Status og perspektiver

Transkript

1 2008 Status og perspektiver Status og perspektiver

2 Forord - i danmarks interesse nødvendigt at forebygge en global patentkrise nye tiltag til hurtigere sagsbehandling ny nordisk indgang til patentsystemet flere gevinster ved tættere samarbejde i europa vestas: innovation skal kunne betale sig varemærkeregistre ved at sande til kvalitet i forretningskendetegn nyt søgeredskab til europæiske varemærker overskud skal komme kunderne til gode skærpet kamp mod globaliseringens fribyttere ip-rådgivere i en ny rolle elektronisk IP-kommunikation til gavn for alle en myndighed i dialog og konkurrence

3 Status og perspektiver I Danmarks interesse For mange virksomheder har hovedspørgsmålet på få år ændret sig, når det handler om at beskytte den intellektuelle kapital. Tidligere betragtede mange IPR som et nødvendigt onde en passiv beskyttelse, der mest var et anliggende for jurister. I dag er håndteringen af de immaterielle aktiver blevet en integreret del af den forretningsstrategiske tankegang i stadig flere virksomheder. Det er en naturlig følge af, at det nu ofte er denne type af aktiver, der for alvor driver værditilvæksten. Tidligere hørte vi ofte virksomhedsledelser spørge, om det virkelig var nødvendigt at søge patenter og beskytte forretningskendetegn. I dag er det hyppigste spørgsmål, hvordan man kan værne om og udnytte de intellektuelle rettigheder på den bedste måde. Ændringerne er en meget direkte følge af globaliseringen. Intetsteds er dens kraft og dynamik så tydelig som i IP-systemet. Den eksponentielle vækst i antallet af patentansøgninger viser tydeligt, at markederne for industrielt producerede og markedsførte produkter bliver stadig mere globale. Den voldsomme stigning i registreringen af varemærker og design illustrerer, at virksomhedernes symbolske bånd til kunderne er blevet en afgørende faktor i den globale konkurrence. Eksportorienterede videnøkonomier har soleklare interesser i, at der findes en effektiv og troværdig måde at regulere den globale udveksling af ideer og viden på. Kort sagt et velfungerende IP-system. Alternativet er en retsusikkerhed, der aldrig kan være til videntunge danske virksomheders fordel. Desværre er der på dette punkt grund til betydelig bekymring. Allerede i dag har IPsystemet store vanskeligheder ved at håndtere den efterspørgsel efter rettigheder, der følger i globaliseringens kølvand. Fortsætter udviklingen, risikerer systemet i løbet af ganske få år et reelt sammenbrud. Det vil sige en situation, hvor dygtige og innovative virksomheder står uden sikker beskyttelse af enerettigheder og med svækkede muligheder for at omsætte deres ideer til aktiver og vækst. Hvilken virksomhed vil investere store beløb i nye produkter, hvis de ikke er garanteret en periode, hvor de kan høste den økonomiske gevinst? Hvem tør iværksætte en storstilet markedsføring af et nyt brand og risikere at skulle ende kampagnen i retten, fordi der pludselig dukker nogen op, der føler deres forretningskendetegn krænket? Derfor er indsatsen for at sikre et mere velfungerende IP-system i dag et strategisk hovedspor for alle, der bekymrer sig for dansk erhvervslivs udvikling og fremtidige konkurrenceevne. Desværre savner den internationale politiske proces klare svar, der kan samle bred enighed.

4 5 Status og perspektiver 2008 For Patent- og Varemærkestyrelsen er der ingen tvivl om, at de bedste svar skal findes under overskrifterne genbrug og samarbejde. Alt for længe har bekymringen for at importere andre landes patentpraksis været en internationalt gangbar undskyldning for ikke at anerkende værdien af andre myndigheders arbejde. Den måde at værne om egne interesser på bekostning af det fælles IP-system er vi nødt til at lægge bag os. Som et lille land i en global økonomi er vi vant til, at vejen til resultater er brolagt med åbenhed og internationalt samarbejde uanset om man er virksomhed eller myndighed. Derfor argumenterer Patent- og Varemærkestyrelsen i alle relevante sammenhænge og fora for, at en højere grad af harmonisering og et mere smidigt internationalt samarbejde om IPR er den korteste vej ud af IP-systemets truende globale krise. Og vores argumenter vinder i styrke, efterhånden som stadig flere lande og virksomheder tilkendegiver deres opbakning. Trods det langsigtede internationale fokus glemmer vi aldrig vores primære opgave på det korte sigt: at facilitere danske virksomheders brug af deres intellektuelle kapital. Blandt andet ved at tilbyde dem IP-ydelser, der er globalt konkurrencedygtige, både når det angår kvalitet og tid. Med udgangspunkt i situationen i 2008 ser vi i denne publikation frem mod de udviklingstendenser, der kommer til at præge IP-debatten i årene fremover. Vi sætter IPudfordringerne ind i et dansk perspektiv og giver et bud på, hvordan vi som danske aktører bedst kan sikre en fair konkurrence på ideernes globale marked. Det er så oplagt i Danmarks interesse. Jesper Kongstad Direktør

5 Status og perspektiver

6 7 Status og perspektiver 2008 Nødvendigt at forebygge en global patentkrise Det internationale patentsystem kan ikke håndtere den eksponentielle vækst i efterspørgslen. Uden et tættere samarbejde mellem nationale og internationale aktører styrer vi mod en krise, hvor virksomhederne ikke kan beskytte deres ideer tilstrækkelig hurtigt og effektivt. Igennem mere end 100 år har det internationale patentsystem undersøgt nye tekniske opfindelser og ideer og tildelt ophavsmændene en periode med enerettigheder. Systemet har undervejs løbende formået at tilpasse sig den industrielle udvikling og et tættere økonomisk samkvem på tværs af landegrænser. Flere forhold peger imidlertid på, at patentsystemet, som vi kender det, nu har nået grænsen for sin tilpasningsevne. På den ene side er de sydøstasiatiske lande nu for alvor ved at melde sig som aktive brugere af IP-systemet. I dag indgiver Japan, Kina og Korea til sammen flere first filings end resten af verdens lande tilsammen. Sydøstasien oplever således den eksponentielle stigning i patentansøgningerne, som de vestlige økonomier har været igennem. De asiatiske landes vækst angår ikke blot de nationale patenter, men også konverteringerne til de internationale. Lande som Korea og Japan konverterer ganske vist stadig kun henholdsvis ca. 5 pct. og ca. 15 pct. af deres nationale patenter langt fra det nogenlunde stabile vestlige niveau på pct. Men det betyder alligevel, at den globale vækst i tilgangen af patentansøgninger nu bliver drevet af udviklingen i Sydøstasien. På den anden side er IP-systemet ikke ordentligt organiseret til at håndtere endnu større sagsmængder. Allerede i dag vokser sagsbehandlingstiderne støt, og næsten alle de store patentmyndigheder har svært ved at finde modtræk mod den faldende produktivitet i deres organisationer. Reel risiko for sammenbrud De voksende ventetider på at få undersøgt patenterbarheden og evt. udstedt et patent er ekstra alvorlige i lyset af, at produkternes levetid på markedet samtidig falder. Dermed indsnævres den periode, hvor virksomheder kan høste frugten af eneretten til et nyt produkt. I værste fald er produktet færdigt på markedet, inden virksomheden opnår sit patent. Et scenarie, der uundgåeligt vil svække lysten til at investere i udviklingen af nye teknologiske løsninger og produkter. Udsigten til, at det internationale IP-system bryder sammen, kan desuden sætte fart i udflytningen af arbejdspladser til det kommende verdensøkonomiske vækstcenter: Sydøstasien. For de virksomheder, der har fodfæste og IP-beskyttelse af deres produkter på disse markeder, vinder efter alt at dømme næste runde af det globale kapløb. Hvis fx europæiske virksomheder skal undgå at blive de store tabere, vil mange af dem være tvunget til at være fysisk til stede og IP-aktive i den region, hvor fremtidens kunder og købekraft befinder sig.

7 Status og perspektiver Harmonisering og samarbejde Set fra et dansk perspektiv kan en global patentkrise reelt kun forebygges ved at styrke PCT-systemet og sætte harmonisering og samarbejde meget højt på dagsordenen i det internationale patentsystem. Det gælder især på to områder. For det første en harmonisering af patentreglerne. Mere ensartede patentregler på tværs af regionale grænser vil kunne reducere den gensagsbehandling, der i dag optager unødvendigt mange af det globale systems ressourcer. Også et egentligt europæisk patent (COMPAT) vil tilsvarende kunne effektivisere både virksomheders og patentmyndigheders arbejde. For det andet en ny europæisk samarbejdskultur. Der foregår i dag et betydeligt dobbeltarbejde indbyrdes mellem de nationale patentkontorer og den europæiske patentmyndighed, EPO. Ni ud af ti ansøgninger har været i hænderne på en national sagsbehandler, inden den lander på en EPO-examiners bord. Et fælles system til kvalitetssikring og visse fælles standarder for sagsbehandling vil kunne effektivisere samspillet mellem nationalt og europæisk niveau. Det skal blot foregå i respekt for de politisk fastsatte forskelle mellem, hvad der kan patenteres i de respektive lande. Efterhånden vil en stærkere samarbejdskultur også kunne munde ud i mere standardiserede patentprodukter og processer. Tilsvarende er der behov for at finde smidige samarbejdsformer med patentmyndigheder i lande uden for Europa. Et eksempel på dette er den lovende form for bilaterale samarbejder, der nu prøves af under overskriften Patent Prosecution Highway (PPH). Se også artiklen Nye tiltag til hurtigere sagsbehandling. Sideløbende med disse indsatser på den internationale scene arbejder Patent- og Varemærkestyrelsen løbende for at sikre virksomheder, der opererer i Danmark og Norden, IP-ydelser, der både i form, kvalitet og sagsbehandlingstid svarer til deres behov. Etableringen af PCT-myndigheden Nordic Patent Institute (NPI), der åbnede i 2008, er blot et af midlerne til at opfylde dette formål. Se også artiklen Ny nordisk indgang til patentsystemet.

8 9 Status og perspektiver 2008 Nye tiltag til hurtigere sagsbehandling En reform af PCT-systemet skal reducere sagsbehandlingstiden og højne kvaliteten. I mellemtiden etablerer Danmark og mange andre lande fælles overhalingsbaner i systemet. Nye sprogregler gør det også smidigere at få valideret europæiske patenter Så mange internationale ansøgninger blev der indleveret i PCT-systemet i En stigning på 6 pct. på blot ét år, og ikke meget tyder på, at væksten aftager. Arbejdspresset kan mærkes på sagsbehandlingstiden. Eksempelvis modtog Internationalt Bureau hos WIPO kun knap halvdelen af de internationale søgerapporter fra PCT-myndighederne inden for de foreskrevne 16 måneder fra ansøgningens prioritetsdato. Samtidig oplever nogle patentmyndigheder og brugere, at sagsbehandlingen hos de internationale myndigheder kunne have et højere kvalitetsniveau. Samlet set står PCT-systemet over for udfordringer, som det endnu ikke har været muligt at løse gennem de internationale forhandlinger. WIPO har derfor indledt en undersøgelse af, hvordan man kan reformere PCT-systemet og dermed forebygge den truende globale patentkrise. Et led i reformarbejdet er en kvalitetsstandard for internationale myndigheder, som nu foreligger i udkast. Standarden skal sikre større indbyrdes konsistens mellem de internationale myndigheders sagsbehandling. Det vil øge accepten af deres arbejde og dermed mindske omfanget af dobbeltarbejde, når ansøgningerne kommer i den nationale fase. Andre initiativer er også under overvejelse. Det gælder fx bedre adgang til søgemateriale og bedre rapportskabeloner. Patent- og Varemærkestyrelsen støtter op omkring disse initiativer og deltager aktivt i forhandlingerne. Succes med bilaterale aftaler En række af verdens mest toneangivende patentmyndigheder har imidlertid fundet situationen så akut og alvorlig, at de ikke vil afvente en løsning i WIPO-regi. De har derfor iværksat pilotprojektet Patent Prosecution Highway (PPH). En PPH-aftale indgås mellem to patentmyndigheder. Aftalen betyder, at en patentansøger kan få sin ansøgning behandlet hurtigere ved patentmyndighed B, hvis denne får adgang til patentmyndighed A s nyhedsundersøgelse og patenterbarhedsvurdering af den samme opfindelse. På den måde fremmer PPH-aftalerne: at patentansøgninger behandles hurtigere at patentmyndighederne udfører mindre dobbeltarbejde at kvaliteten af nyhedsundersøgelser højnes, fordi patentmyndighed B begynder sin sagsbehandling på et mere oplyst grundlag end ellers. Det er frivilligt for ansøgere, om de vil benytte PPH. Men aftalen gør det muligt at forkorte sagsbehandlingstiden med omkring måneder, så der kun går 3-6 måneder, fra en ansøger indleverer sin ansøgning, til vedkommende modtager den første patenterbarhedsvurdering. I februar 2009 var der samlet set indgivet ca anmodninger om PPH-behandling ved de patentmyndigheder, som tilbyder PPH, og tallet er eksponentielt stigende.

