Nytå rsdåg. 1.jånuår Vinderslev kirke kl Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16.

Transkript

1 Nytå rsdåg. 1.jånuår Vinderslev kirke kl Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16. Salmer: / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. Luk 2,21 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må se, at du virkelig er blevet menneske for vor frelses skyld. Amen. Det betyder noget at have et godt navn. Der er navne, som giver bestemte associationer. Hvem kender ikke navnet Bruun Rasmussen, som vi gang på gang hører om i forbindelse med fjernsynsudsendelser? Eller tænk, hvis man hed Mærsk til efternavn? Jo, der er navne, som på den måde borger for kvaliteten, hvorimod man nok hurtigst muligt ville søge om navneændring, hvis man hed Hitler, Mussolini eller Breivik til efternavn. Navnet Jesus åbner også for en hel masse, og ikke mindst i forbindelse med julen er navnet Jesus det, der giver julen indhold og mening. Hvor julen oprindelig bare var en fest, der handlede om druk og frådseri, ja, så er julen nu blevet en højtid, hvor Jesu navn er det afgørende. I dag hører vi, hvordan den nyfødte Jesus fik sit navn, da han på den ottende dag blev omskåret, sådan som det var og er jødernes skik, når det drejer sig om drenge. Det er det ældgamle pagtstegn, som skriver sig helt tilbage til patriarken Abraham, som vi kan læse om 1/ Prædiken v/frede Møller 1

2 det i Det gamle Testamente. Det har intet som helst med det, man kalder kvindelig omskærelse at gøre. Det hører ingen steder hjemme, og er i virkeligheden bare et dæknavn for en uhyggelig lemlæstelse, som vi må alle måder må tage afstand fra og bekæmpe. Men det at Jesus som ganske lille bliver omskåret på linje med alle andre drengebørn, viser os tydeligt, at Gud er blevet hundrede procent menneske. Ikke alene er han blevet kød og blod som os. Han går også helt ind i et bestemt folk og en bestemt kultur og bøjer sig ind under de skikke, som sådan en kultur nu rummer. Havde det været i dag og her hos os, ja, så havde Jesus fået et typisk dansk drengenavn, som blev meldt til folkeregisteret. Han ville også have fået digital postkasse, sygesikringskort og pas, så man på den måde kunne konstatere, at han var fuldgyldigt medlem af det danske samfund med de pligter og rettigheder, det nu fører med sig. Jul med indhold det har været temaet, som gik igen gennem julens mange gudstjenester i år, og det bliver det også i dag. Jul med indhold det er nemlig dette, at Gud virkelig helt og fuldt bliver menneske med alt, hvad det indebærer. I en af de knap så kendte julesalmer er det noget, som digteren standser ved, når det hedder sådan: Han, som på skyerne ager blandt stjernerne, svøbes som de spæde! Han, som på dommedag taler med tordenbrag, nu man hører græde! Der står et udråbstegn bagefter, og det er der virkelig god grund til. For det er da virkelig fantastisk at tænke på, at Gud i den grad er blevet mennesker, så han som et spædbarn ligger ved sin mors bryst og får skiftet ble som alle andre små! Senere hører vi da også, hvordan Jesus kan blive træt og ked af det. Han bliver vred, som vi andre kan blive det, og han græder, da en af hans gode venner er død. 1/ Prædiken v/frede Møller 2

3 Jo, 100% menneske det er virkeligheden, og hvorfor er det sådan? Hvad er det, Gud vil? Hvad er det, som er julens dybe indhold, når det kommer til stykket? Se, det ligger i selve navnet Jesus! Når vi andre giver vore børn navne, tænker vi nok ikke så meget på, hvad selve navnet betyder. Vi tænker måske mere på at opnævne vore børn efter tidligere generationer, eller vi tænker på, hvad der lyder godt i vore øren. For tiden er det vist drengenavnet William og Oliver, som er det mest brugte, og for pigerne Emma og Ida, hvorimod der vist ikke er ret mange, der får navnet Frede, Gustav eller Otto i vor tid. På Jesu tid ja, da betød det virkelig noget, hvad man kaldte sit navn. Læser vi i Det gamle Testamente, vil vi gang på gang måde navne, som har forbindelse med begivenheder, som var sket. Da profeten Hoseas i sin tid fik nogle børn, ja, da gav han dem navne, som skulle tale ind i den situation, han stod i, sådan som han havde fået påbud om det ovenfra. Kald ham Jizre el, lød det fra Herren, for det varer ikke længe, så straffer jeg Jehus slægt for det blod, der blev udgydt i Israel. Da Hoseas så bliver far til en datter, får han at vide, at hun skal have navnet Lo-Ruhama, som betyder: Ikke benådet eller Ikke-fundet-barmhjertighed.. Et tredje barn fik navnet Lo-Ammi, som betyder Ikke mit folk, for som det lød fra Heren: for I er ikke mit folk, og jeg vil ikke være med jer. Navnet Jesus det rummer derimod det stik modsatte. Navnet Jesus- det er jul med indhold, for navnet Jesus betyder, at Gud vil frelse, og det er jo netop det, som er julens stærke budskab, som vi skal lytte til også her i dag. Vore navne ja, de er jo ikke just særlig bestandige. Det sker, at jeg går en tur på kirkegårde rundt omkring, og langt de fleste steder finder man det, som med et fint ord kaldes et lapidarium. Et lapidarium det er et sted, hvor man anbringer gravsten, når 1/ Prædiken v/frede Møller 3

4 gravene er blevet nedlagt. Man kan godt somme tider undre sig over, at visse gravsteder bliver nedlagt så hurtigt, som tilfældet er, mens andre får lov til at bestå i mange, mange år. Men når man går i sådan et lapidarium, ja, så vil der være navne, som efterhånden er helt glemte. Anderledes er det jo, når det gælder mennesker, som måske er døde i det år, der lige er gået, eller for forholdsvis kort tid siden. Da hæger vi om deres grave, som vi besøger den ene gang efter den anden, fordi sådan en grav rummer et menneske, som har betydet rigtig meget for os. Navnet Jesus det er det navn i hele verdenshistorien, som har betydet mest nogensinde! Sådan er det for os som kristne. Vi har ligefrem indrettet vor tidsregning efter det, så vi taler om så og så mange år får eller efter Kristus. Navnet Jesus betyder Herren frelser, og det, som så er af helt afgørende betydning for os, det er, at vore navne knyttes sammen med Jesus-navnet. Fra gammel tid har det været sådan, at man satte en stjerne på gravstenen for at markere den afdødes fødsel, ligesom man satte en kors for at markere tidspunktet for dødsfaldet. En lille ting, som kan synes ligegyldig, og så er det alligevel ganske vigtigt. Fordi fødselen på den måde knyttes sammen med stjernen over Betlehem, hvor frelseren blev født ham, som mere end nogen anden er livet, og fordi døden på samme måde knyttes sammen med korset på Golgatha, hvor samme frelser knuste dødens magt for os, så der nu er frelse og evigt liv for enhver, som tror. At få sit navn knyttet sammen med Jesus-navnet det sker, når vi bærer et barn til dåben, ligesom det sker, når en voksen bliver mærket med korsets tegn til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. At blive døbt med den kristne dåb det er på en måde det samme som at få sat hele sit liv ind på Jesu konto. Det lyder måske lidt sært, men det betyder jo, at så er 1/ Prædiken v/frede Møller 4

5 det ikke længere mig og mit, der tæller, men alene det, som Jesus Kristus har gjort. Hele min virkelighed som synder den får han, hvorimod jeg til gengæld får hele hans virkelighed som retfærdig, så jeg fremover kan synge, som der står i en sang: Ren og retfærdig Himmelen værdig er jeg i verdens frelser alt nu. Ordet forkynder, at mine synder kommer han aldrig mere i hu. Se, det er det, som giver julen indhold! Det er derfor, julen bliver det store, afgørende vendepunkt. Vi, som passende kunne have båret navne, der minder om de frygtelige navn, som profeten Hoseas i sin tid gav sine børn Ikke-fundet-Barmhjertighed, Ikke-Mit-Folk vi får nu en helt anden besked, når det lyder til os: Frygt ikke, jeg har genløst dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Vi, som før stod der, hvor der ikke var nåde at få, vi er så at sige kommet ind i varmen, så vi nu møder en åben Himmel og en åben favn, som tager imod os! Om lidt skal vi synge om det i Brorsons store julesalme: I denne søde juletid. Den blev oprindelig skrevet på et tidspunkt, hvor mange havde travlt med at fejre jul på en tom og meningsløs måde. Det var de såkaldte julestuer, som fyldte billedet dengang, og det var druk og frådseri og andet af samme skuffe, som optog mennesker. Det gik virkelig vildt til, indtil der omkring 1730 kom nogle forordninger, som satte en stopper for disse udskejelser. Julestuerne blev simpelt hen forbudt. Det er derfor, Brorson påpeger, at der findes en helt anden måde at fejre jul på. Det handler om at fornøje sig på en ret måde, som han siger i salmen, 1/ Prædiken v/frede Møller 5

6 som netop stammer fra den tid, og det gør vi, når vi brug al vor flid på at ophøje Guds nåde, sådan som det sker, når vi priser frelseren, som blev født. En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige, for verdens synders skyld forlod sit søde Himmerige; det var ham svart at tænke på, at verden skulle under gå, det skar ham i hans hjerte; i sådan hjertens kærlighed han kom til os på jorden ned at lindre al vor smerte. Se, det er jul med indhold! Og med det som fortegn bliver vort liv også et liv med indhold. Fordi den, som får knyttet sit navn sammen med Jesus-navnet, ejer et liv, som ikke engang døden kan tage fra os. Når vi derfor her i dag tager hul på et helt nyt ukendt år, så går vi ind i det i Jesu navn. Ingen af os aner, hvad det nye år vil bringe. Om det mon bliver det årstal, som kommer til at stå på vores gravsten det ved vi ikke. Men vi ved, at når Herren går med, så er der dybest set intet, der kan skade os. Tror vi på Jesus Kristus, så er han ved vor side, uanset hvad der sker, og med ham ved siden får døden ikke det sidste ord det gør livet, så der er al mulig grund til at sige med apostlen Paulus: Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. Det er virkelig jul med indhold! Amen. 1/ Prædiken v/frede Møller 6

7 1/ Prædiken v/frede Møller 7