Sygdom er hvordan man har det Sundhed er hvordan man ta r det

Transkript

1 Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det - Om Antonovskys salutogenetiske idé af Peter Thybo, led. fysioterapeut, PD. alm. pæd. I århundreder har den medicinske forskning haft til formål at helbrede og forebygge sygdomme. Indsatsen har ganske naturligt været præget af medicinens forankring i naturvidenskab og den teknologiske udvikling, hvilket også har sat sit præg på opfattelsen af, hvad sundhed er: I traditionel forstand er sundhed overvejende knyttet til kroppens biologi i en rask syg dikotomi, hvor patogenesen, dvs. læren om sygdommenes opståen og udvikling har været i højsædet. Men sundhed er meget mere end blot fravær af sygdom. Vægtige bidrag til en mere nuanceret sundhedsforståelse er givet bl.a. af Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi. Hans inspirerende forskning førte frem til den salutogenetiske idé, dvs. læren om sundhedens opståen og udvikling. Salutogenese har især fokus på læreprocesser i det levede liv og med denne indgangsvinkel trædes nye stier i arbejdet for sundhed. Det stiller imidlertid også nye krav om pædagogisk parathed og tænkning i et sundhedssystem, der navnet til trods, stadig har sit fokus på sygdom. Nøgleord: Aaron Antonovsky, sundhed, (livs)læring, pædagogik, roller. Aaron Antonovsky 1 Aaron Antonovsky ( ) havde ingen anelse om, at den undersøgelse han gik i gang med i begyndelsen af 1970'erne skulle bidrage til nye måder at opfatte sundhed på. Som professor i medicinsk sociologi og stressforsker var det egentlige formål med undersøgelsen at finde ud af, hvordan israelske kvinder tilpassede sig overgangsalderen både fysisk og psykisk. Undersøgelsen havde endvidere et blik for stress og helbredstilstand, idet man i 1960 erne var begyndt at blive mere opmærksomme på sammenhænge mellem psykiske belastninger og helbredet. I de mange 1 Aaron Antonovsky var indtil sin død professor i medicinsk sociolog ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. Han nåede gennem mange artikler og bøger at påvirke en hel verdens forståelse for nogle af de psykosociale mekanismer, herunder stress, der har indflydelse på vores helbred bl.a. beskrevet i Health, Stress and Coping: New Perspectives on Mental and Physical Well-being fra I 1987 udkom "Unravelling the Mystery of Health" som blev oversat til dansk i 2000 under titlen "Helbredets mysterium". 1

2 interview med kvinderne spurgte Antonovsky også om de havde været i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Ikke overraskende viste det sig, at en langt større procentdel af de kvinder der havde stærkt traumatiske oplevelser med sig fra krigstiden, også var dem der gav udtryk for, at de ikke havde den livskvalitet de kunne ønske sig. Men Antonovsky mødte imidlertid en gang imellem nogle kvinder der, på trods af deres oplevelser i koncentrationslejrene, havde formået at komme videre i tilværelsen og udtrykte en tillid til og glæde ved livet. Gruppen var lille, men stor nok til at Antonovsky begyndte at interesserer sig for dem: Havde disse kvinder monstro nogle fællestræk der gjorde, at de klarede sig bedre i livet end andre kvinder? Langsomt gik det op for Antonovsky at han var begyndt at vende formålet med sin forskning. Udgangspunktet havde været at uddybe årsager til sygdommenes opståen og udvikling, men nu gjaldt det for ham om at finde årsager til sundhedens opståen og udvikling. Et par idéer var opstået: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, og hvad nu hvis, sundhed måske oven i købet har sine egne mekanismer. Det var banebrydende tænkning på det tidspunkt, hvor man traditionelt havde forskningen rettet mod behandling af sygdom som et biologisk fænomen og at forhindre sygdomme i at opstå. Den salutogenetiske idé I dag omtales Antonovsky som en af pionererne indenfor forskningen omkring sundhed, ikke mindst på grund af hans centrale begreb den salutogenetiske idé 2. Det drejer sig om læren om sundhedens opståen og udvikling. I dag står idéen som et vægtigt supplement til sundhedssystemets kendte og nødvendige interesse for patogenese, læren om sygdommenes opståen og udvikling. Det drejer sig således om to vidt forskellige, men lige nødvendige perspektiver i arbejdet for sundhed: Salutogenese med fokus på liv og sundhed og patogenese med fokus på krop og sygdom. Jensen og Johnsen skriver i deres roste bog om sundhedsfremme, at "Antonovsky repræsenterer på mange måder en kopernikansk vending indenfor sundhedsforskningen. På lignende måde som Kopernikus inden for astronomien vendte opmærksomheden fra jorden som verdens centrum til solen, foreslår Antonovsky, at vi vender opmærksomheden fra sygdom til sundhed" (Jensen og Johnsen, 2000). Egentlig bygger Antonovskys begreber på en meget gammel tanke, som måske blot er blevet gemt eller glemt i den rivende udvikling af den europæiske kultur. Allerede for små tusinde år siden skrev Hildegard von Bingen ( ), at sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv". Men lad os vende os mod nutiden og resultaterne. Hvad var det Antonovsky fandt ud af? Læreprocesser giver følelse af sammenhæng På baggrund af mange års forskning udgav Antonovsky i 1987 bogen Unravelling the Mystery of Health (på dansk Helbredets Mysterium, 2000). Her præsenterer han sine bud på, hvad der opretholder og genopretter vores sundhed; hvad der er menneskets almene modstandskraft. Det drejer sig ganske enkelt om at have en følel- 2 Saluto=sundhed; genese=opståen, udvikling. 2

3 se af sammenhæng i sit liv (på engelsk sence of coherence, forkortet SOC). Eller med andre ord, jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver. Antonovsky bruger udtrykket stressorer om alle de oplevelser man bliver udsat for nærmest dagligt og ikke har et automatisk svar på. Det vil sige, at man skal problemløse for at handle sig ud af situationen og dermed håndtere eller komme af med en given stressor. At leve i balance med livet og sig selv er således hele tiden et dynamisk forhold der skal arbejdes for. På den måde har sundhed efter Antonovskys mening noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv 3. Følelse af sammenhæng er desværre ikke noget der kommer gratis. Det skal læres gennem det levede liv og helst grundlægges i opvæksten. Læreprocessen udfolder sig bedst, når man har en global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar, hvilket er tre andre centrale begreber hos Antonovsky. Jo bedre vi er til at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden (fig. 1). Delagtighed giver Meningsfuldhed FØLELSE AF SAMMENHÆNG Forudsigelighed giver Begribelighed Belastningsbalance giver Håndterbarhed Fig. 1 4 Antonovsky fremhæver tre forskellige livslange læreprocesser, der er flettet ind i hinanden og - hvis kvaliteten af læreprocesserne er i orden - styrker mennesket i kraft af større følelse af sammenhæng i livet. Det drejer sig om: Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed. Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndtérbarhed. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed. At det meningsfulde kan opstå, når man deler sine oplevelser med andre, trækker et narrativt aspekt ind i mestringsteorien. Det er et aspekt, som Antonovsky imidlertid ikke uddyber videre i sine skrifter, men det er netop igennem fortællingen om sit 3 Med holdningen til psykens indflydelse på sundhedstilstanden lægger Antonovsky sig op af adskillige andre forskere der har påpeget denne betydning, fx "psychological hardiness" (Kobasa et al., 1985), "self-efficacy" (Bandura, 1977), "self-esteem" (Cohen & Lazarus, 1983), "personal control" (Steptoe & Appels, 1989). Raeburn & Rootman forsøger at samle alle disse udtryk i et overbegreb som de kalder "Personal Empowerment". 4 Figuren blev første gang præsenteret på Ringkjøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning 2001 (Thybo, 2001a). 3

4 livsforløb set i et langtidsperspektiv fra nuet, med en skuen bagud og forestillinger om fremtiden, at mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhænge. Livsfortællingen er således selvforståelsens smeltedigel, og har en værdi der ikke bør underkendes i arbejdet for sundhed. Men i et samfund, hvor det er moderne at være post-moderne og surfe rundt på overfladen kan livsfortællingen have trange kår, hvilket psykologen Svend Aage Madsen udtrykker således: Det er en forvirret tid og en forvirret verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter mere. Ingen har tid til at lytte længere. Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager nemlig lang tid. Man må prøve sig frem, indtil ens liv finder sin rette form. Når man ikke får lejlighed til det, forbliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt. Det er en forvirret tid vi lever i. Ved at fortælle om sit liv til andre kan man få mere styr på det, men det kræver selvsagt at der er nogen der har tid til at lytte At skelne mellem helbred og sundhed Man kan måske på nuværende tidspunkt høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl - kan en høj følelse af sammenhæng i mit liv fx forhindre mig i et blive syg, få ondt i ryggen eller brække et ben? Hertil svarer Antonovsky, at det kan det naturligvis ikke, men - og det er et vigtigt men - man må adskille sundhed og sygdom, for de to begreber hører til i hver deres dimension. Hvad mener han med det? En nøgle der kan åbne for en skelnen mellem sygdom og sundhed er Piet Heins velkendte gruk: "Sygdom er hvordan man har det. Sundhed er hvordan man ta'r det". Det at være rask er ikke det samme som at være sund, og det være syg ikke det samme som at være usund. 'Syg Rask' dikotomien handler om helbredet og knytter sig overvejende til kroppen og biologien. I denne forbindelse hentes der viden fra naturvidenskaben der søger forklaringer på fænomener. 'Sund Usund' knytter sig derimod til det levede liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs. glæden ved og lysten til at leve og følelsen af at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer og situationer. Her hentes viden først og fremmest fra hermeneutikken, der søger forståelsen af fænomener og livssituationer (fig. 2). 4

5 USUND Svag følelse af sammenhæng (svag følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed) SUND Stærk følelse af sammenhæng (stærk følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed) SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Fig. 2 Om man er syg eller rask er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det. Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om hvordan man ta'r det. En stærk følelse af sammenhæng i livet giver en psykisk robusthed der gør, at man bedre klare de svære situationer og kriser livet kan byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet samtidig med at opleve en stærk følelse af sammenhæng og dybest set være tilfreds med tilværelsen. Omvendt kan man også være rask og usund på én og samme tid, dvs. det fysiske helbred er fint, men man er ikke tilfreds med sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin livssituation (efter Jensen og Johnsen, 2000) På baggrund af forskellen mellem helbred og sundhed mener Antonovsky, at man må gøre op med den traditionelle måde at anskue begrebet sundhed på. Opfattelsen må nuanceres og præciseres, for når man taler om sundhed i det daglige er der som regel noget andet på spil. Tag som eksempel de gode råd fra diverse folkesundhedskampagner, fx spis mindre fedt og tag trapperne. Den brede befolkning er vant til at forbinde eksemplerne med sundhed, hvilket heller ikke er direkte forkert for det er jo sundt at dyrke motion, men eksperternes råd er knyttet til helbredet for bl.a. at forebygge hjerte-kar lidelser og rygproblemer. Derfor er rådene først og fremmest adresseret til kroppen i en biologisk forstand og således gode for helbredet. Den af Antonovsky eftersøgte psykosociale sundhed bliver desværre ikke tilgodeset direkte, men ligger mere indforstået under devisen En sund sjæl i et sundt legeme. Omvendt viser forskning indenfor psyko-neuro-immunologi at der også er sammenhænge den anden vej, altså fra humøret til helbredet. Således er tilfredse menneskers helbred generelt bedre end helbredet hos mennesker der ikke er tilfreds med tilværelsen 5. Pointen er under alle omstændigheder, at man med fordel bør skille begreberne fra hinanden fordi man derigennem får et bedre overblik over sammenhænge og derfor også bedre kan målrette indsats og midler. 5 I psyko-neuro-immunlogi forskes der i spændingsfeltet mellem psykologi og biologi, nærmere bestemt mellem samspillet af psyken, nervesystemet og immunsystemet. Der drejer sig bl.a. i effekten af psykisk intervention, fx visualisering og hypnose, i forhold til forskellige immunsystem og inflammatoriske lidelser, men også omkring psykens indflydelse på biologiske processer med fx stress, kriser, traumer på den ene side og det gode humør på den anden. Bl.a. Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved psyko-onkologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital, har gennem en årrække arbejdet med psyko-neuro-immunologi og udgivet talrige forskningsartikler om emnet. 5

6 Flodmetaforen For at illustrere hvordan Antonovsky forestiller sig betydningen af følelse af sammenhæng i vores liv, tager han afsæt i et billede sundhedssystemet ofte bruger om sig selv, nemlig flodmetaforen. Her betragtes patienterne som mennesker der er faldet eller skubbet i en rivende flod og i færd med at drukne. Sundhedssystemets opgave er (tørskoet) at stå på en bro tværs over floden og fiske de uheldige op af vandet, hvilket skal illustrere behandlingen. Forebyggelse drejer sig om at gå opstrøms floden og finde ud af, hvorfor menneskene falder i floden og derefter forsøge at forhindre dette. Antonovsky angriber imidlertid den måde at forklare tingene på. Han mener, at man hverken falder eller bliver skubbet i floden, tværtimod er vi alle født i floden. Floden er nemlig selve livets flod, som vi på ethvert tidspunkt befinder os i. Nogle mennesker kommer rimelig nænsomt igennem floden og kan måske bunde det meste af vejen, hvorimod andre bliver ført hen mod farlige passager med dybt vand, klippeskær og strømhvirvler der truer med at trække dem ned i vandet. Derfor drejer det sig dels om, hvor man befinder sig i floden, dels hvor godt man har lært at svømme og hvor udholden man er! Sundhedssystemets opgave er ganske vist stadig i denne metafor at forhindre folk i at drukne, men ikke ved at trække dem op på land, for det giver ingen mening i Antonovskys univers. Derimod skal man lære de nødstedte at svømme bedre. Det er især følelsen af sammenhæng i livet der giver gode svømmere. Vi er alle født i livets flod Sundhedens relativitet Efter Antonovskys mening bør man generelt vende opmærksomheden fra sygdom til sundhed. I stedet for at fokusere på, hvad der gør folk syge, bør vi fokusere på, hvad der holder folk raske. Det er et blik for ressourcer og handlemuligheder, hvor man sigter efter at mobilisere det overskud der gør folk robuste over for livets stressorer 6. Men her trives mangfoldigheden imidlertid. Menneskers forskellige temperamenter, personligheder, mål og drømme gør, at dét der er et sundt liv for den ene, ikke nødvendigvis er sundt for den anden. Sundhed er derfor et yderst personligt anliggende, og alene af den grund er der grænser for videnskabeliggørelsen. Eller med andre ord: 6 Blikket for styrker kan give et godt modspil til den risicitænkning der præger sundhedsarbejdet. Ikast kommune har fx som den første kommune i landet afdækket en styrkeprofil i et lokalområde, som tager udgangspunkt i borgeres og lokalområdets ressourcer og muligheder. Desuden er Antonovskys spørgeskema til afdækning af følelse af sammenhænge brugt i en spørgeskemaundersøgelse. Styrkeprofilen er et supplement til det samme områdes sundhedsprofil, som lidt misvisende tager udgangspunkt i helbred og risikofaktorer (Thybo, 2002a; 2002b). 6

7 Sundhed er relativ i forhold til den enkelte, og derfor kan man ikke kan lave en egentlig sundhedsvidenskab, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at sundhedsomsorgen og sundhedsfagligheden bliver uvidenskabelig. For at folde begrebet sundhed ud og skabe sig viden om og forståelse for mekanismerne bag, må man drage videre af forskningens fænomenologiske og hermeneutiske veje. Det betyder først og fremmest, at tale med borgerne i øjenhøjde i det område, hvori de lever deres liv, og hvorudfra deres for-forståelse springer. Det står i kontrast til de naturvidenskabelige sandheder, som samtidig er den evidensbaserede forsknings svaghed. Selve livet har (heldigvis) mere at byde på, end det der kan fanges op af naturvidenskab, men det faktum kan samtidig give problemer. Den norske professor i filosofi Hjørdis Nerheim skriver i sin fremragende bog Vitenskab og Kommunikasjon om patienten Tone, som bliver et gidsel i sundhedssystemets snævre logik fordi det ikke magter at give hende en diagnose: "Tone [bliver] en person prisgitt logikken i et velutviklet moderne behandlingssystem, der den Andres symptomer beskrives i et nøkternt-observerende vitenskapsspråk uten at det bliver klart hva som feiler henne: Tone mangler en diagnose, og er således fratatt identitet i strengt klinisk forstand". Sundhedssystemet fratager således utilsigtet Tones følelse af sammenhæng, i en situation hvor hun aldrig har haft mere brug for den. At udvikle sundhedsarbejdet er derfor bl.a. at udvikle behandlersproget til at omfatte mere end blot naturvidenskab. Dertil kommer behovet for en større pædagogisk parathed og tænkning indenfor et sundhedssystem, der navnet til trods, stadig har et patogenetisk og derfor, efter Antonovsky, et paradoksalt syn på sundhed. Patogenese og salutogenese lever fint side om side, men perspektiverer tilværelsen ganske forskelligt. (M.C. Escher: Dag og Nat, 1928) Sundhedsarbejdet i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og hermeneutik Forskere forholder sig også kritisk til Antonovskys teorier (Kumlin, 1998; Due & Holstein, 1998; Tishelman, 1996). Det svenske Forskningsrådsnämnden har fx bedt 15 forskere med sociologen Thomas Kumlin i spidsen om at se nærmere på Antonovskys centrale begreb, følelse af sammenhæng. Her konkluderes det, at Antonovsky ikke er uden videnskabelige problemer og at hans overvejende psykosociale definition på sundhed er for snæver. Det har Antonovsky også selv har været inde på, men alligevel er mange forskere verden over enige om, at Antonovskys teorier har fat i noget centralt og giver et tiltrængt og vigtigt skub videre i forståelsen af sundhed. Med en generel øget opmærksomhed på sundhedens kompleksitet, kan det næste skridt i arbejdet for sundhed i Danmark gå hen at blive stort. Af samme grund skal man passe på ikke at miste balancen undervejs. Det er ikke nok blot at skue fremad, 7

8 idet et fremskridt med succes beror på, at man kender det fundament man sætter af fra. En kritisk stillingtagen omkring sundhedssystemets selvforståelse er ønskværdig, da man i arbejdet for sundhed må, i stedet for at søge det evige lys, starte med at studere sin egen skygge. Refleksioner over egen praksis er et nødvendigt middel til at forstå udvikling, kontraster og den mangfoldighed der ligger i arbejdet for sundhed. Fundamentet for det traditionelle sundhedsarbejde er først og fremmest opbygget gennem århundreders medicinsk forskning 7. Naturvidenskaben har indtil videre været eneherskende og har givet især lægerne en betydelig social magt, hvilket har præget samarbejdet med borgerne. Men for at sundhedsarbejdet kan udvikle sig må borgerens forståelse omkring mekanismerne for 'det gode liv' inddrages. Hermed tegnes et sundhedsarbejde der ligger i spændingsfeltet mellem naturvidenskabens forklaringer og hermeneutikkens forståelse. Begge dele er vigtige, for det er her sundhedsarbejderens fag møder borgerens sag. Borgerinddragelse kan give sundhedssystemet et udfordrende modspil som, hvis det bliver håndteret korrekt, kan bringe nytænkning ind i måden at arbejde med sygdom og især sundhed på (Thybo, 2001b). En idé til det videre samarbejde mod sundhed kan være, at se mødet med borgeren som et møde mellem to eksperter: Sundhedsarbejderen, der med udgangspunkt i sin faglige ekspertise behandler og underviser, og borgeren der med sin personlige ekspertise lærer og handler på baggrund af ny forståelse af egen situation. Det er til gengæld et samarbejde der stiller krav til sundhedsarbejderens pædagogiske tæft, kreativitet og kommunikative kompetence, specielt med henblik på evnen til at lytte (Thybo & Fredens, 1998). Carl Lewis, 1980 ernes stjerneatlet. Det drejer sig om at have fundamentet i orden, så man ikke mister balancen undervejs i kampen for udvikling. (Billede stammer fra en reklame fra dækfirmaet Pirelli). At inddrage forskere som Antonovsky i sundhedsarbejdet er at inddrage uhyre komplekse problemstillinger, hvor det er svært at finde sandheder. Med Antonovsky lægges der op til, at fremtidens sundhedsarbejde består af et Janushoved med blikket vendt i to forskellige retninger: Ét blik der holder øje med risici i medicinverdens 7 En fremragende gennemgang og analyse af kulturen bag medicinhistorien er givet i Ve og Vel Medicinens historie fra oldtid til nutid, Roy Porter,

9 videnskabelige perspektiv, og et andet blik der holder øje med sammenhængsfølelse og muligheder i sundhedsfremmens eksistentielle livsperspektiv. Her vil den pædagogiske tænkning blive sat på en afgørende prøve, når sundhedsarbejderen skal kunne kende forskel på de to perspektiver, henholdsvis som Fejlfinder og Talentspejder. De har begge deres eksistensberettigelse i arbejdet for sundhed, men det er sundhed i et livsperspektiv vi især kan takke Antonovsky for. Om de professionelle sundhedsarbejdere i den fremtidige udvikling af sundhedsarbejdet tilmed er villige til at sætte magten på spil i en øget inddragelse af borgerne, må tiden vise. "And the end of all our exploring will be to arrive where we started and know the place for the first time" T.S. Elliot Litteraturhenvisning Antonovsky, Aaron (1987) Helbredets mysterier. Hans Reitzels Forlag, Due, Pernille Eva & Bjørn E. Holstein (1998) "Sense of coherence", socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. Ugeskrift for Læger, 160/51, 14. december 1998; Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen (2000) Sundhedsfremme i teori og praksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt. Kumlin, Thomas (1998) Korruptionen av den existensiella insikten: en när(synt)läsning av den salutogenetiska modellen. I: Forskningsrådsnämnden: Röster om KASAM 15 forskare granskar begreppet Känsla av sammanhang. Ord & Vetande AB, Uppsala. Hjördis Nerheim (1995) "Vitenskap og Kommunikasjon Paradigmer, Modeller og Kommunikative Strategier i Helsefagenes Vitenskapsteori". Universitetets Forlag, Oslo. 9

10 Porter, Roy (2000) Ve og Vel - Medicinens historie fra oldtid til nutid. Forlaget Rosinante Tishelman C. (1996) Några kritiske refleksioner över vårt ukritiske bruk af KASAM [känsla av sammanhang]. Vård i Norden 1, Vol. 16, no. 1; Thybo, Peter & Kjeld Fredens (1998) Den terapeutiske tanke nye roller i det fysioterapeutiske arbejde. Danske Fysioterapeuter, nr. 21, Thybo, Peter, Stephen Motsi m.fl. (2001a) Postermateriale til Ringkjøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning Sundhedsafdelingen, Ikast Kommune. Thybo, Peter (2001b) Fysioterapi i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og hermeneutik. PD-afhandling, Skive Seminarium. Thybo, Peter (2002a) Projekt Styrke- & Sundhedsprofil Et udviklingsprojekt omkring sundhedsfremme i et lokalområde. Projektrapport, Sundhedsafdelingen, Ikast kommune. Thybo, Peter (2002b) Projekt Styrke- & Sundhedsprofil (artikel). Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatrisk Nyhedsbrev, nr. 3, 17. årg.; Thybo, Peter (2003) Hvem har sandheden om sundheden? Om sundhed, sygdom og livsstil. Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatriske Fagforum, nr. 3, 18. årg. Det er muligt at downloade Projekt Styrke- & Sundhedsprofil på Klik ind under Projekter. I projektets teoridel bliver bl.a. Antonovsky præsenteret. Se kommenteret udvalgsbibliografi, anmeldelser, kursustilbud og meget mere på Biografi: Peter Thybo er ledende fysioterapeut i Sundhedscentret Frisenborgparken i Ikast. PD. i almen pædagogik samt uddannet af Kommunernes Landsforening som udviklingskonsulent indenfor sundhedsområdet. Er projektleder for sundhedsfremmeprojektet Projekt Styrke- & Sundhedsprofil. Har skrevet talrige fagartikler om bl.a. pædagogik og læring inden for motorik og sundhed til ind- og udenlandske fagblade. Der refereres i øvrigt til hjemmesiden. Kontakt: Peter Thybo Sundhedscentret Frisenborgparken 26 DK-7430 Ikast Tlf.: (00 45) peter-thybo@post.tele.dk 10