Nye teknologier i landbruget kan forene miljøhensyn med indtjening og jobskabelse
|
|
- Peder Lorentzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye teknologier i landbruget kan forene miljøhensyn med indtjening og jobskabelse Medlemmer af ATV, Professor og Forskningsleder Lene Lange, DTU, Business Manager Jan Mousing, AU Science and Technology og Forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS Landbrug og miljøhensyn kommer ofte til på uproduktiv vis at stå som hinandens modsætninger og med modsatrettede interesser. Landbruget ønsker at kunne gøde mere for at genopnå tidligere tiders høje proteinindhold i kornet og tilsvarende indtjening i form af opnået foderværdi, bagekvalitet mv. Samtidig er det veldokumenteret, at øget gødning kan påvirke miljøet og klimaet negativt, og at intensiv planteavl påvirker biodiversiteten. Fødevareindustrien ser muligheder for at kunne positionere deres produkter som bæredygtige med hensyn til både produktionsproces og råvarer, og industrien bidrager allerede aktivt ved at udnytte sidestrømme til at udvikle nye produkter. Både Arla Foods og KMC fremstår allerede nu som moderne bioraffinaderier, hvor deres råvarer udnyttes ressourcebevidst, og DC Ingredients, DAKA og DONG har taget interessante tiltag i samme retning, så de biologiske ressourcer bruges bedre. Gode viljer er til stede, men der er for lidt fremdrift i brug af ny viden og nye teknologier i omstillingen til større bæredygtighed miljømæssigt, socialt og økonomisk både i primærproduktion, i den biobasereds forarbejdning og i produktudvikling. Konkret er der potentiale til, at vi ved at bruge ny viden og teknologier både kan forbedre miljøet, passe på biodiversiteten og samtidig øge råvaregrundlag for processering og produktudvikling og indtjening både for den enkelte landmand og i hele værdikæden. Desuden kan vi styrke tiltag og produktionsformer, der kan bidrage til nedsat CO2-belastning både totalt set og pr. produceret ton produkt i såvel planteavl som husdyrbrug, foruden at vi sikrer et bedre vandmiljø og vedligeholder jordens kvalitet. Det er spændende ny viden og teknologi inden for landbrugspraksis, sensorteknologi, IKT, databehandling, vandteknologi, miljøteknologi, bioprocessering, ernæring og produktudvikling, som gør dette muligt. Mulighederne beskrives bedst ved konkrete eksempler. Vi har valgt at redegøre ret detaljeret for to konkrete eksempler for at vise mulighederne, men også kompleksiteten i problemstillingerne. Valget af disse to eksempler udelukker bestemt ikke andre tiltag, tværtimod, og et strategisk valg kræver selvfølgelig en nøjere analyse. Men begge eksempler viser, at de nye teknologiske muligheder hvis de bliver udnyttet rigtigt kan spænde bro over tilsyneladende uforenelige hensyn til økonomi, miljø, klima og bæredygtighed. 1
2 Eksempel 1: Grønne marker året rundt En del af det danske areal, hvor der nu dyrkes korn, kunne omlægges til dyrkning af græs/kløver, så der er vækst på marken næsten året rundt. Dette følges op med etablering af grønne bioraffinaderier, der bearbejder og opgraderer den grønne biomasse til proteinrigt foder og til sunde foder- og fødevareingredienser produceret på basis af det friske græs indhold af protein og hemicellulose. Konkret kan der potentielt produceres præbiotisk foder til grise fra hemicellulose og foder til kalve fra fiberfraktionen; residualen herfra kan bruges til biogas. Fra biogasproduktionen kan næringsstofferne føres tilbage til jorden. Resultatet af en sådan omlægning kan på basis af forskning og konkrete flerårige forsøg i de sidste år på Aarhus Universitet gøres op som følger: Der kan høstes dobbelt så meget planteprodukt pr. år pr. hektar, og afløb af forurenende næringssalte fra markerne nedsættes samtidig til det halve pr. hektar. Det er derfor muligt at reducere næringsafløb fra markerne til en fjerdedel pr. produceret enhed pr. år. Disse resultater åbner for nye tiltag, der bidrager til opfyldelse af EU s Vandrammedirektiv. Basis for denne dobbelte høst er udnyttelse af en længere årlig vækstsæson. I dansk kornavl stopper fotosyntese og vækst typisk omkring tredje uge af juli. Solenergi fra resten af juli og fra august, september og oktober udnyttes ikke. Forklaringen på det signifikant lavere afløb af næringssalte fra marken er, at græssets rodnet fungerer næsten hele året. Dette veludviklede rodnet gør, at græs kan udnytte den tilstedeværende næring mere effektivt. Næringen bliver således brugt af græsset i stedet for at løbe ned i grundvand, vandløb og søer. Rodnettet bidrager desuden til at bevare en god jordstruktur og -kvalitet samt opbygge jordens kulstoflager til gavn for klimaet, da rodnettet bliver i jorden, også selv om der er flere årlige høslæt. Der eksperimenteres i disse år med flere afgrødemønstre, der på tilsvarende vis kan styrke både miljø og produktion; større produktions-værdi for hver hektar og mindre miljøbelastning; samtidig gives plads til mere biodiversitet for blomster, fugle, insekter og mikroorganismer og mulighed for at dyrke nye afgrøder, der via biologisk processering kan danne basis for mere højværdi produkter herunder ingredienser, kosttilskud, medicin og fibre med nye funktionaliteter. Hvad skal der til for at sådanne scenarier bliver til virkelighed? Først skal der planlægges godt. Hele det fremtidige forretningsfelt skal analyseres økonomisk, både på makro- og på mikroniveau for at gennemlyse den nationale feasibility, sikre fokus på de vigtigste omkostningsdrivere, og for at udvikle forretningsmodeller, der skaber værdi i alle led. Foderet fra det grønne bioraffinaderi skal afprøves og optimeres i forhold til næringsværdi og sundhedsfremme. Det skal eftervises, at det er høj kvalitet og kan substituere de nuværende foderprodukter med hensyn til kvalitet herunder fordøjelighed. Det bliver afgørende at gennemføre en målrettet, forskningsbaseret optimeringsindsats, som skal drive omkostningsniveauet ned, så foderprisen bliver konkurrencedygtig. 2
3 Selve den agronomielle omstilling er ikke større eller mere gennemgribende, end hvad dansk landbrug har gjort mange gange tidligere. Omlægning af marker og skift til nye sorter foregår hvert år. Det er netop styrken ved det danske landbrug og rådgivningssystem, at man magter dette på effektiv og risikominimerende vis. Men samarbejdet mellem offentlig og private aktører i omstillingsfasen kræver økonomiske ressourcer på samme måde som i andre sektorer. Det Nationale danske bioøkonomipanel har anbefalet, at en sådan gradvis, velplanlagt og velstruktureret omstilling påbegyndes snarest. Konkret foreslog Bioøkonomipanelet allerede i 2015, at der på landsplan etableres ti mindre bioraffineringsanlæg. Bioøkonomipanelet anslog investering i udstyr 8-10 mio. kr. pr. styk og et samfunds-investeringsbehov under 100 mio. kr i alt eksklusiv bemanding og drift. Læs Bioøkonomipanelets anbefalinger. Processen og foderprodukterne færdigudvikles parallelt -i samarbejde mellem virksomheder, universiteter og ikke mindst landbrugets eget forsknings- og rådgivningssystem. Dette kan gøres på under 5 år. Sådanne forsøgsanlæg placeres på forskellige jordtyper rundt om i Danmark byggende på lokalt engagement i både landbrug, fødevareindustrien, andre biobaserede industrier og entreprenører samt kommunale og regionale udviklingstiltag. Samlokalisering med flere af de nybyggede biogasanlæg kan åbne for synergi mellem de nye grønne bioraffinaderier, der producerer foder og biogas, hvor restpulpen fra det grønne bioraffinaderi kan omdannes til energi og yderligere jordforbedrende gødningsstoffer, og synergi kan høstes evt. i form af koordinerede logistiksystemer. Normale markedsdrevne finansieringssystemer vil kunne drive driften, når udvikling og forsøgsfaser er ovre. Sidst men ikke mindst skabes der herved nye lokale jobs for mange typer af uddannelser og talenter. Hvis vi herfra tænker virkeligt stort og optimistisk, men ikke urealistisk, så kan sådanne nye typer dansk produceret foder medvirke til yderligere signifikant værdiskabelse for både det danske samfund, landbruget og miljøet. Den øgede produktion af lokalt og dansk protein til dyrefoder kan nedsætte vores behov for import af protein fra tredjelande. Sunde præbiotiske foderingredienser, der stimulerer den gode tarmflora i en-mavede dyr som grise, kyllinger og fisk, produceret fra grøn biomasse, kan føre til mere robuste dyr med øget velfærd og mindre behov for antibiotika og zink behandling. Følgevirkning af dette kan være dobbelt god. Der er nedsat trussel fra resistente bakterier, og der åbnes for højere priser på produkterne, hvis svinekød og kyllinger kan sælges som produceret uden brug af antibiotika og som resultat af cirkulær bioøkonomi, hvor fodring baseres på lokalt/dansk protein, og at næringsstofferne går tilbage til jorden. Sådanne nye foderingredienser kan udbygges med flere lovende og lokale ingredienser. Der kan eksempelvis blandes tang eller andre alger i foderet, og mælkesyrefermentering af foderingredienser som raps og tang kan bidrage til at holde antibiotikaforbruget i husdyrbruget yderligere nede. Denne samlede platform kan anvendes som basis for eksport af nye foderteknologier og nye typer foder til mere bæredygtig produktion af fisk, kyllinger og grise. 3
4 Når det samlede regnskab gøres op, fås endnu en stor og interessant effekt. Omlægning til eksempelvis græs og bioraffinering kan bidrage til reduceret udledning af drivhusgasser pr. produceret fødevare- og foderenhed opnået via større udbytte pr. hektar og bedre udnyttelse af alle dele af råvaren. Gennem mindre global transport opnået ved at udnytte lokale protein ressourcer og deraf følgende mulig reduktion af import af sojaproteiner fra eksempelvis Sydamerika). For at skabe basis for en sådan omlægning, kræves ændring af beregningsmetoderne. Et af elementerne til dette kunne være at imødekomme Klimarådets anbefalinger om udvikling af metoder til kvantificering af sådanne miljø- og klimamæssige fremskridt. Den nuværende beregningsmetode bygger på direkte opgørelse af emissioner og brug af fossile råstoffer. Den er primært anvendelig til at beregne CO2 emission fra energi- og transportsektoren. Mulighederne i nye beregningsmetoder bør derfor afklares. Målet er at få udviklet en internationalt accepteret beregningsmetode, der kan fungere som et incitament til omlægning til mere bæredygtige, emissionsreducerende produktions- og processerings-metoder. Ved at forstå og starte med at bruge ny viden og teknologi kan vi flytte nuværende fokus på modsætninger i miljø og landbrugsdebatten til fokus på at opnå fremdrift hen mod større bæredygtighed på alle tre bundlinjer: for landbrugets, industriens og samfundets indtjening, for jobskabelse og for mindsket miljøbelastning. Samtidig kan Danmark yde et signifikant bidrag til den globale klimadagsorden. Endelig kan et sådant initiativ skabe en stærk positionering af dansk teknologi, landbrug og industri; og åbne for udvikling af mange nye virksomheder også uden for byområderne. Eksempel 2: Vandmiljø og nitrat - decentral, målrettet forvaltning Vi står over for flere store udfordringer med hensyn til indsatsen over for nitratudvaskning fra landbrugsområder. Det skyldes, at der mange steder ikke er målopfyldelse i forhold til nitratindholdet i grundvand, overfladevand og kystvande. Dansk landbrug er formentlig blandt de mest regulerede i verden med hensyn til miljøkrav. Disse reguleringer har bevirket, at miljøbelastningen fra dansk landbrug er blevet markant reduceret i de seneste tre årtier. Reguleringerne er imidlertid indrettet sådan, at de virker som en spændetrøje for erhvervet, som begrænser produktionen og på samme tid vanskeliggør introduktion af nye teknologier. Som beskrevet ovenfor vil en omlægning i primærproduktionen med tilhørende bioraffinering i sig selv kunne resultere i en meget markant miljøforbedring. Derudover vil ny teknologi kunne bidrage til at sikre en formindsket miljøbelastning, uden at primærproduktionen reduceres. Det væsentligste princip til at sikre bedre miljø uden omkostninger for produktionen er en målrettet indsats eller differentieret regulering, hvor stedspecifikke virkemidler bevidst placeres de steder i landskabet, hvor de kan medvirke bedst til at fjerne kvælstof fra vandkredsløbet. Læs Natur- og Landbrugskommissionens rapport I Fødevare- og landbrugspakken 2016 planlægges en begyndende indførelse af en differentieret målrettet regulering fra 2018/19. I 4
5 denne aftale sker differentieringen imidlertid kun mellem og ikke indenfor de 90 kystvandsoplande, og det fulde potentiale for en differentieret tilgang udnyttes således langt fra. En væsentlig barriere for fuld indførelse af målrettet regulering er de store usikkerheder ved kortlægning af nitratreduktionen mellem mark og vandløb. Den usikkerhed kan kun reduceres for alvor, hvis vi indsamler mange flere data, end vi har i dag, og mange fold flere data end staten i dag indsamler som led i den nationale miljøovervågning. Miljøreguleringen er i dag baseret på statens data, som langt fra har tilstrækkelig tæthed til at understøtte en detaljeret målrettet regulering. Grundlæggende er der derfor behov for at opsamle og udnytte langt flere data end i dag. Det gælder både for dyrkningsprocessen og i vandmiljøet. Teknologi med nye sensorer og avanceret databehandling fra markfladen er i rivende udvikling. Høstredskaber kan eksempelvis udstyres med sensorer, der kan måle forskelle i høstudbytte indenfor samme mark. Der findes instrumenter, der kan måle planternes kvælstofbehov. Der udvikles nye teknologier til droner, der muliggør meget systematiske og billige målinger på enkelte marker, markvandringer med droner, hvorefter tiltag som sygdomsbekæmpelse og gødskning kan målrettes og differentieres ned til meter skala i stedet for ensartet behandling af store marker. Og så videre. Sådanne teknikker er bl.a. under udvikling og testning i det danske INNO+ projektet Future Cropping. Tilsvarende sker der en hurtig udvikling af nye sensorer og målemetoder til måling både af undergrundens sammensætning og af strømning og koncentrationer af vand og nitrat i jordvand, drænvand, grundvand og vandløb. Og målemetoderne bliver billigere, så det efterhånden bliver overkommeligt for private interessenter som landmænd selv at foretage målinger. Mange landmænd er allerede begyndt selv at måle nitratindhold i drænvand fra deres marker. Med Fødevare- og Landbrugspakken 2016 lægges der op til en udfordringsret, hvor lodsejer eller organisationer ved egenfinansiering kan tage supplerende målinger på oplandsniveau. De nye teknologiske muligheder vil kun kunne udnyttes optimalt, hvis data indsamles af de, der dagligt færdes i markerne, og som har maskiner og andet, hvorpå instrumenter kan monteres, dvs. landmændene. For at sikre incitamenter til at indsamle de nye data og sikre at de bliver anvendt i praksis kræves en anden data-forvaltningspraksis end i dag. Det vil være nødvendigt at acceptere, at ikke alle data indsamles af staten og at kunne håndtere data med uensartet kvalitet. Staten skal fortsat have ansvaret for overholdelsen af fastsættelsen af mål og udledningskrav samt miljøovervågningen. Men det vil være nødvendigt, at centraladministrationen påtager sig en rolle som inspirator, igangsætter og i sidste ende godkender af lokale løsningsforslag baseret på lokale data efter fornøden kvalitetssikring. Der vil være behov for at bringe lokalt engagement, lokal viden og lokale data i centrum, hvilket kunne tænkes at ske ved at uddelegere en initiativret til at foreslå lokale handlingsplaner til oplandsbaserede vandråd bestående af landmænd, grønne organisationer, kommuner og andre lokale interessenter. Den nye ordning med oplandskonsulenter kan ses som et første spædt skridt i den retning. Det udestår at udvikle 5
6 metoder og praksis til kvalitetssikring og vurdering af resultater fra sådanne initiativer gennem samarbejde imellem interessenter og vidensinstitutioner. Kombinationen af en ny teknologi med en omfattende indsamling af nye datatyper med tilhørende database, informationssystemer og modellering samt en mere decentral forvaltningspraksis vil give store muligheder for udvikling og afprøvning af nye teknologier på et dansk hjemmemarked og efterfølgende konkurrencefordele på eksportmarkeder for teknologileverandører. Hvad er ATVs rolle? ATV s medlemmer er førende eksperter inden for science og teknologi, og akademiet har derfor stort kendskab til udnyttelse af ny viden og teknologi til udvikling af det danske samfund. ATV kan blandt andet: Bidrage til objektiv belysning af de nævnte problemstillinger med et særligt fokus på teknologi og barrierer for den nødvendige udvikling. Bidrage med policy-anbefalinger på det teknologiske område. Bistå med rådgivning om fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer og udarbejdelse af business cases på bioressourceområdet 6
Det Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereSoils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen
Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereNye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereBioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereCirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereLandbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.
Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereInformationsmøde. Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland. 5. september
Informationsmøde Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 5. september 2016 www.regionmidtjylland.dk Informationsmøde Program 1. Kort om bioøkonomiprogram
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereNatur og landbrug en ny start!
September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereEnergiens Tingsted 2013. Samlet resultat
Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog
Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse
Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero
Læs mereHvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne
Læs mereDanmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi
Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs merePræsentation af anbefalinger
Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans
Læs mereGår jorden under? Landbrugspakken Igen til debat
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Landbrugspakken Igen til debat Professor Jørgen E. Olesen Udfordringer for landbrug og fødevareproduktion Produktivitet Kvantitet og kvalitet
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mere