Dobbelt regning for sygehusindlæggelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dobbelt regning for sygehusindlæggelse"

Sidsel Brøgger
6 år siden
Visninger:

1 Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Finansiering: Thisted Kommune betaler to gange for samme patient NORDJYLLAND: Når en patient med et brækket ben bliver indlagt i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted og derfra flyttes til ortopædkirurgien samme sted, modtager Thisted Kommune to regninger fra Region Nordjylland. Af Mogens Møller og Ida Smith, central@nordjyske.dk Forklaringen er, at akutmodtagelsen hører under Sygehus Thy-Mors, mens ortopædkirurgien organisatorisk er en del af Aalborg Universitetshospital. Det er en af årsagerne til, at Thisted Kommune i 2013 havde en budgetoverskridelse på ni millioner kroner til medfinansiering af sygehusindlæggelser. Eksemplet fra Thisted er blot et af flere på, at der er noget grundlæggende skævt med den måde, finansieringen af sygehusvæsenet er skruet sammen på. For de regninger, Region Nordjylland sender, er helt efter reglerne. - Afregningsmodellen bygger på nogle mærkelige parametre, som ikke har sammenhæng med de aktiviteter, der foregår på sygehusene. Der er absolut behov for at gennemtænke den kommunale medfinansiering grundigt og finde en bedre måde at skrue tingene sammen på, siger den nordjyske regionsrådsformand Ulla Astman (S), der tillige er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Flemming Møller Mortensen (S), nordjysk folketingsmedlem og sundhedsordfører for sit parti, er enig. - Jeg har hørt en del af den slags historier, og jeg er meget lydhør over for forslag om at gøre det bedre, end det er tilfældet i dag. Jeg ved også, at der er øje for problemet, men at det samtidig er svært at skabe den optimale model, der rummer et incitament for både kommuner og regioner, siger han. Side 4-5

18. december 2015 Den kommunale medfinansiering af sygehusbehandling foregår efter en indviklet økonomisk formel, som selv garvede politikere kan have svært ved at gennemskue.

2 18. december 2015 Den kommunale medfinansiering af sygehusbehandling foregår efter en indviklet økonomisk formel, som selv garvede politikere kan have svært ved at gennemskue.arkivfoto: Bo Lehm Dårlig forretning for kommuner og region regning: Regionsrådsformand mener, at finansieringsmodel har spillet fallit NORDJYLLAND: Hver gang en borger i en nordjysk kommune bliver behandlet på et af landsdelens sygehuse, udløser det automatisk en regning fra regionen til kommunen. Af Mogens Møller, mogens.moeller@nordjyske.dk Det system ønsker den nordjyske regionsrådsformand Ulla Astman (S) ændret, så sygehusindlæggelser ikke længere skal omfatte et direkte økonomisk mellemværende mellem regionen og de kommuner, patienterne bor i. - Afregningsmodellen bygger på nogle mærkelige parametre, som ikke har sammenhæng med de aktiviteter, der foregår på sygehusene. Der er absolut behov for at gennemtænke den kommunale medfinansiering af sygehusbehandling grundigt og finde en bedre måde at skrue tingene sammen på, siger hun. 1,8 milliarder kroner årligt Det drejer sig om ganske mange penge, som de nordjyske kommuner hvert år betaler til driften af de nordjyske sygehuse. I år knap 1,8 milliarder kroner. - I Danske Regioner plæderer vi for, at den kommunale medfinansiering helt bliver afskaffet. Lykkes det ikke, må systemet i det mindste ændres, så det bliver mere

3 retfærdigt, og så regionerne ikke længere skal sende en regning direkte til kommunerne. Hvad staten har af økonomisk mellemværende med kommunerne, er jo i princippet regionerne uvedkommende, siger Ulla Astman. Den kommunale medfinansiering af sygehusbehandling foregår efter en indviklet økonomisk formel, som selv garvede politikere kan have svært ved at gennemskue. Endnu flere - om nogen - har svært ved at se logikken i den måde, afregningen foregår på. Groft sagt er det sådan, at jo flere indlæggelser der er på en regions sygehuse, jo bedre forretning er det for regionen. Der er sat et loft over, hvor mange penge hver enkelt af de fem regioner kan tilkomme i kommunal medfinansiering. Loftet fastsættes af aktiviteterne på regionens sygehuse to år i forvejen. Loftet i Region Nordjylland er i år helt præcist kroner. Mulighed for kassetænkning Hver kommune får af staten tildelt et beløb til betaling af sygehusregningen. Nogle kommuner - blandt dem en del nordjyske - får ikke brugt hele beløbet. Det, de ikke får brugt, snupper staten. I andre kommuner - som eksempelvis Thisted - slår de penge, staten har tildelt, ikke til. Disse kommuner må punge ekstra ud af egen lomme. Men sammenlagt er det ikke hvert år, Region Nordjylland rammer loftet for kommunal medfinansiering. Det betyder, at regionen dels går glip af en mulig indtægt, dels får tildelt en mindre del af den samlede kage i fremtiden. Til gengæld får københavnske sygehuse en stadig større del af den samlede økonomiske kage, fordi antallet af indlæggelser stiger mere, end de gør i Nordjylland.

4 Faktisk kan det bedre betale sig at udskrive og genindlægge en patient end at lade patienten ligge en dag ekstra. Indlæggelser er også en langt bedre forretning for sygehusene end ambulant behandling, som ellers er en langt billigere løsning for samfundsøkonomien. Region Nordjylland bestræber sig i disse år netop på at erstatte indlæggelser med ambulante behandlinger. Det betyder blandt andet, at der bliver nedlagt mange sengepladser på sygehusene. - Det er jo ikke os, der har strikket den finansieringsmodel sammen, som jo rent faktisk betyder en skæv og uretfærdig fordeling af de penge, der gives til driften af landets sygehuse, siger Ulla Astman (S). Prismærker på ydelser Den kommunale medfinansiering udgør 20 procent af den samlede finansiering, som styres efter de såkaldte DRG-takster. Et system, som indebærer, at der er sat er prismærke på hver enkelt ydelse, sygehusene udfører. De resterende 80 procent betales af staten. Kommunerne har været medfinansierende siden kommunalreformens gennemførelse i 2007, da de daværende amter blev erstattet af regioner, hvis vigtigste opgave er at drive sygehusene. I modsætning til amterne har regionerne ikke mulighed for at opkræve skat. Derfor blev der opfundet en ny finansieringsmodel, som også involverer kommunernes økonomi. Tvivlsom gulerod Meningen med at inddrage kommunerne i finansieringen var at animere dem til at yde en forebyggende indsats, så færre får brug for at komme på sygehus. - Man kan vel godt sætte et spørgsmålstegn ved, om det har haft den tilsigtede virkning. Det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på. Gevinsten af forebyggelse hentes jo også typisk på længere sigt, konstaterer Simon Andersen, der er kontorchef i Region Nordjyllands afdeling for sundhedsøkonomi.

5 - Set ud fra et regionalt synspunkt er finansieringsmodellen heller ikke ligefrem et incitament til at omlægge fra indlæggelse af patienter til ambulant behandling, tilføjer han. Regionsrådsformand Ulla Astman er fuldstændig enig. - Vi bliver jo nærmest straffet for blot at udføre de opgaver, der forventes af os. Hvis vi øgede aktiviteten, ville vi blive belønnet for det. Det holder altså ikke, fastslår hun. Medfinansiering Driften af de danske sygehuse koster rundt regnet 100 milliarder kroner årligt. Det er regionerne, der står for driften, men staten og kommunerne der betaler, idet regionerne ikke kan opkræve skatter. Staten betaler hovedparten af regningen for sygebehandlingerne. Prisen for hver enkelt behandling er fastsat efter listepriser, de såkaldte DRG-takster. Den resterende del, som kommunerne bidrager med, får kommunerne af staten. Hvis kommunerne bruger flere end de penge, de er tildelt, må de selv punge ud. Hvis de bruger færre, beholder staten differencen. Den kommunale medfinansiering er opfundet for at animere kommunerne til at udføre forebyggende arbejde, så færre indlægges på sygehuse. Virkelighedens verden har afsløret, at finansieringsmodellen resulterer i nogle skævheder, der sandsynligvis var tilsigtet, da modellen blev strikket sammen. For eksempel er det en bedre forretning for et sygehus at udskrive og hurtigt genindlægge en patient, end det er at lade patienten ligge en dag ekstra på sygehuset for at komme til hægterne. Det kan også betyde ret store beløb for en kommune, hvordan et sygehus er organiseret. Eksempelvis sparer kommunerne i Himmerland syv-otte millioner kroner årligt, efter at Sygehus Himmerland er fusioneret med Aalborg Universitetshospital, idet der nu udelukkende er tale om interne overflytninger. Kommunerne modtager derfor kun regning

6 for én indlæggelse. Tidligere fik de regning for to indlæggelser, når en patient eksempelvis blev overflyttet fra Hobro til Aalborg. Selv om staten gerne vil have regioner til at omlægge fra indlæggelser til ambulant behandling, er det en dårlig forretning for regionerne at gøre det. En indlæggelse kan udløse op til kroner i kommunal medfinansiering. Ved ambulante besøg er der et loft på 1442 kroner.

Relaterede dokumenter

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni