Vedligeholds Optimering hos VCS

Transkript

1 Vedligeholds Optimering hos VCS 2017 Morten Lerche Heilskov Fredericia Maskinmesterskole

2 Indhold Vedligeholds Optimering hos VCS Abstract... 4 Forord... 5 Læsevejledning Indledning Problemstilling Problemformulering Hypoteser Afgræsning Vedligeholdsstrategi Grundlæggende vedligeholdsprincipper Afhjælpende vedligehold Forbyggende vedligehold Valg af vedligeholdsstrategi Metode Beskrivelse af Pumpestationer Beskrivelse af Pumpeteam Fejltyper på Pumpestationer Tilstopningsfejl Styringsfejl Pumpefejl Hvilke fejl kan forebygges Teori RCA- Root Cause Analysis (Grundårsagsanalyse) Brainstorming gange hvorfor Kompetence afklaring Udførsel Resultat Udvikling af medarbejdere Case station M.P. Allerupsvej Case station Gammelsø

3 8.3 RCA foredrag Del konklusion Prioritering af hvilke Pumpestationer der skal laves forebyggende vedligehold på Nuværende Prioritering Fremtidig prioritering Overvågningsliste Vedligeholdsliste Fejlkilder vedr. prioritering Styringsfejl Tilstopningsfejl Data grundlag til at lave Prioriteringen efter Implementering af overvågning på de u overvågede pumpe stationer Overvågning og fejlmelding før projektet Overvågning og fejlmelding efter projektet Løsning Opbygning af rapportering Resultat af overvågningen (del konklusion) Kildekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 43

4 Titelblad Forfatter: Morten Lerche Heilskov Titel: Vedligeholds optimering hos VCS Opgavetype: Bachelorprojekt Fagområde: Management Vedligehold Semester: 6. semester Uddannelsesinstitution: FMS Fredericia Maskinmesterskole Vejleder: Lektor Kurt Madsen Afleveringsdato: Mandag d.29 maj 2017 Antal tegn: svarende til 22,2 normalsider

5 Abstract This Project is made as the final Bachelor report and the final exam for the education, Bachelor in Technology Management and Marine engineering at Fredericia Maskinmester skole, it was based on 10 weeks internship at Vandcenter Syd A/S. The main focus in this project, was to streamline VCS maintenance of pump stations, and educate their employees, in the different strategies and methods on how to conduct maintenance. The project also focused on how VCS could monitor the pump stations without surveillance, and lastly how they should prioritize which pump stations to focus their maintenance on, in the future. The maintenance strategy used in this project is, run to failure, and the methods the employees where educated in was RCA (Root Cause Analysis), due to lack of knowledge about the maintenance teams competences, there was also made a skill assessment of the employees. Overall the project, went after plan, and it was succeeded to implement surveillance on the pump stations and educate the employees, so that they could prioritize the maintenance and make the most valuable maintenance for VCS. Due to lack of time, the prioritizing of pump stations, was not implemented, but the employees of the pump teams, will do this on their own hand in the future.

6 Forord Dette projekt er udarbejdet i foråret 2017, som sidste led i uddannelsen som Maskinmester, på Fredericia Maskinmesterskole. Projektet fandt sted på Vandcenter Syd A/S i forbindelse med professionspraktikken på 10 uger. Jeg vil gerne benytte forordet til at takke, alle dem der har været med til at udforme dette projekt og har suppleret mig med data til mine talrige undersøgelser. En særlig tak går ud til Pumpeteamet, Arne Michelsen, Christian Dindler, Lars Larsen og Preben Pedersen for altid at tage godt imod mine spørgsmål, være open minded og omstillingsparate samt for at være villige til at smide hvad de lige havde i hånden, når jeg kom forbi deres pinde. Og til sidst vil jeg gerne takke min vejleder Kurt Madsen, for at stå til rådighed og altid være klar med konstruktiv kritik.

7 Læsevejledning PS: Pumpestation PT: Pumpeteam Rensegris: Projektil i blødt materiale, der vedhjælp af tryk skydes igennem en rørledning for at rense denne. Grise søger: en radiobølge pejler der bruges til at følge rensegrisen placering i rørnettet hvis denne har en sonde monteret. Klude: enhver samling af vådservietter, undertøj, vaskeklude, hygiejnebind etc. Der former sig som en klud der kan stoppe en pumpe eller rørledning til. VCS: Vandcenter Syd Infor: vedligeholdelses system Sys2000: SCADA system IFIX: SCADA system ENVII Drift: Vedligeholdes system

8 1. Indledning 1 Vandcenter Syd er et kommunalt ejet aktieselskab. Selskabet er ejet af henholdsvis Odense kommune med 89 % og Nordfyns Kommune med de resterende 11 %. Selskabet står blandt andet for driften, af den offentlige spildevand og rent vands forsyningen i de to kommuner, med alle tilhørende installationer som renseanlæg, spildevandsledninger, spildevandspumpestationer, vandværker og vandledninger. de har 8 renseanlæg, ca husstandspumper og 311 pumpestationer, 226 bassiner, 166 overløbsbygværker og ca brønde samt de varetager vedligeholdet for ca km kloakledninger Selskabet har formuleret deres mission, vision Missionen er med omtanke for kunder og miljø: At aflede regn- og spildevand. At bidrage til et bedre vandmiljø ved hjælp af spildevandsrensning. At bidrage til klimatilpasning. Vision: Vi vil være et forbillede lokalt, nationalt og internationalt. Vi vil levere mest mulig værdi for kunderne og gerne lidt mere end de forventer. I og med VCS vision gør at de vil levere mest mulig værdi for kunderne, vil de gerne have optimeret deres vedligehold, således at de så vidt muligt udfører det vedligehold der skaber mest værdi for virksomheden. Derfor har hovedopgaven i dette projekt, været at udvikle deres ansatte, således de fik en bedre forståelse for vedligehold, samt at hjælpe dem med at prioritere hvilke stationer, de skulle have 1

9 ekstra fokus på. Grundet længere tids sygdom i ledelsen hos VCS, under udarbejdelse af rapporten, er den udformet således, at den både informere om hvad der er blevet gennemført under praktikforløbet, og vejleder om på hvilken måde man vurdere prioriteringen af vedligehold kan udføres i fremtiden.

10 1.1 Problemstilling Vandcenter Syd står for drift og vedligehold af alle pumpestationer i Odense og Nordfyns kommune, Pt. køres vedligeholdet som akut afhjælpning og der er ikke tid til at lave det planlagte vedligehold, så det planlagte vedligehold hober sig op. Det vides ikke hvilke kompetencer Pumpeteamet har og der er derfor ingen kontrol med hvornår der bruges ekstern arbejdskraft til at udføre opgaverne. Da VCS ikke har overvågning på alle PS er der nogle stationer der ikke bliver vedligeholdt med mindre at de bliver fejlmeldt af forbrugerne 1.2 Problemformulering Hvorledes kan VCS effektivisere der vedligehold, således at de udføre det vedligehold der giver mest værdi? 1.3 Hypoteser Ved at få implementeret overvågning på alle PS, kan det løbende kategoriseres ved hjælp af RCA hvilke pumpestationer der kræver planlagt vedligehold. Ved at Pumpeteamet får en bedre forståelse for hvordan og hvorledes de skal prioritere og planlægge det eksisterede vedligehold, ud fra principperne i RCA vil de få mere tid til at udføre arbejdet Ved at få afklaret hvilke kompetencer Pumpeteamet besidder kan det vurderes hvilke opgaver VCS skal klare in house kontra hvilke opgaver de skal bruge ekstern arbejdskraft til, samt om der er behov for kurser/sidemands oplæring 1.4 Afgræsning

11 I dette projekt, tages der kun udgangspunkt i pumpestationerne i Odense kommune, da data grundlaget for Pumpestationerne i Nordfyns kommune har været for svagt, grundet at man ikke gemmer historisk data i mere end 3 uger. Ligeledes fokuseres der kun på de opgaver som pumpeteamet, er involveret i, så resten af opgaverne spildevandsafdelingen også står for bliver ikke berørt i denne rapport. 2. Vedligeholdsstrategi 2.1 Grundlæggende vedligeholdsprincipper Dette afsnit vil forklare de væsentligste forskelle mellem de forskellige vedligeholds strategier, og udgøre basis for valg af strategien, der anvendes i rapporten. Vedligehold er oftest delt op i 2 hovedgrupper, forebyggende vedligehold og afhjælpende vedligehold, den store forskel på disse 2 former er at man, ved forebyggende vedligehold tilstræber at udbedre fejl inden de opstår, således at man ikke får havarier eller uventede stop, omvendt er det med afhjælpende vedligehold, hvor man først vedligeholder på udstyret når der optræder fejl. Ydermere kan disse 2 hovedgrupper opdeles i 4 undergrupper, som ses på nedstående billede

12 Figur 1 Overblik over forskellige vedligeholdstyper DDV 2.2 Afhjælpende vedligehold 2 Afhjælpende vedligehold, kan deles op i de 2 undergrupper, Udsat (også kaldet bevidste havari) hvor man venter bevidst med at udskifte eller vedligeholde på en komponent til den fejler. Den sidste gruppe er akut (også kaldet ubevidst havari) altså en funktionsfejl som optræder, uden at man havde forudset det. Afhjælpende vedligehold, er ofte den men mest økonomiske vedligeholdstype, af følgende grunde: 1. Materiellet opnår dens fulde levealder 2. Man udskifter ikke dele der stadig virker og sparer derved tid 3. Man bruger ikke tid på løbende tilstandsmåling 4. Man skal ikke ud og investere i dyrt udstyr til tilstandsmåling Dog kan denne vedligeholdstype ikke bruges alle steder, derfor er det vigtigt at man stiller sig selv følgende spørgsmål inden man benytter denne strategi: 1. Er der for store sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? 2. Er der for store miljømæssige risici forbundet med svigt? 3. Er der for store økonomiske tab forbundet med svigt? 4. Er der væsentlige følgeskader eller andet forbundet med svigt? 2.3 Forbyggende vedligehold

13 Forebyggende vedligehold, kan ligeledes deles op i 2 undergrupper, Tilstandsbaseret vedligehold hvor der er fokus på materiellets helbred, vedhjælp af en kontinuerlig eller skemalagt måling af forudbestemte parametre der kan bruges til at vurdere en materielles tilstand. Ved tilstandsbaseret vedligehold er følgende ting vigtige. 1. Man skal finde de rette parametre der med tilstrækkelig sikkerhed viser materiellets tilstand 2. Man skal have det rette måle udstyr 3. Man skal have nem adgang til målepunkterne på materiellet også under drift 4. Der skal være ansatte der er udannet i måleudstyret og som kan tolke de parametre der bliver vist 5. Målingerne skal foretages med det rette interval, for at give værdi, da det ellers kan være svært at følge en fejl udvikling 6. Det skal besluttes om det skal kontinuerligt eller skemalagte målinger Fordele og ulemper ved tilstandsbaseret vedligehold Fordele 1. Rigtigt udført, vil metoden hindre havari og unødvendigt vedligehold 2. Vedligeholdsaktiviteter kan planlægges 3. Metoden giver motiverede og engagerede medarbejdere 4. Vedligeholdet gøres kun når det er nødvendigt 5. Omkostningseffektivt på kritisk og dyrt udstyr 6. Aktiviteter er baseret på faktuelle data, ikke formodninger Ulemper 1. Udført forkert, kan metoden medføre havari og unødvendigt vedligehold 2. Kræver ekstra kompetence / afhængighed af leverandør 3. Investering og vedligehold af måleudstyr Den anden gruppe af forebyggende vedligehold er forudbestemt vedligehold, denne type er baseret på et interval enten, time eller tidsbestemt ud fra materiellets forventede levetid, denne type vedligehold er bestem egnet til opgaver så som, smøring og spuling, da dette er opgaver som der er nemme at skemalægge. Denne type er en af de mest brugte vedligeholdsformer, men som oftest ikke den optimale, da der er tale om at man som vedligeholder, skal forudse hvornår et komponent fejler.

14 Fordele og ulemper ved forudbestemt vedligehold Fordele 1. Organisatorisk let at planlægge/administrere 2. Effektiv når levetid og svigt er kendt 3. Reservedelsforbrug og indkøb kan planlægges 4. Driftspersonel er ofte positive, fordi de ved hvornår vedligeholdet skal udføres Ulemper 1. Erfaringer viser at metoden er uegnet for mange typer fejl 2. For korte intervaller medfører stort ressourceforbrug 3. For lange intervaller kan medføre uplanlagte havarier 4. Vedligehold af udstyr, fører ofte til fejl på udstyret = Initialfejl - If it aint broke, dont fix it 2.4 Valg af vedligeholdsstrategi 4 Den primære vedligeholdsteori bliver afhjælpende vedligehold da dette passer bedst på Pumpestationerne, da de fejl der oftest opstår, sker grundet forbrugernes fejl brug af toiletter og afløb. I dette projekt bliver det arbejdet med en modulering af afhjælpende vedligehold, der går ud på at VCS ved konstatering af fejl på en pumpestation, handler ud fra et fast lagt mønster, alt efter hvilken fejl type der er tale om og derefter planlægger deres vedligehold. Pumpestationerne har også komponenter, der kræver planlagt vedligehold og disse bliver udvalgt efter princippet om intervalbaseret vedligehold. En anden teori der anvendes i projektet er RCA (Root Cause Analysis), da en stor del af det gentagne vedligehold skyldes at man kun udbedre fejl i stedet for at finde den egentlige årsag, teorien bag dette bliver forklaret senere i rapporten 4

