Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land"

Transkript

1 X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse kort udgave 1 Xx Århus Kommune

2 Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse kort udgave Forfatter og udgiver Århus Kommune Konsulent COWI Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat befolknings- og erhvervsvækst 4 Fremtidige udviklingsbehov 6 En by i bevægelse og en god by for alle 8 Byomdannelses- og fortætningsområder 10 Byvækst i nye byer og større byvækstarealer 12 Byvækst ved eksisterende byer 14 Strategi for trafi k 16 Strategi for det åbne land 18 Agenda 21 20

3 Ny strategi for byudviklingen og det åbne land Som hovedby i Vestdanmark er det vigtigt, at Århus er parat til den udvikling, vi står overfor. Mange unge ønsker at flytte til Århus for at få en uddannelse. Mange i alle aldre ønsker at bo i eller tæt på Århus. Og der er gode muligheder for at skabe nye arbejdspladser i Århus. Det er desuden vigtigt, at Århus har attraktive rammer for udvikling af landsdelsfunktioner som Århus Universitetshospital i Skejby, den nye bydel på De Bynære Havnearealer og erhvervshavnens nye containerterminal. Byrådet har med forslag til Planstrategi 2008 lagt en overordnet og langsigtet strategi for byens og det åbne lands udvikling frem til debat. Der er tale om en overordnet ramme for udviklingen, som skal sikre, at Århus fortsat kan vokse og samtidig være en velfungerende og attraktiv by, hvor vi både tænker nyt og bevarer de kvaliteter, vi kender. Forslaget til Planstrategi 2008 er første skridt på vej mod en ny kommuneplan, som forventes vedtaget endeligt i 2009, og som bliver det grundlag, udviklingen i byen og det åbne land skal tilrettelægges efter. I tråd med Århus Kommunes målsætning om tidlig borgerinddragelse har fællesrådene, interessenterne i det åbne land og en ekstern følgegruppe med forskellige interessegrupper i Århus Kommune medvirket til at forme forslaget til planstrategi. Byrådet håber, at forslag til Planstrategi 2008 vil blive godt modtaget og være med til at sætte gang i en indholdsrig debat om byens og det åbne lands udvikling. 3 Ny strategi for byudviklingen og det åbne land

4 Fortsat befolknings- og erhvervsvækst Strategien bygger på en ambition om fortsat vækst Byrådet har valgt et ambitiøst mål om, at Århus skal vokse med i størrelsesordenen arbejdspladser, studiepladser og boliger svarende til ca flere indbyggere allerede i perioden frem til Byrådet ønsker gennem planlægningen at skabe rammerne for, at byen kan vokse og udfylde sin rolle som Vestdanmark hovedby. Det er mindre vigtigt, om udviklingen kommer en smule før eller senere. 4 Fortsat befolknings- og erhvervsvækst

5 Århus som vækstcenter i Østjylland Udviklingen i Danmark kendetegnes af vækst i Østjylland og på Sjælland navnlig omkring Århus og København. Flere indbyggere Århus Kommune har de sidste mange år fået flere indbyggere. Udviklingen skyldes især Århus mange uddannelsestilbud. Århus vokser, fordi mange unge flytter til for at uddanne sig, og lidt færre flytter fra kommunen, når uddannelsen er slut. En del bosætter sig i nabokommunerne efter endt uddannelse. Flere arbejdspladser Århus er også centrum for kraftig vækst i antallet af arbejdspladser. De sidste 12 år har væksten været højere i Århus Kommune end i hovedstadsområdet. Det er primært byerhverv (forretningsservice, sundhed, detailhandel, kultur, hoteller og restauration mv.), der er vokset, mens antallet af arbejdspladser i produktionserhverv har haft beskeden vækst eller er gået tilbage. 5 Fortsat befolknings- og erhvervsvækst

6 Fremtidige udviklingsbehov Behov for flere boliger Når indbyggertallet vokser, er der behov for at bygge mange nye boliger, hvis det skal gøres lettere at fi nde en bolig for de mange, der foretrækker at bo i eller tæt på Århus. Flere unge og ældre giver behov for flere boliger til mindre husstande. Endelig vil den løbende stigning i velstanden generelt give behov for større og mere veludstyrede boliger. Hvor mange boliger, der præcist vil blive behov for eller hvor hurtigt kan ikke forudsiges præcist. Det vil afhænge af konjunkturerne, tilflytningen, fødselstal, udvikling i familiemønstre mv. Men meget peger i retning af, at boligbehovet vil vokse. Flere unge og flere ældre På samme måde som i resten af Danmark vil der efter alt at dømme blive relativt flere ældre i Århus Kommune fremover. På grund af Århus storbytilbud, erhvervsvækst og uddannelsesmiljøer vil der formentlig også blive relativt flere unge. Flere studerende Århus Universitet har som mål at udvide antallet af studiepladser i Århus med inden for år. Flere studiepladser vil få flere unge til at flytte til Århus, og det vil medføre øget befolkningstilvækst. Det mener århusianerne Som baggrund for planstrategien er der gennemført en undersøgelse af borgernes boligønsker og holdninger til det åbne land. Sådan vil århusianerne gerne bo Hvis århusianerne frit kunne vælge, ville et stort flertal blive boende i Århus helst i forstæderne uden for Ringgaden eller i bymidten. De foretrukne boligformer er ældre eller nyere villaer, og i nogen grad rækkehuse og lignende. Tilfredsheden med boliger afhænger først og fremmest af boligens størrelse, og af nærhed til skov og grønne områder. 6 Fremtidige udviklingsbehov

7 Drømmene om en bolig afspejler sig ikke direkte på boligmarkedet her og nu. Når man faktisk skal flytte, bliver drømmene set i sammenhæng med økonomi, det faktiske boligudbud mv. De 10%, som har konkrete flytteplaner, nævner følgende årsager til at flytte som de væsentligste: Ønsket om en større bolig, familiesituation og ønsket om at bo mere naturskønt. Selv om mange ville bo i villa eller rækkehus, hvis de frit kunne vælge, er der i praksis flere, som vælger en lejlighed. De grønne områder og naturen har høj prioritet Det grønne og naturen har stor betydning for borgerne i Århus Kommune især tæt på boligen. Halvdelen af borgerne bruger det lokale grønne område mindst 1 gang om måneden. Marselisborgskovene benyttes af 21% af borgerne mindst 1 gang om måneden og er dermed det mest velbesøgte enkeltområde. De fl este kommer i de grønne områder for at opleve naturen, dyrke motion, nyde stilheden og være sammen med andre. Hovedparten foretrækker skove og kyster med parker og anden natur som det næstmest populære. 7 Fremtidige udviklingsbehov

8 En by i bevægelse og en god by for alle være fokus på særlige behov hos disse og andre grupper samtidig med at sammenhængskraften i samfundet bevares og der ikke skabes ubalancer, ghettodannelser m.v. Byudviklingen skal sigte på, at det fysiske miljø i sig selv bliver socialt optimalt. Det skal ikke mindst ske ved at modvirke tendenser til opdeling af byen i velstillede og mindre velstillede områder. Herunder skal der satses på mangfoldighed i boligudbud og funktionssammensætning i såvel eksisterende som nye byområder. En god by er en miljømæssigt bæredygtig by Byudviklingsstrategiens hovedprincipper Byudviklingsstrategien hviler på Århus Kommunes overordnede vision om, at Århus skal være en by i bevægelse og Århus skal være en god by for alle. I sammenhæng hermed skal Århus være en social og miljømæssig bæredygtig by samt en sund by, og Århus skal naturligvis også være en økonomisk bæredygtig by. En god by er en socialt bæredygtig by Århus er lige som andre storbyer kendetegnet ved relativt mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hjemløse og udstødte, handicappede og andre med særlige behov. Når byen udvikler sig, skal der Århus skal indrettes, så byens energi- og ressourceforbrug ikke bliver større end nødvendigt. Derfor må bosætningsmønstret, placering af nye virksomheder mv. være relativt koncentreret. Byomdannelse og byfortætning skal sikre, at en stor del af byudviklingen sker ved en mere intensiv anvendelse af eksisterende byområder. Et centralt mål er kortere transportafstande og bedre muligheder for at bevæge sig med kollektiv transport, på cykel eller til fods. Som et vigtigt element skal byudviklingen generelt indrettes sådan, at nye byområder så vidt muligt kan betjenes med letbaner- og nærbaner, og områder omkring stationer skal udnyttes effektivt. En god by er en sund by Byudviklingen skal fremme mulighederne for at leve sundt. Sundhed handler om størst mulig, fysisk, psykisk og socialt velbefi ndende om gode levevilkår og sund livsstil. Byudviklingen skal således understøtte en 8 En by i bevægelse og en god by for alle

9 Byvækstmodel Ny by og større byvækstarealer Principper fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by. Der skal blandt andet gives gode muligheder for at bevæge sig i det offentlige rum og for at dyrke motion og idræt. Dette kan eksempelvis ske via et trafi ksystem, der gør cykelturen frem for bilturen til det nemme og sunde valg, og via udbygning af stier i de bynære landskaber til gåture, motionsløb mv. En økonomisk bæredygtig by Som landsdelens største by har Århus særlige forudsætninger for at klare sig i den globale konkurrence med andre store byer. Væksten i vidensøkonomien er i høj grad knyttet til de store byer, hvor der er undervisning og forskning med høj grad af specialisering og bredde. Erhvervslivet kan rekruttere medarbejdere med specielle kompetencer, og der er adgang til et vidt forgrenet net af samarbejdspartnere, erhvervsrådgivere m.v. Århus Kommune skal fortsat sikre gode bymæssige rammer for udvikling af byens undervisnings- og forskningsmiljøer og virksomheder i videns- og oplevelsesøkonomien. Som eksempel vil De Bynære Havnearealer danne en attraktiv ramme for fremtidig erhvervsudvikling. Og en udvidelse af Århus Universitet og udbygning af Århus Universitetshospital i Skejby vil sammen med havnen og City danne et stærkt, sammenhængende miljø bundet sammen af en fremtidig letbane. Byudviklingen indebærer også, at den offentlige service i Århus Kommune løbende udvikles og omstilles. I forbindelse hermed tilstræber kommunen den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Ny by eller større byområde Større regionalt erhvervsområde By Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Trige Let- og nærbane Station Lisbjerg Harlev Sabro Årslev Hasselager Solbjerg Tilst Brabrand Stavtrup Holme Tranbjerg Spørring Mårslet Elev Chr.bjerg Hasle Åby Viby Højbjerg Vejlby Skejby Beder Malling Hårup Risskov Skåde Lystrup Løgten Skødstrup Hjortshøj Egå Studstrup Skæring 9 En by i bevægelse og en god by for alle

10 Byomdannelses- og fortætningsområder Nyt liv og større tæthed i eksisterende byområder Byomdannelse og byfortætning har længe været et vigtigt element i byudviklingen i Århus. Blandt eksemplerne er Musikhusområdet, Centralværkstedsarealet og senest den kommende, nye bydel på De Bynære Havnearealer, hvor de første byggerier er på vej. Byomdannelsesområderne vil spille en vigtig rolle i fremtidens byudvikling. De giver grundlag for at skabe flere centralt beliggende boliger, herunder boliger til flere unge og ældre. Byomdannelsesområderne bliver tillige en vigtig nøgle til fremtidens erhvervsudvikling, som forventes at blive båret af fortsat vækst i byerhvervene, udvikling af byens uddannelsesinstitutioner, kultur- og oplevelsestilbud m.v. Byrådet peger på 24 områder, som er videreført fra Kommuneplan 2001 og fortsat vurderes som mulige byomdannelsesområder. Samtidig er der udpeget 8 nye områder som mulige byomdannelsesområder. Mange af områderne ligger centralt og vil være attraktive til mange forskellige former for bymæssige anvendelser. Det gælder fx De Bynære Havnearealer, Godsbanearealerne og Århus Sygehus på Randersvej og Tage Hansens Gade. Rummeligheden i byomdannelsesområderne er stor. Det vurderes, at der kan bygges ca. 3 mio. etagekvadratmeter. Det svarer eksempelvis til i størrelsesordenen boliger, arbejdspladser og en 10 Byomdannelses- og fortætningsområder

11 Byomdannelsesområder Eksisterende og nye større udvidelse af byens kultur- og oplevelsestilbud. Ud over byomdannelse indgår det i byudviklingstrategien, at flere byområder med fordel kan gøres tættere og udnyttes bedre end i dag. En tættere by vil begrænse stigningen i trafi kmængden og understøtte mulighederne for kollektiv trafi k (fx nærbane og letbane) og for gående og cyklende transport. Tættere byggeri kan rigtigt udformet give bybilledet et løft og skabe et mere varieret boligmarked i bymidterne i de fritliggende bysamfund og centrale områder i det sammenhængende byområde. Som et forsigtigt skøn vurderes det, at byfortætning kan bane vej for i størrelsesordenen boliger over en årig periode. Byomdannelsesområderne og byfortætning vil spille en vigtig rolle i fremtidens byudvikling, men byomdannelsesområderne og byfortætningen har ikke tilnærmelsesvis kapacitet til at rumme hele den fremtidige byudvikling i Århus Kommune. Hertil kommer, at det er vanskeligt at tidsplanlægge byomdannelsen. Byomdannelsesområderne er ofte præget af komplicerede ejerforhold, og nogle få tilbageværende virksomheder kan fx på grund af støj forhindre at omdannelsen går i gang. Derfor er der også et stort behov for at inddrage nye arealer i kanten af byen til byvækst. Eksisterende og planlagt by, Kommunepla Byomdannelsesområde, Kommuneplan 20 Nyt byomdannelsesområde Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station Sabro Årslev Harlev Spørring Hårup Trige Elev Lystrup Lisbjerg Vejlby Skejby Tilst Risskov Chr.bjerg Hasle Brabrand Åby Stavtrup Viby Højbjerg Hasselager Holme Skåde Tranbjerg Løgten Skødstrup Hjortshøj Skæring Egå Studstrup Mårslet Beder Solbjerg Malling 11 Byomdannelses- og fortætningsområder

12 Byvækst i nye byer og større byvækstarealer Byvækst i nye byer og større byvækstarealer som hovedstrategi Parallelt med byomdannelse og byfortætning vil der være behov for et betydeligt udlæg af nye arealer til byvækst. Hovedforslaget til byvækststrategi i et langsigtet perspektiv er baseret på, at væksten primært skal ske ved etablering af helt nye byer i lighed med Lisbjerg og ved at inddrage nogle få større byvækstområder i tilknytning til eksisterende byer. Forslaget indebærer, at byvæksten fremover i hovedtræk fordeles ligeligt mellem den nordlige, den vestlige og den sydlige del af kommunen. Mod nord foreslås byvæksten ud over Lisbjerg som det største byvækstområde placeret i en ny by ved Elev og som større byvækst ved Skødstrup-Løgten. Byvækstarealerne er knyttet til den nye mortorvej og understøtter letbane- og nærbanesystemet. I den vestlige og mellemste del af kommunen foreslås en ny by øst og nord for Harlev og et større byvækstareal ved Årslev. Disse områder ligger centralt placeret ved motorvejskrydset og understøtter muligheden for en letbane mod vest. Syd for områderne ligger naturområderne langs Århus Å, Brabrand Sø og Årslev Engsø, og der er mulighed for direkte stiforbindelser gennem naturområderne til centrum. Som et nyt strategisk velbeliggende areal til landsdelsfunktioner indeholder strategien et større område ved Framlev. Området er tænkt udlagt som udviklingsområde for virksomheder eller andre funktioner med behov for central trafi kal beliggenhed. Herudover foreslås et større byvækstareal i Tilst. Arealet er højtbeliggende og danner grænse mod den lavtliggende grønne kile mellem Tilst og Skejby. Udnyttelse af arealet forudsætter anlæg af en ny vej fra Herredsvejs forlægning til Viborgvej. Mod syd foreslås en udvikling i to nye byer syd for den planlagte og besluttede vej mellem Bering og Beder. Ud over at understøtte den planlagte vej vil byerne styrke grundlaget for Odderbanen. Hvordan byerne banebetjenes skal undersøges nærmere. Århus Havn har stor vækst i omsætningen. Strategien peger derfor på en udvidelse mod sydøst i form af et nyt havneafsnit, der kan rumme såvel færgeaktiviteter som containeraktiviteter. Modellen for byvækst i nye byer og større byvækstområder har stor rummelighed. Det er vurderet, at der er plads til i størrelsesordenen op til boliger. Byvæksten vil blive fordelt med boliger i det 12 Byvækst i nye byer og større byvækstarealer

13 Byvækstmodel Nye byer og større byvækstarealer nordlige område, boliger i det vestlige område og boliger i den sydlige del af kommunen. De nye byer planlægges med eget vejnet forbundet med den overordnede infrastruktur. De nye byer tænkes opbygget med en tæt bymidte opbygget om et knudepunkt for letbane eller anden kollektiv transport og med butikker, service, kulturtilbud og arbejdspladser. Der vil være mulighed for en varieret udbygning med tætte bebyggelser i de centrale dele af den nye by og mere åbne bebyggelser væk fra centrum. Byerne får et betydeligt antal arbejdspladser som følge af den lokale efterspørgsel samt moderne byerhverv. De nye byer vil i startfasen være afhængige af servicetilbud i den eksisterende søsterby. Men efterhånden som de udbygges, vil byerne kunne få egne skoler og andre servicefunktioner. Det større befolkningsgrundlag vil samlet set give mulighed for at tilføre hele området nye former for tilbud inden for fx service, sundhed, kultur og undervisningstilbud. En udvikling baseret på vækst i nye byer som bærende element kræver en længere omstillingsfase. Ligesom i Lisbjerg vil det tage tid at forberede en konkret byudvikling. Byrådet vil lægge vægt på, at beboerne i de omkringliggende bysamfund inddrages grundigt i processen frem mod de endelige planer og engageres i opbygningen af de nye byer. På kort og mellemlangt sigt skal byvæksten derfor fortsat hovedsagelig ske som planlagte afrundinger i de ubebyggede rammeområder og perspektivområder i Kommuneplan Eksisterende op planlagt by Perspektivareal Perspektivareal der udgår Ny by Nyt erhvervsområde Ubebygget erhvervsområde Ubebygget byområde Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Harlev Sabro Årslev Hasselager Solbjerg Tilst Brabrand Stavtrup Tranbjerg Trige Holme Spørring Lisbjerg Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station Mårslet Elev Chr.bjerg Hasle Åby Viby Højbjerg Vejlby Skejby Beder Malling Hårup Risskov Skåde Lystrup Hjortshøj Egå Skødstrup Løgten Skæring Studstrup 13 Byvækst i nye byer og større byvækstarealer

14 Byvækst ved eksisterende byer Alternativt forslag - byvækst ved eksisterende byer Som alternativ til forslaget om udvikling i nogle få nye byer og større byvækstarealer er der udarbejdet en byvækstmodel, hvor byvæksten også på lang sigt primært sker i mange små områder som lag uden på eksisterende byområder. Kun Lisbjerg og Elev indgår som større nye byvækstområder i modellen. Langt hovedparten af byvæksten er placeret i den nordlige del af kommunen. Byvækst i eksisterende byer kan overordnet betragtes som en fortsættelse af de senere års byvækst. Fordelene ved vækst i eksisterende byer er, at byvækstarealerne kobles på den eksisterende lokale infrastruktur, skoler og andre service- og kulturtilbud, og at 14 Byvækst ved eksisterende byer

15 Alternativ langsigtet byvækststrategi Vækst ved eksisterende byer de mange mindre byvækstarealer giver en fleksibel model, hvor væksten løbende kan tilrettelægges efter behov og efterspørgsel. Ulemperne ved modellen er, at den spredte byvækst kan medføre afledte problemer og investeringsbehov i lokalsamfundet og på det eksisterende vejnet, som kan være utilstrækkeligt til den øgede trafi k. Samtidig vil der være en begrænset udnyttelse af Beder-Bering vejen på grund af få velegnede byvækstarealer i den sydlige del af kommunen. De spredte byvækstområder i udkanten af eksisterende byer vil være vanskelige at betjene med kollektiv trafi k og understøtter ikke let- og nærbanerne. Derudover kan de tilførte byvækstarealer i udkanten af byen afskære naboområderne for udsigt og kontakt med det åbne land. Endelig har modellen mindre kapacitet end hovedalternativet. Modellen med byvækst i tilknytning til eksisterende byer har en samlet rummelighed på i størrelsesordenen boliger (inkl. byggemulighederne i Kommuneplan 2001) fordelt på ca boliger i det nordlige område, ca boliger i det vestlige og mellemste område og ca boliger i den sydlige del af kommunen. Eksisterende op planlagt by Perspektivareal Perspektivareal der udgår Nyt byvæstareal Nyt erhvervsområde Ubebygget erhvervsområde Ubebygget byområde Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Harlev Sabro Årslev Hasselager Tilst Brabrand Stavtrup Tranbjerg Trige Spørring Lisbjerg Holme Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station Elev Chr.bjerg Hasle Åby Viby Højbjerg Vejlby Skejby Hårup Risskov Skåde Lystrup Hjortshøj Egå Skødstrup Løgten Skæring Studstrup Mårslet Beder Solbjerg Malling 15 Byvækst ved eksisterende byer

16 Strategi for trafik Byrådets strategi for trafi k og infrastrukturudbygning har flere elementer. Århus skal som Vestdanmarks hovedby knyttes op på en overordnet infrastruktur, der binder byen effektivt sammen med omverdenen. Byen og dens udvikling skal indrettes, så transportbehovet minimeres. Det betyder, at mulighederne for at erstatte biltrafi k med kollektiv trafi k og cykel- og gangtrafi k skal fremmes, og at byudviklingen skal udnytte ledig kapacitet på vejnettet og spille sammen med større investeringer i infrastrukturen. Endelig skal infrastrukturen udvikles, så den understøtter byudviklingen og matcher stigningerne i trafi kken. De mere principielle sammenhænge mellem byudviklingsstrategi, trafi k og infrastrukturudbygning har allerede været beskrevet i de foregående afsnit om byvækst og nye byer, byomdannelse og bæredygtighed. Mere konkret forventes der at være særligt fokus på følgende: Etablering af Ring 3 Ringforbindelsen består af Djursland-motorvejen, Den Østjyske Motorvej fra Bering til Søften, og den kommende Bering-Bedervej. Ring 3 bliver en højklasset ringvej, som giver god tilgængelighed til de nye byer og større byvækstarealer, som stort set alle er lokaliseret ved eller tæt på ringvejen. Ring 3 vil desuden give god forbindelse mellem byområder for eksempel mellem de nordlige og sydlige bydele og aflaste byens indre vejnet. 16 Strategi for trafi k

17 Trafikstruktur Ny by eller større byområde Større regionalt erhvervsområde By Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Opgradering af de større indfaldsveje og ringvejene Skov Større sø og hav En opgradering vil være nødvendig som følge af de generelle trafi kstigninger og byvæksten, der vil øge trafi k- ken ind mod centrum, mod havnen og mellem bydelene. Placeringen af nye byer og større byvækstområder i den nordlige, vestlige og sydlige del af kommunen forventes at fordele den stigende trafi k ligeligt på stort set alle større indfaldsveje. Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Hovedbane Let- og nærbane Trige Spørring Hårup Løgten Skødstrup Hjortshøj Studstrup Etablering af letbane og effektivisering af busnettet Station Lisbjerg Elev Lystrup Skæring En letbane forventes at blive et effektivt og miljøvenligt alternativ til biltrafi k på de hårdt belastede dele af vejnettet. 1. etape omfatter en sammenbinding af Odderbanen og Grenåbanen med et letbanesystem mellem City og Lisbjerg. Desuden vil busnettet kunne effektiviseres i form af et forstærket stambus- eller metrobusnet. På kort sigt vil allerede igangsatte initiativer omkring busprioritering i de centrale bydele og på indfaldsveje fortsætte. Harlev Sabro Årslev Tilst Brabrand Stavtrup Chr.bjerg Hasle Åby Vejlby Skejby Viby Højbjerg Risskov Egå Fremme af cykeltrafikken Hasselager Holme Skåde Tranbjerg Byrådet har i 2007 vedtaget en cykelhandlingsplan for Århus Kommune, og planens initiativer, herunder et samlet hovedrutenet, skal indarbejdes som en del af kommuneplanens samlede trafi kstruktur. Både eksisterende og nye primære cykelruter kan udgøre vigtige dele af den trafi kale betjening af fremtidige byområder. Solbjerg Mårslet Beder Malling 17 Strategi for trafi k

18 Strategi for det åbne land 1. Mere og bedre natur i Århus Der skal skabes mere natur og bedre kvalitet i naturen i Århus Kommune. Der skal derfor udarbejdes en naturkvalitetsplan, som anviser, hvordan naturbevarelse og genopretning gennemføres i Århus Kommune. Der skal ligeledes sikres sammenhængende naturområder, og agerlandets naturindhold skal forbedres. Endvidere skal der ske en bedre formidling af, hvad der kan ses og opleves i det åbne land i Århus Kommune. 2. Mere skov i Århus Byrådet ønsker, at anvendelsen af det åbne land sker lige så velovervejet som udviklingen i byerne. Dette kommer blandt andet til udtryk i strategiens syv indsatsområder og i en målsætning om, at de grønne kiler mellem byerne holdes fri for byvækst, så der fortsat er korte afstande mellem by og det åbne landskab. Strategiens syv indsatsområder er: Byrådet vil videreføre målet om mere skov i Århus Kommune. Hvor de nye skove skal anlægges vil blive fastlagt i kommuneplanen, men princippet vil være at bynær skov og skov, der beskytter grundvandet, bliver prioriteret højt. 3. Mere vand i landskabet Der skal være mere vand og vand af bedre kvalitet i landskabet. Målet skal blandt andet realiseres ved genopretning af nye naturområder i lighed med projekterne for Årslev og Egå Engsø. 4. Bedre adgang til de bynære landskaber Der skal planlægges et sammenhængende stinet, som giver adgang til de bynære landskaber og naturområderne. Og omkring de fritliggende bysamfund og de nye byer skal der i samarbejde med borgerne udarbejdes planer for friluftslivet. 18 Strategi for det åbne land

19 Det åbne land Natura 2000 område Muligt vådområde Naturnetværk Bynært landskab 1,5 km undersøgelseszone for friluftsliv 5. Rent drikkevand til flere århusianere By Skov Sikring af rent drikkevand til et Århus med flere indbyggere er en stor udfordring. Derfor er de nye byvækstområder som hovedregel placeret uden for følsomme grundvandsområder. I strategien indgår desuden mål om fortsat at nedbringe vandforbruget, og der skal fx arbejdes med vandbesparende løsninger. Større sø og hav Spørring Hårup Løgten Skødstrup 6. Kulturarven vigtig historie for nutiden Trige Lisbjerg Elev Lystrup Hjortshøj Studstrup Skæring Kulturarven i det åbne land og i byerne er vigtige værdier at bevare, udvikle og synliggøre. Områder med synlige historiske spor fortæller således om væsentlige træk i samfundsudviklingen og livet i Århus Kommune. Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer er grundlaget for en målrettet beskyttelsesindsats. 7. Fremtidens landbrug Harlev Sabro Årslev Tilst Brabrand Chr.bjerg Hasle Åby Vejlby Skejby Risskov Egå Byrådet vil i den videre planlægning samarbejde med landbruget, de grønne organisationer m.v. om mulighederne for at fi nde egnede områder til fremtidens meget store landbrug. Samtidig inddrages landbruget i et samarbejde om at skabe mere og bedre natur i Århus Kommune. Hasselager Stavtrup Holme Tranbjerg Viby Højbjerg Mårslet Skåde Beder Solbjerg Malling 19 Strategi for det åbne land

20 Agenda 21 Visionerne for et bæredygtigt Århus udspringer af Århus Kommune i det 21. århundrede fra Siden har udfor dringen været at sikre at visionerne udmøntes. Det sker bl.a. med Planstrategi 2008, hvor der især er fokus på, hvordan byen og det åbne land kan planlægges, så vi fremmer en bæredygtig udvikling. Inden for de 5 emner, hvor kommunerne ifølge planloven skal opstille bæredygtighedsmål, indeholder strategien følgende hovedpunkter: 1. Fremme af bæredygtig byudvikling Hovedambitionen i Planstrategi 2008 er at bane vej for, at Århus fortsat kan udvikle sig og at byen indrettes efter bæredygtige principper, så byens energiforbrug, miljøbelastning mv. minimeres. De væsentligste principper for Århus udvikling som bæredygtig by er at Århus Kommune fortsat vil satse på, at byområder, der har mistet deres tidligere betydning (fx De Bynære Havnearealer), omdannes og får nyt liv, at levende byområder med lokale service-, kultur- og fritidstilbud, lokale arbejdspladser og blandede boligtyper skal fremmes, at der planlægges for indførelse af letbaner i Århus som et nyt miljøvenligt og energibesparende transportsystem, at nye områder til by på bar mark skal placeres så tæt på byen, som andre hensyn giver mulighed for, så mulighederne for at cykle og bruge kollektiv transport forbedres, at større byudviklingsområder så vidt muligt placeres, hvor der er nærhed til de nuværende nærbaner eller en kommende letbane. at der ikke skal være mulighed for at opføre store indkøbscentre i udkanten af byen, som vil tiltrække trafi k fra et stort område, at fi ngerbystrukturen i Århus fastholdes, så der overalt er korte afstande fra byen til de åbne landskaber. 2. Mindskelse af miljøbelastningen og ressourceforbruget Principperne om bæredygtig byudvikling med tæthed, blandede anvendelser, lokal service og let- og nærbaner vil skabe en byudvikling, der er mere energibesparende og mindre ressourceforbrugende end en mere spredt by baseret på biltrafi k alene. Energibesparelserne handler bl.a. om at begrænse mængden af drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning. 20 Agenda 21

21 Ressourcer handler også om adgang til rent drikkevand i en fremtid med mange flere indbyggere i Århus. Derfor er stort set alle byudviklingsområder, som Planstrategi 2008 peger på, valgt så de ligger uden for sårbare drikkevandsområder, og der skal bl.a. arbejdes videre med vandbesparelser m.v. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed Planstrategi 2008 indeholder et forslag om et sammenhængende net af natur, som vil forbedre betingelserne for vilde dyr og planter. Århus Kommune har overtaget en række opgaver fra Århus Amt på det grønne område. Når disse opgaver kan ses og løses i en helhed sammen med de opgaver, kommunen havde i forvejen, vil det give bedre muligheder for at realisere målene om mere natur i Århus Kommune. Frem over er det bl.a. Århus Kommunes opgave at planlægge nye skovområder og nye områder, hvor naturen kan genskabes. Årslev og Egå Engsø er gode eksempler på dette. 4. Inddragelse af borgere og erhvervsliv Århus Kommune vil fortsat lægge stor vægt på, at borgere og interessegrupper i vidt omfang involveres, når større planer og projekter er under udvikling. Planstrategi 2008 er bl.a. blevet til under en proces, hvor fællesrådene, som repræsenterer lokalområderne i Århus Kommune, Det grønne Råd og en bredt sammensat følgegruppe har været med. Måden, Århus Kommune samarbejder med borgerne på, er beskrevet i Århusmodellen for borgerinddragelse. 5. Fremme af samspil på tværs af aktivitetsområder Planstrategi 2008 er blevet til gennem et samarbejde mellem forskellige magistratsafdelinger i Århus Kommune og gennem samarbejde med en række forskellige interessegrupper i Århus. Det brede samarbejde har været værdifuldt som grundlag for udarbejdelsen af en planstrategi med et bredt og afvejet sigte. Arbejdet med virkeliggørelse af planstrategiens mange elementer vil indebære opretholdelsen af en række samarbejdsfora for deltagere med forskellig baggrund, som tilsammen kan bidrage til helhedssyn og synergi på tværs af sektorerne. Om Agenda 21 Begrebet Agenda 21 udtrykker en ny dagsorden om bæredygtighed i det 21. århundrede, som blev vedtaget af FN i Målet med Agenda 21 er, at skabe en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde egne behov i fare. Derfor handler Agenda 21 om de væsentligste globale udfordringer for menneskeheden. Den globale opvarmning affødt af udledningen af drivhusgasser er et aktuelt eksempel, hvor der er behov for at nationale og lokale myndigheder, virksomheder og borgere hver yder deres bidrag. Århus Kommunes lokale Agenda 21 er Århus Kommunes lokale bidrag til en bæredygtig udvikling. 21 Agenda 21

22

23 TRYK Silkeborg Bogtryk A/S OPLAG 3.000

24 Offentlig høring Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse er fremlagt til offentlig høring i perioden 5. september 2007 til 2. november Materialet består af i alt 3 hæfter: Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse Cases Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Det første er hoveddokumentet. Det næste, Casehæftet giver nogle eksempler på visionære projekter som evt. skal medtages i den videre planlægning samt en bruttoliste vedrørende aktuelle forslag om anvendelse af landzonearealer til byudviklingsformål. Det sidste er en kort udgave et resumé af hoveddokumentet. Debatforum på internettet På Århus Kommunes hjemmeside kommune er der oprettet et digitalt debatforum. Forslag og synspunkter Alle borgere inviteres til at fremkomme med forslag og synspunkter pr. brev, eller som indlæg i det digitale debatforum. Breve og s mærket Planstrategi og Agenda 21 sendes så de er Århus Kommune i hænde senest 2. november 2007 til: Teknik og Miljø Rådhuset 8000 Århus C Workshops I samarbejde med konsulentnetværket Strong Bright Hearts og Frit Oplysningsforbund udbydes tre workshops med tre forskellige temaer: Bæredygtighed, Byliv og Bolig. Tid og sted mv. vil blive annonceret i dagspressen. Se mere om arrangementerne på Den videre proces Når den offentlige høring er gennemført vil de indkomne forslag og synspunkter blive vurderet og indgå i Byrådets beslutningsgrundlag om den endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse. Dette vil ske i begyndelsen af Herefter skal der udarbejdes et Forslag til Kommuneplan 2009, som mere detaljeret følger op på de valgte strategier. Forslaget til Kommuneplan 2009 fremlægges i offentlig høring i vinteren 2008/2009. Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2009 forventes at ske i efteråret Kontaktperson Thomas Balle Kristensen Teknik og Miljø Rådhuset 8000 Århus C Tlf.: tbk@mag2.aarhus.dk teknikogmiljø@aarhus.dk

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

!!! #$% &!' &'# & #,+* # #$4 + 5&'&!&5'&!&5'&-' &!' +) *+ # !  # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# #$ %$%! !"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK BILAG 3 - NYE REVIDEREDE HOVEDSTRUKTURTEKSTER: NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK Lisbjerg og Nye perspektivarealer Udviklingen af den nye by ved Lisbjerg og Nye skal op i gear frem mod 2030.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien

Læs mere

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Orientering og debat Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Forslag til tillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej)

Læs mere

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 2. marts 2018 Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Byråd har vedtaget en Udviklingsplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan

Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan 2019-2031. 1. Bynære erhvervsområder omkring Nykøbing Forslag om nyt bynært Erhvervsområde nord for Randersvej Guldborgsund Kommune oplever i stigende

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser

Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Side 1 af 12 Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Konklusion Dette notat indeholder en kort redegørelse om forløbet af den dialog med Mårslet, Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Til Aarhus Byråd via Magistraten fra MTM Dato 18. november 2015 Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Redegørelse for kommunens grundsalg i 2014

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Kommuneplantillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej) Brendstrup Skovplantning

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Arealudvikling Aarhus

Arealudvikling Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 10. oktober 2012 Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grundsalg i 2011 og salgspriser for kommunens grunde i 2012 1. Resume

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Notat om forslag om ændret anvendelse af arealer indenfor de gældende kommuneplanrammer

Notat om forslag om ændret anvendelse af arealer indenfor de gældende kommuneplanrammer Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring Bilag 10 Rev. 21. marts 2017 Side 1 af 5 Notat om forslag om ændret anvendelse af arealer indenfor de gældende kommuneplanrammer Konklusion Dette notat indeholder

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse, herunder opsamling på debatfasen. 1. Resume

Indstilling. Endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse, herunder opsamling på debatfasen. 1. Resume Indstilling T Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. februar 2008 Endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 og Agenda 21- redegørelse, herunder opsamling på debatfasen Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Emner til Planstrategi 2018

Emner til Planstrategi 2018 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Boligprognosen for årene

Boligprognosen for årene Boligprognosen for årene 2014-2021 Side 1 af 8 1. Principper Boligprognosen for årene 2014-2021 er en prognose 1 for fordelingen af boligbyggeriet de kommende 8 år på lokalsamfund/ skoledistrikter, men

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Udtalelse. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Århus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri

Udtalelse. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Århus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2007 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Opkøb af jord Strategi og finansiering 1. Konklusion I udtalelsen redegøres for den

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Indledning Forslag til Kommuneplan 2017 har være i offentlig høring i perioden 14. juni - 4. september 2017.

Indledning Forslag til Kommuneplan 2017 har være i offentlig høring i perioden 14. juni - 4. september 2017. Forslag til Kommuneplan 2017 Opfølgning på offentlig høring Indledning Forslag til Kommuneplan 2017 har være i offentlig høring i perioden 14. juni - 4. september 2017. Sammen med forslag til Kommuneplan

Læs mere

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem

Læs mere