Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser. Peter Ramsing Psykoterapeutisk overlæge Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Risskov

Transkript

1 Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser Peter Ramsing Psykoterapeutisk overlæge Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Risskov 1

2 Grundlæggende udgangspunkter Spiseforstyrrelser er selv- reguleringsforstyrrelser Den spiseforstyrrede adfærd og forvrængede kropsopfattelse kan ses som en konkretisering af følelsesf lelses-og sanselivet og har som baggrund en manglende udvikling af mentaliseringsevnen En forståelse i overensstemmelse med Skårderud, Sommerfeldt & Fonagy (2012) 561 ED 878 normale kontroller 2

3 Udgangspunkt fortsat Clausen et al, 2011, viser, at en af nøglefaktorerne, som adskiller patienter med spiseforstyrrelser fra normale kontroller, er forskellen i evnen til interoceptiv opmærksomhed. En forbedret evne til interoceptiv opmærksomhed kan være central i remissionen af spiseforstyrrelser især AN. 561 ED 878 normale kontroller 3

4 Den levede krop Alle menneskelige erfaringer er primært kropslige Der findes ingen bevidsthed som ikke har sit begrebsmæssige udgangspunkt i sansemotoriske erfaringer Kroppen lever før den oplever (Merleau-Ponty 1945), og det er denne levende enhed, der danner resonansbund for oplevelsens mangfoldighed. 4

5 Kroppen objektificeres Kroppen fungerer metaforisk, men anorektiske patienter oplever ikke den symbolske kommunikation via kroppen som metaforisk, men snarere som en konkret realitet. Denne konkretisering strukturer oplevelser og reaktioner ved at tingsliggøre dem. De ubeskrivelige og uhåndgribelige aspekter af (sanse) oplevelser som følelser, sansninger, stemninger, indtryk, relationer, ideer og abstraktioner forsøges kontrolleret som objekter i den materielle verden. Det svarer til at følelser (og de andre beskrevne tilstande) kun kan håndteres ved handling og det opleves ikke som nok med forståelse og given udtryk. Anorektiske patienter kan opleve kroppen i dens konkrete form med kropsform, soliditet, substans, vægt, smag, lugt og temperatur. Den mere uhåndgribelige og flygtige del, som hører kroppen til, som emotioner og tanker der udspringer fra kropslige sansninger har anorektiske patienter meget svært ved at mærke og give verbale udtryk. Dette begrænser evnen til psykologisk indsigt og refleksion. 5

6 Centrale begreber Psykisk ækvivalens jeg er følelsen/tanken for virkeligt Pretend mode som-om tilstand pseudomentalisering for uvirkeligt Self-agency selvhandlekraft herunder det teleologiske niveau/modus resultat er lig med intention 6

7 Behandling Behandlingen måm indeholde både b at arbejde med regelmæssig og tilstrækkeligt spisemønster, kropsarbejde og udvikling af mentaliseringsevnen. 7

8 Mentalisere kroppen et bud på behandlingsstrategi Det at mentalisere kroppen betyder at stimulere til at patienten undersøger hendes eller hans konkrete oplevelse med kroppen og maden og forbinde det med følelses-, tankemæssige og relationelle erfaringer for at kunne oversætte det til et sprog som reflekterer både den fysiske krop som en realitet og som en metafor for sindet (Skårderud & Fonagy, 2012) 8

9 Individuel behandling AN voksne (som kombineres med Mestringsgruppe) Før behandling Fase 1 Fase 2 Fase 3 Aftale om mad og vægtøgning Opbygning af alliance Udvikling af mentalisering Reducering af symptomer - vægtøgning Relation mellem AN og normal udvikling Krop og psyke gruppe afslutning eller andre grupper - Reflekteret tænkning Anorektisk tænkning Der arbejdes med at gøre spiseforstyrrelsen egodyston især ved AN Reducere livstruende, ødelæggende og selvforstærkende spiseforstyrrelses-symptomer Hvad betyder spiseforstyrrelsen for relationen både til sig selv og andre? 9

10 Behandling af Bulimia Nervosa BN korttidsgruppe + kostvejledning.10 gange med dobbeltsessioner, først kropsgruppe, så samtalegruppe. Fokus påøget forståelse af BN, at forandre spisemønstret og begrænse overspisninger og kompenserende adfærd. Hvad ligger bag? Efter dette Afslutning, Krop og Psykegruppe eller Anden gruppeterapeutisk gruppe 10

11 B-BAT Basic-Body Awareness Therapy Balance, frihed, nærvær. Fra den synlige til den usynlige øvelse! 11

12 Begreber ved behandling med B-BAT Relation til midtlinje = inbalancering Relation til underlag Kroppens bevægecentrum Åndedræt Flow Mentalt nærvær 12

13 Krop og Psyke gruppe en kombination af behandlingsmetoder Kropsøvelser B-BAT Modificeret gruppeanalytisk psykoterapi Mentaliseringsbaseret forståelse og dele af MBT terapi Del af en fasebehandling med fortsat behov for symptommestring 13

14 Krop og Psykegruppe 8 deltagere som har/har haft AN eller BN 2 timer hver uge Fysioterapeut og gruppeanalytiker(psykiater/psykolog) 9 måneders forløb for den enkelte Patienterne vejes ved sekretær forud for mødet mindst en gang om måneden

15

16 Krop og Psykegruppe Indledende siddende øvelse Fokusrunde Arbejde med kroppen BAT øvelser primært Samtale: fokus både påspiseforstyrrelse, psykologiske mønstre, relationer og samspillet her og nu i gruppen, udvikling af mentaliseringsevnen og forståelse for spiseforstyrrelsens funktion. Afsluttende runde med fokus til næste gang og valg af kropsøvelse

17 Centrale principper fra gruppeanalysen 1. Figur og grund 2. Resonans måden at være i relation påi gruppen 3. Forskellige kommunikationsniveauer 4. Faseudvikling i gruppen 5. Idealet eller det mål gruppen stræber efter 1. Diskussion af spisning forhold til forældre eller kæreste. 2. Forhold til autoriteter (forældre) indblandet i diskussion om vægt og spisning. 3. Hvem er den mest syge? Jeg er ikke såsyg som hende mekanisme i syndebuksdannelse. Er det her en gruppe for mig? 4. Sammenligning af kroppen maver der snakker måder at klæde sig på måder at sidde på. Hvad sker der når vi arbejder struktureret med det? 5. Kommer frem i glimt kræver mere moden gruppe for at være i det eksempel fra anden gruppe (Istiden) 1 Mille deling af samvær til skilsmissebarn. I VAG hvad er normalt at spise eller reaktioner i forhold til kærester. 2. Louise skal præstere i gruppen ellers vil jeg nedgøre hende. Overføringsrelation. Gør det gør som den gode gruppedeltager vreden kommer oprøret og bevidstgørelsen af at det er den samme relation som til far. 3: reaktion i gruppen fantasien om hvad der kunne ske når hun ikke er der men mere den måde hun ikke kan være til stede på enten fylde det hele eller være helt tilbagetrukket i larmende tavshed. Hun er ikke adskilt ikke sig selv. Noget af denne kommunikation sker nonverbalt og eventuelt med kropslige reaktioner vil gåfor ikke at fået angstanfald bliver og kommer gennem det. 5. Svært at beskrive arketyper, arkaisk sprog eksemplet med: Istiden og jeg er mæt nu læs artiklen i Matrix. 17

18 Forskellige måder at være i relation på 18

19 Principper fra MBT mentalisering af Matrix bruges modificeret Diskuter gruppen grundigt imellem sessioner Tag vare på åbningsfasen af gruppen Etabler en åben refleksion påprocessen i gruppen i den sidste tredjedel af gruppen Inviter til balanceret mentaliserende turtagning Skift frem og tilbage mellem eksterne og interne interpersonelle begivenheder Stop destruktive emotionelle eskaleringer Engager gruppemedlemmerne i at udforske begivenheder Hold et åbent sind i forståelsen af, hvad der sker og afstå fra at komme med komplicerede metaforer og fortolkninger (Karterud 2011)

20 Dobbeltheden

21 Udfordringen med patienter i teleologisk modus Når barnet kommer til det punkt i udviklingen, hvor intentionalitet kan holdes i sindet kan det opleve og relatere sig til hans eller hendes behov/ønsker og intentioner som mentale og følelsesmæssige begivenheder udenat omsætte dem til handling. I vores kliniske arbejde kender vi, hvor hårdt det er at arbejde med de patienter, som ikke kan holde intentionalitet i sindet, men som har behov for at evakuere det igennem en fysisk handling. Vores forsøg påat hjælpe dem med at containe og reflektere over deres behov og længsler (desire) kan ses som om vi vil udslette deres grundlæggende oplevelse af selvhandling fordi det stadig er sådirekte koblet til handling en fortsættelse af det teleologiske niveau for selv-handling.

22 Litteraturliste Sigmund Karterud: Constructing and Mentalizing the Matrix. Group Analysis (2011) vol. 44, no 4. p Kroppens fænomenologi. Maurice Merleau-Ponty. Det lille Forlag Loa Clausen & Jan H. Rosenvinge & Oddgeir Friborg & Kristian Rokkedal: Validating the Eating Disorder Inventory-3 (EDI-3): A Comparison Between 561 Female Eating Disorders Patients and 878 Females from the General Population. J Psychopathol Behav Assess (2011) 33: Finn Skårderud, Bente Sommerfeldt og Peter Fonagy: Den reflekterende kroppen. Mentalisering og spiseforstyrrelser. (2012) Mellanrummet, Nordisk Tidsskrift för Barn-och Ungdomspsykoterapi. (2012), 26: 6-21.