15 5 Der er lavet undersøgelser i Holland ved 2 forskellige forsyninger om hvor stor fejl hyppigheden er ved henholdsvis planlagt og havari baseret vedligehold, de viste at der på de pumpestationer hvor der blev foretaget planlagt vedligehold var ca. 60% færre fejl, men at det krævede en markant større vedligeholdsstyrke, desuden havde forsyning der brugte forebyggende vedligehold en i gennemsnit 13 fejl pr. pumpestation, hvilket er markant højere end VCS som ligger på 2,54 6 i gennemsnit årligt for perioden 14-16, hvilket også er under hvad forsyningen i Amsterdam, der kørte forebyggende vedligehold, kom ned på. Da VCS har redundans på næsten alle pumpestationer, er der ingen umiddelbare konsekvenser ved at køre afhjælpende vedligehold da der kan svares nej til de 4 spørgsmå1l stillet under afhjælpende vedligehold tidligere i rapporten. Hvis en hel pumpestation, skulle fejle er den yderste konsekvens for VCS, overløb og/eller utilfredse kunder, men da der er redundans og mulighed for at omdirigere spildevandet, anses dette som en yderst sjælden situation. En anden årsag der gør at det er afhjælpende vedligehold der vælges som teori er at, forebyggende vedligehold ikke, kan afhjælpe de fejl der opstår pga. forbrugerne, men vedhjælp af RCA vil antallet af opgaver kunne nedbringes hvis det bliver brugt korrekt. 5 Korving, H., Clemens, F. H. R. and Noortwijk, J. M. v. (2006). Statistical Modeling of the Serviceability of Sewage Pumps. Journal of Hydraulic Research, ASCE, October Bilag 1

16 3. Metode I dette afsnit bliver de metoder der er anvendt til at udfærdige projektet beskrevet. I projektet er der både brugt kvalitativ og kvantitativ dataindsamlings metoder, den kvalitative dataindsamling har foregået, ved en række uformelle interviews og samtaler, med pumpeteamet, Teamledere og faglige koordinatorer, hvilket har givet empiri om hvorledes, pumpestationerne fungere og hvilke fejltyper der opstår, og hvordan de udfører deres arbejde. Den kvantitative dataindsamling, har foregået ved at trække data ud af VCS vedligeholdelses system og deres SCADA system, denne data har været til brugt til at lave statistikker, samt til at skabe overblik over fejltyperne på de enkelte stationer, denne data har også lagt grundlaget for hvordan prioriteringen, af det fremtidige vedligehold planlægges. Der er anvendt kvantitativ dataindsamling, fra VCS faktureringssystem, for at skabe et overblik over hvor ofte pumpeteamet, har gjort brug af ekstern arbejdskraft i forbindelse med deres daglige opgaver. Ligeledes er der anvendt kvantitativ dataindsamling, i forbindelse med kompetence undersøgelsen i form af et spørgeskema, udformet på baggrund af pumpeteori, og input fra Teamlederne. Til sidst er der brugt kvantitativ dataindsamling fra AS-Fyns hjemmeside, til at kontrollere de enkelte pumpestationers elforbrug.

17 4. Beskrivelse af Pumpestationer Hos VCS har man flere forskellige typer Pumpestationer til spildevand, fælles for dem alle er dog at de består af en eller flere pumper, der suger fra en brønd og presser spildevandet hen til, nærmeste rensningsanlæg eller pumpestation. Pumpestationerne varierer meget i størrelse, hvilket også gør at de ikke er sammenlignelige, der er også tale om mange forskellige fabrikater og typer af pumper i pumpestationerne, nogle pumpestationere er flere 100 kvm med mange store pumper, hvor andre kan være omkring 20 kvm med en eller 2 små pumper. Største delen af pumpestationerne har overvågning, her er der igen tale om forskellige typer overvågning fra PLCér til PS4 de levere dog alle data til det samme SCADA system SYS2000, hvori man har en oversigt over drift parametre, vandstand i sump, fejl og lign. Mange af Pumpestationerne kan også fjernstyres fra SCADA systemet, således at man i tilfælde af fejl, kan resette via fjernadgang og prøve at starte pumpen igen, inden man sender en vogn ud til pumpestation. Styringen på Pumpestationerne er lavet af VCS selv, i deres EL&SRO afdeling, så VCS står selv for forbedringer og udbedringer af fejl i denne. Mange af pumpestationerne har frekvensomformer, da de på den måde opnår en mere økonomisk drift, da strømforbruget falder i 3. potens af omløbstallet Når der laves pumpestationer prøver man så vidt muligt at få dem lavet med positivt tilløb således at der altid er vand til pumpen, da luft i pumpen og trykledningen kan medføre pumpeudfald, de pumpestationer der ikke har positivt tilløb er forsynet med en ansugnings pumpe, der suger vandet fra sumpen op og fylder pumpehuset, disse pumpestationer er ekstra udsatte, da den mindste utæthed gør at de suger luft ind og derved ikke kan starte op.

18 De pumpestationer der ikke har overvågning, har en lille lampe monteret på el-skabet, som ved fejl skulle begynde at lyse, dette håber man at en forbi passerende er opmærksom på også ringer ind og fortæller til VCS. I landzonerne har de enkelte husstande LPS pumper også kaldet hustandspumper, disse pumper er en lille grindepumpe der vedhjælp af små skær, klarer spildevandet og pumper det væk ved et tryk på ca. 6 bar. Fejlmeldingen på disse pumper sidder inde i husstanden og består af en visuel advarsel i form af en lampe der blinker og nogle steder også en alarmtone. 4.1 Beskrivelse af Pumpeteam Pumpeteamet, hos VCS er delt op i 2 afdelinger, en i Odense og en i Otterup, afdelingen i Odense tager sig af alle pumpestationer, og LPS pumper i Odense og omegn, hvor afdelingen i Otterup tager sig af dem der ligger på Nordfyn. Begge vedligeholds teams består af 4 ansatte operatører, som bliver ledet af 2 teamledere, og de har 2 faglige koordinatorer til rådighed, de kan sparre med. Grundet tidligere sygdom er Organisationen 7 lidt rodet, hvilket også er årsag til at Team lederne, ikke er helt klar over hvilke kompetencer deres teams besidder. 7 Figur 2

19 Figur 2 Organisation Pumpeteams

20 5. Fejltyper på Pumpestationer For at kunne kategorisere hvilke stationer der har behov for RCA er det nødvendigt at finde fejl typerne for de forskellige PS, disse kan groft deles op i 3 kategorier. 5.1 Tilstopningsfejl Fejl hvor pumpen er kørt fast eller bruger mere strøm end normalt pga. fremmedlegemer, disse fejl kan opstå når forbrugerne skyller alt andet end urin, afføring og papir ud i toilettet, hyppigheden af disse stiger i takt med at pumpen bliver slidt, da en slidt pumpe ofte får skarpe kanter hvor klude så har nemmere ved at hægte sig fast. 5.2 Styringsfejl Fejl der opstår pga. den styring de enkelte Pumpestationer har, hos VCS laver El&Sro afdelingen selv styringerne der regulere pumpernes drift, styrings fejl kan eks. være at man ved en frekvens reguleret pumpe har fået sat minimums frekvensen for lavt så den slår fra pga. for lidt flow. Styringsfejl kan også opstå ved at operatørerne stiller på de forskellige reguleringsparametre uden helt at have forstået sammenhængen. 5.3 Pumpefejl Fejl der opstår i pumpen når denne er slidt eller gået i stykker på anden vis, dette kan være ting som utæt akseltætning, slidt pumpehjul, utæthed i pumpen etc. Disse opdages som regel ved en alarm eller øget køretid fra pumpen. 5.6 Hvilke fejl kan forebygges Når Pumpestationerne skal prioriteres kigges der på 2 af de overnævnte fejl typer, Pumpefejl og tilstopningsfejl. Grunden til at der ikke kigges på styringsfejl er at Pumpeteamet ikke har

21 kompetencer til at rette disse, samt at øget vedligehold ikke vil afhjælpe denne type problemer derfor må Pumpeteamet rette henvendelse til El&Sro afdelingen for at få udbedret disse.

22 6. Teori RCA- Root Cause Analysis (Grundårsagsanalyse) RCA bruges til at finde grundårsagen til et opstået problem, et typisk eksempel hos VCS kan være en pumpe som er stoppet pga. af en klud. Grundårsagsanalysen kunne se ud som følgende. Hvorfor stoppede pumpen? Det gjorde dem fordi der kom en klud i klemme Hvorfor kom der en klud i klemme? 1. fordi oplandet til pumpestationen, bruger deres toiletter som affaldsspand 2. fordi pumpen er slidt 3. fordi pumpen ikke er justeret ordentligt 4. fordi pumpen er dimensioneret forkert i forhold til den spildevandsmængde den skal håndtere for at vælge den rigtige grundårsag skal dokumentationen for pumpestationen være up to date når der skal analyseres. Hvis den er det, kan man se hvornår der sidst er udført service, altså er pumpen slidt? Nej det er den ikke Man kan også se hvad pumpen er dimensioneret ud fra og sammenligne det med det aktuelle flow fra SCADA systemet, altså er pumpen dimensioneret korrekt? Ja den er dimensioneret korrekt Når man fjerner kluden, og alligevel har skilt pumpen ad, kan man kontrollere om pumpen er justeret ordentligt? Ja pumpen er dimensioneret korrekt 8 Svend Åge West- Vedligehold 2 udgave.

23 Hvis man så kan afkræfte 3 af de 4 årsager, har man fundet sin grundårsag. I dette tilfælde var det fordi at oplandet bruger toilettet forkert, hvilket er den sværeste type af problemer, at løse, da det kræver at forbrugerne ændre sig, men hos VCS vil man i sådan en situation dele brochure og klistermærker ud, til hustandende der er i oplandet til PS om hvad de må putte i deres toiletter. Normalt vil en Grundårsagsanalyse foregå i følgende 6 trin Trin 1: Definer problemet Hvad er problemet, hvad gør vi ved problemet, hvad vil vi opnå ved at løse problemet Trin 2: Analyser og find årsagen Hvilke mulige årsager er der, Hvad er den/de mest sandsynlige årsager Trin 3: Udarbejd løsningsforslag Hvad kunne vi gøre?, Hvad har vi tænkt os at gøre Trin 4: Planlæg og udfør Hvordan har vi tænkt os at gøre det? Trin 5: Mål og følg op Hvad har vi opnået ved denne løsning Trin 6: Vurder og standardiser Har vi nået målet vi satte i trin 1? Hvordan bliver vi ved med at fast holde forbedringen? Hvad har vi lært? Hvem skal kende resultatet? Hos VCS anbefales det at man laver en nedkortet udgave hvor man kun gør brug af de første 5 trin, men dog stadig følger op på om målet er nået. Grunden til at det anbefales at se bort fra standardiseringen er at, der er tale om mange forskellige pumpefabrikater, hvilket vil komplicere opgaven for pumpeteamet, da deres faglige

24 kompetencer på dette område, ikke er fyldest gørende, derfor arbejdes der med en RCA light version, hvor der i stedet for at man skal udarbejde RCA rapporter, laver grundårsagsanalysen, enten i hovedet som enkeltmand, eller ved større udfordringer på tavlen i grupperummet, i form af brainstorming. 6.2 Brainstorming Når sidst nævnte metode anvendes kan det gøres på følgende måde 9 1. Beskriv problemet, og sørg for at alle forstår det (dette er vigtigt da misforståelser kan føre til forkerte årsager) 2. Vælg 1 til at være penne føre på tavlen 3. Skriv problemet som overskrift 4. Start med at spørge teamet som helhed om løsninger, spørg derefter hver enkelt om hvad de mener årsagen kan være 5. sørg for ikke at kritisere eller kommentere på de løsninger teamet kommer med 6. Gør arbejdet grundigt men også hurtigt 7. del forslagene op i numre 8. få hvert team medlem til at give forslagene en karakter fra 1-10 (hvoraf 10 er det bedste) 9. skriv de samlede karakterer op 10. tag de 3-5 årsager med højest karakter og gennemfør en struktureret diskussion, hvor alle kan komme til udtryk med hvorfor og hvorledes de mener at nr. x kan være løsningen 11. Foresæt diskussionen indtil alle er enige om hvilken løsning i prøver. Denne proces vil for en pumpestation ca. tage imellem minutter, hvilket ikke er særlig langtid i forhold til hvis man prøver at løse problemet uden at have tænkt over det først gange hvorfor Hvis man vælger at løse opgaven som enkeltmand kan man bruge en metode der hedder 5 gange hvorfor 10 denne kan laves i hovedet, men man kan også lave et Excel ark, således man kan sparre med andre hvis man ikke er overbevist om sin løsning Den er meget simpel og kan deles op i 3 trin 9 Svend Åge West- Vedligehold 2. udgave 10 Svend Åge West- Vedligehold 2. udgave

25 1. Find mulige årsager 2. Spørg 5 gange hvorfor til hver af årsagerne 3. Vælg mulige grundårsag/er mellem efter de fundne svar efter 5 gange hvorfor Det er ikke altid muligt at spørge hvorfor 5 gange i praksis men det har vist sig at der yderst sjældent skal mere end 5 til. Det vurderes at de ansatte hos VCS med fordel kan anvende de overstående metoder, og de er under projektforløbet blevet introduceret for disse.

26 7. Kompetence afklaring Vedligeholdsteamet består af 2 afdelinger, en i Odense og en i Otterup, begge bestående af 4 ansatte, fælles for de ansatte i Odense er at de ikke har nogen håndværks uddannelse bag sig, dog har 2 af de ansatte uddannet sig til Procesoperatører i sammenarbejde med VCS, i Otterup er størstedelen håndværks uddannet, og har derfor et stærkt fagligt fundament. Flere Interviews med både pumpeteams, teamledere og faglige koordinatorer, har vist at det er stor forskel på hvilke kompetencer de forskellige mener at pumpe teamene besidder. Pumpeteamet styrer selv, hvornår de mener de har brug for eksterne håndværkere til at løse en opgave, ved hjælp af kompetence afklaringen, skulle det også være muligt at fastsætte nogle retningslinjer for hvilke opgaver der ikke skal løses In house Ligeledes kan kompetence afklaringen, være med til at få lavet en plan for sidemands oplæring, samt at den kan bruges til fremtidige 1-1 samtaler for at se om, de ansatte udvikler sig. 7.1 Udførsel Selve Kompetence afklaringen foregik ved at man satte sig ned på 2 mandshånd og så udfyldte man nedstående spørgeskema 11 sammen med ansatte, således de kunne stille spørgsmål hvis de var i tvivl om nogle af spørgsmålene, på denne måde sikres det at resultatet bliver mere ærligt da de ikke ved hvad deres kollegaer har svaret. 7.2 Resultat Kompetence afklaringen, viste at generelt er kompetencerne meget lige fordelt i VCS, på den faglige side har de flest styrker i Otterup, og lige omvendt forholder det sig, med IT færdigheder i henholdt til at bruge VCS CMMS system Figur 3 12 Bilag 8

27 Kompetence afklaringen viste også at der var ansatte, som mangler at blive bekræftet i at det arbejde de udfører er korrekt, da mange af tingene er selvlærte eller lærte ved sidemands oplæring, ville Pumpeteamet i Odense, kunne have stort gavn af at få af vide at de yder et godt stykke arbejde. Ydermere foreslås det at man gør brug af at parre de ansatte således at hvis en ansat har sat kryds i slet ikke - mindre god at vedkommende så kan komme på sidemands oplæring ved en som er god - meget god. Alternativt hvis der er tale om et område som feks. Rensegris hvor der er mange der har svagheder, kan VCS afholde en til to undervisnings dage, hvor de så får gennemgået principperne og kommer til at føle sig trygge ved at betjene udstyret. Medhensyn til ekstern arbejdskraft vurderes det, at pumpeteamet i Odense afdelingen, har gjort meget brug af dette 13, grundet tvivlen på egne evner, undersøgelsen har vist at der er nogle ting, som feks. At skifte et fjederpåvirket pumpehjul er noget man har brugt til Flygt til, da man finder det svært at, få indstillet korrekt. Her foreslås det igen, at man enten sender pumpeteamet på kursus, eller holder en in house undervisnings dag, hvor man evt. kunne involvere flygt til at lave en grundig instruktion, eller trække på de medarbejdere man har ansat på Nordfyn. 13 Bilag 3

28 Figur 3 Det anvendte kompetence system

29 8. Udvikling af medarbejdere Kompetence afklaringen viste, at begge pumpeteams, har de fornødne færdigheder, til at kunne udføre den daglige drift, dog at de manglede bekræftelse for at det arbejde de udfører er tilfredsstillende. For at medarbejderne hos VCS skal få mere tid til deres arbejde, har man i projektet her valgt at tage en tilgang hvor de ansatte skal lære at Work smarter, not harder denne har man forsøgt at gøre med forskellige metoder så som interviews, samtaler, cases på pumpestationer og afsluttet det med et foredrag om RCA, hele ideen er at de ansatte skulle begynde at tænke mere på store billede, end på løsningen af det akutte problem. Ligeledes blev der brugt tid på at få ensrettet den måde som medarbejderne, registrerer de opgaver de har udført på pumpestationerne, i deres vedligeholdssystem, således at det i fremtiden er nemmer, at kategorisere hvilken type fejl, der har været tale om på de enkelte pumpestationer. Før denne ensretning, kunne en tilstopningsfejl, være registeret med op til 6 forskellige termer 14, hvilket gjorde analysen meget besværlig, i forhold til at finde grundårsagen, til at pumpestationen ikke fungerede. Der har endvidere været tale om i pumpeteamet, at man skal have indført et kodesystem, da man på den måde har nemmere, ved at præcisere nøjagtigt hvilken fejl type der er tale om, der er dog bekymring om hvorledes et sådant system, skal udformes, da de har haft lignede før i tiden, som var uoverskueligt, pga. det var alt for mange koder. Derfor er de nu gået i gang med selv at tænke over hvordan de gerne vil have systemet udformet, så de kan bruge det når, de skal have implementeret et nyt vedligeholdssystem sidst på året. 8.1 Case station M.P. Allerupsvej 14 Bilag 6

30 PS MP allerupsvej havde i 2016 en mtbf på 33 dage, denne faldt til en mtbf på 7,3 dage i løbet af de første 3 mdr. i Fejlene bestod hovedsageligt af tilstopningsfejl, og disse jobs blev udført ca. hver uge, efter en samtale med pumpeteamet omkring RCA, blev der sat tid af til at finde ud af hvorfor pumpen stoppede til, der var forskellige teorier, bla. At det kunne være den øgede mængde spildevand fra Facebooks, datacenter der var årsagen, det viste sig dog at der var oprettet en særskilt PS til at tage sig af dette. Da man kiggede bort fra tilstopningsalarmerne, kunne man set at pumperne, faldt ud på maks. Køretid hvilket indikerer at pumpen ikke flytter en tilfredsstillende mængde vand. Denne alarm opstår som oftest når en pumpe er slidt. Det blev derfor besluttet at ved næste tilstopning skulle pumpen, gennem gås for slitage, når den alligevel var skilt af. Ved gennemgang af pumpen viste det sig at slidpladerne var slidt helt tynde, hvilket forsagede et øget mellemrum mellem pumpehjul og slidplade, som var årsag til at der kunne sætte sig klude fast. Efter slidpladerne, blev skiftet og justeret ind, har der ikke været et udkald på PS i 2,5 mdr. Pumpeteamet erfarede at det tog omkring en halv time ekstra, at kontrollere pumpens tilstand og udbedre grundårsagen til tilstopninger, end bare at symptom behandle og fjerne kludene. Havde man brugt RCA til at gennemgå PS allerede efter anden tilstopning, kunne man have frigivet ca. 36 timers arbejde til andre opgaver. Hos pumpeteamet, der er forholdsvis tidspresset, giver det derfor rigtig god mening, at man bruger lidt ekstra tid i starten, på at lokalisere hvad der er det reelle problem, da det kan spare rigtig meget tid på den lange bane. 8.2 Case station Gammelsø 20 PS Gammelsø 20 har en alder på 6 år, den kørte optimalt, i ca. 1,5 år, herefter har den haft en tilstopning ca. hver uge, der er her tale om en station der er blevet brugt rigtig mange timer på, efter interviews med pumpe teamet, har de ikke kunne kommet op med nogen mulig årsag til at

31 pumpen stopper til, andet end at det er pga. af at forbrugerne i oplandet til pumpestationen, bruger deres toiletter forkert, da pumperne ikke er slidte. Efter at have besøgt pumpestationen, sammen med Preben findes det hvad der ligner, 4 indspændingskruer, der bruges til at mindske mellemrummet mellem pumpehjul og slidplade, disse sidder dog på modsatte side, af hvor de normalt er placeret på de andre pumpetyper, som man har hos VCS. Da der ikke forefindes snittegninger af pumpen hos VCS, kontaktes leverandøren, disse tegninger bekræfter at pumpen kan indspændes. Efter Justeringen, har der ikke været flere tilstopninger på Gammelsø 20. Det Pumpefolkene og de faglige koordinatorer fik ud denne case, var vigtigheden i at have, dokumentationen på de enkelte typer pumper, samt at kigge i denne dokumentation og aktivt opsøge den, når problemer opstår, som ikke har en umiddelbar løsning. Man kan sige at de havde prøvet at udføre RCA på denne station, men havde valgt en forkert grundårsag, dette skete fordi at, dokumentationen på pumpestationen ikke var tilgængelig, og man derfor blev nødt til at gætte, på baggrund af tidligere erfaringer. Ligeledes viste denne case, hvor svært det er at standardisere løsningerne hos VCS, da de har så mange forskellige pumpefabrikater. 8.3 RCA foredrag I forbindelse med et team møde i maj 2017, blev der holdt et foredrag om RCA, både for at samle op, på hvad pumpeteamet havde fået ud af praktikken, men også for at bygge videre på den tilgang som de løser opgaverne med. Største delen af pumpeteamet, var tilfredse og følte at, ved at bruge simple værktøjer, som at tænke hvorfor sidder der en klud i denne pumpestation, i stedet for bare at fjerne kluden, gav

32 deres arbejde mere værdi, da de nu kunne se at det rent faktisk gjorde en forskel, i forhold til før hvor de ukritisk udførte det arbejde alarmlisten forlangte af dem. Der var også nogle som havde misforstået intentionerne omkring RCA, som frygtede at meningen var at standardisere alle opgaver, således at det blev overflødigt at have faglærte ansat. Dette havde vi en længere debat om, hvor det blev præciseret at det kun drejede sig om de pumpestationer, som teamet vurdere bare ikke fungere. Under foredraget, kom der input fra flere af pumpefolkene, der kunne relatere til stationer, hvor man i stedet for at sidde sig ned og analysere på hvad fejlen kunne være, havde brugt mange timer og penge på at prøve at lave forskellige løsninger, uden rent faktisk at løse problemet. Det vurderes grundet den feedback der var under oplægget at størstedelen af pumpeteamet har taget RCA med sig, og bruger det som et aktivt værktøj i deres hverdag, hvilket på sigt kommer til at gøre deres arbejde nemmere, da de kommer til at have tid til at lave de vedligeholdsopgaver der er planlagt, ved siden af det akut opståede vedligehold. 8.4 Del konklusion Den største udfordring i Projektet var at få medarbejderne i Pumpeteamet, til at tænke anderledes, i forhold til hvorledes de udfører deres arbejde. De så hurtigt formålet med, hvorfor det var vigtigt at registrere fejltyper en i vedligeholdssystemet, således at det data, de putter ind havde værdi fremad sigtet, ligesom at det stille og roligt blev bedre til at lave små RCA analyser, når de stod on site på pumpestationerne. Generelt set har det været med til at de nu er i stand til at kunne udføre et mere effektivt vedligehold.

33 9. Prioritering af hvilke Pumpestationer der skal laves forebyggende vedligehold på I dette afsnit af rapporten redegøres der for den nuværende prioritering af pumpe stationer, samt hvorledes den fremtidige prioritering af pumpestationer kan laves. 9.1 Nuværende Prioritering Alle pumpestationer hos VCS er prioriteret på samme måde, det vil sige at alle 196 pumpestationer, har et planlagt job i vedligeholdssystemet 1 gang årligt, som hedder pumpe eftersyn, hvor alle komponenter på selve stationen, skal tjekkes og kontrolleres for fejl, men da der er tale om 176 stationer, har Pumpeteamet, ikke mulighed for at nå alle disse jobs pga. af alle de akutte opgaver. Der foreligger ligeledes planlagte jobs på alle pumpestationer, om hvornår sumpen skal spules, disse er med varierende interval fra 3 uger op til 3 mdr. Disse spule jobs er nødvendige at fastholde, da der ellers opbygges et flydelag i sumpen bestående af fedt, dette lag kan blive så tykt at, det kan rive niveau transmitterne over, når niveauet i sumpen ændres. 9.2 Fremtidig prioritering Der foreligger åbne jobs på pumpestationer der skulle have lavet eftersyn for 4 år tilbage i vedligeholds systemet 15, ved at kontrollere hver enkelt pumpestations fejl historik, har det vist sig at der ikke er behov for et årligt eftersyn på alle stationer, men at eftersynene i stedet bør prioriteres efter stationernes MTBF (fejlhyppighed) tit sker udviklingen af fejl fra det ene øjeblik til det næste. Pga. af dette vil et årligt eftersyn ikke løse problemet, medmindre pumpeteamet, ukritisk skifter sliddele ved alle eftersyn, hvilket vil medføre en øget og unødvendig udgift til reservedele. 15 Bilag 1

34 En undersøgelse har vist at det er ca. 20% af pumpestationerne der står for 80% af det akutte vedligehold, under udarbejdelsen af denne rapport, har det været nogle af disse stationer, man har brugt som case forsøg, hvor Pumpeteamet har lavet RCA. Selve prioriteringen består i at kigge på de enkelte pumpestationers MTBF på kvartals basis i dage, man vil opleve i vinterhalvåret en lille stigning i fejl, grundet den øgende vandmængde pga. nedbør, men ikke noget der har betydning for prioriteringen. Prioriteringen består af en overvågningsliste og en vedligeholdsliste 9.3 Overvågningsliste På overvågningslisten 16 er alle pumpe stationer der har en MTBF imellem 45 og 30 dage, da disse stationer der dem der har størst risiko for at udvikle sig til potentielle tidsrøvere i form af akut afhjælpende vedligehold, ligeledes er det disse stationer, der foretages pumpe eftersyn på såfremt pumpe teamet, får lavet alt eftersyn på vedligeholdslisten, på denne måde kan VCS komme på forkant med deres vedligehold og der bliver mere tid til at få udført spule jobs og lign. 9.4 Vedligeholdsliste På vedligeholdslisten 17 er alle de pumpestationer, der har imellem 30 og 0 dages MTBF, bilag 4 viser at disse pumpestationer for største delen af det akutte vedligehold, det akutte vedligehold udgør 70,2% af alle de jobs som pumpeteamet hos VCS udfører, så ved at nedbringe dette, bliver der frigivet tid til andre opgaver, når en pumpestation begynder at fejle sker det tit over få uger til måneder, hvorved fejlhyppigheden, bliver større og større, her er det at den enkelte medarbejder, skal være vågen og tænke en ekstra gang om der er ved at danne sige et mønster. I takt med at pumpeteamet har fået en bedre forståelse for RCA, efter de øvelser og samtaler der er blevet lavet, vil de også have nemmere ved at udføre disse eftersyn, og finde den korrekte årsag 16 Bilag 2 17 Bilag 2

35 til at fejlhyppigheden er steget, således at der ikke udføres symptombehandling i flere uger, hvilket i sidste ende kun er en udgift til VCS. 9.5 Fejlkilder vedr. prioritering Når der skal prioriteres efter MTBF er der nogle alarmer, der kan være årsag til at en pumpestation bliver udvalgt til eftersyn ved en fejl, her er det op til den enkelte medarbejder at foretage en konkret vurdering. 9.6 Styringsfejl Under praktikforløbet, blev det oplevet flere gange at pumpestationer fejlede i styringen af programmeringsfejl, på enkelte pumpestationer, kunne styringen falde ud flere gange ugentligt, for så at virke igen ugen efter. Denne type fejl, skal ikke med i MTBF, men i stedet indberettes til EL&SRO afdelingen, således de kan få udbedret disse, da pumpeteamet ikke har kompetencer til dette. 9.7 Tilstopningsfejl I 2016 stod tilstopningsfejl for 26.6% af det samlede vedligehold hos VCS En slidt pumpe har større risiko for tilstopning pga. af skarpe kanter og øget spillerum i pumpen, men det kan ikke bruges som en indikator, da mængden af klude også har en betydning, derfor er det vigtigt at den enkelte medarbejder vurdere om der er tale om et opland, der skal have en oplysningskampagne om hvorledes man bruger toilettet, eller om der er tale om en pumpestation der er udsat for få klude, men fanger største delen, således at den skal med på vedligeholdslisten.

36 9.9 Data grundlag til at lave Prioriteringen efter De data der bruges til at lave prioriteringen efter, findes i VCS vedligeholdssystem INFOR, hvor man har adgang til alt den historisk data der er blevet registeret siden, pumpestationen, er blevet bygget, det er vigtigt at man her, kigger på hele pumpestationen og ikke enkelt komponenter som også er en mulighed, da dette kan være med til at vise et forkert billede feks. Hvis man søger efter en bestemt pumpestation, kan man risikere at man kun får en af komponenterne og derved kun ser fejlhistorikken for den ene komponent, men hvis man i stedet vælger den post, der Pumpestation XX får man fejlhistorikken fra alle pumpestationens komponenter og så kan man derefter dykke ned og se hvilken del af pumpestationen, det er som fejler. Den største mangel i vedligeholdssystemet er at der ikke ligger dokumentation, for hvilke pumper, der sidder på de enkelte stationer, andet end fabrikantens navn, VCS oplyser dog at det er planen at det skal ligges ind, når de skifter fra INFOR til ENVII-Drift i slutningen af året. Såfremt dette sker, vil det også være muligt for medarbejderne at hvordan pumperne er bygget op, og de vil få nemmere ved at bestille de korrekte reservedele, da de har adgang til komponenternes serie nr. Et andet sted der gemmer på værdifuld data, er deres SCADA anlæg, her kan de gå ind og se hvor mange timer, de enkelte pumper har kørt, samt hvor mange starter de har haft, elforbrug og flow på de stationer, der har installeret flow måler. Denne information bruger pumpeteamet hver morgen, til at vurdere om der er pumpestationer, der ikke har været alarm på, der ikke fungere ordentligt. Ulempen ved denne måde at kontrollere pumpernes tilstand, er at man oftest ikke fanger når en pumpestation begynder at blive slidt, da man kun kigger 2 døgn tilbage, så man opdager ikke hvis en pumpestation begynder at bruge mere og mere tid på at flytte den samme mængde vand. Derfor har dette system mere værdi, hvis man sammenligner køretiden over en længere periode, da det derved bliver nemmere at se om der har været en øgning i køre tiden, når dataene skal bruges i en RCA analyse.

37 10. Implementering af overvågning på de u overvågede pumpe stationer Dette afsnit af rapporten, omhandler hvorledes der er blevet etableret overvågning på de pumpestationer der ikke havde overvågning ved projektets start Overvågning og fejlmelding før projektet Hos VCS er der 10 pumpestationer, der ikke har fået monteret overvågning, det drejer sig om mindre stationer som består af 2-6 mindre pumper, der er aftagere af spildevand for op til 15 husstande,, disse stationer er udstyret med en lampe, som skal lyse ved fejl, hvor man så håber på en forbruger reagere og ringer ind til VCS, problemet med denne type overvågning er at lampen kun lyser såfremt at stationen ikke, kører, så fejl på niveau transmittere, enkelte pumper og deslige bliver ikke opdaget. Under praktikforløbet, fandt man en pumpestation, der havde kørt hvad der svarer til 7,5 års drift på 2 måneder, dette skyldtes en defekt niveau transmitter, men havde ikke medført en fejlmelding, fejlen blev opdaget ved et tilfælde, da en af arbejdsopgaverne i forbindelse med praktikken, var at kontrollere det aktuelle strømforbrug på pumpestationerne, og sammenholde det med, det fakturerede strømforbrug fra AS-Fyn 18. Grunden til at der ikke er monteret overvågning via SCADA systemet på disse stationer, er at omkostningerne til at etablere overvågning, ligger i samme prisleje som en pumpe, men for at kunne udføre det vedligehold, der skaber, mest værdi er det nødvendigt med overvågning på stationerne, således at fejl som den der blev opdaget ved et tilfælde, kan forebygges i fremtiden, da det ellers går kraftigt ud over den forventede levetid på pumpestationerne. 18 Bilag 7

38 10.2 Overvågning og fejlmelding efter projektet Man begyndte at undersøge mulighederne for at implementere en simpel og billig overvågning, der skulle monitorere stationernes strømforbrug således at man kunne sammenholde det med historisk forbrug og derved få en idé om pumpens tilstand. Men selv med simpel programmering og ville omkostningerne blive for store, da der skulle indkøbes en PLC eller lign. Samt et mobilt data abonnement, med forbindelses garanti, så den traditionelle løsning kunne ikke bruges på disse stationer Løsning VCS skiftede EL leverandør i 2016, og fik derved AS-Fyn som el leverandør, i forbindelse med projektet fandt man ud af at, der inde på AS-Fyns hjemmeside, kunne oprettes rapportering af strømforbruget, og da hver enkelt pumpestation har sin egen el måler, kunne der derfor oprettes en gratis rapportering, for hver station Opbygning af rapportering Der var flere muligheder for at sammensætte på hvilken, måde man ville have rapporteringen, og derfor blev der besluttet at lave en test fase, så man kunne se om denne type overvågning ville være til gavn. Man valgte at opbygge rapporteringen således, at VCS fik tilsendt en sms når en pumpestation overskred sit forventede strømforbrug med 100% inden for en uge, sammenlignet med det gennemsnitlige strømforbrug pumpestationerne har haft siden de blev opført. Efter en kort testperiode, stod det klart at, en uge var for kort et interval at måle på, da strømforbruget på kort tid kan variere meget, hvis der opstår regn og lign. Derfor blev det besluttet at hæve intervallet således at rapporteringen fandt sted på måneds basis Resultat af overvågningen (del konklusion) Overvågningen har på nuværende tidspunkt kørt i 3 mdr. med tilfredsstillende resultat, VCS har fået månedlige rapporteringen på pumpestationerne når, de overtrådte den fast satte grænse på 19 Bilag 9

39 100% og har derved været i stand, til at kontrollere pumpernes tilstand, når en station viste et markant øget strømforbrug.

40 11. Kildekritik I dette afsnit af rapporten, vil man forholde sig kritisk til de kilder der har været anvendt, til at udføre projektet. Største delen af informationerne omkring pumpestationernes tilstand, og fejl typer, samt fejl historik, stammer fra de ansatte hos VCS, enten i form af verbal kommunikation, eller skriftlige udtræk fra vedligeholdssystemet. Da man har valgt at spørge flere forskellige om de samme emner og har fået samme svar, vurderes det at dette kan anses som en troværdig kilde. Dog har man undtaget at tage, udtalelser og synspunkter, med i vurderingerne af de forskellige problemstillinger, hvis disse har båret præg af at være, medarbejderens egen overbevisning, som ikke kunne understøttes af noget sagligt. Da man har indhentet meget af informationen, verbalt har man hele tiden forholdt sig kritisk til de enkelte svar, samt man har forsøgt, så godt muligt ikke at stille ledende spørgsmål, man har valgt at lave største delen af interviewene uden spørge guider, for at opnå et mere naturligt flow i samtalerne, samt at danne en form for kammeratlig bånd med de ansatte, for på den måde at vinde deres tillid, og få mere ærlige informationer. Medhensyn til kompetence afklaringen, vurderes det at de ansatte til en hvis grad, har svaret ærligt, men det virkede også som om, der var en vis tilbageholdenhed, om hvorledes man ville sige at man var meget god hos flere af deltagerne, omvendt må det forventes, at der ikke er ret mange, der vil stå ved hvis der er noget, de ikke kan finde ud af. Det var kun emner vedrørende rensegrise, som alle i teamet i forvejen, vidste at der ikke rigtig var nogle der var gode til, som der blev stået ved. Derfor bliver skemaerne også taget med til 1-1 samtaler, mellem teamlederne og de ansatte, således at der kan følges op hvordan medarbejderne udvikler sig. Teorimaterialet der er anvendt til at lave dette projekt, stammer fra Svend Åge West, og DDV(Den Danske Vedligeholdsforening)

41 Sven Åge West, ses for at være en troværdig kilde, indenfor vedligehold, i kraft af at hans materiale, bruges i flere organisationer, samt at hans bøger anvendes som undervisningsmateriale på skolen. DDV anses at være en troværdig kilde, i og med at de henviser til Svend Åge West i det materiale, der er blevet brugt til at udfærdige projektet. AS-FYNS rapporteringsservice, anses ikke for at være 100% præcis, i kortere perioder, så som dage og timer, og derfor har man valgt at, rapporteringen skal køre på månedens basis, man anser den data som systemet sender ud månedligt, for at være troværdigt, da det er på baggrund af samme data, VCS bliver faktureret for deres elforbrug månedligt. Rapporten vedrørende forebyggende kontra Afhjælpende vedligehold Forsyningerne i Holland er publiceret af ASCE, hvilket vurderet til at være en troværdig kilde, dog kan det ikke siges med sikkerhed, at man kan videre føre resultatet af denne rapport til en dansk forsyning, da der er kæmpe forskel på hvorledes man håndtere spildevand, rundt omkring i verdenen. Derfor har rapporten heller være brugt til mere, end at vurdere om det ville være rentabelt for VCS at fokusere på forebyggende vedligehold

42 12. Konklusion Den fase der krævede mest arbejde i projektet, var at få lavet en holdningsændring blandt, de ansatte, dette lykkedes med et tilfredsstillende resultat i Odense afdelingen, hvor man så en tydelige ændring i medarbejdernes tilgang og problemløsning af opgaver, hvor der før til blev brugt vendinger som jeg burde nok, bliver du sagt jeg gjorde også xxx fordi xxx under hele forløbet, blev der lagt vægt på at det ikke var en kritik af deres nuværende arbejde, men en hjælp til at gøre dem endnu bedre og man må sige at de tog rigtig godt i mod det. På Nordfyn, tog de ligeledes imod opgaverne og spørgsmålene med oprejst pande, de har dog en mere tilbageholden begejstring for ændringer, da det virker som om, de frygter at man sætter tvivl ved deres faglige kunnen, der har ikke været tid nok, til at få dem helt med på vognen, men det forventes at, de ser på deres kollegaer i Odense og ser at det ikke er farligt at prøve noget nyt. Implementeringen af overvågning må siges at have været en succes, denne gratis overvågning, vedhjælp af AS-FYNS adviserings system, virker som den skal og giver de informationer, der skal bruges for at kontrollere om pumperne kører tilfredsstillende. Prioriteringen af Pumpestationer, er endnu ikke blevet indført i samme omfang som nævnt i denne rapport, men kører fortsat som vurderinger fra pumpeteamet, dog er deres vurderinger nu baseret på et mere solidt data grundlag. Grunden til at systemet ikke er blevet sat i gang, skyldes at praktikperioden, sluttede og man havde fokuseret mere på at få holdningsændringen gennemført, da den i sidste ende kommer til at skabe mest værdi for VCS, hvis man havde presset prioriterings matrixen, ned over pumpeteamet, uden de havde den fornødne viden, inden for området, vurderes det at den ikke vil have haft nogen værdi. Pumpeteamet vil derfor selv stå for at få implementeret prioritetslisten som er nævnt i denne rapport. Sammenfattet har projektet givet medarbejdende og deres teamledere en bredere forståelse for vedligehold, samt hvordan de skal prioritere opgaver i fremtiden, hvilket har medført de tilstræber sig at udføre det vedligehold der giver mest værdi for VCS, fremfor blindt at følge en alarm liste.