RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN ÅR

Transkript

1 RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser Anorexia Nervosa Bulimia Nervosa Anorexi med bulimi Atypiske spiseforstyrrelser Forekomst af spiseforstyrrelser Definition af risikoadfærd for spiseforstyrrelser Kriterier for risikoadfærd for spiseforstyrrelser Risk Behaviour for Eating Disorders-8 Stikprøve år 2000 konklusioner Risikofaktorer Tidlig opsporing af risikogrupper Identifikation af spiseforstyrrelser og risikoadfærd Spiseforstyrrelser - følgevirkninger og mortalitet Se signalerne v/ Mette Waaddegaard, Speciallæge i psykiatri, ph.d. Statens Institut for Folkesundhed

2 EPIDEMIOLOGI 50-75% af unge piger har været på slankekur Skelne mellem almindelig og risikoadfærd KONTINUERT SPEKTRUM Normal adfærd? Mellem ¼-½ af unge danske piger angiver at de hyppigt: Undgår fedende mad og er på slankekure Dyrker hård motion for at tabe sig Trøstespiser, har ædeflip Er meget optagede af tanker om mad Får skyldfølelser efter at have spist Normal kropsopfattelse? Mellem 1/3-1/2 af unge danske piger angiver at de hyppigt: Føler sig fede og ulækre Er utilfredse med sig selv Er bange for at tage på i vægt Prøver at regulere deres vægt Sygdoms-adfærd? 14% er hyppigt bange for ikke at kunne stoppe med at spise 14% hyppigt det er nødvendigt at holde en stram diæt eller ritualer 17% kan bedst lide at maven er tom 36% har prøvet at sulte sig (9% hyppigt) 7% har prøvet at kaste op (1% hyppigt) 15% har benyttet slankepiller/pulvere (4% hyppigt) Kontinuum af sårbarhed - Bevægelser mellem slankeadfærd og spiseforstyrrelser Fælles kerne i et kontinuum - Kognitivt, emotionelt og adfærd SPEKTRUM HYPOTESEN Grad og art: Sundhedsoptaget, spise sundt Slankekur, føle sig tyk Tvangsmæssige slankekure og spisevaner Sygdomstilstande

3 FÆLLESTRÆK VED SPISEFORSTYRRELSER Overdrevet og intenst ønske om at tabe sig Angst for fedme, og forstyrret kropsopfattelse Fanatisk optagethed af mad Frygt for at miste kontrollen over spisningen ANOREXIA NERVOSA Fastholder ekstreme restriktioner Taber sig vha. sult og motion Fantaserer om mad Ekstremt undervægtige (<= 85% af normalvægt) Menses ophørt i mindst 3 mdr. BULIMIA NERVOSA Spiseanfald (mindst 2/uge i 3 mdr.) Ekstreme vægtregulationer: opkastninger, faste, afføringsmidler, slankepiller Mister kontrol over spisningen (spisetrang, skyld og skamfølelse) Vægtsvingninger, oftest normalvægtige ANOREXI MED BULIMI Op mod 40% af personer med anoreksi har også bulimisymptomer med overspisning efterfulgt af ekstreme vægtregulationer som opkastninger og/eller afføringsmidler ATYPISKE SPISEFORSTYRRELSER Svarer ikke til det fulde billede Atypisk anoreksi: feks. vægttab mindre end 15%, eller bevaret menstruation Atypisk bulimi: feks. færre opkastninger og spiseanfald, eller små mængder af mad FOREKOMST AF SPISEFORSTYRRELSER af alle danske kvinder i 2001, år, har spiseforstyrrelser (2,5%) Risikoadfærd: ca. 27% af unge danske, år, har en adfærd med 5,6 gange større risiko for senere at udvikle spiseforstyrrelser ( piger/kvinder mellem år) årige piger i DK 2001, punktprævalens estimeret

4 AN: 0,2-0,7% BN: 1,0-2,0% Atyp: 3-5% I alt: 4,2-7,7% DEFINITION AF RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER Adfærd og holdning til krop, vægt, mad og selvværd, der øger: Risiko for at udvikle spiseforstyrrelser Risiko for at udvikle fysiske helbredsproblemer Ledsaget af dårlig trivsel og psykosocial funktion Ikke en sygdom KRITERIER FOR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER - Kropsopfattelse - Vægtkontrol - Spisevaner - Selvværdsfølelse Kropsopfattelse (2 af 3) - Overdrevet optaget af kropsvægt og form - Utilfreds med kropsvægt og form - Frygte at være/blive tyk Vægtkontrol (3 af 6) - Føderestriktioner specielt mht. fedt - Gentagne slankekure - Nødvendigt at kontrollere spisning - Frygte tab af kontrol over spisning - Motionere overdrevent for vægttab - Andre ekstreme metoder til vægttab Spisevaner (3 af 6) - Trøstespisning - Ædeflip - Kronisk restriktivt kalorieindtag - Svingende spisemønster, vægtsvingninger - Dårlig samvittighed ved at spise for meget eller slik - Nyder ikke at spise heller ikke med andre Selvværdsfølelse (1 af 2) - Selvværd afhængigt af kropsvægt og form, samt bekræftelse fra andre - Selvværd og selvtillid forsvinder ved pres/kriser. Uhensigtsmæssige mestringsstrategier

5 RISK BEHAVIOUR FOR EATING DISORDERS-8 RiBED-8 er konstrueret og fundet validt for kvinder med cut off point på 3 Risikoklassificering er stabil Risikoadfærd medfører 5,6 gange øget forekomst af spiseforstyrrelser efter 2 år og 9 mdr. Risikoadfærd er ledsaget af 2,3 gange øget forekomst af psykopatologiske symptomer STIKPRØVE ÅR 2000 KONKLUSIONER National repræsentativ stikprøve viser, at 11% af alle kvinder mellem år i Danmark har risikoadfærd for spiseforstyrrelser Forekomsten er stærkt aldersafhængig Ca. ¼ af kvinder mellem år. Ca. 1/10 af kvinder fra 20 år og op Forekomsten i øvrigt påvirket af: BMI Samlivsstatus Selvvurderet dårligt helbred Langvarig sygdom Forbrug af (receptpligtig) medicin Stress Rygning, alkoholoverforbrug for de unge < 20 år Hash og anden stofmisbrug for alle - Risikoadfærd er et tegn på generel dårlig fysisk og psykisk helbred og trivsel - Identifikation af risikoadfærd og dermed forebyggelse af spiseforstyrrelser er nødvendig - Der er positiv sammenhæng med andre former for risikoadfærd hos de yngste - Tidlig opsporing af risikoadfærd kan ske f.eks. i primær sektor, idet unge kvinder med risikoadfærd føler sig syge end normale og oftere går til læge for at få receptmedicin RISIKOFAKTORER - Prædisponerende - Udløsende - Vedligeholdende Prædisponerende risikofaktorer Sociokulturelle Psykosociale Individuelle: adfærd, biologi, psykologi Generelle for psykopatologi

6 Udløsende risikofaktorer Livskriser Traumer Vedligeholdende risikofaktorer Selvforstærkende fysiologiske Selvforstærkende psykologiske TIDLIG OPSPORING AF RISIKOGRUPPER Overvægtige unge piger Hårdt trænende motionister og idrætsudøvere Personer hvis job er forbundet med vægtkrav Ca. ¼ af almindelige gymnasiepiger med risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser IDENTIFIKATION AF SPISEFORSTYRRELSER OG RISIKOADFÆRD Andre symptomer på Anoreksia Nervosa Obstipation Oppustethed Hurtig mæthed forsinket ventrikeltømning og langsom metabolisme Tør hud Kuldeintolerance Svaghed Træthed (trods højt fysisk aktivitetsniveau) Hårtab Besvimelse Mindsket/ophørt længdevækst ved tidlig præpubertal start Primær eller sekundær amennoré Blå mærker Hyppige frakturer pga. osteoporose/penia Ødemer Andre symptomer på Bulimia Nervosa Mundsår Caries Russel s tegn (sår på knoerne) Svie og smerte i spiserør Brystsmerter Muskelkramper Svaghed Blodige diaréer (laxativ misbrugere) Blå mærker Besvimelse Oligomenorréa

7 Amenorré SPISEFORSTYRRELSER FØLGEVIRKNINGER OG MORTALITET Psykosociale følger: - Depression - Isolation - Koncentrationsbesvær - Sygefravær - Kriminalitet Somatiske skader: - Tandskader - Smerter i GI-tractus - Spytkirtelhævelse - Elektrolytsvingninger specielt kalium - Sammen med vægttab: neuropathi, muskelsvækkelse, rytmeforstyrrelser i hjertet, og nyreskader - Jernmangelanæmi, leukocyto-trombocytopeni, reversible - Lanugobehåring - Hudpigmentering - Sår på knoerne - Hormonelle forstyrrelser: menstruationsforstyrrelser, potensproblemer, fertilitetsproblemer - Osteoporose med øget frakturtendens - Øget cardiovaskulær dødelighed ved undervægt Mellem 6-15 x højere Standard Mortalitets Rate (SMR) hos anoreksipatienter. (17,5 for kvinder med sen debut i 20 erne) I alt i Danmark er SMR: 9,1 for begge køn tilsammen (9 gange højere dødelighed end hos raske i samme alder). I alt dør 15-18% af patienter med Anoreksia Nervosa af sygdommen selv eller af selvmord. SE SIGNALERNE Vægttab/svingninger, overvægt Optagethed af vægt, slankekure og motion Uregelmæssige/restriktive spisevaner Humørsvingninger, social tilbagetrækning, svigtende selvtillid Uspecifikke klager, langvarige sygdomme, medicinforbrug, lægekontakter

8 Traumer, svigt, problemer og stress Misbrug: cigaretter, alkohol, hash og stoffer