Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser"

Transkript

1 Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

2 Godkendt dato Godkendt af 25. februar 2013 Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af 25. februar 2013 Anne-Sophie Bonde Poulsen, Rambøll Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser Indhold Side 1 Indledning Ikke-teknisk resumé Planforhold Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Lovgrundlag Planloven VVM-bekendtgørelsen Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Bygningsfrednings- og bevaringsloven Metode for undersøgelserne Generelt Planforhold Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Eksisterende forhold Planforhold Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Planforhold Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Afværgeforanstaltninger Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Planforhold Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Afværgeforanstaltninger Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Bilag Kortbilag... 75

4 9.2 Supplerende kortlægning af eksisterende forhold Eldriftsservitut Opsummering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger Referencer

5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forholdene vedrørende planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med projektet. Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer, at der skal etableres køreledningsanlæg på hele den 57 km lange dobbeltsporede banestrækning. Det betyder, at der skal opsættes master langs jernbanen, og at banen skal udstyres med køreledninger over sporene. For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på de eldrevne tog, er det nødvendigt at have en vis frihøjde under broerne. En række broer på strækningen skal derfor ombygges eller fjernes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banen, og at signalsystemer mv. skal isoleres, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Når jernbanen elektrificeres, kan det i nogle tilfælde give anledning til restriktioner for, hvordan naboejendommene til banen må benyttes, og der kan stilles særlige krav til f.eks. beplantning langs den elektrificerede strækning. Omlægning af vejoverføringer i forbindelse med ombygning af broerne medfører permanente arealinddragelser i mindre omfang. Desuden vil der i anlægsfasen ske midlertidige arealinddragelser til depoter, arbejdsområder og adgangsveje. Indledning 5

6 2 Ikke-teknisk resumé Som et led i undersøgelserne af hvordan elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov påvirker miljøet, beskriver dette fagnotat planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser langs jernbanen samt påvirkning af disse forhold. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold og projektets forventede påvirkning af de behandlede emner i både anlægs- og driftsfasen, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. 2.1 Planforhold Projektet kan påvirke de planlægningsmæssige forhold, og på den baggrund er alle relevante plantemaer langs banen i henholdsvis den regionale udviklingsplan, råstofplanen, natur- og vandplaner, kommuneplaner og lokalplaner blevet kortlagt og vurderet. I anlægs- og driftsfasen medfører det samlede projekt ingen hindring af den planlagte generelle arealanvendelse, da projektet hovedsageligt etableres i tilknytning til det eksisterende baneanlæg, og der dermed ikke forekommer permanente arealinddragelser. I anlægsfasen ombygges syv vejbroer, en stibro og en underføring, heraf er to beliggende i byzone. De seks broer og underføringen i landzone påvirker kun i begrænset omfang gældende planer. Det drejer sig om vejbroen for Krogsgårdsvej (km 48,8), som medfører en permanent arealinddragelse centralt i et råstofgraveområde vest for Tjæreborg, som er omfattet af Region Syddanmarks råstofplan. Arealinddragelsen medfører, at der ikke længere kan indvindes råstoffer på det konkrete sted. I byzone påvirker ombygning af stibroen i Vejen (km 12,2) og Storegade i Esbjerg (km 53,7) en række rammer for lokalplanlægning og lokalplaner. Ved stibroen i Vejen placeres smalle arbejdsarealer inden for et boligområde nord for jernbanen. Arbejdsarealerne er i overensstemmelse med det samlede planområdes generelle anvendelse, men eftersom arealerne er placeret oven i private arealer, anbefales det, at projektet i forbindelse med detailfasen forsøges tilpasset, således at arbejdsarealer ikke kommer i konflikt med de private arealer. Den væsentligste påvirkning ved etablering af Storegade er i anlægsfasen, hvor der placeres et arbejdsareal på boldbaner, som er planlagt til rekreativ anvendelse. Eftersom arbejdsarealet optager cirka 1/5 af området, anses den midlertidige påvirkning ikke at være i overensstemmelse med plangrundlaget. Det forudsættes, at arbejdsarealet tilbageføres og reetableres til boldbane efter endt anlægsarbejde, og der derved undgås en permanent påvirkning. Eldriftsservitutten medfører en påvirkning af bevoksning langs jernbanestrækningen. Eldriftsservitutten medfører, at beplantning inden for Ikke-teknisk resumé 6

7 lokalplanlagte områder skal fjernes inden for eldriftsservituttens udstrækning, uagtet at beplantningen specifikt indgår som en del af planens bestemmelser. Inden for kystnærhedszonen medfører en del af køreledningsanlægget, fordelingsstationen øst for Esbjerg (km 52), vejbroen for Krogsgårdsvej (km 48,8) og vejbroen for Storegade (km 53,7) permanente visuelle påvirkninger. Anlæggene etableres i funktionel tilknytning til det eksisterende jernbaneanlæg, hvilket er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser og Esbjerg Kommunes retningslinjer Køreledningsanlægget medfører en visuel påvirkning af det flade, kystnære landskab i landzone, som i forvejen er påvirket af tekniske anlæg. Påvirkningen af kystnærhedszonen fra fordelingsstationen kan i et vist omfang begrænses ved beplantning omkring anlægget uden for eldriftsservitutten udstrækning. 2.2 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende beskyttelsesinteresser: Fredede områder Kirkeomgivelser Kulturmiljøer Arkæologiske fund Kulturarvsarealer og områder med kulturhistoriske anlæg Fredede fortidsminder Beskyttede diger Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Etablering af kørestrømsanlægget medfører kun i begrænset omfang en påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Idet masterne placeres inden for det eksisterende baneanlæg, vil der ikke være risiko for at berøre genstande af kulturhistorisk værdi, fortidsminder med videre direkte. Derimod krydser jernbanen en række kirkeomgivelser og kulturmiljøer, som påvirkes visuelt. Ved etablering af de to fordelingsstationer, de otte broer og den ene underføring er der tale om anlægsarbejde uden for baneanlægget, og her kan kulturhistoriske elementer påvirkes. Dette begrænses ved, at de ansvarlige museer gennemfører arkæologiske forundersøgelser for de arealer, hvor anlægsarbejdet skal foregå, samt at der i forbindelse med anlægsarbejdet foretages overvågning jævnfør museumslovens generelle bestemmelser. Fredede områder, kirkeomgivelser og kulturmiljøer Det samlede projekt medfører ingen påvirkning af fredede områder. Kirkeomgivelser er geografisk afgrænsede områder, der er udpeget af kommunerne for at sikre, at kirkerne bevarer deres betydning som kulturhistoriske værdi i landskabet. Køreledningsanlægget, fordelingsstationen ved km 4,2, vejbroerne for henholdsvis Horskærsvej (km 5,2), Estrupvej (km 14,0, Alternativ 2) og Bendiksensvej (km 42,8) samt reduktionen af bevoksning Ikke-teknisk resumé 7

8 langs banen og omkring ombyggede vejbroer påvirker visuelt kirkeomgivelserne for Store Andst, Askov, Sneum og Tjæreborg Kirker. Kulturmiljøer er udpeget af kommunerne for at sikre, at der ikke etableres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i områderne, hvis det i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. Tretten kulturmiljøer enten krydses eller grænser op til jernbanestrækningen, og de påvirkes hovedsageligt visuelt af det samlede elektrificeringsprojekt. Arkæologiske fund, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder I forbindelse med dette projekt har de ansvarlige museer gennemført en arkivalsk kontrol. Museerne har en forventning om, at der findes arkæologiske genstande på begge sider af jernbanestrækningen. Jernbanestrækningen krydser en række kulturarvsarealer og områder med kulturhistoriske anlæg. Etablering af de to fordelingsstationer, otte broer og en underføring medfører anlægsarbejde. Disse lokaliteter undersøges af museerne i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. Dermed er eventuelle fund sikret af museerne, og en potentiel påvirkning er derfor begrænset. Langs jernbanestrækningen findes en række fredede fortidsminder, som er omkranset af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Ingen af fortidsminderne påvirkes direkte af anlægsarbejder. Derimod krydses fortidsmindebeskyttelseslinjer af jernbanestrækningen. Inden for disse beskyttelseslinjer skal bevoksningen fjernes som følge af eldriftsservitutten, hvilket kan have betydning for de arkæologiske lag. I driftsfasen påvirker køreledningsanlægget oplevelsen af fortidsminderne og deres placering i landskabet, hvilket er i strid med en del af fortidsmindebeskyttelseslinjens formål. Køreledningsanlæggets og eldriftsservituttens påvirkning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Beskyttede diger Langs jernbanestrækningen grænser en række diger op til det eksisterende anlæg. Køreledningsanlægget kan potentielt påvirke 19 diger, da bevoksningen på digerne skal fjernes inden for eldriftsservituttens udstrækning. Såfremt bevoksningen fjernes ved fældning, påvirkes digernes tilstand ikke. Derudover medfører anlæg af kabler mellem fordelingsstationen sydøst for Store Andst (km 4,2) et gennembrud af et beskyttet dige. Ændring af digets tilstand kræver dispensation efter museumsloven, og diget skal reetableres efter anlægsarbejdets afslutning. Alternativ 1 og 2 for vejbroen til Estrupvej (km 14,0) medfører gennembrud af fem diger og helt eller delvis nedlæggelse af et dige, da alternativerne etableres som et nyt vejanlæg i det åbne land. Etablering af vejbroen for Bendiksensvej (km 42,8) medfører ligeledes påvirkning af et beskyttet dige. Påvirkningen af de beskyttede diger ved begge vejbroer kræver ligeledes dispensation efter museumsloven. Ikke-teknisk resumé 8

9 Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger påvirkes direkte af det samlede projekt. Kulturstyrelsen har vurderet bevaringsværdien for de otte broer, som skal ombygges, da de er ældre end 50 år. Kulturstyrelsen ønsker ikke at rejse en fredningssag for nogen af broerne. 2.3 Rekreative interesser De rekreative interesser påvirkes primært af projektet i anlægsfasen, hvor nogle rekreative cykelstier og Esbjerg Hovedsti påvirkes midlertidigt af anlægsarbejdet på de nye broer ved Horskærvej (km 5,2), stibroen i Vejen (km 12,2), Bendiksensvej (km 42,8), Krogsgårdsvej (km 48,8) og Storegade (km 53,7). I anlægsperioden øges den fysiske barriereeffekt, som jernbaneanlægget skaber for bløde trafikanter, men påvirkningen er midlertidig. Eldriftsservitutten har betydning for bevoksningen i skovene langs banen og en skov ved Vejen idrætscenter, hvor skovarealerne reduceres. Derudover placeres arbejdsarealer til vejbroen for Storegade oven på boldbaner, hvis anvendelse forhindres i anlægsfasen. Det forventes, at boldbanerne reetableres efter endt anlægsarbejde. Ikke-teknisk resumé 9

10 3 Lovgrundlag Der arbejdes for tiden med udarbejdelse af et opdateret lovgrundlag for elektrificeringen af jernbanen. Lovforslaget planlægges fremsat og vedtaget i løbet af foråret Efter det foreliggende udkast sigtes mod en model, hvor transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og andre statslige jernbanestrækninger. Banedanmark står for VVM-arbejdet, herunder høring, og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af elektrificeringsanlægget for transportministeren. Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af projektet efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg. Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte anlæg. Banedanmark etablerer anlægget efter transportministerens godkendelse. Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de ændringer, der følge af elektrificeringsloven (nævnt ovenfor). Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven mv. I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave. Herunder beskrives kort relevant lovgrundlag for de emner dette fagnotat omhandler. 3.1 Planloven Bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning (planloven) har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag /2/. Lovgrundlag 10

11 Kommune- og lokalplaner Planloven fastlægger kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner. Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i henhold til planlovens 11b fastlægge indholdet til rammer for lokalplanlægning for de enkelte dele af kommunen. Kommunerne kan i overensstemmelse med planlovens bestemmelser og kommuneplanernes rammer for lokalplanlægning udarbejde lokalplaner. 3.2 VVM-bekendtgørelsen Projektet er omfattet af bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) /1/. Den samlede VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere elektrificeringens direkte og indirekte virkninger på de faktorer, som er nævnt i VVMbekendtgørelsens 7. Dette fagnotat behandler visse af disse faktorer. 3.3 Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder samt de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier /3/. Naturbeskyttelsesloven omfatter bl.a. bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, offentlighedens adgang og beskyttede naturtyper. Fredninger Fredning af udvalgte områder har siden 1917 været centralt i naturbeskyttelsen i Danmark, og er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. Fredninger kan gennemføres til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, hvilket er beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen. Udover de førnævnte arealfredninger omfatter det centrale fredningsregister også arealfredninger af kirkernes næromgivelser (Exner-fredninger). Disse fredninger er frivillige deklarationer med bestemmelser, der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, som hindrer kirkernes frie beliggenhed. Lovgrundlag 11

12 Fredningerne omkring jernbanen mellem Esbjerg til Lunderskov beskrives under afsnittene om de kulturhistoriske interesser. Derimod behandles Exnerfredningerne ikke yderligere, da kirkefredningerne findes i stor afstand til den eksisterende jernbane. 3.4 Museumsloven Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskers aktivitet, der kan ses som strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, genstande, monumenter med videre. Museumsloven har blandt andet til formål at sikre kulturarven, og i den forbindelse indgår arkæologiske forundersøgelser som en del af planlægningen af anlægsprojekter med videre. Museumsloven beskytter også ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn ligesom sten- og jorddiger og lignende /4/. Fortidsminder Fortidsminder er omfattet af museumslovens 29e, der skal sikre fortidsmindernes kulturhistoriske og landskabelige værdi Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er beskyttede i medfør af museumslovens 29a. Kulturarvsarealer Kulturstyrelsen udpeger i samarbejde med de arkæologiske museer kulturarvsarealer, som er kulturhistoriske interesseområder, der potentielt kan skjule fortidsminder. Kulturarvsarealerne kan enten være af national og regional betydning. Kulturarvsarealer er udpeget på baggrund af museumslovens 23, stk. 4. Et kulturarvsareal er ikke i sig selv fredet, men det kan indeholde fredede fortidsminder. 3.5 Bygningsfrednings- og bevaringsloven Bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Fredede bygninger er omfattet af lov nr af 29. august 2007 om bygningsfredning og bevaring af bygninger /6/, mens bevaringsværdige bygninger udpeges af kommunerne og tildeles en bevaringsværdi. Broer Broer kan ligeledes være bevaringsværdige og fredede. Når broer er ældre end 50 år, skal Kulturstyrelsen have anledning til at udtale sig om broernes bevaringsværdi, herunder om de vil rejse en fredningssag, jævnfør bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger med videre i offentligt eje. Offentligt ejede broer hører under betegnelsen bygninger. Lovgrundlag 12

13 4 Metode for undersøgelserne 4.1 Generelt Kortlægning af eksisterende forhold og vurdering af påvirkninger i anlægs- og driftsfasen er beskrevet fra Lunderskov til Esbjerg. Fagnotatet ledsages af tre kortbilag, som oversigtligt illustrerer jernbanestrækningen ved henholdsvis planforhold (Bilag 6-1), kulturhistoriske interesser (Bilag 6-2) og rekreative interesser (Bilag 6-3). I teksten og på kortbilag er angivet kilometrering, således at de nævnte forhold kan genfindes. Kortlægningen er gennemført inden for en undersøgelseskorridor omkring den eksisterende jernbanestrækning. Undersøgelseskorridoren varierer i bredden, afhængig af influensområdets udstrækning, og uddybes under metoden til det enkelte emne. Ved vurdering af projektet påvirkning ses på, hvorvidt påvirkningen er direkte eller indirekte, samt hvorvidt påvirkningen er midlertidig eller permanent. Generelt behandles de midlertidige påvirkninger under anlægsfasen, men mens de permanente påvirkninger behandles under driftsfasen. 4.2 Planforhold I fagnotatet behandles relevante planer fra Region Syddanmark, de statslige natur- og vandplaner, kommuneplaner fra Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner, lokalplaner og kystnærhedszonen ved Esbjerg. Planforholdene beskrives på baggrund af oplysninger fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) og det gældende plangrundlag fra henholdsvis Miljøministeriet, Region Syddanmark og de tre kommuner. Fagnotatets grænseflader til andre fagnotater nævnes i beskrivelsen af de enkelte plantyper. Kortlægning af eksisterende forhold Under kapitlet om eksisterende forhold beskrives kort den regionale udviklingsplan, råstofplanen og de statslige natur- og vandplaners betydning i relation til elektrificering af strækningen Esbjerg Lunderskov. Kommuneplanernes rammer for lokalplanlægning og retningslinjer for planmæssige udpegninger samt lokalplaner gennemgås for de arealer, som er beliggende inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor omkring jernbanen. I byerne indskrænkes denne undersøgelseskorridor til 50 meter, da der her ikke gennemføres en udbygning af banearealet. Metode for undersøgelserne 13

14 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen Vurdering af påvirkninger af planforhold er opdelt i kapitlerne for anlægs- og driftsfasen. Midlertidige påvirkninger, såsom arbejdsarealer og arbejdsveje samt som følge heraf fjernet beplantning, beskrives og vurderes under anlægsfasen, mens permanente påvirkninger såsom nye vejbroer med udbyggede dæmninger, fordelingstationer og eldriftsservittuttens udstrækning inden for planlagte områder beskrives under driftsfasen. Vurdering af projektets påvirkning af rammer for lokalplanlægning, de overordnede planmæssige udpegninger samt lokalplaner behandles emnevis. Det vurderes, hvorvidt projektet i anlægs- og driftsfasen er i overensstemmelse med det gældende plangrundlag. I hvert tilfælde vurderes konkret, hvorvidt påvirkningen er i strid med den pågældende plans formål og generelle anvendelse samt eventuelle bestemmelser vedrørende beplantning med videre. I dette fagnotat behandles vurderes kun de planlægningsmæssige udpegninger af kulturhistoriske og rekreative interesser, som potentielt kan blive påvirket af projektet. Afværgeforanstaltninger Under både afsnit om anlægs- og driftsfasen beskrives afværgeforanstaltninger, som kan mindske projektets påvirkning af de planlægningsmæssige forhold. Afværgeforanstaltningerne kan ligeledes være forudsat gennemført i vurderingen af projektets konsekvenser. 4.3 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende emner: Fredede områder Kirkeomgivelser Kulturmiljøer Arkæologiske fund og kulturarvsarealer Fredede fortidsminder Sten- og jorddiger Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Jernbanen, stationer og broer på strækningen De kulturhistoriske interesser er beskrevet på baggrund af oplysninger indhentet fra Danmarks Miljøportal (arealinformation), Kulturstyrelsens databaser, de tre kommuners kommuneplaner og oplysninger fra de ansvarlige museer. Kortlægning af eksisterende forhold De kulturhistoriske interesser er kortlagt inden for en undersøgelseskorridor, hvis influensområde afhænger af de forskellige typer kulturværdier. De fredede områder, kirkeomgivelser og kulturmiljøer er kortlagt inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor. Metode for undersøgelserne 14

15 De resterende kulturhistoriske værdier såsom fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger er kortlagt i tilknytning til jernbanen med tilhørende eksisterende og kommende elektrificeringsfaciliteter. Kortlægningen er her foretaget inden for en smallere undersøgelseskorridor på 50 meter på hver side af banen, da disse elementer er sårbare over for en direkte påvirkning fra selve anlægget eller anlægsarbejdet. Fortidsminder og sten- og jorddiger er på baggrund af projektets omfang og detaljeringsgrad ikke besigtiget i felten. Beskyttelsesinteresserne er kortlagt og lokaliseret ved brug af Arealinformation og Kulturstyrelsens database om fund og fortidsminder. Alle fredede bygninger er tilsvarende kortlagt langs banen inden for en undersøgelseskorridor på 50 meter på hver side af banen. Ligeledes er der kortlagt bevaringsværdige bygninger med høj (1-3) og medium (4-6) bevaringsværdi. De ansvarlige kulturhistoriske museer Museet på Sønderskov (Vejen Kommune), Museum Sønderjylland (Kolding Kommune) og Sydvestjyske Museer (Esbjerg Kommune) er anmodet om en arkivalsk kontrol forud for igangsættelse af anlægsarbejdet. Anmodningen er foretaget i denne tidlige fase i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser for at undgå forsinkelser i anlægsarbejdet. Ifølge museumslovens 23, stk. 3, og 25, stk. 2, skal de arkæologiske museer give planmyndigheder, bygherrer o.a. svar på, om et bestemt areal formodes at indeholde fortidsminder, der vil blive ødelagt ved et eventuelt anlægs- eller jordarbejde. Museerne har gennemgået lokaliteter inden for en undersøgelseskorridor på 25 meter på hver side af banen /31/, /32/. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen Vurdering af potentielle påvirkninger af de kulturhistoriske værdier er ligeledes inddelt i anlægs- og driftsfase. Under anlægsfasen beskrives de potentielle påvirkninger ved anlægsarbejdet i relation til fund, fortidsminder, beskyttede diger og bevaringsværdige bygninger. Mens de permanente påvirkninger af fredede områder, kirkeomgivelser og kulturmiljøer vurderes under driftsfasen. Påvirkningen vurderes kun for de kulturhistoriske værdier, som berøres direkte af det samlede projekt. Derudover vurderes det, hvorvidt den midlertidige eller permanente påvirkning enten er væsentlig eller mindre/begrænset. Afværgeforanstaltninger Under både afsnit om anlægs- og driftsfasen beskrives afværgeforanstaltninger, som kan mindske projektets påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Afværgeforanstaltningerne kan ligeledes være forudsat gennemført i vurderingen af projektets konsekvenser. Metode for undersøgelserne 15

16 4.4 Rekreative interesser Omkring jernbanestrækningen omfatter de rekreative interesser følgende: Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier, Rekreative områder, herunder udpegede rekreative områder, større skovområder og idrætsanlæg Oplysninger om de rekreative interesser er indhentet fra Danmarks Miljøportal, kommunernes hjemmesider, kommuneplaner og private friluftsorganisationer. Kortlægning af eksisterende forhold De rekreative interesser er kortlagt inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor. Dog er større rekreative områder uden for undersøgelseskorridoren også kortlagt, da krydsning af jernbanen har betydning for adgangsforholdene til områderne, og de rekreative interesser derved indirekte potentielt kan påvirkes. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen Vurdering af påvirkningen af de rekreative interesser beskrives for både anlægs- og driftsfasen, hvor der eksempelvis kan forekomme midlertidige og permanente arealinddragelser og lukning af stiforbindelser samt ændrede adgangsforhold til de rekreative områder. Derudover vurderes det, hvorvidt den midlertidige eller permanente påvirkning enten er væsentlig eller mindre/begrænset. Afværgeforanstaltninger Under både afsnit om anlægs- og driftsfasen beskrives afværgeforanstaltninger, som kan mindske projektets påvirkning af de rekreative interesser. Afværgeforanstaltningerne kan ligeledes være forudsat gennemført i vurderingen af projektets konsekvenser. Metode for undersøgelserne 16

17 5 Eksisterende forhold 5.1 Planforhold I dette afsnit præsenteres relevante planer fra Region Syddanmark, de statslige natur- og vandplaner, kommuneplaner fra Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner og lokalplaner. Region Syddanmark Region Syddanmark udarbejder planer for forskellige ansvarsområder. I forbindelse med dette projekt nævnes den regionale udviklingsplan og råstofplanen. Regional Udviklingsplan Region Syddanmarks Regionale Udviklingsplan har til formål at skabe en helhedsorienteret udvikling i Syddanmark, således at regionen er et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive erhverv, herunder ønskes sammenhæng mellem den regionale udvikling og infrastruktur. Regionens mål er blandt andet, at den regionale struktur af veje, baner og færger skal fungere gnidningsfrit, og at internationale forbindelser skal udbygges for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set reduceret miljøpåvirkning /8/. Råstofplan Region Syddanmarks Råstofplan er en sektorplan, hvormed der udlægges råstofområder og potentielle råstofinteresseområder for sand, grus, sten, ler, klæg og bentonit. Råstofplanen giver retningslinjer for indvinding og beskyttelse af råstoffer. I interesseområderne skal råstoffer så vidt muligt udnyttes, inden områderne kan anvendes til andre formål, eksempelvis byudvikling. Eksisterende forhold 17

18 Ill. 5.1 Råstofområder og råstofinteresseområder omkring jernbanestrækningen. Langs jernbanen grænser tre råstofområder og to råstofinteresseområder op til jernbanen /9/. De fem områder fremgår af Ill. 5.1 og er listet herunder: Et råstofområde (graveområde sand, grus, sten) grænser op til jernbanen ved Lunderskov km 1,7-2,8 (621-4 Slotsbanke) Interesseområde for sand, sten og grus grænser op af jernbanen vest for Store Andst km 5,2-8 Ved Tirslund Plantage grænser et graveområde sand, grus og sten op til jernbanen ved km 21,8-22,2 Et stort interesseområde ved Tirslund Plantage krydser jernbanen ved km 22,1-23,7 Graveområde vest for Tjæreborg km 48,5 (561-1 Tjæreborg) Den potentielle påvirkning af disse fem områder behandles i relevant omfang i Afsnit 6.1 og 7.1. Natur- og vandplaner Miljøministeriet udarbejder de statslige natur- og vandplaner, hvis overordnede formål beskrives herunder. Vandplaner Vandplanerne har til formål at forbedre det danske vandmiljø i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og den danske miljømålslov. Vandplanerne består af 23 planer fordelt over hele landet, hvor hver vandplan opstiller mål for hvert hovedvandsopland, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand. I vandplanerne er der også en Eksisterende forhold 18

19 beskrivelse af, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå målsætningen /10/. Jernbanestrækningen findes inden for Vandplan for Hovedvandopland 1.10, Vadehavet (Vanddistrikt Jylland og Fyn) /11/ og Vandplan for Hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland /12/. Vandplanerne er endnu ikke godkendte. Naturplaner Naturplanerne omfatter udelukkende Natura 2000-områder. Natura 2000 er internationale naturbeskyttelsesområder og er en samlet betegnelse for EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Målet med naturplanerne er at sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte Natura 2000-områder, opnår en gunstig bevaringsstatus /13/. Jernbanestrækningen krydser et Natura 2000-område ved Sneum Å, som er omfattet af Natura 2000-plan for Sneum Å og Holsted Å (Natura 2000-område nr. 90, Habitatområde H79) /14/. Ovennævnte Natura 2000-område påvirkes hverken i projektets anlægs- eller driftsfase, hvilket uddybes i fagnotat for natur og overfladevand. Kommuneplaner Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem overordnede planer og lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af delområder. Dette bindeled ses i form af kommuneplanernes rammer for lokalplanlægning, som muliggør lokalplanlægning. Rammerne for lokalplanlægning, som er inden for undersøgelseskorridoren, fremgår af Bilag 6-4. Såfremt rammer for lokalplanlægning påvirkes direkte af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. Kommuneplanerne indeholder ligeledes retningslinjer og redegørelse for udpegninger i det åbne land. Omkring jernbanestrækningen findes forskellige planmæssige udpegninger. Den generelle beskrivelse af disse udpegninger fremgår af Bilag 6-5. Jernbanestrækningen Esbjerg - Lunderskov ligger i følgende tre kommuner: Kolding Kommune, km 0, Vejen Kommune, km 3,5 29,2 Esbjerg Kommune, km 29,2 55,6 Kolding og Vejen kommuner er en del af den fælles kommuneplan for Trekantsområdet. Denne fælles kommuneplan indeholder hovedstrukturer og retningslinjer for de seks kommuner i Trekantsområdet /15/. Derudover har Kolding og Vejen kommuner separate kommuneplaner med kommunernes mål og visioner samt rammerne for kommunernes lokalplanlægning /16/, /17/. Esbjerg Kommuneplan indeholder både kommunens hovedstruktur og retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen /18/. Eksisterende forhold 19

20 Kystnærhedszonen Det danske kystlandskab har gennem årene været udsat for store påvirkninger såsom byudvikling, tekniske anlæg med videre. For at kysterne fortsat kan udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, skal udpegning af kystnærhedszonen sikre friholdelse af de kystnære områder for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering, jævnfør planlovens 5a, stk. 1. Bestemmelsen skal beskytte kystlandskabet mod unødige ændringer. Kystnærhedszonen er fastlagt af staten, og dens udstrækning kan være op til 3 km fra kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig funktionel begrundelse for kystnær placering. Fra km 45,3 og resten af strækningen er jernbaneanlægget inden for kystnærhedszonen, jævnfør Ill Ill. 5.2 Jernbanens forløb inden for kystnærhedszonen ved Esbjerg. I kommuneplaner skal retningslinjer sikre, at der kun udlægges arealer til byggeri, anlæg med videre, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/ eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kystlandskabet /18/. Overordnede infrastrukturanlæg er ikke i strid med kystnærhedszonens formål, og der kræves derfor ikke en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Lokalplaner Lokalplanen er en detaljeret plan, der beskriver udviklingen for et bestemt område. Lokalplanen udarbejdes af byrådet og skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalplanen er direkte retligt bindende for ejere og brugere af fast ejendom. Eksisterende forhold 20

21 Tabellerne i Bilag 6-6 præsenterer de lokalplaner, som findes inden for undersøgelseskorridoren, og som dækker jernbanens areal eller grænser op til selve jernbanen, eller på anden måde potentielt kan berøres af projektet. Tabellerne ledsages af figurer. Derudover er lokalplanerne oversigtligt illustreret på Bilag 6-1. Såfremt lokalplanerne indeholder forhold, der er omfattet af bestemmelser, som påvirkes af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. 5.2 Kulturhistoriske interesser Fredede områder, kirkeomgivelser og kulturmiljøer Fredede områder Inden for undersøgelseskorridoren findes ingen fredede områder. Dermed betyder projektets karakter og begrænsede fysiske udstrækning, at der ikke vil forekomme påvirkninger af de fredede områder, som er beliggende uden for undersøgelseskorridoren. Fredningerne fremgår af Bilag 6-2. Projektet vurderes dermed ikke at være i konflikt med fredningsbestemmelserne, og det er derfor ikke fundet nødvendigt at beskrive de fredede områder yderligere. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser er udpeget i kommuneplanerne og har til formål at sikre de visuelle forhold omkring kirker for at bevare indsigten til kirken og udsigtskiler fra kirken. Inden for kirkeomgivelserne må der derfor kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed og samspil med det nære bebyggelsesmiljø. Der skal således redegøres for, at de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssige interesser ikke tilsidesættes. Langs banen findes en række kirker, hvorom der er udpeget kirkeomgivelser. I det følgende præsenteres alene de kirker, hvis omgivelser grænser op til eller gennemskæres af baneanlægget eller på anden måde påvirkes af projektet. Det er gældende for: Andst Kirke Askov Kirke Sneum Kirke Tjæreborg Kirke Ved km 5 ligger Andst Kirke cirka 1300 meter nord for banen, hvor kirken er placeret centralt i Store Andst. Kirken består af et stort, romansk bygningsanlæg af granitkvadre, hvoraf dele er opført i 1200-tallet. Dele af kirkens arkitektur har referencer til Ribe Domkirke /53/. Kirkeomgivelserne for Andst Kirke er udpeget hele vejen rundt om kirken og strækker sig ind over baneanlægget imellem km 5-6. Landskabet imellem kirken og banen er karakteriseret ved åbne landbrugsarealer med beplantning og et erhvervsområde nord for Andst Station. Der er derfor varieret indblik til Eksisterende forhold 21

22 kirken, som afhænger af den eksisterende bebyggelse og bevoksning i området. Ill. 5.3 Andst Kirke set mod nord fra Gl. Stationsvej ved jernbanen. Cirka 1.5 km syd for jernbanen ved km 14-14,5 ligger Askov Kirke fra cirka år Kirken er beliggende i den nordlige kant af Askov by omgivet af bymæssig bebyggelse mod øst, syd og vest. Kirkeomgivelserne for Askov Kirke strækker sig mod nord, øst og syd. Mod nord findes Estrupvej, men kirkeomgivelserne grænser ikke op til banen. Ved km 43,5 ligger Sneum Kirke, der stammer fra cirka år 1200 og er opført i romansk stil. Den ligger cirka 750 meter syd for banen på et næs ved bredden af Sneum Å. Derudover er kirken placeret på et mindre plateau i det lavtliggende, flade og åbne landskab. Denne placering betyder, at kirken er meget synlig i landskabet, der er karakteriseret ved åbne, lavtliggende engarealer langs Sneum Å /54/. Kirkeomgivelserne for Sneum Kirke dækker et større areal, der grænser op til baneanlægget mod nord imellem km 42,2 44,5. Mod syd grænser det op til Hovedlandevej 327, hvor det forbindes til kirkeomgivelserne omkring Darum Kirke. Eksisterende forhold 22

23 Ill. 5.4 Sneum Kirke set fra Sneum Kirkevej på den østlige side af Sneum Å. Ved km 47 findes Tjæreborg Kirke, der er opført cirka 1200, og som ligger cirka 350 meter syd for jernbanen. Mellem kirken og jernbanen findes bevoksning langs banen, grønne, rekreative arealer og bymæssig bebyggelse /55/. Kirkeomgivelserne afgrænses mod syd af Sønderbyvej, og mod nord strækker kirkeomgivelserne sig ind over baneanlægget omkring km 47 op til Nørremarksvej nord for banen. Nærområdet syd for kirken er desuden fredet, men grundet kirkens afstand til banen behandles fredningen ikke yderligere. Ill. 5.5 Tjæreborg Kirke set fra Skolevej cirka 350 meter syd for jernbanen. Eksisterende forhold 23

24 Omkring de tre kirker Andst, Sneum og Tjæreborg er kirkebyggelinjer, heraf er kirkebyggelinjen omkring Tjæreborg Kirke (km 47) i nærheden af banen. Kirkebyggelinjen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19 og har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 meter inden for 300 meter fra kirken, som virker skæmmende på kirken. Bestemmelsen er som udgangspunkt knyttet til landsbykirker, hvis ofte fremtrædende placering i landskabet skal sikres. Bestemmelsen gælder også for kirker i bymæssig bebyggelse, såfremt kirkens omgivelser har karakter af åbent land. Kulturmiljøer Langs jernbanen findes en række udpegede kulturmiljøer, jævnfør kommuneplanernes udpegninger og retningslinjer. I det følgende præsenteres alene de kulturmiljøer, der grænser op til eller gennemskæres af baneanlægget. Kulturmiljøerne er oversigtligt illustreret på Bilag 6-2. Der er udpeget kulturmiljøer for følgende lokaliteter: Drabæk Mølleå (km 0,0-0,5) Grænsevej fra Egtved til Vamdrup (km 1,6) Hærvejsforløbet (km 11,7) Estrup Hovedgård (km 14,9-17,6) Gørding Stations- og kirkeby (km 33,2-33,4) Bramming bymidte (km 39,1-39,5) Sneum, Nybro, Tømmerby, Sneum Kirke og Sneumgård (km 42,7-44,2) Krogsgård og Krogsgård Mark (km 47,5-47,7 og 48-49,8) Novrup (km 49,8-51,7) Udpeget kulturmiljø med ubekendt udpegningsgrundlag (km 52,9) Udpeget kulturmiljø med ubekendt udpegningsgrundlag (km 53) Udpeget kulturmiljø ved Storegade med ubekendt udpegningsgrundlag (km 53,7) Esbjerg Station, jernbanen og Exnergade (km 54,1-55,6) Esbjerg Torv og centrum (km 55,6-) Beskrivelser af kulturmiljøerne fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1 Km Kulturmiljøer ved jernbanestrækningen. Kulturmiljøbeskrivelse 0-0,5 I Kolding Kommune er området vest for Lunderskov Station et udpeget kulturmiljø. Det strækker sig fra stationen og vest mod Drabæk Mølleå og udgør den centrale del af Lundeskov med nogle af byens ældste boligområder. Drabæk Mølleå slynger sig gennem Lunderskov /21/. 1,6 Jernbanen krydser et udpeget kulturmiljø for grænsevej fra Egtved til Vamdrup. 11,7 Jernbanen krydser et udpeget kulturmiljø for Hærvejen. Siden oldtiden har Hærvejsstrøget forbundet den nordlige del af Jylland med det nordtyske område /20/. 14,9-17,6 I Vejen Kommune krydser jernbanen et udpeget kulturmiljø for herregårdsanlægget Estrup Hovedgård med tilhørende marker og Estrup Skov. Selve Estrup Hovedgård er beliggende cirka 1 km nord for jernbanen /22/. Den del af kulturmiljøet, som jernbanen krydser, er overvejende et fladt herregårdslandskab. 33,2-33,4 I Esbjerg Kommune krydser jernbanen i Gørding by et udpeget kulturmiljø for Eksisterende forhold 24

25 Km Kulturmiljøbeskrivelse den gamle stationsbygning til Gørding Station, den gamle stationskro, Hotel Gørding, dampmøllen Gørding Mølle samt apoteket, der sammen danner centrum for den gamle stationsby /23/. 39,1-39,5 Jernbanen krydser et udpeget kulturmiljø for Bramming bymidte. Der er tre hovedtræk omkring bymidten, der danner grundlag for det udpegede kulturmiljø. Det ene er boligbebyggelsen omkring banegården med villaer i bedre byggeskik. Det andet er byens stationsbypræg med etageejendomme, mens det tredje er, at bykernen og villabebyggelserne bindes sammen af grønne områder til offentlige formål /24/. 42,7-44,2 Jernbanen krydser et udpeget kulturmiljø for Sneum, Nybro, Tømmerby, Sneum Kirke og Sneumgård. Kulturmiljøets bærende bevaringsværdige elementer er Sneumgård, Nybrogård og Sneum Kirke. Ved Tømmerby er bygadens struktur fra middelalderen bevaret. Sneumgårds beliggenhed er karakteristisk, og gården giver sammen med kirken et billede af egnens historie. På kanten af ådalen er der bebyggelse med adgang til engarealerne på begge sider af åen. Den ældre vejstruktur og ældre jernbanebro er bevaret med træbeplantning. Store dele af engarealerne er opdyrket, men de gamle strukturer er delvist bevaret /25/. 47,5-47,7 og 48-49,8 Jernbanen krydser et kulturmiljø for Krogsgård og Krogsgård Mark. Krogsgård er egnens betydeligste og måske ældste hovedgård (kendt siden 1371) med en meget karakteristisk placering på kanten mellem agerjord og eng/marsk. Husmandsudstykningen fra Krogsgård er samlet med bebyggelse langs Krogsgårdsvej. Mange af husmandsbebyggelserne er bevarede ligesom de egnstypiske beplantninger langs markskel. Sammenhængen mellem hovedgården og marsken er påvirket af Darum-Tjæreborgvejen, ligesom sammenhængen mellem Krogsgård og husmandsudstykningen er svær at erkende på grund af jernbanedæmningen samt et større råstofindvindingsområde umiddelbart op til hovedgården /26/. 49,8-51,7 Novdrup er udpeget som kulturmiljø, da den er en af Esbjerg egnens bedst bevarede og samlede landsbyer. Landsbyens bebyggelsesmønster er fortelandsby, og den er meget markant beliggende på geestranden mellem det tørre opdyrkede land og de våde enge, som var i fællesbrug inden udskiftningen i De bevaringsværdige gårde (fra ), stjerneudskiftningen, det gamle vejforløb og hegnsstrukturer udgør, sammen med landskabet, en bevaringsværdi /27/. 52,9 Udpeget kulturmiljø med ubekendt udpegningsgrundlag 53 Udpeget kulturmiljø med ubekendt udpegningsgrundlag 53,7 Udpeget kulturmiljø for området ved Storegade med ubekendt udpegningsgrundlag. 54,1-55,6 Ved km 54,1 og resten af jernbanestrækningen findes et udpeget kulturmiljø, der omfatter Esbjerg Station, jernbanen og Exnersgade. Den fredede banegård er et typisk eksempel på, hvordan banegårdsbyggeriet blev gennemført i de større stationsbyer omkring Remiseområdet med vandtårn, funktionærbygninger og lokomotivremise udgør sammen med stationen og jernbanen en bevaringsværdig helhed. Samlet set er kulturmiljøet sårbart over for funktionstømning, som blandt andet kan medføre nedrivning af bygninger og fjernelse af skinnerne /28/. 55,6 Vest for Esbjerg Station er hele den gamle bydel med Esbjerg torv og centrum et udpeget kulturmiljø. Esbjergs oprindelige byplan, som byen så ud indtil 1910, er stadig synlig i bybilledet. Byplanen fra 1870 anlagde gaderne retvinklede med sigte på at skabe et centrum omkring havn, jernbane og torv. For den indre by er der udarbejdet en fremtidig planlægningsmodel, hvor formålet er at styrke karré-strukturen og for at styrke gadebilledet /29/. Arkæologiske fund, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder Arkæologiske fund De ansvarlige arkæologiske museer Museum Sønderjylland (Kolding Kommune), Museet på Sønderskov (Vejen Kommune) og Sydvestjyske Museer (Esbjerg Kommune) har i medfør af museumslovens 23 gennemført en arkivalsk kontrol for de berørte områder /31/, /32/. Den arkivalske kontrol Eksisterende forhold 25

26 udgør grundlaget for eventuelle arkæologiske forundersøgelser inden igangsættelse af anlægsarbejdet. Museernes arkivalske kontrol er foretaget ud fra den forudsætning, at anlægsarbejdet kan forekomme inden for en bufferzone på 25 meter på begge sider af det eksisterende baneforløb. De konkrete arkæologiske fund inden for bufferzonen er beskrevet i nedenstående afsnit om henholdsvis kulturarvsarealer og fredede fortidsminder. Fundene er markeret i teksten med fed og museernes lokalitetsnummer. På baggrund af den arkivalske kontrol vurderer museerne, at der ved eventuelt jordarbejde vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder. Sådanne fortidsminder skal i medfør af museumslovens 27 udgraves for at sikre, at de ikke ødelægges ved eventuelle anlægsarbejder. Museerne anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse langs hele strækningen ved prøvegravninger, før anlægsarbejdet igangsættes. Derudover har museerne udpeget lokaliteter, hvor der med sandsynlighed skal foretages arkæologisk forundersøgelse. Kulturarvsarealer Banen krydser eller grænser op til en række kulturarvsarealer og områder til udstrækning af kulturhistoriske anlæg, hvor der tidligere er fundet arkæologiske levn. Begge typer af arealer præsenteres i Tabel 5.2 /31/, /32/. Tabel 5.2 Km Kulturarvsarealer og områder med udstrækning af kulturhistoriske anlæg. Beskrivelse 1,5 3,2 På en cirka 1,9 km lang strækning krydser jernbanen et kulturarvsareal af national betydning (Sb 82) sydvest for Lunderskov. I området er blandt andet fundet Dollerupgraven, flere bopladsfund fra jernalder og vikingetid med videre. Arealet har skærpet arkæologisk bevågenhed, og der er meget stor sandsynlighed for at påtræffe arkæologiske levn. 8 Jernbanen krydses af et strækningsanlæg med fund (Sb 129) øst for Vejen. I området er der registreret mange fund fra stenalderen, der er i forbindelse en forundersøgelse af et ledningsanlæg foretaget en intensiv forundersøgelse af strækningen. Den forundersøgte del i jernbanens nærhed har ikke påvist noget særlige fortidsminder. Den del af strækningen, som ligger inden for jernbanens anlægsområde, behøver ikke at blive forundersøgt igen, men museet anbefaler stadigvæk en forundersøgelse af resten af arbejdsarealet i området. 9,8 Syd for jernbanen grænser jernbanen op til et område med bosættelse (Sb 136, matr.nr. 28g, Vejen By, Vejen). Ved en tidligere prøvegravning er der fundet en kogestensgrube med keramik og spredte anlæg fra bronzealderen. Museerne vurderer, at der er sandsynlighed for at finde spor af bronzealder bopladsaktiviteter inden for området langs banen. 13,8-14 Nord for jegbanen er fremkommet bopladsspor fra den ældre og yngre jernalder (ca. 500 f.v.t. til 600 e.v.t.). Sporene viser to øst-vest orienterede rækkelandsbyer med hver 8-9 rektangulære gårdanlæg. Derudover er fundet flere separat beliggende gårdanlæg. Bopladsen er ikke afgrænset mod vest, og museet vurderer, at der med stor sandsynlighed findes bopladsaktiviteter mod vest. Derudover er fundet en jordfæstegrav. Gravpladsen, som hører til førnævnte boplads, er endnu ikke fundet. Museet vurderer, at plateauet på matr.nr. 7m er en mulig placering, men for at fastslå dette kræves arkæologisk forundersøgelse. 14 Nord for jernbanen grænser banens bevoksning op til et område med bosættelse (Sb 165, matr.nr. 9co, Vejen by, Vejen). Inden for området er der fundet spor fra en landsby dateret til ældre romersk jernalder (ca. 50 f.v.t. 175 e.v.t.). Eksisterende forhold 26

27 Km Beskrivelse Ved udgravning fremkom også en jordfæstegrav. Museerne vurderer, at der en stor sandsynlighed for at påtræffe bopladsaktivitet og grave. 16,8-17 Syd for jernbanen grænser jernbanen op til et område med bosættelse med affaldsgrube (Sb 165, matr.nr. 8a, Estrup Hgd., Malt). I forbindelse med tidligere anlægsarbejde med jernbanen er der fundet en stor affaldsgrube med jernalder keramik. Affaldsgruben er sandsynligvis et tegn på en jernalderboplads i nærheden af fundstedet, og museerne vurderer, at der en sandsynlighed for at påtræffe bopladsaktivitet på begge sider af banen. 20,2 Nord for jernbanen grænser den op til et område med bosættelse (Sb 119, matr.nr. 7000am, Nørbølling By, Folding). I forbindelse med tidligere forundersøgelse fremkom forhistoriske levn. Der er sandsynlighed for at træffe bopladsaktiviteter på begge sider af banen. 22 Jernbanen grænser op til et areal med forhistoriske anlæg (Sb 123, matr.nr. 3a, Tirslund By, Brørup), herunder boplads. På grund af topografien vurderer museet, at der er sandsynlighed for at påtræffe forhistoriske levn i området. 32 Nord for jernbanen krydser jernbanen igennem spidsen af et område med agerspor fra ældre jernalder (Sb 165 matr.nr. 5f, Stårup By, Gørding). Museerne vurderer, at der er arkæologiske interesser nord for banen. 34,8 Jernbanen krydser igennem et område med en højgruppe (Sb. 69, 75, 77, 78 og 79, matr.nr. 2c, 2e, 2f, 2v, 2x, 2æ, 7b, 7c Ajke By, Gørding). Højgruppen består af både fredede og ikke-fredede høje. Museerne vurderer, at der er arkæologiske interesser på begge sider af banen. 36 Jernbanen krydser igennem et muligt bosætningsområde (matr.nr. 3a, 3p, 6a, 6t, 7a, 7c, 8a, 8c, 13, Ilsted By, Gørding). I området findes spor af en eller flere gårde fra den historisk kendte landsby Ilsted. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. 38 Nord for jernbanen grænser banen op til et område med mulige flinteredskaber fra yngre stenalder (matr.nr. 1d, Sønderhøe By, Bramming). Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. 42,8 Cirka 100 meter syd for jernbanen findes et udpeget kulturarvsareal, som på grund af afstanden ikke er omfattet af den arkivalske kontrol. Kulturarvsarealet er inkluderet i kortlægningen af eksisterende forhold, da det er nødvendigt af hensyn til vurderingerne. Km 43 Km 44 Km 45,9 Km 46,2 47 Km 48,3-49,1 Jernbanen krydser igennem et muligt bosætningsområde (matr.nr.13a og 13bn, Tømmerby By, Sneum). Området kan have sammenhæng med kulturarvsareal ved km 44. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. Jernbanen grænser op til et kulturarvsareal syd for banen (Sb. 74, matr.nr. 1ef m.fl., Sneumgård Hgd., Sneum), der blandt andet omfatter arealer omkring Sneum Kirke vest for Sneum Å. Der er på begge sider af jernbanen iagttaget farvninger i kornet, som tyder på spredte bebyggelsesspor. I tørre somre fremtræder nedgravninger som f.eks. stolpehuller som grønne toppe (hvor kornet gror bedre) i de opdyrkede marker. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. I området er fundet bebyggelsesspor fra ældre jernalder (Sb. 106, matr.nr. 19l og 20d, Tjæreborg By, Tjæreborg) i kanten af jernbanen og nord for denne. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. Øst for Tjæreborg krydser jernbanen igennem et udpeget kulturarvsareal (Sb. 90, matr.nr. 20n, 36a, m.fl., Tjæreborg By, Tjæreborg). Udpegningen dækker både bebyggede og åbne arealer på begge sider af banen. Kulturarvsarealet er udpeget på baggrund af kendte bebyggelsesspor fra ældre jernalder og grave fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. Jernbanen krydser et bosættelsesområde fra yngre og ældre romersk jernalder (Sb. 73 og 82, matr.nr. 1h. 1i og 11a, Krogsgård Hgd., Tjæreborg). I området er fundet en enkeltgård fra yngre romersk jernalder, og et formodet gravfelt ved fund af urne fra ældre romersk jernalder. Der er arkæologiske interesser på begge sider af jernbanen. Eksisterende forhold 27

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Landskab og arkitektur - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 12. juli 2013 Godkendt af Søren Gøttsche, ATKINS Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Jakob Majcher,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Sønderborg Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Etablering af solcelleanlæg på ca. 175 m 2 på sydsiden af tag (25 ) på bygning 4, beliggende

Læs mere

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling.

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling. Rebild Kommune Att. Toke Rinfeldt-Iversen Sendt pr. mail til tori@rebild.dk Landskab og Skov J. nr. MST-540-00107 Ref. IDAMG Dato 26. juli 2019 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området

Læs mere

VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup.

VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. Indholdsfortegnelse 1 VVM vurdering... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Det anmeldte projekt vedrører etablering af solceller på bebyggelse under opførelse på Stenager 17 og Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg.

Det anmeldte projekt vedrører etablering af solceller på bebyggelse under opførelse på Stenager 17 og Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Sønderborg Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Det anmeldte projekt vedrører etablering af solceller på bebyggelse under opførelse på Stenager

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr

VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr Dok. nr. 340-2018-18070 Bilag 2 - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i i lov nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)]

Læs mere

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. Dok. nr. 340-2018-37281 Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Region Midtjylland Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Indvinding af sand, grus og sten på

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette

Læs mere

St Darum, Gl Darumvej 9

St Darum, Gl Darumvej 9 i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan

Læs mere

Kulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Kulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Povl Callesen. Brobølvej 18, Blans Sønderborg. Marianne Tychsen. Natur, Sønderborg Kommune

Povl Callesen. Brobølvej 18, Blans Sønderborg. Marianne Tychsen. Natur, Sønderborg Kommune Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Etablering af småbeplantninger / skovrejsning

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Der ønskes at etablere i alt 2,13 ha løvskov fordelt på to stykker på henholdsvis 1,01 ha og 1,12 ha, se skovkort.

Læs mere

Alle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre.

Alle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre. Plan og Kultur Assens Spildevand Skovvej 2B 5610 Assens 21-08-2018 Sags id: 2018-0446 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin 3 som ansøgt på ejendommen

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Husstandsvindmølle på landbrugsejendom. Cirkel Energi, Henrik Olsen. Telefon Valby Overdrev 9, matr. nr. 6 c Valby By, Valby

Husstandsvindmølle på landbrugsejendom. Cirkel Energi, Henrik Olsen. Telefon Valby Overdrev 9, matr. nr. 6 c Valby By, Valby VVM-screeningsskema Vejledning til udfyldning af screeningsskema Skemaet udfyldes med blanding af tekst og afkrydsninger. Nogle punkter skal udelukkende besvares i tekstfeltet. Alle punkter SKAL ledsages

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 425 af 18. maj 2016 Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Råstofgrav - Indvinding af ca. 100.000m3

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Hans Frisesdahl A/S Estrupvej Vejen

Hans Frisesdahl A/S Estrupvej Vejen Hans Frisesdahl A/S Estrupvej 17 6600 Vejen Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Tina Thyregod E-mail: tina.thyregod@rsyd.dk Direkte tlf.: 76631185 Dato: 28. oktober 2016 Journalnr.: 14/26003 TILLADELSE TIL

Læs mere

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 26 til Rammeområde 12.OF1 - Offentligt område Lillelund Eng samt 12.OF3 - Offentligt område ved Nordre Kirkegård i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016]

Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016] Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr. 1440 af 23. november 2016] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d Tillæg nr. 2017.19 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af boligområde Egenappevej K e d la d Udvidelse af boligområde Egenappevej Udvidelse af boligområde Egenappevej Status Plannavn Kladde Udvidelse af

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Sønderborg Kommune

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Sønderborg Kommune Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende

Læs mere

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Se screeningsnotatet Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, , Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-19-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 13. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en SWP 10

Læs mere

Klima og Planlægning. Næstved Autoophug A/S Gadevang Næstved Att. Frederik og Peder Munklinde Spandet

Klima og Planlægning. Næstved Autoophug A/S Gadevang Næstved Att. Frederik og Peder Munklinde Spandet Næstved Autoophug A/S Gadevang 15 4700 Næstved Att. Frederik og Peder Munklinde Spandet Klima og Planlægning Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6110 www.næstved.dk Dato 14.11.2016 Sagsnr.

Læs mere

Naturstyrelsen Odense

Naturstyrelsen Odense Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Sønderborg Kommune

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Sønderborg Kommune Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Sønderborg Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Planforhold. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn

Planforhold. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn Planforhold Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 21-02-2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 16-01-2015 Benn Erik Grav Planforhold Fagnotat Banedanmark

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A VVM Myndighed Solcelleanlæg Skovgårdvej 5, del af matr. 13a, Styding, Hammelev Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger fra ansøger Ansøgers oplysninger Haderslev Kommune Projekt

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00483 ) Basis oplysninger

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,

Læs mere

Per Slothuus Tørsbølgade Gråsten

Per Slothuus Tørsbølgade Gråsten Per Slothuus Tørsbølgade 17 6300 Gråsten Landzonetilladelse til kombineret garage/carport/udhus på 141 m² på ejendommen matrikel nr. 90 Tørsbøl Kværs, der ligger på Tørsbølgade 17, 6300 Gråsten Sønderborg

Læs mere

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej Basis oplysninger Tekst Dok.nr. 126447/16 Projektbeskrivelse Dobbeltrettet cykelsti på 2,5 m bredde i åbent land, langs med Ringkøbing. Strækningen er ca. 3,0

Læs mere

Kaj Henry Nielsen Sejrsvej Gråsten

Kaj Henry Nielsen Sejrsvej Gråsten Kaj Henry Nielsen Sejrsvej 61 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at etablere ny boligenhed (som tagetage) i eksisterende erhvervsbygning på ejendommen matr.nr. 1380 Rinkenæs ejerlav, Rinkenæs på adressen

Læs mere

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018 Bilag 1. Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018 VVM Myndighed Fredericia Kommune Basis oplysninger

Læs mere

Esbjerg Kommune. Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune

Esbjerg Kommune. Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune Esbjerg Kommune Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab; landbrugsjord bestående af store markarealer i omdrift med læhegn og anden bevoksning.

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturstyrelsen Odense

Naturstyrelsen Odense Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-533) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Anmeldeskema Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager

Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager Landzonetilladelse til at opføre en carport på ejendommen matr.nr. 95 Iller, Broager, der ligger på Slotsvej 11, 6310 Broager Sønderborg Kommune har den

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i VVM-lov LBK nr 448 af 10/05/2017)]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i VVM-lov LBK nr 448 af 10/05/2017)] NOTAT Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i VVM-lov LBK nr 448 af 10/05/2017)] Skovrejsning på matr. 18, Hjartbro, Bevtoft VVM Myndighed Haderslev Kommune (journal

Læs mere

Bilag 5 Nyt ældrecenter i Sindal Seks forslag til placeringer

Bilag 5 Nyt ældrecenter i Sindal Seks forslag til placeringer Bilag 5 Nyt ældrecenter i Sindal Seks forslag til placeringer Læsevejledning: Alle cirkler er vist med en radius på 100 m ~ godt 31.000 m2. Seks forslag til ny placering: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Rugvænget/Teglgårdsvej

Læs mere

Bilag 5. Matr.nr.: 6gr Vejby By, Vejby Gribskov Kommune

Bilag 5. Matr.nr.: 6gr Vejby By, Vejby Gribskov Kommune Bilag 5 Basisoplysninger Denne anmeldelse vedrører en ny placering af en tidligere anmeldt mast ved Vejby Station. Pga. stor lokal modstand mod at opføre en mast ved stationen, er det pga. nyt beregningsgrundlag

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

/ Helge Johannes Petz Pilumvej Haderslev

/ Helge Johannes Petz Pilumvej Haderslev Helge Johannes Petz Pilumvej 10 6100 Haderslev Landzonetilladelse til tilbygning til sommerhus på Drejkobbel 10A, 6430 Nordborg, matr.nr. 85 Pøl, Nordborg Sønderborg Kommune har den 11. oktober 2017 modtaget

Læs mere

Them Genbrugsplads søger om tilladelse til at modtage forurenet keramik og porcelæn samt fjernelse af maks. grænse for hvor

Them Genbrugsplads søger om tilladelse til at modtage forurenet keramik og porcelæn samt fjernelse af maks. grænse for hvor VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

NST Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk

NST Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) NST-130-00310 Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 448 af 10. maj 2017 Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Projektets placering og arealbehov

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015

Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Vindmølleprojekt ved Døstrup/Finderup Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Forslag og ideer ønskes Dette debatoplæg er indledningen på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af en planlagt opstilling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Region Midtjylland Tekst Råstofindvinding i et udlagt graveområde

Læs mere

Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk

Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk Tønder kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929280 Mail: lisc@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-37-18 Ks:LVN 21. marts 2019 Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger. Plan og Kultur Leif Glasdam Jensen Linien 27 5683 Haarby 14. juni 2018 Sags id: 2018-0059 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af en sø so ansøgt på ejendommen matr.

Læs mere

Anders Reitz Iversen Grønmark Sydals

Anders Reitz Iversen Grønmark Sydals Anders Reitz Iversen Grønmark 6 6470 Sydals Lovliggørende landzonetilladelse til at inddrage 64 m² stald til beboelse på ejendommen matr.nr. 94a Sønderby, Kegnæs, der ligger på Grønmark 6, 6470 Sydals

Læs mere

Tilladelse til råstofindvinding, sand, grus og sten forventet årlig indvinding; m 3, kun over grundvandsspejl.

Tilladelse til råstofindvinding, sand, grus og sten forventet årlig indvinding; m 3, kun over grundvandsspejl. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skema til brug for screening (VVM-pligt) Region Midtjylland Tilladelse til råstofindvinding, sand,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Tim Johnny Hansen Fiskbækvej Gråsten

Tim Johnny Hansen Fiskbækvej Gråsten Tim Johnny Hansen Fiskbækvej 14 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at opføre en maskinlade på 240 m 2 på ejendommen matr.nr. 94 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Fiskbækvej 14, 6300 Gråsten

Læs mere

Bilag B - Skema til brug for VVM-screening

Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed Sorø

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 4

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 4 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 4 Serviceområde ved Nyt OUH Syd Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjergvej - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Du skal være opmærksom på, at denne afgørelse kun er givet i forhold til planloven.

Du skal være opmærksom på, at denne afgørelse kun er givet i forhold til planloven. Leif Nielsen Stationsvej 5 6310 Broager Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning til udhus på ejendommen matr.nr. 238 Skelde, Broager, der ligger på Stationsvej 5, 6310 Broager Sønderborg Kommune

Læs mere