremme danske landbrugsprodukters adgang til det tyrkiske marked. Arbejde for et eksportfremstød med fødevareministeren i spidsen for en erhvervsdelegation.

16 Infrastruktur, arkitektur og bygnings- og ingeniørvirksomhed Byggekraner og cementblandere er et hyppigt syn, uanset hvor man befinder sig i Tyrkiet. Nye moderne kontor- og ejendomskomplekser skyder op i de større byer, vejnettet renoveres og udbygges, og prestigeprojekter på bl.a. infrastrukturområdet står i kø for at blive gennemført. Alene på transportområdet har den tyrkiske regering planer om at investere mere end 600 mia. DKK de kommende ti år bl.a. med låntagning fra Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank. Af større projekter kan nævnes opførelsen af en tredje bro over Bosporus i Istanbul og etableringen af en af verdens største lufthavne i Istanbul med fem-seks landingsbaner og en årlig passagerkapacitet på millioner. For at skaffe finansiering til flere af disse store infrastrukturprojekter vil regeringen bruge offentligprivate partnerskaber (OPP) som finansieringsinstrument. Regeringen har identificeret fire sektorer til OPP, herunder social/kommunal infrastruktur (skoler m.v.), sundhed (hospitaler, plejehjem m.v.), transport netværk (veje, jernbaner og havne) og miljø og energi (primært affaldshåndtering). Den tyrkiske regering har også planer om en række større privatiseringer inden for produktion og distribution af el og gas, telekommunikation, motorveje, jernbane, havne m.m. Det stigende befolkningstal og den økonomiske udvikling betyder ikke alene et øget pres for opførelse af nye boliger, men også højere krav til sikkerhed, kvalitet og miljø- og energioptimale løsninger; områder den ellers stærke tyrkiske byggebranche ikke har haft samme fokus på som f.eks. den danske. Da store dele af Tyrkiet ligger i jordskælvszoner og pga. de voldsomme jordskælv ved Istanbul i 1999 og ved Van i 2011, er der indført højere krav til jordskælvssikring og iværksat renoveringsprojekter både af den offentlige og private boligmasse. Ifølge den tyrkiske regering skønnes ca. 40 pct. af den samlede boligmasse, ca. 7 millioner bygninger, at have brug for ombygning eller sikring de næste 20 år, hvilket vurderes at komme til at koste mellem milliarder DKK. Der meldes desuden om stigende efterspørgsel på kontorbygninger i de større byer og om mange spændende hotel- og ressortprojekter langs Middelhavs- og Ægæer-kysten. Tyrkiet har endvidere lanceret en meget ambitiøs satsning på at få informations- og kommunikationsteknologi (IKT) udbredt til alle dele af samfundet. Det sker f.eks ved, at alle virksomheder og offentlige institutioner skal have hjemmesider, og at IKT-anvendelse i stigende grad bliver integreret for offentlige services og i uddannelsessystemet. Den betydelige satsning på infrastrukturudvikling og de mange byggeprojekter vurderes at give gode afsætningsmuligheder for danske leverandører og underleverandører til branchen. I relation til serviceydelser, f.eks. arkitektur og ingeniørrådgivning, er der også spændende muligheder, og flere danske virksomheder er allerede aktive på dette område i Tyrkiet. Krav til kvalitet og bevidsthed om arkitektur, æstetik m.v. fylder mere og mere ikke mindst i private byggeprojekter. For at få del i de helt store entrepriser er det en fordel at være til stede på det tyrkiske marked og/eller indgå et samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Regeringen vil Iværksætte eksportfremme-aktiviteter, herunder konference- og messedeltagelse, så kendskabet i Tyrkiet til danske kvalitetsløsninger øges. Arbejde for en styrket markedsføring af danske kompetencer inden for design og arkitektur over for det tyrkiske marked via det offentlig-private markedsføringskonsortium for design og arkitektur (DANISH).

17 17

18 18 4. Handlingsplan Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Tværgående tiltag Dialog om indgåelse af generel samarbejdsaftale på det kommercielle område. Styrke samarbejdet, særligt inden for de udvalgte sektorer, og øge den politiske opmærksomhed på det uudnyttede potentiale på det kommercielle område 2013 og fremover Eksportfremstød med handels- og investeringsministeren i spidsen for større erhvervsdelegation. Øget opmærksomhed på danske produkter samt håndtering af barrierer og konkrete problemer for virksomhederne. September 2013 Handels- og investeringsministeren deltager i tyrkiske konferencer med indlæg om bl.a. det tyrkiske marked, de danske styrkepositioner og bedre udnyttelse af de herværende nydanskeres kompetence. Sætte fokus på det potentiale, som det tyrkiske marked udgør, samt synliggøre de danske styrkepositioner Udnævnelse af dansk goodwillambassadør med tyrkisk baggrund. Fremme bedre udnyttelse af nydanskeres kompetencer i eksportøjemed. Efterår 2013 eller foråret 2014 Sikre central erhvervsfokus i forbindelse med minister- og statsbesøg. Øget kendskab til det tyrkiske marked og netværksdannelse mhp. eksport og samarbejde i øvrigt og fremover Større internationale projekter i vækstmarkeder kræver muskler og tidlig identifikation. Eksportrådet vil hjælpe virksomhederne til at levere systemløsninger af skræddersyede danske kompetencer i en strategisk virksomhedsalliance, hvor store virksomheder trækker SMV erne med sig. Der etableres en strategisk virksomhedsalliance inden for en af regeringens prioritetssektorer med henblik på at bearbejde konkrete forretningsmuligheder på markedet , Erhvervs-og Vækstministeriet Tilbyde konkret CSR-assistance til danske virksomheder og deres lokale partnere inden for rammerne af Danida Business Partnershipsprogrammet (DBP). Derudover tilbydes rådgivning i form af årlige workshops samt tilbud om vurderinger af lokale partneres CSR-niveau. Der vil blive arbejdet for synergi mellem CSR-aktiviteterne inden for udviklingsbistanden og den kommercielle rådgivning. Styrke virksomhedernes CSR-aktiviteter inden for DBP, afholde én årlig CSR-workshop og gennemføre fem årlige CSR-vurderinger i TC regi. Orientere lokale NGO er om oprettelsen af mæglings- og klageinstitutionen

19 19 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Tværgående tiltag forsat Tilknytning af en finansieringsrådgiver på Generalkonsulatet i Istanbul, som kan rådgive om finansieringsmuligheder på det tyrkiske marked, herunder både danske, internationale og lokale finansieringsordninger. Rådgiveren vil også arbejde for at trække tyrkiske investeringer til Danmark. Medvirke til at sikre danske virksomheder finansiering af projekter og derigennem realisere flere kontrakter på det tyrkiske marked. Tiltrække konkrete tyrkiske investeringsprojekter til Danmark Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, Deltagelse i relevante konferencer, messer og netværksarrangementer om forskning og innovation. Øget netværksdannelse og kendskab til det tyrkiske marked mhp. at fremme samarbejde mellem danske og tyrkiske SMV er inden for forskning og innovation under Eurostars -programmet. Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Grøn vækst, energi, miljø og klima Løbende overvågning af lovgivningstiltag samt markedsmuligheder (større projekter, udbud m.v.) på energi- og miljøområdet i Tyrkiet mhp. at afdække det potentielle behov for danske miljø- og energiløsninger. Øget eksport inden for energi- og miljøområdet og fremover Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet (State of Green), Tyrkisk delegationsbesøg i Danmark evt. på ministerniveau mhp. møder med danske myndigheder og virksomheder. Øget tyrkisk kendskab til danske løsninger og produkter på klima- og energiområdet. En mere klar profil af Danmark som et land med omkostningseffektive og højkvalitets energiløsninger eller 2014 Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Eksportfremstød med ministeren for klima-, energi og bygning i spidsen for erhvervsdelegation. Øget eksport gennem promovering og øget kendskab til danske kvalitetsløsninger specifikt inden for klima og energi Søge at knytte Tyrkiet tættere til det danske initiativ Global Green Growth Forum (3GF), som søger at fremme offentligt-private partnerskaber inden for grøn vækst. Sikre aktiv deltagelse af både regering og erhvervsliv i 3GF og herigennem øge fokus på investeringer i grøn vækst og fremover Erhvervs- og Vækstministeriet (State of Green) Markedsføring af danske grønne løsninger via det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green. Øget kendskab til danske grønne løsninger og løbende

20 20 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Grøn vækst, energi, miljø og klima forsat Opfølgning på det succesfulde fremstød Danish Water Days, som blev gennemført i Tyrkiet i november f.eks. gennem Rethink Water projektet i regi af State of Green. Øget eksport gennem promovering og øget kendskab til danske kvalitetsløsninger på vandområdet og fremover, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse Søge tilslutning blandt danske virksomheder til en fælles stand ved International Energy and Environment Fair and Conference (ICCI) i Istanbul. Øget eksport gennem promovering og øget kendskab til danske kvalitetsløsninger på dette område samt øget samarbejde om forskning- og innovationsprojekter eller 2014 Miljøministeriet Fremme og synliggøre miljøteknologiske løsninger indenfor vand, luft og ressourceeffektivitet ved test, udvikling og demonstration af danske miljøløsninger. Øget eksport gennem promovering og øget kendskab til danske kvalitetsløsninger på dette område og fremover Markedsføring af Klimainvesteringsfonden (KIF) i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Øget anvendelse af dansk teknologi på klimaområdet og fremme af danske klimainvesteringer og fremover Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Sundhed og Velfærd Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dialog om indgåelse af en samarbejdsaftale. Aftalen kan f.eks. omhandle lægemiddelområdet og sygehusinvesteringer, herunder itog telemedicinske løsninger. Styrke det bilaterale samarbejde indenfor sundhedssektoren Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Eksportfremstød med ministeren for sundhed og forebyggelse i spidsen for erhvervsdelegation. Øget eksport gennem promovering og øget kendskab til danske kvalitetsløsninger på dette område. Efteråret 2013 eller foråret 2014, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Erhvervs- og Vækstministeriet (Health care Denmark) Tyrkisk delegationsbesøg i Danmark evt. på ministerniveau mhp. møder med danske sundhedsmyndigheder, virksomheder og evt. Danske Regioner. Øget tyrkisk kendskab til danske sundhedsløsninger samt til danske produkter på området og fremover Erhvervs- og Vækstministeriet (Healthcare Denmark),, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Markedsføring af danske sundhedsog velfærdsteknologiske løsninger via det offentlig-private markedsføringskonsortium for sundheds- og velfærdsløsninger. Øget kendskab til danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger og løbende

