Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Protokol kl. 15:00 Kommunalbetyrelsens frokoststue (5. sal). Medlemmer Ekstraordinært møde. Derudover deltog: Ulla Agerskov Erik Pedersen Stine Elverkilde Andreas Schløer Madsen Henrik Bang (Ø) var fraværende under pkt. 1 og 2. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Side 1 af 10

2 Indholdsfortegnelse 1. Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden 2. Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Side 2 af 10

3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Sagsfremstilling Bestyrelsen for Børnehuset Lærkereden har fremsendt ansøgning (bilag) om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering af børnehuset pr. 1. juli Den længere frist ønskes anvendt til at dokumentere, at forholdene nu har forbedret sig så meget, at kommunaliseringen kan ophæves. Ansøgningen skal ses i lyset af, at bestyrelsen og en del af forældrene også har overvejet at oprette en privat institution. Forvaltningen kan bekræfte, at den samlede situation i Børnehuset Lærkereden nu har forbedret sig på alle væsentlige punkter. Kommunen har medvirket til dette ved at stille midlertidig leder til rådighed og ved at yde hjælp til administration og økonomistyring. Frem for alt er arbejdsmiljøet forbedret væsentligt via en målrettet indsats af den konstituerede leder, og der er på baggrund heraf grundlag for at igangsætte processen med ansættelse af ny leder i børnehuset. I forhold til økonomi og administration er der kommet væsentligt bedre styr på tingene, også på dette punkt i et samspil mellem forvaltningen og børnehuset. Forvaltningen gør opmærksom på, at en forlængelse - og dermed endnu et halvt års usikkerhed om institutionens status - kan påvirke arbejdsmiljøet negativt. Omvendt kan en forlængelse give bestyrelsen mulighed for at dokumentere, at de har sikret varige forbedringer i børnehuset. Der angives i ansøgningen ikke nogen bestemt dato for den forlængede frist, men forvaltningen foreslår, at fristen i givet fald forlænges til 1. januar Økonomiske konsekvenser Det har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser, at fristen vedr. kommunalisering forlænges. Underskuddet i 2014 på Børnehuset Lærkereden bliver 0,9 mio. kr. Heri er ikke indregnet de økonomiske konsekvenser af personalesager (fratrædelsesaftaler mv.) for økonomien i Beslutningskompetence Side 3 af 10

4 Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen indstiller, at der træffes beslutning om eventuel forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden til 1. januar Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Udsat. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Børne- og Ungdomsudvalget den 5. marts 2015 Henriette Breum (V) foreslår, at fristen for kommunalisering udsættes til 1. januar Imod stemmer 5 (A, C og F). Birgitte Hannibal (V) tager forbehold. Anbefalet at fastholde fristen for kommunalisering af Børnehuset Lærkeredden. For stemmer 6 (A, C, F og Birgitte Hannibal (V)) Imod stemmer Henriette Breum (V). Anne Jeremiassen (I) og Henrik Bang (Ø) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning Lærkereden 2. Tillaeg til ansogning Lærkeredden 3. Redegørelse til Arbejdstilsyntes samt ny trivselsmåling Side 4 af 10

5 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Sagsfremstilling Den 20. januar blev der afholdt udvidet småbørnsdialog med forældrerepræsentanter, dagtilbudsledere og BUU. Temaet for mødet var normering, rammer og pædagogisk kvalitet. Programmet indeholdt to oplæg, gruppedrøftelser og en fællesdrøftelse. Søren Smidt, Cand. Psych., ph.d., chefkonsulent og forsker i didaktik og læringsrum på UCC, og Annette Ameland, leder af Børnehuset Langs Banen, stod for de fælles oplæg. Søren Smidts oplæg introducerede til de pædagogiske rutiner, de pædagogiske aktiviteter, leg og børnekultur. Han beskrev hvordan dagtilbuddene med pædagogiske rutiner, pædagogiske aktiviteter, leg og børnekultur skaber læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, udvikling og læring og deltagelsesmuligheder. Annette Ameland fortalte fem hverdagshistorier om den pædagogfaglige indsats og priotering, som kan være usynlig for forældrene. Fx. ved at illustrere hvordan et barn op igennem sit dagtilbudsliv har forskellige opgaver omkring rullevognen, som bruges til at hente tallerkener, kopper og madpakker. Hun understregede ligeledes dialog mellem forældre og leder og personale som et afgørende udgangspunkt for den fælles indsats for børnene. Præsentationerne er vedlagt (bilag). Efterfølgende var der gruppedrøftelser og fælles drøftelse. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Forvaltningen foreslår at udvalget drøfter temamødet. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Side 5 af 10

6 Udsat. Børne- og Ungdomsudvalget den 5. marts 2015 Drøftet. Anne Jeremiassen (I) og Henrik Bang (Ø) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Oplæg Annttes Ameland 2. Oplæg Søren Smit Side 6 af 10

7 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby- Taarbæk Kommune Supplerende sagsfremstilling Der udarbejdes særskilt evaluering med eleverne, da der gennemføres proces med Fælleselevrådet den. 10 marts. Sagsfremstilling I Læreraftalen mellem Lyngby-Taarbæk kommunelærerforening og Lyngby- Taarbæk Kommune fra januar 2014 fremgår det, at aftalen er gældende i skoleåret 2014/15 og skal evalueres i foråret En sag herom forelægges for Økonomiudvalget på deres møde den 5. marts, Derudover godkendte Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 4. december 2014 et evalueringskoncept for evaluering af folkeskolereformens implementering. Den politiske behandling af evalueringen fordeles således at læreraftalen og de strukturelle rammebetingelser (herunder også 60/40 fordelingen) behandles i Økonomiudvalget. De øvrige temaer behandles i Børne- og Ungdomsudvalget. Evalueringen af ovennævnte koncept blev gennemført i januar 2015 og er baseret på kvantitative og kvalitative data indsamlet via spørgeskemaer, besvaret ved samtlige skoleledere, samt fokusgruppeinterview med 12 lærere, 12 pædagoger og seks skoleledere. Denne evalueringstemaer retter sig overordnet mod: 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: understøttende undervisning, lektiecafe, bevægelse samt vilkår og organisering af teamsamarbejde 2. Klub /SFO: De strukturelle forudsætninger og rammer for den pædagogiske udvikling af tilbud. 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for samarbejde i indskolingen, mens samarbejdet på mellemtrin og udskoling først har skullet udvikles med folkeskolereformen. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen herunder i lektiecafeen - stiller flere fagfaglige krav, der ikke er Side 7 af 10

8 en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. Derudover har der i starten været visse logistikproblemer forbundet med organisering af lektiecafeerne, som dog nu vurderes løst Teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter, har vist sig at være vanskeligt. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejdet samt bedre organisering af samarbejdet. Forvaltningens anbefalinger hertil: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet udfordringerne ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning At sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler, med særlig henblik på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel hvilket bl.a. vil blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. 2: Klub/SFO: Klubberne er i perioden reduceret med ca. 10 årsværk. Frem til marts 2015 er der fratrådt/opsagt seks klubmedarbejdere. Da der er etableret en jobgarantiordning indgår de opsagte i en jobbank i det omfang de ikke har fået andet job Blandt de seks fratrådte/opsagte klubmedarbejdere, er der kun én, som har valgt at benytte den etablerede jobgaranti Færre børn benytter klubberne, og børnene er i kortere tid i SFO. Det ændrer rammerne for det pædagogiske arbejde, som yderligere er udfordret af, at pædagogerne har delt tjeneste mellem skolen og fritidstilbuddene, og derfor ikke har samme ressourcer til at udvikle og tilbyde pædagogiske aktiviteter Klubberne er stadig søgende i forhold til at udvikle fritidstilbud indenfor de nye rammer. Forvaltningens anbefalinger hertil: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus Side 8 af 10

9 på at understøtte klubtilbud i og på tværs af skolerne i relation til: Udvikle rammerne for et attraktivt fritidstilbud indenfor de nye rammers udfordringer og muligheder, herunder muligheden for at samtænke skole, SFO og klub i forhold til ressourcer og aktiviteter, samt udfordringer og muligheder ved delt tjeneste. Udvikle og nytænke fritidspædagogikken inden for de nye rammer, herunder evt. udnytte Åben Skole tilbud som led i at udforske nye muligheder. Sikre rammerne så klubberne fortsat kan være aktive aktører i samarbejdet med boligforeningerne og med de frivillige omkring unges trivsel udenfor institutionernes matrikler og åbningstid. I den forbindelse bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget har bestilt et oplæg om det fremtidige klubtilbud, der fremlægges i august Økonomiske konsekvenser Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller at: 1. Udvalget tager evalueringen til efterretning 2. Udvalget prioriterer, hvilke projekter for understøttelse af implementeringen der skal iværksættes jf. forvaltningens anbefalinger. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Udsat grundet sen udsendelse. Børne- og Ungdomsudvalget den 5. marts 2015 Ad. 1. Taget til efterretning Ad. 2. Besluttet at udvalget forelægges en sag i april, der konkretiserer anbefalingerne i sagsfremstillingen. Udvalget bemærker, at der orienteres om status på medlemstal i klubberne på mødet i juni. A foreslår, at lektiehjælp alene skal varetages af lærere for at sikre det faglige niveau. For stemmer 2 (A) Imod stemmer 4 (V, F og Ø), F og Ø ønsker at afvente Økonomiudvalgets beslutning om den fremidige fordeling mellem pædagoger og lærere i den understøttende undervisning. V ønsker ikke at favorisere en faggruppe fremfor en anden. Side 9 af 10

10 Undlader at stemme 2 (C) Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i LTK Side 10 af 10

11

12 Punkt nr. 1 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 1 - Side -1 af 2 Børnehuset Lærkereden Nymøllevej Kgs. Lyngby Telefon Pernille direkte pron@ltk.dk Lundtofte, 29. januar 2015 Ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering med henblik på ophævelse af kommunaliseringen På møde afholdt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, Frie Børnehaver og bestyrelsen for Børnehuset Lærkereden 23. januar, blev det aftalt at bestyrelsen ville fremsende en ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering. Formålet er, at få tid til at bevise, at Børnehuset Lærkereden troværdigt kan fortsætte som selvejende institution. Der indstilles til, at ansøgningen behandles på kommunalbestyrelsesmødet den 19. marts. Lyngby-Taarbæk Kommune anførte, at ansøgningen skulle indeholde en angivelse af, hvordan man håndterer arbejdsmiljø, ledelse og økonomi. Økonomi Det realiserede økonomiske underskud for 2014 har vist sig at være kr. mindre end forventet. Den økonomiske situation er dog stadig alvorlig. Der er udarbejdet en besparelsesplan for 2015 i samarbejde med Mikael Hildebrandt der viser, at der kan spares ca kr.. Bestyrelsen vil følge økonomien tæt gerne i samarbejde med kommunen via månedlige møder. Bestyrelsen er i positiv dialog med Haldor Topsøe om fremtidigt samarbejde med mulighed for, at det nuværende biddrag øges markant. Begge parter er interesserede i at lave en længerevarende aftale. Det skal bemærkes, at Lærkeredens økonomi i historisk perspektiv har været sund og at bestyrelsen ser det som realistisk at gælden afdrages indenfor 2-3 år.

13 Punkt nr. 1 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 1 - Side -2 af 2 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i lærkereden er forbedret markant og påbuddet fra arbejdstilsynet er imødekommet. Der er blevet valgt både en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsrepræsentant. I tillæg hertil er der blevet nedsat en MED gruppe. Der er ikke længere medarbejdere som er langtidssygemeldte og der har ikke været sygemeldinger med henvisning til arbejdsmiljøet siden den nuværende midlertidige leder tiltrådte. Bestyrelsen har stor fokus på at bevare det genfundne arbejdsmiljø. Ledelse Da det desværre ikke er muligt at forlænge yderligere med den nuværende midlertidige leder, skal der snarrest finde en anden løsning. Dette bliver dog vanskeliggjort af den nuværende situation, hvor Lærkeredens status pr. 1. juli 2015 er uafklaret. Udfaldet af denne ansøgning vil således påvirke bestyrelsens handlemuligheder. Der er dialog med souschefen om, at blive konstitueret leder i en kortere periode, indtil situationen er afklaret. Både souschef og nuværende midlertidig leder ser positivt på dette. Bestyrelsen ønsker en hurtig afklaring, således at en permanent, og for alle parter holdbar løsning, kan findes. Bestyrelsen arbejder på, at få tilført nye kræfter som supplement til de nuværende medlemmer og for at imødekomme den naturlige udskiftning. På baggrund af ovenstående, søger bestyrelsen af Børnehuset Lærkereden om, at fristen for hvornår kommunen gennemfører kommunaliseringen forlænges med det formål herefter at forsætte som selvejende institution, såfremt økonomi og arbejdsmiljø er tilfredsstillende. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lærkereden

14 Punkt nr. 1 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 2 - Side -1 af 1 Børnehuset Lærkereden Nymøllevej Kgs. Lyngby Telefon Lundtofte, 25. februar 2015 Tillæg til: Ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering med henblik på ophævelse af kommunaliseringen Lærkeredens bestyrelse ønsker at uddybe og tilføje enkelte punkter i den tidligere fremsendte ansøgning. Økonomi Det endelige økonomiske resultat er blevet fremsendt af forvaltningen. Resultatet er et minus på kr., hvilket er halvdelen af det beløb, som forvaltningen tidligere har oplyst. Det er lykkedes Bestyrelsen i Lærkereden at indgå en aftale med Haldor Topsøe der betyder, at Haldor Topsøe fremover vil bidrage med kr. til Lærkereden per år. Aftalen er betinget af, at Lærkereden er selvejende eller privat, hvilket bakkes op af flertallet af forældrene. Forventningen til økonomien for 2015 er fortsat, at der kan spares kr. Bestyrelsens forventning er derfor, at gælden kan afvikles indenfor maksimalt tre år. Arbejdsmiljø Arbejdstilsynets har bekræftet at påbuddet er imødekommet og sagen er lukket. Ledelse Der er aftalt med souschefen, at hun bliver konstitueret leder i en periode. For samme periode ansættes der en pædagog til at varetage de pædagogiske opgaver, som souschefen må slippe. Såfremt fristen for kommunaliseringen forlænges, vil bestyrelsen straks påbegynde rekrutteringsprocessen med henblik på at få ansat en ny leder i samarbejde med forvaltningen. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lærkereden

15 Punkt nr. 1 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 3 - Side -1 af 16

31 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -1 af 4

32 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -2 af 4 Børnehuset Langs Banen Personale Værdier Struktur

33 Pædagogfaglig indsats i hverdagen Rullebordet og dets indflydelse på børns læring Strukturændring, når personalet bliver rådvilde! Når magneter og klodser bliver bindeled til leg Når de 6årige mestrer opgaver Legepladsen: når far bliver urolig Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -3 af 4 Eftermiddagen

34 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -4 af 4 Forældresamarbejde Der bliver taget hånd om børnene Børnene sendes videre med mod på livet

35 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -1 af 23 Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

36 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -2 af 23 De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

37 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -3 af 23 Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældre og kollegaer, at skabe læringsmiljøer for børnene, der fremmer alle børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.

38 Børn træder ind i livet med det grundprojekt at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Et selvdannelses- og identitetsprojekt, som forudsætter udviklingsstøtte og samarbejde fra de centrale voksne i barnets liv. Udviklingsstøtte til at fastholde og videreudvikle dette projekt. Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -4 af 23

39 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -5 af 23 Børn er ligeværdige og sociale aktører med ret til at blive set og hørt og aktiv deltagelse og indflydelse på eget liv Børn lærer i sociale relationer og fællesskaber og har brug for fagligt og socialt kompetente professionelle

40 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -6 af 23 Ægget Voksenfelt Forhandlingsfelt Børnefelt

41 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -7 af 23 Rutinepædagogik Aktiviteter Legepædagogik

42 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -8 af 23

43 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -9 af 23 Samlebetegnelse for de daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af institutionens funktioner i forhold til børnenes grundlæggende behov for søvn, mad, hygiejne, påklædning osv..

44 er skelettet i det pædagogiske arbejde, og indgår centralt i hverdagslivet. er særdeles betydningsfulde idet de er daglige, tilbagevendende og vedvarende, og er spredt ud over dagen udgør den rytme som også al anden pædagogisk arbejde må udfolde sig i forhold til, og er indlejret i. Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -10 af 23

45 Der foregår læring i garderoben, ved de daglige måltider, på badeværelset når børnene skal vaske hænder, have skiftet ble, gøres putteklar eller på toilettet, puttes og i forbindelse med børnenes ankomst og henholdsvis modtagelse i dagtilbuddet, og afsked om morgenen og det modsatte om eftermiddagen i forbindelse med hentning af børnene Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -11 af 23

46 Det er umiddelbart meningsfuldt for børnene at være med og blive inddraget i og være aktør og deltager i de daglige pædagogiske rutiner i institutionerne. Børn har brug for og profiterer af at blive taget i brug og deltage aktivt i og bidrage til det fælles daglige liv, og de opgaver der skal løses. Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -12 af 23

47 meningsfuldhed, engagement, medansvar og ansvarlighed, handlemuligheder og handleevne, selvstændighed, selvhjulpenhed muligheder for succesoplevelser øges, og følelsen af at kunne bruges, deltage i fællesskaber og kunne bidrage, og have værdi og betydning og være nødvendig styrkes. Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -13 af 23

48 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -14 af 23 Fremmer en lang række kompetencer hos børnene: personlige, sociale, kulturelle, sproglige og motoriske. Skaber fællesskab hvor alle kan deltage og bidrage

49 Børn er i høj grad kropslige og sanselige væsener. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger, ved at mærke og afprøve i praksis Børn har brug for, at pædagogerne handler med og viser, hvad de mener, vil have, ikke vil have og hvordan dette og hint skal gøres etc. Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -15 af 23

50 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -16 af 23 Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer hvordan omverdenen, både den fysiske verden og de øvrige personer, reagerer på deres initiativ.

51 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -17 af 23 Den fysiske indretning: for mange stole og borde, drenge/pige Værksteder på alle stuer: Kreative værksted, Sminke - klæd ud rollelege - klatrehjørne, Konstruktions-rum med naturfænomener Sanse-rum Værksteder udenfor

52 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -18 af 23 Ritualiseret forløb: grundlag for de voksne overblik for børnene Teaterværksted : Oplæsning Udklædning Sminkning Teater Fællessang

53 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -19 af 23 Legen er det centrale omdrejningspunkt for børns udvikling Børn der har svært ved at lege har brug for støtte til udvikling af legekompetence.

54 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -20 af 23 Børnenes måde at trænge ind i verden på Handling og kropslighed Væsentlig for personlig udvikling Del af børnekulturen fri leg findes ikke Omvending, gentagelse intensitet Iscenesætter, medspiller, statist og tilskuer

55 Giv legen plads i rutinerne, afdæk hverdagslivet og undersøg om legen kan få bedre vilkår, herunder mere sammenhængende tidsfrekvenser til at udvikle legen i. At udvikle leg, kræver tid og ro til fordybelse og kreativitet Legekompetencer kræver øvelse,tid, beskyttelse og muligheder i hverdagen. Kig efter legesignaler og forstyr og afbryd mindst muligt, når der er leg på færde Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -21 af 23

56 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -22 af 23 Værksteder bliver til legerum Legen kan få næring fra værksteder og rutiner Legeøer tæpper - rundt i huset

57 Punkt nr. 2 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -23 af 23 Anvende alle tre pædagogiske grundpositioner: At gå foran, ved siden af og bagved. Legen henter næring fra opmærksomme voksne, som vil lytte og hjælpe med rekvisitter

58 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -1 af 21 Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i LTK Børne- og Ungdomsudvalget, februar

59 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -2 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Evalueringens hovedkonklusioner... 3 Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag... 3 Forvaltningens anbefalinger:... 4 Evalueringstema 2: Klub/SFO:... 4 Forvaltningens anbefalinger:... 5 Metode... 5 Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag... 5 Understøttende undervisning... 6 Udfordringer... 7 Organisering og varetagelse af lektiehjælp Udfordringer Bevægelse Udfordringer Opsamling den sammenhængende og varierede skoledag Evalueringstema 2: Klub/SFO Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne Udfordringer Opsamling SFO/Klub Opsamlende konklusion Ændringer i klubbernes økonomi som følge af implementering af folkeskolereformen Bilag

60 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -3 af 21 Indledning Arbejdet i folkeskolen er aktuelt rammesat af to aftaler: Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolerefomen i LTK Læreraftalen mellem Lyngby-Taarbæk kommunelærerforening og Lyngby-Taarbæk Kommune I Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK fra januar 2014 fremgår det, at denne skal evalueres i foråret Evalueringens hovedtemaer retter sig mod aftalens bestemmelser om og de afledte konsekvenser af: 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: Understøttende undervisning, bevægelse og lektiehjælp 2. SFO/Klub: Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne samt pædagogiske udfordringer for fritidstilbuddene overordnet Det tager mange år, at implementere en organisationsændring som Folkeskolereformen, der både medfører ændringer af samarbejdsstrukturer og kerneydelse. På dette tidligere tidspunkt i processen, viser evalueringen at alle skoler overordnet set, er godt i gang med implementeringen. Der viser sig, som ventet, også nogle udfordringer som bør understøttes fra centralt hold, for at understøtte elever, pædagoger og lærere i overgangen. Evalueringens hovedkonklusioner Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag I evalueringen fremhæves følgende dilemmaer, der har vist sig i praksis: Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for dette samarbejde. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen stiller flere fagfaglige krav, der ikke er en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. 3

61 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -4 af 21 Teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter, har vist sig at være vanskeligt. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejde, samt bedre organisering af samarbejdet. Forvaltningens anbefalinger: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet udfordringerne ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning At sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler, med særlig henblik på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel hvilket bl.a. vil blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. Evalueringstema 2: Klub/SFO: Klubberne er i perioden reduceret med ca. 10 årsværk. Frem til marts 2015 er der fratrådt/opsagt seks klubmedarbejdere. Da der er etableret en jobgarantiordning indgår de opsagte i en jobbank i det omfang de ikke har fået andet job Blandt de seks fratrådte/opsagte klubmedarbejdere, er der kun én, som har valgt at benytte den etablerede jobgaranti Færre børn benytter klubberne, og børnene er i kortere tid i SFO. Det ændrer rammerne for det pædagogiske arbejde, som yderligere er udfordret af, at pædagogerne har delt tjeneste mellem skolen og fritidstilbuddene, og derfor ikke har samme ressourcer til at udvikle og tilbyde pædagogiske aktiviteter Klubberne er stadig søgende i forhold til at udvikle fritidstilbud indenfor de nye rammer. 4

62 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -5 af 21 Forvaltningens anbefalinger: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte klubtilbud i og på tværs af skolerne i relation til: Udvikle rammerne for et attraktivt fritidstilbud indenfor de nye rammers udfordringer og muligheder, herunder muligheden for at samtænke skole, SFO og klub i forhold til ressourcer og aktiviteter, samt udfordringer og muligheder ved delt tjeneste. Udvikle og nytænke fritidspædagogikken inden for de nye rammer, herunder evt udnytte Åben skole tilbud som led i at udforske nye muligheder. I den forbindelse bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget har bestilt et oplæg om det fremtidige klubtilbud, der fremlægges i august Metode Empirien indeholder kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er dels baseret på statistisk materiale ved forvaltningen og besvarelser af kvantitativ karakter (fx vedr. fremmøde til lektiehjælp) via en spørgeskemaundersøgelse (bilag 1) blandt samtlige skoleledere.. De kvalitative data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne med afsæt i temaerne ovenfor samt fokusgruppeinterview med fem udvalgte skoleledere, 12 lærere og 14 pædagoger. Lærere og pædagoger er udvalgt ved den lokale tillidsrepræsentant på den enkelte skole. Perspektiver fra interviewene præsenteres i form af citater, som enten understøtter eller supplerer øvrige data. De anvendte citater alene er et udtryk for perspektiver fremkommet ved interviews med de udvalgte repræsentanter, der skal bidrage til at nuancere de generelle synspunkter eller vise alternative synspunkter for at vise bredden i synspunkter. Citaterne er derfor ikke gældende for den samlede gruppe af skoleledere, lærere og pædagoger ansat i Lyngby- Taarbæk Kommune. Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag I den lokale aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK står der: I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der på at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for alle børn og unge, hvor læring og uddannelse er omdrejningspunktet hele dagen både i undervisningen og i fritidsdelen og hvor fokus er på udvikling af både de faglige, sociale og personlige kompetencer. I det følgende analysere temaet i forhold til emnerne: Understøttende undervisning Lektiehjælp Bevægelse 5

63 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -6 af 21 Understøttende undervisning Understøttende undervisning af defineret i folkeskolelovens 16 a: Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal placeres i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning, og kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Dermed består den understøttende undervisning, udover de nævnte eksempler i lovteksten, også af bevægelse og lektiehjælp. Når bevægelse og lektiehjælp er trukket fra de afsatte timer til understøttende undervisning, er der på de fleste skoler kun øvrig understøttende undervisning tilbage i indskolingen og udskolingen. Nedenstående illustration viser skolernes organisering af den resterende del af den understøttende undervisning, når bevægelse og lektiehjælp er modregnet: Organisering Understøttende undervisning i indskolingen, er konverteret til to-lærer ordning Understøttende undervisning er organiseret på årgangene i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Indholdet tager afsæt i aktuelle aktiviteter Understøttende undervisning består systematisk af klassens tid samt diverse aktiviteter Understøttende undervisning anvendes i forhold til udviklingen af sociale kompetencer, motivation og trivsel. Understøttende undervisning forsøges indarbejdet i hele skolens virksomhed. Understøttende undervisning tilbydes på samtlige klassetrin af den pædagog, der indgår i teamet. Timerne udgør tre timer pr. uge og suppleres med bånd timer, som udgøres af en pulje på seks timer pr. pædagog i indskolingen og på mellemtrinnet. (skolen går alene op til 6. klasse) Understøttende undervisning anvendes som supplement til den almene undervisning. På 0-4 årgang anvendes dele af den understøttende undervisning til et læsebånd og fast fredags samling for 0-4 klasse 6

64 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -7 af 21 Da understøttende undervisning skal understøtte undervisning, der er lærers ansvar, men kan varetages af andre, så stiller dette nye tiltag store krav til samarbejdet mellem den ansvarlige lærer og de øvrige faggrupper. Teamsamarbejde om de enkelte årgange er derfor centralt i denne sammenhæng. Teamsamarbejde I den lokale aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK hedder det: Med folkeskolereformen er der sat et stærkere fokus på den fælles opgave, som alle medarbejdere samarbejder om. Det indebærer en forpligtigelse til tværfagligt samarbejde ud fra et helhedsperspektiv på børns læring og ønsket om at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Skolerne har organiseret samarbejdet mellem lærere og pædagoger forskelligt: Antal skoler Seks skoler Seks skoler Alle skoler Organisering Afholder teammøder ugentligt eller hver anden uge, hvor lærere og SFO pædagoger deltager. Øvrige mødestrukturer i afdelinger, teams, årgange mv. med forskellig kadence. Øvrige tiltag i form af pædagogiske weekender, afdelingsmøder om aftenen, brug af de fem elevfrie dage før skoleårets begyndelse mv. på skolerne til at styrke teamsamarbejdet. Udfordringer Den understøttende undervisning varetages jf. lovgivning af både lærere og pædagoger. Det er specielt lærer-pædagogsamarbejdet, herunder vanskeligheder knyttet til teamsamarbejde, der er er medvirkende til, at der opstår nogle centrale dilemmaer i implementeringen af dette nye element i skolen: Dilemmaet mellem kompetencer og opgaver. Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser, at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for dette samarbejde. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen stiller flere fagfaglige krav, der ikke er en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. Dilemmaet om teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. 7

65 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -8 af 21 Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejde samt bedre organisering af samarbejdet. I relation til dilemma ét, så fremhæver flere af skolelederne i spørgeskemaundersøgelsen, at de har justeret fordelingen af arbejdet mellem lærere og pædagoger, da det har vist sig vanskeligt for pædagogerne at varetage den understøttende undervisning i udskolingen. Dette synspunkt understøttes ved interview med lærere og pædagoger. Perspektiv, pædagoger: Man blev bare kastet ud i det ud i at undervise, som man slet ikke ved noget om. Man skal lige finde sine ben...i udskolingen er der et stort fokus på det faglige. Pædagogerne bad lærerne om, at fortælle hvad de havde brug for. Lærerne sagde: I kan bare finde på noget. Der var ikke noget samarbejde og kun teammøde en gang om måneden.. Perspektiv, lærere: Det er svært for pædagogerne at leve op til det faglige niveau i de større klasser. De kommer og spørger hele tiden. En anden lærer siger: De skal ikke have vores undervisning, men bidrage med det, som de er gode til. De har et andet forhold til børnene. Derfor er det svært at have dem med i undervisningen det kan nogen gange være forstyrrende for undervisningen. Blandt pædagogerne er der imidlertid en generel oplevelse af, at pædagogernes deltagelse i arbejde på skolen er positivt for det pædagogiske arbejde, da det giver en større forståelse for børnene. Både pædagoger og lærere fremhæver yderligere, at de pædagogiske kompetencer er væsentlige for arbejdet med eleverne trivsel. Perspektiv, pædagoger: vi er faktisk ret glade for at være blevet en del af skoledelen. Vi får et større helhedsbillede af de børn, vi har med at gøre. Vi kan noget helt andet, end lærerne kan. Perspektiv, lærere: Lærerne er uddannet til at varetage den faglige progression i fagene. Det er vigtigt at holde os for øje - hvad vil vi med hinandens kompetencer? Hvis det er den faglige udvikling, skal det være lærerne. Og der er jo også det almen dannende element - her er der et rum. Det er at sætte nogle faggrupper i nogle dilemmaer - nogle lærere i 6 lægger jo noget didaktisk udvikling i sine fag - som skal føre frem til noget i 9. klasse. Hvis man kan være ren i sit fag - både som lærer og som pædagog, så ville der komme meget ud af det. En anden lærer siger hvis vi skal bruge ressourcerne ordentligt, kan vi godt have pædagoger i udskolingen, men så skal det være ift. at være teenager. Pædagoger kender ungerne fra klub, det skal vi udnytte. Vi har haft nogle som har været inde og tale om alkohol Pædagogerne kan se mennesket på en anden måde, de er dygtige. Vi lærer ikke om pædagogik. Vi lærer ikke det samme. 8

66 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -9 af 21 I forhold til dilemma to, så fremgår det af evalueringen, at samtlige skoleledere er opmærksomme på, at forbedre og understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger, i særdeleshed samarbejdet mellem lærere og klubpædagoger. Dette synspunkt understøttes ved interview med skoleledere, lærere og pædagoger. Tre skoleledere angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at det er vanskeligt at skabe mødestrukturer, hvor både lærere og pædagoger kan deltage. I særdeleshed har det været vanskeligt at skabe rum for, at klubpædagogerne kan deltage på møderne. Flertallet af skolelederne, både dem som afholder faste teammøder, og dem som problematiserer samarbejdet, beskriver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i den kommende periode vil optimere mødestrukturen, idet både lærere og pædagoger har udtrykt ønske om en bedre mødestruktur, som sikrer alles deltagelse. Nedenfor er fremhævet nogle eksempler på, hvordan pædagogerne og lærerne oplever teamsamarbejdet: Perspektiv, pædagoger: Der er stor forskel på, hvorledes samarbejdet opleves. En klub pædagog siger: Det handler om manglende teammøder. Det bliver kun til 5 min. i spisefrikvarteret. Hvad skal vi lave med børnene, siger pædagogerne. Find selv ud af det, siger lærerne. En SFO pædagog supplerer: Det er helt anderledes hos os. Det er mere naturligt og ligger til højrebenet, når man er SFO pædagog. Vi er vant til at være med i skolen. Perspektiv, lærere: Nogle lærere efterlyser tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger. En lærer fortæller: vi har, 1.5 time til et teammøde, hvor pædagogerne også altid er med. Det er godt. Det der benarbejde i forberedelsen, når man ikke på et teammøde. Det er umuligt at planlægge sammen med pædagogerne. De har ikke tid til det. Hvis de er på skolen, så er de i gang eller skal på SFO en. Pædagogerne har ikke forberedelsestid. Vi kan maile lidt til hinanden og så bliver det i deres fritid. Jeg kan ikke mødes med pædagogerne i en mellemtime, fordi der er pædagogerne i gang et andet sted. En anden ønsker ikke mere tid til samarbejde: Jeg ved ikke, om jeg ønsker mig mere tid til samarbejde med pædagogerne. Jeg ville egentlig hellere have mere forberedelse sammen med de andre lærere. Perspektiv, lærere: Samarbejdet mellem lærere og pædagoger opleves forskelligt af hhv. indskolings- og udskolings lærere. En lærer fortæller: I udskolingen oplever lærerne ikke, at pædagogerne kan understøtte den faglige undervisning, og de er generelt i tvivl om, hvordan de skal samarbejde med pædagogerne og har en oplevelse af, at pædagogernes ressourcer ikke bliver brugt 9

67 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -10 af 21 hensigtsmæssigt. En anden lærer udtaler: Vi har haft store problemer med at få dem (pædagogerne, red) på banen. De vil gerne lave trivselsarbejde, men lærerne havde forestillet sig, at pædagogerne skulle understøtte det faglige arbejde. Organisering og varetagelse af lektiehjælp Af folkeskolelovens 15 stk. 3 fremgår det at: Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på: 1) 80 timer i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) 120 timer på klassetrin og 3) 80 timer på klassetrin. Af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne fremgår det, at forældrene enten skal tilmelde eller framelde deres børn til lektiehjælp for en periode, med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt. Nedenstående tabel viser, skolernes tilrettelæggelse af lektiehjælp: Antal skoler Fem En (specialskole) En En (specialskole) En En En En Tilrettelæggelse af lektiehjælp Typer af lektiehjælp, ofte i form af flere valgmuligheder. Eksempelvis: øvetid versus lektietid, faglig fordybelse versus lektiehjælp, studietid Lektiehjælp med afsæt i individuelt tilrettelagte planer Lektiehjælpen er organiseret i to faser, hhv klasse og klasse. I fase to kan eleverne vælge sig ind på et værksted, og er således blandet på tværs af klassetrin. Indholdet planlægges ved de ansvarlige lærere og pædagoger på årgangene Lektiehjælp i form af et fagligt fordybelsesbånd 15 min. Hver morgen samt sidst på dagen Organiseret som to obligatoriske linjetimer Lektiehjælpen for hele årgangen i udskolingen, opdelt i forskellige værksteder, fx fagopdelt eller i forhold til naturvidenskab/humaniora Værksteder på tværs af årgangene: praktisk tilgang, talent, aktivitet (inkorporeret bevægelse), opsamling, supplerende undervisning, dansk som andetsprog og lektiehjælp Har ikke præciseret organiseringen af lektiehjælp Som udgangspunkt er der på alle skoler tildelt en medarbejder pr. klasse til lektiehjælp, der enten er lærer eller pædagog. 10

68 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -11 af 21 Der er en tendens til, at skolerne primært benytter pædagoger til lektiehjælp i de yngste klasser, og lærere til lektiehjælp i udskolingen. På et par skoler er der også kun lærere og ingen pædagoger på mellemtrinnet. To skoler angiver, at de benytter egne midler til at allokere flere resurser til lektiehjælpen. Fx ved at anvende holddannelsestimer, supplerende undervisning, deletimer og to-lærerordninger. Derudover oplyser to skoler, at de samarbejder med pensionister i LTK omkring lektiehjælpen. Fremmøde til lektiehjælp Fremmødet til lektiehjælp er meget forskelligt fra skole til skole. Generelt er der en tendens til, at der er størst fremmøde i indskolingen og lavest i udskolingen jf. nedenstående oversigt. Enkelte skoler har ikke opgjort en procentsats over fremmøde: Skole Indskoling, fremmøde Mellemtrin, fremmøde 1 50 % + Ikke oplyst % 92 % 84 % 3 Ca. 80 % Ca. 80 % Ca. 80 % 4 90 % 50 % 18 % 5 50 % 50 % 20 % 6 70 % 19 % 28 % 7 94 % 94 % 78 % 8 99 % 99 % 99 % 9 Ikke oplyst % 50 % 30 % % 100 % 100 % % + 50 % + 50 % + Udskoling, fremmøde To skoleledere angiver, at elever ind imellem møder frem til lektiecafeerne, selv om de ikke er tilmeldt. Udfordringer Flertallet af skolelederne fremhæver, at det kan være svært for pædagoger at varetage den faglige sparring i lektiecafeerne. Derfor har flere skoleledere justeret organiseringen og tilført flere lærerkræfter til lektiehjælpen. Pædagogerne varetager i disse tilfælde flere timer i den øvrige understøttende undervisning, for at opretholde fordelingen. Perspektiv, skoleleder: Vi har klubpædagoger i vores udskoling. De havde selv ønsket at varetage lektiecafe. Men ret hurtigt kom de og sagde, at det var for stor en mundfuld. I indskolingen har vi et langt og godt 11

69 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -12 af 21 samarbejde. Klubben har - i hvert fald hos os levet deres eget liv. Klubberne kommer med en helt anden kultur. Her oplever jeg også klubpædagogernes frustration over at skulle løse opgaver, som de ikke har valgt. Pædagogerne udtrykker, at de er trygge ved at varetage lektiehjælp i de mindre klasser. De oplever, at det skaber synergi mellem arbejdet i skolen og SFO at varetage lektiehjælpen i de mindre klasser. I de større klasser, mellemtrinnet og udskolingen, oplever de interviewede pædagoger, at det kan være svært Perspektiv, pædagoger: Vi har aftalt, at vi laver værksteder. Så kan børnene gå ind i de værksteder, som de har brug for. Det fungerer super godt. Hver lærer og pædagog har sit værksted. Jeg tror også, at lærerne synes, det fungerer godt. En anden pædagog siger: Lektiecafe, det har været en af de ting, som stressede mig meget i starten. Forældrene har jo en forventning om at børnene fik lavet deres ting. Jeg er alene med 24 børn og skal yde hjælp til dansk og matematik. Det er svært at nå med to min. Pr. barn. Bevægelse Af folkeskolelovens 15 fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne modtager 45 min. motion eller bevægelse dagligt i gennemsnit. De 45 minutters motion kan enten udmøntes som idræt eller svømning eller i form af bevægelse, defineret som fysisk aktivitet enten i klasserummet, andre lokaler eller i uderummet (varetaget af pædagoger eller lærere). Alle skoler tilbyder i gennemsnit i alt 45 minutters bevægelse om dagen, svarende til fem lektioner om ugen fordelt på flest mulige dage med følgende fordeling pr. klassetrin: klasse 2 lektioner idræt + 3 bevægelse 4. klasse 2 lektioner idræt + 1 svømning + 2 bevægelse klasse 3 lektioner idræt + 2 bevægelse klasse 2 lektioner idræt + 3 bevægelse Der er store forskelle på, hvordan skolelederne har organiseret bevægelse, fx: Bevægelse er indlejret i udvalgte fag, varetaget ved lærerne, som et led i det faglige arbejde Bevægelse er lagt ind som et fast bånd, enten om morgenen eller midt på dagen, varetaget af lærere eller pædagoger Aktive pauser, varetaget af lærere 12

70 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -13 af 21 Bevægelsestimerne i udskolingen konverteres til idrætslektioner, varetaget af idrætsuddannede lærere Bevægelsen suppleres af gameboosters elever, som har til opgave at igangsættere fysiske aktiviteter og lege i frikvartererne for andre elever Bevægelse som et led i den understøttende undervisning varetaget ved pædagoger Udfordringer På størstedelen af skolerne varetages bevægelsen af pædagogerne i indskolingen og på mellemtrinnet eller i et samarbejde mellem pædagoger og lærere. Oplevelsen af at varetage bevægelse er meget forskellig, afhængig af, om den enkelte er SFO eller klubpædagog samt den konkrete organisering på skolen jf. nedenstående citater: Perspektiv, pædagoger: En klub pædagog fortæller: De fleste bevægelsestimer ligger i slutningen af dagen. Børnene vil egentlig hellere hjem. Det var meningen, at de skulle have luft midt på dagen. Med da pædagogen skal varetage bevægelsen, har man valgt at lægge den i slutningen af dagen. Hvorfor skal de store elever blive og have undervisning uden indhold?. En SFO pædagog fortæller: Bevægelse, vi står selv for det. Tilrettelæggelse og udførelse. Super godt, at man selv får lov. Perspektiv, lærere: En lærer siger: Det fungerer rigtig godt hos os, at de (pædagogerne, red)står for understøttende undervisning og bevægelse. En anden siger: Hvis pædagogerne skal være med i udskolingen skal det være bevægelse. Opsamling den sammenhængende og varierede skoledag Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet disse udfordringer ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolerne har forskellig praksis, der giver forskellige vilkår og rammesætning af samarbejdet. Her kan skolerne lade sig inspirere af hinanden Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på teamsamarbejde om understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel. Der er i flere sammenhænge blevet udtrykt ønske om fælles kompetenceudvikling, der både kan styrke samarbejde, men også en større forståelse for de forskellige fagligheders 13

71 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -14 af 21 kernekompetencer. Der bør derfor kigges på muligheden for flere elevfrie dage, der kan sikre at det bliver muligt for lærere og pædagoger at modtage fælles kompetenceudvikling Sikre fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning Sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at skolerne generelt stadig arbejder med at sikre, at der udvikles en relevant ny praksis med reformens nye indholdselementer. Det er helt nyt, at der fra centralt hold lægges op til en decentral indholdsudfyldelse af centrale elementer i en reform. Alle skoler er i gang med at udvikle disse dele af reformen efter intentionerne. Det giver en forskellig praksis på skolerne, men også mange gode ideer, hvor skolerne kan inspirere hinanden i den forsatte udvikling denne opgave vil bl.a. blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. Evalueringstema 2: Klub/SFO Klubbernes økonomi er påvirket af skolernes arbejde med at implementere folkeskolereformen. Ligeledes er det pædagogiske arbejde i både SFO og klub under udvikling. I det følgende analyseres begge forhold. Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne Klubområdets samlede budget består af række centrale poster 1 og de decentrale budgetter for de enkelte klubber. De decentrale budgetter består af et grundtilskud, et børnetalsafhængigt tilskud samt midler til særlige sociale udfordringer. Det er primært de decentrale budgetter, herunder det børnetalsafhængige tilskud, som er påvirket af implementeringen af folkeskolereformen. I det følgende vil fokus derfor være på det børnetalsafhængige tilskud, som består af: Enhedsprisen pr. plads (den tildelte ressource pr. barn i klub) Antallet af indmeldte i klubber Enhedsprisen: Efter implementering af folkeskolereformen er fritidsklubbernes åbningstid reduceret med 2 timer pr. dag i de 40 skoleuger. Som en konsekvens af dette, er enhedsprisen for pladser i fritidsklubberne reduceret. Samlet er klubbernes budgetter decentralt blevet reduceret med 2,7 mio. kr. i I 2015 svarer budgetreduktionen til 6,7 mio. kr. 1 De centrale poster består bl.a. af forældrebetaling, udgifter til fripladser og søskenderabatter, mellemkommunale afregninger og tværgående SSP indsats. 14

72 Punkt nr. 3 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -15 af 21 Antallet af indmeldte: Antallet af indmeldte til klub har betydning for klubbernes normering 2. Af tabellen nedenfor ses det, at der har været et kraftigt fald i indskrivningen til fritidsklubberne i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2013 til I 2013 var der i gennemsnit for året indmeldt i fritidsklubberne. I 2014 var antallet af indmeldte faldet til 1.414, svarende til et fald på 237 pladser i perioden Antallet af indmeldte ved ungdomsklubber er uændret. Som følge af faldet i antallet af pladser, er der ved efterårets budgetudmøntning for 2015 foretaget en fornyet vurdering af pladsbehovet, jf. 3. anslået regnskab. Normeringen i 2015 afspejler således det konstaterede fald i medlemstallet i Den budgetmæssige effekt af nedgangen i det normerede pladstal fra 2013 til 2015 svarer til en samlet budgetreduktion for klubberne (decentralt) på 2,5 mio. kr. opgjort med udgangspunkt i enhedspriserne for Antallet af indmeldte varierer fra måned til måned jf. tabellerne nedenfor. Eksempelvis er færrest indmeldte i december og flest indmeldte i månederne maj, juni og juli i både 2013 og Normeringen på klubområdet fastsættes ved budgetlægningen på baggrund af antallet af indskrevne i de seneste regnskabsår sammenholdt med den forventede udvikling i børnetallet, jf. befolkningsprognosen. Den faktiske indskrivning er opgjort som et gennemsnit af indskrivningen i hele kalenderåret. 15

Vis mere