Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger"

Transkript

1 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forslaget Der er et ønske om, at samle reglerne for hold af slædehunde, samt hunde og katte, således at borgere, virksomheder og offentlige instanser let har mulighed for at finde de gældende regler i en samlet lov. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland har modtaget henvendelser fra flere af kommunerne vedrørende frustration over, at reglerne findes forskellige steder, da dette til tider har været en medvirkende årsag til, at borgerne ubevidst har overtrådt lovgivningen på området. Flere kommuner har også overfor Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland givet udtryk for, at visse bestemmelser trænger til opdatering, og der er behov for regulering af områder, som på nuværende tidspunkt ikke findes i lovgivningen. Det drejer sig f.eks. om mulighed for opkrævning af gebyrer ved indfangning eller aflivning af løse hunde og krav om, at slædehunde skal tøjres, når de er 4 måneder og ikke 6 måneder, hvilket i de seneste år har givet anledning til problemer flere steder i landet. Desuden har Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland vurderet, at der er behov for uddybning og præcisering af bemærkningerne til flere af de nuværende bestemmelser samt præcisering af selve bestemmelserne. Herudover er det nødvendigt at indføre nye bestemmelser, som skal være med til at forbedre dyrevelfærden i Grønland samt fremtidssikring af lovgivningen blandt andet med hensyn til identifikation af dyr i form af chipmærkning. Hensigten med denne lov er at sikre det fortsatte grundlag for en velfungerende og sund bestand af slædehunde samt sikre forsvarlig behandling af hunde og katte i hele Grønland. Endvidere indgår der en række bestemmelser, som skal tilsikre et harmonisk forhold mellem dyr og samfund, herunder beskyttelse af befolkningen. De dyreværnsmæssige bestemmelser i denne lov omfatter kun slædehunde, hunde og katte. Dyreværn vedrørende andre dyr er omfattet af dyreværnsloven, som også omfatter slædehunde, hunde og katte, hvorfor hunde - og katteejerne skal overholde bestemmelserne i denne lov samt dyrværnsloven. Det er i lovforslaget forudsat, at Grønland ønsker at bevare den grønlandske slædehund som race, hvorfor man har bibeholdt kapitlet om beskyttelse af den grønlandske slædehund. Dog er flere af bestemmelserne blevet sprogligt præciseret, og nye bestemmelser er blevet udformet, da der gennem årene ved administration af loven har vist sig et behov for opdatering af bestemmelserne. Ansvaret for zoo-sanitære forhold med undtagelse af sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker (zoonoser) påhviler Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevarestyrelsen. Zoosanitære forhold er således omfattet af Lov nr. 814 af 21. december 1988 husdyrsygdomme, i kraftsat for Grønland ved kongelig anordning af 18. december Det er stadigvæk den danske regning, som er ansvarlig for udarbejdelse af regler om husdyrssygdomme. De nuværende regler findes i anordning nr. 554 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for

2 Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt dertilhørende bekendtgørelser, som er sat i kraft for Grønland. Zoonosebekæmpelse er grønlandsk ansvarsområde, hvorfor Inatsisartut og Naalakkersuisut er ansvarlig for udarbejdelse af regler om dette område. Ansvaret for ind- og udførsel af levende dyr, for så vidt angår dyresundhedsmæssige forhold, påhviler Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvorfor denne lovs bestemmelser om dyresundhedsmæssige forhold kun er gældende for hunde og katte, der befinder sig i Grønland. I udformningen af lovforslaget er der i udstrakt grad lagt vægt på det forebyggende element, herunder bevarelse af den grønlandske slædehund som race samt fokus på behandling af hunde og katte i Grønland. 2. Forslagets hovedindhold. Hovedformålet med denne lov er at samle nuværende regler samt fremtidssikring af lovens bestemmelser. Lovens formål er, at sikre en bestand af sunde hunde og katte i Grønland. Herudover er sigtet med loven, at sikre den grønlandske slædehund som race, samt at beskytte mennesker, dyr og omgivelser mod skader forvoldt af slædehunde, hunde og katte. Det betyder, at loven omfatter ethvert slædehunde, hunde- og kattehold, uanset om der er tale om erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig hold af disse dyr. Efter dette lovforslag bliver det lovpligtigt at binde slædehunde fra de er 4 måneder og ikke fra de er 6 måneder, som tidligere fastsat ved lov. I forbindelse med udarbejdelse af denne lov har Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland hørt samtlige kommuner og KANUKO- KA for at give dem mulighed for at komme med bemærkninger til lovforslaget. Kommunerne har de senere år oplevet en stigning i problemer på hundeområdet relateret til løsgående slædehunde mellem 4 og 6 måneder. Herudover har flere kommuner i forbindelse med udarbejdelse af nye hunde- og kattevedtægter henvendt sig til Veterinær- og Fødevaremyndigheden med et ønske om, at hundene bliver bundet fra de er 4 måneder. Da det ud fra et dyrlægefagligt synspunkt ikke vurderes at have dyreværnsmæssige konsekvenser for dyret ændres bestemmelsen. Denne lov indfører bestemmelser om gebyrer, således at det bliver muligt for kommunerne, at opkræve betaling for de udgifter de måtte blive påført i forbindelse med varetagelse af opgaver på hunde- og katteområdet, f.eks. i forbindelse med indfangning og aflivning af løse hunde. I forbindelse med indførsel af bestemmelsen vedrørende opkrævning, må kommunerne kun opkræve de faktiske udgifter, således at borgerne ikke bliver påført urimeligt høje udgifter i forbindelse med hold af hunde eller katte, uanset om der er tale om erhvervsmæssigt hold

3 af hunde eller der er tale om kæledyr. Det bliver også et krav, at kommunerne skal oplyse størrelsen på gebyrerne i deres takstblad så det er offentligt for alle, hvilke gebyrer de opkræver på hunde- og katteområdet. Det bliver også et krav, at kommunerne på forlangende skal kunne fremvise dokumentation for, hvordan de har udregnet gebyrerne, således at både borgerne og offentlige myndigheder kan få indsigt i og overblik over niveauet på de forskellige gebyrer. Med denne lov bliver kapitlet om behandling m.v. af hunde og katte udvidet til også at omfatte slædehunde udsat på godkendte hundeøer, da der i den seneste tid har været stor fokus på dyreværn, især hos den grønlandske slædehund både internt i Grønland og fra udlandet. Endvidere bliver det nu et krav, at slædehunde skal holdes i flok for at sikre, at hundene bliver mere socialiserede med andre artsfæller og dermed udvikler bedre sociale egenskaber både i forhold til andre hunde og i forhold til mennesker. Dog bliver det muligt, at man kan holde én slædehund, hvis Kommunalbestyrelsen i samråd med Veterinær- og Fødevaremyndigheden vil give tilladelse til dette. Desuden findes der i denne lov bestemmelser om, hvordan hunde skal trænes i forbindelse med afholdelse af hundevæddeløb samt et forbud mod brug af præstationsfremmede midler, således at det sikres, at hundene ikke udsættes for doping eller lider overlast. Veterinær- og Fødevaremyndigheden har vurderet, at der er behov for regler på dette område, da der er sket en stigning af henvendelser om udlevering af f.eks. smertestillende piller, når der afholdes hundevæddeløb. Dette betyder ikke, at Veterinær- og Fødevaremyndigheden er imod afholdelse at hundevæddeløb, tværtimod skal denne tradition opretholdes, således at fremtidige generationer også afholder denne form for sport. Det er Veterinær- og Fødevaremyndighedens holdning, at dette skal ske på lige vilkår for alle deltagere og hundenes ve og vel, således at det ud fra en dyrelægefaglig vurdering ikke bringer hundene i fare under afholdelse af sådanne væddeløb. I kapitlet om beskyttelse om den grønlandske slædehunde som race bliver især bestemmelserne om, hvornår det er muligt at genindføre grønlandske slædehunde, som har været udenfor slædehundedistrikterne ændret. Dette sker til dels på baggrund af et stigende antal henvendelser til Veterinær- og Fødevaremyndigheden herom. Der er i forbindelse med flere af disse henvendelser kommet fokus på, at de nuværende bestemmelser ikke helt opfylder de krav, som bør stilles i forbindelse med bevarelse af den grønlandske slædehund som race, og det fremgår ikke af den nuværende lovgivning, hvilke krav der kan stilles i sådanne sager. Derfor skrives det nu mere klart ind i selve loven, hvilke krav der stilles, hvis man vil genindføre slædehunde, der har været udenfor slædehundedistriktet. Der vil bl.a. være krav om neutralisation, og det vil klart fremgå af loven, at det ikke er tilladt at genindføre drægtige slædehunde eller slædehunde med digende hvalpe. I kapitlet om handel med hunde og katte er der blevet indsat en ny bestemmelse om, at det ikke er tilladt at sælge eller overdrage hundehvalpe før de er 8 uger gamle, og at det ikke er

4 tilladt at sælge eller overdrage kattekillinger før de er 12 uger gamle. Baggrunden for bestemmelsen er, at Veterinær- og Fødevaremyndigheden har modtaget utallige henvendelser både fra privat personer og kommuner om hundehvalpe og kattekillinger, som er blevet taget for tidligt fra moderdyret og derfor ikke er i stand til at klare sig selv og som følge af dette ofte dør, eller ejeren er nødsaget til at aflive dyret. Det vurderes derfor ud fra et dyresundhedsmæssigt og dyreværnsmæssigt aspekt, at der er behov for regulering på området for at sikre, at sådanne situationer kan udgås i fremtiden. Det skal bemærkes, at det i visse kommuner ifølge de kommunale vedtægter ikke er tilladt at avle eller opdrætte hunde og katte. Som tidligere nævnt har Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland hørt samtlige kommuner og KANUKOKA i forbindelse med lovrevisionen.. Veterinær- og Fødevaremyndigheden modtog en mail fra Kommuneqarfik Sermersooq, hvor af det fremgår, at kommunen ønsker, at ovennævnte krav om, hvornår hundehvalpe og kattekillinger kan tages fra moderdyret klart skal fremgå i en ny lov på hunde- og katteområdet. Grundet afklaringen om, at Selvstyret ikke kan forestå stadfæstelse af kommunale vedtægter sammenholdt med de problemer der har været med at få kommunerne til at udfærdige kommunale vedtægter, er det blevet besluttet, at det ikke skal være lokalt i kommunerne at der skal fastsættes nærmere regler om hunde- og kattehold. Siden kommunesammenlægningen i 2009, har det været svært for kommunerne at udarbejde kommunale vedtægter på hunde- og katteområdet. Kommune Kujalleqs gældende vedtægt blev kundgjort 15. november 2013, Kommuneqarfik Sermersooqs gældende vedtægt blev kundgjort 5. februar 2015, Qeqqatat Kommunias vedtægter blev kundgjort xx.xx.2015 og Qaasiutsup Kommunia har endnu ikke udarbejdet vedtægter på området. Det vil dermed sige, at der ikke har været nogen regulering af området, eftersom de tidligere kommunale vedtægter blev ophævet ved kommunesammenlægningen. Det er dog vigtigt at pointere, at kommunerne vil blive løbende inddraget i udviklingen af reglerne. Dette skyldes, at de udfører arbejdet i praksis, dvs. udfører kontrol mv. der sikrer at reglerne bliver overholdt og dermed besidder en vigtig viden, som er nødvendig for at sikre at reglerne kan udøves i praksis. 3. Gældende lovgivning Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold var den første grønlandske lov på området efter Folketingets vedtagelse af lovforslag nr. 68 fra 1998 om overdragelse af dette område til Grønlands Hjemmestyre, efter ønske fra det daværende Hjemmestyre. Herefter havde Grønland selv mulighed for at udarbejde og fastsætte regler for slædehunde samt hunde- og kattehold, som gav en bedre mulighed for tilpasning til det arktiske klima, samt det faktum at slædehunde anvendes til fangst og jagt, hvorfor den ikke kan sidestilles med hunde, som holdes som kæledyr.

5 Denne hidtidige lov indeholder en række bestemmelser om hold af hunde og katte samt slædehunde, herunder behandling af disse dyr, myndighedsfordeling og beskyttelse af den grønlandske slædehund. Denne hidtidige lov videreføres i hovedtræk, dog er visse bestemmelser blevet sprogligt præciseret, og bemærkningerne til denne lov er blevet uddybet og præciseret, da de nuværende bemærkninger på nogle punkter er mangelfulde og ufuldstændige, hvilket har medført, at der er opstået tvivl om, hvordan bestemmelserne skal fortolkes. Ved Inatsisartutlov nr. 28 af 18. oktober 2010 blev reglerne for slædehunde samt hunde- og kattehold ændret på baggrund af kommunalreformen i 2009, som inddelte Grønland i fire store kommuner. De deraf følgende nye kommunegrænser medførte, at man var nødsaget til at omdefinere, hvilke områder der fremover er omfattet af begrebet slædehundedistrikter. På baggrund af en indberetning fra Landtingets Ombudsmand fandt Naalakkersuisut desuden anledning til at præcisere en bestemmelse om erstatningsfri aflivning af løsgående hunde, hvorved bestemmelsen bringes i overensstemmelse med Grundlovens 73, stk. 1, om ejendomsrettens ukrænkelighed. Grundlovens 73, stk. 1, indebærer som udgangspunkt, at indgreb i ejendomsretten udløser erstatningspligt. Dette udgangspunkt vil dog kunne fraviges, hvor indgrebet foretages med henblik på at afværge fare. Det er på denne baggrund Ombudsmandens opfattelse, at den gældende retstilstand (uanset landstingslovens ordlyd) kun giver adgang til erstatningsfri aflivning, hvis de pågældende løse hunde optræder aggressivt, eller udgør en potentiel fare som følge af, at de optræder i flok. I overensstemmelse hermed blev landstingslovens 9, stk. 3 ændret, således at det klart fremgår, at løse hunde kun kan aflives uden betaling af erstatning til ejeren, hvis hunden udgør en konkret fare for andre. Reglen om klipning af hundens hjørnetænder blev fjernet, da et bid fra en hund med klippede hjørnetænder, er lige så farligt som et bid fra en hund, der ikke har fået klippet hjørnetænderne. Herved sikres også, at hundene ikke lider unødigt, som følge af klipning af hjørnetænder uden bedøvelse og smertefulde følgevirkninger i form af infektioner i tænder, kæbe og mundhule. De ændringer, som Inatsisartutlov nr. 28 af 18. oktober 2010 medførte er blevet videreført i dette forslag til Inatsisartutlov. Ved Inatsisartutlov nr. 23. af 22. november 2011 blev reglerne ændret igen. Dette skete på baggrund af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen 2010, og blev fremsat efter, at det i de seneste år verden over er blevet mere og mere almindeligt at holde hunde, der ofte bliver betegnet som kamp- og muskelhunde. Som følge af, at det er blevet mere almindeligt at holde disse hunde som kæledyr, er der blevet sat fokus på disse hundes adfærd, når de befinder sig i det offentlige rum. Der har i andre lande været flere episoder, hvor kamp- og muskelhunde har forårsaget alvorlige skader på både dyr og mennesker. Der har været debat om disse hunde, som ofte har en tendens til lettere at blive aggressive og i værste fald angribe andre dyr eller mennesker, hvis de føler sig truet.

6 De hunde, der betegnes som kamp- og muskelhunde, er ofte racer, der er avlet til storvildtsjagt eller bevogtning af beboelse, fx er Dogo argentino avlet til at opspore vildsvin og bide sig fast, indtil jægeren når frem. Hundene er avlet til at være meget hårdføre og selvstændige, og de reagerer let aggressivt i forhold til fremmede hunde. Selv med ejere, der er gode og kompetente til at opdrage og håndtere deres hunde, er der større risiko for, at disse hunde angriber mennesker og dyr, end der er ved øvrige hunderacer. Formålet med at indføre et forbud mod indførsel, avl og besiddelse af sådanne hunde er at undgå, at Grønland bliver et smuthul i forhold til andre landes forbud, forebyggelse af eventuelle skader på dyr og mennesker samt beskyttelse af borgerne, især børn, mod disse potentielt farlige hunderacer. Derudover er formålet at forebygge, at der opstår situationer, hvor mennesker eller dyr bliver overfaldet af hunde. De 13 hunderacer, som blev forbudt pr. 1. januar 2012, er: Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac. Det forbydes at indføre, avle og besidde disse 13 hunderacer. Forbuddet gælder også indførsel, avl og besiddelse af krydsninger, hvori én eller flere af de forbudte hunderacer indgår. I forbindelse med at forbuddet også omfatter besiddelse, er der i forslaget en bestemmelse om, hvordan ejere af hunde omfattet af forbuddet skal forholde sig, når forbuddet træder i kraft. Forslaget indeholder tillige en bestemmelse om, at politiet kan forlange dokumentation for hundens race eller type, hvis der er tvivl om dette, og at hunden kan fjernes, hvis der ikke bliver fremvist tilstrækkelig dokumentation. Det er ejeren, som skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. Hvis man senest den 1. januar 2012 har erhvervet en hund, som er omfattet af forbuddet, må man beholde den, men man må ikke overdrage eller avle på den. De ændringer, som Inatsisartutlov nr. 23 af 22. november 2011 medførte, bliver videreført i dette lovforslag 4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske eller administrative omkostninger for Selvstyret. Kommunerne bliver med dette lovforslag pålagt at behandle sager vedrørende hold af en slædehund, hvilket de allerede gør. Hold af slædehunde kræver allerede i dag en arealtildeling samt opfyldelse af krav, som er opstillet bekendtgørelserne om hunde- og kattehold. Dette lovforslag indeholder hjemmel til at opkræve gebyrer for udstedelse af tilladelser til hundehold, hvorfor det vurderes, at lovforslaget ikke vil påføre kommunerne yderligere omkostninger, da det vurderes, at kommunerne vil opkræve betaling hos den enkelte hunde- eller katteejer, hvorfor lovforslaget vil være omkostningsneutralt for kommunerne. 5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7 Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Forslagets miljø- og naturmæssige konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser. 7. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne Forslaget medfører, at kommunerne vil have hjemmel til at opkræve gebyrer for visse aktiviteter i forbindelse med hunde- og kattehold. Det vurderes derfor, at loven vil påføre hunde- og katteejerne omkostninger i mindre grad. Omkostningerne vurderes at kunne variere fra sted til sted, da kommunerne har mulighed for at opkræve de faktiske omkostninger, hvilke kan variere alt efter, hvordan kommunerne vælger at udføre opgaven. Det vurderes, at hunde- og katteejerne ikke vil blive påført uforholdsmæssige omkostninger ved hold af hunde eller katte. Det bliver ved fastsættelsen af reglerne i en kommende bekendtgørelse et krav, at disse gebyrer skal fremgå af det kommunale takstblad. Ligeledes vil der i en kommende bekendtgørelse blive fastsat regler om, at en hunde- eller katteejer kan kræve at se dokumentation for udregning af fastsatte kommunale gebyrer. Kommunerne må således kun opkræve de faktiske udgifter, således at borgerne ikke bliver pålagt uforholdsmæssigt store udgifter. Forslaget vil få betydning for de borgere, der er i besiddelse af en hund eller en krydsning, hvori de nævnte kamp- og muskelhunde indgår. Overholdes forbuddet ikke, kan politiet fjerne og anbringe hunden på ejerens regning. Aflives en hund som følge af overtrædelse, skal ejeren betale omkostningerne forbundet med aflivningen. Omkostningerne til en aflivning hos en dyrlæge er på nuværende tidspunkt 750 kr., hvilket må forventes at stige i takt med den generelle prisudvikling. 8. Forslagets indflydelse på forholdet til Rigsfællesskabet og Selvstyret Forslaget bidrager til, at der skabes ensartethed mellem Selvstyrets og Rigsfællesskabets lovgivning. 9. Høring af offentlige myndigheder, organisationer mv. Forslaget har været i høring hos følgende: - Formandens Departement, - Departementet for Sundhed, - Finansdepartementet, - Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, - Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender, - Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, - Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet, - Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, - Råstofdepartementet,

8 - Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, - Rigsombuddet i Grønland, - Politimesteren i Grønland, - KANUKOKA, - kommunerne, - KNAPK, - KNOQ, - Dyrenes venner i Grønland, - Justitsministeriet, - Fødevarestyrelsen, - Grønlands Landsret, - Grønlands Arbejdsgiverforening, og - S.I.K. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Kapitel 1 Myndigheder 1 Bestemmelsen præciserer, at Naalakkersuisut er rette myndighed vedrørende udstedelse af påbud og forbud som anses for at være nødvendige for at sikre, at denne lovs bestemmelser bliver overholdt. Desuden kan Naalakkersuisut udstede påbud og forbud ifølge bekendtgørelser udstedt i henhold til denne lov. Bestemmelsen giver Naalakkersuisut mulighed for at henlægge især tilsynsbeføjelser til kommunalbestyrelsen. Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at henlægge tilsynsbeføjelsen til kommunalbestyrelsen, da de kan have et lokalkendskab, som kan være med til at sikre overholdelse af lovens bestemmelser. 2

9 Bestemmelsen er videreført fra Landtingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Bestemmelsen er medtaget for at fastslå de relevante myndigheders kompetence og sikre mulighed for direkte at udøve tilsynsfunktionen uden forudgående retlig intervention. Det skal dog påpeges, at bestemmelsen kun kan anvendes i de tilfælde, hvor det vurderes, at der er særlig overhængende fare for at dyret for eksempel vil lide overlast eller såfremt der er tale om at formålet med tilsynet forspildes. Den tilsynsførende skal ved tilsyn sikre, at grundlovens 72 om, at boligen er ukrænkelig overholdes. Dette betyder, at den tilsynsførende ikke har adgang til den private ejendom uden retskendelse, medmindre dette sker for at sikre tilvejebringelse af oplysninger til brug for beslutninger vedrørende overholdelse af denne lov. Bestemmelsen fastslår også, at den tilsynsførende skal have identificeret sig overfor dyrets ejer inden den tilsynsførende uden retskendelse har adgang til ejendomme, lokaler m.v. Bestemmelsen er videreført fra Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Bestemmelsen fastslår, at politiet yder bistand til tilsynsmyndighederne såfremt dette er nødvendigt. Politiet yder således bistand, hvis tilsynsmyndigheden ikke kan komme til at føre det nødvendige tilsyn f.eks. hvis den tilsynsførende nægtes adgang til dyrene af ejeren, eller ejeren er truende overfor den tilsynsførende. Til stk. 3 Bestemmelsen er indsat for det tilfælde, at det vurderes, at der skal fastsættes nærmere regler for hvordan politiet yder bistand efter stk. 2. En nærmere fastsættelse af anvendelsen af politiet i sådanne situationer kan kun fastsættes, såfremt det danske Justitsministerium har været med inde over forhandlingerne. Dette skyldes, at politiet hører under Justitsministeriets ansvarsområde, og det er derfor dem der beslutter om politiet skal yde en indsats på de pågældende områder. Kapitel 2 Hunde- og kattehold 3 Denne bestemmelse er ny, og har til formål at sikre, dels at alle hunde og katte der indføres i landet efter vedtagelsen af denne lov bliver nemmere at identificere, samt at følge ved f.eks. overdragelsen. Kravet om neutralisation skal sikre at udbredelsen af hunde og katte bedre kan kontrolleres, samt holdes på et overskueligt niveau. Da der er mangel på dyrlæger i landet, og der i mange område af Grønland ikke er direkte eller let adgang til en dyrlæge, forudsætter brugen af kemisk neutralisation, for at neutralisati-

10 onen opretholdes som det tilsigtes med loven, at ejer er bosat i et område hvor en dyrlæge let kan tilse dyret samt administrere de nødvendige medikamenter for at neutralisationen ikke bortfalder over tid. Til stk. 3 For de hunde og katte som allerede er indført i landet, skal kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune træffe beslutning om, hvorvidt disse skal neutraliseres. Til stk. 4 Naalakkersuisut kan træffe beslutning om, hvorvidt katte og hunde der indføres i landet skal opfylde yderligere krav, førend de må indføres. 4 Denne bestemmelse er ny og har til formål at sikre, at alle hunde inden de er 8 uger gamle eller senest ved den første rabiesvaccination, bliver registeret hos kommunerne, således at kommunerne får et overblik over antallet af hunde i kommunen, og at kommunerne derfor lettere kan planlægge og udføre den påbudte rabies vaccination af disse dyr. Det bliver desuden lovpligtigt, at hunde skal bære et skilt med ejerens kontaktoplysninger. Dette bliver lovpligtigt, fordi der visse steder i Grønland er problemer med bortløbende hunde, og kommunerne bruger mange ressourcer på at finde dyrets ejer og få dyret returneret til ejeren. Ved at gøre det lovpligtigt, at hunde skal bære et skilt med ejerens navn, formodes det, at kommunerne vil få lettere ved at finde dyrets retsmæssige ejer. Det bliver desuden lettere at holde ejer ansvarlig i de tilfælde hvor løse eller bortløbne hunde forvolder skade på andres ejendom eller overfalder andre dyr eller mennesker. Til stk. 3 Denne bestemmelse er ny og præciserer de nye krav i stk. 1. Det bliver lovpligtigt, at ejeren af slædehunde skal sikre, at alle hundene bærer et skilt, eller at der er skrevet på halsbåndet med holdbar skrift, med ejerens kontaktoplysninger. Desuden skal der være et skilt på hundepladsen, og det skal være tydeligt, hvem der ejer, hvilke hunde. Der må på intet tidspunkt være tvivl om tilhørsforholdet. Det skal således være muligt at identificere hundenes ejer på et hvert tidspunkt. Til stk. 4 Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne har mulighed for at fortage en registrering for ejerens regning, hvis hundens ejer ikke har ladet hunden registrere. Denne bestemmelse skal sikre, at kommunerne har mulighed for at registrere hunde, som ikke er blevet dette af ejeren selv, således at kommunerne til enhver tid har et opdateret register over hundene i

11 kommunen. Der skal dog tages højde for ved opkrævningen af omkostningerne, at det for slædehundeejere er en stor omkostning, hvorfor det anbefales, at der kun opkræves ét beløb, som gælder for hele slædehundespandet. 5 Denne bestemmelse er ny og har til formål at sikre, at alle katte inden de er 12 uger gammel bliver registeret hos kommunerne, således at kommunerne får et overblik over antallet af katte i kommunen, og at kommunerne derfor lettere kan planlægge og udføre den påbudte rabies vaccination af disse dyr. Det bliver desuden lovpligtigt, at katte skal bære et skilt med ejerens navn og adresse. Dette bliver lovpligtigt fordi der visse steder i Grønland er problemer med vildkatte, hvorfor kommunerne bruger mange ressourcer på at finde dyrets ejer, hvilket ofte er forgæves, da der ikke er nogen ejer. Ved at gøre det lovpligtigt, at katte skal bære et skilt med ejerens navn formodes det, at kommunerne vil få lettere ved at finde dyrets retmæssige ejer, og det bliver lettere at adskille tamkatte fra vildtkatte. Det bliver desuden lovpligtigt, at katte skal bære et skilt med ejerens kontaktoplysninger. Dette bliver lovpligtigt, fordi der visse steder i Grønland er problemer med bortløbende katte, og kommunerne bruger mange ressourcer på at finde dyrets ejer og få dyret returneret til ejeren. Ved at gøre det lovpligtigt, at katte skal bære et skilt med ejerens navn, formodes det, at kommunerne vil få lettere ved at finde dyrets retsmæssige ejer. Til stk. 3 Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne har mulighed for at fortage en registrering for ejerens regning, hvis kattens ejer ikke har ladet katten registrere. Denne bestemmelse skal sikre, at kommunerne har mulighed for at registrere katte, som ikke er blevet dette af ejeren selv, således at kommunerne til enhver tid har et opdateret register over kattene i kommunen. 6 Stk. 1 Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at Naalakkersuisut ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om den i 4 og 5 omtalte registrering af hunde og katte, samt udformning af de skilte som dyrene skal bære. Dette gøres for det tilfælde, at der bliver behov for at fastsættes ens regler for alle kommunerne, således at det bliver lettere for dyrets ejer og kommunerne at foretage denne registrering også i forbindelse med flytning fra en kommune til en anden. Desuden giver bestemmelsen mulighed for, at Naalakkersuisut kan udarbejde regler om chipmærkning af hunde og katte, således at det bliver muligt at identificere dyret hurtigt, let og effektivt. Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at der i bekendtgørelsesform

12 kan fastsættes regler om betaling af gebyrer for registrering af hunde og katte, skilte til hunde og katte, samt betaling for chipmærkning af hunde og katte. Muligheden for at opkræve gebyrer skal sikre, at kommunerne ikke bliver pålagt omkostninger i forbindelse med ovenstående aktiviteter, men at de har mulighed for at opkræve betaling svarende til de faktiske afholdt og dokumenterbare omkostninger hos dyrets ejer. 7 Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at Naalakkersuisut ved Veterinær- og Fødevaremyndigheden efter ansøgning kan give tilladelse til, at tjenestehunde og hjælpehunde kan indføres, uden at de overholder alle de krav, der normalt stilles til hundehold. Særligt har der været flere henvendelser fra Politiet og Skattemyndigheden om mulighed for at dispensere fra neutralisationskrav, da hundenes sanser bliver dårligere efter indgrebet. Dog vil det være nødvendigt i hver enkelt sag at vurdere, hvorvidt der kan gives tilladelse til disse særlige hunde. I forlængelse af ovenstående, fastsætter Naalakkersuisut de nærmere betingelse for hvornår der kan gives tilladelse til at tjeneste- og hjælpehunde indføres. Herunder om disse hunde kan indføres uden at være neutraliserede. 8 Bestemmelsen, der videreføres fra Landstinglov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, fastslår, at der ikke må holdes hunde og katte, hvis der er risiko for overførsel af sygdomme til mennesker og andre dyr i omgivelserne. For slædehunde gælder dette især når der afholdes hundevæddeløb, hvor der derfor er skærpede krav til sundheden af de deltagende hunde. Formålet med denne bestemmelse er at sikre Naalakkersuisut mulighed for administrativt at regulere primært hundehold på steder, hvor dette af hensyn til enten dyrene eller omgivelserne viser sig uhensigtsmæssig eller problematisk. Dette kan f. eks. være slædehundehold i nærheden af skoler og børnehaver, vagthunde på byggepladser eller hundehold i og ved lufthavne, samt ved hundevæddeløb. Det bør herunder vurderes, om der er behov for, at der indføres en maksimum grænse for hvor mange dyr, en privatperson kan holde, på grund af sundhedsmæssige risici. 9

13 Bestemmelsen er i hovedtræk videreført fra Landstinglov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Det bliver med denne bestemmelse lovpligtigt, at slædehunde skal bindes fra de er 4 måneder gammel og ikke 6 måneder som den nuværende lov fastslår. Løse hunde kan udgøre en trussel mod befolkningens sikkerhed og er uønskede af sanitære årsager. Bestemmelsen ændres, da der ikke er nogen dyreværnsmæssige betænkeligheder ved at binde slædehunde allerede fra er 4 måneder gamle.. Kravet om, at hunde skal bindes når de er 4 måneder gælder også for tævehunde med hvalpe, selvom det tidligere har været tilladt at lade tævehunden løbe frit omkring. Løse tævehunde kan udgøre en trussel mod det omgivende samfund, da sådanne hunde helt naturligt vil forsvare deres hvalpe mod fremmede, og der foreligger adskillige eksempler på alvorlige bidskader forårsaget af løse tævehunde. Det er derfor et rimeligt krav, at hundeejere, som vil drive opdræt, omhyggeligt passer tæve og hvalpe. Herunder sørger for at etablere passende faciliteter så tæve og hvalpe kan opholde sig lænkede ved hundehus eller i løbegård, så hvalpene bliver hos deres mor og ikke skader omgivelserne. Desuden vil det mindske risikoen for smitsomme sygdomme og spredning af endoparasitter, når hvalpene ikke løber løse blandt andre hunde. Denne bestemmelse er ny, men svarer til kravet i den danske hundelov om at hunde der færdes i byzonerne skal holdes i line, for at sikre, at de ikke løber væk fra ejeren eller gør skade på sig selv eller andre. Til stk. 3 Denne bestemmelse er delvist videreført fra Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold 9, stk. 2. Bestemmelsen i den nye stk. 2 finder ikke anvendelse på tjenestehunde under kommando og fårehunde, da det vil umuliggøre deres arbejde, ligesom der er åbnet mulighed for at anvende af hunde til jagt m.v. udenfor bymæssig bebyggelse. Muligheden for at slippe slædehunde løs på godkendte hundeøer er fjernet af hensyn til dyrevelfærden. Begrundelsen er, at hundene ikke bliver tilset som foreskrevet i loven, og derved får de heller ikke den påkrævede mad og vand samt eventuel mulighed for at gå i ly. Desuden er det svært for myndighederne at kontrollere forholdene på disse hundeøer, og det har derfor været et ønske at bortskaffe muligheden for at placere hunde på særlige hundeøer. Til stk. 4 Denne bestemmelse er ny. Bestemmelsen giver adgang til, at personer der har fuld kontrol over deres hund kan gå tur med den uden snor. Begrebet fuld kontrol indebærer, at hunden er under kommando. Hunden skal gå tæt op ad dens ledsager under hele turen og må ikke løbe frem mod andre mennesker eller dyr. Til stk. 5

14 Denne bestemmelse er ny og angiver at kommunerne skal fremlyse hunde, som bliver indfanget. Denne bestemmelse gælder både i og uden for slædehundedistriktet. Til stk. 6 Kommunerne har overfor Veterinær- og Fødevaremyndigheden givet udtryk for, at der er et stigende problem med indfangning og fremlysning af hunde. På denne baggrund vurderes det, at der er behov for lovpligtige regler for fremlysning, tidsrum for opbevaring samt mulighed for at opkræve de faktiske udgifter forbundet hermed hos dyrets ejer. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for at afhænde dyret, hvis ejeren ikke betaler de udgifter, som kommunen har haft, eksempelvis ved opbevaring, forplejning, fremlysning m.v. Dette betyder, at kommunerne har mulighed for at sælge dyret i stedet for at ty til aflivning. Kommunerne vil således kunne få helt eller delvist dækket de udgifter som indfangning og fremlysning har påført dem. Dette giver også mulighed for at ellers sunde og raske hunde ikke aflives, men kan få et nyt hjem og en ny ejer. Til stk. 7 Hvis der opstår et overskud ved salg efter stk. 4, vil gå til den oprindelige ejer af hunden, hvis ejeren melder sig inden for 3 måneder efter fremlysningen. Hvis den oprindelige ejer ikke melder sig inden for fristen, tilfalder overskuddet landskassen. Til stk. 8 Bestemmelsen er delvist videreført fra Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold 9, stk. 3. Bestemmelsen understreger myndighedernes ret til uden at betale erstatning til ejeren at regulere en bestand af løse hunde i et område. Kommunerne kan desuden kræve betaling fra ejeren for de udgifter de har haft i forbindelse med aflivningen af hundene. Det er en forudsætning at hundene udgør en konkret fare, før kommunen må lade hundene aflive. Såfremt hundene ikke udgør en konkret fare, skal de indfanges og fremlyses efter reglerne i stk. 4. Ved konkret fare menes, at hundene skal have en truende adfærd, hvorved mennesker eller andre dyr udsættes for fare ved enten bid eller smitte med sygdom. Hunde som legalt færdes løse efter stk. 3 må ikke aflives, medmindre de udgør en konkret fare. 10 Bestemmelsen er en videreførelse af 10, stk. 1 i Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Formålet med bestemmelsen er at forbyde hold af bidske hunde og pålægge kommunerne ansvar for og pligt til at aflive farlige hunde. Den grønlandske slædehund er af natur ikke nogen aggressiv eller bidsk race.

15 Bestemmelsen fastslår, at hunde, som har angrebet og derved skambidt mennesker eller andre dyr, aflives ved politiets foranstaltning, samt at aflivning af disse hunde sker uden erstatning for dyrets ejer. Dette betyder ikke, at en hund, lænket eller ej, der tager en fugl eller en gnaver, skal aflives, da dette anses som en del af hundens naturlige adfærd. Det er en del af en tæves naturlige adfærd at bide andre tævers hvalpe, også så de dør af det. Hvis en tæve bider andre tævers hvalpe med dødelig udgang, vil det være op til politiet, eventuelt i samråd med en dyrlæge, at fastslå, om der er tale om naturlig adfærd, eller hunden er aggressiv og dermed skal aflives. Politihunde som ved angreb, har skambidt mennesker eller andre dyr er undtaget, såfremt hændelsen har fundet sted i tjenesten. En politihund som udenfor tjenesten angriber og skambider mennesker eller andre dyr er omfattet af 10, stk. 2. Politiet forestår aflivningen, som sker for ejerens regning. Når hunden aflives, skal 13 i dyreværnsloven og 25 i denne lov overholdes, således at der sikres, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Det vil altid være en konkret vurdering, om der har været tale om skambidning. Denne vurdering foretages af politiet i samråd med læge eller dyrlæge. Ved skambid forstås hundebid, som forårsager skade.. Ved skade forstås bl.a. større sår eller flænger, der kræver syning. Skader på et menneske vil almindeligvis nødvendiggøre lægehjælp eller længere tids sygeleje eller uarbejdsdygtighed, og skader på andre hunde vil almindeligvis nødvendiggøre dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive den angrebne hund på grund af dens skader, eller hunden dør i forbindelse med angrebet, vil der ligeledes være tale om skambidning. Til stk. 3 Bestemmelsen indfører som noget nyt et forbud mod at afholde hundekampe. Omfanget af hundekampe i Grønland er ukendt og formodes at være nær ikke-eksisterende. Forbuddet hænger imidlertid sammen med forbuddet mod kamp- og muskelhunde, og den trend, som er opstået i udlandet, ikke blot mht. at eje disse hunde, men også med at bruge dem i hundekampe. Bestemmelsen kan derfor blive relevant i fremtiden. Til stk. 4 Bestemmelsen fastslår 4 tilfælde, hvor retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan frakendes for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum. Der skal ved frakendelsen tages stilling til, om dette skal være for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum. Der skal i denne vurdering tages hensyn til, under hvilke omstændigheder overtrædelsen er sket. F.eks. hvis ejeren eller besidderen har fremsat en trussel om angreb på andre dyr eller mennesker, uden at denne trussel har et reelt indhold. Politiet som anklagemyndighed skal iagttage det almindelige proportionalitetsprincip. Med udtrykket beskæftige sig personligt menes, at personen ikke må eje, avle, besidde eller passe hunde. En hel eller delvis frakendelse kan ikke kun tilfalde ejeren, men også hvis man har haft hunden i sin besiddelse og har anvendt hunden til ulovlige formål nævnt i denne bestemmelse. 11

16 Bestemmelsen er en videreførelse af 11, stk. 1, i Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Bestemmelsen skal ses som en entydig præcisering af ansvarsforholdet i forbindelse med hundehold. Ejeren har objektivt ansvar, det betyder, at ejeren er erstatningsansvarlig for alle skader som hunden eller katten forvolder, selvom der ikke er handlet forsætligt eller uagtsomt. Det skal dog præciseres, at hvis skadelidte selv har medvirket til skaden i større eller mindre grad vil der kunne ske nedsættelse af erstatningen og i visse tilfælde vil den bortfalde. Har skadelidte medvirket til skaden, for eksempel ved at opildne eller tirre hunden, eller ved at true eller overfalde hundens ejer, bortfalder erstatningspligten helt eller delvist. Til stk. 3 På baggrund af ansvarsforholdet i stk. 1, vil en naturlig følge heraf være indførelse af et krav om lovpligtig ansvarsforsikring for hundeejere. Bestemmelsen giver hermed Naalakkersuisut bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikring for henholdsvis hunde og katte. 12 Bestemmelsen er en videreførelse af 12, stk. 1 i Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Denne bestemmelse er medtaget for at sikre Naalakkersuisut en mulighed for administrativt at beskytte befolkningen og omgivelserne mod farlige racer og hundetyper - f. eks. pitbull terrier. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til administrativt at forbyde hold af hunde, som må antages at klare sig dårligt under arktiske forhold, f. eks. kinesisk hårløs race eller racer, der kun kan føde ved kejsersnit og derfor ikke kan påregne at modtage fødselshjælp under hensyn til de særlige geografiske forhold i Grønland. Bestemmelsen medfører, at Naalakkersuisut kan begrænse forbuddet i stk. 1 til at gælde for nærmere definerede områder. Det betyder, at et forbud givet i overensstemmelse med stk. 1 kan begrænses til kun at gælde for et nærmere afgrænset område. Til stk. 3 Bestemmelsen er en videreførelse af Inatsisartutlov nr. 23 af 22. november 2011 om ændring af Landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold (Indførsel af forbud mod kampog muskelhunde). Forbuddet omfatter kun hunde på listen. Det er forbudt at besidde, indføre eller avle på sådanne hunderacer. Forbuddet mod besiddelse betyder også, at det er forbudt for

17 privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under f.eks. ferieophold i Grønland. Til stk. 4 Forbuddet mod visse hunderacer i stk. 2, finder også anvendelse ved krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår. Det er endvidere forbudt at besidde, indføre eller avle krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår. Forbuddet mod besiddelse af krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, betyder også, at det er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe hunde, som er krydsninger af de nævnte hunde under f.eks. ferieophold i Grønland. Ved krydsninger af kamp- og muskelhunde forstås, når mindst en af forældrene eller bedsteforældrene til den pågældende hund er kamp- og muskelhund. Det skal dog nævnes, at det ikke rent genetisk kan afgøres, hvordan en hund opfører sig fremtoningsmæssigt, dvs. hvor meget genmateriale der skal være til stede fra en ane, som var kamp- og muskelhund, for at afkommet udviser kamp- og muskelhunde adfærd. Så i specifikke tilfælde, hvor den konkrete hund udviser den uønskede adfærd, også selv om det er helt tilbage til oldeforældrene, kan politiet skride ind. Til stk. 5 Forbuddet i stk. 2 og 3 omfatter også erhvervsmæssig indførsel af de pågældende hunde og krydsninger i Grønland. 13 Bestemmelsen er en videreførelse af Inatsisartutlov nr. 23 af 22. november 2011 om ændring af Landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold (Indførsel af forbud mod kampog muskelhunde). Bestemmelsen supplerer reglerne om aflivning af bidske hunde i 10, stk. 2. Hunde samt krydsninger på forbudslisten, der besiddes, indføres eller avles i strid med 12, stk. 2 og 3, aflives, ved politiets foranstaltning og uden erstatning for dyrets ejer, selv om de ikke er bidske. Det er ejeren, der skal afholde udgifterne ved aflivningen. Når hunden aflives, skal dyreværnsloven samt 22 i denne lov overholdes, så det sikres, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. I tvivlsspørgsmål kan politiet stille krav om, at ejeren dokumenterer hundens race eller type. Det er således ejeren af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. Der er således tale om omvendt bevisbyrde. Omvendt bevisbyrde indebærer, at hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, kan politiet stille

18 krav om, at ejeren eller besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således ejeren eller besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. Ejeren skal straks fremlægge dokumentation for hundens race eller type. Med ordet straks menes, at ejeren skal kunne fremvise dokumentationen i umiddelbar tilknytning til forespørgslen eller i hvert fald samme dag, som politiet anmoder om dette. En hundeejer skal imidlertid ikke generelt medbringe dokumentation for hundens race eller type. Politiet skal dog i første omgang f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra ejeren eller andre have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at ejeren skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet. Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en ejer af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet. Ejeren af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller ejeren kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning, f.eks. kennelejere. Det er i dag ikke muligt ved hjælp af DNA-test eller for en dyrlæge præcist at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. Køber man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde, anbefales det, at man er særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type. Følgende hunde har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race (listen er ikke udtømmende): Polski owczarek podhalanski Cao fila de sao miguel Dogue de bordeaux Bullmastiff Mastiff Mastino napoletano Cane corsa italiano Staffordshire bullterrier Dogo canario Anatolsk hyrdehund Iberisk dogge

19 Det er politiet, som egenhændigt eller efter henvendelse fra borgere, skal sikre, at lovgivningen overholdes. Forbudsordningen bygger på et princip om, at det er ejeren, der i tvivlstilfælde om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet, skal kunne bevise, at han eller hun ikke er i besiddelse af en hund, som hører under forbuddet. Til stk. 3 og 4 Her lægges der vægt på, at forbudsordningen må håndhæves på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse af hundeejere. Det forudsættes i den forbindelse, at ejerens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, først vil blive aktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysninger om hunden med rimelighed må formode, at hunden er omfattet af forbuddet. Politiets fjernelse og varetægt af hunden, såfremt ejeren ikke kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, sker med hjemmel i kriminallovens kap. 37. Beslutter politiet, at hunden midlertidig skal fjernes og anbringes forsvarligt, f.eks. i en pension, sker det for ejerens regning. Den periode, der skal betales for, løber fra det tidspunkt, hvor politiet fjerner hunden grundet manglende dokumentation for hundens race, til ejeren har forelagt tilstrækkelig dokumentation for politiet. Til stk. 5 Det er ejerens ansvar at være i besiddelse af dokumentation for hundens race eller type. Der kan være tilfælde, hvor ejeren ikke umiddelbart kan fremlægge de relevante dokumenter om hundens race og type. Politiet har så mulighed for at fastsætte en frist for fremlæggelse af dokumentation. F.eks. kan ejeren være på ferie, forretningsrejse eller være indlagt til hospitalsbehandling. Dette skal politiet have med i deres vurdering, når de fastsætter en rimelig frist. F.eks. hvis besidderen har oplysninger om, at ejeren er på ferie fra den 1. til 15. august, kan fristen ikke udløbe før den 15. august, medmindre besidderen selv har mulighed for at fremskaffe den påkrævede dokumentation, f.eks. gennem adgang til ejerens hjem eller gennem kontakt til ejeren i dennes ferie. Til stk. 6 Bestemmelsen fastslår, at hvis ejeren ikke fremlægger tilstrækkelig dokumentation for hundens race inden for den af politiet fastsatte frist, anses hunden for at være i strid med forbuddet og aflives for ejerens regning, jf. 12, stk. 2. Da det er ejerens ansvar at fremskaffe bevis for, at hunden ikke er af en ulovlig type, er der tale om omvendt bevisbyrde. Omvendt bevisbyrde indebærer, at hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, kan politiet stille krav om, at ejeren eller besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således ejeren eller besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet

20 Personer, som før den 1. januar 2012 har erhvervet en hund eller en krydsning, hvori hunde, som er omfattet af forbuddet, indgår, må beholde hunden, hvis følgende krav overholdes: Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter. I by- og bygdezone er det ikke et krav, at veje, stier, pladser mv. er asfalteret, før der er tale om at hunden befinder sig i det offentlige rum. Kravet om, at hunden altid skal føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter, finder også anvendelse i det åbne land, hvilket vil sige områder uden for by- og bygdezone. Hunden skal endvidere, når den befinder sig i det offentlige rum, være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv. Hunden må ikke overdrages, dvs. den må ikke sælges eller gives bort m.v. Personer, der ejer hunde, der er omfattet af forbuddet, kan lade andre passe hunden i forbindelse med ferie eller lignende, ligesom det kan overlades til andre at lufte hunden. Der skal være tale om en afgrænset tidsperiode. Hunden må ikke overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en overdragelse. Er der f.eks. tale om et udlandsophold, som strækker sig ud over almindelig ferie, vil der som udgangspunkt være tale om en reel overdragelse, hvilket er i strid med 12, stk. 2. Det er op til politiet i den konkrete sag at vurdere, om der er tale om overdragelse eller ej. Når andre passer hunden, skal de i loven nævnte krav ligeledes overholdes. Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor mv. Det er således ikke muligt for politiet eller anden myndighed at meddele tilladelse til besiddelse m.v. af en forbudt hund, der ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til at hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden snor eller mundkurv, eller at de overdrages. 14 Politiet kan meddele besidderen eller ejeren af hunden et pålæg om at holde hunden indelukket, eller hvis dette ikke hjælper, eller hvis hunden allerede holdes indelukket, at lade hunden fjerne. Pålæg om at holde hunden indelukket skal forstås således, at hunden skal holdes inden døre og kun må opholde sig udendørs, hvis den enten er ledsaget af en person, eller den er under opsyn af en person, der befinder sig i dens umiddelbare nærhed, og som omgående lukker den ind, hvis den begynder at gø eller tude. Fjernelse kan påbydes, når politiet ud fra en proportionalitets betragtning har konstateret, at ulemperne ikke på anden måde kan afhjælpes, og at hunden fortsat forstyrrer de omkringboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden. Kun grovere tilfælde af gentagen eller vedholdende gøen eller tuden kan komme i betragtning, og det skal være så intenst eller stærkt, at de omkringboendes ro kan siges at være forstyrret. Ulemperne skal med andre ord være væsentlige.

1. august 2011 EM 2011/XX. Bemærkninger til ændringsforslaget. Almindelige bemærkninger

1. august 2011 EM 2011/XX. Bemærkninger til ændringsforslaget. Almindelige bemærkninger 1. august 2011 EM 2011/XX Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I de seneste år er det verden over blevet mere og mere almindeligt at holde hunde, der ofte bliver betegnet

Læs mere

Vejledning om den nye hundelov gældende for Grønland (Landstingslov om slædehunde og hunde- og kattehold)

Vejledning om den nye hundelov gældende for Grønland (Landstingslov om slædehunde og hunde- og kattehold) Vejledning om den nye hundelov gældende for Grønland (Landstingslov om slædehunde og hunde- og kattehold) 28. november 2011 Indledning Denne vejledning er udarbejdet af Veterinærafdelingen under Departementet

Læs mere

Vejledning om hundelovens forbudsordning

Vejledning om hundelovens forbudsordning Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5430-0272 Dok.: MCO41112 Vejledning om hundelovens forbudsordning 1. Indledning Denne vejledning er udarbejdet af

Læs mere

9. marts 2010 FM 2011/29. Ændringsforslag. Til

9. marts 2010 FM 2011/29. Ændringsforslag. Til 9. marts 2010 FM 2011/29 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold (Indførsel af forbud mod kamp- og muskelhunde)

Læs mere

Vejledning til loven om slædehunde samt hunde- og kattehold

Vejledning til loven om slædehunde samt hunde- og kattehold 15. juni 2013 Vejledning til loven om slædehunde samt hunde- og kattehold Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, som

Læs mere

NOTAT VEDRØRENDE DEN NYE HUNDELOV

NOTAT VEDRØRENDE DEN NYE HUNDELOV NOTAT VEDRØRENDE DEN NYE HUNDELOV 12. juli 2010 I de senere år er det blevet stadig mere udbredt at holde de typer af hunde, der ofte bliver betegnet som farlige hunde eller kamp- eller muskelhunde. Ifølge

Læs mere

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: LOV nr 717 af 25/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-06-2010 Justitsministeriet Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning

Læs mere

29. maj 2015 EM 2015/XX

29. maj 2015 EM 2015/XX 29. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 201x om slædehunde samt hunde- og kattehold Kapitel 1 Myndigheder 1. Naalakkersuisut meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om hunde Bekendtgørelse af lov om hunde Herved bekendtgøres lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med de ændringer, der følger af 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, 17 i lov nr. 538 af 8.

Læs mere

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 1. Indledning Vedtægt for Qeqqata Kommunia om hundehold I medfør af 13, stk. 1, og 28, stk. 2 og 4, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde og kattehold, som senest ændret ved Inatsisartutlov

Læs mere

Vedtægt for Qeqqata Kommunia om hunde- og kattehold

Vedtægt for Qeqqata Kommunia om hunde- og kattehold Vedtægt for Qeqqata Kommunia om hunde- og kattehold I medfør af 13, stk. 1, og 28, stk. 2 og 4, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, som senest ændret ved

Læs mere

Bemærkninger til forslag til landstingslov om hunde- og kattehold.

Bemærkninger til forslag til landstingslov om hunde- og kattehold. 20. august 1998 EM 1998/32 Bemærkninger til forslag til landstingslov om hunde- og kattehold. 1. Almindelige bemærkninger Denne lover en del af det regel sæt, som udstedes i forbindelse med Hjemmestyrets

Læs mere

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Hundeloven-4 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: hundeloven; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.12.2014 Status: Historisk Udskrevet: 14.1.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2 2. Politiets

Læs mere

Hunde- og kattevedtægt for Kommuneqarfik Sermersooq

Hunde- og kattevedtægt for Kommuneqarfik Sermersooq Hunde- og kattevedtægt for Kommuneqarfik Sermersooq I medfør af 13, stk.1, og 28, stk. 2 og 4, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, som senest ændret ved Inatsisartutlov

Læs mere

Hundeloven. Forsikringer. Halekupering er forbudt. Elektriske halsbånd er forbudte. En hund må ikke være bundet. Vedvarende gøen

Hundeloven. Forsikringer. Halekupering er forbudt. Elektriske halsbånd er forbudte. En hund må ikke være bundet. Vedvarende gøen Hundeloven Som hundeejer kan det blive en stor fordel at have styr på hundeloven - i hvert fald de grundlæggende dele af den. Et af de steder, hvor man kan læse om hundeloven, er Dyrenes Beskyttelse, som

Læs mere

Ændringerne træder i kraft 1 Juli 2014 og loven vil herefter komme til at se således ud: Ændringerne er skrevet med rødt.

Ændringerne træder i kraft 1 Juli 2014 og loven vil herefter komme til at se således ud: Ændringerne er skrevet med rødt. Ændring af bestemmelsen om skambid, optagning af strejfende hunde m.v Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Ændringerne træder i kraft 1 Juli 2014 og loven vil herefter komme til

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven 1) Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barboed) Forslag til Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven 1) (Forbud mod besiddelse m.v. af visse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om hunde LBK nr 76 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven 1) 2009/1 LSF 163 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5400-0016 Fremsat den 17. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barboed) Forslag

Læs mere

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om slædehunde samt hunde og kattehold (Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug)

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01)

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København,13. februar 2014 Sagsnr.: 23643 Dok.nr.:

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om hunde. (Aflivning ved skambid, ændring af bestemmelser om indfangning af strejfende hunde m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om hunde. (Aflivning ved skambid, ændring af bestemmelser om indfangning af strejfende hunde m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om hunde (Aflivning ved skambid, ændring af bestemmelser om indfangning af strejfende hunde m.v.) I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. marts 2013, foretages

Læs mere

Kapitel 1 Indledning. Kapitel 2 Fælles bestemmelser inden for og uden for slædehundedistriktet

Kapitel 1 Indledning. Kapitel 2 Fælles bestemmelser inden for og uden for slædehundedistriktet Vedtægt for Qeqqata Kommunia om hunde- og kattehold I medfør af 13, stk. 1, og 28, stk. 2 og 4, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, som senest ændret ved

Læs mere

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Læs mere

Ansøgning om husdyr - i Afdeling Brændgårdsparken

Ansøgning om husdyr - i Afdeling Brændgårdsparken Lejere: Navn, 7400 Herning Adresse: Bolignummer: 901-2- Ansøgning om husdyr - i Afdeling Brændgårdsparken Underskrevne lejere ansøger hermed om tilladelse til at holde ét husdyr (hund eller kat) i vores

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v. 2008/1 BSF 184 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2009 af Marlene Harpsøe (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om hunde Bekendtgørelse af lov om hunde Herved bekendtgøres lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, med de ændringer, der følger af lov nr. 335 af 14. maj 1992, lov nr. 1064 af 23. december

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

HUNDEREGLER KORT FORTALT

HUNDEREGLER KORT FORTALT HUNDEREGLER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk LOV OM DYREVÆRN Lov om dyreværn (uddrag) Lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013, med de ændringer der følger af 3 i lov nr. 1459 af 17. december 2013 samt

Læs mere

Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte

Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte 14. december 2016 Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte I medfør af 10, 13, stk. 2 og 27, stk. 2-3. i landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

20. september 2011 EM 2011/105. Bemærkninger til ændringsforslaget. Almindelige bemærkninger

20. september 2011 EM 2011/105. Bemærkninger til ændringsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. september 2011 EM 2011/105 Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I de seneste år er det verden over blevet mere og mere almindeligt at holde hunde, der ofte bliver

Læs mere

Spørgsmål til Ministeren

Spørgsmål til Ministeren Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 Bilag 21 Offentligt (01) Spørgsmål til Ministeren Om hundeloven Irene Sönnichsen - 5. feb. 2014 Undertegnede, har fået et brev fra Ministeriet for

Læs mere

Universitetets evaluering af hundelovens forbudsordning

Universitetets evaluering af hundelovens forbudsordning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 21 Offentligt Universitetets evaluering af hundelovens forbudsordning Björn Forkman, Professor i etologi Iben Meyer, DVM, PhD stipendiat

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 13. januar 2011 FM 2011/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Formålet med forslaget er at få en mere effektiv håndhævelse af reglerne i Inatsisartutloven om indhentning

Læs mere

90102 - BRÆNDGÅRDSPARKEN HUSORDEN

90102 - BRÆNDGÅRDSPARKEN HUSORDEN 90102 - BRÆNDGÅRDSPARKEN HUSORDEN MUSIK OG STØJ Ved brug af radio, TV og lignende: Tag hensyn til de øvrige beboere! Efter klokken 23 skal du dæmpe lyden! Når du finder anledning til at feste i din lejlighed:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om hunde LBK nr 47 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde

Forslag. Lov om ændring af lov om hunde Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om hunde (Ændring af bestemmelsen

Læs mere

Jeg tillader mig at skrive til dig igen vedrørende den nye hundelov. Der melder sig desværre flere og flere spørgsmål, som jeg synes kræver afklaring.

Jeg tillader mig at skrive til dig igen vedrørende den nye hundelov. Der melder sig desværre flere og flere spørgsmål, som jeg synes kræver afklaring. Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 655 Offentligt Kære Hr. Justitsminister. Jeg tillader mig at skrive til dig igen vedrørende den nye hundelov. Der melder sig desværre flere og flere spørgsmål, som

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 26. april 2006 FM 2006/29 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Reglen, i 7, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler,

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

Vores overordnede betragtninger uddybes i det efterfølgende.

Vores overordnede betragtninger uddybes i det efterfølgende. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Høringssvar sendt pr. e-mail: Til: hoering@fvst.dk Kopi: ansg@fvst.dk & mehul@fvst.dk 2013.10.17 Lov om ændring af lov om hunde samt mark

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

Reglement for husdyrhold

Reglement for husdyrhold Side 1 af 7 sider Reglement for husdyrhold Revideret af den 20. marts 2012 Side 2 af 7 sider Regler om husdyr Reglement for husdyrhold Der kan gives tilladelse til to husdyr pr. bolig (hund eller kat).

Læs mere

Den nye hundelov vedrører alle

Den nye hundelov vedrører alle Den nye hundelov vedrører alle Den 1. juli trådte den nye hundelov i kraft. Mange tror fejlagtigt, at lovændringerne kun vedrører de 13 forbudsracer og blandinger heraf, som bliver forbudt. Men der sker

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2013-14 Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. maj 2014 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hunde (Ændring

Læs mere

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række

Læs mere

12. november 2009 EM09/118 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

12. november 2009 EM09/118 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende 12. november 2009 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold. (Naalakkersuisoq for Erhverv og Arbejdsmarked)

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 191 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 13. marts 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2009-5400-0016 Dok.: MJO41683

Læs mere

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor

Læs mere

HUSDYRHOLD REGLER OG RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSERNE PÅ SUNDVEJ HJORTSØGÅRDVEJ

HUSDYRHOLD REGLER OG RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSERNE PÅ SUNDVEJ HJORTSØGÅRDVEJ HUSDYRHOLD REGLER OG RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSERNE PÅ SUNDVEJ HJORTSØGÅRDVEJ INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 GENERELT... 3 HUSDYR SOM IKKE MÅ HOLDES... 4 HVILKE HUSDYR KAN DER GIVES TILLADELSE TIL

Læs mere

Betænkning om farlige hunde

Betænkning om farlige hunde Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 240 Offentligt Dok.: MJO41647 Betænkning om farlige hunde Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde INDHOLDSFORTEGNELSE 1.KAPITEL 1...5 2.INDLEDNING...5

Læs mere

Hundeloven i henhold til problemerne med såkaldte muskel- og kamphunde

Hundeloven i henhold til problemerne med såkaldte muskel- og kamphunde Retsudvalget REU alm. del - Bilag 350 Offentligt Alpha Hundeadfærdscenter Foretræde for retsudvalget d.26. februar 2009. Hundeloven i henhold til problemerne med såkaldte muskel- og kamphunde Alpha Hundeadfærdscenter

Læs mere

1. juni 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. juni 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. juni 2015 EM 2015/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I forbindelse med at mulighederne for at udøve erhvervsmæssige aktiviteter på søterritoriet er stigende, er det

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. september 2004 EM2004/29 Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn og unge er vedtaget på Forårssamlingen 2003. Anvendelsen

Læs mere

13. maj 2016 EM 2016/xx

13. maj 2016 EM 2016/xx 13. maj 216 EM 216/xx Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Siden januar 216 har der været udbrud af hundesyge i Qeqertaq og Ilulissat, hvor omkring 12 hunde døde af

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia.

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. I medfør af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 fastsættes følgende bestemmelser: Anvendelsesområder

Læs mere

Almindelige bemærkninger.

Almindelige bemærkninger. 11. marts 2004 FM 2004/23 Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på konto 20.11.50. FL 2004 er afsat 3 millioner kroner til det i forslaget skitserede

Læs mere

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

OVERSIGT OVER ANTAL AFLIVEDE HUNDE

OVERSIGT OVER ANTAL AFLIVEDE HUNDE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 359 Offentligt ULOVLIGE HUNDE OVERSIGT OVER ANTAL AFLIVEDE HUNDE Antal hunde aflivet i medfør af hundelovens 1 b, jf. 1 a (forbudte

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. LBK nr 417 af 03/05/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 11-0122-000003 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed xx. xxx 2016 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner med videre

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven Retsudvalget 2009-10 L 163 Bilag 45 Offentligt Til lovforslag nr. L 163 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2010 2. udkast (ÆF fra justitsministeren, DF, SF og Christian H.

Læs mere

Husorden afdeling 9 Rønnehegnet

Husorden afdeling 9 Rønnehegnet Vedtaget på beboermøde 1996 Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder også, at der er en række love, vedtægter og regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. I din afdeling

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven Til lovforslag nr. L 163 Folketinget 2009-10 OMTRYK Ændring i ændringsforslag nr. 5 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven

Læs mere

Husk, at du kan risikere at miste din bolig, hvis du ikke overholder husorden.

Husk, at du kan risikere at miste din bolig, hvis du ikke overholder husorden. Leveregler for godt naboskab Vi bor mange mennesker i 5713-4 Veksølund. Vi har forskellige interesser og måder at indrette vores liv på. For at kunne trives sammen har vi tre simple leveregler: 1. Vi tager

Læs mere

Udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde

Udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 Bilag 23 Offentligt (01) Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 00. februar

Læs mere

Arbejdsgiveransvar nr

Arbejdsgiveransvar nr Indholdsfortegnelsen er ikke en del af de almindelige betingelser for Arbejdsgiveransvar Afsnit Indhold Side nr. 1 De sikrede... 1 2 Forsikringen omfatter... 1 3 Forsikringen omfatter ikke... 1 4 Undladelse

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. april 2014 J.nr.: NMK-519-00002 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens

Læs mere

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM 2015/164 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Overordnet baggrund for forslaget Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING Fordi venskab betyder alt ETU Forsikring A/S Hærvejen 8 6230 Rødekro www.etuforsikring.dk Forsikringsbetingelser nr.: 01-2010-DYR 1 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget De almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget De almindelige bemærkninger xx.xx.2016 FM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget De almindelige bemærkninger 1. Indledning Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender har under tilsyn med kommunernes forvaltning

Læs mere

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Retsudvalget 2008-09 B 184 Bilag 8 Offentligt Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Dansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har oprettet en arbejdsgruppe for bull

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

REGLER FOR HUSDYRHOLD I TRANEMOSEGÅRD AFD. 12

REGLER FOR HUSDYRHOLD I TRANEMOSEGÅRD AFD. 12 REGLER FOR HUSDYRHOLD I TRANEMOSEGÅRD AFD. 12 VI HAR HUND! NAVN LEJERS NAVN RACE ADRESSE FØDSELSDATO DATO UNDERSKRIFT HVALP: SENEST EN UGE EFTER, AT HUNDEN ER ANKOMMET PÅ ADRESSEN, SKAL HUSDYRUDVALGET

Læs mere

Betænkning om farlige hunde Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde

Betænkning om farlige hunde Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde Dok.: MJO41647 Betænkning om farlige hunde Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 5 INDLEDNING... 5 1.1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM...

Læs mere