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund SMV erne og Kina Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund Temaer Hvorfor har regeringens en strategi for Kina? Konsekvenser for SMV ere Hvordan kommer man videre? Real 2005 US$ Verdens 10 største økonomier

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr.

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr. Bruxelles den 12-14. november 2013 Årtiers udviklingspolitisk samarbejde har skabt et stærkt dansk brand internationalt indenfor bistands- og udviklingsarbejde. Danske virksomheder kan bidrage med konkrete

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Eksportrådet & Væksthus Nordjylland Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Hvem er jeg? Navn: Alder: Privat: Lars Juhl Hansen 44 år Far til 2 børn på 13 hhv. 17 år

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Katrine Dalsgaard Skovly

Katrine Dalsgaard Skovly Katrine Dalsgaard Skovly 1 UDENRIGSMINISTERIETS TILSTEDEVÆRELSE I VERDEN Ambassader (76) Multilaterale repræsentationer (7) Repræsentationskontorer (5) Generalkonsulater (8) Handelskontorer med borgerservice

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Regeringens Vækstmarkedsstrategi

Regeringens Vækstmarkedsstrategi Regeringens Vækstmarkedsstrategi Maj 2012 2 Indhold Danske løsninger på vækstmarkedernes udfordringer...4 Målsætninger....6 1. Udbygning af forbindelserne med vækstmarkederne styrkelse af netværk i Danmark...8

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Vækstmarkedsstrategi. Mexico

Vækstmarkedsstrategi. Mexico Vækstmarkedsstrategi Mexico Maj 2013 2 3 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Mexico............................................................................................ 5 1.1 Danmarks

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Vækstmarkedsstrategi. Sydafrika

Vækstmarkedsstrategi. Sydafrika Vækstmarkedsstrategi Sydafrika Oktober 2012 2 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika...3 2. Muligheder og udfordringer....5 2.1 Muligheder..................................................................................................................................................

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Bilag 2 Eksportrådets ydelser

Bilag 2 Eksportrådets ydelser Bilag 2 Eksportrådets ydelser Tilskudsordninger Eksportrådet har nogle tilskudsordninger, som med fordel kan benyttes af midtjyske virksomheder. 1. Vitus Vitus er Eksportrådets program for små og mellemstore

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere

Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet

Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet 1 Præsentation Eksportrådet i London Handelsafdelingen i London består af 6 eksportrådgivere med kompetencer og netværk til at løse opgaver indenfor

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Vækstmarkedsstrategi. Vietnam

Vækstmarkedsstrategi. Vietnam Vækstmarkedsstrategi Vietnam November 2012 2 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Vietnam...3 1.1 Fra bistand til busines...4 1.2 Danmarks eksport til Vietnam....5 2. Muligheder og udfordringer

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER Finansiering af eksportaktiviteter København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER INDHOLD Eksportfaser Analyse og strategi

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala. Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina Guatemala Holland New Zealand Norge Rusland Sydafrika Sydkorea Ukraine Kombineret? Uden de sproglige og kulturelle barriere,

Læs mere

Vækstmarkedsstrategi. Brasilien

Vækstmarkedsstrategi. Brasilien Vækstmarkedsstrategi Brasilien Maj 2012 2 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Brasilien...3 1.1 Styrkede dansk-brasilianske relationer...4 2. Muligheder og udfordringer....6 2.1 Markedsanalyse

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

BENELUX ET TÆTBEFOLKET NÆRMARKED MED KØBEKRAFT OG STORT POTENTIALE VÆKSTHUS MIDTJYLLAND DEN 4. SEPTEMBER 2012

BENELUX ET TÆTBEFOLKET NÆRMARKED MED KØBEKRAFT OG STORT POTENTIALE VÆKSTHUS MIDTJYLLAND DEN 4. SEPTEMBER 2012 BENELUX ET TÆTBEFOLKET NÆRMARKED MED KØBEKRAFT OG STORT POTENTIALE VÆKSTHUS MIDTJYLLAND DEN 4. SEPTEMBER 2012 1 KORT OVER BENELUX 2 BEFOLKNING NL 16.715.000 Belgien 10.789.000 Flandern Ca. 6,1 Mio. Vallonien

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere