ORDELE YKLE CYKELREGNSKAB Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3. Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5

Transkript

1 000 ORDELE ED T CYKELREGNSKAB YKLE Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3 Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5

2 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ Byrådet vedtog i 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan for Aarhus Kommune. Cykelhandlingsplanen omfatter syv hovedindsatsområder, der spænder fra etablering af et sammenhængende net af hurtige, sikre og direkte cykelruter, over forhold vedrørende sikkerhed og parkering til bedre dialog med brugerne og mere information om cyklistforhold generelt. Målet er at få markant flere aarhusianere op på cyklen for på den måde at nedbringe den trafikskabte miljøbelastning og CO2-udledning, reducere trængsel og forbedre aarhusianernes sundhed. For at følge udviklingen i cykeltrafikken fra til udarbejdede Aarhus Cykelby i et såkaldt cykelregnskab med nøgletal for cykeltrafikken i kommunen. Opfølgningen til dette, Cykelregnskab, er nu klar og indeholder opdaterede nøgletal for cykeltrafikken. forholdene i Aarhus Cykelby i løbet af de seneste to år. Det viser, at folkene i Aarhus Cykelby har gjort et godt stykke arbejde. Flere cyklister i gadebilledet betyder ikke kun, at vi alle får lettere ved at komme frem i trafikken. Det er også sundt for den enkelte borgers helbred og tegnebog, så alle vinder, når flere cykler. Der er dog stadig meget, der kan og skal gøres for, at Aarhus kan blive en endnu bedre cykelby. Det arbejder vi løbende på at sikre - til gavn for byens borgere, erhvervsliv og gæster. God vind på cykelstierne! Laura Hay Rådmand for Teknik og Miljø Jeg glæder mig over, at tallene i det nye cykelregnskab viser, at cykeltrafikken i Aarhus Kommune er stigende, og at cyklisterne er blevet mere tilfredse med 2

3 CYKELHANDLINGSPLANEN indeholder samlet set projekter for en kvart milliard kroner. Byrådet afsatte knap 70 mio. kr. til realisering af dele af planen fra og frem til Derudover har Statens Cykelpulje ydet et tilskud på 12 mio. kroner. I løbet af de seneste 2 år har Aarhus Cykelby gennemført en lang række projekter, som f.eks. en ny pendlerrute mellem Aarhus og Lystrup, 2 nye cykelgader og mere end nye centralt placerede cykelparkeringspladser. CYKELREGNSKAB Cykelregnskabet indeholder en lang række nøgletal for cykeltrafikken i Aarhus Kommune i. Tallene stammer fra DTU s Transportvaneundersøgelse, Aarhus Kommunes egne tællinger, Danmarks Statistik, Politiet samt en borgerundersøgelse gennemført blandt 600 repræsentativt udvalgte aarhusianere i september. Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? Hver aarhusianer mellem 10 og 84 år cykler i gennemsnit 1,78 km pr. dag. * Det betyder, at aarhusianerne cykler knap ½ mio. km eller mere end 12 gange jorden rundt hver dag. ** Cykeltrafikindeks Aarhus Kommune har gennem flere år fulgt omfanget af og udviklingen i cykeltrafikken gennem systematiske tællinger. Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 14 % fra 2000 til. I perioden fra 2000 til 2008 steg cykeltrafikken i Aarhus med 11 %, hvorefter der skete en stagnation og et mindre fald. Fra 2010 til er der på ny en stigning i cykeltrafikken, idet den her er steget med 6 %. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Den usædvanligt kolde vinter i med 5 hårde vintermåneder og en meget regnfuld september - satte et tydeligt præg på cykeltrafikken i * DTU s Transportvaneundersøgelse ** I Cykelregnskab fremgik det, at aarhusianerne cyklede 3,2 km hver dag. Det var ikke korrekt. Tallet skulle have været 1,86 km. 3

4 FAKTA OM AARHUSIANSKE CYKLISTER HVEM ER DE AARHUSIANSKE CYKLISTER? Mænd 43% Kvinder 57% år 29% år 15% år 17% år 21% 60+ år 17% 51% er lønmodtagere, mens 24% er studerende, elever eller lærlinge. Kilde: Borgerundersøgelsen FORDELING AF TURE PÅ TRANSPORTMIDDEL ALLE TURE KORTE TURE TURE TIL ARBEJDE TURE TIL UDDANNELSE 24% 2% 1% 46% 41% 30% 24% 1% 6% 52% 1% 21% 11% 23% 17% 11% 22% 5% 17% 45% Bil Kollektiv Cykel Gang Andet Kilde: DTUs transportvaneundersøgelse 4

5 VIDSTE DU AT Aarhus er én af de eneste byer i Danmark med en højdeforskel på 100 m indenfor bygrænsen. Det kræver kondition og gode ben at komme rundt på cykel. HVOR OFTE CYKLER AARHUSIANERNE? Dagligt 37 % Et par gange om ugen 16 % Et par gange om måneden 9 % Sjældent 19 % Aldrig 19 % Kilde: Borgerundersøgelsen HVOR ER DER FLEST CYKLISTER? Cykeltrafik på hverdage i Aarhus: Frederiks Allé: Mejlgade: Skolegade: Vester Allé: Fredens Torv: Frederiksgade: Grønnegade: Nørregade: Skovvejen: Langelandsgade: Kilde: Aarhus Kommunes egne tællinger 5

6 Så skydes projektet Sund på to hjul i gang SUND PÅ TO HJUL Et succesfuldt sundhedsprojekt Seks tidligere bilister fra Arla Foods i Viby skiftede i seks måneder i bilen ud med cyklen minimum tre dage om ugen. Projektets formål var at undersøge, hvad det helt konkret betyder for helbredet, humøret og halebenet at motionere på vej til og fra arbejde i stedet for at sidde passivt i bilen. Deltagerne var helt almindelige aarhusianere, der primært anvendte bilen til og fra arbejde før projektet, og som havde mellem 4 og 18 km til arbejdspladsen. Alle deltagerne fik stillet en ny cykel til rådighed i projektperioden - enten en almindelig cykel eller en elcykel. At udstyret har betydning for cykelglæden gik hurtigt op for flere af deltagerne: - Jeg har altid tænkt, at en cykel er en cykel, men det tager jeg i mig igen. Hold da op, hvor der er forskel. Jeg tænker næsten hver dag på, hvor glad jeg er for at cykle på denne cykel. I starten blev jeg overhalet af andre cyklister. Men det er slut nu - nu tager jeg også nogle op ad bakken, siger Lone Jensen, der bor i Tranbjerg. Resultater Efter projektperioden viste det sig, at deltagernes gennemsnitlige BMI var faldet med 5 %, fedtprocenten var reduceret med 6 %, og deres tajlemål var gennemsnitligt reduceret med 5 %. Desuden havde deltagerne efter det sidste sundhedstjek forbedret deres kondital. - Det er ikke længere et projekt at cykle på arbejde, det er bare blevet transportformen nu. Det tager længere tid at cykle, men jeg oplever et højere energiniveau på arbejde, siger Troels Laursen, der har 10 km til arbejdet fra sit hjem i Mårslet. Han oplever også at være kommet i bedre fysisk form. De fleste oplever at have fået mere energi og overskud i hverdagen, og at de samtidig har ændret andre ting ved deres livsstil som fx kostvaner og transport i fritiden. Deltagerne fortæller også, at projektet har haft en indflydelse på flere af deres familie, venner og kollegaer, som er begyndt at cykle mere. - Min kone siger, at jeg er i bedre humør, når jeg kommer hjem, og turen til byen med børnene er nu for det meste med cykeltrailer, siger Thomas Kierkgaard, der bor i Brabrand og har 9 km til arbejde. Flere fortæller, at andre i familien også er begyndt at cykle mere, efter at mor eller far er kommet i gang. - Min datter på knap 6 år cykler nu i børnehave i stedet for at blive kørt i bil, og i weekenden cykler vi alle mere, hvis vi fx skal besøge nogen inden for en overkommelig radius, fortæller Helle Lolholm Balto fra Åbyhøj.

7 T TRANSPOLRE O K S TIL itter af på sportvaner sm an tr s ne ks vo De cykler, er der vis forældrene H. e es en rn bø for, at børnen ndsynlighed sa re ør st rn t bø ng la es 0% af cyklistern 26% også cykler. 4 n ku s en m s til skole, p 50% cykler sålede na K. er kl cy rnes børn te lis l yk -c ke te ik af rer en n i bi rnes børn kø t af ikke-cykliste de ole, hvor eller bus til sk børn, cy af klisternes kun er 28% e er af motoris ed der bliver kørt køretøjer.* 46% HJE af cy LM m på klisterne dere b s sid rugte 96% ste c ykelt sidst af cyklist ur. e gan erne havd g, de e lys cykle p de i mør å ke. cyke lhjel DANMARKS FØRSTE CYKELGADE Mejlgade er én af byens vigtigste indfaldsveje for cyklister i Aarhus. I løbet af ét døgn passerer cyklister den snævre gade. For at øge sikkerheden og fremkommeligheden er gaden blevet omdannet til en dobbeltrettet cykelsti, hvor biler må køre i den ene retning på cyklisternes betingelser. Der er etableret brede fortove adskilt med kantsten mod cykelstien/kørebanen, og vejmidten er markeret med specielle markeringssøm, der inddeler færdselsretning for cyklister. Hvorfor cykler aarhusianske cyklister?* Hvornår vælger cyklisterne cyklen fra?* 68% cykler, fordi de får motion og frisk luft 62% cykler, fordi det er hurtigere og nemmere 26% cykler, fordi de kan spare penge 10% cykler, fordi det er godt for miljøet og klimaet 2% cykler, fordi de gerne vil være et godt forbillede 57% vælger cyklen fra, når der er for langt at cykle 41% vælger cyklen fra, hvis vejret er dårligt 17% vælger cyklen fra, hvis de har meget bagage 9% vælger cyklen fra, hvis der skal flere med 8% vælger cyklen fra, hvis andet er nemmere 7% vælger cyklen fra, hvis andet er hurtigere *Kilde: Borgerundersøgelse. Sammenlagt giver procenterne over 100, da respondenterne kunne afgive flere svar. 7

8 TILFREDSHED MED AARHUS CYKELBY Det er vigtigt for Aarhus Cykelby at få cyklisternes vurdering af forholdene i kommunen og anvende disse input i forbindelse med prioritering af indsatser fremover. I september gennemførte Aarhus Cykelby således en borgerundersøgelse blandt 600 repræsentativt udvalgte borgere i Aarhus Kommune. De borgere, der regelmæssigt kører på cykel i kommunen, blev bedt om at vurdere i hvor høj grad de er tilfredse med forskellige forhold for cyklisterne i Aarhus Kommune. Hver gang 5 % af cyklisterne har svaret meget tilfreds eller tilfreds illustreres dette med et halvt cykelhjul. Max tilfredshed udløser altså 10 cykelhjul. Tallene er sammenlignet med tal fra borgerundersøgelsen i. 8

9 TILFREDSHED MED AARHUS SOM CYKELBY 68% af cyklisterne er i overordnet tilfredse med Aarhus som cykelby. Det er en stigning på 28% i forhold til. Kun 7% af cyklisterne er decideret utilfredse, mens 21% er hverken tilfredse eller utilfredse. TILFREDSHED MED OMFANGET AF STINETTET 50% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med omfanget af stinettet. 28% er utilfredse, hvilket er en lille stigning siden, hvor 22% var utilfredse. TILFREDSHED MED VEDLIGEHOLDELSEN AF CYKELSTIER OG -BANER 32% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsen (belægning, fejning og snerydning) af cykelstier og -baner, mens 42% er meget utilfredse eller utilfredse. TILFREDSHED MED VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE UDEN CYKELSTIER 22% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelse af veje, hvor der ikke er cykelstier. 42% er meget utilfredse eller utilfredse. I forhold til er det en stigning på 24%. TILFREDSHED MED FREMKOMMELIGHEDEN I TRAFIKKEN SOM CYKLIST 70% af de aarhusianske cyklister er meget tilfredse eller tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken i Aarhus Kommune. Kun 4% er direkte utilfredse. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til, hvor 61% var tilfredse og 10% var utilfredse. FØLELSE AF SIKKERHED I TRAFIKKEN 58% af cyklisterne føler sig sikre i trafikken i forhold til uheld. 16% føler sig usikre og 2% føler sig meget usikre. 9

10 TILFREDSHED MED AARHUS CYKELBY FØLELSE AF TRYGHED I TRAFIKKEN 72% af cyklisterne i Aarhus føler sig meget trygge eller trygge, når de cykler i byen. 11% føler sig utrygge, hvilket er det samme niveau som. TILFREDSHED MED ANTALLET OG PLACERINGEN AF CYKELPARKERINGSPLADSER 23% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. Det er en lille stigning i forhold til. 42% utilfredse eller meget utilfredse. TILFREDSHED MED STANDARDEN AF CYKELPARKERINGSPLADSER 27% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne i Aarhus Kommune. 33% utilfredse eller meget utilfredse. TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG BIL 13% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil, mens 4% er utilfredse med kombinationsmulighederne. Hele 84% af cyklisterne forholder sig dog ikke rigtigt til mulighederne for at kombinere bil og cykel ved at svare hverken tilfreds eller utilfreds eller ved ikke.

11 Målingen i fandt sted umiddelbart før lanceringen af 8000 fordele ved at cykle - kampagnen, og Facebook-gruppen Vi der cykler i Aarhus. Siden er der derudover også gennemført en lang række kampagner og events i byen, i børnehaver og på skoler og arbejdspladser. TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG BUS 15% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bus. Det er et fald på 29% i forhold til, hvor 21% var tilfredse. Til gengæld er andelen af utilfredse også faldet med 29% fra 24% til 18%. 66% forholder sig således ikke entydigt til spørgsmålet. TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG TOG 25% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og tog, mens 10% er utilfredse. 65% af cyklisterne forholder sig således ikke entydigt til spørgsmålet. TILFREDSHED MED SKILTNING OG VEJVISNING 56% af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med skiltningen og vejvisningen for cyklister. Dette er en stigning i forhold til på 27%. Utilfredsheden ligger på samme niveau, nemlig 9%. TILFREDSHED MED AARHUS KOMMUNES INFORMATION OG DIALOG MED BYENS CYKLISTER 21% af cyklisterne er i tilfredse med Aarhus Kommunes information til og dialog med cyklisterne. Det er en stigning på 50% i forhold til, hvor 14% af cyklisterne var tilfredse med Aarhus Kommunes dialog med cyklisterne. 16% er utilfredse, mens 63% ikke forholder sig entydigt til spørgsmålet.

12 INDSATSOMRÅDER: CYKELPARKERING Siden er der gennemført cykelparkeringsprojekter ved Åboulevarden, M.P. Bruuns Gade, Banegårdsgade, Vestergade, Frederiksgade, Østergade, Lille Torv og Fredensgade. Over 3500 nye cykelparkeringspladser er opstillet. ET SAMMENHÆNGENDE CYKELSTINET I Aarhus Kommune er der i alt 575 km cykelsti. Fra til 2012 er etableret 25 km ny cykelsti. Trods nyt slidlag på 20% af stinettet samt forbedret snerydning og glatførebekæmpelse er cyklisterne mindre tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og -baner i. Dette skyldes formentlig de hårde vintre i både, 2010 og begyndelsen af. 12

13 KOMBINATIONSREJSER Aarhus Cykelby åbnede i december landets første cykelterminal ved Egå Engsø. Den er primært målrettet pendlere fra Djurslandmotorvejen, som er trætte af bilkøerne på indfaldsvejene og priserne på parkering i midtbyen. Konceptet Parker og Cykl betyder, at pendlere kan parkere bilen gratis ved terminalen, tage deres cykel ud af boksen og cykle de sidste 7-8 km ind til centrum. Ruten har kun nogle få højdemeter, så der skal trædes til, hvis man ønsker sved på panden. Turen til centrum tager ca. 15 min., men så er halvdelen af den anbefalede daglige motion også overstået. Ved cykelterminalen findes desuden cykelstativer, cykelservicestationer med værktøj, pumpe og vand til de tørstige cyklister. FREMKOMMELIGHED Aarhus Cykelby har eksperimenteret med at øge cyklisternes fremkommelighed i trafikken gennem forsøg med i særligt udvalgte kryds at lade cyklisterne svinge til højre for rødt lys. SERVICE TIL CYKLISTER Det kræver hårdt pumpede dæk at komme op af bakkerne i Aarhus, og bl.a. derfor har Aarhus Cykelby opstillet 5 LUFTPUMPER - i Vestergade, Østergade, Klostergade, Ny Banegårdsgade og Banegårdsgade. 13

14 SIKKER PÅ CYKLEN Det er vigtigt, at man kan færdes sikkert på cykel i Aarhus Kommune. Derfor har Aarhus Cykelby stor fokus på at skabe sikre forhold for byens cyklister og løbende holde øje med, hvem, hvor og hvor mange cyklister, der kommer til skade på cykel. Efter mange år med en faldende tendens er der fra 2010 til sket en stigning i antallet af indberetninger om alvorligt tilskadekomne cyklister. De alvorligt tilskadekomne er primært mænd mellem 18 og 54 år (19 personer) og herefter følger kvinder i samme aldersgruppe (11 personer). Kilde: Politiet UDVIKLING ANTAL DRÆBTE OG TILSKADEKOMNE CYKLISTER Antal personer År Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Kilde: Politiet

15 AKTIVITETER: CYKELBY PÅ FACEBOOK En del af Aarhus Cykelbys informationsindsats er Facebook-siden Vi der cykler i Aarhus. Over 2000 LIKER siden, som giver Aarhus Kommune og de aarhusianske cyklister mulighed for direkte dialog. Siden bliver flittigt brugt af cyklisterne, der kommer med kommentarer og ideer til forbedringer for cyklisternes forhold. SNABELRÆS I samarbejde med Jysk Pædagogseminarium i Aarhus har Aarhus Cykelby og børnemaskotten Cykelfanten besøgt en række børnehaver med løbecykler og sjove cykellege i bagagen. Løbecykler er et fantastisk stykke legetøj, der udvikler børns balanceevne og motorik på en helt anden måde end eksempelvis trehjulede cykler. Børn, der kører på løbecykel, kan også springe støttehjulene over og starte 1½-2 år tidligere med at cykle rigtigt. TIL KAMP MOD CYKELTYVERIER Hvert år bliver der anmeldt cykeltyverier i Aarhus, og tallet er steget med 28% siden Aarhus Cykelby ønsker at sætte en stopper for de mange cykeltyverier, og uddelte i den forbindelse gratis cykelalarmer til cyklister i november måned. Aarhus Cykelby har desuden støttet udviklingen af Taglock, som går ud på at forsyne cyklen med et kodeklistermærke og derefter scanne cyklen. Hvis cyklen bortkommer, kan den findes igen ved at andre scanner koden og kan se, hvem cyklen hører til FORDELE VED AT CYKLE Aarhus Cykelby lancerede i en branding-kampagne med sloganet 8000 fordele ved at cykle. I borgerundersøgelsen blev cyklisterne spurgt om, hvorvidt de har bemærket sloganet og i så fald hvor henne. Resultatet er, at 18% af cyklisterne har bemærket sloganet - primært i medier og byrum. 15

16 000 ORDELE ED T YKLE VEKSØ/AROS KOMMUNIKATION MIN FORDEL: Erik F: Man sparer tid ved ikke at skulle vente på bussen. Nils B: På min liggecykel er modvinden kun det halve. Anne B: Ren og billig transportform. Annemarie K: Tanken om, at bilen står derhjemme. Therese O: Gratis motion i hverdagen. Louise B: Jeg kommer uden om myldretrafikken. Peter M: Jeg får renset søvnen ud af kroppen. Line C: At man ikke skal bruge en evighed på at finde en parkeringsplads. Mike H: Jeg kan nyde duften fra bageriet. Kontakt: Pablo Celis, projektleder for Aarhus Cykelby pace@aarhus.dk /