Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?
|
|
- Ivar Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand. Først et kort overblik: Af finlænderne har de finsktalende sværest ved dansk, når det tales af danskere, næstsværest ved norsk og lettest ved svensk, selv om også dette stiller store krav. Finner modtager en kopi af mit foredragsmanus, men jeg nægter at udarbejde en engelsk variant. Færinger har lettest ved dansk og norsk, og de er bedre til dialektalt norsk og skrevet nynorsk end andre i Norden. Islændinge burde have lettest ved dansk, men jeg er ikke sikker på det længere. Nok er det skolefag, men dansk udtale er vanskeligere end norsk for mange islændinge. Dansk læses nok lettere end norsk. Grønlændere har naturligvis dansk tættest på i hverdagen, men engelsk trænger sig i stigende grad på. De skulle sådan set have lidt lettere ved norsk end ved svensk. Svenskere og ålændinge har lettere ved norsk end ved dansk, i hvert fald når det drejer sig om talesprog. Danskere forstår lettere norsk end svensk, men de ved det ikke. De tror heller ikke, de kan forstå nynorsk, som strengt taget er et skriftsprog, selv om der er kræfter der arbejder for en nynorsk standardudtale, hvad der umiddelbart byder mig imod. Nynorsk opfattes simpelt hen som det sprog, de ikke forstår, så når fx Per Ivar Vaagland taler norsk og de danske studerende på Lysebu forstår det, bliver de forbavsede, når de hører, at han er målmand. Samernes nordiske sprogforståelse afhænger af, hvilket land de har mest kontakt med: Finland, Norge eller Sverige. Dansk er på det nærmeste uforståeligt. Sådan ser jeg de store linjer i dag. Når vi nu skal se nærmere på både problemerne og på en mulig løsning af dem, kan det være praktisk at skelne mellem sprogstrukturelle forhold, psykologiske faktorer og meddelelsessituation. Naturligvis betyder sprogstrukturelle forskelle meget for størrelsen af de barrierer, man skal forcere, når man skal tale et andet nordisk sprog end sit eget. Udtalemæssigt har svensk og norsk mange fælles træk, mens dansk afviger med brug af stød, med svækkede konsonanter og et omfattende vokalsystem, med sine lyse a'er og utallige assimilationer i talestrømmen. Glosemæssigt har dansk og norsk meget til fælles, mens svensk ofte går sine egne veje. Alt det har vi drøftet og belyst ved flere lejligheder, og her vil jeg så lægge hovedvægten på sociale og psykologiske faktorers betydning for nabosprogstilegnelsen med det formål at foreslå nye undersøgelser af nabosprogsforståelse, men på et andet grundlag end de tidligere. Sociale og psykologiske faktorer Hvis man er motiveret for at forstå et sprog, går det lettere, end hvis man ikke er.
2 Hvis man er nødt til at kunne forstå et sprog, vil man arbejde man på at lære det Hvis man respekterer eller ser op til dem, der taler et sprog, vil man lettere blive motiveret, end hvis man ikke gør det. Eksempler: Den, der skal på et længere ophold i Italien, vil være mere aktiv i sin indlæringsproces, end den, som ikke regner med at få brug for det. I gamle dage, da man havde latin i gymnasieskolen, syntes mange det var demotiverende at skulle lære et dødt sprog. Hvad skal man bruge det til? Lød det naivt. Den indvandrer, der har som job at være farmakonom på et apotek, må erkende, at en god beherskelse af det nye sprog er afgørende for, om hun beholder sit arbejde og får succes med det. Hun er professionelt motiveret. Hvis man er indlagt på et hospital og skal føre en længere samtale med en læge, der er uddannet i Indien, vil man anstrenge sig til det yderste for at forstå hvert ord der siges. Hvis vedkommende sidder ved et kasseapparat, kan man være ret ligeglad med om man fik hvert ord med. Hvis man synes, at de nordiske samfunds kultur og religion er helt forkert, og hvis man tager afstand fra deres livsformer, vil man være mindre motiveret for at lære deres sprog, end hvis man beundrer samfundsopbygningen og de friere livsformer og brænder efter at blive et aktivt medlem af det nye samfund. Meddelelsessituation: Hvis man skal forstå et sprog, er de ydre vilkår ret afgørende: Taler man direkte med et andet menneske, forstår man mere, end hvis man taler i telefon. Selv folk, der uden besvær forstår andre skandinaviske sprog, kan have svært det svært pr. telefon. Og hvis der ikke engang er samtidighed mellem afsender og modtager, bliver forståelsesvilkårene endnu ringere, fx hvis man skal se videooptagelser eller lytte til afspillede sprogprøver. Hvis en testsituation minder om en eksamen, præsterer man ringere end ellers. Hvor nu alt dette? Fordi det har betydning for vurderingen af de mest citerede undersøgelser af skandinavisk sprogforståelse, både Mauruds og Delsings. Maurud anvendte værnepligtige soldater i sine undersøgelser. De har næppe været topmotiverede og har måske fundet hele arrangement kunstigt og besværligt. Og så var det kun mænd; kvinder scorer normalt lidt højere. De stod ikke over for levende mennesker, var ikke engang i en seminaturalistisk samtalesituation, men sad som til en skriftlig prøve i skolen. Hvis de på en militærøvelse i nogle uger havde skullet samarbejde om noget konkret, ville de nok have en noget større forståelsesprocent. Forsøgspersonerne i Delsing, Åkessons m.fl.s store undersøgelse fra 2005 var omkring 1800 unge mennesker over hele Norden, fra Nuuk til Jyväskylä, de så på videoklip, lyttede til nyhedsudsendelser, læste en avistekst og besvarede spørgsmål om indholdet og om hvad enkeltord i teksterne betyder. Her var det som en kombination af en skriftlig og en mundtlig eksamen. Det drejede sig som bekendt om en kvantitativ undersøgelse, tilmed med sprogtests af den ældre generation som supplerende materiale. Omkring en fjerdedel af testpersonerne kom udefra. Det var der ikke mange, der gjorde i Maurudsundersøgelse. I 2013 var der et seminar i Lund på baggrund af bl.a. en senere analyse ved Mari Bacquin og Robert Zola Christensen. Som noget nyt og væsentligt havde man blandt andet undersøgt, hvor ofte henholdsvis svenske og danske i regionen opholdt sig i nabolandet.
3 Motivationen for at krydse grænsen var langt større hos sydsvenskerne end hos danskerne det samme var lysten til et studieophold i det andet land. Men mobilitet og rjselyst var mindre end forventeligt. 2/3 af svenskerne ville gerne lære dansk, under en fjerdedel af danskerne ønskede at lære svensk. Danskerne skulle ellers umiddelbart synes mere motiverede for ophold i Sverige end omvendt, eftersom de fleste oplever at blive forstået af svenskerne, mens over 90 procent af svenskerne siger, at de har svært eller meget svært ved at forstå danskerne. Svenskerne mener i almindelighed selv at blive forstået af danskerne, men over 40 procent af danskerne synes, det er svært eller meget svært at forstå svensk, ca. 30 procent synes, at det er mellemlet, og ca. 20 procent synes, det er let.. 43% af svenskerne siger, at de slår om til engelsk i Danmark. 13% af danskerne gør det samme i Sverige, siger de. Der er, som det fremgår, stor forskel på approachen til nabosprogsforståelse hos forskerne. Konferencen i Lund efter Zola Christensens og Mari Baquins studier inddrog som omtalt momenter som mobilitet, samfundsanalyse og nye kommunikationsmønstres og mediers positive eller negative betydning for mødet mellem modersmål og nabosprog eller fremmedsprog, som dansk og svensk også blev kaldt i forhold til hinanden. Også Delsing og Åkesson fremlagde relevante og alsidige forklaringsmodeller, ligesom tidligere Ulla Börestam, som også har undersøgt sprogforståelsen i professionelle sammenhænge, på møder og konferencer. Et interessant forsøg på at sætte fokus på personer og forståelsesstrategier i stedet for sprog udgør hendes Skandinaver samtaler fra 1994; her anvendes også videooptagelser af den faktiske sprogbrug hos 6 yngre forsøgspersoner fra Danmark, Norge og Sverige i en samtalesituation i skiftende konstellationer. Andre går mere segmentalt til værks. Da Lars Brink var dansk lektor i Stockholm og naturligt nok interesserede sig for, hvor svenskerne havde problemer, udarbejdede han en liste over de 1000 mest almindelige danske gloser, som udgør 75 procent af ordene i løbende tekst. Han særmarkerede dem, der viste store forskelle mellem svensk og dansk. Han pegede både på lumske ligheder og farlige fælder, som andre før ham, altså med fokus på sproglige elementer mere end på almene kommunikative overvejelser. Listen rummer danske ord som I, jer, jeres, De dem, deres, der som relavtivt pronomen (i svensk bruges som), da som konjunktion og adverbium (sml. när og då), kun (bara), fordi (därfor at), selv om (även om),sted (ställe, ort, plats), hurtig (snabb), selvfølgelig (självklar), huske (komma i håg), værelse (bostadsrum), vindue (fönster) Dette var et uddrag af fremhævede ord blandt de 500 mest almindelige danske. Andre har mest bygget på egne iagttagelser og spredte studier, fx Ulf Teleman og Niels Haastrup, som undersøgte de (ofte ubevidste) sproglige strategier, de mange ansatte fra Sverige benyttede sig af i de første år i Roskilde, på RUC. Nogle taler svensk, andre skandinavisk på svensk grundlag men med hjælpsomme danske gloser og nogle forsøger sig med dansk talesprog. Det går bedst med det leksikale og med morfologien. Udtalen skaber vanskeligheder. Kerstin Nordenstam har undersøgt sproglige tilpasninger hos 32 svenske kvinder bosat i Norge eller rettere, i Bergen. Hun finder stærke individuelle forskelle, og motivationen for tilpasning til norsk er svækket af, at det meste, de siger, bliver forstået, og at svensk tilsynelademnde i 1979 havde stor prestige i Norge. Hun udarbejder et opfindsomt norskhedsindeks (NIX) for at sætte tal på graden af sproglig tilpasning til norsk. Også her konstateres det, at ordene er forholdsvis lette at udskifte, derefter morfologien og derefter, hos nogle, udtalen. Brodersen har undersøgt danskere i Norge, 11 plus 60. Også hun finder store individuelle, sikkert psykologisk og musikalsk betingede forskelle. Nogle danskere aflægger ligefrem de lyse danske a'er Også hun opererer med tre kategorier: dansk med vekslende grad af tilpasning 2) blandingssprog 3) norsk med danske træk. Men det er et kontinuum, ikke eksklusive klasser.
4 Negative forventninger og fordomme Nordisk sprogforståelse skades ofte af en slags kommunikativ kapitulation, før forsøget på at tale nordisk er afprøvet, ofte på den måde, at der næsten automatisk slås over i engelsk. Den nuværende norske ambassadørs nynorske kone er så irriteret over dette, at HUN indleder samtalen med danskere med ordene Kan du forstå norsk?, og svaret er jo ja, når spørgsmålet er forstået. Men et par andre cases: Tv-stationerne tekster hvert ord, desværre på det lokale sprog og ikke med det skriftsprog, den talende betjener sig af. I forbindelse med Utøya-katastrofen var Jens Stoltenberg ofte på skærmen, og ham forstår man glimrende uden tekstning. Et andet eksempel: Den nye norske leder af Danmarks største bankvirksomhed, Thomas Borgen, taler et norsk, som er umiddelbart forståeligt for de fleste. Alligevel opfordrede hans bestyrelsesformand ham til at tale dansk. Da Thomas Borgen inviterede mig til en samtale om dette emne, frarådede jeg ham at forsøge at tale dansk. Resultatet ville være ringe, en knap 50-årig kan aldrig komme til at tale sproget bare nogenlunde ordentligt, hvorimod det nok kunne lykkes for hans børn. Og det værste var, at han ville miste sin gennemslagskraft ved at forsøge at tale dansk, fordi sproget ikke længere ville spejle, hvem han var, og energien ville gå med at bringe ord og udtale på plads i stedet for at gå til bearbejdelse af det emne, der skulle belyses. Som bankmand har han hurtigt lært sig de danske talord, og jeg gav ham en liste over farlige fælder i kommunikationen mellem danske og norske. Han er heldigvis vedblevet med at tale norsk. Et tredje eksempel, en udmærket dansk tv-udsendelse på to timer i prime time om Island.Der var en udmærket udsendelse om Island. Værterne er en kvik og kreativ journalist, Anders, og en slagfærdig kok og madkunstner, Anne; der er nemlig også de efterhånden obligatoriske æde-scener i snart sagt hver anden tv- udsendelse. Vigdis Finnbogadottir havde venligt stillet sig til rådighed for et længere interview. Hun taler et også i Danmark mere forståeligt dansk end de fleste indfødte, men man tekstede hvert ord! Her ser vi igen den naive forventning mht. nabosprogsforståelse: Det går nok ikke. En islænding, der taler dansk, må have undertekster. Senere besøgte man et vestjysk landmandspar, som i deres pure ungdom havde bosat sig i Island og var blevet der. De talte kun sjældent med kontinentaldanskere, så deres indbyrdes talesprog var den gamle dialekt i ret uspoleret form. De to danske udvandrere blev ikke tekstet, selv om de for de fleste danskere var langt sværere at forstå end Vigdis. På håndskriftsmuseet blev der fortalt og rundvist af en ældre islænding med et perfekt klassisk dansk på islandsk substrat. Han blev tekstet, ligesom en ældre islandsk journalist på Vestmanna, uddannet i Danmark og med et særdeles velbevaret dansk. Han blev alligevel tiltalt på engelsk i begyndelsen af interviewet, men bad om, at der skulle tales dansk. Det var han bedst til. En taxichauffør af yngre årgang fik som indledning spørgsmålet. Du vil vel helst tale engelsk. Ja, sagde han høfligt, men han kunne også tale dansk. Disse mekanismer viser sig overalt i Norden: Vi må hellere slå over i engelsk, og de kan være rimelige i Finland og måske også i samvær med unge islændinge - og andre steder uden for det skandinaviske, men er faktisk en slags nordisk kapitulation. En stor dansk specialeafhandling Det er deilig å være norsk i Danmark beskriver 7 norske sygeplejersker og sygeplejeelevers erfaringer og attituder. De seks opgiver at tale norsk og udvikler en slags blandingssprog med stigende konvergens mod dansk: gøre med hårdt d, ikke jøre osv.
