Mandag Morgen

Transkript

1 Mandag Morgen Forandringen ledes fra neden på landets universiteter, hvor en gruppe ildsjæle nu gør det, universiteternes topledere længe har forsømt: De integrerer entreprenørskab i undervisningen på de gamle læreanstalter og udklækker bl.a. fremtidens iderige virksomhedsledere. Af: Ida Strand (is@mm.dk) En bevægelse af studerende, undervisere og institutledere vokser i disse år frem på de danske universiteter. De nye forandringsledere vil gøre entreprenørskab og innovation til en central del af universiteternes dna. Internationalt har tendensen fuld kraft frem, og det presser de danske universiteter til at forny sig. Dagsordenen, der bl.a. skal udklække flere virksomhedsledere, er en brændende platform for universiteterne, mener internationale eksperter. Men den akademiske kultur og modstand hos underviserne bremser indsatsen. 15,7 milliarder kr. Det er, hvad der i år investeres i landets otte universiteter via finansloven. For det beløb får omkring studerende adgang til en lang videregående uddannelse, mens universiteterne også er storleverandører af forskning og viden. Men Danmark kunne få meget mere for pengene. Det mener en voksende gruppe studerende, undervisere og institutledere, der gennem de senere år har taget føringen på at gøre entreprenørskab og innovation til en mere central del af universiteternes dna. De mener, at universiteterne kan levere langt større værdi til samfundet, hvis de træner deres studerende og forskere målrettet i at få ideer og omsætte dem til handling. Tre forandringsledere fra de danske universiteter Mød tre forandringsledere fra de danske universiteter. Cathrine Oldenburg: De studerende skal føre an Bjarke Bak Christensen: Han vil udklække innovationshelte Thomas Howard: Fra teori til learning by doing

2 Vores mission er ikke at gøre alle studerende og forskere til iværksættere, men sikre, at den viden, der udvikles og videreformidles på universiteterne, for alvor kommer ud og arbejde i samfundet, siger Mikkel Trym. Siden 2011 har han været direktør for initiativet Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab, også kaldet CIEL, som skal være med til at sikre mere entreprenørskab og innovation i undervisningen på Københavns Universitet, DTU og CBS. Mere end 150 undervisere og forskere samt over 1000 studerende har stiftet bekendtskab med entreprenørskab gennem CIEL s aktiviteter. Sammen med bl.a. Fonden for Entreprenørskab er CIEL del af en voksende bevægelse for at fremme entreprenørskab på landets videregående uddannelser. Se tekstboks. Universiteterne presses til at blive entreprenørielle Danmark har store problemer med at udklække nye vækstiværksættere og universiteterne er tilsvarende dårlige til at omsætte deres store mængder af forskning til kommerciel succes. I flere år har der derfor været politisk fokus på at få mere entreprenørskab og innovation ind i uddannelsessystemet senest foreslår regeringens innovationsstrategi at øge indsatsen. De kæmper for det entreprenørielle universitet CIEL Et samarbejde mellem Københavns Universitet og CBS, der siden 2011 har udviklet nye modeller for at få innovation og entreprenørskab ind på universiteterne med det mål at give både ansatte og studerende entreprenørielle kompetencer og dermed bidrage med værdi og vækst til samfundet. Blandt initiativerne er The Entrepreneurship Excellence Programme, der samler studerende, undervisere og virksomheder om globale problemstillinger, og The Entrepreneurship Research Accelerator, der giver midler til nye, tværdisciplinære forskningsprojekter. CIEL s budget for på 36 mio. kr. er finansieret af EU s Strukturfond, Erhvervsstyrelsen og Vækstforum. Fra januar 2014 kører universiteterne selv initiativet videre med egenfinansiering. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Har siden 2011 arbejdet for at få mere entreprenørskab ind i alle dele af uddannelsessystemet. Fonden, der er stiftet af fire ministerier, uddeler hvert år omkring 7,5 millioner kr. til entreprenørskabsprojekter på de enkelte uddannelser fra folkeskole til universitet og er derudover også vært for et netværk for entreprenørskabsundervisere. Gate to Create En dansk ngo for studenteriværksætteri, der blev grundlagt i 2010 af fire studerende. I dag er alle landets universiteter medlem af foreningen, der

