Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland
|
|
- Mette Lassen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland
2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 3 Standard 1.1 Kommunikation...3 Standard 1.2 Brugerinddragelse...5 Standard 1.3 Individuelle planer...8 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1
3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Mellerup Skolehjem blev foretaget den 13. september 2012 af surveyor Annette Bjerkesmoen Olsen, Region Sjælland og surveyor Anja Stokholm, Region Syddanmark. Surveyors var underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger er forelagt et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk døgntilbud og aflastningstilbud efter 66, nr. 6 samt 107 i Loven om Social Service. Målgruppe Målgruppen er børn og unge i alderen 6 23 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og eller en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med psykiatrisk overbygning som eksempelvis autisme, ADHD eller OCD. Medarbejdersammensætning Der er ansat 107 medarbejdere på Mellerup Skolehjem. Medarbejdergruppen rummer ansatte inden for ledelse, sekretærarbejde, almindeligt- og speciallægearbejde, psykologi, undervisning og specialpædagogik, socialrådgivningsarbejde, specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede, pædagogisk medhjælp, køkkenarbejde, rengøring og afrydning samt ejendomsinspektør- og pedelarbejde. Antal pladser Mellerup Skolehjem har plads til 57 beboere, fordelt på syv boenheder, fire med plads til ni børn og unge, to med plads til otte børn og unge og en med plads til fem børn og unge. Side 1
4 Boliger Alle beboerne har eget værelse. Fællesarealer Mellerup Skolehjem er beliggende ved Randers fjord, 14 km fra Randers. De fysiske rammer består af nye og ældre nyrenoverede bygninger, og institutionens samlede areal udgør 20 tønder land. Alle bygninger ligger indenfor en afstand af 200 m, og er arkitektonisk indrettet til målgruppen. Der er en intern skole, administration, ridehal, gymnastiksal, hestestald, metalværksted, træværksted og centralkøkken, vaskeri og pedelværksted. På alle afdelinger er der køkken/alrum og fællesarealer som opholdsrum, daseværelser og aktivitetsrum. Af andre indendørs faciliteter forefindes der vaskerum, tv-stuer, systue, computerrum, fitnessrum, musiklokale og faglokaler. Af udendørs faciliteter er der blandt andet boldbaner, sportsplads, have, terrasse, skov, fjordsejlads, fiskeri, motocross og rideheste. Særlige forhold Mellerup Skolehjem består af nye og ældre nyrenoverede bygninger, samt to satelitter. Det eksterne evalueringsbesøg foregik på Mellerup Skolehjem. Surveyorne var ikke ude at se de to satelitter. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med forstander Marianne Kjær samt afdelingsleder på Krogen, Trine Dreier. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview. Medarbejderne repræsenterede forskellige fagligheder, idet to var pædagoger, en var socialrådgiver, og en var pædagogisk medarbejder. Der blev ligeledes gennemført fokusgruppeinterview med tre beboere fra afdelingerne Knasten, Folden, og Gården. Surveyorteamet foretog rundgang på boformen og aktivitetstilbuddet. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Regionale retningsgivende dokumenter for de seks standarder. De lokale tilføjelser er hæftet på sidst i de regionale retningsgivende dokumenter Referat fra audit 14. marts 2012 organisatoriske standarder Referat fra audit 29. februar 2012 ydelsesspecifikke standarder Plan for opfølgning organisatoriske standarder Plan for opfølgning ydelsesspecifikke standarder Samtaleskema MUS Tilbagemelding på arbejdsmiljø og TULE årshjul 2012 Arbejdsmiljøaftale 18. april 2012, ligger som en del af det regionale retningsgivende dokument med lokale tilføjelser Velkomst- og introduktionsmappe for nye medarbejdere Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering 21. oktober Fire referater fra seneste runde af MUS forår Side 2
5 Individuelle planer for tre beboere ved gennemgang i Bosted og to beboere på papirudskrift, herunder Udredninger gennem ICF for fire af beboerne (del af individuel plan) Mål set i de individuelle planer Et reelt delmål for en af de gennemgåede seks beboere Dagbogsnotater for to beboere Seneste referat fra afdelingsmøde på Krogen 10. september 2012 Referat fra afdelingsmøde i Knasten 27. februar 2012 De to seneste referater fra elevmøder på afdelingen Krogen august og september Virksomhedsgrundlag for findes som en del af det regionale retningsgivende dokument med lokale tilføjelser. 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Mellerup Skolehjem vurderes det, at tilbuddets arbejde med standardernes fire trin fører til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Afgørelsen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Det retningsgivende dokument består af fælles regional retningslinje med lokale tilføjelser. Dokumentet skulle have været revideret i juni Surveyorne vurderer, at den mindre tidsoverskridelse i forhold til revision af det retningsgivende dokument ikke har betydning for standardens opfyldelse på trin 1, hvorfor surveyorne vurderer, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Side 3
6 I interview med ledelsen fremgår det, at der er et særligt område i Bosted, der bruges til at skrive om kommunikation. Lederne fortæller, at de hele tiden øver sig på at blive bedre. Der findes afdækning i ICF, og man benytter sig af hjælp fra eksperter, for eksempel i regionerne eller sygehusvæsnet. Kommunikation er et udviklingspunkt. I interview med medarbejderne fremgår det, at standarden har betydet en del. Den anvendes i børnesamtaler og i de individuelle planer. I arbejdet med afdækning, omsætning og evaluering anvender medarbejderne den viden, der ligger forud, eller indhenter ny viden fra familien og psykologer. Medarbejderne fortæller, at ICF bruges til alle, og at de benytter et ICF-skema, hvor kommunikation er et af domænerne. Her kan man se på, om beboeren har ressourcer til at forstå, og hvordan. ICF-skemaet er endvidere blevet udbygget, så det præcist beskriver kommunikative ressourcer. Dette blev blandt andet gjort for at få standarden implementeret. Medarbejderne fortæller, at ICF er deres retningsgivende dokument. ICF bliver lavet, når der skal laves ny individuel plan. Dette sker en gang om året med opfølgning to gange årligt. Hver 14. dag er der personalemøde. Her deles viden om børnenes ressourcer, her udstikkes retningen, og her foregår også en løbende evaluering. I interview med beboere giver en udtryk for, at personalet kender beboeren så godt, at personalet kan se på beboeren, hvis denne ikke forstår noget. En beboer udtaler, at hvis det er svært at tale med kontaktpersonen, så er der en anden, som beboeren kan tale med. Det handler meget om, hvem man som beboer er tryg ved. Flere beboere giver udtryk for, at de er mest glade for deres værelser, hvor de er trygge, og dernæst kontaktpersonen. Beboerne har forskellige meninger i forhold til hvor meget ros og anerkendelse de får fra pædagogerne, og en oplever at blive ked af det, når en medbeboer ikke bliver respekteret. Beboerne nævner her et eksempel på en medbeboer, som ifølge beboeren ikke bliver forstået. Surveyorne ser ICF-skemaer for to beboere, hvori kommunikationsafdækning indgår. Referater fra beboermøder illustrerer, at der er dialog mellem medarbejdere og beboere, og i Bosted ses det i de individuelle planer, at beboerne er blevet inddraget omkring indsatsområdet. Ved rundgang observeres, at piktogrammer til kommunikation er ophængt. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Side 4
7 Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en handleplan stort set i overensstemmelse med indikator 6. Det fremgår ikke af handleplanen, hvornår et af tiltagene skal iværksættes eller være implementeret. Surveyorne vurderer, at manglen er betydningsfuld, hvorfor standardens trin 4 vurderes delvist opfyldt. Samlet afgørelse for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet afgørelse: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på trin 1 til 3. Den delvist opfyldte indikator på trin 4 vurderes ikke at være betydningsfuld for standardens samlede opfyldelsesgrad, da surveyorne, i interview med ledelse, medarbejdere og beboere, blev overbeviste om, at der arbejdes med det. Ledelse og medarbejdere er opmærksomme på, at det er et vigtigt udviklingspunkt, og beboerne bemærker, at dette område er blevet meget bedre i den seneste tid. Derfor vurderes standarden opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Det retningsgivende dokument består af fælles regional retningslinje med lokale tilføjelser. Dokumentet skulle have været revideret i juni Brugerindflydelse er integreret i retningsgivende dokument om individuelle planer, og heri fremgår tidsforløb for evaluering. Surveyorne vurderer, at den mindre tidsoverskridelse i forhold til revision af det retningsgivende dokument ikke har betydning for standardens opfyldelse på trin 1, hvorfor surveyorne vurderer, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Side 5
8 Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de mener, de er blevet gode til brugerinddragelse. Lederne fremhæver, at der ikke længere er så mange store børn, der løber væk, og tolker dette som et tegn på, at brugerinddragelsen fungerer. Hver fjortende dag er der elevsamtaler og elevmøder. Der er også møder med forældre. Personalet skal møde beboerne, hvor de er og snakke med dem. Nogle gange skal personalet lade beboernes ønsker komme an på en prøve og se hvordan det går. Ledelsen understreger, at det er vigtigt at fastholde den anerkendende tilgang. I interview med medarbejderne fremgår det, at de, når de skal afdække forudsætninger for brugerinddragelse, benytter tidligere papirer og overleveringsmøder. Efter tre måneder bliver der lavet en statusrapport. Medarbejderne fortæller videre, at de arbejder aktivt med at udvikle arbejdet med brugerinddragelse. Konkret er der ugentlige, individuelle samtaler mellem medarbejderne og deres kontaktbørn. Når beboerne er over 15 år, kan de få lov til at deltage i behandlingsmøder, hvor de får den individuelle plan gennemgået, og hvortil der er knyttet opfølgningssamtaler. Der er fælles elevmøder, som medarbejderne fortæller, de tager elektronisk referat fra, for at vise den demokratiske proces, og for at lære beboerne om muligheder for indflydelse. Dette referat hænger ifølge personalet synligt fremme. I ungdomsklubben har de deres eget klubråd, hvor de kan komme med ønsker til aktiviteter, og har stor indflydelse på, hvad de skal. Medarbejderne fortæller, at de har samtaler med forældre ugentligt eller oftere, og at der er et forældreråd, hvor forældre kan bringe deres børns ønsker ind. I udformningen af den individuelle plan, er tilbuddet forpligtet på at gennemgå den med beboeren. Medarbejderne fortæller, at de gerne vil tale med beboeren om, hvad den pågældende selv synes er godt, og at de gerne går i dialog med beboeren omkring mål, da de mener, de kommer længst, hvis de har beboerens accept. I interview med beboere fremgår det, at de synes aktiviteterne ofte er planlagt af medarbejderne, men at de samtidig oplever, at medarbejderne er begyndt at inddrage beboerne i højere grad. Det er godt, for så kan personalet nå at finde ud af, om de skal blive hjemme med nogle af dem, der for eksempel ikke har lyst til at tage af sted. På elevmøder, der ligger en gang i ugen eller en gang i måneden, bliver beboerne nogle gange spurgt om, hvad de gerne vil have på menuen, og de kan tale om, hvilke ønsker de har til weekend-aktiviteter. På disse møder oplyser medarbejderne om ændringer, og problemer kan tages op. Beboerne giver udtryk for, at de ønsker sig mere at skulle have sagt i forhold til udeliv, og vil gerne vide mere om den faste plan. Beboerne fortæller endvidere, at det er træls, hvis de meget sent får at vide, hvis en pædagog skal stoppe, da de gerne vil nå at være sammen med pædagogen, inden denne stopper. Under dokumentgennemgangen viser to referater fra elevmøder, at beboerne har ønsker til mad og aktiviteter, og kommenterer stedets regler. Ved rundgang observeres, at der på den ene afdeling er ophængt referat fra beboermøde. På en anden afdeling står referaterne i en mappe på kontoret. Side 6
9 På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at der arbejdes systematisk med at inddrage beboernes ønsker og med afdækning af beboernes forudsætninger herfor. Som følge heraf vurderer surveyorne, at standarden er helt opfyldt på trin 2. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en handleplan stort set i overensstemmelse med indikator 6. Det fremgår ikke af handleplanen, hvornår et af tiltagene skal iværksættes eller være implementeret. Surveyorne vurderer, at manglen er betydningsfuld, hvorfor standardens trin 4 vurderes delvist opfyldt. Samlet afgørelse for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet afgørelse: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuel revidering på trin 1 til 3. Den delvist opfyldte indikator på trin 4 vurderes ikke at være betydningsfuld for standardens samlede opfyldelsesgrad, da surveyorne, i interview med ledelse, medarbejdere og beboere, blev overbevist om, at der arbejdes med det. Ledelse og medarbejdere er opmærksomme på, at det er et vigtigt udviklingspunkt, og beboere bemærker, at dette område er blevet meget bedre i den seneste tid. Derfor vurderes standarden opfyldt. Side 7
10 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at standarden har medført noget nyt, især i forbindelse med kommunikationsafdækning og brugerinddragelse, og har medført en positiv ændring af dokumentationen. I praksis arbejder de med, at den individuelle plan ligger på Bosted, så alle har adgang til den. For at det kan blive en aktiv del af hverdagen, skal den koordinerende pædagog tale med beboerne om det løbende. Det er forskelligt, hvordan man kan inddrage beboerne. De relevante parter i arbejdet er lærere, socialrådgivere og forældre, og derudover er afdelingslederne og forstanderen med inde over alle planer. Lederne fortæller, at der endnu ikke er så mange, der har været med til at udfylde den individuelle plan, da det er et nyt koncept, men at det er et udviklingspunkt. I interview med medarbejderne fremgår det, at de arbejder med den individuelle plan via Bosted, og bruger den som et aktivt redskab. De fortæller, at det er vigtigt at have en dialog om, hvor tingene skal stå, så de kommer i de rigtige kasser. Medarbejderne læser hinandens dagbogsnotater, og drøfter dem løbende, for eksempel i en dialog om, hvornår der foretages tolkninger, faglige vurderinger eller neutrale observationer. Beboerne er med til at lave planerne, og af andre relevante parter nævnes forældre og kommunale sagsbehandlere. De, der ønsker indflydelse, kan ifølge medarbejderne være med. I interview med beboere fremgår det, at to beboere ikke kender til deres plan, og at de ikke kan være med til at lave den, eller finde ud af, hvad der skal ske, mens de er på Mellerup Skolehjem. Én beboer ved hvilke ting, den pågældende skal blive bedre til. Under dokumentgennemgang fremgår det blandt andet, at referater fra afdelingsmøder viser, at forskellige beboere er på dagsordenen, hvor særlige opmærksomhedspunkter vendes. De regionale retningslinjer kræver, at personalet skal dokumentere mål, delmål, og beboerens ønsker i den individuelle plan. I de planer, surveyorne ser elektronisk og på papir, fremgår det ikke tydeligt, hvordan mål og delmål hænger sammen, og omsætningen er ligeledes mangelfuld, da der kun står, hvad man skal arbejde med, men ikke noget om konkrete metoder til at opnå målene. I interview med ledelse og medarbej- Side 8
11 dere beskriver de, hvordan de arbejder med at omsætte det i dagligdagen, men dette fremgår ikke tydeligt i de individuelle planer, eller i Bosted i det hele taget. Den regionale retningslinje kræver også, at de individuelle planer skal dokumenteres i Bosted. Denne dokumentation ses ved gennemgangen som mangelfuld, og findes kun på to ud af fire beboere, som surveyorne fik forevist elektronisk. Surveyorne vurderer, at tilbuddet ikke lever op til alle kravene, i forhold til at kende og anvende de individuelle planer i overensstemmelse med retningslinjerne, hvorfor standardens trin 2 vurderes delvist opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Der foreligger udførligt auditreferat, der stort set lever op til indholdskrav og formkrav. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4, 5 og 6. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en handleplan stort set i overensstemmelse med indikator 7. Det fremgår dog ikke af handleplanen, hvornår bestemte tiltag skal iværksætte, eller hvornår de forventes implementeret. Surveyorne vurderer, at tidsangivelsen er vigtig, særligt i lyset af, at systematikken i arbejdet med mål og delmål er mangelfuld, hvorfor indikator 7 under trin 4 vurderes delvist opfyldt. Side 9
12 Samlet afgørelse for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Begrundet afgørelse: Surveyorne vurderer, at der er mangler, som er af væsentlig betydning for opfyldelsen af det overordnede mål. Det gælder især manglende systematik i udarbejdelsen af mål og delmål i overensstemmelse med standardens formål og regionale retningsgivende dokumenter. Selvom der findes en handleplan på trin 4, mangler der en specifik tidsangivelse for, hvornår dette arbejde iværksætte,s og hvornår det forventes implementeret. Surveyorne vurderer derfor, at det vil være nødvendigt med en opfølgning på, om dette arbejde fører til opfyldelse, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Dokumentet burde have været revideret i marts På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de, for at sikre de rette kompetencer, løbende arbejder med at få kompetencer i forhold til bestemte områder, for eksempel omkring et nyt område med selvskadende beboere, der også er mentalt retarderede. Her har tilbuddet søgt viden via andre, som arbejder med samme problematik, og de kommer på besøg på tilbuddet. Ledelsen fortæller, at der findes et kompetenceudviklingsudvalg, der for nogle år siden afdækkede, hvad medarbejderne havde af kompetencer, og hvad der var behov for at udvikle fremover. Lederne fortæller videre, at man på stedet særligt arbejder med KRAP, som alle har været på kursus i, og at man arbejder med VISO og SISO. Ledelsen siger, at man altid har søgt ny viden. I interview med medarbejderne fremgår det, at de har fået undervisning i KRAP, OCD, handicapforståelse, spiseforstyrrelser, og andre ting. Medarbejderne oplever, at de har gode muligheder for at lære om nye tilgange, og de har været glade for at få fælles undervisning, som de føler, de får meget ud af. Medarbejderne oplever desuden, at de aldrig får et nej, når de ønsker nye bøger, som gav give ny viden, ligesom de oplever, at der er en rød tråd i forhold til kompetenceudviklingen. Medarbejderne oplyser, at de deltager i MUS. Disse samtaler følges op af aftaler med afdelingslederne, om hvornår man skal på kursus. Side 10
13 To gange om året afholdes der pædagogiske dage, hvor ny viden formidles. Medarbejderne bruger også personalemøderne til at dele ny viden med hinanden, og på disse møder er der endvidere faste trivselsrunder. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der kan fremfindes referater fra MUS på efterspørgsel. Ifølge retningsgivende dokumenter skal der foreligge en strategisk kompetenceudviklingsplan og individuelle kompetenceudviklingsplaner. Disse forefindes ikke. En af medarbejderne oplyser, at man på grund af omstruktureringer har valgt at fokusere andre steder. Interview med ledelse og medarbejdere viser, at der arbejdes en del med kompetenceudvikling på Mellerup Skolehjem. Dokumentgennemgangen viser imidlertid, at der hverken foreligger en strategisk kompetenceudviklingsplan eller individuelle planer, hvilket de retningsgivende dokumenter foreskriver, hvorfor surveyorne vurderer, at trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en plan i overensstemmelse med indikator 5. Samlet afgørelse for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt med bemærkninger Begrundet afgørelse: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Mellerup Skolehjem kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer. Der mangler en strategisk plan for kompetenceudvikling og individuelle kompetenceplaner, og det vurderes, at de Side 11
14 manglende planer er væsentlige for opfyldelse af standardens overordnede mål og derfor kræver opfølgning, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de for to år siden lavede en ny organisation i arbejdsmiljø. Der er nu på hver afdeling en arbejdsmiljørepræsentant og en arbejdsmiljøkoordinator, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Ledelsen fremhæver, at de på trods af nedskæringer i medarbejderstaben har fået en grøn smiley af arbejdstilsynet. På personalemøderne er der trivselsrunder og debriefing omkring magtanvendelse. Sygefraværet i personalegruppen er lavt, på ca. fem procent. Ledelsen oplyser endvidere, at den seneste APV viste, at vanskeligheder har omhandlet enkeltpersoner, hvor de har arbejdet på ressourcer i forhold til opgaver. Ledelsen oplyser, at den største udfordring for et godt arbejdsmiljø er vold og trusler fra beboerne. I interview med medarbejderne fremgår det, at der, som ledelsen også oplyste, er faste trivselsrunder og arbejde med magtanvendelse og traumatiske situationer på hvert personalemøde, og at de er gode til at tage hånd om hinanden. Medarbejderne oplyser ligeledes, at der er repræsentanter for arbejdsmiljøet på alle afdelinger, og at sygefraværet ligger på fem til syv procent. Til krisehjælp har stedet tilknyttet en Falck-psykolog, ambulancebreve, og mulighed for at tage ting op i supervision. Medarbejderne fortæller, at APV ligger elektronisk, og at der er løbende opfølgning på den, med deadlines for, hvornår noget skal være fulgt op på. Et særligt fokusområde i den seneste tid har været ressourcefordeling i forbindelse med omstruktureringen. Medarbejderne fortæller, at konsulentfirmaet Albatros har hjulpet med at sikre et godt forløb. Referater fra personalemøder dokumenterer, at der har været debriefing og trivselsrunder. Der findes årshjul, hvor tilbuddet kan se, hvad der skal arbejdes med og hvornår. Der findes desuden APV-handleplaner, der viser hvilke områder, der skal arbejdes med. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Side 12
15 om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en plan i overensstemmelse med indikator 5. Samlet afgørelse for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet afgørelse: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder: retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Det retningsgivende dokument skulle have været revideret i marts På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Side 13
16 I interview med ledelsen fremgår det, at der er to sæt værdier. I 2002 arbejdede ledelse og medarbejdere sammen om at finde værdierne, forstå dem, og få dem implementeret. Værdierne er nu en del af virksomhedsgrundlaget. Ledelsen fortæller videre, at tre nye værdier blev tilføjet, da Mellerup Skolehjem kom under regionen. Ledelsen siger, at der bliver talt om værdierne hele vejen igennem, for eksempel til MUS, og at der er afholdt oplæg og temadage i alle afdelinger om værdierne. Nye medarbejdere introduceres for værdierne, og i MUS taler man om medarbejdernes indfaldsvinkler til dem. En gang imellem er det oppe til drøftelse på møder. I interview med medarbejderne fremgår det, at de har svært ved at opremse selve værdierne, men i stedet taler om tilgangen til beboerne og arbejdet. Her fokuserer de på faglighed og fokus på tværfagligt arbejde, som de mener ligger i værdigrundlaget. Medarbejderne siger, at man kan se værdierne i den måde medarbejderne arbejder med beboerne på, og i de redskaber de bruger. De har fokus på, at Mellerup Skolehjem skal være et godt sted at være, og arbejder med en anerkendende tilgang. Derudover kigger de på ressourcer indenfor nærmeste udviklingszone. Medarbejderne husker, at personalegruppen nåede frem til værdierne på et fælleskursus for en del år siden, men synes det kan være svært at vide, om alle har den samme forståelse af værdierne. De nævner til gengæld KRAP, som noget, der samler gruppen. Hvis man oplever, at der er uenighed om værdierne, er der plads til at diskutere dem. Medarbejderne fortæller, at ledelsen har været rundt og tale om fælles værdier, og at der har været særskilte møder om værdier. Nye medarbejdere introduceres for værdierne gennem introduktionshåndbogen. Derudover får nye medarbejdere en mentor. På grund af ressourcetilpasning er der ikke så mange nye medarbejdere for tiden, men studerende på stedet introduceres for værdierne. I interview med beboere fremgår det, at beboerne på en skala fra 0-10, mener, at tilbuddet lander på en otter eller nier. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der findes en introduktionsmappe til nye medarbejdere. Værdier og tilgang kan læses på stedets hjemmeside, og MUSsamtaleskema indeholder et punkt, hvor man skal tale om, hvad værdierne betyder for en. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Side 14
17 Ledelsen oplyser, at de ved audit fik det meget mere inde under huden, og det gælder for alle standarder. Der blev det meget mere tydeligt, hvad standarderne skal bruges til. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en plan i overensstemmelse med indikator 5. Samlet afgørelse for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet afgørelse: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Mellerup Skolehjems værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 15
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereEkstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereEkstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1
Læs mereEkstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereKvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16
Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.1 Kommunikation Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereSolsidens lokale instruks for brugerinddragelse
Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mere