5 Ellers siger de, at de ikke bliver forstået af patienterne igen en negativ forventning, som de seks af dem altså bøjer sig for med en efterhånden usikker fornemmelse af, hvad det er for et sprog de taler. Sådan er det jo ikke, når der er større afstand mellem sprogene. Der kan man tage et regulært kodeskift, men i dette tilfælde kan man snarere tale om en glidning af samme type som man kan se, når et dialektsamfund gradvis bliver til et regionalsprogssamfund. Nye undersøgelser Man må stå op mod disse tendenser ved at vise, at det nordiske sprogfællesskab kan realiseres, og forskerne må hjælpe til med at vise, hvordan det kan lykkes. Jeg vil foreslå, at en forskergruppe søger Nordplus-midler til at undersøge, hvordan det går til, når det skandinaviske sprogfællesskab lykkes. Hvilke faser er der, hvilke forventninger møder man op med, hvor lang tid går der, før selv moderne dansk talesprog erkendes som et udtryksmiddel, der kan forstås? Hvilke erfaringer har man fra personalets interne kommunikation og fra mødet med omverdenen? Jeg vil foreslå en række kvalitative interviews, ikke noget med spørgeskemaer, afspilning af lydprøver etc. Analyserne skal som kerne belyse, hvad der sker når unge skandinaver mødes professionelt og dokumentere de forskellige bevidste og ubevidste strategier. Man kunne fx gøre pilotstudier, om jeg så må sige, hos kabinepersonalet i SAS (specialeafhandling foreligger), på Lysebu og i Field's, et stort handelsområde på Amager, ikke så langt fra lufthavnen og fra Malmø. Mindst halvdelen af de ansatte er svenske, de fleste under 30 år.
Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereAsymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog
14-7-2009 1 Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog Charlotte Gooskens 9. Oktober 2008 Oversigt 14-7-2009 2 1. baggrund 2. måling af sprogforståelse 3. forklarende faktorer 4. asymmetrisk
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs mereBilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereBACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS. Langue vivante 1. Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN Durée de l épreuve : 3 heures
Session 2018 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN 2018 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO)
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereTRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE
TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.
Læs mereE K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.
1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereMennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.
1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereKommunikationsstrategier på tværs af kulturer
Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer Af Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i KK Solveig Hvidtfeldt Dagorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereDårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet
Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mereTæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN
Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSektion H/i Version A
+ 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereAnalyse af Eksil - af Jakob Ejersbo
Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18
Læs mereVelkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.
Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs merePS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Læs merestudie Kristi genkomst
studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål
Læs mereUngdomskultur vs. uddannelsesstruktur
Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mere30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:
30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere