Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Universitetshospital Århus Sygehus"

Transkript

1 Århus Universitetshospital Århus Sygehus 0. Resume 2 1. Indledning 8 2. Specialebeskrivelse 8 3. Demografisk udvikling inden for de næste 5-15 år 9 4. Specialets organisering og planlægning Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme Rygsygdomme Degenerative ledlidelser (slidgigt, osteoartrose) Bløddelsreumatisme - idrætsmedicin Knoglesygdomme osteoporose (knogleskørhed) Rehabilitering og genoptræning inden for det reumatologiske speciale Brugerinvolvering samt samarbejde med øvrige aktører Personale/faggrupper Beskrivelse af faggrupperne, deres kompetencer og kvalifikationer Beskrivelse af forudsigelige udfordringer på personaleområdet Vurdering af specialets planmæssige udfordringer Opsummering af problemstillinger og udfordringer inden for specialet 6.2. Den eksisterende organisation set i lyset af de aktuelle 17 problemstillinger 7. Overvejelser omkring fremtidig organisering af specialet Fordeling mellem højt specialiseret funktion, regionsfunktion 18 og hovedfunktion 7.2. Fremtidig organisering af hovedfunktioner Konkurrencedygtighed i forhold til andre højt specialiserede 19 funktioner 7.4. Udredning og behandling i speciallægepraksis Konklusion 19 Referencer 21 Bilag Professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard-Pedersen Reum atologisk Afdeling U Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Telefon: Telefax: stengaard@rheum.dk 1

2 0. Resume 0.1. Specialerådets konklusioner og anbefalinger Den betydelige reumatologiske speciallægemangel er specialets største problem både på landsplan og især i Region Midtjylland. Specialerådet anbefaler, at man intensiverer rekrutteringen, ved at styrke undervisningsindsatsen for både medicinstuderende og yngre læger der endnu ikke har valgt speciale, etablere flere uddannelsesstillinger og derigennem udnytte regionens rekrutteringsmuligheder, styrke forskning og udvikling samt sikre at specialet forbliver integreret med de øvrige medicinske specialer. De allerede etablerede kliniske, undervisnings- og forskningsmæssige samarbejdsrelationer forventes udbygget mellem afdelingerne. Ved alle regionens e, hvor der modtages medicinske patienter til diagnostik og behandling, anbefales etablering af reumatologiske teams med tilstrækkelig kapacitet til diagnostik og behandling samt samarbejde med andre afdelinger, således at der kan skabes hensigtsmæssige patientforløb. Kapaciteten bør også tilgodese tid til postgraduat undervisning af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt forskning og udvikling. Indtil der er uddannet tilstrækkeligt antal speciallæger (med én speciallæge til patienter, som forslået i Specialeplanlægningen, vil dette kræve 48 speciallæger mod de nuværende 16 i Region Midtjylland), må der midlertidigt etableres konsulentordninger fra de afdelinger, der kan rekruttere et tilstrækkeligt antal reumatologiske speciallæger. Akutplanens intentioner om, at udvikle et regionshospital til et specialhospital for bevægeapparatsygdomme med en større reumatologisk funktion, rummer et udviklingspotentiale, under forudsætning af, at reumatologien forbliver en integreret del af alle de interne medicinske specialer. I modsat fald rummer etableringen en risiko for faglig isolering og de hertil knyttede problemer med at opretholde rekruttering, uddannelse, udvikling og forskning. Etablering af et sådan specialhospital indebærer muligheder for øget tværfaglig specialisering og subspecialisering, rekruttering og forskning, til gavn for reumatologien i hele regionen. Udbygning af de reumatologiske funktioner på regionshospitalerne anbefales generelt, idet det rummer mulighed for at styrke udviklingen af ekspertfunktioner samt bedre rekruttering og uddannelse, hvilket vil styrke konkurrencedygtigheden og stimulere yderligere udvikling. For den højt specialiserede enhed/universitetsfunktion i Århus anbefales, at den styrkes. Begrundelsen er, at den i forvejen har en dårligere bemanding end universitetsfunktionen/lands- og landsdelsfunktionen i Odense og København, at der fremover må forventes flere henvisninger med vaskulit- og bindevævssygdomme (færre reumatologer, patientkrav), ligesom der må forventes stigende krav til post- og prægraduate undervisning samt forskning, der for hovedpartens vedkommende foregår på den højt specialiserede enhed/universitetsfunktionen i Århus (Tabel 8 og 9). Det anbefales, at den gennem nogle år allerede beskrevne model for en tværfaglig og tværsektoriel rygenhed med lands- og landsdelsfunktion etableres ved universitetsfunktionen i Århus. Den nuværende plan med flytning til Skejby, hvor det reumatologiske speciale samles med andre medicinske specialer (infektionsmedicin, hæmatologi, dermatologi og gastroenterologi) i en inflammationsblok er både mht. rekruttering, diagnostik og behandling, præ- og postgraduat undervisning samt forskning fremsynet og anbefales af specialerådet. En styrkelse af disse allerede etablerede samarbejdsrelationer klinisk, undervisnings- og forskningsmæssigt forventes at bedre rekrutteringen til specialet samt udvikle det tværfaglige samarbejde. For reumatologisk speciallægepraksis anbefaler specialerådet, at samarbejdet mellem speciallægepraksis og hospitalsafdelinger styrkes i forhold til diagnostik, behandling, forskning og uddannelse. Dansk 2

3 Reumatologisk Selskab er i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen ved at afklare kravene til at anvende biologisk behandling i speciallægepraksis, og specialerådet vil arbejde positivt for,, at de kommende rekommandationer følges i Region Midtjylland. En betydelig ressourcemæssig tilførsel i form af flere speciallæger og flere lokaler, skønnes nødvendigt for at udvide kapaciteten for diagnostik og behandling, øge antallet af uddannelsespladser samt styrke forskning og uddannelse. Specialerådet foreslår en udredning af i hvilket omfang de ca. 130 mio. (Tabel 3), som anvendes til behandling på e uden for Region Midtjylland, kan anvendes til kapacitetsudvidelse i egen region. 0.2.Definition Reumatologi er et internmedicinsk speciale, som varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering samt uddannelse og forskning vedr. reumatologiske sygdomme. 0.3 Hovedgrupper af sygdomme I WHO s ICD-10 klassifikation af sygdomme er der over forskellige diagnoser for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. Disse sygdomme kan samles i nedenstående hovedgrupper: Inflammatoriske ledsygdomme, herunder reumatoid artrit, psoriasisartrit, reaktiv artrit, spondylartrit og urinsur artrit m.fl.. Bindevævs- og vaskulitsygdomme, herunder systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, Sjögrens syndrom, Wegeners granulomatose, polymyalgia rheumatica/kæmpecellearteritis m.fl. Degenerative ledlidelser, herunder osteoartrose i knæ- og hofteled m.fl. Rygsygdomme, herunder diskusprolaps, spinalstenose m.fl. Bløddelsreumatisme, herunder overbelastning og skader på sener, muskler, ledbånd og slimsække som følge af idræt og arbejde Metaboliske knoglesygdomme, herunder osteoporose Specialiseret rehabilitering, herunder rygmarvsskader 0.4 Hyppighed af enkelte sygdomsgrupper Planlægningsafdelingen, Region Midtjylland har leveret tallene vedr. de enkelte afdelingers aktivitet. Data for 2005 er vist i tabel 3-5 og for 2006 i tabel 6-7. For at give overblik er oplysningerne for 2005 samlet i tabel 1 og i figur 1. Tallene for regionens tre reumatologiske speciallægepraksis er baseret på sygesikringens ydelsesregistrering. I samarbejde med Afdeling for Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland er der fra e-sundhedsdatabasen indhentet oplysninger om aktiviteten på det reumatologiske område. Ved brug af disse oplysninger, kan der være usikkerhed omkring registreringen af aktivitet. Der er derfor for hhv og 2006 foretaget søgninger, som indledningsvis har identificeret relevante diagnoser anvendt af speciallæger i reumatologi. Derefter er der indhentet oplysninger om, hvor hyppigt disse diagnoser anvendes på hvert enkelt som helhed og dernæst på afdelinger, hvor der er ansat speciallæger i reumatologi, derved fås oplysninger om specialets samlede aktivitet. Ved denne analyseform er der usikkerhed mht. kodning af diagnose og type af aktivitet, men da indberetning til e-data, er relateret til den daglige praksis og har fungeret gennem mange år, må det forventes at data er relativt valide. Dog ses der i aktuelle data skævheder, som med fordel kan valideres. Nuværende kodepraksis tager ikke udgangspunkt i patientforløb, men i enkeltstående kontakter, og den tager ikke højde for, hvor den enkelte læge udfører sin aktivitet, hvorfor aktiviteter relateret til speciallæger, der periodevis arbejder på anden afdeling, eksempelvis ved udefunktionen, godskrives den afdeling hvor vedkommende udfører aktiviteten og ikke afdelingen, hvor vedkommende har hovedansættelse. Aktiviteter i speciallægepraksis registreres ikke i e-sundhed. Data fra speciallægepraksis er i specialeudredningen indrapporteret fra de praktiserende speciallæger. 3

4 De primære datakørsler blev udført inden færdigregistreringen af 2006 var afsluttet. Derfor er der i specialeudredningen taget udgangspunkt i oplysninger fra Der er senere foretaget udtræk for 2006, som er sammenholdt med data fra Sammenholdes aktiviteten fra 2006 med 2005 ses en stigning på ca ambulante kontakter, der overvejende relateres til en øget aktivitet indenfor rygområdet i Silkeborg og Århus, hvilket kan skyldes at der i perioden i begge afdelinger har været fokus i form af projekter af socialmedicinsk karakter. Aktiviteten i specielt Silkeborg er steget i perioden, samtidig har speciallægerne fra Silkeborg dækket en ubesat stilling i Horsens og de har haft udefunktion i Viborg. På hospitaler i Region Midtjylland med reumatologiske afdelinger er der i 2005 registreret ambulante kontakter, hvoraf er i kontakt med speciallæge i reumatologi. Alle reumatologiske afdelinger i regionen har en betydende kapacitet vedr. diagnostik og behandling af artritter (38-75 % af kontakterne), bindevævs- og vaskulitsygdomme (15-16 % af kontakterne) og degenerative rygsygdomme (1-45 % af kontakterne), mens andre diagnosegrupper er relativt sjældne. I de tre reumatologiske speciallægepraksis er antallet af fremmødte patienter med reumatologiske problematikker ca , hvoraf er med inflammatoriske ledsygdomme og med degenerative ledsygdomme, rygsygdomme og bløddelsreumatisme. Det samlede antal kontakter (inkl. telefon- og sygeplejekontakter) er ca , hvoraf er nye patienter, og af disse er med inflammatoriske sygdomme. Derudover foretager såvel de reumatologiske afdelinger som de praktiserende speciallæger i reumatologi telefonisk vejledning af almenpraktiserende læger vedr. diagnostik og behandling af reumatologiske patienter. Endelig udfærdiges i speciallægepraksis mere end 200 reumatologiske speciallægeerklæringer og talrige socialmedicinske erklæringer. Antallet at erklæringer udført i hospitalsregi er ikke opgjort. Det bemærkes, at der i 2005 på andre afdelinger end de reumatologiske er mange patienter med reumatologiske A-diagnoser, i alt patientkontakter i ambulatorierne og udskrivninger fra sengeafdelinger. Sidstnævnte dokumenterer det betydelige behov for reumatologisk speciallægeservice og samarbejde med andre afdelinger. Hyppigheden af de enkelte sygdomme på landsplan og i Region Midtjylland er: Inflammatoriske ledsygdomme (betændelsesagtig leddegigt): Over patienter på landsplan, dvs patienter i Region Midtjylland, heraf på hospitalerne og i speciallægepraksis med reumatoid artrit. Tidlig diagnostik og intensiv behandling, herunder med biologiske lægemidler er en stor og betydningsfuld specialistopgave for reumatologer. I dag udgør disse artritpatienter i gennemsnit 60 % af alle kontakter til de reumatologiske afdelinger på regionens e (Figur 1, 2) og 52 % af patienterne i speciallægepraksis. I alt behandles ca. 500 patienter med biologiske lægemidler på de reumatologiske afdelinger i regionen, heraf ca. 300 patienter ved universitetsafdelingen i Århus. Og ca. 120 i Silkeborg/Horsens. Indikationsområdet for de meget effektive biologiske lægemidler udvides hele tiden og flere nye lovende præparater kommer til, således at denne opgave vil vokse fremover. Bindevævs- og vaskulitsygdomme: Ca patienter på landsplan, dvs patienter i Region Midtjylland. Der er tale om multiorgansygdom, ofte alvorlig, til tider livstruende. Akut og elektivt bør de kunne håndteres på ethvert. Sjældenhed, komplicerethed, behov for tværfaglig vurdering på lands- og landsdelsniveau og særlige behandlingsmuligheder kræver under tiden henvisning til universitetsafdelinger iht. lands- og landsdelsfunktionen. Når sygdommene er i rolig fase, kan de kontrolleres og behandles på enten regionshospital eller i speciallægepraksis. For universitetsafdelingen i Århus udgør disse sygdomme 15 % af alle kontakter og belægger en stor del af sengekapaciteten (Figur 1, 2). Disse patientkategorier modtages fra hele Region 4

5 Midtjylland samt fra dele af Region Nord og dele af Region Syd, Sygdommenes sjældenhed, komplicerethed og tiltagende effektive behandlinger er baggrund for at anbefale styrkelse af den højt specialiserede enhed/universitetsfunktionen, hvis ikke disse patienter skal henvises til andre regioners højt specialiserede enheder. For regionens basise udgør disse patienter 5-12 % af kontakterne (Figur 1, 2) Rygsygdomme: En stor sygdomsgruppe, som udgør % af alle kontakter i almen lægepraksis. Derudover varetager speciallægepraksis og de reumatologiske afdelinger rygsygdomme med nerverodstryk, spondylartrit og en række andre ryglidelser. For regionens e udgør disse patienter ca. 20 % af konsultationerne (Figur 1, 2). Det drejer sig formentlig om flere i speciallægepraksis. Undersøgelser har vist, at antallet af rygoperationer falder betydeligt, hvis rygpatienter primært vurderes af en reumatologisk speciallæge. Der modtages rygpatienter til undersøgelse på de reumatologiske afdelinger i Holstebro, Viborg, Silkeborg og Århus. Randers modtager kun akutte rygpatienter, mens de øvrige henvises til Silkeborg. Alle reumatologiske patienter inkl. rygpatienter fra Regionshospitalet Horsens omvisiteres til Silkeborg. Alle reumatologiske patienter inkl. rygpatienter fra Regionshospitalet Herning omvisiteres til Holstebro. For ikke-reumatologiske afdelinger er der et betydeligt antal patienter med A-diagnose for degenerativ rygsygdom i såvel ambulatorier som sengeafdelinger (Tabel 4). Specialerådet anbefaler, etablering af en tværfaglig og tværsektoriel rygklinik med lands- og landsdelsfunktion ved universitetshospitalet i Århus. Dette er beskrevet og har været drøftet i en årrække, men der er ikke fundet midler hertil. Det anbefales endvidere, at ethvert større skal have reumatologisk ekspertise, som kan diagnosticere og behandle degenerativ rygsygdom. Reumatologer på såvel hospitaler som i speciallægepraksis varetager en stor rådgivnings- og undervisningsindsats i forhold til de alment praktiserende læger i regionen mhp. optimal anvendelse af ressourcerne vedr. diagnostik og behandling af rygsygdommene (opgaveglidning og rationelt henvisningsmønster). Degenerative ledsygdomme. Disse sygdomme kan ramme alle led, men er hyppigst som artrose (slidgigt) i knæ- og hofteled, der udgør en stor og stigende patientgruppe. De fleste af disse patienter behandles i almenpraksis og i speciallægepraksis, og i sygdommens slutstadium af ortopædkirurger. Meget få af disse patienter har kontakt til de reumatologiske afdelinger i Region Midtjylland. Bløddelsreumatisme inkl. idrætsmedicin. Disse sygdomme er hyppigt arbejds og belastningsrelaterede lidelser, som overvejende behandles i almen lægepraksis. På regionens reumatologiske afdelinger udgør disse patienter mindre end 5 % af kontakterne. I speciallægepraksis er denne patientgruppe betydelig. Ca. 70 % af diagnoserne på idrætsklinikkerne udgøres af den type patienter. Der er etableret tværfaglige idrætsklinikker med ortopædkirurger og reumatologer i Randers, Silkeborg og Århus. Specialiseret rehabilitering foregår for bevægeapparatets vedkommende på alle ene. Specielle institutioner er Paraplegiklinikken i Viborg (som har landsdelsfunktion for paraplegirehabilitering) og Center for Sundhed og Træning i Århus. 0.5 Hovedudfordringerne 5

6 Der bør være reumatologisk speciallægetilstedeværelse på ethvert, som modtager akutte og subakutte medicinske patienter. Reumatologisk tilstedeværelse ved vurdering af uafklarede medicinske patienter er afgørende for hurtig tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb. Region Midtjylland er med én reumatologisk speciallæge per indbyggere relativt dårligt bemandet, og der er aktuelt 10 ubesatte overlægestillinger ud af 26. Tilstrækkelig reumatologisk speciallægekapacitet bør have første prioritet i organisationen med baggrund i: 1) at sikre hensigtsmæssige patientforløb ved modtagelse af reumatologiske patienter, samt den tiltagende store gruppe af uafklarede medicinske patienter, hvor reumatologiske differentialdiagnoser indgår. 2) at sikre udredning og behandling af elektivt henviste patienter med reumatologiske hoveddiagnoser, herunder den betydende tilsynsfunktionen på andre afdelinger 3) at sikre rekruttering til specialet af yngre læger i turnus- og introduktionsstillinger 4) at sikre præ- og postgraduat undervisning i samarbejde med øvrige medicinske specialer 5) at sikre forskning og kvalitetsudvikling i tværfaglige forskningsmiljøer. Rekruttering af yngre læger til reumatologi. Dette må have høj prioritet og sikres bedst ved at det reumatologiske speciale, som nu er til stede i samarbejde med de øvrige medicinske specialer ved alle e, hvor der modtages patienter med reumatologiske diagnoser og uafklarede medicinske patienter. Specialistuddannelsen tilrettelægges bedst i et samarbejde med regionshospital og universitetsafdelingen i Århus, således som det er beskrevet og tilrettelagt iht. den nyligt etablerede uddannelsesreform. Der er i øjeblikket ikke problemer med at besætte uddannelsesstillinger i reumatologi i Region Midtjylland. Specialerådet anbefaler, at der oprettes flere introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb i reumatologi for på langt sigt at modvirke det lave og faldende antal reumatologiske speciallæger i Region Midtjylland. Speciallægepraksis rummer et uddannelsespotentiale, som bør inddrages i den fremtidige reumatologiske speciallægeuddannelse. Der bør være adgang til reumatologisk speciallægepraksis. Tilstedeværelse af reumatologer i speciallægepraksis er vigtig, da 1) patienterne får primær og hurtig kontakt til løsning af problemerne i eget miljø, 2) patienterne ses af samme speciallæge hver gang, 3) stor klinisk produktivitet, 4) de fleste patienter kan færdigbehandles i speciallægepraksis, 5) de praktiserende læger har nem adgang til rådgivning hos den samme reumatologiske speciallæge. Der er fire praktiserende speciallæger i reumatologi i Region Midtjylland (alle med praksisadresse i Århus), og de kan varetage hovedparten af al diagnostik og behandling. Specialerådet anbefaler, at speciallægepraksis samarbejder med hospitalsafdelinger i forhold til diagnostik, behandling, forskning og uddannelse. I samarbejde med Lægemiddelstyrelsen er Dansk Reumatologisk Selskab ved at afklare kravene til anvendelse af biologiske lægemidler i speciallægepraksis, og specialerådet vil arbejde positivt for, at de kommende rekommandationer følges i Region Midtjylland. Tidlig diagnostik og intensiv behandling. For især inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme er tidlig diagnostik og aggressiv behandling, herunder anvendelse af biologiske lægemidler af stor betydning for den enkelte patient og for samfundet, idet tidlig aggressiv behandling kan forebygge akutte indlæggelser, varig ledskade, spare operationer og pensioner på længere sigt. For rygpatienter er der evidens for, at få måneders uvished er kronificerende og vanskeliggør tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Denne opgave løses primært i samarbejde med almenpraksis, men en del bliver henvist akut og subakut, og her er reumatologen i speciallægepraksis eller på et afgørende for tilrettelæggelse af et hurtigt og hensigtsmæssigt patientforløb. 6

7 Præ- og postgraduat undervisning i reumatologi. Der er en stor undervisningsopgave i det tværfaglige samarbejde med især almenpraksis, ortopædkirurgiske og neurokirurgiske afdelinger samt andre medicinske afdelinger. Reumatologerne ved universitetsafdelingen i Århus yder en særlig indsats vedr. præ- og postgraduat undervisning. Disputatser og ph.d.-afhandlinger, den største reumatologiske forskningsindsats i regionen, undervisning ved mange A-kurser (reumatologi, almen medicin, ortopædkirurgi, dermatologi, neurologi, kardiologi og samfundsmedicin), bidrag med kapitler i adskillige lærebøger, en række betydelige faglige formandskaber, medlemskaber og konsulentaktiviteter af stor betydning for specialet løftes af universitetsafdelingens reumatologer (Tabel 9). Specielt skal fremhæves, at Editorial Office for Scandinavian Journal of Rheumatology er placeret ved afdelingen, et internationalt tidsskrift, som bedømt ved impact factor er nummer 12 i verden, Den teoretiske undervisning af medicinstuderende i reumatologi ved Aarhus Universitet varetages af universitetsafdelingen, herunder mundtlig og skriftlig medicinsk embedseksamen. Aktiviteterne forestås af 1 professor og 3 sats-b lektorer. Den praktiske kliniske undervisning af medicinstuderende varetages i samarbejde med regionshospitalerne. Det postgraduate kliniske lektorat er placeret ved universitetsfunktionen i Århus. De såkaldte reumamøder ved universitetsafdelingen i Århus har gennem 15 år sikret postgraduat efteruddannelse for de reumatologiske speciallæger i Region Midtjylland og Nordjylland. Reumatologerne ved Regionshospitalet Silkeborg har i en årrække bidraget afholdelse af A-kurser (reumatologi, ortopædkirurgi onkologi), lærebogskapitler mv, og yder en særlig indsat ved undervisningen i idrætsmedicin og ultralydsdiagnostik af både kommende og færdige speciallæger i reumatologi, ortopædkirurgi og radiologi. De modtager reumatologer fra store dele af landet på fokuserede ophold. De såkaldte Skejby-kurser i muskuloskeletal ultralyd er gennem 10 år arrangeret som et af de to landsdækkende efteruddannelseskurser i reumatologisk ultralyd (Tabel 9). Reumatologerne ved Regionshospitalet Randers yder en særlig indsats vedr. undervisningen af medicinstuderende med 2 universitetslektorater, herunder ansvar for tilrettelæggelse af kurser i færdighedslaboratoriet (Tabel 9). Regionshospitalerne bidrager generelt med deltagelse i en række faglige nævn og konsulentopgaver. Specialerådet anbefaler, at man styrker de præ- og postgraduate undervisningsaktiviteter både på universitets- og regionshospitaler, som modtager studerende og turnuslæger samt intro- og hoveduddannelseslæger, idet disse aktiviteter anses for afgørende for rekruttering til faget samt for at fastholde høj kvalitet i diagnostik og behandling samt forskning og udvikling. Forskning og udvikling af reumatologi. Ikke mindst udviklingen inden for de autoimmune sygdomme har ført til et afgørende gennembrud i behandlingen vha. biologiske lægemidler, hvilket har styrket forskningsaktiviteterne. Både randomiserede og kontrollerede og kliniske studier (RCT), basale studier og epidemiologiske undersøgelser er afgørende for at sikre kvalitet i den fremtidige behandling. Den reumatologiske universitetsafdeling i Århus har været primusmotor i etableringen af en styregruppe for landsdækkende, randomiserede, kontrollerede undersøgelser, som har haft national og international betydning vedr. behandling af reumatoid artrit og osteoartrose (Tabel 8 og referencer). Etablering af selvstændige laboratoriefunktioner i relation til klinikken ved universitetsafdelingen i Århus har givet vigtige forskningsbidrag til forståelse af de reumatologiske sygdomsmekanismer. Der har de seneste år været øget fokus på at udbygge den reumatologiske forskningsindsats på regionens øvrige e, som alle har bidraget til forskningspublikationer. For Silkeborgs 7

8 vedkommende er der i samarbejde med universitetsafdelingen i Århus etableret reumatologiske ph.d.-forløb (Tabel 9). Specialerådet anbefaler, at forskningsaktiviteterne styrkes både ved universitetsafdelingen og regionsafdelingerne, idet det er afgørende både for fagets udvikling og for rekruttering til specialet. Nye kvalitetskrav, herunder organisering og fortsat udvikling af EPJ, implementering af dansk kvalitetsmodel samt udfærdigelse af genoptræningsplaner og andre faglige procedurer er påkrævet. Også disse aktiviteter løftes dårligt, hvis den reumatologiske speciallæge sidder isoleret. Dansk Reumatologisk Selskab er i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen ved at afklare kravene til at anvende biologisk behandling i speciallægepraksis. Specialerådet vil arbejde positivt for, at finde modeller for at biologisk behandling kan tilbydes i speciallægepraksis. 1. Indledning Denne specialeudredning i reumatologi er udarbejdet på anmodning af Region Midtjylland og dækker således alene regionen. Det Reumatologiske Specialeråd for Region Midtjylland har udarbejdet den skriftlige udredning som led i en samlet plan for regionen, og der er ønsket stillingtagen til følgende punkter: 1. Kortfattet specialebeskrivelse 2. Sygdoms- og diagnosegrupper 3. Demografiske data 4. Specialets organisering og planlægning 5. Personale/faggrupper 6. Vurdering af specialets planlægningsmæssige udfordringer 7. Overvejelser omkring fremtidig organisering af specialet 8. Konklusion. Herunder besvarelse af de specifikke spørgsmål i brev af den Referencer 10. Bilag Planlægningsafdelingen i Region Midtjylland har bistået vedr. udarbejdelse af statistisk materiale og har bemærket, at materialet, som beskriver aktiviteten på de enkelte hospitaler udelukkende er validt i det omfang, dataindsamlingen har gjort det muligt. Der henvises til kommentarerne i punkt 0.3 angående den manglende konsensus omkring registrering. Planlægningsafdelingens tal fremgår for 2005 af Tabel 3-5 og for 2006 af Tabel 6-7. For de enkelte afdelinger og fordelt på hoveddiagnoser kan man se antal ambulante besøg, antal afdelingsudskrivninger, antal sengedage og samlet DRG/DAGS-værdi. Aktiviteten i de reumatologiske afdelinger i 2005 i hhv. ambulatorier og sengeafdelinger er for hovedgrupper af sygdomme vist i tabel 1 samt figur 1 og 2. Tabel 2 viser antallet af speciallæger i reumatologi i Region Midtjylland Specialebeskrivelse Sygdomme Det reumatologiske speciale er en del af intern medicin og varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, uddannelse og forskning inden for reumatologiske sygdomme. 8

9 Hovedgrupper af sygdomme inden for reumatologi: Inflammatoriske ledsygdomme, herunder reumatoid artrit, psoriasisartrit, reaktiv artrit, spondylartrit og urinsur artrit m.fl. Bindevævs- og vaskulitsygdomme, herunder systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, Sjögrens syndrom, Wegeners granulomatose, polymyalgia rheumatica/kæmpecellearteritis m.fl. Degenerative ledlidelser, herunder osteoartrose i knæ- og hofteled m.fl. Rygsygdomme, herunder diskusprolaps, spinalstenose m.fl. Bløddelsreumatisme, herunder overbelastning og skader på sener, muskler, ledbånd og slimsække som følge af idræt og arbejde Metaboliske knoglesygdomme, herunder osteoporose Specialiseret rehabilitering, herunder rygmarvsskader Epidemiologi Muskel-og skeletsygdomme er den hyppigst forekommende sygdomsgruppe i Danmark. Institut for Folkesundhed har anslået, at der i Danmark i 2005 var ca personer, der led af disse sygdomme svarende til ca personer i Region Midtjylland. Størstedelen af disse reumatologiske sygdomme er inden for degenerative ledlidelser, rygsygdomme og bløddelsreumatisme, som fortrinsvis udredes og behandles i den primære sundhedssektor. Sygdomsgruppen udgør cirka % af alle kontakter i almenpraksis. Dertil kommer kontakter til fysioterapeuter, ergoterapeuter og kiropraktorer. De inflammatoriske sygdomme forekommer hos ca. 2 % af befolkningen, dvs. over patienter på landsplan, dvs patienter i Region Midtjylland, heraf med reumatoid artrit. Alene for reumatoid artrit optil år 2000 var halvdelen på førtidspension efter 8 år, og de knapt patienter gennemgik på landsplan operationer årligt. Ved tidlig diagnostik og intensiv behandling, herunder anvendelse af biologiske lægemidler kan sygdommen i høj grad holdes i ro, således at den varige leddestruktion forebygges. Patienterne spares for megen lidelse og på lang sigt sparer samfundet operationer og pensioner, men der er en kvantitativ og kvalitativ stor diagnostisk og behandlingsmæssig opgave at løfte for det reumatologiske speciale. For de mange patienter med rygsmerter, der ikke kan håndteres i almen lægepraksis, herunder specielt diskusprolaps, bør der foruden henvisningsmulighed til speciallægepraksis kunne henvises til et tværfagligt rygambulatorium ved ethvert, hvor der er reumatologer. Kun få rygpatienter har behov for henvisning til tværfagligt og tværsektorielt rygafsnit med lands- og landsdelsfunktion ved universitetshospital; men en sådan afdeling kan tillige i samarbejde med regionshospitaler og speciallægepraksis være afgørende for forskning og udvikling inden for rygsygdomme. 3. Demografisk udvikling inden for de næste 5-15 år Befolkningsfremskrivningen for Region Midtjylland viser samme tendens, som der ses på landsplan generelt, at antallet af ældre borgere over 59 år stiger betydeligt. Fra 2007 til 2012 forventes antallet af ældre over 59 år således at stige med 13,5 %, og i perioden fra 2007 til 2017 vil antallet af ældre ligeledes stige væsentlig, således at der i 2017 vil være 31 % flere ældre over 59 år. Denne udvikling er også gældende for perioden fra 2007 til 2023, hvor antallet af ældre over 59 år vil stige med 54 %. Denne udvikling er samtidig medvirkende til, at der generelt i regionen vil ske en stigning i antallet af indbyggere, dog ikke i samme grad, som der sker stigning i antallet af ældre. Sideløbende med 9

10 stigningen i antallet af ældre, falder antallet af yngre således, hvor den samlede befolkningstilvækst for Region Midtjylland kun vil stige med 6 % fra 2007 til Inflammatoriske ledsygdomme Inflammatoriske ledsygdomme (betændelsesagtig leddegigt): Over patienter på landsplan, dvs patienter i Region Midtjylland, heraf med reumatoid artrit. Tidlig diagnostik og intensiv behandling, herunder med biologiske lægemidler er en stor og betydningsfuld specialistopgave for reumatologer. Både akutte og elektive problemer er en kvantitativ stor opgave på ethvert. Disse patienter udgør i dag i gennemsnit 60 % af alle kontakter til de reumatologiske afdelinger på regionens e. De fleste artritsygdomme diagnosticeres og behandles ambulant og i daghospitalsregi, herunder behandling med biologiske lægemidler. Akut/subakut indlæggelse af disse patienter er relativt hyppigt, og her er reumatologen påkrævet for at sikre hurtig tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb. Bindevævs- og vaskulitsygdomme: Ca patienter på landsplan, dvs patienter i Region Midtjylland. Der er tale om multiorgansygdom, ofte alvorlig, til tider livstruende. Akut og elektivt bør de kunne håndteres på ethvert. Sjældenhed samt komplicerethed i diagnostik og behandling kan for visse sygdomme kræve henvisning til universitetsafdelingen i Århus efter Sundhedsstyrelses regler for håndtering af patienter iht. lands- og landsdelsfunktionen. Det er specielt i denne patientgruppe, at der er behov for indlæggelse i hospitalsseng, tværfaglig diagnostik og behandling og ofte henvisning til universitetsafdeling for at optimere behandlingen. Vestdansk Center for Vaskulit- og Bindevævssygdomme er et formaliseret samarbejde mellem en række medicinske afdelinger mhp. at koordinere denne behandling. For at være på højeste internationale niveau er der stadig et betydeligt forbedringspotentiale på dette område. Disse diagnoser udgør 5-15 % af aktiviteterne ved de reumatologiske afdelinger og fylder mest på universitetsafdelingen (15 % af diagnoserne), som også har de mest sjældne og komplicerede bindevævsog vaskulitsygdomme. Der er etableret et formaliseret samarbejde mellem dermatologer og reumatologer i Region Midtjylland i forhold til optimal diagnostik og behandling af patienter med såvel manifestationer fra hud og bevægeapparat. Gruppen forestår desuden opgave- og kompetenceglidning samt uddannelse på alle niveauer. Degenerative ledlidelser Udvikling af degenerative ledlidelser er tæt koblet til aldersfordelingen i befolkningen, hvor der fremover må forventes en betydelig øgning i andelen af patienter med disse lidelser. Udvikling af degenerative lidelser er knyttet til fedme, og andelen af personer med fedme forventes øget, hvorfor der tilsvarende forventes ent øgning i antallet af patienter med degenerative lidelser. De fleste af disse patienter diagnosticeres og behandles i almenpraksis, men de alvorligste tilfælde kræver henvisning og ofte et samarbejde mellem diagnostiske afdelinger samt reumatologiske og ortopædkirurgiske afdelinger. Disse sygdomme udgør 2-5 % af aktiviteten på de reumatologiske afdelinger for nærværende, men en væsentlig større patientandel i speciallægepraksis. Rygsygdomme, bløddelsreumatisme og idrætsskader Andelen af patienter i befolkningen med rygsygdomme og bløddelsreumatisme topper omkring års alderen for derefter at aftage. Disse lidelser udgør sammen med degenerative ledlidelser den største reumatologiske sygdomsgruppe med over patienter på landsplan, dvs. ca patienter i Region Midtjylland. 10

11 Hvis man ser bort fra rygsygdomme knyttet til osteoporose (knogleafkalkning) er det vanskeligt at vurdere om det stigende antal ældre vil medføre øgning i andelen af patienter med rygsygdomme i befolkningen, der vil dog formentlig ske en øgning. Det bemærkes at regionshospitalerne i Horsens, Herning og Randers aktuelt ikke har rygklinik, hvorfor disse patienter fra Horsens og Randers henvises til det tværfaglige rygcenter ved Regionshospitalet Silkeborg, og patienter fra Herning henvises til Reumatologisk Afdeling ved Regionshospitalet Holstebro. Universitetshospitalet i Århus modtager disse patienter fra eget optageområde. Rygsygdommene udgør ca 20 % af kontakterne. Andelen af idrætsaktive i befolkningen, og dermed antallet af idrætsskader, har i mange år været stigende, men synes nu at have toppet. I samme periode har antallet af inaktive ligeledes været i stigning, hvilket samlet er et udtryk for en polarisering i befolkningens idrætsvaner. Den samlede effekt på antallet af idrætsskader i befolkningen er derfor vanskelig at vurdere, men en fortsat stigning må formentlig forventes. Der er idrætsklinikker bemandet med reumatologer ved Århus Sygehus, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Randers. Rygsygdomme, bløddelsreumatisme og idrætsskader udgør sammen med degenerative ledlidelser tilsammen 48 % af patienterne i speciallægepraksis. Osteoporose Udvikling af osteoporose, der er hovedlidelsen indenfor de metaboliske og hormonelle led- og knoglesygdomme er stærkt stigende med alderen, især blandt kvinder. Der forventes således et stærkt øget antal af patienter med osteoporose. Et fortsat fald i andelen af rygere i befolkningen, samt en stigning i andelen af overvægtige og fysisk aktive i befolkningen kan muligvis afbøde en del af den forventede øgning af osteoporosepatienter i befolkningen. Specialiseret rehabilitering Reumatologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg har landsdelsfunktion i rehabilitering af rygmarvsskadede. Andelen af patienter med behov for specialiseret rehabilitering er vanskelig at vurdere, og er afhængig af en række uafklarede organisatoriske forhold samt udviklingen i ovenstående lidelser. Andelen af rygmarvskadede på baggrund af trafikskader har siden 1984 været uændret, imidlertid er der igennem de seneste år sket en stigning i de sygdomsbetingede rygmarvsskader. Dette blandt andet på grund af forbedrede behandlingsmuligheder for kræftsygdomme i centralnervesystemet. Antallet af nyhenviste patienter til paraplegifunktionen i Viborg er således fordoblet over de seneste 20 år. Dertil kommer et stigende antal genhenviste af ældre rygmarvskadede patienter med komplikationer i form af sår og funktionstab med behov genoptræningsophold af kortere eller længere varighed. Endelig medfører nye operationstyper, herunder håndkirurgiske operationer et tiltagende krav om efterfølgende specialiseret genoptræning af rygmarvsskadede. 4. Specialets organisering og planlægning I kraft af det meget store antal reumatologiske patienter varetages lægefaglig udredning og behandling hovedsagelig af læger uden speciallægeanerkendelse i reumatologi. En meget stor del af de reumatologiske patienter udredes og behandles af speciallæger i almenmedicin. Disse patienter udgør således ca. 11 % af alle kontakter i almen lægepraksis. Specifik reumatologisk undersøgelse og behandling foregår hos praktiserende speciallæger i reumatologi og i reumatologiske hospitalsambulatorier og sengeafdelinger. De hospitalsansatte reumatologer er enten ansat på reumatologiske afdelinger (Viborg, Århus) eller på intern medicinske afdelinger (Randers, Holstebro, Silkeborg). På lands- og landsdelsniveau varetages patienter med sjældne samt diagnostisk eller behandlingsmæssigt mest komplicerede tilstande. Den samme patient kan, i forskellige faser af sygdomsforløbet, følges enten i speciallægepraksis, almen reumatologisk afdeling eller på afdeling med lands- og landsdelsfunktion. 11

12 Udover lægefaglig udredning og behandling foretages der et ikke ubetydeligt antal selvstændige vurderinger og behandlinger af reumatologiske patienter hos såvel autoriseret (ergoterapeuter, fysioterapeuter og kiropraktorer) som ikke-autoriseret sundhedspersonale (massører, akupunktører og alternative behandlere). Organisering Organiseringen af de reumatologiske afdelinger varierer i regionen. Nogle steder er de reumatologiske afdelinger ledelsesmæssigt og organisatorisk placeret i medicinske afdelinger samt deltager i akut medicinsk vagt og behandling af internmedicinske patienter (Randers og Silkeborg). Holstebro deltager ikke i akut medicinsk vagt eller behandling af internmedicinske patienter, de har alene reumatologiske funktioner; men. afsnittet er organisatorisk placeret under medicinsk afdelingsledelse. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, overvejende reumatologiske funktioner og egen afdelingsledelse (Viborg, Århus). Den reumatologiske universitetsfunktion/lands- og landsdelsfunktionen i Århus er en afdeling med egne senge, daghospital og ambulatorier og med selvstændig ledelse. Afdelingen har et center for akutte rygsygdomme og i relation hertil drives rygforskning i samarbejde med arbejdsmedicinere og andre. Afdelingen har et basisoptageområde på ca samt lands- og landsdelsfunktion vedr. sjældne samt diagnostiske og behandlingsmæssige komplicerede inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme. Vestdansk Center for Vaskulit- og Bindevævssygdommeer en tværfaglig og tværsektoriel enhed til optimering af landsdelsfunktionen, og her kan patienter fra regionshospitaler og speciallægepraksis forelægges til diskussion vedr. diagnostik og behandling. Tværfaglige specialambulatorier er etableret med flere ortopædkirurgiske sektorer vedr. hånd-, fod- og skulder/albuepatienter samt med ortopædkirurgiske og neurokirurgiske rygsektorer for rygpatienter med tegn på rodtryk.. Center for Sundhed og Træning (tidligere Hans Jansens Hjem), som ejes af Gigtforeningen, bemandes lægeligt fra afdelingen. Den prægraduate undervisning af medicinstuderende, herunder afholdelse af medicinsk embedseksamen både mundtligt og skriftligt varetages på denne afdeling vha. 1 professor og 3 sats-b lektorer. Det postgraduate lektorat vedr. speciallægeuddannelsen i reumatologi i Region Midtjylland varetages også fra universitetsafdelingen. Hovedparten af den reumatologiske forskning foregår på denne afdeling og ofte i samarbejde med regionens øvrige reumatologiske afdelinger. En række reumatologiske tillidsfunktioner af national og international betydning varetages i afdelingen. Reumatologerne på Regionshospitalet Randers er ansat på medicinsk afdeling. Ikke-akutte rygpatienter omvisiteres til Silkeborg. Afdelingen har 2 lektorater ved Aarhus Universitet, bl.a. undervisningen i praktiske undersøgelsesteknikker i Færdighedslaboratoriet. Forskningsaktiviteterne er beskedne (Tabel 8, 9). Regionshospitalet Horsens har ikke længere reumatologer. De to normerede overlægestillinger indgår i bemandingen på Reumatologiske Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg. Der er indgået aftale om, at Regionshospitalet Silkeborg har ansvaret for de reumatologiske patienter i optageområdet for Regionshospitalet Horsens, herunder deltagelse i medicinske konferencer to gange ugentligt, ambulatoriedrift og undervisning af læger og plejepersonale i Horsens. Reumatologerne på Regionshospitaleti Silkeborg er ansat på medicinsk afdeling og har udefunktioner på de reumatologiske afdelinger i Horsens og Viborg samt idrætsklinikken i Herning og modtager ikke-akutte rygpatienter fra Randers og dele af Herning. Afdelingen modtager alle typer reumatologiske patienter. Afdelingen har et tværfagligt rygcenter bestående af reumatologer, rygkirurger og et reumatologisk ledet rygforskningscenter med arbejdsmediciner. Afdelingen har ekspertfunktion i muskuloskeletal ultralyd. Afdelingen har en del undervisnings- og forskningsaktiviteter (Tabel 8, 9). Reumatologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg er etableret med egne senge både i Viborg og Skive (rygge) og ambulatorier og har selvstændig afdelingsledelse. Afdelingen har et stort afsnit for rygmarvsskadede, der modtages fra hele Vestdanmark, denne aktivitet er godkendt som lands- og landsdelsfunktion. Der udøves en del forsknings- og undervisningsaktiviteter i relation til denne højt specialiserede funktion, ofte i samarbejde med den samme funktion for Østdanmark, som er placeret i Hornbæk. 12

13 Reumatologerne ved Regionshospitalet Holstebro er organisatorisk placeret under medicinsk afdelingsledelse, men deltager ikke i akut medicinsk vagt eller behandling af intern medicinske patienter. Afdelingen har senge på medicinsk afdeling samt selvstændige ambulatorier og Daghospital. Afdelingen modtager alle typer reumatologiske patienter. Ekstern undervisnings- og forskningsaktiviteter er beskedne. Regionshospitalet Herning har ikke længere reumatologer ansat. Patienter med reumatologiske problemer henvises til Regionshospitalet Holstebro. Regionshospitalet Silkeborg bidrager med konsulentbistand til idrætsklinikken i Herning. De reumatologiske specialafdelinger samarbejder i et tæt netværk med andre intern medicinske specialer omkring problemer i flere organsystemer, fx hjerte, lunger, hud, tarm, nervesystem og nyre. For rygsygdomme er der tale om et tværfagligt samarbejde med især ortopædkirurger, neurokirurger, arbejdsmedicinere samt fysio- og ergoterapiafdelinger. Det er et speciale med et stort behov for samarbejde med de radiologiske og klinisk biokemiske afdelinger. Ambulatorier Af region Midtjyllands aktivitetsopgørelse for 2005 (Tabel 3-5) fremgår det, at der på e i Region Midtjylland med reumatologisk funktion årligt er ambulante besøg af patienter med relevante reumatologisk aktionsdiagnoser (hovedsagelig M- numre), heraf er i kontakt med en reumatolog. Fordelingen på diagnosegrupper varierer mellem de enkelte afdelinger i regionen. Inflammatoriske ledsygdomme (arthritis) udgør den største grupper (ca. 60 %), efterfulgt af degenerative rygsygdomme (ca. 20 %) og bindevævslidelse (ca. 10 %). På basis af planlægningsafdelingens aktivitetsopgørelse for 2005 er der fremstillet tabeller og figurer, som viser antal registrerede fremmødte patienter i de reumatologiske ambulatorier (Tabel 1A), det samlede antal kontakter for de reumatologiske patienter, dvs. udover lægekonsultationer og sygeplejekonsultationer, telefonopringning, blodprøvetagning mv. (Tabel 1B). Tallene i Tabel 1B er illustreret i søjlediagram (Figur 1). I Figur 2 vises den procentuelle fordeling af ambulante kontakter i 2005 for udvalgte diagnosegrupper fordelt på Region Midtjyllands afdelinger. Hertil kommer, at der i de tre reumatologiske speciallægepraksis (overenskomst med sygesikringen) er kontakt med ca patienter, heraf med inflammatoriske ledsygdomme og med degenerative ledsygdomme, rygsygdomme og bløddelsreumatisme. Det samlede antal kontakter (inkl. telefon- og sygeplejekontakter) er i speciallægepraksis ca , heraf nye patienter, hvoraf er med inflammatoriske sygdomme. Derudover foretages telefonisk vejledning af almenpraktiserende læger vedr. patientproblemer. I speciallægepraksis udfærdiges ca. 200 reumatologiske speciallægeerklæringer og talrige socialmedicinske erklæringer. Antallet af erklæringer udfærdiget på regionens reumatologiske hospitalsafdelinger er ikke opgjort. Sengeafdelinger Af Region Midtjyllands aktivitetsopgørelse for 2005 (Tabel 3-5) fremgår det, at der på e i Region Midtjylland med reumatologisk funktion årligt udskrives patienter med relevante reumatologisk aktionsdiagnoser (hovedsageligt M-numre), omfattende sengedage. Tabel 1C viser antallet af indlagte patienter i de reumatologiske sengeafdelinger i Region Midtjylland, og det fremgår heraf, at der for alle reumatologiske afdelinger, men især universitetsfunktionen er behov for at indlægge et vist antal patienter med inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygedomme. Det fremgår også, at alle afdelinger har et vist behov for at indlægge patienter med degenerative rygsygdomme, her med nogen variation mellem afdelingerne. Antallet af ambulante kontakter ( patienter) sammenholdt med antallet af udskrivelser (3.276 patienter) afspejler at reumatologiske patienter sjældent kræver indlæggelse og kun indlægges i de tilfælde, hvor der er behov for tæt observation, behandling og pleje. Dette kan være et led i sygdommene, der kan 13

14 involvere indre organer, men også ved komplicerende infektioner, komplicerende anden lidelse, komplekse tværfaglige udredningsforløb eller intensive genoptræningsbehov (paraplegi). Der er betydelig variation i den gennemsnitlige liggetid mellem de enkelte afdelinger i regionen. Dette afspejler, at fordelingen af diagnosegrupper varierer mellem afdelingerne. Regionshospitalet Viborg, der har genoptræning af rygmarvskadede og mange indlagte patienter med degenerative rygsmerter, der kræver optræning har således en lang gennemsnitlig liggetid (22.7 dage). Regionshospitalerne i Randers og Horsens med relativt få ryg- og slidgigtpatienter har en kort gennemsnitlig liggetid ( dage), mens Reumatologisk Afdeling på Århus Sygehus med lands-landsdelsfunktion og relativt mange komplicerede bindevævspatienter, men kun få ryg-og slidgigtpatienter har en middel gennemsnitlig liggetid på 6.3 dage. Regionshospitalet i Silkeborg har en gennemsnitlig liggetid på 8,9 dage, hvilket sandsynligvis skyldes, at apopleksipatienterne fejlagtigt er medregnet (oplysning fra afdelingens overlæger). De rå liggetider kan således ikke ukritisk tages til indtægt for forskelle i effektivitet mellem de enkelte afdelinger. En række patienter har i kraft af de reumatologiske lidelsers kronicitet og hyppighed tilknyttet en reumatologisk B-diagnose, der kræver udredning og behandling. Denne aktivitet fremgår ikke af opgørelserne Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme omfatter gigtsygdomme med betændelsesreaktion i led og bindevæv på grund af forstyrrelser i immunsystemet af oftest ukendt årsag: Kronisk ledegigt, herunder reumatoid artrit og psoriasisgigt. Reumatoid artrit forekommer hos ca. 1 % af Danmarks befolkning. Sygdommen er karakteriseret ved smerter, leddestruktion, deformitet og funktionshæmning. Gennemsnitslevealderen er nedsat med 5-10 år, og før indførelsen af de nyere behandlingsmetoder blev omkring halvdelen af patienterne uarbejdsdygtige inden for 8 år efter sygdommens indtræden. Spondylartropatier, herunder Bechterews sygdom inddragende ryggen og bækkenets led. Disse sygdomme rammer 0,5 % af befolkningen oftest i den erhvervsaktive alder. Sygdommene er karakteriseret ved inflammation i led, sener og senetilhæftninger som forårsager smerter, stivhed og hævelse og ubehandlet medfører kroniske led- og rygsmerter med funktionsindskrænkning og invaliditet. Inflammatoriske bindevævssygdomme (systemisk lupus erythematosus, systemisk sklerodermi, Sjögrens syndrom m.fl) og vasculitissygdomme (polymyalgia rheumatica/kæmpecellearteritis, Wegeners granulomatose m.fl.) er en gruppe sygdomme, som er relativt sjældne, ofte alvorlige og kan være livstruende. Der er typisk tale om multiorgansygdom, dvs. betændelse og/eller tillukning af blodkar rammer hud, lunger, hjerte, nyrer, nervesystem mv. Tilstandene kræver hurtig behandling for at forebygge varig organskade. En stor del af sygdommene kan diagnosticeres og behandles på alle reumatologiske hospitalsafdelinger, men en del komplicerede og svært syge tilfælde kræver indlæggelse på universitetsafdeling. Den hyppigst forekommende af disse sygdomme er polymyalgi (muskelgigt med karbetændelse). Når sygdommen er bragt under kontrol kan fortsat behandling ofte fortsætte hos praktiserende læge. Derudover omfatter gruppen en lang række sjældne sygdomme i kar og bindevæv som i varierende omfang kan give anledning til påvirkning af blandt andet nyrer, lunger og nervesystem, eksempelvis systemisk lupus erythematosus. I langt de fleste tilfælde bør patienterne udredes og behandles i reumatologisk hospitalsafdeling og i svære tilfælde på lands- og landsdelsafdelinger. 14

15 Udredning og behandling For de ovennævnte inflammatoriske ledsygdomme er det inden for de sidste 10 år påvist, at tidlig diagnostik og behandling markant bedrer patienternes smerter og funktionsniveau, såvel på kort sigt som på langt sigt. Indtil for få år siden havde de tilgængelige medicinske behandlinger ikke dokumenteret evne til at stoppe ledødelæggelse og derfor også meget begrænset mulighed for at forebygge udvikling af invaliditet og handicap. Moderne behandlingsprincipper med inddragelse af biologiske lægemidler, f.eks. TNF-alfablokkere, har radikalt forbedret sygdomsforløbet. TNF-alfa-blokkerne er den eneste behandling som har vist helt at kunne stoppe sygdomsudviklingen ved disse sygdomme. Med den nye biologiske behandlingsstrategi er der forøget behov for: Tidlig og præcis diagnostik, så behandling kan iværksættes inden der opstår irreversible ledskader. Hertil kan anvendes UL- og MR-scanning, som er mere følsomme metoder til påvisning af tidlige ledforandringer end konventionelle metoder, herunder røntgenundersøgelser. Løbende overvågning af behandlingseffekt med blodprøver, røntgenbilleder, MR- og UL, samt løbende standardiseret registrering af sygdomsaktivitet med funktions-, smerte- og ledscore. Obligatorisk central registrering af sygdomsforløbet i landsdækkende databaser med mulighed for hurtig justering af retningslinjer for biologisk behandling og monitorering af bivirkninger som led i kvalitetssikring af patientforløbet og forskningen. Koordinering og løbende monitorering af ovenstående sygdomme er en reumatologisk specialistopgave, som bedst varetages i et tværfagligt team bestående af speciallæger, specialsygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere samt nødvendige adgang til tilgrænsende specialer, reumakirurgisk ekspertise (ortopædkirurgi, neurokirurgi) samt laboratorieanalyser og billeddiagnostik. Der er tale om sygdomme med et langvarigt og svingende forløb, ofte invaliderende og undertiden fatal, og hvor de nye biologiske lægemidler har været et afgørende gennembrud i behandlingen. Mange af disse patienter kan behandles i speciallægepraksis og på reumatologiske afdelinger på regionshospitalerne, men nogle få kræver henvisning til universitetsafdeling iht. lands- og landsdelsfunktionen. Behandling med biologiske lægemidler er i øjeblikket en hospitalsopgave, men Dansk Reumatologisk Selskab er i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen ved at beskrive kravene til en reumatologisk speciallægepraksis, som måtte ønske at påtage sig opgaven. Forebyggelse Forebyggelsen inden for disse sygdomsgrupper retter sig primært mod sekundær og tertiær forebyggelse af tilstande som er specifikke for patientgruppen. Ved reumatoid artrit retter primær forebyggelse sig imod rygeophør. Forskning og udvikling International og nationalt har forskningen dækket mange af de sygdomsmekanismer, som ligger bagved ledbetændelse og fremadskridende varig leddestruktion. Det er lykkedes at skræddersy medicin rettet mod nøgleprocesser i gigtbetændelsen, de såkaldte biologiske lægemidler. Det er en stor og forpligtigende opgave at deltage i de klinisk kontrollerede undersøgelser mhp. at klarlægge evidens for effekt og bivirkningsprofil af disse nye lægemidler. En rivende udvikling præger forskningsområdet, og mange nye biologiske lægemidler med lovende effekt er undervejs. Det er afgørende at deltage i den forskning for at sikre evidensbaseret behandling af de inflammatoriske led-, bindevævs-, og vaskulitsygdomme. Anvendelse af MR/UL-scanning til tidlig diagnostik, vurdering af behandlingseffekt og forudsigelse af forløbet, er et andet stort forskningsområde, hvor det er afgørende for Danmark at være med mhp. at optimere diagnose og behandling af ikke blot led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme, men også rygsygdomme og degenerative ledlidelser. Kortlægning af gener og regulerende molekyler (cytokiner, kemokiner, vækstfaktorer, neuropeptider m.fl.) er også et forskningsområde af stor betydning for forståelse af de reumatoske sygdomme, både de 15

16 degenerative og inflammatoriske. Sammenholdt med den internationale forskning inden for reumatologien er der et behov for at styrke området i Danmark, herunder også i Region Midtjylland. Det anbefales, at regionen forsætter sit forsøg på at inddrage alle de reumatologiske afdelinger i forskningen Rygsygdomme Rygsygdomme er hyppige og ofte årsag til varig lidelse og funktionsindskrænkning. Det danske samfund og sundhedsvæsens direkte og indirekte omkostninger er store, og blev i 1999 vurderet til over 10 milliarder kroner. En lang række evidensbaserede nationale anbefalinger om organiseringen af rygbehandling er kun i begrænset omfang implementeret i regionen. Organiseringen af den diagnostiske og behandlingsmæssige indsats i primær og sekundær sektor i de forskellige dele af regionen er ligeledes varierende. Inden for hospitalssektoren er der også betydelig variation i sengedagsforbrug og ambulant kapacitet hos reumatologer og fysioterapeuter. Når der ses bort fra kortvarige akutte indlæggelser og kontakter til skadestue har de reumatologiske afdelinger og de praktiserende speciallæger hovedansvaret for den primære vurdering og behandling af patienter med rygsygdomme i hospitalsvæsenet. Udredning og behandling Langt hovedparten af rygsygdomme håndteres i primærsektoren, dvs. hos egen læge, de praktiserende reumatologiske speciallæger, praktiserende fysioterapeut eller kiropraktor. Reumatologens rolle ved rygsygdomme er initialt at vurdere årsagen til symptomerne en specifik diagnose kan dog kun sjældent opnås. Om nødvendigt suppleres sygehistorien og den kliniske undersøgelse med billeddiagnostiske metoder (røntgen, scanning) og laboratorieundersøgelser. Der tilrettelægges en plan for behandlingen som primært oftest omfatter smertestillende medicin og genoptræning. Dertil kommer en grundig kvalificeret information og rådgivning om lidelsen, som er meget vigtig for rygpatienterne. Endeligt vurderer reumatologen indikationer for henvisning til rygkirurgi. Undersøgelser har vist, at operationsfrekvensen falder betydeligt, hvis rygpatienter primært vurderes af reumatolog. På flere af regionens hospitaler er der etableret et tæt samarbejde med rygkirurger for at optimere udredning og behandling af især diskusprolaps og degenerative forandringer (slidgigt) i ryggen med det formål at nedbringe operationsfrekvenser og sygelighed ved diskusprolaps. Diskusprolaps Diskusprolaps forekommer hyppigt i befolkningen uden at give anledning til nerverodspåvirkning. Når diskusprolaps medfører nerverodspåvirkning, kan der opstå svære og langvarige smerter i ryg og ben. Undertiden medfører smerterne indlæggelse, men i de fleste tilfælde håndteres smerterne ambulant via de praktiserende reumatologiske speciallæger eller enes rygambulatorier. Det blev i 90érne dokumenteret, at der kunne spares mange sengedage ved at patienten blev vurderet i et rygambulatorium med kort ventetid. De fleste tilfælde af diskusprolaps behandles uden operation, såkaldt konservativ behandling, og det er dokumenteret, at ikke-operativ behandling som hovedregel giver lige så gode resultater som operativ behandling. Enkelte patienter skal dog opereres, dels patienter med påvirkning af lukkemuskulaturen, dels patienter med vedvarende udstrålende smerter. Udredning og behandling foregår såvel under akut indlæggelse som i ambulatorier. Genoptræningen foregår af kapacitetsmæssige årsager ofte i primærsektoren. Nogle steder i regionen er der etableret ryg/diskus-centre med et tværfagligt behandlingstilbud, som kan nedbringe operationsfrekvenser og sygelighed ved diskusprolaps. 16

17 Spinalstenose Rygmarvsforsnævring (spinalstenose) på grund af slidgigt eller skred i ryggen kan medføre langsomt opståede gangrelaterede bensmerter på grund af nervetryk. Hvis der er en betydelig påvirkning af gangdistancen vil operation ofte kunne hjælpe herpå. Degenerative forandringer i ryggen Degenerative forandringer (slidgigt) i ryggen er primært er betinget af alder og arv. Disse forandringer er undertiden årsag til akutte eller kroniske rygsmerter. Lejlighedsvist kan de medføre akut svær opblussen og nødvendiggøre indlæggelse, ofte også delvist begrundet i komplicerende medicinske lidelser eller en psykosocial belastningstilstand. Operationer for degenerative forandringer i ryggen (spondylodese og diskusprotese) er relativt nye behandlingstiltag, som er steget ganske betydeligt i omfang på såvel offentlige som private hospitaler inden for de seneste år, selvom den videnskabelige evidens for effekt endnu er mangelfuld. Kroniske rygsmerter Langvarige rygsmerter er vanskelige at behandle, især langvarige rygsmerter som medfører påvirkning af arbejdsevnen. Bedst dokumenteret er multidiscidiplinær behandling, og denne type behandling har i videnskabelige undersøgelser vist sig at kunne øge tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Denne type behandling er endnu ikke almindeligt tilgængelig i det danske sundhedsvæsen, bortset fra specielle projekttilbud, som fx i Rygcentret ved Regionshospitalet Silkeborg. Forebyggelse Den primære forebyggelse af ryglidelser omfatter først og fremmest en målrettet information om behovet for egen indsats i form af tilstrækkelig fysisk aktivitet og i nogle tilfælde øvelser og træning. Endvidere generel ikke sygeliggørende information om ryggen. Den sekundære og tertiære forebyggelse af ryglidelsernes udvikling og konsekvenser omfatter også øvelser, motion og træning samt information og rådgivning om smertehåndtering samt medikamentel behandling. Ergonomisk rådgivning har en mindre plads inden for forebyggelse Degenerative ledlidelser (slidgigt, osteoartrose) Degenerative lidelser (slidgigt) karakteriseres af tab af ledbrusk og ændringer i den lednære knogle. Slidgigt ledsages desuden af lettere betændelsesreaktion i leddets egne væv, smerter, bevægeindskrænkning og svækkelse af de tilhørende muskelgrupper. Slidgigt i forskellige led påvirker både arbejdsevnen og patientens øvrige sociale funktioner. Hyppigheden stiger med alderen og forekomsten af symptomgivende slidgigt i knæ i aldersgruppen +55 år er mindst 10 %. Næsten alle i de ældre aldersgrupper udvikler slidgigt i et eller flere led. Slidgigt er i fremskredne tilfælde forbundet med alvorligere invaliditet på grund af smerter og immobilitet. Udredning og behandling Patienterne udredes primært hos deres praktiserende læge. Hvis der er tvivl om diagnosen kan patienten henvises til udredning hos en praktiserende speciallæge i reumatologi eller til reumatologisk hospitalsafdeling. De reumatologiske hospitalsambulatorier er primært involveret i diagnostik af uafklarede tilfælde af degenerative ledlidelser og vurderinger om behov for supplerende kirurgiske indgreb. Langt hovedparten af slidgigtpatienter kan behandles med simple smertestillende midler f.eks. Panodil. Der er desuden påvist en betydelig effekt af information om lidelsens natur og håndteringsstrategier, styrke- og konditionstræning samt vægttab. I forbindelse med akut opblussen af lidelsen kan der især for knæ- og skulderled være behov for tømning af ledansamlinger og/eller injektionsbehandling, hvilket kan foretages såvel hos egen læge som på de reumatologiske afdelinger og speciallægeklinikker, evt. vejledt af 17

18 ultralydundersøgelse. I meget fremskredne tilfælde af slidgigt kan man indsætte kunstige led (alloplastik), typisk knæ- eller hofteproteser. Forebyggelse Primær forebyggelse af degenerative ledsygdomme knytter sig til generel forebyggelse mod ulykker og traumatiske skader, herunder arbejdsskader og skader forbundet med fritidsliv og idræt. Foranstaltninger der tager sigte mod, at personer opbygger en livsstil med regelmæssig motion og bevarer eller opnår normalvægtighed vil også have positivt indvirkning på forekomsten og sværhedsgraden af slidgigt. Sekundær forebyggelse af slidgigt er især vigtig ved overvægt. De forbedrede behandlingsmuligheder for inflammatoriske ledsygdomme forventes at kunne forebygge sekundær slidgigt. Betydningen af operative indgreb, som f.eks. korsbåndsrekonstruktioner som led i forebyggelse af slidgigt er uafklaret. Forventet udvikling inden for de næste år Hyppigheden og sværhedsgraden af slidgigt vil stige i regionen, dels på grund af befolkningsudviklingen med hensyn til alderssammensætning og dels på grund af den generelle tendens til vægtstigning i befolkningen. Betydningen af træning og vægttab som intervention ved begyndende eller lettere grader af slidgigt er i stigende omfang blevet klarlagt, og det må forventes at der vil komme et ønske om en mere struktureret indsats på dette område. Der forventes desuden et stigende behov for ledinjektioner evt. udført ultralydsvejledt Bløddelsreumatisme - idrætsmedicin Bløddelsreumatisme omfatter smerte- og funktionsreducerende tilstande i muskel-sene-knogle komplekset. De fleste behandlingsforløb er af kortere varighed, men kræver ofte tværfaglig indsats. Længerevarende tilstande er imidlertid ikke sjældne. Sygdomsmekanismen ved disse tilstande er ofte usikkert belyst, men varierende grader af akutte skader og overbelastning spiller en rolle. Generel inaktivitet forværrer ofte lidelserne, og vejledning er vigtig omkring fysisk aktivitets sygdomsforebyggende og behandlende effekt. Bløddelsreumatisme kan være associeret med sygefravær og invaliditet med pension. Idrætsmedicin omfatter tværfaglig udredning og behandling af vævsskader i bevægeapparatet som følge af idrætsudøvelse, hvad enten denne udføres som motionsaktivitet eller som konkurrenceidræt. Hovedparten af disse skader tilhører gruppen bløddelsreumatisme. Bløddelsreumatisme kan inddeles i: 1. Regionale smertetilstande i muskler, sener, slimsække og knogletilhæftninger. Lidelserne er tilstande, hvor tryk, træk eller fejlbelastning har medført smerte, irritation og i visse tilfælde degenerative tilstande i bløddelene. Regionale smertetilstande i muskulaturen er hyppige årsager til lænde-skulder- og nakkesmerter samt hovedpine. Idrætsmedicinske skader er ofte regionale smertetilstande. 2. Generaliserede smertetilstande er tilstande med udbredte kroniske smerter og symptomer knyttet hertil eksempelvis træthed og depression. En række af disse tilstande beskrives og er utvivlsomt knyttet til bevægeapparatet, medens andre er uden sikker videnskabelig holdepunkt herfor. Fibromyalgi er en generaliseret smertetilstand, der forekommer hos en procent af befolkningen, hvoraf mere end halvdelen ender på overførselsindkomst. Udredning Udredning af regionale smertetilstande foregår hovedsagelig i primærsektoren, hvor diagnoserne ofte kan stilles ved klinisk undersøgelse. Mere komplicerede tilstande kan kræve reumatologisk speciallægeundersøgelse, herunder evt. ultralydsscanning. I nogle tilfælde vil supplerende mere avancerede klinisk fysiologisk undersøgelse være nødvendigt. Udredning af generaliserede smertetilstande kan ofte være vanskelig og kræve tværfaglige vurderinger. 18

19 Behandling Behandling af regionale smertetilstande vil ofte være aflastning, belastningsreducerende interventioner evt. hjælpemidler og indlæg, samt behandling med milde smertestillende midler. Injektioner med binyrebarkhormon evt. ultralydsvejledt kan være påkrævet. Der er i dag ultralydsapparatur på alle reumatologiske afdelinger og idrætsklinikker i amtet samt i en speciallægepraksis. Hertil kommer private ultralydsambulatorier, hvor denne patientkategori kan få en speciallægeundersøgelse inkl. ultralydsscanning, behandling og genoptræningsvejledning. Behandlingen af idrætsskader er hovedsagelig belastningsreducerende interventioner og forudsætter indsigt i sygdomsudløsende faktorer ved kraftig mekanisk belastning af bevægeapparatet samt genoptræningsvejledning. For reumatologen er det nødvendigt med et tæt samarbejde med ortopædkirurg og fysioterapeut. Behandling af generaliserede smertetilstande omfatter fysisk træning, multidisciplinær terapi og specifik medikamentel behandling. Forebyggelse Regionale smertetilstande kan udvikle sig til at blive generaliserede, hvorfor tidlig behandling bør tilstræbes. Kendskab til vævsbelastninger ved idræt kan medvirke til rådgivning om træningsformer så idrætsrelaterede overbelastningstilstande kan undgås eller reduceres. Forskning og udvikling Den tiltagende polarisering i befolkningens motions -og idrætsvaner forventes at medføre dels øget terapeutisk og forebyggelsesmæssig anvendelse af fysisk træning over for bløddelsreumatisme, herunder eksempelvis motion på recept, dels øget behov for idrætsmedicinsk ekspertise til behandling af idrætsskader. Den stigende forskningsmæssige indsigt i vævsbelastninger forventes i de kommende år at føre til ny viden inden for idrætsskader og kroppens generelle reaktion på fysisk aktivitet, og dermed lede til mere sikre evidensbaserede behandlingsregimer Knoglesygdomme osteoporose (knogleskørhed) Osteoporose er en tilstand med svækkelse af knoglerne og øget risiko for brud selv ved mindre belastninger og fald. Forekomsten er stærkt stigende med alderen og kan have mange årsager, herunder livsstilsmæssige og medicinske. Sundhedsøkonomisk er osteoporose et stort problem. Personer med knoglebrud efter lavenergitraume og personer med særlige risici bør undersøges for osteoporose. Udredning og behandling Knoglesygdomme udredes og behandles i såvel almenpraksis som på medicinske afdelinger og ambulatorier, herunder reumatologiske. På flere hospitaler indgår reumatologien i samarbejde med tilgrænsende specialer med henblik på en målrettet indsats over for osteoporose. Udredningen af disse lidelser omfatter såvel klinisk, biokemisk og klinisk-fysiologisk (DEXA-scanning) undersøgelse. Osteoporose behandles medikamentelt. Rygsammenfald hos patienter med osteoporose kan medføre indlæggelse på medicinske og reumatologiske afdelinger med henblik på smertebehandling og vurdering med henblik på evt. kirurgisk/neuroradiologisk intervention i form af cementinjektion i sammenfaldne hvirvler (vertebroplastik). Der gives sideløbende med den medikamentelle behandling rutinemæssigt information om forebyggende livsstilsændringer. Udvikling Udviklingen går i retning af en styrket tværfaglig indsats med fokus på opsporing af risikopatienter, herunder steroid-behandlede patienter, intensiveret samarbejde med de ortopædkirurgiske afdelinger om udredning og behandling af frakturpatienter samt fokuseret samarbejde med praktiserende læger om generel forebyggelse og opsporing og behandling af risikopersoner med udiagnosticeret osteoporose. Der forventes en markant øgning i osteoporose som følge af flere ældre, og generel fysisk inaktivitet. 19

20 Forebyggelse Osteoporose forebygges dels medikamentelt, dels ved livsstilsændringer i form af rygeophør, kostvejledning og motion. Osteoporose medfører i sig selv ingen gener for patienten. Sekundær og tertiær forebyggelse retter sig derfor primært mod forebyggelse af brud ved mindre belastninger og fald Specialiseret rehabilitering rygmarvsskader Beskadigelse af rygmarven medfører lammelser af muskler, blære og tarm, nedsat eller manglende følesans i de lammede kropsdele, beskadigelse af blodtryks- og temperatur regulationen samt af seksualfunktionen. Tilstanden kan ikke helbredes og omfatter således primært rehabilitering Rehabilitering og genoptræning inden for det reumatologiske speciale Rehabilitering på hospitalet adskiller sig fra den kommunale indsats ved at være en specialiseret indsats, som kræver speciallægetilknytning. Rehabilitering på hospitalerne er flerfaglig og patienternes behov tilgodeses i tæt samarbejde mellem speciallæge, fysio- og ergoterapeuter, sygepleje, og i visse tilfælde også socialrådgivere. Der er dog et veludbygget samarbejde med primærsektoren med henblik på at skabe sammenhæng i ydelserne og den hjælp, patienten modtager på tværs af sektorerne. Reumatologiske patienter kan være i risiko for at få fysisk, psykisk og social nedsat funktionsevne som følge af midlertidig eller varig sygdom. Målet med rehabiliteringsindsatsen på hospitalerne er, at den enkelte patient er aktiv i egen rehabilitering og bliver trænet i nødvendige funktioner for at blive i stand til at mestre egen livssituation med de midlertidigt eller varigt nedsatte funktioner, som sygdommen medfører. Generelt for det reumatologiske speciale gælder, at den igangværende udvikling med fokus på patientens egen indsats forventes forstærket og vil medføre behov for en øget indsats i relation til medinddragelse og information for derigennem at opnå et bedre behandlingsresultat. Der vil være øget fokus på motivationsfaktorer i forhold til aktivitet og træning, og patientundervisning vil være mere individuelt orienteret med henblik på at yde hjælp og støtte til livsstilsændringer. Det nye koncept med patientuddannelser forventes ligeledes at brede sig. Specialiseret rehabilitering: Dette foregår for bevægeapparatets vedkommende på alle ene. Specielle institutioner er Paraplegiklinikken i Viborg (der har landsdelsfunktion for paraplegi-rehabilitering) og Center for Sundhed og Træning i Århus. Specialiseret postoperativ genoptræning samt optræning knyttet til andre specialer, herunder rehabilitering af neurologiske patienter er i de senere år i tiltagende omfang blevet knyttet til de respektive specialer. Inflammatoriske sygdomme Den fysio- og ergoterapeutiske indsats retter sig fortrinsvis mod nydiagnosticerede patienter samt patienter med opblussen i sygdommen. Genoptræningen og den forebyggende behandling består af superviseret instruktion i og afprøvning af øvelser i ledbevægelighed, som modvirker tab af bevægelse og fejlstilling i leddet, som styrker muskulatur og kondition. Patienterne instrueres i og afprøver ledaflastningsprincipper i forhold til hverdagens færdigheder, og der udleveres ledaflastende hjælpemidler og bandager. Der kan desuden tilbydes træning i varmtvandsbassin. Rygsygdomme I det akutte forløb iværksættes smertebehandling, øvelser og evt. træning i varmtvandsbassin. Patienten bibringes redskaber til selv at kunne træne og håndtere smerter og forflytninger. Desuden gives instruktion i og afprøvning af hjælpemidler og hensigtsmæssige arbejdsbevægelser i forhold til relevante daglige færdigheder. 20

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: reumatologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: reumatologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: reumatologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi j.nr. 7-203-01-90/6 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: reumatologi omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af patienter med medfødte og erhvervede

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi

Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Notat. Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet

Notat. Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi 1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark - Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: ada.colic@rsyd.dk Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi j.nr. 4-1012-14/16 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse

Læs mere

Information om reumatologi Patientvejledning

Information om reumatologi Patientvejledning Information om reumatologi Patientvejledning 045 Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende faciliteter,

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:

 # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau: ! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland.

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland. !""# $ %!&$ Klinisk genetik varetager ambulante forløb i form af genetisk rådgivning, og laboratoriediagnostik. Fraset diagnostik og behandling af medfødte stofskiftesygdomme hos nyfødte børn, der er centraliseret

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Notat. Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region Midtjylland. Bilag a.

Notat. Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region Midtjylland. Bilag a. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Bilag a. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Notat Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Regionsældrerådet Hovedstaden

Regionsældrerådet Hovedstaden 25. februar 2019 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Regionsældrerådets høringssvar til hospitalsplan 2025 Regionsældreådet har gennemgået udkastet til hospitalsplan og har en række kommentarer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Nationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet

Nationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Nationale lægedækningsrapport Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Baggrund for Lægedækningsudvalget: Regeringen ønsker: at alle danskere skal have adgang til speciallægeressourcer,

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Det oftalmologiske speciale

Det oftalmologiske speciale 76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

BUDGET Udgifter til lægelig videreuddannelse

BUDGET Udgifter til lægelig videreuddannelse BUDGET 2020 5. Udgifter til lægelig videreuddannelse Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Mennesker og Organisation Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Uddannelseskonsulent Lotte

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag om neurologi og neurorehablitering HMU, Hospitalsenhed Midt

Høringssvar vedr. forslag om neurologi og neurorehablitering HMU, Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt HMU Heibergs Allé 6 Postboks 130 DK-8800 Viborg www.hospitalsenhedmidt.dk Høringssvar vedr. forslag om neurologi og neurorehablitering HMU, Hospitalsenhed Midt Sammenfatning HMU bakker

Læs mere

Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013

Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Speciale/område Funktion Begrundelse og forventninger til status 2013 Kirurgi Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Mavesæk

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted Sammen om Fremtidens Thisted - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted 2 Et akuthospital i fortsat udvikling Akuthospitalet i Thisted består - og det gør det også fremover.

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018. Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i

Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i Randers, Nuklearmedicinsk afdeling på AUH, Klinisk Fysiologisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S.

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Til Regionsrådet. Regionshuset Viborg

Til Regionsrådet. Regionshuset Viborg Til Regionsrådet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Supplerende notat om forslag til organiseringen

Læs mere

Analyser af psykiatrien

Analyser af psykiatrien Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Analyser af psykiatrien I henhold til konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. gastroenterologi og hepatologi 1

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Høringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov.

Høringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov. Risskov, d. 18 maj, 2010. Høringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov. LMU har på sit møde d. 11-5, 2010, drøftet forslag

Læs mere