9 Status og perspektiver PPH har vist sig at virke efter hensigten, og flere patentmyndigheder har allerede gjort PPH til en fast ordning. Indtil nu har følgende patentmyndigheder indgået en eller flere bilaterale PPH-aftaler: USA, Japan, Korea, Singapore, Canada, Australien, Tyskland, Storbritannien, Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Danmark. Og flere andre patentkontorer har vist interesse for at indgå sådanne aftaler. Patent- og Varemærkestyrelsen har indtil nu indgået PPH-aftaler med patentmyndighederne i USA, Japan og Korea. Styrelsen planlægger at udvide antallet af PPH-aftaler yderligere i For virksomheder i mindre lande som Danmark er PPH-behandling en oplagt mulighed for at få hurtigere adgang til oversøiske markeder. Deltagerne var på mødet enige om, at en højere grad af samarbejde mellem patentmyndighederne og genbrug af hinandens arbejde er hovedvejen ud af den krise, der truer det globale patentsystem. Alle fandt de hidtidige resultater med PPH lovende og nævnte blandt andet hurtigere sagsbehandlingstider for ansøgerne, mindre dobbeltarbejde samt opbygningen af den vigtige gensidige tillid mellem kontorerne. Parterne enedes om at arbejde videre med en række punkter, hvor de bilaterale aftaler med fordel kan harmoniseres. Det blev gentagne gange understreget på mødet, at velfungerende PPH-aftaler ikke er en trussel mod PCT-systemet, men tværtimod supplerer og understøtter det. Udvikling af en flersidig PPH PPH-samarbejdet har hidtil bygget på parvise aftaler mellem to patentmyndigheder. Det vil øge brugervenligheden for patentansøgerne, hvis kravene for at benytte PPH gøres ens for alle de patentmyndigheder, som deltager i PPH-samarbejdet. En sådan flersidig PPH-aftale vil samtidig gøre det lettere at udbrede PPH til flere patentmyndigheder. Patent- og Varemærkestyrelsen inviterede på den baggrund, og sammen med den japanske patentmyndighed, de øvrige deltagere i PPH-arbejdet til Danmark i begyndelsen af Formålet var dels at gøre status over PPH-erfaringerne, dels at drøfte en slags multilateral PPH med ensartede krav til at benytte aftalemetoden. Fælles patent og domstol overvejes Et fremtidigt stort skridt på vejen mod et smidigere patentsystem kan blive oprettelsen af et europæisk fællesskabspatent (COMPAT), hvor virksomheder med én ansøgning opnår beskyttelse i hele Europa - uden efterfølgende at skulle søge godkendelse i de enkelte lande. Muligheden for at oprette et sådant patent drøftes i en arbejdsgruppe under Rådet for Den Europæiske Union. Den samme gruppe har igennem længere tid intensivt drøftet etableringen af en europæisk patentdomstol, som med virkning for hele Europa skal kunne træffe afgørelse i tvister om gyldighed og krænkelse af europæiske patenter herunder eventuelle kommende fællesskabspatenter.

10 11 Status og perspektiver 2008 Lettere validering af europæiske patenter Fra maj 2008 har der været både tid og penge at spare for virksomheder, der ønsker deres europæiske patenter valideret i Danmark. Her trådte London-aftalen for Danmark i kraft. Aftalen reducerer mærkbart kravene til oversættelse af patenter og er et stort skridt på vejen mod et hurtigere, smidigere og billigere patentsystem. De ændrede krav gavner særligt små og mellemstore virksomheder. Inden London-aftalen skulle europæiske patenter oversættes til de nationale sprog i alle de lande, hvor de skulle gælde i nogle tilfælde op til 24 sprog. Nu er det alene patentkravene, der skal oversættes til samtlige sprog. Resten af patentet skal blot oversættes til engelsk, fransk eller tysk; i Danmark er det engelsk. Det sparer typisk virksomheden for kr. for hver europæisk patentansøgning. Den nye aftale medfører ikke ekstra arbejde for de nationale patentmyndigheder.

11 Status og perspektiver Ny nordisk indgang til patentsystemet Nordic Patent Institute giver nu danske og norske virksomheder en lokal dør til PCT-systemet. Med sit stærke fokus på harmonisering, kvalitet og samarbejde peger NPI på en række mulige veje ud af patentsystemets krise. Det betyder noget for en virksomhed, at den kan kommunikere med patentkontoret på sit eget sprog. At det er let at møde personligt op eller at gribe mobilen og tale direkte med den rette medarbejder. Og at myndigheden opleves fleksibel og ubureaukratisk. Ikke mindst hvis man er en mindre virksomhed, der ikke kender de kringlede IP-veje som sit eget nabolag. Nærhedsprincippet er ikke blot filosofien bag Patent- og Varemærkestyrelsens virke som dansk patentkontor, men også bag det nyoprettede Nordic Patent Institute. Her har danske, norske og islandske virksomheder fra 2008 fået en direkte adgang til det internationale PCT-system i stedet for at skulle via EPO eller det svenske PCT-kontor. Ansøgningerne til NPI behandles af specialisterne i henholdsvis de danske og norske patentmyndigheder, der til sammen har den volumen og faglige bredde, det kræver at blive godkendt som International Searching Authority i PCT-systemet. Det udløser en dobbelt gevinst: Danske virksomheder får et nyt attraktivt tilbud, og Patent- og Varemærkestyrelsen kan bedre opretholde og styrke bredden i sine kompetencer til gavn for brugerne. Vi skal sikre virksomhederne de bedst mulige rammer for at kunne operere i et globalt marked, der bliver mere og mere patentaktivt. Her er det vigtigt, at der er IP-kompetencer til rådighed tæt på virksomheden. Og i en tid, hvor stigende sagsmængder for alvor forsinker mange andre PCT-myndigheder, sætter vi en ære i altid at levere den internationale nyhedsrapport til tiden, siger NPI s direktør, Niels Ravn. Harmonisering i praksis De norske og danske patentkontorer har hver deres organisation og særpræg og sådan vil det fortsat være. Men i opbygningen af NPI har de to parter måtte nå til enighed om en række fundamentale mål og normer: Hvordan fortolker man præcis begreber som nyhed og patenterbarhed? Hvordan skal en rapport se ud og formuleres? osv. Desuden har kontorerne harmoniseret deres systemer til kvalitetsstyring, der blandt andet omfatter en række mere detaljerede procedurer for god sagsbehandling.

12 13 Status og perspektiver 2008 I den indledende fase har medarbejdere fra de to kontorer således arbejdet tæt sammen og løbende fulgt op på kritiske indbyrdes forskelle og uenigheder. Blandt andet har der som hovedregel været en medlæser i det andet land, som har kunnet kaste et kritisk blik på fx en nyhedsrapport. Med denne investering har NPI høstet nyttig viden om, hvordan man i praksis kan harmonisere sagsbehandlingen og udveksle erfaring om best practice. Dét ser mange som en vigtig forudsætning for et mere effektivt IP-system på europæisk og globalt niveau. Vi skal væk fra den kultur i den internationale patentverden, at alle skal lave alting forfra. Dels bygger vi som PCT-myndighed på princippet om, at man anerkender og anvender hinandens arbejde. Dels er det første gang, at tre nationale kontorer er gået sammen om en så stærk harmonisering og koordination af sagsbehandlingen, siger han. Og der er mange andre lande i verden, der gerne vil have deres eget patentkontor, men ikke har nok opgaver til det. Her kan det nordiske eksempel måske inspirere, selv om de færreste partnere vil kunne nyde godt af et så tæt sprog- og kulturfællesskab som det mellem Norge, Island og Danmark. Det inspirerende eksempel Selv om NPI er en lille aktør i et stort IP-marked, håber direktør Niels Ravn, at instituttets måde at gå til opgaverne på, kan inspirere andre til at følge nogle af de samme veje:

13 Status og perspektiver Om Nordic Patent Institute Nordic Patent Institute (NPI) er et nordisk samarbejde mellem de nationale patentkontorer i Danmark, Norge og Island. NPI s overordnede opgave er at fremme innovation i de tre lande. 1. januar 2008 åbnede NPI som anerkendt international nyhedsundersøgende og patenterbarhedsvurderende myndighed (PCT-myndighed) for ansøgere fra medlemslandene. Der blev i 2008 indleveret godt 100 ansøgninger. I første halvår var to tredjedele af ansøgerne fra Norge, i andet halvår var fordelingen næsten ligelig. Antallet af sager anses for tilfredsstillende i lyset af, at NPI er en ny myndighed, der først nu for alvor skal etablere sit navn på markedet. Hurtig og sikker levering er blandt NPI s kvalitetsmål. Alle ansøgninger er således behandlet inden for den aftalte tidsfrist, og NPI forventes at blive ISO-certificeret senest i For at styrke sin position som PCT-myndighed er det desuden NPI s plan: at øge fleksibiliteten herunder ansøgernes mulighed for at drøfte ansøgningen med sagsbehandleren at give online-adgang til sagsakterne og sagens status, svarende til epoline hos EPO at gøre det muligt at bruge NPI s nyhedsundersøgelser, når ansøgeren ønsker at udnytte nationale aftaler om PPH (Patent Prosecution Highway). NPI leverer også nyhedsundersøgelser og andre patentrelaterede undersøgelser som kommercielle services på det internationale marked uden for Danmark og Norge. Denne aktivitet forventes væsentligt styrket i de kommende år. Planen er, at al international erhvervsservice fra det danske og norske patentkontor med tiden skal leveres under NPI s brand. NPI er en selvstændig juridisk enhed med hovedsæde i Taastrup under samme tag som Patent- og Varemærkestyrelsen. Læs mere om Nordic Patent Institute på

14 15 Status og perspektiver 2008 Flere gevinster ved tættere samarbejde i Europa Sagsbehandlingen i EPO kan blive hurtigere og bedre ved at genbruge dele af de nationale kontorers arbejde. Næste skridt er europæisk harmoniserede normer for kvalitet. Et splittet Europa risikerer at blive ignoreret, når fremtidens IP-systemer skal defineres. Hvis det europæiske patentkontor, EPO, systematisk genbrugte undersøgelsesmateriale fra de nationale kontorer, kunne sagerne behandles hurtigere og mere sikkert. Det er hovedresultatet fra pilotprojektet UPP, Utilization Pilot Project, som er gennemført i regi af de europæiske patentkontorers netværk, EPN. Efter at have undersøgt mere end tusind ansøgninger, konstaterer projektet to hovedgevinster ved, at EPO tager afsæt i det eksisterende nationale materiale: En vis tidsbesparelse og en større sikkerhed og kvalitet i forbindelse med klassifikationsarbejdet og dermed en hurtigere rootning til den rette sagsbehandler i EPO. En væsentlig større sikkerhed for, at de rette modhold og relevante skrifter bliver inddraget i sagsbehandlingen og dermed en mere sikker vurdering af, om der kan tildeles patent eller ej. Projektets slutrapport konkluderer, at når man tager i betragtning, at der er tale om et pilotprojekt, er der stor sandsynlighed for at opnå tydeligere tidsbesparelser i en fuldskalaordning. Den vurdering deler Patent- og Varemærkestyrelsens vicedirektør, Keld Nymann Jensen, der har fulgt UPP-arbejdet tæt: Undersøgelsens konklusioner kan meget vel undervurdere den faktiske gevinst ved et systematisk genbrug. For resultaterne bygger på EPO s sædvanligvis kritiske vurdering af materialet fra de nationale kontorer. Derfor kan vi være ret sikre på, at vi kun har fundet minimumsgevinsten, ikke nødvendigvis det fulde potentiale ved genbrug, siger han. På sit decembermøde besluttede EPO s council da også at implementere genbrugsprojektet i fuld skala. En proces, der vil løbe over de næste to-tre år, og som gerne skulle bidrage til det overordnede mål: at reducere sagsbehandlingstiden og forebygge sagspukler i det europæiske patentsystem. Pilotprojektets resultater kan også få betydning på globalt plan. Således har patentkontorernes big five (Europa, USA, Japan, Kina og Korea) alle bedt om adgang til undersøgelsens data, fordi også de stræber efter at reducere sagsbehandlingstiden og højne kvaliteten ved i større omfang at bygge på eksisterende materiale.

15 Status og perspektiver Fælles syn på kvalitet For at kunne genbruge hinandens materiale må man have tillid til, at kvaliteten er i orden - uanset hvilket land, arbejdet er udført i. Derfor flugter EPN s projekt - European Quality Network (EQN) godt med aftalen om en højere grad af genbrug. EQN-projektets mål er at definere visse fælles principper for et europæisk kvalitetssystem. Første fase af projektet blev afsluttet i Den mundede ud i enighed om, hvilke procedurer en kvalitetsnorm skal omfatte. Der er med andre ord enighed om den ånd, der skal præge arbejdet med at harmonisere kvalitet og processer på europæisk niveau. Der skal arbejdes videre med, hvordan rammen skal fyldes ud. Men det er et stort fremskridt, at der på den europæiske scene har kunnet opnås enighed om grundprincipperne for et kvalitetssystem, siger Keld Nymann Jensen. Han lægger ikke skjul på, at styrelsen gerne så det gjort obligatorisk for EPO at anvende de nationale kontorers undersøgelsesmateriale, der til gengæld skulle være underlagt fælles kvalitetsstandarder. Eksempelvis i form af en certificering, der løbende blev tjekket af et fælles europæisk auditørkorps. Behovet for europæisk fodslag Keld Nymann Jensen opfatter et stærkt og velfungerende europæisk samarbejde som strategisk uomgængeligt for Danmark og danske virksomheder. Ikke kun for at sikre en mere effektiv sagsbehandling, men også for at kunne være med til at sikre lov og orden i fremtidens internationale IP-system. Hvis vi ikke er i stand til at samarbejde hen mod et fælles mål i Europa, bliver vi kørt over i den globale kamp om at sikre en ordentlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Hvis ikke vi kan argumentere troværdigt i fællesskab, bliver beslutningerne truffet, mens vi skændes indbyrdes, advarer han. Og drømmer man om en velfungerende global infrastruktur på IP-området, kommer man næppe uden om en eller anden form for harmonisering. Ellers risikerer vi, at hvert land begynder at bruge deres nationale patentpraksis som et redskab til at beskytte eget erhvervsliv og dermed bygger nye forhindringer for den relativt frie verdenshandel, et land som Danmark er helt afhængig af, siger Keld Nymann Jensen. Den medicin har Patent- og Varemærkestyrelsen selv smagt: Som det andet IP-kontor i verden lige efter Storbritannien har styrelsen fået certificeret sine kvalitetsprocedurer og arbejdsprocesser.

16 17 Status og perspektiver 2008 European Patent Network I perioden gennemførte EPO og medlemslandene en såkaldt strategisk debat om udviklingen af det europæiske patentsystem. Debatten mundede blandt andet ud i etableringen af European Patent Network (EPN) et netværkssamarbejde mellem EPO og de nationale patentkontorer. Netværket har blandt andet udgjort rammen om projekter som Utilization Pilot Project og European Quality Network.

17 Status og perspektiver Vestas: Innovation skal kunne betale sig For en virksomhed som Vestas er det helt afgørende, at patentsystemet er hurtigt, effektivt og sikkert. Desværre går udviklingen den modsatte vej. I yderste konsekvens kan det betyde, at virksomheder fremover får mindre lyst til at investere i at udvikle nye teknologiske produkter. Det stadigt mere patentaktive Sydøstasien samt IP-systemets mangelfulde organisering er to vigtige forhindringer for en effektiv behandling af patenter. Forhindringer, virksomheder som vindmøllefabrikanten Vestas skal leve med hver dag. Principielt kan vi såmænd godt leve med, at undersøgelsen af vores egne rettigheder tager tid, for eksisterende patentansøgninger skaber usikkerhed hos vores konkurrenter. Men når vi ønsker at håndhæve rettigheder, vil vi til gengæld gerne have en hurtig udstedelse. Og da systemet ikke kan være indrettet alene til Vestas fordel, giver udviklingen samlet set anledning til bekymring. Vi får det vanskeligere, fordi uafklarede patentansøgninger ligger som tikkende bomber under forretningen, fortæller patentchef hos Vestas Erik Müller. Mere risikabelt at investere i ny teknologi Vestas arbejder med R&D på rigtig mange elementer af deres møller: vingerne, tårnet, måden at transportere møllerne på mv. Overordnet set forsøger vi at beskytte resultatet af vores R&D-arbejde bedst muligt for at optimere vores produkter, siger Erik Müller. Han mener, at der gennem de sidste år har været en generelt høj frustration i branchen over den lange gennemløbstid for en patentansøgning. Men der er ingen tvivl om, at det bliver værre og værre i takt med, at lande som Kina og Indien bliver meget patentaktive. Hvis deres rettigheder bliver ført ud i verden, må det føre til en voldsom forøgelse af aktiviteten. Resultatet bliver, at vi må vente endnu længere tid, siger Erik Müller, der også forsøger at gisne om, hvilke konkrete konsekvenser det kan få. På sigt kan man frygte, at mange virksomheder vil sætte spørgsmålstegn ved processen. For er det overhovedet værd at beskytte sine rettigheder, hvis man ikke kan opnå effektiv beskyttelse? spørger han og forudser, at virksomhederne i værste fald kan miste lysten til at investere i udviklingen af nye teknologiske produkter. Ønskes: hurtig og effektiv sagsbehandling Øverst på Erik Müllers ønskeseddel til fremtidens patentsystem står der hurtig og effektiv sagsbehandling og kort gennemløbstid. Det er alle parter bedst tjent med. Mere ensartede regler på området ville også være rart. For jo mere ensartet det er, jo færre penge koster det at opnå beskyttelse. Hvis man bare kunne løse sprogproblematikken, ville det give enorme besparelser, siger han og tilføjer endnu et punkt til listen: Det ville være fantastisk, hvis man kunne få oprettet en centraliseret europæisk patentdomstol, som der har været talt om flere gange i EU. En domstol, der var i stand til at dømme på overnationalt plan, ville betyde en helt anden effektiv håndhævelse af ens rettigheder, siger han.

18 19 Status og perspektiver 2008 Fra pioner til markedsleder Vestas opsatte sin første vindmølle i 1979 og har siden spillet en aktiv rolle i den hurtigt voksende vindkraftindustri. I 1987 var virksomheden en lille pioner med omkring 60 ansatte. I dag er Vestas en globalt førende leverandør af højteknologiske vindkraftløsninger med samlet over ansatte over hele verden.

19 Status og perspektiver Varemærkeregistre ved at sande til Behovet for branding har fået registreringen af forretningskendetegn til at vokse kraftigt. Det er let at få registreret et varemærke, men svært at vurdere om det holder. En sanering af registrene og en ny europæisk arbejdsdeling på området vil genskabe brugbare registre til gavn for især mindre virksomheder. At opbygge et stærkt brand, der i kraft af genkendelige symboler og værdier knytter kunderne tæt til virksomheden og dens produkter, er for stadig flere virksomheder opskriften på kommerciel succes. Det er en af hovedårsagerne til, at registreringen af varemærker og design stiger stærkt i disse år både i Europa, USA og Sydøstasien. En udvikling der stiller store krav til varemærke-kontorernes kapacitet og fleksibilitet. I Danmark og resten af Europa er det i dag overladt til markedet og domstolene at afgøre, om to identiske varemærker kan eksistere side om side. Myndighederne skal kun undersøge en ansøgning for såkaldt absolutte hindringer, dvs. om varemærket er i modstrid med de grundlæggende regler for tildeling af varemærker. Det betyder, at det i mange år har været relativt let for virksomheder at få registreret deres forretningskendetegn, men tilsvarende svært at vurdere risikoen for senere at skulle forsvare dem i en retssag. Mange myndigheder undersøger nemlig ikke længere for de relative hindringer, det vil sige mulige konflikter med andre virksomheders rettigheder. Det gør registreringsprocessen hurtigere og billigere, men får samtidig andelen af uprøvede rettigheder til at stige. Flere og flere virksomheder må dermed leve med den ubehagelige retslige usikkerhed, om de har retten til deres eget brand. Et ordentligt beslutningsgrundlag I en situation, hvor antallet af såvel nyregistreringer som aktive varemærker stiger kraftigt, giver dét alvorlige problemer i varemærkeregistrene. Man taler nu om, at systemerne sander til, fordi der i dag er registreret så mange forretningskendetegn, at det ofte er umuligt for almindelige brugere at bedømme risikoen for, at et varemærke eller et design krænker andres rettigheder. For store og internationalt erfarne virksomheder er problemet som regel til at håndtere. De har egen IP-ekspertise og juridiske muskler til at tage kampen op, hvis deres varemærker eller design bliver udfordret. Anderledes ser det ud for hovedparten af de mindre virksomheder. De færdes ikke hjemmevant i IP-systemerne, og det er ofte dem, der til sidst opgiver eller taber retslige tvister om retten til et mærke. Derfor har Patent- og Varemærkestyrelsen i sine varemærkeundersøgelser valgt at gå imod tendensen til kun at undersøge for absolutte hindringer. Ansøgerne skal have muligheden for at få et varemærke undersøgt til bunds og dermed have det optimale beslutningsgrundlag for at vælge den rette brandingstrategi.

20 21 Status og perspektiver 2008 Europæiske løsninger Tilsandingen af varemærkeregistrene bliver mere udtalt år for år. Det gør det påtrængende at få genskabt overskueligheden i systemet. På europæisk niveau er der umiddelbart to lette måder at gøre det på. For det første at etablere en smartere arbejdsdeling mellem OHIM og de nationale kontorer. Eksempelvis ved at reservere EU-varemærket til de virkeligt paneuropæiske produkter. Man bør fx kræve, at produktet for at opnå mærket skal være markedsført i et større antal lande. De mere nationalt eller regionalt orienterede brands kunne de nationale kontorer tage sig af via et smidigt regionalt samarbejde i fx det skandinaviske eller nordeuropæiske område. For det andet vil det være nødvendigt at etablere principper for, hvordan man opretholder registreringen af sine produkter. I dag er der reelt kun tilgang til registrene, ingen afgang. Derfor vokser antallet af gældende registreringer år for år. Hvis virksomhederne i højere grad skulle dokumentere deres faktiske tilstedeværelse på de markeder, hvor varemærkerne er registreret, vil det automatisk tynde ud i de tilstoppede registre. Til gavn for de virksomheder, der har brug for gennemsigtighed og sikkerhed for omfanget af deres beskyttelse. Når det gælder forretningskendetegn, opererer Patent- og Varemærkestyrelsen derfor i to strategiske spor. Dels en højnelse af kvaliteten i egne IP-ydelser på området. Dels en international bestræbelse på at skabe større klarhed og gennemskuelighed i især det europæiske varemærkesystem.

21 Status og perspektiver Kvalitet i forretningskendetegn Det er afgørende for virksomheder, der arbejder med IP-rettigheder, at de kan stole på holdbarheden af den ret, de får registreret. Men på grund af blandt andet den kraftige vækst i registreringer af varemærker, bliver det sværere og sværere at bevare overblikket. At investere i IPR er for mange virksomheder en vital del af forretningsgrundlaget. Det gælder især for viden- og varemærketunge virksomheder, men også for virksomheder, der arbejder med fx design. Alle virksomheder benytter en eller anden form for forretningskendetegn; et varemærke, et produktnavn, et design, et virksomhedsnavn eller et domænenavn. Sådanne kendetegn knytter ikke blot en identitet til virksomheden, men kan også bære væsentlige værdier som fx goodwill. Valget af det rette forretningskendetegn er kritisk for alle virksomheder, der vil på markedet. Kendetegnet skal være levedygtigt og afspejle de rigtige værdier. Derfor er der ofte lagt meget tid og mange ressourcer i at udarbejde og vælge de kendetegn, der sender de rigtige signaler til omverdenen, fortæller Kristine Riskær, der er chef for Patent- og Varemærkestyrelsens enhed for Varemærke og Design. Det er derfor helt afgørende, at systemerne til at registrere forretningskendetegn er skruet sammen, så virksomhederne kan stole på, at den ret, de får registreret, også er holdbar, når de opererer på et konkurrencepræget marked, siger hun. Krav til myndigheder Dette stiller selvsagt krav til de myndigheder, der udsteder rettighederne blandt dem Patent- og Varemærkestyrelsen. Myndigheden skal kunne give et godt og præcist billede af, hvilke ældre rettigheder kendetegnet kan være i konflikt med og gøre det forholdsvis hurtigt. Derudover skal myndigheden sikre, at den ret, der udstedes, rent faktisk er holdbar. Et varemærke skal fx have tilstrækkeligt særpræg til at kunne beskyttes. For at leve op til disse krav arbejder vi i Patent- og Varemærkestyrelsen hele tiden på at forbedre kvaliteten af vores ydelser, siger Kristine Riskær, men hun erkender også, at det arbejde desværre bliver sværere og sværere. Vi gør vores yderste for at give vores kunder det bedste beslutningsgrundlag og arbejder konstant med vores kvalitet. Alligevel oplever vi, at den fortsatte vækst i mængden af rettigheder, der får gyldighed i Danmark og EU, gør det svært for brugerne at danne sig et retvisende overblik over de farlige ældre rettigheder. Der er simpelthen for meget støj, siger Kristine Riskær. Tvivl om holdbarheden Men selve mængden er ikke det eneste problem. Det er lige så problematisk, at mange af de udstedte rettigheder i EU ikke i sig selv er holdbare.

22 23 Status og perspektiver 2008 Særligt OHIM s designregister fungerer næsten alene som en deponeringsordning med en masse uprøvede design. Hvis en virksomhed bringes for retten anklaget for at have krænket et design, vil enhver erfaren IP-advokat kunne forsvare den ved at sætte spørgsmålstegn ved design-registreringens holdbarhed. Ønsker man at markedsføre et nyt produkt og vil sikre sig, at produktets design ikke krænker eksisterende rettigheder, er det sjældent nok at søge i designregistrene. Man bliver nødt til nærmere at vurdere de design, man finder i registrene, før man kan konstatere, om de rent faktisk kan håndhæves, forklarer Kristine Riskær. Uenighed i EU Når det gælder varemærker, er én af udfordringerne, at EU-landene ikke er enige om, hvilket beskyttelsesomfang en stor del af EU-varemærke-registreringerne har. OHIM har meddelt som sin praksis, at hvis en registrering omfatter et såkaldt klassehoved i Nice-klassifikationen, dækker registreringen alle varer eller tjenesteydelser i den pågældende klasse. Men dels kan man ikke af registreringen se de præcise varer, den omfatter. Dels revideres Nice-klassifikationen jævnligt, så man kan være nødt til at tjekke dens ældre udgaver for at konstatere, hvad registreringen rent faktisk omfatter. Det er ikke rimeligt, at virksomhederne bliver bragt i denne situation, hvor de ikke relativt let kan gennemskue rettighedsomfanget. OHIM s praksis på området for klassificering er ødelæggende for varemærkesystemet, og vi risikerer en discountmodel, hvor registreringer ikke nødvendigvis bliver respekteret som rettigheder. Derfor arbejder vi og en række andre medlemslande løbende på at få ændret OHIM s praksis på dette område, siger Kristine Riskær og fortsætter: Det bør ikke alene være OHIM s manglende kompetencer eller ønsker om billigere og billigere løsninger i sagsbehandlingen, der definerer varemærkesystemets fremtid. Der skal i langt højere grad lægges vægt på systemets værdi for brugeren og på retssikkerheden for tredjemand. Retsusikkerhed I dag er EU-varemærket samlet set indhyllet i en betydelig retsusikkerhed. Mængden af eksisterende rettigheder stiger støt, og der er meget begrænsede muligheder for at foretage tilbundsgående undersøgelser efter ældre rettigheder inden for EU. Det er kort sagt vanskeligt for både myndigheder, IP-professionelle og virksomheder at forudsige, om det vil give virksomheden problemer at anvende et konkret forretningskendetegn. Vi gør, hvad vi kan for at vende - og håndtere - denne udvikling. Eksempelvis er vi gået forrest med at etablere et værktøj som TMview, der med tiden skal gøre det muligt via én søgning at søge i alle varemærkemyndighedernes databaser inden for EU, fortæller Kristine Riskær og fortsætter: Vi bliver også ved med at tage kvalitetsspørgsmålet op i EU. For os er kvalitet ikke blot hurtigt udstedte rettigheder til lave gebyrer. Rettighederne skal også være holdbare, så virksomhederne trygt kan handle ud fra dem, slutter Kristine Riskær.

23 Status og perspektiver

24 25 Status og perspektiver 2008 Nyt søgeredskab til europæiske varemærker Patent- og Varemærkestyrelsen har i flere år presset på for at få udviklet og lanceret et fælles europæisk søgeredskab til varemærkeinteresserede. Et sådant gratis og frit tilgængeligt redskab er nu på vej under navnet TMview. For virksomheder og rådgivere, der arbejder med varemærker, er det afgørende med gode muligheder for at afdække risikoen ved at krænke andre, når nye mærker introduceres. I vores søgerapporter til varemærkeansøgere gør vi derfor meget ud af at fremhæve, hvilke forvekslelige mærker ansøgeren skal tage med i sin risikovurdering, fortæller Kristine Riskær, der er chef for Patent- og Varemærkestyrelsens enhed for Varemærke og Design. Før marts 2008 modtog ansøgeren af en EF-varemærkeansøgning (CTM) en søgerapport, der var udarbejdet af hvert af de nationale kontorer i EU og koordineret via OHIM. Da sagsbehandlingsprocedurerne ikke er harmoniserede i EU, betød dette ifølge Kristine Riskær, at der var endog meget stor forskel på kvaliteten af de rapporter, ansøgerne modtog. Resultatet var, at søgerapporten på CTM var ubrugelig som helhed. I bedste fald kunne ansøger foretage en brugbar vurdering i de enkelte lande, der leverede en ordentlig søgerapport, siger Kristine Riskær. Alle kan søge selv Patent- og Varemærkestyrelsen er derfor gået forrest i arbejdet med at udvikle en brugbar løsning på europæisk plan, som danske virksomheder og rådgivere kan bruge i deres arbejde. Løsningen er blevet en række webservices, der i deres helhed kommer til at hedde TMview, og som bliver administreret fra OHIM s side i Spanien. Når TMview er fuldt udbygget, kan alle varemærkeinteresserede indtaste et mærke og søge i samtlige varemærkeregistre i den europæiske region. TMview kan således erstatte de gamle søgerapporter til CTM, men kan også anvendes til såkaldte availability searches og hurtige forundersøgelser, som brugerne nu selv kan foretage, fortæller Kristine Riskær og fortsætter: Vi forventer, at TMview bliver lanceret med bl.a. adgang til danske varemærkedata medio Derefter fortsætter udvidelsen med de andre medlemslandes data. Udover, at det bliver gratis at benytte TMview, får brugerne et helt nyt og længe savnet værktøj til at afdække krænkelsesrisici i forhold til ældre registrerede rettigheder i Europa, siger Kristine Riskær. Snart slut med gamle søgninger Patent- og Varemærkestyrelsen sidder i styregruppen for projektet sammen med WIPO, Benelux, OHIM og Portugal og skal således være med til at sikre de tekniske løsninger, der på længere sigt skal kunne rumme fælles data fra WIPO, OHIM samt de 27 medlemslande. Patent- og Varemærkstyrelsen deltager stadig i ordningen med de gamle søgerapporter i en CTM ansøgning, der tilbydes via OHIM. For vi ønsker fortsat, at ansøgere skal kunne vurdere risici på dansk territorium. Men når TMview lanceres, ophører vi med at tilbyde søgerapporter til CTM. Til den tid vil det være muligt selv at søge disse oplysninger inden man ansøger om et varemærke et eller andet sted i Europa, siger Kristine Riskær.

25 Status og perspektiver Overskud skal komme kunderne til gode Det europæiske kontor for varemærker og design (OHIM) har igennem de seneste år givet et stadig større overskud og akkumuleret cirka 300 millioner euro. Der er nu indgået et politisk kompromis om, hvordan overskuddet skal bruges. OHIM har blandt andet opnået sit gigantiske overskud, fordi etableringen af kontoret på flere måder har været en succes. Mange virksomheder vælger at beskytte deres varemærkerettigheder i alle EU-landene via en registrering hos OHIM. Samtidig er OHIM blevet stærkt effektiviseret, så sagsbehandlingen nu i højere grad er standardiseret og it-understøttet - og dermed væsentligt hurtigere end tidligere. Desværre er effektiviseringen i høj grad gået ud over kvaliteten, siger chef for Patent- og Varemærkestyrelsens enhed for Politik og Jura, Anne Rejnhold Jørgensen. Ifølge det retslige grundlag, OHIM er etableret på, skal kontorets budget balancere. Derfor blev der i efteråret 2008 indgået et politisk kompromis, der i fremtiden skal sikre, at regnskabet balancerer, ligesom det er aftalt, hvordan de akkumulerede midler skal bruges. Blandt andet skal visse af OHIM s gebyrer nedsættes, ligesom fornyelsesgebyrerne fremover skal deles ligeligt mellem OHIM og de nationale kontorer. Endelig er det besluttet, at der skal oprettes en såkaldt Cooperation Fund, fortæller Anne Rejnhold Jørgensen. Unfair fordeling ændres Når de nationale kontorer skal have del i gebyrindtægterne i OHIM, skyldes det, at de varetager en række opgaver, der vedrører i det europæiske varemærkesystem. Vi udfører forskellige informationsopgaver, der vedrører EU-varemærket. Blandt andet modtager vores kundecenter rigtig mange telefonopkald med spørgsmål om EU-varemærket, vi afholder kurser for virksomheder, ligesom vi fx har oprettet design:vagt sammen med Dansk Design Center, der gratis vejleder danske designere om, hvordan de kan beskytte deres designs i EU, fortæller Anne Rejnhold Jørgensen. I dag bliver sådanne opgaver betalt af de nationale kontorer og dermed brugerne af de nationale systemer. Det er en uholdbar og unfair situation, som også indebærer, at de reelle udgifter til det europæiske system ikke afspejles i OHIM s regnskab. Derfor deles indtægterne fra fornyelsesgebyrerne nu med de nationale kontorer. Pengene skal bruges til at dække omkostningerne til den informationsformidling, som de nationale myndigheder varetager på OHIM s vegne, fortæller Anne Rejnhold Jørgensen og uddyber: OHIM ligger i Alicante i Spanien, så kontoret er på flere måder svært tilgængeligt navnlig for de små og mellemstore virksomheder. Det er derfor vigtigt, at de nationale kontorer påtager sig rollen som informationsformidler og vejleder i relation til EUvaremærket, siger Anne Rejnhold Jørgensen.

26 27 Status og perspektiver 2008 Det er veldokumenteret, at de IP-aktive virksomheder tjener flest penge. Derfor er det en afgørende opgave for os at sikre også de mange mindre virksomheder den fornødne viden om IP-systemerne, siger hun. Indsats mod piratkopiering Oprettelsen af en Cooperation Fund i OHIM-regi indgår også i det politiske kompromis om, hvad kontorets overskud skal bruges til. De endelige rammer for fonden er endnu ikke fastlagt, men ifølge Anne Rejnhold Jørgensen skal den arbejde for et samarbejde mellem OHIM og de nationale kontorer til fordel for rettighedsindehaverne. Og så har Danmark fået igennem, at nogle af pengene skal finansiere en del af indsatsen mod piratkopiering. Kampen mod piratkopiering er lang og sej, men uløseligt forbundet med beskyttelsen og respekten for ikke mindst varemærkeretten. Derfor ønsker vi fra dansk side også at kunne bruge pengene fra EU-systemet til at fremme initiativer, som øger fokus på problemet med piratkopiering, herunder indgreb og forebyggelse. Dette ønske er heldigvis blevet imødekommet, slutter Anne Rejnhold Jørgensen.

27 Status og perspektiver

28 29 Status og perspektiver 2008 Skærpet kamp mod globaliseringens fribyttere Piratkopiering og varemærkeforfalskning har bredt sig fra luksusprodukter til lægemidler, batterier, reservedele og mange andre produkter. Truslen er derfor såvel økonomisk som sikkerheds- og sundhedsmæssig. Nye danske og internationale initiativer skal dæmme op for uvæsenet. Piratkopiering og varemærkeforfalskning hører til globaliseringens mørke sider. Lige som ved terrorisme, trafficking, narkohandel og hvidvask af penge misbruger kriminelle de friere rammer for at rejse, handle og investere på tværs af landegrænser. FN s Interregional Crime and Justice Research Institute (UNICRI) udgav i december 2007 den omfattende rapport Counterfeiting: a global spread, a global threat. Den beskriver de globale trusler ved piratkopiering og dokumenterer forbindelsen til organiseret kriminalitet. I sommeren 2008 afsluttede OECD første fase af et omfattende projekt, der skal kortlægge omfanget af piratkopiering i verden. Rapporten The Economic Impact of Counterfeiting and Piracy fokuserede på piratkopiering af fysiske produkter, der er beskyttet af varemærke- eller ophavsrettigheder. Den dokumenterede piratkopieringens vidtrækkende og skadelige effekter for verdensøkonomien. Sidestilles med tyveri Heller ikke i Danmark er udviklingen gået upåagtet hen. I januar 2007 nedsatte økonomi- og erhvervsministeren en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til at mindske udbredelsen af piratkopiering og varemærkeforfalskning. I marts 2008 præsenterede arbejdsgruppen sin rapport på en stor konference i Dansk Industri. Den gav en række forslag til at styrke indsatsen mod piratkopiering og varemærkeforfalskning inden for fire hovedkategorier: lovgivningsmæssige initiativer myndighedssamarbejde, nationalt og internationalt fokus hos virksomhederne opmærksomhed hos forbrugerne. I december 2008 blev lovforslaget, der bygger på rapportens anbefalinger, vedtaget i Folketinget. Den væsentligste ændring var en harmonisering af strafferammerne for at krænke immaterielle rettigheder. Strafferammen for piratkopiering og varemærkeforfalskning går nu helt op til seks års fængsel. Det svarer til strafferammen for tyveri. EU har i 2008 taget en række nye initiativer på området blandt andet til at beskytte mindre og mellemstore virksomheder mod piratkopiering og varemærkeforfalskning. WHO og INTERPOL har forstærket deres indsats mod især forfalskede lægemidler i Afrika. Piratkopiering har været temaet for konferencer og undervisningsseminarer gennemført af WIPO, WCO og andre internationale organisationer.