3 skaber kontakt på tværs af universiteterne, opsamler viden og udvikler best practice. Next Generation Samler CBS, DTU og Københavns Universitet om indsatsen for at få mere innovation, entreprenørskab og intraprenørskab ind i universitetsundervisningen. Ambitionen er, at entreprenørskabsforløb skal være en del af alle eksisterende kurser. Det sker bl.a. gennem et underviserkorps, der arrangerer workshops, studie-ture og konferencer. DANSIC En frivillig studenterorganisation, der arbejder for at fremme især social innovation på universiteterne. Tanken er, at mange af de udfordringer, der møder de nye kandidater på arbejdsmarkedet, kræver evner inden for social innovation. Afholder hvert år en konference om emnet. Men ifølge CIEL er det ikke nok at få flere timer i entreprenørskab på skemaet. Innovationspædagogik og det entreprenørielle mindset skal integreres i alle fag, så de studerende trænes i at omsætte deres viden, metoder og teori til løsninger på virkelige problemer. Entreprenørskab er altså ikke kun relevant for ingeniør- og businessstuderende på DTU og CBS, der drømmer om at starte egen virksomhed, men for studerende og forskere inden for alle fagdiscipliner. Den opfattelse deler Karen Wilson, bestyrelsesmedlem af European Foundation for Entrepreneurship Research og ekspert i entreprenørskab hos OECD og tidligere Kauffmann Foundation. Alle studerende skal udsættes for entreprenørskab på alle niveauer af deres uddannelse, hvis vi for alvor ønsker at udstyre fremtidens arbejdskraft med et mere innovativt mindset. De, der skal ud og starte deres egen virksomhed, skal selvfølgelig have noget ekstra, men alle skal lære, hvad det vil sige at få en god ide til at vokse, siger hun. Professor Paul Hannon er direktør for Institute for Entrepreneurial Leadership på Swansea University og har mere end 35 års erfaring i at koble entreprenørskab og uddannelser. Han understreger, at udviklingen ikke blot er nice, men need for universitetssektoren. De studerende oplever i stigende grad, at den viden, som de bruger en masse tid og ressourcer på at få på universitetet, ikke er brugbar, når de kommer ud, fordi virkeligheden er langt mere kompleks, end teorier og metoder kan rumme, forklarer han. Når entreprenørskab integreres i undervisningen, trænes de studerende i at forstå og løse real world-problemer. Dermed får de også langt bedre forudsætninger for at levere værdi til deres kommende arbejdspladser, mener Paul Hannon.

4 Universiteterne har ikke længere patent på viden, og der er efterhånden mange eksempler på, at man ikke behøver at være akademiker for at blive en dygtig entreprenør. Hvis universiteter fortsat skal kunne forsvare deres position som centrale samfundsinstitutioner, skal de vise, at de studerende, de sender ud på arbejdsmarkedet, er effektive og kan skabe værdi gennem løsninger, siger han. Det er også budskabet i bogen Engines of Innovation. The Entrepreneurial University of the Twenty-First Century, hvor Holden Thorp og Buck Goldstein beskriver en række årsager til, at mange universiteter er tvunget til at redefinere sig selv og deres rolle. Nutidens globale udfordringer som sygdomme og den globale klimakamp er så komplekse, at de klassiske akademiske discipliner og undervisningsmetoder kommer til kort. Skal de løses, er der brug for at koble forskellige fag og traditionel og kreativ viden på nye måder, der kræver en entreprenant tilgang. Derudover har den digitale tidsalder nedbrudt universiteternes monopol på avanceret viden, sådan at skarpe hjerner, der ved, hvor man skal lede efter viden, har mindst lige så gode forudsætninger for at være entreprenørielle som dem, der har brugt år bag universitetets mure. Et tredje pres kommer fra de studerende, der er drevet af stor lyst til at løse samfundsudfordringer og samtidig kræver, at det, de lærer på universitetet, kan bruges i den virkelige verden. Sidst, men ikke mindst, er økonomien en stor udfordring. I mange lande er udgifterne til uddannelse eksploderet over de senere år, og det udløser spørgsmål om, i hvilken grad det output, universiteterne leverer, i tilstrækkelig grad gavner samfundet. Danmark lærer af Stanford og Harvard Ifølge Holden Thorp og Buck Goldstein er der ingen tvivl om, at mere entreprenørskab er løsningen på universiteternes legitimitetskrise. Men spørgsmålet er, hvad det vil sige at være et entreprenant universitet. Paul Hannon peger på tre områder, der skal gå op i en højere enhed. Se figur 1. Entreprenørskabspraksis: For det første skal undervisningen afvige fra den klassiske akademiske tilgang og være langt mere eksperimenterende, multidisciplinær og baseret på virkelige cases. Engagere stakeholdere: For det andet skal stakeholdere som virksomheder, entreprenører og sociale virksomheder inddrages direkte i undervisningen og f.eks. udvikle produkter i samarbejde med de studerende.

5 Involvere miljøet: Endelig er det entreprenørielle universitet kendetegnet ved en ambitiøs ledelse, der formår at forankre initiativet og sikre opbakning fra medarbejderne, bl.a. gennem efteruddannelse og opbygning af en ny, stærk kultur, der understøtter udviklingen. Sådan gør man Figur 1 Forstør Omverdenen skal engageres, medarbejdere og studerende involveres, og så skal der undervises på en ny måde, hvis det entreprenørielle universitet skal blive en realitet. Kilde: National Centre for Entrepreneurship Education. Især USA har flere gode eksempler på universiteter, der i høj grad er entreprenørielle f.eks. University of Michigan, Harvard og Stanford, hvor op mod 53 pct. af de videnskabelige medarbejdere selv er entreprenører. Men Danmarks otte universiteter er langt fra den liga. De seneste par år er der dog sket fremskridt, og især CIEL-initiativet vækker international opmærksomhed. Da vi for fem år siden skelede til de mest entreprenørielle universiteter som f.eks. Stanford, var det tydeligt, at de i både deres indsats og kultur var langt foran os. Men de sidste par år er vi i både Danmark og resten af Norden kommet godt med nok især takket være en særlig nordisk samarbejdskultur, høj grad af tillid og evne til at tænke problemorienteret. Vi oplever, at det er relativt let at skabe samarbejder på tværs af organisationer og med virksomheder, forklarer Mikkel Trym.

6 Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte universiteter er nået, men alle landets universiteter har opsat mål for indsatsen i deres udviklingskontrakter. DTU har f.eks. et mål om, at alle studerende på et tidspunkt i deres uddannelse skal få erfaring med innovation og entreprenørskab. Til nytår lancerer OECD og EU et evalueringsværktøj, som universiteterne kan bruge til at måle deres indsats på områder, der er centrale for at løfte udfordringen. Se figur 2. Selv om målingen bliver frivillig, er den et incitament til at komme videre. Ser man på, hvilke ressourcer universitetsledelserne investerer i indsatsen, er man nemlig stadig kun på pilotstadiet. Københavns Universitet har sidste år investeret 10 millioner kr. i uddannelsesaktiviteter på området. Men det beløb skal ses i forhold til en samlet omsætning på knap 8 milliarder kr. Der er et stærkt stigende engagement, og på nogle universiteter har entreprenørskabskulturen fået rigtig godt fat. Men der er stadig et godt stykke vej endnu i forhold til at gennemføre de ret gennemgribende ændringer, der skal til for at skabe plads til en entreprenant ledelse, organisation og kultur, siger Mikkel Trym. Kultur og myter bremser omstillingen Han peger på flere barrierer, der afskærer universiteterne fra at blive mere entreprenørielle. Universiteterne er i høj grad styret af en stærk kultur for ikke at fejle og minimere risici. Det er meget naturligt for akademiske institutioner, som lægger stor vægt på validitet, men i forhold til at integrere entreprenørskab i undervisningen er det et problem, siger han. En anden og måske endnu større barriere er de videnskabelige medarbejdere, der sætter sig imod udviklingen. Mange af dem tror, at de skal udskifte det normale curriculum med forretningsplaner og Gantt-skemaer, og de er ikke klar over, at de studerende skal lære det samme som tidligere blot på en anden måde, der involverer eksterne interessenter og virkelige problemstillinger.

7 Universiteter skal måle fremskridt Figur 2 Forstør Med det nye benchmarkingværktøj kan hvert universitet måle, hvor langt det er nået i indsatsen for at skabe et entreprenørielt miljø, og hvor der er brug for en ekstra indsats. Kilde: EU, OECD Selve det at inddrage eksterne interessenter kan være en tredje barriere: For mange undervisere er det at samarbejde med virksomheder og inddrage studerende fra andre studieretninger helt nyt land, der kræver en ekstraordinær indsats, forklarer Mikkel Trym, der også peger på mange praktiske udfordringer i forhold til at få semesterplaner til at passe sammen og sikre, at der kan gives merit på tværs af studieretninger. Det kræver desuden skræddersyet undervisningsmateriale, da traditionelle undervisningsbøger ofte ikke slår til i forhold til tværdisciplinære problemer fra den virkelige verden. I dag er indsatsen for at øge entreprenørskab ofte drevet af ildsjæle, der er villige til at bruge deres fritid på at få de nye systemer op at køre. Men skal indsatsen op i gear, er der brug for nye incitamentsstrukturer, der belønner og anerkender de undervisere, der gør noget særligt for at integrere entreprenørskab i undervisningen, frem for kun at måle på traditionelle parametre som f.eks. antallet af videnskabelige udgivelser, lyder opfordringen fra Mikkel Trym. Mange amerikanske universiteter belønner de ansatte for industrierfaring og efter, hvor meget kontakt den enkelte etablerer til erhvervslivet. Det betyder bl.a., at underviserne ofte har en karriere fra både universitets- og erhvervsverdenen. I Danmark er industriprofessorater og andre nye former for ansættelse så småt ved at vinde indpas. Det er vigtigt, at de mere industriog praksisrettede erfaringer gør sig gældende i undervisningen, mener han. Et andet område er vægtning mellem forskning og undervisning:

8 Generelt er fokus på de danske universiteter stadig i høj grad rettet mod forskningen, fordi det overvejende er her, prestige, mål og penge er. Men set fra et samfundsperspektiv er kvaliteten af de mange kandidater, der hvert år kommer ud i samfundet, mindst lige så vigtig. Det bør også afspejles i den struktur, der belønner og motiverer den undervisning, som de akademiske medarbejdere leverer, siger Mikkel Trym. Rektor fyrede 40 pct. af sit universitet Projektmidlerne til CIEL løber ud ved årsskiftet, men ledelserne på både KU, DTU og CBS vil føre indsatsen videre: På ledelsesniveau er vi på få år gået fra, at entreprenørskab alene blev nævnt i skåltaler, til, at det faktisk er noget, som ledelserne prioriterer rigtig højt, siger Mikkel Trym. Men selv om det er helt afgørende at have ledelsen med om bord, er det langtfra nok. Den store forandringsproces, som udviklingen lægger op til, ville muligvis være lettere, hvis universiteterne fungerede som traditionelle virksomheder med en beslutningsdygtig direktør og bestyrelse for bordenden. For selv om universiteterne har en øverste ledelse på papiret, er der i praksis tale om meget komplekse organisationer med en høj grad af selvstyring helt ned på de enkelte fakulteter og institutter. Den struktur tog Michael Crow konsekvensen af, da han blev rektor på Arizona State University i Han udskiftede 40 pct. af de ansatte med nye medarbejdere, der ifølge hans vurdering var bedre i stand til at indfri målsætningen om at gøre universitetet til USA s førende i forhold til at bruge verdensklasseforskning til at løse samfundsmæssige problemer, også betegnet New American University. Crow handlede som en forretningsmand, og hans mission lykkedes. Men denne top-down-tilgang er ikke et eksempel til efterfølgelse, advarer Paul Hannon. De akademiske medarbejdere er mennesker med en høj intelligens, som de bruger til at tiltrække penge til universitetet, og derfor vil det være katastrofalt at møde dem med ultimative krav, der krænker deres faglighed og skræmmer dem væk, mener han. I stedet bør universitetsledelserne dyrke og styrke de økosystemer af frontløbere og initiativer, der allerede er etableret på de enkelte universiteter og på tværs af sektoren. Karen Wilson er enig i, at forandringen skal skabes nedefra, og hun understreger især de studerendes rolle.

9 De studerendes engagement er helt afgørende for, at bevægelsen kan få fat og tage fart. Kun ved at stille nye krav til indholdet af undervisningen og undervisernes tilgang får vi gjort entreprenørskab til en fast del af universiteternes mindset og målsætninger.