DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007"

Transkript

1 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

2 DET KOMMUNALE REGNSKAB MARTS 2007

3 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S Foto: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 500 Pris: 100 kr inkl. moms ISBN-nr: trykt udgave ISBN-nr: elektronisk ugave Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel Telefon: /

4 Indhold Indledning Hovedtendenser i regnskab De kommunale indtægter De kommunale indtægter De kommunale skatter Tilskud og udligning Renter udgifter og indtægter Låntagning og afdrag på lån Likviditetsudvikling De kommunale udgifter De kommunale udgifter Serviceudgifter Børn Ældre Socialområdet Gymnasier Sundhed Anlæg Overførselsudgifter Personaleforbrug Opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld Godkendelsesordning vedrørende kommunal anlægsvirksomhed i Indledning Udformning af ordningen i Teknisk udformning af godkendelsesordningen...40 Bilag

5 Indledning Publikationen Det kommunale regnskab 2005 er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikationsserie om den kommunale økonomi. I serien udkommer ligeledes en årlig publikation om det kommunale budget. Den årlige publikation om de kommunale nøgletal udkommer ikke længere på tryk. Der henvises i stedet til den elektroniske version på Indenrigs- Sundhedsministeriet udgiver endvidere en årlig publikation om beregningsgrundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. Det kommunale regnskab 2005 er inddelt i fire kapitler. Det første kapitel giver et hurtigt overblik over hovedtendenserne i regnskabet for 2005, herunder udviklingen i forhold til regnskabet for Kapitlet er bygget op som en kommenteret skematisk og grafisk gennemgang af nogle nøglestørrelser i regnskabet for 2005 samt udviklingen i forhold til regnskabet for I det andet kapitel redegøres nærmere for den kommunale sektors indtægter i regnskabet for Kapitlet gennemgår de kommunale indtægter hver for sig, opdelt i afsnit om skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptagelse og likviditetsforbrug. Indtægterne er grupperet på primærkommuner, amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, svarende til parterne ved forhandlingerne om den kommunale økonomi. Det tredje kapitel indeholder en detaljeret gennemgang af de kommunale udgifter opdelt på henholdsvis serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter. Serviceudgifterne er endvidere underopdelt på en række udvalgte serviceområder; herunder sygehuse og sygesikring, folkeskole, dagpasning og ældreområdet. Kapitlet indeholder endvidere en kort gennemgang af det kommunale personaleforbrug i 2004 samt en opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld. Det fjerde kapitel indeholder de såkaldte særlige undersøgelser, som behandler aktuelle og relevante emner med relation til den kommunale økonomi. I Det kommunale regnskab 2005 behandles således... Bagerst i publikationen findes række bilag med statistiske grundoplysninger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om oplysninger vedrørende pris- og lønudviklingen, likvidi- 4

6 tet, gæld, personaleforbrug og kommunale meropgaver samt oversigter over de kommunale regnskaber og budgetter for de senere år. Endvidere indeholder bilagene en række kommunefordelte tabeller vedrørende den kommunale sektors finansierings- og udgiftsstruktur. 5

7 1. Hovedtendenser i regnskab 2005 På de følgende sider gives et overblik over regnskabet for Først gives en skematisk fremstilling af nogle hovedstørrelser i regnskabet samt en sammenligning med budgettet for Herefter er den geografiske spredning i udviklingen i de kommunale nettodriftsudgifter og bruttoanlægsudgifter fra regnskab 2004 til 2005 illustreret i kort, som suppleres med nogle overordnede kommentarer. Den samlede kommunale sektor har i regnskab 2005 afholdt nettodriftsudgifter på 291,5 mia. kr. og nettoanlægsudgifter på 15,3 mia. kr. De samlede momsudgifter udgør 14,4 mia. kr., hvorved de samlede nettoudgifter inkl. moms udgør 321,2 mia. kr. i De kommunale indtægter fra skatter og tilskud og udligning udgør i regnskab 2005 henholdsvis 257,4 mia. kr. og 56,1 mia. kr. Nettorenteindtægter udgør knap 0,5 mia. kr., hvorved de samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 er på 313,9 mia. kr. Den kommunale sektor under ét har dermed et finansieringsunderskud på 7,3 mia. kr. i Finansieringsunderskuddet dækkes ved et nettolåneoptag på knap 2,1 mia. kr., nettoindtægter fra finansforskydninger på1,1 mia. kr. og endelig et likviditetsforbrug på 4,1 mia. kr., jf. tabel 1.1. herunder. 6

8 Tabel 1.1. Oversigt over regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Nettoudgifter eks. Moms Moms Nettoudgifter inkl. moms Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og Udligning Finansieringsunderskud (+) Nettolåneafdrag Finansforskydninger Likviditetsforøgelse (+) Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i henhold til aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommune. I finansforskydningerne indgår bidraget til HUR samt differencen mellem bidraget til momsudligningsordningen og momsudgifterne. Dermed er der ikke overensstemmelse ml. finansforskydninger i denne tabel og tabel 2.1 og 3.1. Drifts- og anlægsudgifter er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion grp De pågældende beløb er henregnet til renteudgifterne. Likviditetsforbruget er beregnet som summen af finansieringsunderskud, afdrag på lån, optagne lån og finansforskydninger. Såfremt regnskaberne for de kommunale parter ikke balancerer, vil denne residuale beregning give sig udslag i et større eller mindre likviditetsforbrug end det som konteres direkte i regnskabet. De samlede kommunale nettoudgifter inkl. moms i regnskabet for 2005 ligger knap 1,7 mia. kr. over det budgetterede niveau, hvilket dækker over en overskridelse af de budgetterede nettodriftsudgifter på 4,6 mia. kr. og et nettoanlægsniveau, der ligger 2,1 mia. kr. under det budgetterede. De samlede nettorenteindtægter ligger til gengæld knap 0,4 mia. kr. over det budgetterede, mens indtægterne fra generelle tilskud ligger 1,4 under det budgetterede. Samlet set har finansieringsunderskuddet i den kommunale sektor således været 2,8 mia. kr. over det forudsatte i budgettet. Hertil kommer nettoafdrag på lån på 1,9 mia. mere end budgetteret. Den resterende finansiering kommer fra nettoindtægter fra finansforskydninger på 1,9 mia. kr. mere end budgetteret og et likviditetsforbrug på godt 2,8 mia. kr. mere end forudsat i budgettet for 2005, jf. figur 1.2. herunder. 7

9 Tabel 1.2. Udviklingen fra budget til regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Nettoudgifter uden moms Moms Nettoudgifter inkl. moms Nettorenteudgifter (+) Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag (+) Finansforskydninger Likviditetsforøgelse Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet i de tilfælde, hvor der er tale om en udgift. For indtægterne er et negativt beløb ensbetydende med, at der er realiseret større indtægter end budgetteret. For finansieringsunderskuddet er et positivt beløb ensbetydende med et større end budgetteret finansieringsbehov. Opgørelsen er ikke korrigeret for meropgaver, og viser således den faktiske udgiftsudvikling. Drifts- og anlægsudgifter er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 grp. 2 og 3. De pågældende beløb er henført til renteudgifterne. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Se note til tabel 1.1. vedrørende opgørelsen af de enkelte poster. I figurerne på de følgende sider fremstilles udviklingen i de kommunale nettodriftsudgifter og bruttoanlægsudgifter fra regnskab 2004 til regnskab Opgørelserne er foretaget i 2005 pris- og lønniveau, men er ikke korrigeret for eventuelle opgaveomlægninger fra regnskab 2004 til regnskab 2005, idet en sådan korrektion ikke kan foretages på kommuneniveau. Udgifter afholdt af HUR er for figur fordelt på Københavns, Frederiksberg Kommuner og på Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. 8

10 Figur 1.1. Den reale udvikling i serviceudgifterne i primærkommunerne, regnskab < 0,2 pct 0,2-1,5 pct 1,5-2,6 pct > 2,6 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede serviceudgifter inkl. en andel af HUR. Den gennemsnitlige udvikling i kommunernes serciveudgifter (opgjort ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har været på 1,5 pct. fra regnskab Fra regnskab er serviceudgifterne steget i 220 kommuner, heraf med mere end 5 procent i 15 kommuner, mens 51 kommuner har haft et fald i nettodriftsudgifter. Udviklingen for København og Frederiksberg Kommuner kan ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da det ikke er muligt at udskille de amtskommunale udgifter. 9

11 Figur Den reale udvikling i serviceudgifterne i amtskommunerne, regnskab < 0,2 pct 1,3-2,0 pct 2,0-2,6 pct > 2,6 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i nettodriftsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra , men ikke for ændringer i den amtskommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en amtskommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede serviceudgifter. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommune. Amtskommunerne (ekskl. Købenavn og Frederiksberg Kommuner) har i regnskab 2005 afholdt nettodriftsudgifter for 87 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på 2,0 mia. kr. eller 2,4 pct. i forhold til regnskab Den største stigning på 4,1 pct. kan registreres i Vestsjællands Amt, mens den næststørste stigning på 3,7 pct. har fundet sted i Vejle Amt. 10

12 Figur 1.3. Den reale udvikling i kommunernes bruttoanlægsudgifter, regnskab < -87,5 pct -87, ,5 pct -23,5-46,5 pct > 46,5 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i anlægsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede anlægsudgifter inkl. en andel af HUR. Primærkommunerne (ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har i 2005 afholdt bruttoanlægsudgifter for i alt 13,7 mia. kr., hvilket er en real stigning på 3,7 pct. eller knap 0,5 mia. kr. i forhold til regnskab Københavns og Frederiksberg Kommuner har samlet haft et realt fald i udgifterne på 152 mio. kr. eller 6,7 pct. For 123 af kommunerne er bruttoanlægsudgifterne lavere i 2005 end i 2004, mens 135 kommuner har realiseret en anlægsaktivitet, der ligger mere end 5,0 pct. over niveauet i regnskab Udviklingen for København og Frederiksberg Kommuner kan ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da det ikke er muligt at udskille de amtskommunale udgifter. Det bemærkes, at udviklingen i anlægsaktiviteten fra år til år normalt svinger meget. 11

13 Figur 1.4. Den reale udvikling i bruttoanlægsudgifterne i amtskommunerne, regnskab < -16,5 pct -16,5-19,0 pct 19,0-45,0 pct > 33,0 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i anlægsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede anlægsudgifter inkl. en andel af HUR. Amtskommunerne (ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har i regnskab 2005 afholdt bruttoanlægsudgifter for i alt 4,3 mia. kr., hvilket er 0,5 mia. kr. eller 13,4 pct. mere end i regnskab Viborg Amt har haft den største reale stigning på 121 pct. svarende til 105 mio. kr., mens Ribe Amt har haft det største fald i bruttoanlægsudgifterne på 57 pct. eller 124 mio. kr. 12

14 Figur 1.5. Den reale udvikling i kommunernes serviceudgifter på dagpasningsområdet, regnskab < 0,3 pct 0,3-1,5 pct 1,50-2,9 pct > 2,9 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune er fordelt på amts- og primærkommuner i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. I regnskab 2005 har primærkommunerne inklusiv Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune afholdt serviceudgifter på dagpasningsområdet for 26,7 mia. kr., hvilket er 67 mio. mere end i regnskab 2004, svarende til en real stigning på 0,2 pct. 13

15 For 24 kommuner har væksten på dagpasningsområder været større end 5 pct., og for 36 kommuner har faldet på området været større end 5 pct. Der er ingen tydelige regionale tendenser i fald eller stigninger. Figur 1.6. Den reale udvikling i kommunernes serviceudgifter på folkeskoleområdet regnskab < -0,3 pct -0,3-1,5 pct 1,50-3,4 pct > 3,4 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune er fordelt på amts- og primærkommuner i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Primærkommunerne og Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner har i 2005 tilsammen afholdt serviceudgifter på folkeskoleom- 14

16 rådet for 36,9 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på 1,6 pct. eller knap 0,6 mia. kr. i forhold til regnskab I alt har 25 kommuner haft en realvækst i serviceudgifterne til folkeskoleområdet på over 5 pct., mens 64 kommuner har haft et fald i serviceudgifterne på området. Figur 1.7. Den reale udvikling i kommunernes nettoudgifter på overførselsområdet, regnskab < 3,3 pct 3,3-5,9 pct 5,9-9,0 pct > 9,0 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i overførselsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. De samlede primærkommunale udgifter til overførsler i 2005 var 34,6 mia. kr. hvilket er en stigning på knap 1,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til Der kan spores en tendens til, at den kraftigste vækst i overførselsudgifterne har fundet sted i landkommuner. I alt oplevede 53 kommuner en stigning på over 10 pct., mens 16 kommuner havde et fald i udgifterne til overførsler. 15

17 Figur 1.8. Den reale udvikling i amternes nettodriftsudgifter på sygehusområdet, regnskab < 1,9 pct 1,9-2,9 pct 2,9-3,8 pct > 3,8 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i nettodriftsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den amtkommunale opgavesammensætning. Den amtskommunale sektor har afholdt nettodriftsudgifter på 51,7 mia. kr. på sygehusområdet i regnskab I forhold til regnskabet for 2004 er dette en real stigning på 1,3 mia. kr. eller 2,7 pct., idet der ikke korrigeres for opgaveændringer. Den kraftigste udgiftsvækst har fundet sted i Vestsjællands Amt og Bornholms Regionskommune, mens Fyns Amt og Ribe Amt har haft den laveste realvækst (0,3 pct.) på området fra regnskab 2004 til regnskab

18 2. De kommunale indtægter I dette kapitel gennemgås de kommunale indtægter i regnskab Indtægterne er opdelt på skatter, tilskud og udligning, drifts- og anlægsindtægter, refusion, renter, låneoptagelse, likviditetsforbrug samt øvrige finansforskydninger. I tabellerne sammenholdes indtægterne i regnskabet for 2005 med de tilsvarende indtægter i regnskabet for 2004 og budgettet for De kommunale indtægter Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2005 bruttoindtægter på 467,8 mia. kr., fordelt med 290,2 mia. kr. i kommunerne, 123,4 mia. kr. i amterne og 54,2 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. Den vigtigste kommunale finansieringskilde er skatteindtægterne, som udgør 257,4 mia. kr., svarende til 55 pct. af de samlede bruttoindtægter. Den kommunale sektor under ét har i regnskabet for 2005 indtægter fra drift, anlæg og statsrefusion på sammenlagt 132,7 mia. kr. eller 28 pct. af de samlede indtægter. Hertil kommer indtægter på 56,1 mia. kr. fra generelle tilskud, 12,5 mia. kr. i låntagning og endelig et nettoforbrug af likvide midler på 3,7 mia. kr. og nettoindtægter fra finansforskydninger på 2,2 mia. kr., jf. tabel 2.1. herunder. 17

19 Tabel 2.1. Finansieringsstrukturen i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Skatter Generelle tilskud Driftsindtægter Anlægsindtægter Refusioner Renteindtægter Låntagning Finansforskydninger Likviditetsforbrug (-) Indtægter i alt Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indtægter konteres i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner med negativt fortegn. I tabellen indgår det kommunale nettolikviditetsforbrug og nettoudgift fra finansforskydninger. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i overensstemmelse med aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommuner. De samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 ligger 16,2 mia. kr. over det budgetterede, svarende til merindtægter på 3,6 pct. realt. Heraf bidrager merindtægter fra drift og anlæg med henholdsvis 5,1 mia. kr. og 4,1 mia. kr. i forhold til det budgetterede. Hertil kommer merindtægter på 4,0 mia. kr. fra låntagning, merindtægter på 2,2 mia. kr. fra finansforskydninger og merindtægter på 2,5 mia. kr. fra låntagning. Den kommunale sektor har imidlertid haft indtægter på 1,4 mia. kr. mindre end budgetteret fra generelle tilskud, jf. også afsnit 2.3. De samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 ligger 4,8 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, svarende til en real indtægtsstigning på 1,0 pct. Heraf hidrører en indtægtsstigning på 7,2 mia. kr. fra højere likviditetsforbrug og knap 4,8 mia. kr. fra øvrige finansforskydninger. Hertil kommer en stigning i de generelle tilskud på 2,4 mia. kr. og en stigning i anlægsindtægterne på 1,4 mia. kr. I modsat retning trækker et fald i driftsindtægterne på 4,0 mia. kr. og et fald i renteindtægterne på knap 6,3 mia. kr. fra 2004 til 2005, jf. tabel 2.2. herunder. Faldet i renteindtægterne fra 2004 til 2005 skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af kommunernes renteindtægter indeholder indtægter fra kursgevinster. 18

20 Kommunernes indtægter fra kursgevinster var ekstraordinært høje i 2004 som følge af, at nogle kommuner og amter havde betydelige kursgevinster fra salg af energiforsyningsvirksomheder. Tabel 2.2. Udviklingen i den kommunale sektors indtægter fra budget 2005 til regnskab 2005 R04-R05 B05-R05 Mio. kr PL R 2004 B 2005 R 2005 Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Skatter ,3 81 0,0 Generelle tilskud , ,5 Driftsindtægter , ,2 Anlægsindtægter , ,8 Refusioner , ,6 Renteindtægter , ,2 Låntagning , ,0 Finansforskydninger , ,6 Likviditetsforbrug (-) , ,1 Indtægter i alt , ,6 Kilde: Note: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De kommunale indtægter registreres med negativt fortegn i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. En negativ absolut udvikling svarer til en stigning i indtægterne mens en negativ procentvis udvikling svarer til et fald i indtægterne. I tabellen indgår kommunernes nettoforbrug af likvide aktiver. Regnskab 2004 er opregnet til 2005-PL med bloktilskuds PL en. I renteindtægterne indgår kursgevinster. Se i øvrigt note til tabel 2.1. I de følgende afsnit gennemgås de kommunale indtægtskilder hver for sig. De kommunale indtægter fra drift, anlæg og statsrefusion beskrives dog ikke separat, men indgår i gennemgangen af de kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i kapitel De kommunale skatter De samlede kommunale skatteindtægter i regnskab 2005 udgør, som det fremgår af ovenstående tabeller, 257,4 mia. kr. I tabel 2.3. herunder er skatteindtægterne fordelt efter skattetyper og opdelt på kommuner og amter samt København og Frederiksberg Kommuner. Langt hovedparten af de kommunale skatteindtægter stammer fra indkomstskatten. I regnskabet for 2005 udgør forskudsbeløbet af indkomstskat 217,7 mia. kr. for den 19

21 samlede kommunale sektor, svarende til 85 pct. af de samlede skatteindtægter i regnskab De næststørste skatteindtægter kommer fra grundskyld og ejendomsværdiskat, der udgør henholdsvis 14,7 mia. kr. og 10,8 mia. kr., svarende til henholdsvis 6 pct. og 4 pct. af de samlede skatteindtægter, jf. tabel 2.3. herunder. Tabel 2.3 Den kommunale sektors skatteindtægter i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Forskudsbeløb af indkomstskat Afregning vedr Kommunal andel af inddrevne Indkomstskatterestancer Afregning af indkomstskatterestancer Afregning vedr. tidligere år Pensionsafgifter Selskabsskat Grundskyld Ejendomsværdiskat Andre ejendomsskatter Øvrige skatter og afgifter Afregning af skrå skatteloft Skatter i alt Kilde: Note: Danmarks Statistik. Forskudsbeløb af indkomstskat er inkl. forskudsbeløb af ligningsprovenu. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. Udviklingen i de kommunale skatter fra 2004 til 2005 er nærmere beskrevet i Det kommunale budget 2005, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Maj Tilskud og udligning Kommunerne har i 2005 modtaget generelle tilskud på 37,3 mia. kr. mens amterne har modtaget generelle tilskud på 12,8 mia. kr. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen modtaget generelle tilskud på knap 6,0 mia. kr. i 2005, jf. tabel

22 Den kommunale sektors samlede nettoindtægter fra udligning og generelle tilskud udgør således 56,1 mia. kr. i regnskab 2005, jf. tabel 2.1. Dette er en real stigning på 2,4 mia. kr. i forhold til regnskabet for 2004, men til gengæld ca. 1,4 mia. kr. mindre end det budgetterede for 2005, jf. tabel 2.2. Forklaringen på, at de faktiske indtægter fra tilskud og udligning afviger fra det budgetterede er til dels, at det primærkommunale bloktilskud for 2005 er midtvejsreguleret med -241 mio. kr. og at det amtskommunale bloktilskud for 2005 er midtvejsreguleret med -85 mio. kr. Hertil kommer, at modregningen ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder er fremrykket ved lovændring (L 59) af 23. februar 2005, dvs. efter budgetlægningen for Som følge heraf er et antal kommuner i 2005 blevet modregnet med 396 mio. kr. og et antal amter med godt 627 mio. kr. i 2005, som ikke er forudsat i budgettet Renter udgifter og indtægter Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft renteindtægter på mio. kr., hvoraf mio. kr. vedrører kommunerne. Den kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft renteudgifter på mio. kr., svarende til nettorenteindtægter på 461 mio. kr., jf. tabel 2.4. herunder Tabel 2.4. Renter i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Renteudgifter Renteindtægter Nettorenteudgifter Kilde: Note: Danmarks Statistik. Opgørelsen af renteudgifter indeholder kommunernes indtægter og udgifter fra kursgevinster og kurstab. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuenr Låntagning og afdrag på lån Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2005 optaget lån på 12,5 mia. kr. og afdraget lån på 10,4 mia. kr. svarende til nettolåntagning på 2,1 mia. kr. Den samlede nettolåntagning dækker over nettolåntagning på knap 4,5 mia. kr. i kommunerne og knap 1,8 mia. kr. i amterne mens Københavns Kommune har reduceret deres gæld med knap 4,2 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.5. herunder. 21

23 Tabel 2.5. Låntagning i regnskab 2005 Mio. kr. Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Optagne lån (-) Afdrag på lån (+) Nettolåntagning (-) Kilde: Danmarks Statistik. Bemærkning: En positiv nettolåneoptagelse svarer til et nettolåneafdrag. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amtskommuner jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Den samlede kommunale nettolåntagning i 2005 er ca. 1,9 mio. kr. under det budgetterede niveau for Afvigelsen kan først og fremmest henføres til, at Københavns Kommune har afdraget 4,1 mia. kr. mere gæld end budgetteret. Kommunerne har til gengæld optaget lån på knap 1,5 mia. kr. mere end budgetteret, mens amterne har optaget lån på 400 mio. kr. mere end budgetteret. Frederiksberg Kommune har endvidere optaget lån på 300 mio. kr. mere end forudsat i budgettet, 2.6. herunder. Tabel 2.6. Nettolåntagning i budget og regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettolåntagning, B 2005 (-) Nettolåntagning, R 2005 (-) Merlåntagning (-) Kilde: Danmarks Statistik Note: En positiv nettolåneoptagelse svarer til et nettoafdrag på gælden. Tilsvarende svarer en positiv merlåntagning i tabellen til, at der er afdraget mere på gælden end budgetteret. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner Likviditetsudvikling Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft et samlet nettoforbrug af likvide aktiver på 3,7 mia. kr. Nettoforskydningen dækker over et forbrug i den kommunale sektor på 21,1 mia. kr. og en forøgelse på 17,4 mia. kr., jf. tabel

24 Kommunerne har i 2005 forbrugt likvide midler på 1,3 mia. kr., mens amterne har brugt knap 1,6 mia. kr. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen brugt likvide midler svarende til godt 800 mio. kr. i 2005, jf. tabel 2.7. herunder. Tabel 2.7. Likviditetsudvikling i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Likviditetsforbrug (-) Likviditetsforøgelse (+) Nettolikviditetsforøgelse (+) Kilde: Note: Danmarks Statistik. Bornholms Regionskommunes likviditetsforbrug/forøgelse er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR s likviditetsforbrug er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommuner. Det samlede kommunale likviditetsforbrug på 3,7 mia. kr. overskrider det budgetterede med knap 2,5 mia. kr. Amternes nettolikviditetsforbrug i 2005 ligger således godt 1,6 mia. kr. over det budgetterede, mens kommunerne har brugt likvide midler svarende til 342 mio. kr. mere end det budgetterede. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen overskredet det budgetterede likviditetsforbrug med knap 0,5 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.8. herunder. Tabel 2.8. Nettolikviditetsudvikling fra budget til regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettolikviditetsforøgelse, budget 2005 (+) Forbrug Nettolikviditetsforøgelse, regnskab 2005 (+) Merlikviditetsforøgelse (+) Kilde: Bemærkning: Danmarks Statistik. Bornholms Regionskommunes likviditetsforbrug er fordelt forholdsmæssigt på kommuner og amter. HUR s likviditetsforbrug er fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 23

25 3. De kommunale udgifter I dette kapitel gennemgås de kommunale udgifter i regnskab Opgørelsen af regnskab 2005 sammenholdes med budgettet for 2005 og regnskabet for Alle sammenligninger af 2004 og 2005 er korrigeret for udviklingen i de kommunale priser og lønninger. I afsnit 3.2 om de kommunale serviceudgifter er endvidere korrigeret for ændringer i opgavesammensætningen (DUT). Det bemærkes, at kapitlet indeholder nettoopgørelser af drifts- og anlægsudgifter. Hermed indgår også driftsog anlægsindtægter samt refusioner, der også behandles som særskilte indtægter i kapitel De kommunale udgifter Den kommunale sektor har samlet set afholdt udgifter på 320,0 mia. kr. i 2005 fordelt med 91,5 mia. kr. i amterne, 187,4 mia. kr. i kommunerne og 41,0 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. Langt den overvejende del af de kommunale udgifter vedrører produktionen af serviceydelser. Serviceudgifterne udgør 81 pct. af de samlede udgifter, mens overførselsudgifterne udgør 11 pct. og de skattefinansierede anlægsudgifter udgør 4 pct. af de samlede udgifter, jf. tabel 3.1 herunder. 24

26 Tabel 3.1. Udgiftsstrukturen i regnskab 2005 (1) Mio. kr PL Amter Kommuner Kbh. og Frb. Hele landet Service Overførsler Skattefinansieret anlæg Brugerfinansierede områder Renteudgifter Afdrag på lån Udgifter i alt Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Noter: Serviceudgifterne og anlægsudgifterne er korrigerede for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. De pågældende beløb er overført til renteudgifterne. Bornholm er fordelt på kommuner og amter i henhold til aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. De samlede kommunale udgifter i regnskabet for 2005 ligger 8,6 mia. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en real merudgift på 2,8 pct. Det samlede udgiftsniveau er endvidere 9,4 mia. kr. højere end i regnskabet for 2004, svarende til en realvækst på 3,0 pct. De kommunale serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger 4,6 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, når der tages højde for pris- og lønudviklingen. Serviceniveauet i regnskabet ligger endvidere 3,3 mia. kr. over det forudsatte i budgettet. Denne opgørelse tager dog ikke højde for ændringer i medfør af DUTprincippet. En meropgavekorrigeret opgørelse findes i tabel 3.3. De kommunale udgifter til overførselsudgifter er steget realt med knap 1,6 mia. kr. fra regnskaber 2004 til Overførselsudgifterne i regnskabet for 2005 er endvidere 0,7 mia. kr. højere end forudsat ved budgetlægningen. De skattefinansierede anlægsudgifter i regnskabet for 2005 ligger både under niveauet i 2004 og det budgetterede niveau for 2005, jf. tabel 3.2 herunder. 25

27 Tabel 3.2. De kommunale udgifter Mio. kr. R2004 B2005 R2005 Vækst R04-R05 Vækst B05-R PL Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Service , ,3 Overførsler , ,1 Skattefinansieret anlæg , ,3 Brugerfinansierede områder , ,5 Renteudgifter , ,4 Afdrag på lån , ,3 I alt , ,8 Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Regnskab 2004 er korrigeret for den gennemsnitlige PL-udvikling i den kommunale sektor. Afrunding i beregningen af PL kan give mindre afvigelser i forhold til opgørelser hvor kommunale og amtskommunale udgifter er korrigeret med henholdsvis udviklingen i det primærkommunale og det amtskommunale PL-niveau. Service- og anlægsudgifter er korrigerede for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. De pågældende beløb er overført til renteudgifterne. Regnskab 2004 er opgjort i 2005 PL-niveau. Serviceudgifterne for regnskab 2004 og budget 2005 i denne tabel er ikke korrigeret for meropgaver, og afviger derfor fra opgørelsen i tabel 3.3. Det fremgår endvidere af tabel 3.2., at den kommunale sektor under ét har afdraget for 2,7 mia. kr. mere end regnskabet for 2004 og 5,9 mia. kr. mere end forudsat i budgettet. Udviklingen skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i den kommunale sektors låntagning, jf. tabel Serviceudgifter Serviceudgifterne er defineret som kommunernes samlede nettodriftsudgifter eksklusiv udgifter til de budgetgaranterede områder og til de øvrige personoverførsler samt til de brugerfinansierede områder. I forhold til det kommunale budget- og regnskabssystem opgøres serviceudgifterne i overensstemmelse med definitionen heraf for 2004 og som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0 og hovedkontiene 2 til 6 fratrukket overførselsudgifterne, der i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner afgrænses som nettodriftsudgifterne på følgende funktioner: 3.45, 3.77 (dranst 1 gr.1), 5.01, 5.04, 5.05, 5.40 (dranst 1 grp. 2+7 samt dranst 2 grp. 1), og 5.41, 5.60, 5.61, 5.65, 5.67, 5.68, 5.69, 5.71, 5.91, 5.92 og 5.98, jf. tabel

28 Af tabel 3.3. herunder fremgår de kommunale serviceudgifter i regnskab 2005 samt udviklingen i disse i forhold til regnskab 2004 og budget Udgifterne er opgavekorrigerede, og de beregnede vækstrater afspejler således i princippet lokale beslutninger om udviklingen i serviceudgifterne. Tabel 3.3. De kommunale serviceudgifter, Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Primærkommuner Amtskommuner Kbh. og Frb. Kommuner Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct , , , , , ,5 I alt , ,4 Kilde: Noter: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til budget-2005 pris, løn, og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune er fordelt i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. HUR er fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommunes serviceudgifter. De kommunale serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger samlet set 4,6 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004 og 3,5 mia. kr. over det budgetterede niveau for 2005, når der tages højde for ændringer i den kommunale opgavesammensætning i medfør af DUT-princippet. Primærkommunernes serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger 2,4 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, svarende til en meropgavekorrigeret realvækst på 1,7 pct. For amterne har den meropgavekorrigerede realvækst fra regnskab 2004 til 2005 været på 1,8 mia. kr. eller 2,2 pct. Kommunernes serviceudgifter i regnskabet for 2005 overskrider det budgetterede niveau med godt 1,9 mia. kr., mens amternes serviceudgifter overskrider budgettet med godt 1,4 mia. kr., jf. tabel 3.3 herover. I de følgende underafsnit opgøres udviklingen i de kommunale serviceudgifter opdelt på de største serviceområder Børn Den primærkommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 36,9 mia. kr. til folkeskoleområder og udgifter på 26,7 mia. kr. til dagpasningsområdet. I 27

29 forhold til regnskabet for 2004 har der været en meropgavekorrigeret realvækst i de primærkommunale udgifter til folkeskoleområdet på 383 mio. kr. Samtidig ligger de faktiske serviceudgifter til folkeskoleområdet ca. 450 mio. kr. over det budgetterede niveau, når der korrigeres for meropgaver. De primærkommunale udgifter til dagpasningsområdet er stort set uændrede i reale termer fra 2004 til Niveauet i regnskabet for 2005 ligger til gengæld knap 300 mio. kr. over det budgetterede niveau, når der korrigeres for meropgaver, jf. tabel 3.4. herunder. Tabel 3.4. Primærkommunale serviceudgifter på børneområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Folkeskolen ekskl. SFO KL-kommuner , ,3 København og Frederiksberg ,6 11 0,4 I alt , ,2 Dagpasning inkl. SFO KL-kommuner , ,4 København og Frederiksberg , ,8 I alt , ,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Noter: Folkeskoleudgifterne er afgrænset bredt, og dækker således bl.a. over udgifter til specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og undervisning af voksne. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. KL-kommunerne er opgjort inkl. Bornholms Regionskommunes samlede udgifter til de pågældende områder Ældre Kommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 28,4 mia. kr. til ældreområdet fordelt med 24,8 mia. kr. i primærkommunerne og 3,6 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. De samlede ældreudgifter ligger 343 mio. kr. over niveauet i regnskab 2004, svarende til en realvækst på 1,2 pct., når der tages højde for meropgaver. Ældreudgifterne i 2005 ligger endvidere 849 mio. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en budgetoverskridelse på 3,1 pct., jf. tabel 3.5 herunder. 28

30 Tabel 3.5. Kommunale serviceudgifter på ældreområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Kommuner , ,0 København og Frederiksberg , ,8 I alt , ,1 Kilde: Danmarks Statistik, Socialministeriet og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Noter: Ældreområdet er afgrænset jf. Socialministeriet. Regnskab 2004 og budget 2005 er opgjort i 2005 pris, løn og opgaveniveau. Det bemærkes, at de kommunale udgifter til ældreområder ikke kan opgøres direkte ud fra den kommunale kontoplan. I forbindelse med opgørelsen er det således på nogle delområder nødvendigt at gøre visse antagelser om fordelingen af enkelte udgiftsposter på henholdsvis ældre og handicappede Socialområdet Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 3,0 mia. kr. til udsatte voksne, 10,9 mia. kr. til udsatte børn og 18,5 mia. kr. til handicappede. I forhold til regnskabet for 2004 er udgifterne til de udsatte voksne steget med 48 mio. kr., når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen, mens udgifterne til udsatte børn er steget med 165 mio. kr. Udgifterne til handicapområdet er steget med 574 mio. kr., jf. tabel 3.6 herunder. 29

31 Tabel 3.6. Socialområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Udsatte voksne Kommuner , ,4 Amter , ,0 Kbh. og Frb ,2-3 -0,6 I alt ,6 73 2,5 Udsatte børn Kommuner , ,0 Amter ,6 80 4,6 Kbh. og Frb ,7 18 1,4 I alt , ,4 Handicappede Kommuner , ,1 Amter , ,4 Kbh. og Frb ,9 73 3,6 I alt , ,7 Kilde: Danmarks Statistik., Socialministeriet og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Note: De sociale områder er afgrænset jf. Socialministeriet. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. Regnskab 2004 og budget 2005 er opgjort i 2005 pris, løn og opgaveniveau. Udgifterne til udsatte voksne i 2005 ligger 73 mio. kr. over det budgetterede niveau, mens udgifterne til udsatte børn ligger 250 mio. kr. over det budgetterede, når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen. Udgifterne til handicapområdet ligger 661 mio. kr. over det budgetterede, jf. tabel 3.6. herover Gymnasier Den amtskommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter til gymnasierne på 5,2 mia. kr., hvoraf de godt 4,7 mia. kr. er afholdt i amterne og de resterende 458 mio. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. For den samlede amtskommunale sektor svarer dette til en meropgavekorrigeret realvækst på 166 mio. kr. i forhold til regnskabet for 2004 og indebærer en overskridelse af det budgetterede niveau med knap 100 mio. kr., når der tages højde for meropgaver. Specielt i København og Frederiksberg Kommuner, har der været tale om et udgiftsniveau i 2005, som relativt set ligger over det budgetterede, jf. tabel

32 Tabel 3.7. Amtskommunale udgifter til gymnasier Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Amter ,2 54 1,1 København og Frederiksberg , ,0 Gymnasier ,3 95 1,9 Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Kilde: Note: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. Amterne er opgjort inkl. Bornholms Regionskommune Sundhed Amtskommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter til sundhed på 69,6 mia. kr. Heraf vedrører de 51,7 mia. kr. sygehusene, mens 11,5 mia. kr. er afholdt til sygesikringen (ekskl. medicin) og 6,5 mia. kr. er afholdt til medicintilskud. De samlede sundhedsudgifter er realt knap 1,8 mia. kr. højere end i regnskabet for 2004, når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen. Udviklingen dækker over, at sygehusudgifterne er steget med 1,1 mia. kr., svarende til en meropgavekorrigeret realvækst på 2,2 pct., mens udgifterne til sygesikring og medicin er steget med henholdsvis 249 mio. kr. og 395 mio. kr. fra 2004 til 2005, jf. tabel 3.8. herunder. Tabel 3.8. Nettodriftsudgifter til sygehusvæsen og sygesikring Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Sygehusvæsen , ,6 Sygesikring m.v. ekskl. medicin , ,9 Medicin ,5 56 0,9 I alt , ,5 Kilde: Noter: Danmarks Statistik., Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. Inkl. København og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune. Ekskl. statslige puljer til meraktivitet på sygehusene og statsligt bidrag til H:S. 31

33 De samlede sundhedsudgifter i regnskabet for 2005 ligger knap 1,7 mia. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en real budgetoverskridelse på 2,5 pct., når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen fra 2004 til Heraf ligger sygehusudgifterne 1,3 mia. kr. over det budgetterede, mens udgifterne til sygesikringen ligger 319 mio. kr. over, og udgifterne til medicintilskuddet ligger 56 mio. kr. over det budgetterede, jf. tabel 3.8. herover Anlæg De samlede kommunale nettoanlægsudgifter til de skattefinansierede områder i regnskabet for 2005 udgør 12,2 mia. kr., hvilket er ca. 0,5 mia. kr. mindre end i regnskabet for 2004 og godt. 0,8 mia. kr. mindre end budgetteret for 2005, jf. tabel 3.9. herunder. 32

34 Tabel 3.9. Udviklingen i skattefinansierede anlægsudgifter og indtægter Mio. kr. R2004 B2005 R2005 Vækst R04-R05 Vækst B05-R PL Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Amter Udgifter Indtægter Nettoudgifter Kommuner Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter Nettoanlægsudgifter Kbh. og Frb. Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter Nettoanlægsudgifter Hele landet , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 63 5,1 Bruttoanlægsudgifter , ,5 Bruttoanlægsindtægter , ,8 Nettoanlægsudgifter , ,3 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Noter: Regnskab 2004 er fremregnet til 2005-PL. På grund af afrunding af PL svarer de samlede skattefinansierede anlægsudgifter i denne tabel ikke præcis til opgørelsen i tabel 3.2. Anlægsudgifterne er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i overensstemmelse med aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Kommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt skattefinansierede nettoanlægsudgifter på 7,1 mia. kr., sammensat af udgifter på 13,8 mia. kr. og indtægter på 6,6 mia. kr. Nettoanlægsniveauet ligger omkring 1 mia. kr. under niveauet i regnskab 2004, hvilket følger af en udgiftsstigning på knap. 400 mio. kr. og en stigning i indtægterne på knap 1,4 mia. kr. fra 2004 til Kommunernes nettoanlægsniveau på de skattefinansierede områder i 2005 ligger endvidere ca. 800 mio. kr. under det budgetterede. Dette følger af, at de budgetterede udgifter er overskredet med 2,4 mia. kr. mens de budgetterede indtægter er overskredet med 3,2 mia. kr. 33

35 Amterne har i regnskabet for 2005 afholdt anlægsudgifter på 4,3 mia. kr. og anlægsindtægter på godt 0,5 mia. kr., svarende til nettoanlægsudgifter på de skattefinansierede områder på godt 3,7 mia. kr. Nettoanlægsniveauet er 568 mio. kr. over det budgetterede, hvilket stort set udelukkende skyldes et højere end forudsat udgiftsniveau. Amternes nettoanlægsniveau for regnskab 2005 er til gengæld knap 100 mio. kr. under det budgetterede, hvilket skyldes, at udgifterne har været 100 mio. kr. over det forudsatte mens indtægterne har været 200 mio. kr. over det forudsatte, jf. tabel 3.9 herover Overførselsudgifter De kommunale overførsler defineres i forbindelse med opgørelsen af serviceudgifterne, jf. afsnit 3.2. For 2004 og 2005 er overførslerne således afgrænset som de kommunale nettodriftsudgifter på følgende funktioner: 3.45, 3.77 (dranst 1 gr.1), 5.01, 5.04, 5.05, 5.40 (dranst 1 grp. 2+7 samt dranst 2 grp. 1), og 5.41, 5.60, 5.61, 5.65, 5.67, 5.68, 5.69, 5.71, 5.91, 5.92 og 5.98 i det kommunale budget- og regnskabssystem. De samlede kommunale udgifter til overførselsudgifter udgør knap 34,6 mia. kr. i regnskabet for 2005, hvilket er godt 1,8 mia. kr. mere end i regnskabet for 2004 og 700 mio. kr. mere end budgetteret for 2005, jf. tabel 3.10 herunder. De tungeste poster er udgifterne til førtidspension (35 og 50 pct. refusion), der udgør 11,7 mia. kr. i 2005 og udgifterne til kontanthjælp, der udgør 8,1 mia. kr. Hertil kommer udgifterne til sygedagpenge på 5,2 mia. kr. i 2005 og udgifterne til boligsikring og boligydelse til pensionister på 3,2 mia. kr. De kommunale udgifter til løntilskud til personer i fleksjob og skånejob udmærker sig ved at ligge 31,5 pct. over niveauet for 2004 og 30 pct. over det budgetterede. Udgifterne til førtidspension med 35 pct. refusion bidrager til gengæld med en realvækst på knap 1,4 mia. kr. ud af den samlede realvækst på godt 1,8 mia. kr. Tilsvarende skyldes knap 600 mio. kr. af den samlede budgetoverskridelse på 700 mio. kr. udviklingen i udgifterne til førtidspension med 35 pct. refusion. Udgifterne til kontanthjælp til aktiverede er til gengæld negativ, både i forhold til regnskabet for 2004 og budgettet for Andre overførselsområder med faldende udvikling i 2005 er den almindelige kontanthjælp, personlige tillæg, førtidspension med 50 pct. refusion og sygedagpenge. 34

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. August 2000

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. August 2000 Det kommunale regnskab 1999 Indenrigsministeriet August 2000 Det kommunale regnskab 1999 Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Det kommunale regnskab 2002

Det kommunale regnskab 2002 Det kommunale regnskab 2002 Det kommunale regnskab 2002 Indenrigs- og Sundhedsministeriet December 2003 Det kommunale regnskab 2002 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007 Kolofon Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Udgivet i oktober 2009 Foto: Ole Nielsen Layout: PrinfoTrekroner ISBN-nr:

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 33 92 33 60 Fax:

Læs mere

Kommunal Budgetoversigt. Budget 2004 og aftalerne

Kommunal Budgetoversigt. Budget 2004 og aftalerne Kommunal Budgetoversigt Budget 2004 og aftalerne Januar 2004 Kommunal Budgetoversigt, januar 2004. I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Det kommunale budget. Indenrigsministeriet. Februar 1998

Det kommunale budget. Indenrigsministeriet. Februar 1998 Det kommunale budget 1998 Indenrigsministeriet Februar 1998 Det kommunale budget 1998 Udgiver: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 inm@inm.dk

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Det kommunale budget 2004

Det kommunale budget 2004 Det kommunale budget 2004 April 2004 Det kommunale budget 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet april 2004 Det kommunale budget 2004 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned.

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned. N O T A T Aftale om regionernes økonomi i 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 20. august aftale om regionernes økonomi for 2015. Aftalen kan findes her: http://regioner.dk/- oe-konomi/-oekonomiaftaler/~/media/e0d316c40ebf40fe84ac3ba393252319.ashx

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 24. april 2014 Sagsbeh: LFM Økonomiafdelingen Beregning af økonomiske nøgletal til budgetforslag 2015 2018 I dette bilag gennemgås de økonomiske nøgletal

Læs mere

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi Økonomisk oversigt () Løbende priser Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -6,9-6,1-5,2 0,9 Renteudgifter 34,2 30,1

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009 Aftale om regionernes økonomi i 2010 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 13. juni 2009 aftale om regionernes økonomi for 2010. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under Regionernes økonomi.

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune.

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune. Punkt 2. Godkendelse af halvårsregnskab 2016 - Aalborg Kommune. 2016-041110 Magistraten indstiller, at byrådet godkender halvårsregnskab 2016 for Aalborg Kommune i henhold til lov. nr. 156 af 26. februar

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016

Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016 Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 1 2 Direktørerklæring for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område På baggrund af økonomiopfølgningen pr. 30. juni forventes driftsudgifterne, ved

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Budgetkontrol juni 2012 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol juni 2012 Udvalget for Økonomi Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -5,9-7,8-7,3-3,4

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Økonomioversigt. pr Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 27. marts Sagsid.: K Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 27. marts Sagsid.: K Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 29.2.2008 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27. marts 2008 Sagsid.: 00.32.00-K01-1-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Korrigeret Positive tal angiver udgifter ---------- hele

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1.

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1. Bilag 2 til indstilling om forventet regnskab 2012 for Aarhus Kommune Den 6. december 2012 Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2013-16 TAL OG GRAFIK 1.1. BUDGETOVERSIGT 2013-2016 Det godkendte flerårsbudget for 2013-2016 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere