FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST"

Transkript

1 FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10 Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen og Thomas Kjær Christensen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Baggrund 3 Besvarelse 3 Referencer 10 2

3 Baggrund Dette notat er udarbejdet for Miljøstyrelsen i henhold til den gode bestilling af 7. juli Miljø- og fødevareministeren ønsker på baggrund af den stærkt stigende bestand af grågæs og deraf følgende skader på afgrøder en faglig vurdering af muligheden for at indføre jagttid på grågås i august. Der ønskes en vurdering af en forventet effekt på bestanden af grågås ved en jagttid i august, herunder om en jagttid i august vurderes at ville kunne bidrage til at reducere omfanget af skader på markafgrøder forårsaget af grågæs. Vurderingen skal samtidig indeholde en konsekvensvurdering af en sådan jagttid, herunder potentielle skadevirkninger i form af forstyrrelse af andre arter, her med særlig fokus på andre arter af vandfugle. Hvis forstyrrelse i forbindelse med en jagttid på grågæs i august vurderes at have væsentlige negative konsekvenser for andre arter, skal det endvidere fremgå af notatet om disse virkninger kan reduceres eller elimineres ved at begrænse jagttiden til kun at gælde i en del af landet eller ved at undtage specifikke områder. Det kan også indgå i overvejelserne om en jagttid alene i sidste halvdel af august vil reducere konsekvenserne for øvrige arter. Der bedes endvidere redegjort for, hvordan en evt. jagttid i august spiller sammen med arbejdet i regi af AEWA om en forvaltningsplan for grågås. Besvarelse Dette notat bygger på data fra AU s mangeårige overvågning og forskning vedrørende bestande og jagtudbytte af vandfugle, suppleret med oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forening (punkttællinger, ATLAS-projekter), mærknings- og aflæsningsdata af svensk- og norsk-mærkede grågæs (L. Nilsson, Lunds Universitet) og et langtidsstudium af grågæs i Utterslev Mose. Endvidere er der i regi af Vandfugleaftalen (AEWA European Goose Management Platform) ved at blive forberedt en international forvaltningsplan for bestanden, og internationale erfaringer med bestandens påvirkning af landbrugsafgrøder bliver samlet i dette regi. Der refereres til de foreløbige vurderinger fra det biologiske assessment, som bliver gjort offentligt tilgængeligt i midten af september Notatet ligger i forlængelse af vurderingen af jagttider foretaget i forbindelse med revisionen i 2018 (Asferg m.fl. 2016). 1. Effekt på bestanden 1.1 Bestandsudvikling Den danske ynglebestand af grågås tilhører den nordvesteuropæiske flywaybestand, som yngler i Norge, Sverige, vestlige Finland, Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. Bestanden har traditionelt overvintret i Sydspanien, men inden for de sidste to årtier har de fleste grågæs overvintret i Holland, Tyskland samt i Danmark og Sydsverige. Om efteråret passerer en del norske og svenske grågæs henover Danmark, og en del raster i Danmark inden det videre træk sydover. Ud fra aflæsninger af mærkede gæs vides norske grågæs at ankomme til Danmark, og især til Nord- og Vestjylland, fra midten af august, men medianen for første observation af norsk-mærkede fugle er først omkring starten af oktober (midtnorske gæs) eller midten af oktober (nordnorske gæs). Medianen for første observation af svenske fugle er første halvdel af september. Det er uvist, hvor stor en andel af de svenske og norske grågæs, der mellemlander i Danmark. 3

4 Den samlede flywaybestand er steget fra ca individer i midten af erne til ca i 2012 (baseret på registreringer i januar). Det seneste estimat er sandsynligvis en undervurdering, fordi bestanden har spredt sig til mange nye områder og regioner, hvor dækningen af registreringer ikke er tilstrækkelig. Ekspertvurdering anslår bestanden til mellem og 1,2 mio. individer (2012) (K. Koffijberg, SOVON; S. Nagy, Wetlands International). I perioden var den årlige vækstrate i den samlede bestand 9,1 %. I Danmark var grågåsen en almindeligt ynglende art i midten af 1800-tallet, men gik voldsomt tilbage som følge af jagt, der var tilladt året rundt. I starten af 1900-tallet var bestanden nede på kun 20 par, hvorefter jagtfredning om foråret fik bestanden til at stige igen. I 1960'erne registreredes par, og i midten af 1970'erne blev der estimeret ca par. I 2011 estimeredes bestanden til par ( DOF s punkttællinger viser en kraftig stigning i tæthed af grågås i yngletiden siden midten af 1990 erne (Figur 1), og der er ikke tegn på en aftagende vækst i de senere år. Den årlige vækstrate i perioden var 6,6 %. Omregnet i samlet bestandsstørrelse, vurderes det nuværende bestandsindeks at repræsentere ca ynglepar. Siden det første ATLAS-projekt i til i dag har grågåsen spredt sig som ynglefugl fra Østdanmark til stort set hele landet, bortset fra indre dele af Syd- og Midtjylland samt dele af Nordjylland (Figur 2). Figur 1. Udviklingen i den danske ynglebestand af grågås, , baseret på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger og udtrykt som et indeks, hvor 1982 er sat til 100. Lodrette linjer angiver standardafvigelse. 4

5 Figur 2. Udviklingen i udbredelsen af grågås som ynglefugl i Danmark i kvadrater på 5 km x 5 km. A: ; B: ; C: Kilde: Dansk Ornitologisk Forenings ATLAS-projekter I, II og III. Grøn: sikkert ynglefund; gul: sandsynligt ynglefund. A B C 5

6 1.2 Udvikling i jagtudbytte Det samlede udbytte af grågås i Danmark er steget fra ca i 1990 erne til i dag. Denne udvikling følger bestandsudviklingen. Vingeanalysen viser, at der er sket en væsentlig sæsonmæssig forskydning i udbyttet (Figur 3). I årene , hvor jagttiden inkluderede august, blev i gennemsnit 52 % af grågæssene nedlagt i august, med det største bidrag fra første halvdel af august; efter oktober blev der stort set ikke skudt grågæs. I årene , hvor jagten startede 1. september og sluttede 31. december (bortset fra søterritoriet, hvor jagt var tilladt uden for EF-fuglebeskyttelsesområder indtil 15. januar frem til 2010, og indtil 31. januar siden 2011), blev i gennemsnit 47 % af udbyttet taget i september, men der blev skudt grågæs (i faldende omfang) resten af jagtsæsonen. I , hvor jagt også var tilladt på landjorden i januar, blev 23 % af udbyttet taget i september; udbyttet var mere jævnt fordelt over jagtsæsonen, og januar var den mest betydningsfulde måned med 26 % af udbyttet. Udviklingen afspejler flere forhold: 1) augustjagten frem til begyndelsen af 1990 erne udgjorde en betydelig del af udbyttet, hvilket sandsynligvis skal forklares med at udbyttet i høj grad bestod af unge, uerfarne fugle, (2) der er et stigende antal grågæs, som overvintrer i Danmark, hvilket er kommet jægerne til gode, (3) de danske gåsejægere har responderet markant på ændrede jagttider og muligheder for afskydning af et stigende antal grågæs. Procent af indsendte vinger Aug I Aug II Sep I Sep II Okt I Okt II Nov I Nov II Dec I Dec II Jan I Jan II Figur 3. Den sæsonmæssige udvikling i jagtudbyttet af grågås i Danmark, baseret på vingeindsamling. I perioden var jagt tilladt fra 1. august til 31. december; i perioden var jagt tilladt fra 1. september til 31. december (og med visse jagtmuligheder på søterritoriet i januar). I perioden var jagt tilladt fra 1. september til 31. januar. Søjler viser det årlige gennemsnit for perioden opdelt pr. halve måned. 6

7 1.3 Historisk effekt af jagt i august Der foreligger ikke en analyse af den demografiske effekt af augustjagten på den danske grågåsbestand, men en tidsserieanalyse af de danske punkttællinger af ynglende grågæs viser en sammenfaldende ændring i vækstrate i tre regioner i Danmark omkring I Nordvestjylland var bestanden stabil forud for 1994, men steg signifikant derefter; i både Østjylland og Østdanmark var bestandene faldende frem til 1994, men steg umiddelbart derefter (Figur 4A). Den rastende bestand af grågæs i Danmark i september var svagt stigende forud for 1994, men vækstraten steg umiddelbart derefter (Figur 4B). Til gengæld skete der ikke en signifikant ændring i væksten i den danske overvintrende bestand eller i flywaybestanden som helhed. Sammenkoblet med, at hovedtrækket af grågæs fra Norge og Sverige først finder sted efter udgangen af august, tyder resultaterne på, at augustjagten i Danmark primært påvirkede den danske bestand; i september i Danmark var effekten ved at blive udvisket, sandsynligvis fordi der var kommet tiltræk af fugle udefra, og i forhold til den overvintrende bestands størrelse var effekten ikke længere synlig. Dette er ikke ensbetydende med, at jagten i august i Danmark ikke har haft en effekt på overlevelsen i den samlede bestand, men den har ikke været kraftig nok til at påvirke den observerede positive bestandsudvikling. Resultaterne tyder dog på, at jagten før 1994 kontrollerede den danske ynglebestands størrelse, og at august-jagtstoppet udløste den nationale bestandsvækst. Figur 4. A: Udvikling i yngleindeks for grågås i tre regioner af Danmark, 1986 (sat til 100) til 2010, baseret på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger. Indekset er logaritmetransformeret for at vise ændringer i vækstrater. Pil angiver tidspunktet for jagtfredningen i august. B: Udvikling i den rastende bestand af grågås i Danmark, september , baseret på NOVANA-programmet. Antallet er logaritmetransformeret for at vise ændringer i vækstrater. Pil viser tidspunktet for jagtfredningen i august. 7

8 1.4 Forventet effekt af åbning af jagt i august Erfaringerne fra lukningen af augustjagt på grågås i 1994 og åbning af jagt på grågås, kortnæbbet gås og blisgås på landjorden i januar siden 2014 er, at disse måneder betyder meget for det samlede udbytte af gæs. Åbningen af jagt i januar har medført en betydelig stigning i jagtudbyttet, hvilket viser, at der er interesse for mere jagt blandt danske gåsejægere. Det kan derfor også forventes, at der vil være stor interesse for yderligere jagt på grågæs i august, og at det samlede danske udbytte derfor kan forventes at stige. I starten af jagtsæsonen nedlægges en større andel ungfugle end senere i sæsonen ( Dette vil sandsynligvis også være gældende for august. Ud fra en populationsdynamisk anskuelse, og under antagelse af at jagtdødeligheden overvejende er additiv til naturlig dødelighed, vil denne jagt således have en mindre indflydelse bestandsmæssigt end en forlængelse sidst på sæsonen, hvor der skydes en større andel voksne fugle. At jagtdødeligheden overvejende er additiv sandsynliggøres af, at bestanden fortsat er i vækst (bærekapaciteten er ikke nået). August-jagtstoppet i 1994 antyder, at jagttrykket var så højt, at det kontrollerede den danske grågåsbestands størrelse. Om det samme vil blive tilfældet i dag er usikkert, da bestanden er mangedoblet og har spredt sig til mange nye områder. Et groft overslag under visse antagelser kan dog give en størrelsesorden for, hvor mange grågæs, der skal nedlægges for at stabilisere den nuværende danske bestand. Regnestykket er vist i Tabel 1. Sammenlagt betyder det, at bestanden af grågæs i Danmark i slutningen af juli (2017) udgør ca individer. Med en årlig vækstrate på 6,6 % i den danske bestand betyder det, at bestanden i øjeblikket vokser med individer pr. år. Da vi antager, at jagtdødelighed er additiv, skal jagtudbyttet forøges tilsvarende eller mere, hvis bestanden skal holdes stabil (sandsynligvis mere, fordi der skydes en større andel ungfugle end ældre fugle, som har større reproduktivt betydning). I lyset af, at augustjagten tidligere var så betydningsfuld, er det ikke urealistisk, at udbyttet kan forøges i dette omfang. Det kan dog ikke vurderes, om dette kan opnås ved at åbne for jagt i hele august eller en del af måneden. Det kan eventuelt indbygges i en adaptiv jagtregulering at variere længden af jagttiden i august i forhold til et mål for, hvor mange gæs der skal nedlægges for at opnå en ønsket effekt, f.eks. hvis det ønskes at stabilisere den danske bestandsstørrelse. Tabel 1. Beregning af antal grågæs, der er til stede i Danmark i slutningen af juli, og årlig bestandsvækst. Overlevelse og reproduktion er estimeret på baggrund af langtidsstudium i Utterslev Mose, København (efter Kampp og Preuss 2005). Årlig tilvækst er beregnet på baggrund af Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger. Bestands-segment Antal Kommentarer/antagelser Reproducerende fugle Vurderet ynglebestand i 2017 er par Ikke-reproducerende, voksne fugle Under antagelse af at kun 50 % af de voksne fugle yngler Unger En tredjedel af de ynglende fugle mister deres æg; succesfulde par får 4 flyvedygtige unger Ikke-ynglende 1-årige fugle Årlig overlevelse 60 %; ingen 1-årige yngler Ikke-ynglende 2-årige fugle Årlig overlevelse 80 %; ingen 2-årige yngler Ikke-ynglende 3-årige fugle Årlig overlevelse 80 %; 70% af de 3-årige yngler Samlet bestandsstørrelse Under antagelse af at ikke-ynglende fugle befinder sig i Danmark Årlig tilvækst Årlig vækstrate 6,6 % 8

9 2. Effekt på skadesomfang på markafgrøder Der foreligger ingen statistik på skadesomfanget forvoldt af grågæs i Danmark. Som et mål for skadesproblematikken kunne man sammenstille antallet af dispensationer givet til lodsejere til at nedlægge skadevoldende grågæs uden for jagttiden. Derved kan man få en fornemmelse af, om der er en sammenhæng mellem skadesomfang og den danske bestands størrelse. Indtil sådan et datagrundlag er tilvejebragt, kan man kun gætte på, om der er en sammenhæng. Internationalt rapporterer stort set alle landene, hvor grågæssene yngler og overvintrer om stigende skadesomfang forvoldt af grågæs. Kun i Holland foreligger der et kvantitativt materiale, der viser, at der er en sammenhæng mellem antal grågæs og omfanget af kompensationer, der udbetales for skader forvoldt af grågæs. Rent hypotetisk må det formodes, at der også er tilsvarende sammenhæng i Danmark, hvorfor en stabilisering eller reduktion af bestanden vil reducere skadesomfanget. Specielt i august kan der lokalt forekomme skader på uhøstede kornmarker, hvilket giver anledning til tab af høstudbytte. Hvis der indføres jagttid i august, kan det forventes at få den betydning, at grågæssene skræmmes væk fra de mindre områder (mindre søer der tjener som hvilepladser) og koncentrerer sig på større søer. Det kan føre til en koncentration af skadesomfanget på nogle færre områder, da grågæs typisk kun flyver få kilometer ud fra hvilepladserne for at søge føde i det omkringliggende landbrugslandskab. 3. Forstyrrelseseffekter Jagt på gæs har en forstyrrende effekt, ikke alene på de gæs, som udsættes for jagt, men også på andre fuglearter i nærheden. Jagtbare arter af vandfugle er særlig følsomme over for jagtlig forstyrrelse, dels fordi de forbinder skudafgivelser med en risiko, dels fordi mange arter er floklevende og derfor er mere forstyrrelsesfølsomme end arter, der optræder solitært. I august forekommer en del vandfugle i danske vådområder; det drejer sig om fugle, der har overstået ynglesæsonen (men sene kuld med ællinger af bl.a. gråand kan stadig forekomme), fugle, der har påbegyndt trækket (bl.a. arktiske vadefugle men også svømmeænder), samt fugle, der fælder (f.eks. knopsvane, havdykænder, dobbeltbekkasin). Jagt på grågås i vådområder i august vil således have en særlig forstyrrende effekt. Konsekvensen af jagt i vådområder i august kan være, at vandfuglene forlader områderne. Derimod kan jagt på grågås udføres på landbrugsarealer i omdrift, f.eks. stubmarker, uden særlig forstyrrelse af det øvrige fugleliv, fordi der ud over grågæs er meget få andre arter, der udnytter disse habitater på det tidspunkt Mulige afbødende tiltag For at undgå forstyrrelse af andre vandfugle i august kan jagt på grågås udføres på landbrugsarealer i omdrift med en passende afstand til vådområder og våde enge, inklusiv kyster. Der er sandsynligvis behov for en buffer på mindst m til vådområder, hvor jagt ikke tillades, for at sikre mod forstyrrelse af vandfugle i vådområderne. Der foreligger imidlertid få undersøgelser af vandfugles reaktion på skudafgivelse på forskellig afstand, og det vil være nødvendigt at tilvejebringe denne viden for at kunne give konkret rådgivning om afstandskrav. En geografisk differentiering af åbning for augustjagt kunne potentielt være en mulighed, men vil kræve en udførlig viden om hotspots for vandfugle i august. Denne viden foreligger ikke på dansk skala, men en kortlægning vil sandsynligvis resultere i en mosaik af områder spredt ud over landet, som 9

10 bliver meget problematisk at håndtere og håndhæve i praksis, også i lyset af, at den sandsynligvis vil ændre sig, hvis der åbnes nye jagtmuligheder. Det kunne være en mulighed at udskyde jagten til midten af august, hvorved man kunne undgå at forstyrre sene kuld af svømmeænder samt visse fældende vandfugle i vådområder. Jagtstart i anden halvdel af august vil fortsat forårsage forstyrrelse af vadefugle og de tidligst ankommende svømmeænder på træk. Blandt de tre anførte muligheder for rumlig eller tidsmæssigt afbødende tiltag forekommer forslaget om kun at tillade jagt på landbrugsarealer i omdrift og med en bufferzone til vådområder som den mest oplagte mulighed. Den kan også have den positive sideeffekt, at jagt kan udføres med henblik på at skræmme gæssene bort fra følsomme afgrøder, som f.eks. uhøstede kornmarker. 4. Samspil med AEWA s forvaltningsplan for grågås I regi af Vandfugleaftalen (AEWA) er det besluttet at arbejde for en international forvaltningsplan for den nordvesteuropæiske bestand af grågås. Ønsket er fremsat pga. stigende markskader på landbrugsafgrøder i en række lande, hvor arten yngler og/eller overvintrer. Endvidere er der udtrykt bekymring for artens påvirkning af naturlige økosystemer og stigende risiko for birdstrikes i visse lufthavne, bl.a. Kastrup. I oktober 2017 afholdes den første internationale workshop, hvor repræsentanter for landene (ni lande), nationale og internationale NGO er samt eksperter mødes for at diskutere målsætninger og tiltag, der kan komme i anvendelse for at nå målsætningerne. Da det endnu er uafklaret, hvad der konkret kan opnås enighed om, er det for tidligt at udtale sig om, hvorvidt en åbning af jagt i august i Danmark vil være i tråd med de internationale anbefalinger. Hvis landene kan opnå enighed om at bruge jagt som forvaltningsredskab til f.eks. at stabilisere bestandens størrelse, kan augustjagt være et middel til at øge afskydningen. Andre mulige jagtlige tiltag kan være en bedre organisering af jagten inden for de eksisterende jagttider. Hvis jagt skal bruges som forvaltningsredskab på bestandsniveau, betyder det, at der vil blive behov for en international koordinering af jagten for at sikre en bæredygtig bestand med sikker bevaringsstatus. Et sådan adaptivt koncept er opnået for kortnæbbet gås. Det er planen, at den internationale forvaltningsplan for grågås skal forelægges til godkendelse på AEWA s Meeting of the Parties i efteråret 2018, hvorefter planen kan implementeres umiddelbart derefter. Referencer Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox,A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D.,Sunde, P. & Therkildsen, O.R Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Kampp, K. og Preuss, N.O The greylag geese of Utterslev Mose. A longterm population study in an urban setting. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99:

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Σ = i begyndelsen af 1960 erne

Σ = i begyndelsen af 1960 erne TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Projekt Forbedret Gåsejagt Faglige konklusioner og anbefalinger fra afsluttende temadag, Jagtens Hus, den 17. september 2016 AARHUS UNIVERSITET Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE

MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Jesper Madsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering:

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus

Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016 Peter Sunde & Lars Haugaard Institut for Bioscience

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Adaptiv vildt- og naturforvaltning

Adaptiv vildt- og naturforvaltning Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2014 Kevin K.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Erfaringer med dannelse af markvildtlav Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere