Tema: HÅB DE9 INFO NR DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: HÅB DE9 INFO NR. 5 2010 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND"

Transkript

1 DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR Tema: HÅB Skovagervej Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Indgang 65, st.th info@de9.dk

2 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge og handicappede i Midtjylland LEDER Der er sket ændringer i DE9 i løbet af foråret 2010 Af Hanne Tranberg, Formand DE9 foreningen OCD PS LANDSFORENING Depressionsforeningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea DepressionsForeningen, som i mange år har været associeret medlem af DE9, har fået mulighed for være repræsenteret som aktivt medlem. Knud Kristensen, DE9 s formand gennem de seneste år, har ønsket at hellige sig sit Landsformandsskab for Sind. Han bliver efterfulgt af mig, Hanne Tranberg. Jeg repræsenterer DepressionsForeningen i DE9 sammenhæng. Jeg håber, det med tiden også vil lykkes at få en massiv DE9 identitet! Knud Kristensen har heldigvis indvilget i at fortsætte som bestyrelsesmedlem, således at den hidtidige samarbejdslinie kan fortsættes. Forhåbentlig vil disse ændringer vise sig at være til gavn for det fremtidige pårørendesamarbejde! Indenfor vore fokusområder sker der også fremskridt: På landsplan er det offentliggjort, at overlæge, professor Merete Nordentoft fra Bispebjerg Hospital har stået i spidsen for en undersøgelse, som godtgør, at en femtedel af alle med en skizofrenidiagnose kan helbredes, mens yderligere en stor procentdel kan leve et helt normalt liv med den rette medicinering. Formålet med en ny organisering er, at universitetshospitalet skal kunne leve op til både aktuelle og fremtidige udfordringer, krav og forventninger som hele regionens universitetshospital. Det er fortsat meningen, at hospitalet er delt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og et Voksenpsykiatrisk hospital. Den mest afgørende ændring for brugerne synes at være, at afdelingerne skal opdeles efter diagnoser. Dette betyder i princippet, at personalet på de enkelte afdelinger alle kan være specialister i en enkelt diagnose til gavn for patienterne. Bagsiden af denne ordning kan være lidt bekymrende. Vil en sådan grad af specialisering være til ulempe for patienter med dobbeltdiagnose? Den nye organisering af regionens Psykiatritilbud kan ligeledes medføre, at nogle patienter fremover vil blive indlagt langt fra bopæl og familie og dermed have vanskeligheder med at opretholde de sædvanlige sociale relationer under indlæggelsen. Alzheimerforeningen Region Midtjylland har i foråret haft en diger masterplan for modernisering af Århus Universitetshospital, Risskov til høring. Det er interessant læsning. 2 DE9 INFO 2010

3 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE9 2 Leder FORENINGER 20 SINDs Pårørenderådgivning 4 Hvem, Hvad, Hvor i DE9 21 PS LANDSFORENING 5 Rådgivning i Randers, Silkeborg og Odder TEMA 6 Hvor der er håb, er der liv om betydningen af forandring gennem fælles aktivitet 8 At ville livet - om fighteren Cecilie, der har skizofreni 10 Pårørende er fanebærer af håbet Håbet og tålmodigheden er utrolige vigtige, når du er pårørende til én med en psykisk sårbarhed 12 En hyldest til bogen "Lige om lidt af Kirsten Kallesøe 14 Student med ADHD Om Maries vej gennem gymnasiet 16...det er jo en sygdom! Birgittes søster har lidt af depressioner siden barndommen 22 ADHD-foreningen Landsforeningen Autisme OCD-foreningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen Sindslidendes Vilkår INFO Depressionsforeningen PsykInfo Bøger om håb, glæde og det gode liv også når det er svært Nyt fra forskningens verden Om hjerneforskning Håndbog for psykiatribrugere og pårørende 18 Håb - forventninger 3 mødres håb for deres børns fremtid Malet af: Mie Boel Villadsen Forside: Illustrator moif Redaktion: Ansvarshavende redaktør Susanne Bøgh Alders Layout: Proremus Tryk: Chronografisk, Trykt på FSC-mærket papir 3

4 Om DE9 HVEM HVAD HVOR i DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge og handicappede i Midtjylland. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger. Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 8 medlemsforeninger i DE9: SINDs Pårørenderådgivning ADHD-foreningen, Midt-Østjylland Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland OCD-foreningen PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede DepressionsForeningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Sindslidendes Vilkår samt en organisation, der p.t. ikke er aktiv i DE9: Alzheimerforeningen Hvad står DE9 for? Vision Det er DE9s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. Mission Det er DE9 s mission at sikre og fremme det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Psykisk syge og deres pårørende skal forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende, fordi vi tror, det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugernes rettigheder og integritet. Hvor finder man DE9? DE9 er hjemmehørende i Århus. Udover Århus er der aktuelt åben rådgivning i Randers, Silkeborg, Horsens og Odder. Der arbejdes på at etablere tilbud til pårørende i alle kommuner i Region Midtjylland. Læs mere om os på De 9 principper DE9s principprogram hedder: Et helt liv for alle mennesker. Heri fastsættes DE9 s vision, mission, mål og strategier. 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings- og handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere 3. DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forælder eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den professionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi, de befinder sig i, og uanset hvilken aldersgruppe, de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørendearbejde. 4

5 Sekretariatschef i DE9, Susanne Bøgh Alders, bestyrelsesformand i DE9, Hanne Tranberg og daglig leder i Sinds Pårørenderådgivning, Anne Margrethe Gad Jørgsen Cirkus Benneweis gæster parken ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. Arrangementet er et samarbede mellem cirkus og SINDs Pårørenderådgivning OCD-foreningens familiekursus i DE9's lokaler DE9 og SIND s Pårørenderådgivning tilbyder åben rådgivning i Randers: DE9 Randers Vestervold 4 (indgang fra Polititorvet) 8900 Randers Hver mandag kl , den sidste mandag i hver måned kl Henvendelse kan ske uden forudgående aftale. Telefonisk rådgivning i åbningstiden på tlf Silkeborg: Odder: DE9 Silkeborg Mødestedet Hostrupsgade Silkeborg DE9 Odder Frivilligcenter Odder Banegårdsgade Odder Den anden og den sidste onsdag i hver måned, kl Henvendelse kan ske uden forudgående aftale. Telefonisk rådgivning i åbningstiden, på tlf Sidste mandag i hver måned, kl Henvendelse kan ske uden forudgående aftale. Telefonisk rådgivning i åbningstiden på tlf Bemærk: Uden for tidspunkterne for de åbne rådgivninger, kan der rettes henvendelse til SIND s Pårørenderådgivning i Århus, på tlf , mandag-torsdag 11-17, fredag

