KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG

Transkript

1 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 1 Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Glostrup Hospital Herlev Hospital Rigshospitalet Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Christina Lindholm Andersen Inspiration til personalet November 2014

2 2 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG

3 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 3 FORORD Etnisk Ressourceteam takker alle personer og afdelinger, som har bidraget med information, specielt de sygeplejersker, der har givet deres tid og viden i forbindelse med interviews. Tak til Naveed Baig, Henning Nabe-Nielsen, Christian Busch, Lotte Blicher Mørch, Maria Baastrup, Maria In Albrechtslund og Nadia Qureshi for inspiration og input. En særlig tak til Sanne Rie Cissé for uvurderlige forslag, kommentarer og feedback til publikationen. De eksempler og cases der præsenteres i publikationen stammer dels fra interviews, hvor interviewpersonerne er anonymiseret, og dels fra publikationer, hvor kilder er angivet. Hæftet er tilgængeligt på Etnisk Ressourceteams hjemmeside og på Region Hovedstadens intranet. Akademisk medarbejder Christina Lindholm Andersen Udgivet november 2014 Yderligere information Etnisk Ressourceteam Rigshospitalet, afsnit 4003 Blegdamsvej København Ø Tlf.: Hjemmeside: info@ressourceteam.dk

4 4 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG

5 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 5 INDLEDNING Etniske minoriteter udgør en større og større patientandel på de danske hospitaler % af den totale danske befolkning er etniske minoriteter som kommer fra både vestlige og ikke vestlige lande, Danmarks Statistik Mødet med et menneske med en anden kultur, etnicitet eller religion end én selv behøver ikke medføre udfordringer, men det sker nogle gange, da vi som mennesker ofte møder hinanden ud fra nogle bestemte forestillinger. De udfordringer der opstår, kan være årsag til, at etniske minoritetspatienter ikke opnår samme pleje, behandling og omsorg, som etniske danskere. Hensigten med hæftet er at stille viden, inspiration og vejledning til rådighed for de sundhedsprofessionelle, der mener, de kan have gavn af det. Forhåbentlig kan hæftet være med til at skabe refleksion blandt personalet i forhold til, hvordan mødet foregår. De emner, der optræder i hæftet, er valgt, fordi de ofte blev nævnt i de samtaler og interviews, som Etnisk Ressourceteam har ført med sundhedsfagligt hospitalspersonale. Der vil være emner, som hæftet ikke berører, men som stadig vil være relevante for sundhedspersonalets arbejde med etniske minoriteter. Eksempelvis har vi valgt ikke at gå i dybden med religion, ritualer og trosretninger, da viden om dette kan findes andetsteds, Religionsvejviseren på Region Hovedstadens intranet. Vi anbefaler at opsøge yderligere information om de emner, I finder relevante for jeres arbejde med etniske minoritetspatienter. Danske hospitaler kommer i stigende grad til at modtage patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil kræve tilpasning både fra patienterne, deres pårørende og personalet, og et konstruktivt kulturmøde sker optimalt set hos alle tre parter. Denne publikation fokuserer på, hvad det sundhedsfaglige personale kan gøre for at skabe et bedre møde med etniske minoritetspatienter. På den ene side ligger der en opgave i at introducere og formidle viden om sundhedssystemet til etniske minoritetspatienter og deres pårørende, som ikke er bekendte med rammerne. På den anden side vil det være et vilkår for personalet at opnå større forståelse og udvise større fleksibilitet overfor patientgruppen. Selvom hæftet primært henvender sig til sundhedsfagligt hospitalspersonale, kan det også anvendes af andre faggrupper, der er i kontakt med etniske minoriteter. Vi anvender i publikationen begrebet etniske minoritetspatienter med det forbehold, at patientgruppen med anden etnisk baggrund end dansk er præget af stor diversitet og har forskellige forudsætninger, vilkår og baggrunde. Bagest i bogen vil læserne finde en række litteraturforslag til videre læsning, og relevante links.

6 6 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG PRÆSENTATION AF ETNISK RESSOURCETEAM Kort om Etnisk Ressourceteam Et tilbud til etniske minoritetspatienter, de pårørende og personalet Tilbyder omsorg, støtte, brobygning og undervisning Har et korps af 50 frivillige ressourcepersoner Dækker 7 hospitaler i Region Hovedstaden Hvem er Etnisk Ressourceteam? ERT er et tilbud til patienter af anden etnisk baggrund end dansk, deres pårørende samt til personalet på Region Hovedstadens københavnske hospitaler (Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Glostrup Hospital og Herlev Hospital)*. Etnisk Ressourceteam har et korps af 50 frivillige ressourcepersoner, mænd og kvinder, med forskellige etniske, religiøse og kulturelle baggrunde. Ressourcepersonerne repræsenterer 23 forskellige sprog og ca. 50 % har en sundhedsfaglig baggrund. ERT blev dannet i 2003 på opfordring fra sygeplejersker og på hospitalspræsternes initiativ, som, i lyset af et stigende tal patienter med anden etnisk baggrund end dansk, oplevede, at der var behov for samtalepersoner til denne patientgruppe. I samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) startede Etnisk Ressourceteam op som prøveordning på Herlev Hospital og Glostrup Hospital med 10 frivillige muslimer med forskellig etnisk baggrund. På grund af efterspørgsel udvidede ordningen sig til også at omfatte kristne ressourcepersoner med anden etnisk baggrund end dansk, ligesom ordningen blev indført på til københavnske hospitaler. Langsomt blev ordningen formaliseret og integreret som en del af hospitalernes virke i 2008 på Herlev Hospital og Rigshospitalet. I dag fungerer Etnisk Ressourceteam som en fast ordning, placeret under personaleafdelingen og den kirkelige funktion på Rigshospitalet. De frivillige ressourcepersoner gennemfører kurser i krisepsykologi og sjælesorg, har tavshedspligt og modtager regelmæssig supervision.

7 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 7 Hvad kan Etnisk Ressourceteam gøre for jer? Formålet med Etnisk Ressourceteam er at sigte efter, at etniske minoritetspatienter og deres pårørende opnår et lige så optimalt møde med sundhedsvæsenet som etnisk danske borgere. Ressourceteamet kan opdeles i fire funktioner: Besøgsven- og støtteordning, åndelig omsorg til patienter og pårørende f.eks. ved tilkald til imam og præst, kulturel brobygning mellem patienter/pårørende og personale, undervisning/rådgivning af personale Besøgsven- og støtteordning Ressourcepersonerne kan tilkaldes i forbindelse med krisesituationer og ved dødsfald, hvor patient og/ eller pårørende kan have brug for at tale med et menneske med samme baggrund. Der kan også være tale om langtidsindlæggelse, hvor patienten har ønske om regelmæssig kontakt med en besøgsven. Andre gange har en patients behov for samtale eller vejledning om eksistentielle eller religiøse emner. Etnisk Ressourceteam kan også formidle kontakt til en imam, rabbiner, katolsk præst osv. Frivillig ressourceperson og læge, Aynur Güzel, fortæller om besøgsvenordningen: Jeg besøgte en ældre mand med tyrkisk baggrund, som var indlagt efter en stor operation. Personalet havde bemærket, at han ikke havde fået besøg. Der var sproglige barrierer, og han havde ingen at tale med. Personalet spurgte manden, om han kunne tænke sig en besøgsven fra Etnisk Ressourceteam. Han ville gerne have besøg, men havde svært ved at forstå, hvorfor nogen fremmede ville besøge ham. Da jeg besøgte manden, var han spørgende med hensyn til, hvorfor jeg ville besøge ham, og hvad jeg kunne hjælpe med. Jeg forklarede, at jeg bare var der for at tale med ham og at det var ham, der bestemte, hvad vi skulle tale om. Desuden forklarede jeg, at jeg havde tavshedspligt. Dét blev han glad for at høre, da han havde haft brug for at tale med nogen gennem længere tid. Når manden undrede sig over besøgsvenordningen, tror jeg, at det handlede om, at man i den tyrkiske kultur ikke har tradition for besøgsvenner, da den sociale omgangskreds og den nære familie tager sig af de sociale og psykiske aspekter ved sygdom. (

8 8 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Kulturel brobygning mellem patienter/pårørende og personale I tilfælde, hvor der er tale om misforståelser, uoverensstemmelser eller konfliktsituationer, kan en ressourceperson fungere som mægler/tredjeperson. Personalet kan også have behov for at få afklaret spørgsmål vedrørende religion, etnicitet eller kultur. Ressourceperson og psykolog Nadia Qureshi fortæller om arbejdet som brobygger/mediator: I korte træk handlede det om, at en tyrkisk familie havde rejst en klagesag mod en hospitalsafdeling. Familien var i krise, og personalet var også berørt af situationen. Personalet ønskede, at Etnisk Ressourceteam skulle være brobygger. Personalet havde en ubehagelig følelse af, at familien mente, at der var sket en forskelsbehandling. Jeg spurgte familien, om de mente, at de var blevet forskelsbehandlet. Det var et spørgsmål, som personalet rigtig gerne ville have svar på, men som de havde svært ved selv at stille. Familien afviste, at det havde gjort en forskel, hvis de havde været etnisk danske og det var en stor lettelse for personalet at høre. Herefter flyttede fokus sig til en langt mere anerkendende dialog. I stedet for en mulig racismeanklage, handlede det om en familie i sorg og deres oplevelse af et behandlingsforløb. Så da familien valgte at fastholde klagen, kunne personalet støtte op om familien og sige Vi kan godt høre, at I ikke har været tilfredse med det samlede behandlingsforløb, og vi synes, at I skal benytte jer af jeres ret til at klage. Der var sket en forventningsafstemning, som gjorde, at begge parter kunne komme videre. (www. ressourceteam.dk). Undervisning/Rådgivning af personale Etnisk Ressourceteam tilbyder også undervisning af hospitalspersonale. Vi kan komme ud på afdelinger og fortælle om Etnisk Ressourceteam, og hvordan I kan bruge os, eller vi kan undervise i specifikke emner som interkulturel kommunikation, ritualer, etik eller tage udgangspunkt i en konkret situation eller case. Ressourceperson og psykolog Nadia Qureshi fortæller om Etnisk Ressourceteams undervisning: I min undervisning møder jeg forskellige faggrupper inden for social- og sundhedsvæsenet. Det vigtigste hver gang, er at tage udgangspunkt i, hvilke erfaringer og behov modtagerne af undervisningen har. Etnisk Ressourceteams undervisning handler om at tilstræbe, at mødet mellem patienter og pårørende med anden etnisk baggrund og det sundhedsfaglige personale bliver bedre og mindre akavet, at dette møde kommer til at glide bedre. Noget af det handler selvfølgelig om viden, men meget af det handler også bare om at minde personalet om, at de godt kan deres kram. (

9 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 9 Hvad skal I gøre, hvis I vil bruge Etnisk Ressourceteam? Hvis personalet ønsker at skaffe en besøgsven eller samtalepartner til en patient eller pårørende, er det vigtigt, at de er gjort bekendt med hvad, Etnisk Ressourceteam er. Det kan selvfølgelig være, at patienten eller de pårørende selv udtrykker behovet, men for mange etniske minoriteter er frivillige ordninger og besøgstjenester ukendte begreber, og der kan derfor være behov for, at personalet præsenterer Etnisk Ressourceteam. Forklar patienten at: Der kan komme en person med samme etniske, sproglige, kulturelle eller religiøse baggrund som patienten At patienten kan tale med støttepersonen om hvad som helst At støttepersonen har tavshedspligt og ikke videregiver information At det er frivilligt, om patienten vil have besøg af en frivillig fra ERT og tale med vedkommende. Det er altså vigtigt, at patienten er informeret om, hvem vi er og indvilger i at vi kommer. Det er også vigtigt, at personalet kan oplyse patientens sproglige, etniske, kulturelle og/eller religiøse baggrund til Etnisk Ressourceteam. Dermed kan vi lettere matche den rette ressourceperson. Drejer det sig om undervisning, rådgivning, konfliktløsning eller sparring, kan I ringe eller skrive og forklare, hvilke ønsker I har. Det formelle Etnisk Ressourceteam kan tilkaldes døgnet rundt. Vi vil bestræbe os på at skaffe en ressourceperson så hurtigt, som det er muligt. Men da teamet består af frivillige, som har studie eller arbejde som hovedbeskæftigelse, kan vi ikke garantere, at vi kan skaffe en ressourceperson med det samme. Det kommer også an på, hvilken baggrund patienten har, da vi tilstræber at matche med den rigtige ressourceperson. Det skal bemærkes, at ressourcepersonerne ikke kan bruges som tolk, socialrådgiver eller erstatning for andet sygehuspersonale. Det er desuden vigtigt at huske, at ressourcepersonen arbejder frivilligt og ikke på nogen måde kan overtage personalets ansvar og forpligtelse overfor patienterne.

10 10 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG ETNICITET, RELIGION OG KULTUR I mødet gælder det om, at det kulturelle og det religiøse ikke er i centrum for mødet. Ikke fordi, det ikke betyder noget for den enkelte, men det er ikke det, som du skal tage udgangspunkt i som sundheds- og omsorgsmedarbejder. I stedet skal du tage udgangspunkt i, hvordan du bliver bedre til at møde andre mennesker og lægge vægt på det medmenneskelige uafhængigt af den kulturelle baggrund. (Duus, 2013: 14) Sådan skriver forfatteren til Den Gode Dialog Lisa Duus, som er underviser med mange års erfaring med etniske minoritetspatienter i sundhedsvæsenet. Etnicitet, religion og kultur kan have stor betydning for mødet mellem den etniske minoritetspatient og sundhedsfagligt personale. Men det er vigtigt at være bevidst om ikke at drage forhastede konklusioner baseret på en patients etniske og/eller religiøse baggrund. Etnicitet Etnicitet dækker over personer, der tilskriver sig selv og af andre tilskrives en fælles kultur, historie, religiøsitet og ofte en forestillet eller konkret hjemstavn og angiver et tilhørsforhold til et folk (Brorholt, 2010: 166). Begrebet er dynamisk, da alle etniske grupper er heterogene grupper med store interne forskelle. Man kan derfor ikke, ud fra en patients etniske oprindelse, automatisk udlede en bestemt praksis, kultur eller religion. Fordi en patient kommer fra Mellemøsten (etnicitet), er det altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten er muslim (religion) der er f.eks. omkring 8 mio. kristne i Egypten. Følgende citat fra en sundhedsformidler er dog et eksempel på, at man på grund af forforståelsen kan komme til at fejlbedømme patienter: [ ] Det vigtigste er at spørge: Har du religiøse eller kulturelle hensyn der skal tages?. For jeg har jo oplevet folk med sort hår og brune øjne, der fx har været indlagt på et hospital, som er kristne. Der er mange kristne fx fra Irak, der har været forfulgt og så er kommet hertil, og når de har været indlagt og har fået halal-mad, selvom de meget gerne ville have haft den flæskesteg, der blev serveret. Men problemet er, at personalet ikke engang har spurgt. [ ]. (Uddrag fra Duus, 2013: 101). Det er naturligt at bruge begreber som f.eks. etnicitet til at kategorisere hinanden for at forstå hinanden. Problemet opstår, når kategorien skygger for mennesket, eller når vi slutter fra kategorien til de fordomme, der er tilknyttet. Som Lisa Duus siger, er det alfa og omega at spørge patienten fremfor at antage, og dermed undgå fejlslutninger.

11 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 11 Religion Ligesom det er tilfældet med etnicitet, er der ligeså store religiøse forskelle indenfor religion. Et menneskes etniske oprindelse kan give et fingerpeg om personens religiøse tilhørsforhold f.eks. vil man i de fleste tilfælde ramme rigtigt, hvis man antager, at en person fra Algeriet er muslim, idet de fleste i Algeriet er muslimer. Men man kan også risikere at drage forhastede konklusioner. Ikke alle danskere er kristne, og ikke alle fra Mellemøsten er muslimer. Religion går på tværs af kultur, etnicitet, nationalitet og sprog, og samtidig er der store forskelle på folks religiøsitet indenfor samme religion. I alle religioner er der mennesker, der ikke gør det store ud af deres tro eller har en mere frit fortolkende tilgang til deres religion, ligesom der er nogle, der er fundamentalistiske og nogle der er midt imellem. Der kan også være stor forskel på, hvad folk tror på, og så hvad de rent faktisk gør på teori og praksis. Der er f.eks. mange, der betragter sig som kristne, men som aldrig går i kirke. Ligesom der er mange forskellige måder at være kristen på, er der også mange forskellige måder at være muslim, buddhist og hindu på, osv. En kvindelig, muslimsk social- og sundhedshjælper fortæller om hendes oplevelse på hendes arbejdsplads, hvor et tørklæde bliver genstand for fordomme om undertrykkelse: På plejehjemmet var der to beboere, de var gift og boede sammen på plejehjemmet. En dag, da jeg skulle ind til dem, stillede de mig spørgsmålet, hvorfor jeg egentlig gik med tørklæde om jeg var tvunget til det? for det er jo noget, man hører hele tiden. [ ]. (Uddrag fra Duus, 2013: 27). Det er en typisk fordom, at fordi en muslimsk kvinde går med tørklæde, så er hun sikkert tvunget til det. Men det er vigtigt at undgå en sådan antagelse. Social- og sundhedshjælperen forklarer, at hun går med tørklæde, dels fordi hun ser op til sine succesfulde mostre, som også går med tørklæde, og dels fordi hende far har lært hende, at det ikke er hendes udseende, der bør være afgørende, men hendes personlighed (Duus, 2013: 27). Som faderen siger, så er det ikke udseendet, der tæller, og eksemplet understreger vigtigheden af i første omgang at møde menneskesket med åbent sind og ikke lade tørklædet, kulturen eller religionen bestemme. Kultur Kultur er ikke givet på forhånd og er en foranderlig størrelse. Kultur bliver skabt og genskabt mellem mennesker og afhænger af relationer, tid og sted. Kultur er noget, man gør mere end noget, der er og det man gør, altså social praksis, findes i mange forskellige former. Kultur er dermed under konstant forandring og forhandling (Brorholt, 2010: 167).

12 12 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Som nævnt kan kultur, etnicitet og religion være tæt forbundet, og det er forskelligt for mennesker, om de identificerer deres kultur i forhold til deres religion eller etnicitet. En del af din kultur kan være, at du er tyrker, dansker, kristen eller muslim. Men alle mennesker fra Tyrkiet deler ikke nødvendigvis samme kultur, værdier og normer, ligesom alle danskere heller ikke gør. Ligesom der ikke kun findes én dansk kultur da der er mange måder at være dansk på - findes der heller ikke én måde at være f.eks. tyrkisk, somalisk eller polsk på. Ikke alle danskere deler samme værdier, ideer, viden, holdninger, vaner eller skikke, ligesom tyrkere og kinesere heller ikke gør det. Samtidig kan et menneske have flere forskellige kulturer og dermed identiteter at jonglere med som i dette eksempel: Okay, jeg er opvokset i Danmark og jeg har de her [marokkanske] rødder, så jeg er meget international, men jeg føler mig stadig meget dansk, men jeg føler mig også marokkansk, når jeg er sammen med marokkanere. (Uddrag fra Duus, 2013: 14). Personen i eksemplet ovenfor har altså kulturelt afsæt i flere kulturer og har dermed flere måder at skabe sig en identitet på. Mange mennesker har en hybrid kultur og navigerer mellem forskellige identiteter og kulturer afhængigt af, hvem de er sammen med, hvor og hvornår. At se hele patienten De tre kategorier, etnicitet, religion og kultur, er nogle vi bruger, når vi møder patienter og pårørende. Kategorierne kan være anvendelige og kan bruges til at forklare og forstå andre mennesker, men hvis de overskygger mødet med patienten og de pårørende, er der fare for at fordommene får frit spil. Etnicitet, kultur og religion er identitetsskabende faktorer, men det gælder også køn, alder, uddannelse, job, familiestatus og migrationshistorie. Det kan være mere afgørende, om du er veluddannet eller ikke kan læse og skrive, end om du kommer fra Tyrkiet eller Danmark. Etnicitet, kultur og religion har en rolle at spille, når mennesker møder hinanden, men det betyder ikke alt, og derfor er det vigtigt at møde det hele menneske. Det kan have store fordele at have en nysgerrig, spørgende og anerkendende tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte case og den enkelte patients totale historie og baggrund.

13 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 13

14 14 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG MIGRATION I DANMARK Gruppen af etniske minoriteter udgør en forskelligartet gruppe i Danmark og repræsenterer mere end 200 lande. Nogle er kommet til Danmark som arbejdsmigranter, har slået sig ned for en kort periode for at arbejde og er efterfølgende rejst tilbage, mens andre har bosat sig og har stiftet familie. Andre er kommet hertil som asylansøgere på flugt fra krig, politisk uro, hungersnød eller fattigdom og er enten blevet afvist eller har fået opholdstilladelse og status som flygtning, mens nogle opholder sig i Danmark som familiesammenførte, studerende, au pair, praktikanter, turister eller udokumenterede migranter. Selvom migration 1 altid har eksisteret, både i Danmark 2 og internationalt, var Danmark indtil 1960 erne et relativt homogent samfund. Med industrialiseringen manglede Danmark (og Vesteuropa) arbejdskraft, og danske arbejdsgivere inviterede udenlandsk arbejdskraft dengang kaldet gæste- eller fremmedarbejdere primært fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, men i 1973 blev der sat stop for import af udenlandsk arbejdskraft. I 1960 erne og 1970 erne kom der ligeledes politiske flygtninge til Danmark, eksempelvis fra Ungarn, Tjekkoslovakiet, Polen, Chile og Vietnam. I 1980 erne begyndte antallet af asylansøgninger at stige, f.eks. fra Sri Lanka og mellemøstlige lande. I 1990 erne gjaldt det flygtninge fra lande som (Eks)Jugoslavien, Bosnien-Herzegovina, Irak, Somalia og Afghanistan. Samtidig med at migrationsmønstrene har ændret sig, har begreberne det også: fremmedarbejdere er blevet til indvandrere, som har udviklet sig til etnisk minoritet, anden etnisk baggrund end dansk og inden for de senere år, nydansker ligesom begreberne andengenerationsindvandrer og tredjegenerationsindvandrer er begyndt at ændre sig til efterkommer. Danmarks Statistik opdeler befolkningen i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere: Personer med dansk oprindelse har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Indvandrere er født i udlandet af udenlandske forældre. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark af udenlandske forældre. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Vestlige lande omfatter ifølge Danmarks Statistik EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Kilde: Danmarks Statistik 1 Migranter bruges som fællesbetegnelsen for immigranter, dvs. personer der er indvandret, og emigranter, personer der er udvandret. 2 I 1500-tallet kom en del hollandske bønder til Danmark, i 1700-tallet var det de såkaldt kartoffeltyskere, i 1800-tallet svenske og tyske arbejdere, og i 1900-tallet polske arbejdere.

15 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 15 Indvandrere omfatter ifølge Danmarks Statistik også flygtninge, men ikke asylansøgere, da de endnu ikke har fået opholdstilladelse, og dermed indgår asylansøgere ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af befolkningen. Dette hæfte anvender hovedsagligt begrebet etnisk minoritet om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Dels er betegnelsen den mest accepterede og udbredte, og dels kan den dække over både indvandrere, efterkommere, flygtninge og asylansøgere. Kategorien etnisk minoritet skal dog ikke betragtes som en homogen gruppe, men udgøres af mennesker med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. I 2013 blev Danmarks befolkning opgjort til , hvoraf danskere udgør (89,1 %). Antallet af indvandrere og efterkommere blev talt til (10,8 %), fordelt på indvandrere (8,2 %) og efterkommere (2,6 %). Tabel 1 er en oversigt over indvandrere, efterkommere og danskere pr. 16. august Antal Indvandrere Efterkommere I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Kilde: Danmarks Statistik, 2013K3

16 16 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Tabel 2 er en oversigt over indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar De 10 største befolkningsgrupper efter oprindelsesland. Dækker både etniske grupper fra vestlige og ikke-vestlige lande. Oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Bosnien-Herzegovina Pakistan Somalia Iran Norge Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2013K3 En statistisk opgørelse over troende personer i Danmark er vanskeligere at redegøre for, da Danmark betragter religion som en privatsag. Derfor må religiøse tilhørsforhold ikke registreres f.eks. når personer migrerer til Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var der i medlemmer af Folkekirken, men når det kommer til andre trossamfund, må vi forlade os på antagelser 3. Der er ca muslimer, katolikker, buddhister, Jehovas vidner og jøder og hinduer i Danmark (Center for SamtidsReligion, 2011). 3 Medlemstal fra godkendte trossamfund er ikke tilstrækkelige. F.eks. er under 5% af hinduerne i Danmark medlem af et godkendt trossamfund.

17 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 17

18 18 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG MØDET MED SUNDHEDSVÆSENET Visse grupper af etniske minoritetspatienter har mindre viden om det danske sundhedssystem end dansk etniske borgere. De har mindre netværk, lavere uddannelsesniveau, mangler viden om, hvordan man tolker et brev fra sygehuset eller finder oplysninger om sygdom, sundhed, forebyggelse, behandling og rettigheder. Kort sagt har de ikke samme adgang til sundhedsvæsenet som de fleste etniske danskere. Samtidig viser undersøgelser, at etniske minoritetspatienter oplever forskelsbehandling og mangel på respekt og anerkendelse i sundhedsvæsenet (Sodemann et al., 2013; Duus, 2013). Det er f.eks. ikke en sjælden forforståelse blandt sundhedsansatte, at etniske minoritetspatienter overdriver deres sygdom eller er besværlige at have med at gøre. Sådanne eksempler, kombineret med sprogvanskeligheder, gør etniske minoriteters vilkår svære i mødet med det danske sundhedssystem. Det er nogle af årsagerne til, at etniske minoritetspatienter i forhold til etnisk danske patienter (Esholdt & Fuglsang, 2009; Sodemann, 2011; Sodemann et al., 2013): venter længere på behandling, oftere indlægges på en forkert afdeling, har mindre effekt af behandlingen, oftere oplever bivirkninger, er hyppigere udsat for lægefejl, fejlmedicineres oftere, genindlægges oftere. Der ligger derfor en stor opgave hos sundhedsvæsenet i at forstå vilkårene for etniske minoritetsborgere. Det er absolut ikke alle etniske minoriteter, der har sprogvanskeligheder eller manglende viden om det danske sundhedsvæsen ligesom de samme forhold også kan gælde ressourcesvage etniske danskere. Men for de etniske minoritetspatienter der er i risiko for at falde igennem systemet, er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle tilpasser kommunikationen. Sundhedssystemets koder og indforståethed Det sundhedsfaglige arbejde tager ofte udgangspunkt i kulturelle antagelser og forståelser. Vi kommer hurtigt til at se vores eget sundhedssystem og vores måde at tale om sygdom på som normen. Vi bruger begreber, ord og formuleringer, som vi anser for almindelige, men som ikke altid vil være almindelige for etniske minoriteter. Psykolog Nadia Qureshi fra Etnisk Ressourceteam fortæller:

19 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 19 Jeg havde en samtale med en tyrkisk mand, som havde været på apoteket for at hente sin medicin. Den kvindelige ekspedient spurgte ham: Er du medlem af Danmark? Manden svarede ja. Ekspedienten bad om hans cpr-nummer, fandt ham i systemet og sagde så: Nej, jeg kan se du ikke er medlem af Danmark. Men her er din medicin. Manden blev både forvirret og ked af det. Han var ca. 40 år, dansk statsborger, havde boet i Danmark siden han var barn og arbejdede som en hest for at forsørge sin familie. Han var meget ulykkelig og spurgte mig, hvad han skulle gøre for at blive medlem af Danmark og om han skulle medbringe sit danske pas, når han gik på apoteket. (Baggrundsinterview, 2013). Ovenstående hændelse er et eksempel på, at vi hurtigt kan misforstå hinanden, fordi vi antager, at dét menneske vi taler med, har samme viden som os selv. Ekspedienten refererede til den private sygeforsikring Sygeforsikringen Danmark, et spørgsmål apotekerne på daværende tidspunkt automatisk spurgte kunderne om, og et eksempel på at man skal passe på med at sætte automat-piloten til, når man kommunikerer med etniske minoritetsborgere. Der er en øget tendens, blandt etniske minoritetspatienter, til at henvende sig på akutmodtagelsen med problemer, som egen læge eller vagtlæge normalt tager sig af. Nogle af forklaringerne er, at de ikke ved, hvordan systemet hænger sammen, at der er sproglige barrierer, at de mangler overskud eller social hjælp til at forstå systemet. Der er også manglende viden om, hvad proceduren er når man bliver indlagt, hvad retningslinjerne er på den specifikke afdeling, hvor man er indlagt, osv. For personalet kan det betale sig at læne sig op ad sin faglighed og forklare, hvorfor patienter ikke altid kommer til i den rækkefølge, de henvender sig, men at de bliver tilset efter behov en forklaring de fleste godt forstår. På den enkelte afdeling kan det også være en god idé at forklare, hvilke regler der er omkring besøgstider, ophold på stuerne, adgang til køkkenfaciliteter osv. Mistillid til sundhedssystemet og angst for diskrimination Der kan være stor mistillid til det danske sundhedssystem og sundhedspersonale blandt etniske minoritetspatienter. Det kan være forbundet med en medbragt mistillid til sundhedssystemet i oprindelseslandet, hvor patienterne har haft dårlige oplevelser. Patienten kan også komme fra en anden hospitalskultur, hvor ydelserne ikke er de samme som i Danmark, og hvor patienten er afhængig af, at familien går ind og eksempelvis sørger for plejen. Det kan være nogle af årsagerne til, at de pårørende insisterer på at blive involveret, fordi de vil sikre patientens sikkerhed. Det er heller ikke alle etniske minoritetspatienter, der er bekendt med begrebet tavshedspligt, og de kan være bekymrede for, om personlige informationer videregives. Som etnisk minoritetsborger kan man desuden være blevet kastet rundt i systemet ikke kun sundhedssystemet men også i forhold til uddannelse, arbejde, familie, økonomi og måske også opholdstilladelse (Sodemann et al., 2013).

20 20 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Nogle etniske minoritetsgrupper (ca. 13 %) har oplevet diskrimination på baggrund af deres etnicitet, kultur eller religion. (Enheden for Brugerundersøgelser, 2009). Utrygheden kan f.eks. komme til udtryk, når patienten har svært ved at forstå den ventetid, der er på akutmodtagelsen eller hospitalet og kan tro, at de ikke bliver prioriteret lige så højt som etniske danskere. Angsten for diskrimination kan også komme til udtryk, når en patient har behov for en donortransplantation, og patienten og de pårørende ikke er bekendt med reglerne, men i stedet tror det er deres etniske, kulturelle eller religiøse baggrund, der er årsag til, at de skal vente på en donor. Her kan det hjælpe at tænke på, at folk er i en sårbar situation og kan have brug for, at der er nogen, der giver sig tid, lytter til dem og deres historie og forklarer omstændighederne. At skabe et tillidsvækkende forhold til den etniske minoritetspatient kræver derfor, at man som sundhedsprofessionel giver sig tid, lytter, så vidt muligt prøver at forstå patientens situation og i særdeleshed har tålmodighed med at forklare omstændighederne.

21 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 21

22 22 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG SYGDOMSOPFATTELSER OG SMERTEFORSTÅELSER Sundhedsvæsenets forventninger og viden matcher ofte ikke de forventninger og den viden, etniske minoritetspatienter har. Sundhedspersonalet kan nogle gange antage, at patienten er bevidst om, hvordan man diagnosticerer og behandler sygdomme. Derfor er det centralt for patientens helbredelse, at sundhedspersonalet gør sig overvejelser om, hvordan et budskab formidles, og hvordan sygdom og smerter forklares af patienten. Når sygdom forklares med andre ord Etniske minoritetspatienter kan have helt andre forestillinger om sygdom, sundhed, helbred og helbredelse, end det danske sundhedsvæsen er indrettet til. Patientens forståelse af sin sygdom kan være præget af kulturelle faktorer. En patient fra en vietnamesisk landsby kan have en opfattelse af sygdom baseret på ubalance i yin og yang, mens en patient fra Mellemøsten kan tale om sygdom som enten kold eller varm. Sygdom kan også forklares i religiøse termer, eksempelvis som en ond ånd, der har besat patienten. Patienten og personalet kan altså tale ud fra forskellige begrebsverdener, i forskellige sprog, så at sige. Både fysisk og psykisk sygdom kan italesættes på en anden måde end i det danske sundhedssystem. Følgende eksempel handler om en patient, hvor personalet havde mistanke om atypisk skizofreni, da patienten beskyldte ægtefællen for at ville kvæle ham: Der kommer varm luft op nedefra, der klemmes ud gennem siden af halsen ligesom knive. Der er nogen der kommer og kvæler mig om natten. (Sodemann et al., 2013: 78). Patienten blev henvist til Indvandrermedicinsk Klinik i Odense. Det viste sig, at patienten led af astma med natlige astmaanfald, men patienten havde ikke forudsætningerne for at koble oplevelserne sammen med et astmaanfald. Det er dog ikke ualmindeligt, at psykisk sygdom kommer til udtryk som fysiske smerter, især regulære maveproblemer. Patienten kan mangle viden om psykisk sygdom eller komme fra en kultur, hvor psykisk sygdom ikke eksisterer, dvs. der findes ikke ord for det. De nævnte eksempler er kun få eksempler på, hvordan sygdom kan betragtes, og forklaringerne kan variere meget. Det behøver naturligvis ikke at være tilfældet, men det er vigtigt, at være opmærksom på, at patienten kan have en anderledes sygdomsforståelse. Derfor er det vigtigt at personalet tager udgangspunkt i den enkelte case og den enkelte patient, og at personalet ikke er bange for at spørge.

23 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 23 Etniske smerter når smerter er svære at forklare Etniske smerter er et udtryk, der bruges til at beskrive de smerter og lidelser, som etniske minoritetspatienter har, der ikke bunder i virkeligheden (Ugeskrift for Læger, 2006;168 (18):1782: fra kronik). Nogle sundhedsansatte ser det som en anvendelig forklaring, når det er vanskeligt at diagnosticere eller finde årsagen til smerterne. Det kan f.eks. være, når etniske minoritetspatienter udtrykker smerte på en anderledes måde, end hvad nogle danske sundhedsprofessionelle er vant til. Det er ikke en ualmindelig udtalelse blandt sygeplejersker, at etniske minoritetspatienter er larmende og reagerer anderledes eller mere voldsomt på smerter end etniske danskere. Følgende eksempel perspektiverer dette syn på beklagende etniske minoritetspatienter. En etnisk dansk sundhedsformidler fortæller: Min mor var indlagt med maveproblemer. I sengen ved siden af lå en ældre dansk kvinde. På et tidspunkt kom der er sygeplejerske for at se til hende. Kvinden i sengen skreg pludseligt af smerte, hvorefter sygeplejersken tyssede på hende og sagde Så så, så er det vel heller ikke værre. Patienten svarede jamen, hvad vil du have jeg skal gøre? Det er jo ikke for sjov, det gør jo ondt. Jeg blev lidt forarget på den kvindelige patients vegne, dels pga. dét sygeplejersken sagde, men også fordi hun sagde det i en nedladende tone. (Baggrundsinterview, 2013). Eksemplet er interessant, for måske handler det ikke om at etniske minoritetspatienter jamrer sig, men om at patienter generelt jamrer sig. Det kan hænge sammen med afdelingskulturen eller hospitalskulturen, som er bygget op omkring en forventning om den passende patient, der, udover at tage ansvar for egen behandling, er en patient der ikke forstyrrer, larmer eller opfører sig besværligt (Holen, 2013). Måden, hvorpå vi reagerer på smerter er ikke naturgiven, derimod er den tillært: Eksempelvis er det ganske normalt, at nogle børn helt fra små lærer, at de skal dæmpe deres reaktion på smerte. Mens andre børn lærer, at de skal råbe højt og græde. Nogle lærer, at de skal være aktive og selv tage del i behandlingen, mens andre lærer, at de skal forholde sig passivt og overlade helbredelsen til familie og autoriteter. (Breinholdt, 2007: 11).

24 24 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Som ovenstående viser, kan der stor forskel på, hvordan smerter udtrykkes, og hvilken holdning man har til egenomsorg. Charlotte Delmar, professor i klinisk sygeplejevidenskab, har mange års forskning i professionel omsorg, der bl.a. viser, at mange (etniske danske) patienter ikke vil være til ulejlighed, bider smerterne i sig og har svært ved at bede om omsorg (Delmar, 2013: 11-12). Selvom der kan være kulturelle forskelle på, hvordan mennesker udtrykker deres smerter, er etniske smerter langtfra et hensigtsmæssigt begreb. Når smerteudtryk kobles sammen med patientens etnicitet, eller når personalet henviser til etniske smerter, fordi de ikke kan finde årsagen til smerterne, kommer patientens kulturelle baggrund til at dominere mødet. Der er dermed risiko for at bagatellisere patientens smerter og overse alvorlig sygdom, som i følgende eksempel fra Lisa Duus bog, Den Gode Dialog, om en kvinde med mavesmerter: [ ] Hun tog til vagtlægen og sagde, at hun havde ondt. Han trykkede lidt på maven og hun sagde; Av, av, lægen sagde; Det er nok ikke noget, tag lidt smertestillende, gå hjem og slap af. En halv dag senere kommer kvinden igen, og siger; Av, av det gør ondt. Og lægen forstår ikke rigtig; Nå, men sådan er de jo, der er jo den etniske smerte, tryk, tryk på maven, nej der er ikke noget, hjem med dig : Kvinden dør et døgn efter på grund af en graviditet udenfor livmoderen [ ]. (Duus, 2013: 85). Begrebet etniske smerter bliver ikke kun stigmatiserende og diskriminerende, men også en sovepude for problemer, der umiddelbart synes udefinérbare. For at undgå sådanne konsekvenser, som vi ser i eksemplet, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i, at der må være en god grund til at patienten går til lægen i første omgang. Og så handler det om at se det enkelte menneske, og hele mennesket dvs. undgå at generalisere, og dernæst tage alle aspekter af patientens liv med i betragtning. Total pain teorien at se det hele menneske Vestlig videnskab har haft en tendens til at adskille krop og sind, når vi skal diagnosticere og behandle, men hvis patientens opfattelse af sygdom er holistisk, er det nødvendigt at betragte det hele menneske, og her kan det være fordelagtigt at benytte begrebet Total Pain i stedet for. Begrebet Total Pain går ud på at se mennesket ud fra fire dimensioner: fysisk smerte, åndelig smerte, social smerte og psykisk smerte. Social smerte kan være følgevirkning af ensomhed eller social marginalisering, psykisk smerte kan være udtryk for traumer, depression eller stress, mens åndelig smerte hænger sammen med religiøs og eksistentiel lidelse.

25 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 25 Smerter kan på baggrund af Total Pain komme til udtryk som somatiske lidelser såsom gigt, tandpine og traumer, ligesom bekymringer, mistrivsel og angst kan give sig udslag i søvnløshed, hovedpine, mavepine, kvalme osv. Dermed ikke sagt, at fysiske smerter med ét skal tolkes som udtryk for åndelig lidelse eller psykisk mistrivsel, da det kan ende i førnævnte situation, hvor patientens smerter bagatelliseres men Total Pain kan give et mere nuanceret billede af patientens situation. Vi anbefaler at anvende Kulturel spørgeguide fra Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Spørgeguiden er et redskab til bedre at vurdere, om adfærd/ symptom er kulturelt eller patologisk funderet.

26 26 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG DE PÅRØRENDE Når emnet falder på etniske minoritetspatienter, beskrives familien af sundhedsprofessionelle både som en ressource og en belastning. Fælles for de to synspunkter er, at man ofte hæfter sig ved det kulturelt anderledes. Det kulturelt anderledes kan findes i forskellige familiebegreber eller familiemodeller, hvilket betyder, at der er store forskelle på, hvordan pårørende ser deres rolle i forhold til patienten under et sygdomsforløb. Hvor en individualistisk livsform, bygget op omkring kernefamilien, er den mest fremherskende livsform i etniske danske familier, er mange etniske minoritetsgrupper baseret på en mere kollektivistisk familiestruktur. Her er den nære familie stærkt udvidet og præget af stort medansvar og forpligtelser, og derfor kan familiens inddragelse under behandlingsforløbet være mere udpræget end hos etniske danskere. Der kan være et krav om at besøge den syge, uanset hvilken relation man har til patienten, og det kan være udtryk for respektløshed at undlade en visit. I modsætning hertil er de fleste danske familier opdraget til at respektere, at patienten skal have ro og så nøjes vi med at sende et kort eller en blomst. Den hospitalskultur, hvorfra patienten kommer, kan også have indflydelse på familiens rolle på hospitalet. Mistillid til sundhedsvæsnet kan gøre, at familien i højere grad end etniske danskere tager for givet at være en stor del af patientens behandlingsforløb. Når de pårørende ønsker at blive inddraget, er det derfor ofte udtryk for omsorg, og fordi de vil sikre, at deres indlagte familiemedlem får den rigtige behandling. Familiens betydning på afdelingen Mange hospitalsansatte giver udtryk for, at de er imponerede over den omsorg, de pårørende udviser. De pårørende opleves som aflastning for personalet på mange måder, ved f.eks. at hjælpe til med toiletbesøg og intimpleje, opsyn med behandlingen og forplejning. Noget så banalt som at medbringe hjemmelavet traditionel mad kan være med til at skabe tryghed for patienten. På den anden side udtrykker personalet også, at de pårørende fylder for meget både i forhold til patienten, medpatienter og personalet. Når de pårørende til etniske minoritetspatienter spiller en større og mere dominerende rolle på sygehuset, kan det skabe usikkerhed både hos familien og personalet. Det kan være forskellige og ikke afstemte forventninger, der resulterer i, at familien føler, at der ikke er plads til dem, mens personalet kan føle sig overvåget og usikre på, hvordan de skal sætte grænser. Personalet kan opleve irritation over, at de pårørende ikke indretter sig efter reglerne at besøgstiderne ikke overholdes, at der kommer for mange besøgende på én gang, eller at de besøgende benytter sig af de faciliteter, der er beregnet til patienterne som kaffe, the og saftevand. Det kan være, at flere forskellige besøgende til samme patient uafhængigt af hinanden opsøger flere forskellige sundhedsansatte for information. Udover at det kan resultere i misforståelser for alles vedkommende, kan det være overvældende og tidskrævende for personalet.

27 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 27 Undersøgelser viser interessant nok, at mange etniske minoritetspatienter selv føler, at deres pårørende fylder for meget under indlæggelsen. Hele 25 % af etniske minoritetspatienter oplever, at de pårørende bliver inddraget for meget under indlæggelsen (Esholdt & Fuglsang, 2009: 6, 29). Problemet opstår ofte, når personalet antager, at patienten ønsker, at de pårørende bliver inddraget, hvorfor personalet skaber muligheden for større inddragelse af pårørende. Men når patienten i virkeligheden ønsker at være alene, ender personalets anstrengelser i misforstået omsorg. I stedet for at antage, at patienten pga. sin kultur sikkert vil have hele familien hos sig, er det en idé at få en dialog med patienten hvor de pårørende ikke er tilstede, for at finde ud af, hvad patienten egentlig ønsker. Oftest skyldes misforståelserne, at de pårørende ikke er fortrolige med den danske hospitalskultur, skrevne såvel som uskrevne regler, eller fordi personalet ikke har meldt klart ud, hvad der forventes af de pårørende. Det kan være gavnligt at lave en forventningsafstemning med patienten og patientens familie, hvor personalet forklarer afdelingens retningslinjer for besøg: besøgstider, hvor mange besøgende der må være på stuen ad gangen, adgang til køkkenfaciliteter osv., og i de fleste tilfælde bliver det respekteret. Samtidig har mange sundhedsansatte gode erfaringer med at udvælge en kontaktperson blandt de pårørende, som så kan formidle information videre. Dermed undgår personalet på den ene side at skulle forholde sig til en masse spørgsmål fra en masse forskellige mennesker, og på den anden side reduceres risikoen for forvirring blandt de pårørende. Når familien tolker I kommunikationen mellem hospitalspersonalet og patienten kan de pårørende være en stor ressource. I situationer, hvor patienten slet ikke eller i meget lav grad, forstår dansk, kan familien agere som oversættere og kan derudover bidrage med vigtig information om patienten, som kan hjælpe personalet i behandlingen. Når familie agerer tolk, kan det desværre også medføre etiske dilemmaer for personalet og i værste fald negative konsekvenser for patienten. Der er risiko for fejlinformation, fejloversættelse og misforståelser, idet de pårørende kan ændre på det, der bliver sagt mellem personale og patient, udelade eller tilføje information. Ligeledes kan familien komme med egen udlægning af patientens problem eller lægge vægt på, at patienten skal have mere behandling. Resultatet er, at personalet kan stå tilbage med en tvivl om hvorvidt patienten har forstået budskabet, og om det egentlig er noget, patienten selv ønsker. Udfordringen opstår, fordi vi i Danmark har pligt til at oplyse patienten, og det er i strid med sundhedsloven at afholde patienten fra information. Derfor kan personalet stå i et dilemma, når de pårørende eksempelvis ønsker at beskytte det indlagte familiemedlem, som vi ser i nedenstående udtalelse fra en sygeplejerske på Vejle Sygehus:

28 28 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG Jeg har ofte oplevet, at når indvandrerpatienternes voksne børn agerer tolke, prøver de at beskytte deres forældre, så de ikke bliver klar over, at de har kræft. (Kjærgaard, 2006: 29). Behovet for at skærme patienten kan hænge sammen med, at det i nogle kulturer er normalt, at personalet ikke fortæller, hvad patienten fejler. Det er nogle steder forbundet med så stor skam for en kvinde ikke at være i stand til at få børn, at hvis en kvinde får gynækologisk cancer, vil det være naturligt for hospitalspersonalet ikke at fortælle om konsekvenserne. Det gør nødvendigvis ikke situationen nemmere, men giver større forståelse for, hvorfor nogle pårørende fortier vigtig information. Der er altså en hårfin balance mellem på den ene side at respektere patientens kultur og familiens rolle og på den anden side patientens tarv, og for nogle sundhedsprofessionelle kan det være vanskeligt at sætte grænsen. Her er det vigtigt at sætte fagligheden i front. At lade familien agere som tolk kan virke som en nem løsning, men det er langt fra den mest optimale, og det fagligt mest forsvarlige vil være at benytte sig af en professionel tolk. Og medmindre patienten eksplicit har frabedt sig oplysning, er de svære samtaler noget, personalet er nødt til at tage. Det vil da være oplagt at pejle sig ind på patientens og familiens sygdomsopfattelser og finde ud af, hvordan informationen kan gives på bedste vis. Etniske minoriteter kan også være ensomme På baggrund af situationer, hvor pårørende fylder meget, er det udbredt blandt personalet automatisk at antage, at etniske minoritetspatienter har en stor familie og masser af besøgende. Derfor kan mange sundhedsansatte blive overraskede over at opleve, at det modsatte også kan være tilfældet. På samme måde som patienter og pårørende med kristen baggrund kan have glæde af besøgsvenner eller at tale med en hospitalspræst, kan etniske minoritetspatienter og deres pårørende også have glæde af samtaler. Mange etniske minoritetspatienter er kommet til Danmark som flygtninge, i nogle tilfælde er ensomme og uden netværk, men der kan ligeledes være tale om patienter, der, selvom de har familie og netværk ikke føler de kan tale med familien. Frivillig i Etnisk Ressourceteam, Jimmi Badawey, fortæller:

29 Etnisk Ressourceteam KULTURFORSTÅELSE OG OMSORG 29 Min mest omfattende opgave har været som besøgsven for en kuwaitisk mand, der næsten lige var kommet til Danmark og derfor ikke kendte nogen. Han var faldet om pga. problemer med hjertet og akutindlagt med henblik på udredning. Dette endte så med et større operationsforløb og efterfølgende intensiv pleje, som varede i adskillige måneder. Han kendte ikke til det danske sprog, og han havde derfor ikke nogen at dele sine bekymringer og tanker med. Som besøgsven var min opgave at sørge for, at han ikke følte sig helt alene i verden og sørge for at udrede eventuelle misforståelser mellem ham og personalet. [ ]. ( Beskrivelsen er et fint eksempel på, hvordan Etnisk Ressourceteam kan gå ind og aflaste hospitalspersonalet og fungere som støtte for patienten. Der ligger især en stor fordel i, at patienten har mulighed for at tale med nogen, der har samme etniske, kulturelle, sproglige eller religiøse baggrund. Det skaber større tryghed for både patienten og personalet.