Danske Havne. Netværksmøde om maritim sikring Torsdag den 24. september 2015 hos Associated Danish Ports A/S

Transkript

1 Danske Havne Netværksmøde om maritim sikring Torsdag den 24. september 2015 hos Associated Danish Ports A/S

2 Program - formiddag Kl Kl Kl Kl Velkommen og praktisk information Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne Trafik- og Byggestyrelsen holder oplæg om erfaringer fra myndighedsudøvelse, styrelsens tilsynsstrategi og orientering om SafeSeaNet Lise Aaen Kobberholm, kontorchef i Trafik- og Byggestyrelsen Det gode partnerskab: Sårbarhedsvurdering havne, havnefacilitet og Rigspolitiet John Hegby, Nordjyllands Politi og Michael Langballe, Hirtshals Havn Netværksfrokost 2

3 Introduktion Formål At diskutere relevante emner inden for maritim sikring, herunder konkrete løsninger, regelforenklinger, vejledning m.m. Afrapportering fra arbejdsgruppen til evaluering af den danske implementering af reglerne om maritim sikring. Netværksmødet er en del af anbefalingerne for at etablere et dialogforum med Trafik- og Byggestyrelsens deltagelse. Deltagere er Trafik- og Byggestyrelsen og sikringsansvarlige i havne og terminaler samt virksomheder med egen havn. 3

4 Program - eftermiddag Kl Kl Kl Kl Kl Kl Lidt udenfor kontekst: Orientering om kajnummerering Nete Herskind, Danske Havne Sikringsledelse. Facilitetsopdeling og overblik over aktivitet i havneområde og bagland Jimmi Jørgensen, havnechef ADP A/S Kaffe og kage (Stræk ben og tal med sidemanden) Workshop om Trafikstyrelsens arbejdsgrupper: 1) Klageadgang og 2) Analyse af omkostninger og positive konsekvenser ved ISPS Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne Afrapportering og diskussion af temaer for kommende møder: Hvad er den ene ting, som primært bør ændres, for at din hverdag med ISPS bliver bedre? Uddannelse, kurser og opfølgningskurser for PSO og PFSO? Anmeldelse af hændelser og konsekvens? Kom med jeres forslag Afrunding og næste møde 4

5 5

6 Hvorfor præcis adresse? Kunder skal finde frem Virksomheder skal lave kørselsplanlægning Beredskab skal redde liv 6

7 Geodatastyrelsen vil dække de hvide pletter det vil vi også gerne Vejloven det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter navn på veje efter forhandling med den private vejejer. GPS er kan kun bruges, hvis der er navn og koordinater. Derfor behov for at få kortlagt havnene, der ofte er hvide pletter. 7

8 Danske Havne har 3 opgaver: Behovet sammenlægning af beredskaber, kørselsplanlægning, fremmede chauffører Alle havne? Store havne, små havne? Grundlag Kan vi bruge kajnummer? Er det entydigt? Er der en standard? Kan vi trække oplysningerne centralt? Opbygning og vedligehold - Hvad kan vi tilbyde? 8

9 Kajnummering Havnens kajer er forsynet med et kajnummer, som skibene anvises plads efter. Gælder det for alle? Hvad er et kajnummer? Er det entydigt? F.eks. Kaj 112 Esbjerg. Er der en standard? Hedder det f.eks. altid kaj og et tal med 2 eller 3 chifre? Der er nogle, der har bogstav på f.eks. Kaj 5N. Er kajnummeret markeret fysisk? Skiltning? 9

10 Hvor er kajnumre registreret? På havnekort I Havnelodsen På søkortet 10

11 Næste skridt Danske Havne samler info Ønsker og muligheder til Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen undersøger, hvad der kan trækkes fra eksisterende kilder Nye adresser 11

12 Workshop: Klageadgang Klagehistorik og mulighed i dag Brug for overblik over omfang og alvorlighed Brug for konkrete oplevelser fra sikringsansvarlige Eksempelvis: Godkendelsesproces og behandlingstid Tekniske råd (ud over krav i lov) Subjektiv/objektiv behandling (saglig begrundelse i behandling, fx med begrundelse i vejledning og ikke lovgivning) Tilsyn/kontrol Deadline den 16. oktober 2015 Meld en sær regel deadline den 1. november

13 Workshop: Konsekvens Smidige regler og sund fornuft Formål med lov: Hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, der beskytter den internationale søtransport mod forsætlige ulovlige handlinger, såsom terror, pirateri eller tilsvarende handlinger Brug for konkrete erfaringer fra sikringsansvarlige om drift og effektivitet Eksempelvis: Godstyper der udelukkende losses men ikke lastes (skærver, grus m.m.) Afgrænsningen af ISPS-området til udelukkende at være direkte maritime aktiviteter og ikke fokus på beboelse, lystsejlads, handelsmæssige- og industrielle aktiviteter Generelle cases der skaber en tydelig konsekvens for drift, for anlægsudgifter og skubber en udgift videre til kunde, bruger og i sidste ende forbruger (svækket konkurrencekraft) Synliggørelse af økonomiske investeringer, administration af sikringsregler, øgede havne- og skibsafgifter m.m. Deadline den 1. december

14 Omkostningsfordeling i mio. kr. Kilde: Danske Havne via FN-metode: 14

15 Fordeling af årlige driftsomkostninger Kilde: Danske Havne via FN-metode: 15

16 Sandsynlighed og konsekvens Sikringstiltag Trussel og sårbarhed 16

17 Sandsynlighed og konsekvens Sikringstiltag Omkostning til ISPS Trussel og sårbarhed 17

18 Sandsynlighed og konsekvens Sikringstiltag Omkostning til ISPS Accepteret risikomål Trussel og sårbarhed 18

19 Dato og emner til næste møde Hvad er den ene ting, som primært bør ændres, for at din hverdag med ISPS bliver bedre? Eksempelvis: Hvad er krav til og mulighed for uddannelse, kurser og opfølgningskurser for PSO og PFSO Hvordan håndteres anmeldelse af hændelser Et kig på sikringsplanen, formål og afgrænsning Vejledning eller tjekliste hjælp til selvhjælp Næste møde 19

20 TAK! Tak for i dag Tak for et godt netværksmøde Tak for en god indsats Tak for gode spørgsmål Tak til styrelsen for at deltage og være åbne for branchens input 20