En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.
|
|
- Thorvald Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling i Medd. fra D. G. F. Bd. 7 var en Angivelse af Retningen for den sidste Isbevægelse i Odense Egnen. Denne Retning angaves at have været fra SØ mod NV og maaltes paa en isskuret Brolægning (striated pavement) bestaaende af Blokke paa indtil 1 m's Længde. Et Par af disse store Sten laa tydeligt in situ og viste maalelige Skuringsmærker. Lokahteten var en Grusgrav, der ligger 1400 m NV for Aasum Kirke ved Odense Aa's nedre Løb. V. MIL- THBRS (1928) anvender Iagttagelsen sammen med en Række andre til at vise, at Indlandsisen ved Odense maa anses for at have bevæget sig omtrent fra SØ mod NV, den Gang det sidste Morænelersdække her førtes til den Plads, hvor det nu ligger. Paa D. G. F.'s Ekskursion gennem Eyn i Juli 1932 besøgtes under V. MILTHERS Ledelse en Nabo-Grusgrav (900 m NV for Aasum Kirke) af en større Kreds af Geologer. Der saas da i denne Grav mægtige Lag af noget forstyrret Smeltevandsgrus og -sand overlejret af en veludviklet Moræne. Den 2^ m mægtige Morænelers-Aflejring var af gravet paa et Areal af ca. 25x25 m, og paa dette Stykke af det underhggende Grus's Overflade taltes da over 30 til Dels ret store Blokke, hvoraf 17 var isskurede. Foruden den af ÄIILTHERS angivne Hovedretning for Isskuringen saas ogsaa et Par andre mindre fremtrædende Retninger omkring Øst. Da det var øjensynhgt, at ObservationsmuHghederne vedrørende den isskurede Brolægnings Forhold var ualmindehg gunstige i
2 120 SIGURD HANSEN : En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Sommeren 1932, og det endvidere var klart, at Blotlæggelsen af Grusaflejringens Overflade kun var et forbigaaende Trin i Grusets Udnyttelse, blev det efter en kort Drøftelse mellem de interesserede Parter besluttet, at Forfatteren til denne Meddelelse paa DANMAKKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE'S Vegne skulde foretage en nøjere Undersøgelse af Brolægningen med MaaUnger af Skurestribernes Retninger. Denne Undersøgelse foretoges i Dagene 16. og 18. Juli med værdifuld Støtte af Foreningens Medlem Hr. Ingeniør C. ANDREASEN, Odense. Resultaterne af Undersøgelsen anføres nedenfor. Herved var i alt væsentug lagttagelsesmaterialet paa denne Lokalitet udnyttet og Maaleresultaterne sikret for Fremtidens geologiske Viden. Tanken om en Bevaring og Fredning af Brolægningen urørt paa Findestedet meldte sig dog samtidig, og da Grusgravens Ejer over for Ingeniør ANDREASEN erklærede allerhøjest at kunne garantere for at Stenene kunde henligge urørte i en Ugestid, forespurgte vi omgaaende det da eksisterende Naturfredningsudvalg (der var nedsat af de tre naturhistoriske Foreninger i København) om dette mente, at der var Muligheder for at faa arrangeret en virkehg Fredning af Blokkene in situ. Udvalget var imidlertid af den Anskuelse, at det af økonomiske Grunde vilde være ugørhgt at faa en saadan Fredning paa Stedet gennemført. Ingeniør AN DREASEN udfoldede samtidig meget energiske Bestræbelser for paa een eller anden Maade at sikre Blokkene til Opstilhng i en Park, Museumsgaard eller hgnende i Odense By, og med Støtte af Statsgeolog MILTHERS lykkedes det ham at faa de kommunale Myndigheder med til at lade Stenene opstille i Munkemose Anlægget midt inde i Odense By. I Legepladsen paa den lille»0«mellem de to Fugledamme nedlagdes i Grus fra samme Grusgrav 13 af de isskurede Blokke med rigtig Orientering efter Verdenshjørnerne. En forklarende Tavle med Tekst og Skitse forfattet af Statsgeolog MILTHERS opstilledes umiddelbart ved Stenene, men da denne Tavle var udsat for at Ude Overlast paa Legepladsen, flyttedes den for nogle Aar siden ind mellem Træerne i Trægruppen ved Pladsens Vestrand, hvor den anbragtes paa et lidet iøjnefaldende Sted, nemlig inderst i et Skab med Tavler over Parkens Vade- og Svømmefugle. Dette Forhold har sikkert været medvirkende til, at den pædagogiske Udnyttelse af dette iøvrigt udmærkede Demonstrationsobject i de forløbne Aar synes at have været mindre end oprindeug
3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 121 ventet. Forøvrigt henligger der paa samme Legeplads en mer end mandshøj erratisk Blok af ret storkornet, rødhg Granit. Hvorfra denne Blok hidrører er ikke oplyst. Lokalitetens Beliggenhed er paa Grønløkke Gaards Jorder, godt 200 m.nord for 4,2 km Stenen paa Kerteminde Landevej (Aasumvej). Paa Fig. 1 Hgger Findestedet tæt Nord for de to k'er i Gaardens Navn. Grønløkke Gd. hgger paa en Moræneflade ( m o. H.), /~^i^ä~-# ' iî-t^jr^^^^ -d'' ^^Œ r#^i^r ^W^/ rh-tfeicelx^i ^^52^^ Ï pu=jy^^^^ ^m ö ^^^g ^ci^^^^^^^q <^~^ ^^^^^^ as^^«vjnjjo--^ I â'^^sf MP-^// ^^yyj~ ' ^^^^^a-i^ \ i^^^^ét ;S*S*^ ^^^^s^is äw^^&kä^ T^~ "^^^ & ^ t l ( ' ^ * ^ > _j.^i^..mk A '"-4>--ii>s«- ; \ \ VOÎ ITOM L»> >s!^.'^ \Sj W^^^Lil J'T^ ^^^L ^S* «ô^^ ^tj^rffn^^.j! J^ä f~~-^^^ ^^^tjmiø'^m t^^/ tf^^ t TT^^^^ ^^^^^te ^m ^^^^itr^^^^^ /"*-^-it^pcj^^^ 4^^J^, VR^^^'TN'^^^I?*^ ^cç^ ^^w^w S*w\\v\\\ ^ rlöjnw Fig. 1. Omraadet mellem Odense By og Aasum Kirkelandsby. Maalestok 1:40,000. Autoriseret Reproduktion efter Geodætisk Instituts Maalebordsblad Ækvidistance ^2 m. (V. MILTHERS 1928). der i en Bue Syd og Øst om Gaarden gennemskæres af Odense Aa's Dal med de tilhørende senglaciale Terrasser, afsatte af Smeltevandsstrømmen fra Isafsmeltningen i det centrale Fyn. Terrassefladen hgger omkring Aasum 6 10 m o. H., medens selve det nutidige Aa-Vandspejl kun hgger ^4 o. H. Omraadet mellem Odense og Aasum er opbygget af udstrakte Lagserier af Smeltevandssand og -grus, overtrukket med en Kappe af Moræneler. Mægtigheden af disse Smeltevandslag er ret betydelig, mindst 10 m og maaske væsentlig mere. Pletvis gaar Aflejringen over i finsandet Smeltevandsier (Issø-Ler), saaledes tæt Syd for Aaen, hvor der ved Ejby Teglværk har været gravet lagdelt, storvarvigt Ler siden Morænelerskappen, der hgger hen over disse lagdelte Dannelser, kan kun følges lidt ned ad Aadalens Sider ; den ligger gennemgaaende m o. H.; Tykkelsen af den er som Regel mindre end 3 m, ja Vest og NV. for Grønløkke Gaard tynder den saa stærkt ud, at Morænen pletvis helt mangler. Grusgraven NØ for Grønløkke Gaard er anlagt ind i Dalsidens Skraaning, saaledes at de større Profilvægge vender mod Øst og NØ. Nederst i Graven var ca. 5 m af Smeltevandsaflejringerne synhge.
4 122 SIGURD HANSEN: En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Øverst i Serien var der godt 14 "^ Grus præget af ægstore Sten og derunder næsten stenfrit, middelkornet Sand. Moræneaflejringens Tykkelse er paa Findestedet 2% 2% m. Moræneleret er helt igennem forvitret, nederst med en gulgraa Tone, øverst, hvor For- 1 ^_ ' ' '% Sigurd Hansen fot Fig. 2. Blolt Nr. 4, Kinnediabas, liggende i Munke Mose Anlægget. Kompassets Bundplade er 10 cm lang. Foruden Hovedretningens ses ogsaa de yngre Systemers Skurestriber. Isbevægelsen var rettet mod Billedets nederste, venstre FIjorne. vitringen har været stærkest, er Farvetonen mørk rødbrun (Rødler). Moræneleret, der iøvrigt er ret fedt men ikke særlig stenrigt, indeholder dog i den ca. 50 m lange Væg et mindre Antal hovedstore Sten, men ingen Blokke af Størrelse som de fremherskende i Brolægningen. Heller ikke Gruset indeholder Blokke udover Brolægningens, der netop ligger»nedpressede«i Grusets allerøverste Dele, saaledes at Blokkenes Overflader ligger i Berøringsfladen mod Morænen. Brolægningens Blokke er derfor et Element ganske for sig selv i den geologiske Opbygning paa Stedet. Som et Led i Grusgravningen havde man i Sommeren 1932 blottet et kvadratisk Areal af Gruset og Brolægningen for Moræneler, hvor-,ved paa een og samme Tid alle 30 Blokke var frilagte og for de flestes Vedkommende dog urokkede. 17 af Blokkene var forsynede
5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942J. 123 med Skurestriber, men een af disse var tydeligvis rokket. De to største af Blokkene maaler 125 x 75 cm, Flertallet omkring 80 X 50 cm. Det smukkeste Eksemplar (Nr. 4) er en Kinnediabas 90 X 80 cm med en lige saa stor jævnt afslebet Flade, der hælder 4 6 mod SØ (Fig. 2 og 3). To af Blokkene er kvartsitiske, et Par andre er mørke basiske Bjærgarter (arkæiske Grønstene), en enkel (Nr. 8) er af Flint. Nogle af Blokkene (som f. Eks. Nr. 4) ^/ rf^ tt Sigurd Kansdi lot Fig. 3. Samme Blok som i F"ig. 2 under en anden Synsvinkel. Isbevægelsen var ogsaa her rettet mod Billedets nederste, venstre Hjørne. har faaet tilslebet en større næsten plan Flade, hvorpaa det var let at lægge Kompasset ved Maalingen af Skurestribernes Retninger ; andre af Blokkene som f. Eks. Flintblokken (Nr. 8) har i alt væsentlig bevaret deres butkantede Form, saaledes at Skurestriberne forløber hen over en uregelmæssig formet Flade. Alle de Flader, som er fremkomne ved en betydelig Afslibning, hældede mod SØ fra 4 5 helt op til ; ogsaa de Sten, der ikke har nogen fremtrædende Afslibningsflade, var dog gerne stillede saaledes, at den Flade, der bærer Skurestriberne, hældede mod SØ. Nivellementet viste, at Blokkenes skurede Flader tilnærmelsesvis laa i samme vandrette Plan (se Tabellen). Hovedparten laa 8 16 cm over den dybestliggende (Nr. 3); kun Nr. 16, der laa ret fjernt og ene i det sydøstlige Hjørne af Arealet afveg væsentlig i Højdebeliggenhed, idet den laa ca. 20 cm højere end Gennemsnittet. Den store Blok Nr. 3 har kun været underkastet forholdsvis ringe Skuring, saa den endnu ikke havde faaet afslebet nogen plan Flade. Den ringe
6 124 SIGURD HANSEX: En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Grad af Isskuring paa denne Blok har utvivlsomt sin Aarsag deri, at Blokken ligger 8 16 cm lavere end Hovedparten af Brolægningens Sten. Selve Skurestriberne er af meget forskellig Tydelighed og Dybde paa de forskellige Stenarter. Bedst udviklede er de paa Kinnediabasen Nr. 4, hvor Striberne, der er til Stede i stort Antal, som Regel er mindre end eller omkring 1 mm dybe og 2 4 mm brede. Sigurd Hansen fo1.ly-(-32. Fig. 4. En Del af den isskurede Brolægning i Grusgraven ved Grønløkke Gaard set fra NV. Fig. 2 og 3 viser Blok Nr. 4 liggende paa dens nuværende Plads i Munkemose-Anlægget. Sollyset kommer fra S.t.Ø. Resultatet af Maalingerne og Nivellementet ses af Tabellen, hvor Angivelserne er retvisende, korrigerede for den daværende Misvisning for Midt-Fyn (ca. 7 vestlig). Blokkenes indbyrdes Beliggenhed fremgaar af Planen (Fig. 5). Som Tabellen udviser, er den sydøstlige Hovedretning (System I) den alt dominerende, den er maalt paa alle 16 Blokke, hvortil kommer de 2 Blokke, V. MILTHEES tidligere har observeret i en Nabo-Grav. Vi har saaledes haft 18 Blokke, der viste den sydøstlige Hovedretning med meget god Overensstemmelse, hvorved den isskurede Brolægnings Værdi som Grundlag for Betragtninger over Isbevægelsens Retning maa være absolut fastslaaet. Den gennemsnitlige Retning bestemt af de udførte 55 Maalinger giver S 0. I Virkeligheden havde det været muligt at tage 3 Gange saa mange Enkeltmaalinger. 9 Maalinger, der syntes at falde endnu nærmere ØSØ
7 Blok Nr. Nivellement: cm I Sydøstlig Hovedretning (ældst) c a " IIa K 1-1 M c Q III IIb ØSØ.-lig Retning (yngst?) N-Ø N-Ø N-Ø (?) ' N-Ø s-ø (?), Sten 55 Maalinger Gennemsnit: S 0. 5 Sten. 22 Maalinger ; - Gennemsnit: S Sten ; 9 Maalinger '; Gennemsnit:. N X 2 Sten 6 Maalinger Gennemsnit: S lait 92 Maalinger. Maaling af Skurestribers Retninger paa Blokke i den isskurede Brolægning ved Grønløkke Gaard. De anførte Retninger er dem, Isbevægelsen kom fra. Angivelserne er retvisende. Maalte d. 18. Juli 1932 af SIGURD HANSEN, o. 3 O o -1 n S 3' I Cd Ol
8 126 SIGURD HANSEN: En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. ICbmmorh Sl5 S 5200 ' ' O ß'ä/ii I tø 16 O 1 V JOTTL Grusgraif Fig. 5. Plan over Beliggenheden af Blokkene i den isskurede Brolægning ved Grønløkke Gaard. Maalestok ca. 1:215. Opmaalt af Ingeniør C. ANDREASEN, Odense i Juli er i Tabellen anbragte for sig, men indregnede i Gennemsnittet. Om de kan have en vis selvstændig Betydning er ikke saa let at afgøre. Maalingerne paa Blokkene 2 og 3 synes at vise en samlet Afvigelse mod Syd, men dette Forhold kan skyldes Maalefejl, idet der, da Undersøgelsen foretoges, i Nærheden af Blokkene 1 3 laa en væltet Tipvogn, hvis Jærnmasse kan have paavirket Magnetnaalen under Maahngen. Paa ialt 7 Blokke maaltes andre Retninger foruden Hovedretningen, men medens Hovedretningens Striber paa mange af Stenene helt bedækker Skurefladerne, forekommer disse sekundære Striber som et ganske underordnet Element, og af dem er aue iagttagne derfor maalte. De synes at kunne indordnes
9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 127 i et System II med Retninger omkring Øst og et System III med Retninger omkring ØSØ. Striberne i disse Systemer er langt fra saa dybe og store som Hovedretningens Striber men auigevel meget tydelige og lette at forfølge, aabenbart fordi de er yngre og altsaa indridsede oven paa System I. Bedst udviklede findes de to yngre Systemer paa Blok Nr. 4, og kun paa denne Blok kunde man studere Aldersforholdet mellem Systemerne II og III i en enkel Krydsning. Bestemmelsen af System III som det alleryngste er derfor ikke saa sikker. UnderafdeUngerne II a og II b lod sig ikke udsondre ved direkte Iagttagelse paa Blokkene (Nr. 4 og 11), men er udledet af Talrækkerne. Om Aldersforholdet mellem disse to kan der derfor intet siges. Endskønt den Aldersfordeling mellem Systemerne, som er vist i Taliellens Opstilling har overvejende Sandsynlighed for sig, er det dog ikke helt udelukket, at man kan have en mere harmonisk Rsékkefølge, som f. Eks.: a) S 0 ældst b) S 71 0 c) S 84 0 d) N 87 0 yngst i Stedet for den i Tabellen viste. Under alle Omstændigheder er det tydeligvis den fra SØ kommende Hovedisbevægelse, der har»skabt«den isskurede Brolægning, trykket Blokkene paa Plads, afslebet ret store Flader paa adskillige af dem og anbragt (?) Stenene saaledes, at de plane Skureflader almindeligvis hælder 5 15 mod SØ. Hvorvidt det eventuelt kun er Afshbningen, der er sket paa en saadan Maade, at den fremkomne plane Flade har Hældning mod den Retning, Isen kom fra, er næppe let at faa afgjort. Tænker man sig, at Skurestriberne hørende til de yngre Systemer kun repræsenterer rent lokale, mere tikældige Variationer i Bevægelsen hen mod dens endelige Ophør, har en nøjagtig Aldersgruppering af de yngre, sekundære Systemer II a, II b og III forøvrigt væsentlig mindre Interesse. Kun hvis man tør opfatte dem som Udslag af Isbevægelser, der beherskede større Omraader paa Hundreder eller Tusinder af km^ har den nøjere Aldersgruppering af dem nogen større Betydning. For at kunne udtale sig om hvilken af disse to Muhgheder, der er den rette, bør man have mange flere af Iagttagelser som de her behandlede indenfor samme Landomraade. De nærmest liggende Lokaliteter for Skurestribe-Maalinger er
10 128 SIGURD HANSEN: En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Eskildstrup ved Sorø, hvor ANDERSEN (1924) paa en Blok maalte en Hovedretning fra S 25 V, og Grenaa, hvor der paa fast Kalkgrund er maalt en Gennemsnitsretning paa S 53 0, altsaa stemmende nøjagtig med Hovedretningen ved Grønløkke Gaard (BØGGILD 1899). Fra fjernere Omraader er beskrevet en Belægning af isskurede Blokke i Nymølle Grusgrav ved Hedehusene af SAKATJW (1904). De tre Systemer af Retninger, der her iagttoges, laa mellem S 5 0 og S En enkel men ret stor isskuret Blok med Retninger fra SØ mod NV ligger fredet ved Næstved nye Havn (se Medd. frad. G. F. Bd. 9, S. 108). Det er her i Landet som bekendt kun i de østhge Dele af Sjælland (København Egnen, Køge Egnen, Fakse og Stevns) samt paa Bomholm, at Lokaliteter for Skurestribe-MaaHnger ligger saa tæt, at man mere udførligt kan udtale sig om Indlandsisens Bevægelsesretninger paa Basis af saadanne Maalinger (BØGGILD 1899^), V. MIL THERS 1901, 1908). For alle øvrige Dele af Landet maa man derfor fortrinsvis grunde sine Anskuelser om Isbevægelsesretningerne paa helt andre Forhold, f. Eks. Forløbet af Aase og Randmoræner, Resultaterne af Ledeblokstudier eller Fordelingen af Stentællingsresultateme^). Blandt disse forskellige Metoder giver dog ingen saa eksakte Resultater som SkurestribemaaUngerne, der derfor, som f. Eks. ogsaa i dette Tilfælde med V. MILTHEES glacialgeologiske Studier i Odense Egnen, oftest vil kunne give meget værdifulde Bekræftelser, Korrektioner eller helt nye Bidrag til saadanne Studier. Som BØGGILD (1899, S. 84) har fremhævet, vil Maahnger paa isskurede Brolægninger i mange Tilfælde være endnu mere værdifulde end Maalinger paa fast Undergrund, idet man herved kan have Chance for at kunne henføre Skuringen til en bestemt Tidsperiode af Istiden ved ad andre Veje at bestemme under- og overliggende Moræne-Aflejringers Aldersforhold. Det er derfor af stor Vigtighed, at Fund af isskurede Brolægninger, som sikkert nu og da kommer frem i Grusgrave og andre Udgravninger, snarest bringes til Geologernes Kendskab, f. Eks. ved en Henvendelse til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE, Charlottenlund. ^) Heri Henvisninger til den ældre Litteratur hos FORCHHAMMER og JOHNSTRUP. ") RICHTER (1932) har udarbejdet endnu en Metode til Bestemmelse af Bevægelsesretningen for den Isstrøm, der har aflejret en bestemt Morænelers-Aflejring. Metoden gaar ud paa at bestemme Kompasretningen for den største Længdeudstrækning af et stort Antal (mindst 50 Stk.) mellemstore og smaa Sten paa urørt Lejested i Moræneleret. Lokaliteten ved Grønløkke Gaard vil forøvrigt egne sig ganske udmærket til en Afprøvning af denne Metodes Anvendelighed paa Fyn, idet man her vil have den bedst tænkelige Kontrol paa Slutresultatet.
11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1942]. 129 LITTERATURFORTEGNELSE D. G. U. = Danmarks Geologiske Undersøgelses Skrifter. København. Medd. fra D. G. F. = Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. København. ANDERSEN, S. A., Kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Medd. fra D. G. F. Bd. 6. TS!r. 22. BØGGILD, O. B., Om Skurestriber i Danmark og beslægtede Fænomener. Medd. fra D. G. F. Bd. 1. Nr. 5. S. 73. MILTHERS, V., Skurstriberne ved Fakse. Medd. fra D. G. F. Bd. 2. Nr Beskrivelse til geologisk Kort over Danmark. Kortbladene Faxe og Stevns Klint. D. G. U. I. R. Nr Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Medd. fra D. G. F. Bd. 7. S. 179 og D. G. U. IV. R. Bd. 2. Nr. 4. RICHTER, K., Die Bewegungsrichtung des Inlandeises, rekonstruirt aus den Kritzen und Längsachsen der Geschiebe. Zeitschrift für Geschiebeforschung. Band VIII. Heft 1. S. 62. Berlin. SARAUW, G, F. L En Belægning af isskurede Blokke i Nymølle Grusgrav ved Hedehusene. Medd. fra D. G. F. Bd. 2. Nr. 10. S ØDUM, H., Beretning om Exkursionen til Næstved Havne- og Kanalanlæg d. 18. Oktober Medd. fra D. G. F. Bd. 9. S Danmarks Geologiske Undersøgelse. Oktober 1942.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereUagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste
OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereNogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.
Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mere. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).
. Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mere438 Møder og Ekskursioner.
438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereAnmeldelser og Kritikker.
Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereGeologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.
Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 46. Af KAJ HANSEN. Bovbjerg er det eneste Sted paa Jyllands Vestkyst S. f. Limfjorden, hvor det glaciale Bakkeland naar ud til Vesterhavet og
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereF ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.
F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereFredningen vedrører: Hundborg Vandreblok - ophævet ved ofn kendelse.
00679.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00679.00 Fredningen vedrører: Hundborg Vandreblok - ophævet ved ofn kendelse. Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 30-11-1939 Fredningsnævnet
Læs mereMedd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433
Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober
Læs mereOm Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark.
^^L. 'îacc/^ Om Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark. AI S. A. ANDEESEN. Den 25. April 1927 besøgte jeg for første Gang Teglværksgraven tæt Vest for Ruds-Vedby Station
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereDa jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme
Om K vartærgeologarries Stilling til Begrebet Biolog'isk Variation Af C. WESENBERG LuND. Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme til Stede paa Mødet d. 15/ 11 06 og deltage i Diskussionen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereLolland i den sidste istid
Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till
Læs mereBemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske
Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs mereTroldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.
Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereTrollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00
Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereSVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213.
SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.03.06. Sb.nr. 213. Kampagne: 11 01 Foto: Abstrakt Prøvegravning forud for etablering af vandhul i Store Åmosen. Der
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereNogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge
Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereEn Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.
En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder
Læs mereFRA KRYSTALOVERFLADE R
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereMedd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109
Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.
00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer
Læs mereKRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN
t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereFrostspalter i Jylland.
Frostspalter i Jylland. Af - AKSEL NØRVANG. Foreliggende Afhandling er oprindelig skrevet som et Afsnit til Besvarelsen af Universitetets. Prisopgave for 1937 om Paavisningen af arktiske Froststrukturer
Læs mereK. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE
/- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereSvar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.
Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereOversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1932.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1932. Mødet den 18. Januar 1932. Hr. Sigurd Hansen fremsatte nogle Bemærkninger om sufaglaciale Issøer. Hr. V. Nordmann
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereForblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy
Læs mereRambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer
NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen
Læs mere