6 HÅB Hvor der er håb er der liv om betydningen af forandring gennem fælles aktivitet Af Uffe Juul Jensen, Professor i filosofi ved Aarhus Universitet, leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning: Sundhed, menneske og kultur. Sygdom og lidelse er uomgængelige sider af vores liv. På trods af store videnskabelige og teknologiske fremskridt rammes vi fortsat af sygdom. I det moderne samfund vil de fleste gerne have så meget sikkerhed som muligt. Men når vi rammes af sygdom især alvorlig sygdom tager usikkerheden undertiden over, og ofte sætter vi vores lid til håbet. Selv når det ser mest mørkt ud, kan vi håbe, at der viser sig en udvej. Vi støtter os fortsat til det gamle mundheld: Hvor der er liv er der håb. Er der plads til håb i det moderne samfund? Der er nok en del, der har regnet med, at dette med at klynge sig til håbet langsomt ville forsvinde i et moderne samfund præget af videnskab og planlægning. Håb har noget med tillid at gøre. At håbe på en bedring i en situation med kvaler er at have tillid til, at det er muligt at vende situationen til det bedre. Men er tillid ikke også på retur i samfundet i dag? Er vi ikke langsomt ved at overtage en anden idé: at tillid er godt, men kontrol er bedre. Når vi taler om sygdom og lidelse må det vel betyde, at opgaven er at få styr på sygdomsproblemerne i stedet for at klynge sig til håbet om bedring? Når vi sætter tingene op på den måde, får man indtryk af, at håb er noget meget passivt: som at sætte sig tilbage, folde hænderne og overlade tingene til skæbnen. Håb er imidlertid ikke ensbetydende med passivitet, men tværtimod knyttet til aktivitet, tro på og vilje til forandring. Det er ikke svært at finde aktuelle eksempler, som kan illustrere dette. Håbet der næres af fælles indsats Obama blev valgt til præsident i USA bl.a. på grundlag af et budskab om håb. De fleste opfattede ikke hans ord som hule fraser og tom politikersnak. Da han tiltrådte som USAs præsident illustrerede han sit budskab ved i en store tale at henvise til den revolution, som valget af ham til præsident i USA var et udtryk for. Med hans egne ord: en mand, hvis far for mindre end 60 år siden end ikke ville kunne have fået serveret et glas vand på en lokal restaurant, kan nu stå foran jer og aflægge den mest ophøjede ed. Men sin betoning af håb formulerede Obama et modspil til nogle forestillinger eller idealer, der ellers står stærkt i det amerikanske samfund; forestillingen om et samfund, hvor den enkelte kan komme helt til tops, hvis evnen og viljen bare er der. Forestillingen om, at den enkelte er sin egen lykkes smed. Obamas budskab om håb var et opgør med denne forestilling. Håb har at gøre med mulighed for forandring. Håb er knyttet til muligheden for at ændre noget, der måske umiddelbart ser ud som naturens orden, som noget der ikke kan røres ved. De sorte i USA var blevet behandlet som mindreværdige, som mennesker, der i kraft af deres natur og afstamning måtte finde sig i en ringere placering i samfundet end hvide. Men borgerrettigheds-bevægelsen med Martin Luther King i spidsen havde gennem fælles aktioner sat sig op imod denne fordom. Dermed blev det vist, at noget der tog sig ud som ufravigelige betingelser eller skæbne (og måske endda blev opfattet sådan af mange sorte selv) kunne ændres. Og ændringen skete ved menneskers fælles indsats. Håb der knytter sig til videnskabens beregninger og indgreb Man kunne måske få det indtryk, at det er entydigt, hvad håb er. Sådan er det imidlertid ikke. Ofte forstår man noget andet ved håb, som når vi f.eks. håber på en hvid jul eller at renten forbliver lav I Når vi snakker om håb på denne måde, har det noget at gøre med, hvad der er sandsynligt. Ingen kan med sikkerhed vide om renten forbliver lav. Hvis jeg udtrykker et håb om at den forbliver lav, så gør jeg mig tanker om sandsynlighed for at den forbliver lav og sammenholder det med risikoen for, at den vil stige. Her tænker vi i tal og i noget vi kan måle. 6 DE9 INFO 2010

7 Når vi selv eller vore nærmeste rammes af en sygdom, kan vi håbe at sygdommen overvindes. Måske sætter vi vores lid til, at der bliver lavet en ny medicin eller behandling, som gør det muligt at behandle den pågældende sygdom, eller vi kan håbe at forskere bliver så kloge, at det bliver muligt helt at forebygge sygdomme ved at gribe ind i vores biologi. Den aktuelle hjerneforskning og udviklingen af ny medicin til sindslidende er med til at tænde håb hos mange patienter og pårørende. Myndigheder og forskere stiller større krav til afprøvning af ny medicin end tidligere. Det betyder bl.a., at vi bliver klogere på sandsynligheden for at medicinen har positive effekter og på risikoen for bivirkninger. Alt I alt betyder det, at læger, patienter og pårørende får bedre chancer for at tage stilling til værdien af nye behandlinger. Hvis lægen i dag siger, at der er et begrundet håb om at en patient får det bedre med en bestemt behandling, så vil lægen normalt kunne begrunde det ved at lægge nogle undersøgelser og tal på bordet. Der vil kunne siges noget om sandsynligheden for at den enkelte borger får det bedre med den behandling, som er på tale. Det er selvfølgelig et fremskridt. Men ligegyldigt hvor dygtige forskere eller læger bliver, så kan vi ikke alene sætte vores lid til deres indsats med ny medicin og nye behandlinger. Håb og brugerbevægelse Psykiatribrugere og deres pårørende vil også i fremtiden have brug for et håb, som er bundet sammen med deres egne kræfter og fælles indsats Selv om man er i behandling - inden for eller uden for hospitalets mure så lever man et liv med sig selv, andre brugere, familie netværk etc. Man har en dagligdag, som kan være bedre eller ringere, og som kan ændres til det bedre gennem fælles indsats. Her er vi ikke henvist til spekulationer, men kan støtte os til kendsgerninger. Brugerbevægelsen blandt psykiatribrugere og deres pårørende har haft en afgørende indflydelse på psykiatrien, vore institutioner og den almindelige holdning til sindslidende medborgere gennem de seneste ca. 40 år. Gennem fælles indsats har man vist, at forandring er mulig. Man har i praksis tændt håb helt på linje med det håb, som borgerrettighedsbevægelsen tændte i USA for afroamerikanere og som Obama talte så lidenskabeligt om. Vi har brug for forskning på alle områder. Også medicinsk forskning om de problemer, vi kan have med vores sind. Men vi kan ikke deponere alt vort håb til sandsynlige fremskridt her. Det mest grundlæggende håb er det, der er knytte til menneskers erfaringer med, at de i fællesskab kan forbedre livet, også når det opleves sværest. 7

8 TEMA At ville livet Jeg er mor til tre piger. Josefine på 30, Cecilie på 26 og Kirstine på 24 år. Jeg vil her skrive om fighteren Cecilie, der har skizofreni. Af Elin Suhr Mikkelsen Cecilie har malet Fugl Fønix. Som symbol på håbet, halmstrå som bliver til et neg. Symbol på at ville livet. Symbol på at selv om livet bliver anderledes, er der livskvalitet forude. En anden livskvalitet men ikke nødvendigvis dårligere. Cecilie har altid været en glad pige. Sprællevende, i klæd ud tøj, med sang og musik. Gode venner og veninder. Meget omsorgsfuld overfor andre. Klæbehjerne efter sin far. Optaget af film, malerier og klaver og så lige salsa undervisning på en ferie i Frankrig. Og vi andre stod og ønskede, at vi også var sprunget op på scenen. Det er min datter på 26 år. Hun har også en psykisk lidelse, har skizofreni som en del af sit liv. Ungdommens lidelser Lidelsen har altid været Cecilies følgesvend. Hun kan ikke huske andet, som 8 årig fandt hun ud af, det ikke var alle der havde det sådan, hun holdt det tæt ind til kroppen. Hun vidste, hun havde noget, andre ikke havde. I folkeskolen og på gymnasiet blev lidelsen mere og mere påtrængende, og hun lærte en del psykologer og psykiatere at kende. Og de havde mange bud til hende. Dog flest bud på depression og meget forskelligt medicin blev anbefalet. Lokalpsykiatrien Cecilie læste Arabisk på universitetet. Hammerdygtig, topkarakterer. Samtidig med at hun havde det meget dårligt. Hun kom under Lokalpsykiatrien da hun var 22 år. Men heller ikke her var der den store hjælp at hente. Efter et år måtte hun selv insistere på at blive indlagt. Havde gentagne gange sagt til sin behandler i Lokalpsykiatrien, at hun havde skizofreni. Diagnosen Cecilie nåede at blive dybt psykotisk før indlæggelsen på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Her var der meget dygtige fagfolk, der tog hånd om hende. Hun fik den skizofreni diagnosticeret, som hun selv havde fortalt om. Diagnosen var en stor lettelse. Endelig, endelig fik hun den hjælp hun skulle have. Personalet var meget dygtigt, og da jeg også blev taget alvorlig, var det som om et åg Faktaboks om OPUS: OPUS er et tilbud om intensiv psykosocial behandling til unge med psykoselignende symptomer, og hvis den unge ønsker det, også til de nærmeste pårørende. Navnet OPUS er lånt fra musikkens verden. OPUS er således ikke en forkortelse, men en betegnelse der er valgt for at afspejle initiativtagernes ønske om øget samspil mellem de forskellige parter, der er involveret i behandling af og støtte til yngre mennesker med psykose. 8 DE9 INFO 2010

9 blev taget af mine skuldre. Cecilies indlæggelse varede 4 måneder, og på trods af, at jeg blev inddraget, var jeg dybt ulykkelig. Sorgen Det var en sorg / stor krise, da min datter var meget syg. Den drøm hun havde omkring sit liv blev slået i stykker og dermed også min drøm på min datters vegne. At vinke farvel til hende ved indlæggelsen er noget af det hårdeste, jeg har oplevet i mit liv. Min lille pige. Der var ikke så mange jeg kunne tale med det om. Det samme oplevede mine to andre døtre. Jeg fandt et par gode veninder som lyttede uden at komme med en masse råd. Gav mig lov til bare at være, græde og snakke. Åbenhed i systemet Der skete det fantastiske ved indlæggelsen, at jeg som mor blev inddraget. Hidtil var jeg mere eller mindre blevet kigget skævt til, og skulle ikke blande mig. Frustrerende både for min datter og mig. Jeg var magtesløs. Min datter og jeg har et tæt forhold til hinanden, og hun var og er meget åben omkring sin lidelse. Vi havde begge brug for åbenhed i systemet også i forhold til mig som pårørende. Håbet og kampen Efter indlæggelsen var Cecilie tilknyttet OPUS i 2 år og er nu igen i Lokalpsykiatrien. Denne gang i et andet område, og denne gang er det bare rigtig godt. Hendes behandler fortsatte, hvor OPUS slap. Jeg har altså oplevet både en positiv og en negativ side af psykiatrien. I OPUS er en del af behandlingen at netværket er inddraget. Og derigennem kunne jeg hjælpe min datter men også mig selv. Vi fik begge at vide: Det bliver bedre. Og derigennem kom håbet igen, det hungrer man efter som pårørende. Og håbet bliver større og større. Cecilie kæmper og holder fast i livet. Hendes kamp smitter af på min kamp. Hun vil livet. Hun bevarer håbet. Og det gør jeg også. Vi skal ikke acceptere at blive affærdiget som pårørende. Med mindre vores barn, forældre, søskende ikke ønsker vores inddragelse. Mor og datter I dag er Cecilies og mit forhold et normalt mor-datter forhold. Hun har ikke brug for mig på samme måde som før. Det har også været en proces for mig. Vi var meget tæt på hinanden, da Cecilie havde det sværest, og nu skal jeg trække mig I takt med, at hun har fået det bedre og bedre, er det en stor glæde. Mange har hjulpet mig, men den største hjælp kom fra min datter selv. Håb forude Jeg vil så gerne give dette budskab videre. At uanset hvor smertefulde tingene er, uanset hvor langt nede man er, er der altid håb forude. At vi som pårørende skal bevare håbet. Det kan være en stor kamp, men selv om der kun er et lille halmstrå, skal vi holde fast i det. For mig var viden, indsigt, samarbejde med behandlere det rigtige. Men der er ingen facitliste over, hvad der er det rigtige at gøre, når ens kære har en psykisk lidelse. Hjælp til selvhjælp Jeg vil anbefale alle at søge hjælp. Professionel hjælp når det er nødvendigt. Men også at tage imod de tilbud om hjælp frivillige organisationer tilbyder. Som pårørende vil vi altid have en bekymring i sjælen. Det er der ikke noget forkert i, men vi kan med hjælp fra andre få gjort denne bekymring mindre. Jeg er frivillig i Sinds Pårørende rådgivning. Arbejder en dag om ugen med at rådgive andre pårørende. Jeg ved, jeg er med til at gøre en forskel. Ved jeg hjælper andre med at komme videre i deres liv. Nogen gange er en samtale i telefonen nok. Andre gange er der behov for personlige samtaler ude hos os. Og igen andre gange er der brug for at blive tilknyttet en af de mange grupper, SINDs Pårørende har for pårørende. 9

10 TEMA Pårørende e af HÅBET Håbet og tålmodigheden er utrolig vigtige, når du er pårørende til én med en psykisk sårbarhed. Af Dorte Nielsen, næstformand i PS Landsforening pårørende til spiseforstyrrede Husk tålmod er en dyd! Tålmodighed er den mest håndgribelige. Jeg husker tydeligt, hvordan min farmor i min ungdomstid, hvor der var fart over feltet i mit liv og tingene helst skulle have været sket i går, ofte sagde til mig Husk tålmod er en dyd!. Dengang syntes jeg, det var en gang sludder, men årene har lært mig at se, at tålmodigheden er en gave og en dyd, og at det kan være et bærende element i de nære relationer mellem mennesker. Når det handler om at være der og give omsorg for et menneske, som lider af en sygdom og især en psykisk lidelse, så ved jeg i dag, at noget af det vigtigste er tålmodighed. Ikke altid fare frem og ordne, sige og gøre en hel masse. Den virkelige styrke ligger i at kunne læne sig tilbage og med ro i sindet blot være opmærksomt til stede. Lytte, afvente og støtte din kære, som har det svært. Nogen har en stor tålmodighed boende i sig, men andre skal lære den tålmodighed at kende. For mig er det nødvendigt at have en indsigt og forståelse for et område, førend jeg kan udvise tilstrækkelig tålmodighed. Men min tålmodighed er dybt afhængig af, at jeg kan se et håb. Men hvad er håbet? For mig er det ikke kun en begejstret forestilling om dét, der skal komme. Håbet er en livsindstilling af en åndelig eller sjælelig dimension og er forbundet med et indhold, der er konkret og har et mål. Det er en tro på, at der kan ske forandringer hos den enkelte, så negative ringe brydes, og der skabes et bedre liv. Men det er også en tro på, at der kan ske forandringer i vores værdiopfattelse, og at Danmark kan blive et bedre sted at være også for dem som har ondt i sindet. Håbet er et lys i mørket, et lys der holder håbløsheden fra døren. Håbet er det, som gør mig i stand til at se lyst på tilværelsen, også når jeg møder modgang. Den holder mig i live og gør mig i stand til at udholde, modstå, ønske og tro og kæmpe for alt hvad jeg har kært. Der findes en vej til livet og glæden I PS Landsforening - pårørende til spiseforstyrrede er det bærende element, faktisk håbet, og vores formulerede mission er ganske enkel vi vil vise de pårørende og de, som lider af en spiseforstyrrelse, at der findes en vej til livet og livsglæden. For nogen kan det være rigtig svært at tro på, at der er en vej ud, men den er der altid. Derfor er det så vigtigt, at vi pårørende holder fast i håbet, for det er dét, som skal give gejsten til at komme videre og få os til at se muligheder. Vi kender det godt den stemme inde i os selv, der fortæller os, at det nok skal gå. Vi skal nok klare det her. Kort sagt, vi håber på det bedste. 10 DE9 INFO 2010

11 r fanebærer Når man er psykisk sårbar, skal man have hjælp til at finde håbet Hos den som er psykisk syg, kan det være rigtig svært at finde frem til håbet, fordi alt er kaos og følelsen af at sidde i et dybt sort hul er så altoverskyggende. Derfor skal mennesker med en psykisk sygdom have hjælp til at genfinde gejsten, håbet og det positive ved livet. Det kan være krævende og ensformigt, fordi håbet er så skrøbeligt. Men her er der ingen bedre til at finde håbet frem end nære pårørende. Det er os som kender den psykisk sårbare bedst, og derfor er det naturligvis også os, som bedst kan finde ind og motivere den syge med positive oplevelser og interesser fra tidligere i livet. Vi ved, hvad der har betydet noget særligt for den psykisk sårbare, og vi har de bedste forudsætninger til at finde frem til, hvad det er som gør, at den psykisk syge holder fast i livet på trods af alt. Når vi har fundet frem til den lille del af lyst til livet, så kan vi være med til at stimulere og styrke den del og disse tanker, så det positive får en større plads i bevidstheden hos den psykisk sårbare. Håbet som drivkraft til forandring Da min datter havde det værst, og i perioder var svær at komme i kontakt med, var jeg meget bevidst om, at finde positive ting frem, ting som interesserede hende, og det var tydeligt at mærke på hende, at det skabte en positiv genkendelse inde i hende, som var med til at give næring til hendes håb og tro på, at tingene kunne blive anderledes. Her var jeg eksperten. Som den nære pårørende vidste jeg, hvilke interesser hun havde, og hvad der tidligere betød noget særligt for hende. Helt praktisk gjorde jeg det, at jeg kunne sidde og fortælle om nogle gode fælles oplevelser det kunne bringe et forsigtigt smil frem på hendes læber, og nogle gange puttede hun sig forsigtigt ind til mig og følte en smule tryghed og håb. Jeg lavede også et lille fotoalbum til hende, hvor jeg udvalgte billeder fra noget, som jeg vidste, havde givet hende en glæde, og senere da hun fik det lidt bedre, var hun selv med til at udvælge flere billeder til sin mappe. Det var nogle gode stunder, hvor vi fik snakket om forskellige gode oplevelser, og der er ingen tvivl om, at det var med til, at give hende et håb og en længsel efter et mere frit liv. På den måde blev håbet også en drivkraft for hende, hvor hun fik modet til at forandre noget til det bedre. Men det tog tid, og min store udfordring var at gentage og gentage de positive ting, fastholde håbet og udvise tålmodighed, for jeg ville så gerne befri hende for alle de negativt bekræftende tanker om sig selv og befri hende for den indre smerte og pinslerne fra den selvskadende adfærd men dét arbejde var det kun hende selv, som kunne udføre. At være fanebærer er en særlig tillidsfuld og æresfyldt opgave, og derfor er jeg stolt over at være fanebærer af håbet. Håbet er der alle steder og kan finde ind i selv de mindste sprækker. Lad der være håb så længe der er liv. Lad os håbe, at fremtidens Danmark vil udvikle sig til et sted, hvor der er en større forståelse og respekt for, at alle har noget at byde på. 11

12 TEMA En hyldest til bogen Lige om lidt af Kirsten Kallesøe Lad det være sagt med det samme. Jeg kan ikke være en objektiv anmelder på Kirstens bog Lige om lidt. Jeg skylder Kirsten en stor tak for alt den støtte, gode brugbare råd og indsigt hun gav mig omkring min datter, da min datter havde det rigtig rigtig svært i lange perioder over flere år. Jeg er en stor beundrer af Kirsten. Hendes mod. Hendes vilje. Hendes dybe respekt for andre mennesker, uanset om de er sårbare eller ej. Af Dorte Nielsen, næstformand i PS Landsforening pårørende til spiseforstyrrede Hun deler gerne sine erfaringer med andre. Erfaringer som ikke kun vedrører spiseforstyrrelser, men også andre psykiske lidelser. At Kirsten Kallesøe har en ganske særlig viden og kompetence, som vi andre kan have stor gavn af, fandt jeg ud af i sommeren 2003, hvor min første mail til Kirsten lød: Hej Kirsten, Jeg var til møde i en nystartet gruppe pårørende til spiseforstyrrede, her fik jeg en kopi af dine svar på nogle spørgsmål omkring spiseforstyrrelse, Det var rigtig godt, og jeg er sikker på, at det kan hjælpe mig i rollen som mor til en 14-årig datter, der nu i 1 år har haft anoreksi og allerede har været ude i dét med det selvdestruktive og hallucinationer. Jeg har et enkelt spørgsmål til dig, som jeg håber, du vil give dig tid til: Hvordan kan jeg hjælpe min datter med at forstå, at hun er syg? Hun mener ikke, hun fejler noget som helst en overgang kunne hun godt se, at der var noget galt - det var den periode, hvor hun mange gange dagligt så en ondskabsfuld mand for sig, der ville hende til livs. Han kommer ikke så meget hos hende mere, så hun mener, hun er helt rask nu. Mvh Dorte Hej Dorte Det glæder mig, at du har kunnet bruge mine svar. Dit spørgsmål er utrolig relevant, og mange går med de samme tanker som dig. Du kan ikke hjælpe din datter til at forstå, at hun er syg. Desværre må jeg sige, at der ikke findes nogen konstruktiv løsning. Langt de fleste af de folk, som har svære problemer, kommer i kontakt med systemet, fordi andre mener, at de har problemer, og det er umuligt at hjælpe eller støtte en person, fordi de andre mener, at der er et problem. Bliver personen støttet alligevel, og der kommer en tilstødende krise vil svaret ofte lyde det var de andre, som sagde, at jeg skulle. De undgår at tage ansvar selv. Hvad kan du så gøre? Jeg vil foreslå dig, at du prøver at se på din datter som en pige, der prøver at leve sit liv på en måde som er bedst for hende lige nu. Hun kan have nogle overlevelsesstrategier, stemmer, destruktive handlinger, som for os at se er uhensigtsmæssige, men nødvendige 12 DE9 INFO 2010

13 for hende, indtil hun får andre måder at løse problemerne på. Men det er hende, som skal finde frem til andre løsninger, det er hende, som skal gøre arbejdet. Desværre er det så nemt at komme til at tage over som pårørende, fordi vi synes noget andet, men det hjælper ikke. Tværtimod kan det have den effekt at bidrage yderligere tilat ville holde fast i noget negativt. En måde kunne være at forsøge at støtte hende, som du ville, hvis hun ikke var ramt af denne krise. Reagere som du ville reagere over for andre. Acceptere at hun mener, hun har det fint (så længe det ikke er livstruende).støt din datter med kærlighed, nærhed. Hold om hende hvis hun har behov for det. Vær ærlig. Giv hende håb. Prøv så godt du kan at møde hende dér, hvor hun er, ellers går I forbi hinanden (både kommunikationsmæssig og adfærdsmæssig) hvorved hun så kan blive nødt til at straffe sig selv.. Håber Du kan bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at kontakte mig Mvh og fortsat gode dage Kirsten Kallesøe Siden fulgte der flere mails, en lang række telefonsamtaler og møder med undervisningstimer hos Kirsten, for ingen kunne som Kirsten give mig noget, som jeg straks kunne omsætte og bruge i relationen til min datter. Det var tydeligt, at Kirstens råd virkede HVER gang. OG hun kunne om nogen få mig til at bevare håbet for, at min datter ville få et bedre liv. Lige siden 2003 har jeg skubbet på for, at Kirsten skulle skrive denne bog, så flere pårørende, patienter og behandlere kunne få den dybe indsigt i, hvad der sker inde i et menneske, som i den grad er ramt af et kaos og negative tanker i sit sind. Så stærke tanker og en så destruktiv adfærd, at der ikke længere kun er tale om et psykisk sårbart menneske, men om et menneske som i den grad lider af en psykisk lidelse; en psykisk lidelse, som Kirsten i bedste stil har overvundet og kæmpet sig ud af, så hun i dag har et godt og velfungerende liv. Et liv hvor hun er aktiv og inkluderet i samfundet. En kamp, hun vandt, fordi hun efter mange års udmattende kampe endelig blev hørt og set på en måde, så hun fik modet til at ændre sin adfærd og prøve nye veje. Bogen giver håb til os alle. Vi får i den grad øjnene op for, at der findes en vej til livet og livsglæden, uanset hvor mørkt og trist det ser ud for den enkelte. Bogen giver i den grad stof til eftertanke for både pårørende, patienter, behandlere og sagsbehandlere. Bogen er et værdifuldt vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er, at vi respekterer det enkelte menneske og husker på, at al hjælp og støtte bør tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Men bogen giver også et godt billede af det store dilemma, som både nære pårørende og behandlere kan stå i hvornår må vi skride til handling med tvang og tilsidesætte et andet menneskes ønsker og behov for at redde dets liv? Midt i det barske dukker der dog hele tiden håb og en nærhed op. Med skildringen af Kirstens liv fyldt med kaos og negative tanker, får vi en indsigt i, hvor kompliceret det er at være Kirsten. Hvor svært det er for behandlingssystemet at rumme en patient, som de bare slet ikke forstår. Og hvor smerteligt det er for Kirstens nære familie at være vidne til hendes liv og blive stemplet af behandlingssystemet. Hendes historie er barsk og kan for nogen være meget skræmmende men det var sådan, det var for Kirsten, og det er sådan, det er for mange psykisk sårbare i dagens Danmark. Det må vi se i øjnene. Midt i det barske dukker der dog hele tiden håb og en nærhed op. Som da behandlingssystemet opdagede, hvilken fantastisk ressource der var at finde hos forældrene. En enorm glæde over, at behandlingssystemet endelig kunne yde den rette individuelle indsats for Kirsten, og hvor der var uforbeholden opbakning fra det sociale system, så Kirsten endte op med at få den for hende ideelle sammenhængende indsats. Jeg får lyst til at slutte min anmeldelse af bogen Lige om lidt. med et stort hjerteligt Velkommen tilbage til et liv, der leves med udgangspunkt i alt det, som du er og rummer - og tak fordi du kan tænde et endnu stærkere håb, for alle os, som er patient eller pårørende. Et lille PS fra min datter: Tak Kirsten, du gav min mor den indsigt og forståelse, som jeg ikke selv magtede, lige da det stod på. Det betød meget for både mig og min mor og forholdet mellem os. 13

14 TEMA Student med ADHD Af Dorte Ågård, Århus, mor til Marie på 21 år med ADHD Vores datter Marie, som har ADHD, blev student sidste sommer. Hun er fagligt dygtig, og alligevel var det en kolossalt krævende opgave at komme igennem de tre år både for hende og for os. Men det havde ikke været en slet så svær opgave, hvis den mentorordning, der blev lavet for Marie, havde fungeret. Mange flere unge med ADHD, der er bogligt begavede, kunne få en studentereksamen med den rette støtte. I folkeskolen opdagede ingen Maries vanskeligheder, for hun var dygtig, selvom hun aldrig lavede lektier. Men da hun startede i gymnasiet gik det galt. Hun kunne ikke overskue opgaverne, fik dårlige karakterer, havde et meget stort fravær, fik den ene infektionssygdom efter den anden og udviklede en depression. Hun kom i antidepressiv behandling og fik det bedre. Marie får en ADHD diagnose I begyndelsen af 2.g opdagede vi at Marie igen havde et tårnhøjt fravær. Hun kom til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, fik diagnosen ADHD og kom i behandling med Ritalin. Den følgende tid var meldingerne fra skolen positive: Det var tydeligt, at Ritalinen hjalp Marie med at koncentrere sig i timerne. Men efter nogen tid opdagede vi igen, at hun havde forsømt massivt. Vi blev klar over, hvor indgribende sygdommen var i forhold til skolegangen, og at det var for belastende på samme tid at honorere alle skolens krav og forholde sig til sygdommen, så vi blev enige om, at Marie havde brug for et års orlov. Marie får en mentor Da orlovsåret var ved at være slut, søgte skolen efter anbefaling fra ADHD-klinikken - om specialpædagogisk bistand til Marie i form af mentorsamtaler. Det er SU-styrelsen, der bevilliger specialpædagogisk bistand til ungdomsuddannelserne. Skolen udpegede to mentorer, og med hele fire ugentlige timer følte vi os sikre på, at Marie ville få den nødvendige støtte, da hun startede igen i 3.g. Og hvordan gik det så? Det gik ikke godt. Efter kort tid blev fire ugentlige timer hurtigt til et gennemsnit mellem ingen eller en enkelt samtale: En mentor aflyste en aftale og kunne så først 14 dage efter. Marie glemte en aftale eller kom ikke i skole, og der blev ikke aftalt en ny før efter otte dage. Bunden blev nået, da Marie skulle skrive studieretningsprojekt, som er en selvstændig opgave, man har 14 dage til at skrive hjemme noget af en udfordring for en ADHD er! Da der var gået nogle dage af perioden, spurgte vi Marie, hvornår hun skulle mødes med sine mentorer. Det har vi aflyst, svarede hun, for jeg har sagt, jeg ikke har brug for det. Den støtte, der kontinuerligt skulle være omkring Marie, var der kun en gang imellem, og hun røg derfor med jævne mellemrum ned i sorte huller, hvor hun ikke fik lavet sine ting og/ eller ikke kom i skole. Vores frustrationer var store, og vi følte ikke, vi mødte forståelse for Marie, selvom de fik brev fra ADHDklinikken med en beskrivelse af Maries vanskeligheder, og materiale fra ADHD-foreningen. Rektor mere end antydede, at al den snak om ADHD var et udslag af, at pigen havde en overambitiøs mor, der gerne ville have sin datter til at klare sig endnu bedre. Hvad er egentlig problemet?, spurgte han langt inde i forløbet til et møde, mens han trak det pæne karakterblad frem. Dermed viste han tydeligvis, at han ikke havde forstået, at ADHD ikke har noget med faglig dygtighed at gøre, og at han slet ikke forstod Maries problemer og behov. Hvad kan man selv gøre? Vi tror, Maries forløb havde været meget bedre, hvis vi havde kunnet gribe tingene an på en anden måde, 14 DE9 INFO 2010

15 og vi håber, at andre kan bruge nogle af vores erfaringer: Forbered gymnasiet Før I vælger gymnasium, kan I kontakte rektorerne og spørge, om de har erfaringer med elever med ADHD og med mentorordningen, og om de har studievejledere eller andre, der er efteruddannet inden for området. Kontakt skolens rektor, så snart jeres barn er blevet optaget, og bed om et møde. Fortæl, hvilke problemer jeres barn har, og at I gerne vil have skolen til at søge SUstyrelsen om mentorstøtte. I kan bidrage til skolens viden om ADHD ved at udstyre dem med informationsmateriale. Ved at lade det komme fra foreningen, styrker I den faglige autoritet. Foreslå dem at læse pjecen om voksne med ADHD, som er den mest relevante for store teenagere. Få jeres psykiater/ppr/ skolevejleder til at skrive et brev til skolen med en beskrivelse af barnets problemer i relation til det at gå i skole. Giv jeres erfaringer til mentorerne Forklar mentorerne, hvad I mener, vil være den rigtige støtte og hvilke forventninger I har. Det kunne f.eks. være at mentor: Afholder ugentlige møder med eleven, helst på faste tidspunkter Reagerer med det samme, hvis eleven ikke dukker op, dvs. ringer eller sms er, forhører sig om årsagen og laver en ny aftale Hele tiden er foran eleven: Gennemgår den kommende tidsskema, skriftlige opgaver og læselektier Holder løbende kontakt med elevens lærere og får at vide, hvordan det går i de enkelte fag Taler med elevens lærere om, hvordan de kan støtte eleven Er indstillet på, at det er mentoren, der har initiativet, og ikke eleven, for det er en del af ADHDmønsteret at lukke øjnene for problemerne Fastsætter møder i løbet af skoleåret, hvor mentor, forældre og de unge deltager, for at diskutere, hvordan det går. Det er en god ide at have skrevet punkterne ned, så man kan give oversigten til mentorerne 15

16 TEMA det er jo en sygdom! Min nu 25-årige lillesøster lider af gentagne depressioner. Det vil nok aldrig gå helt væk, men jeg håber og tror på, at sygdommen nu er så meget under kontrol, at hun kan leve et helt normalt liv med helt normale op- og nedture. Og jeg håber og tror på, at depression en dag behandles på lige fod med - ja, brækkede ben. Af Birgitte Engelhardt Gå nu med dig Da vi var børn var jeg meget opmærksom på, om det var min skyld, at min søster igen havde ondt i maven, ikke ville i skole og allerhelst bare ville gemme sig hele dagen under dynen. Jeg har tit følt, jeg skulle opmuntre hende, trække dynen af og slæbe hende med ud i den friske luft. For noget må da hjælpe Men det var som om, knuden i maven voksede og voksede, når hun bare sagde gå nu til mig. Hvad er det der depression egentlig for noget? Dengang vidste vi ikke, der var noget, der hed depression og da slet ikke hos børn. Senere blev diagnosen endelig stillet en lettelse, men også lidt underligt. For var det vores skyld? Og hvad mon de andre i klassen ville tænke om mig, der havde en psykisk syg søster? For slet ikke at tale om, hvad de ville tænke om hende? Håb om mindre tabu Jeg kan stadig ærgre mig over, at det var (og er) så tabubelagt en sygdom. Hvis andre havde været mere åbne om deres sygdom, havde vi måske hurtigere fået mistanke om, hvad der var galt (lægen vidste heller intet på det tidspunkt). Havde det været anderledes, havde vi vidst, at sygdommen kunne behandles og min søster havde sluppet for mange pinefulde sygedage. Igennem de sidste 10 år kan jeg heldigvis mærke, at flere og flere ved hvad depression er for en størrelse, at der er ikke længere er så mange der tænker, at den depressive er doven, dum eller mærkelig. Det er en sygdom der kan ramme alle, og det er en sygdom der kan og skal behandles. En lettelse at møde andre pårørende Endnu har jeg ikke gjort brug af selvhjælpsgrupper for pårørende, men hvis jeg for år siden havde vidst, at DepressionsForeningen eksisterede, havde billedet måske set anderledes ud. Det havde været rart at møde nogen, der havde været samme sted og kunne fortælle mig, at knuden i maven ville blive mindre, og min søster kunne få et godt liv på trods af sygdommen. Til gengæld har jeg været til flere foredrag om depression. Det er rart at blive opdateret med nye vinkler, behandlingsmetoder og personlige erfaringer. Men frem for alt er det rart at møde andre pårørende og depressive, der kan indgyde håb om, at depression er en sygdom, vi kan bekæmpe sammen. Helt uden at føle skyld. 16 DE9 INFO 2010

17 TEMA Vi håber, han kan finde sit eget netværk og mening i sit liv Af Elsebeth Pii Svane, mor til 12 årig asperger Det er en af de dejlige aftener. Vores 12-årige dreng er gået i seng efter at have givet os et stort smil og et knus. Han tog sovepose og liggeunderlag med sig for at brede dem ud efter en weekend i telt med spejderne. Han er glad og stolt af mange grunde og glæder sig til den kommende uge. Han håber på flere aftener som denne og det gør resten af familien også. Jens Olaf har Aspergers syndrom Jens Olaf er i den del af det autistiske spekter, hvor det kan være svært at forstå, der er tale om en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Venlig, velformuleret, velbegavet og med gode kammerater og et aktivt fritidsliv. Men det er baseret på aflastning, støtte, grundig forberedelse og et tæt samarbejde med alle involverede parter. Vi håber, det fortsat kan lade sig gøre. Fritiden Kampsport er Jens Olafs sportsaktivitet regelbundet, forudsigeligt og med en gruppe engagerede instruktører. Det passer til Jens Olaf. Og i morgen aften mødes spejderne igen lederen har sendt mail, så Jens Olaf allerede nu ved, at der skal bages kartofler i gløderne. Han glæder sig. Vi har endnu en gang takket de frivillige ledere for deres omhu med vores dreng og vi håber, de bliver ved med at have overskuddet til det. Skolen Vores dreng går i en almindelig klasse og i klub om eftermiddagen. Hvert år bevilges støttetimer til ham. Her i slutningen af 6. klasse har han arbejdet med et projekt, så han endte med at fremlægge i minutter for klassen han var stolt af resultatet. Hans lærere har haft besøg af en pædagogisk konsulent, der fortalte dem om autistisk tænk- ning og de særlige udfordringer, det giver dem i undervisningen. Vi håber, det giver endnu mere forståelse for Jens Olafs behov. Vi håber, det lykkes at holde den nuværende lærergruppe samlet om Jens Olaf hele hans folkeskoletid ud. Vi håber, han kan få lov at modnes gerne med både et 10. og 11. skoleår, inden sandsynligvis en gymnasietid på helst 4 år. Vi håber, han ved at undgå et for stort pres kan blive voksen uden at møde depressioner undervejs. Jens Olafs håb Jens Olaf håber at kunne komme i en 10. klasse med flere andre aspergere. Han vil gerne lære noget om, hvordan man kan klare sig som asperger, øve sig og blive mere sikker på sin egen identitet. Han er godt klar over, at han er kommet i pubertet noget senere end kammeraterne, og at den periode bliver mere langvarig for ham som autist. Aflastningen Der var bevilget deltagelse af en aflaster på denne spejderweekend, og heldigvis blev det en af vore faste, som oven i købet også kommer med på sommerlejren. Det giver den tryghed, som er så væsentlig for Jens Olaf. Det er nok at have aflasteren som sikkerhedsnet. Vi har fra Jens Olaf var 6 år benyttet aflastningsmuligheden til at støtte ham i et aktivt fritidsliv uden forældrenes øjne hvilende på sig. Vi håber, vores aflastning kan fortsætte. 17

18 TEMA Mit håb for fremtiden er at verden lærer at forstå ham Min søn er ikke uopdragen og fræk, han tænker bare anderledes. Jeg forstår min søn og han forstår mig. Han skal lære at forstå andre end mig og den verden han lever i. Af Inge Wie, håbefuld mor til en teenagepige og dreng med Aspergers Syndrom på 12 år At blive mor, var for mig håbet om den allerstørste lykke... Håbet om et barn blev indfriet. Jeg fik to - på én gang! En velskabt dreng og pige. Hun var stille og mild, han var sej, fremmelig og lidt vild - en rigtig dreng! Ni måneder gammel gik han og talte de første ord. Han skulle nok blive til noget stort. Jeg var stolt af min dreng! Efterhånden som jeg lærte min søn at kende, kunne jeg se at han var noget ganske særligt Han havde store tanker om voksne ting og be- kymrede sig mere end børn på hans alder normalt gør. Mor - hvor langt fryser der ned i jorden? Fryser regnormene ikke - hvordan får de børn? Grædende i sin seng: Mor jeg får aldrig råd til et hus jeg får kun 20 kr. om ugen i lommepenge! Hvorfor er jeg en rød prik og alle de andre hvide? De sagde, han ikke passede ind som de andre - at han ikke kendte grænser. De sagde at han var forkælet, uopdragen, stædig og fræk. De bebrejdede os som forældre. Vi mærkede blikkene fra fagpersonale og andre forældre. Hvad gjorde vi forkert? Han hadede skolen og blev mere og mere indadvendt og gik til sidst i sort. Han ville dø! Mor, hvorfor er jeg blevet født - hvorfor har I lavet mig? Kan du forstå mig? Efter mange bekymringer, internetsøgninger og læsning af tonsvis af artikler faldt jeg over en cd: Kan du forstå mig?. Jeg spurgte ham: Er det fordi vi ikke forstår dig? Og du ikke forstår os?. Han udbrød højt: MOR! Du har forstået mig! Der er noget som hedder autisme og Aspergers Syndrom. Min søn er handicappet! Han fik diagnosen Aspergers syndrom som 9-årig. Min verden knustes og mine håb for den lyse fremtid brast Men stadig forstod ingen min søn. Min søn passede ikke i kassen i skolen. Jeg forsøgte at få dem til at forstå - men de er for mange og nogen ved bedre. Det endte med et hysterisk sammenbrud på et netværksmøde i hans skole. De indså endelig at de ikke magtede opgaven, og henviste ham til et specialtilbud. Vi får håbet tilbage! Han kom på specialskole. Her blev han for første gang i sit liv mødt af personale, som forstår hans handicap. Han er nu 12 år og har haft 2 års skolegang uden konflikter, efterårsdepressioner og dårlig søvn. Han er en glad dreng! Jeg håber ikke længere, at han bliver til noget stort - bare at han får et godt liv med muligheder for at træffe egne valg og lov til at håbe. 18 DE9 INFO 2010

19 Håb forventninger Af Tina Lindskov Sørensen, mor til datter på 12 år med diagnosen Aspergers Syndrom/Højtfungerende Autisme Vi har vel alle håb og forventninger til det at blive forældre. Nogen gange sker der så bare det at verden pludselig ændres. At få beskeden om, at man har et handicappet barn vælter for et øjeblik ens verden. Uanset om det er tidligt i barnets liv eller sent, så forsvinder det håb, man havde, stille og roligt. Heldigvis opstår der så nye håb, nye forventninger, efterhånden som man ved mere og mere om handicappet. Min datter fik diagnosen Aspergers Syndrom/Højtfungerende Autisme da hun var 9 år. I dag er hun en glad og selvsikker pige på 12 år, med mod på livet. Jeg ser masser af håb for hende bare på en anden måde end jeg først gjorde. Jeg ser på hvad hun har brug for og hvad hun trives med. Jeg ser muligheder frem for begrænsninger, jeg ser glæde frem for sorg, og jeg ved, at hun får et fantastisk liv uanset handicap. Det kræver meget af én at kunne nå dertil. Det koster mange ressourcer at sætte sig ind i, hvad autisme er og hvad det betyder for ens barn. Men det er det værd, for det skaber håbet igen og uden håb er livet for hårdt at leve. Mit håb er at omverdenen bliver bedre til at forstå autisme At omverdenen bliver bedre til at acceptere autisme. At omverdenen prioriterer de ressourcer, der skal til for at børn og voksne med autisme får de samme vilkår og hjælp som andre gør. Men mest af alt håber jeg min datter får et pragtfuldt liv, på godt og ondt. Præcis som os andre. 19

20 FORENINGER Vi har i SIND s Pårørenderådgivning erfaring for, at kompetent og målrettet rådgivning til pårørende som regel kan afværge, formindske og af og til forhindre de alvorlige ulykker, menneskelige tragedier og katastrofer, som kan følge i kølvandet på psykisk sygdom. Vi tilbyder en målrettet, professionel, individuel rådgivning, hvor vi med afsæt i de pårørendes aktuelle livssituation og personlige ressourcer rådgiver om hjælpe- og henvisningsmuligheder. Vi hjælper pårørende videre f.eks. til psykolog, egen læge, psykiatrisk skadestue, psykiatriske specialenheder, speciallæge, lokalpsykiatri, socialforvaltning, skole, familiebehandling, daginstitution, statsforvaltning, mødrehjælpen, præst, pengeinstitut og retshjælp. Rådgiverne i SIND s Pårørenderådgivning er modne personer, som har en social-, samfunds- eller sundhedsfaglig uddannelse, f.eks.: sygeplejerske, psykolog, psykoterapeut, ergoterapeut, pædagog og socialrådgiver. Derudover er rådgiverne selv pårørende, som har fået hjælp til at være pårørende. I rådgivningssituationen signaleres en kombination af faglig kompetence og personlig indsigt, tillid og forståelse uden ord til de pårørende, hvilket de pårørende påskønner. Rådgivningen er altid bemandet med mindst to personer, en uddannet terapeut, psykolog eller socialrådgiver samt en frivillig. Der skal være to personer tilstede, dels fordi vi ikke ved hvem eller hvor mange, der henvender sig, dels fordi der skal være en kollega til at vende problemstillingen med, hvis situationen har været vanskelig. SINDs Pårørenderådgivning tilbyder: Telefonrådgivning Man. tor. kl.11-17, fre. kl.11-14, (1. mandag i hver måned til kl. 20) Tlf: / Åben Rådgivning Man. tor. kl.13-17, fredag efter aftale Juridisk Rådgivning 1.mandag i hver måned til kl 20. Tlf: / Familiesamtaler Grupper til: Børn/unge i alderen 7-18 år, herunder også et tilbud til børn af anden etnisk herkomst Ungegrupper år Søskendegrupper Voksengrupper, hvor vi forsøger at gruppere folk i ægtefællegrupper, forældregrupper, mandegruppe, senior/bedsteforældregruppe, selvhjælpsgrupper Alle grupper, bortset fra selvhjælpsgrupperne, ledes af en professionel terapeut Åben gruppe for seniorpårørende Mødes den 2. torsdag i måneden kl i Nørre Allé 31 Kurser Livshistoriefortælling Tegne- og malekursus Uddannelseskurser for nye og garvede rådgivere Andet Bisidderfunktion Undervisning Foredrag Pårørendeaftener Socialrådgiver-, psykolog- og juridisk bistand Læs mere på 20 DE9 INFO 2010

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv

Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK - I samarbejde med de pårørende selv 1 PROCESSEN Hvis en pårørendepolitik skal give mening, skal de input, den hviler på, komme fra de pårørende selv. Derfor har de pårørende

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9.

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Årsberetning 2011 Til behandling på generalforsamlingen d. 7. juni 2012 Indledning 2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Presset på det psykiatriske område fortsatte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching Gratis håndbog 10 spændende muligheder Glad i låget 24/7 Af RaffCoaching 2 Velkommen Denne håndbog er til dig, som gerne vil lære at være glad og positiv 24/7. Jeg vil komme med rigtig mange ideer. Din

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere