Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton"

Transkript

1 Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé Odense M

2 2 Formål I et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum er udført et projekt: Sammenligning af sikkerhedsniveauet mellem elementer af beton og letbeton. Formålet med projektet er på en række udvalgte punkter at sammenligne beregningsmetoder og sikkerhedsniveau for konstruktionselementer af henholdsvis uarmeret beton og armeret beton og af letbeton. Hensigten er at belyse om elementer af beton og elementer af letbeton sikkerhedsmæssigt er stillet ens i deres indbyrdes konkurrence. Projektet er rapporteret i hovedrapporten: Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton, Aalborg Universitet, Structural Reliability Theory, paper no. 232, En resumerapport er lagt ud på nettet og kan findes på hjemmesiderne: eller under rubrikken Nyheder, hvor man går til Nyhedsarkiv Arbejdet er udført af John Dalsgaard Sørensen Aalborg Universitet og Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Baggrund Med udgivelse af DS 420 har letbetonelementer fået deres egen konstruktionsnorm. Noget tilsvarende gælder ikke for betonelementer, hvor der er og har været mange års tradition for, at de dækkes af den almindelige betonnorm, DS 411. I hvilken udstrækning det er hensigtsmæssigt eller ej, er ikke et spørgsmål, der har været til diskussion i projektet. Derimod skal arbejdet ses som et led i en vurdering af, om de forskellige konstruktionsmaterialer konkurrerer på lige vilkår. Arbejdet baserer sig på udvalgte emner om sikkerhed ved beregning. Desuden er nogle konstruktive forhold, der vedrører robusthed fra de to normer sammenlignet. Der er således ikke tale om en total sammenligning af de to normers sikkerhedsniveau, bl.a. er så væsentlige elementer som kontrolniveauer og prøvningsstandarder ikke sammenlignet. Et væsentligt element til igangsætning af arbejdet er en forhåndsviden om, at uarmeret beton har et større sikkerhedsniveau end armeret beton, og at armeret beton har et sikkerhedsniveau svarende til øvrige konstruktionsmaterialer som stål, træ, aluminium etc. Endelig bør det nævnes at konstruktionsnormerne blev koordineret og partialkoefficienter diskuteret og godkendt i et Koordineringsudvalg for Konstruktionsnormer (KFK). Dansk Standard valgte at nedlægge dette udvalg før Letbetonnormen var afsluttet, dvs. KFK ikke har godkendt letbetonnormen og langt mindre partialkoefficienterne, selv om man kan få det indtryk ved at læse letbetonnormens afsnit om normens tilblivelse. Rapportens indhold Nærværende skriftlige bidrag til Dansk Betondag 2004 kan i sagens natur ikke blive et resume af resumerapporten, men selve rapportens indhold skal nævnes. Kapitel 1 omhandler introduktion og konklusioner, sidstnævnte gengives efterfølgende. I kapitel 2 beskrives kort materialerne beton og letbeton og i kapitel 3 omtales hvorledes sikkerheden af konstruktioner kan vurderes vha. partialkoefficientmetoden og sikkerhedsindeksmetoden. Kapitel 4 indeholder en detaljeret gennemgang og sammenligning af beregningsmetoder til bestemmelse af den regningsmæssige bæreevne for udvalgte konstruktionselementer i henhold til betonnormen DS411:1998 og

3 3 letbetonnormen DS420:2003, der begge er baseret på partialkoefficientmetoden. I kapitel 5 benyttes sikkerhedsindeksmetoden til at fastlægge sikkerhedsniveauer for de fleste konstruktionselementer, der er undersøgt i kapitel 4. Der opstilles stokastiske modeller for laster, materialeparametre og modelusikkerheder og sikkerhedsniveauerne sammenlignes. Kapitel 6 sammenligner de krav til robusthed, som stilles i betonnormen DS411:1998 og letbetonnormen DS420:2003. Konklusioner Hovedkonklusionen af rapporten er, at betonelementer og letbetonelementer ikke konkurrerer på lige vilkår. Desuden kan det konstateres, at normalt må det forventes, at et byggeri med letbetonelementer har mindre sikkerhed og mindre robusthed end et byggeri med betonelementer, hvis de er beregnet efter henholdsvis letbetonnormen og betonnormen. Blandt rapporten øvrige delkonklusioner kan fremdrages: Armeret beton og armeret letbeton til dækelementer har et sikkerhedsniveau svarende til de øvrige klassiske konstruktionsmaterialer som stål, træ og aluminium. Det skyldes at armeringen i de to normer har samme partialkoefficient. Uarmerede vægelementer af beton har et betydeligt højere sikkerhedsniveau end det, der svarer til de øvrige konstruktionsmaterialer. En ændring af partialkoefficienten for uarmeret præfabrikeret beton fra 2,5 til 1,82 ( 2 =1.5, 1 =1.1 og 4 =1.1) vil bringe materialerne på samme sikkerhedsniveau. Uarmerede vægelementer af letbeton har et lavere sikkerhedsniveau end det, der svarer til de øvrige konstruktionsmaterialer. En forøgelse af partialkoefficienten for uarmeret letbeton er således nødvendig for at bringe materialerne på samme sikkerhedsniveau. Statistisk analyse af de eksakte forøgsdata, som ikke har været til rådighed i dette projekt, kan evt. nedsætte modelusikkerheden for letbeton og dermed reducere partialkoefficienten. Partialkoefficienten for materialeparametre bestemmes som et produkt af en række delfaktorer. Fastsættelsen af delfaktorerne 1 (afhængighed af brudform) og 4 (sikkerhed ved bestemmelse af materialeparametre) er meget vigtig, og bør fastsættes ud fra de samme principper for letbeton og beton. Letbetonnormen tillader at trækstyrker medregnes ved tværbelastede vægge. Det gør betonnormen ikke. Rimeligheden af denne forskel er ikke diskuteret i rapporten, men, hvis der er forhold, der taler for at trækstyrken kan medregnes for letbetonelementer, bør betonelementer have samme mulighed med dertil hørende krav for at kunne gøre det. Ved stabilitetsberegninger er der i betonnormen anvendt et forsigtighedsprincip ved fastsættelse af elasticitetsmodulet. Det er ikke tilfældet i letbetonnormen for letbeton uden tilslag vælges endda et elasticitetsmodul, der ligger langt over det, der i øvrigt angives i letbetonnormen med deraf for højt beregnet bæreevne i forhold til den, man ville få med det mere korrekte elasticitetsmodul. Af hensyn til bl.a. robusthed indeholder de to normer en række krav og begrænsninger. Disse regler er i vid udstrækning parallelle, men det er karakteristisk, at letbetonnormen tager lettere på disse ting end betonnormen, ligesom letbetonnormen ikke indeholder retningsliner for, hvorledes robusthedskrav kan regnes tilgodeset.

4 4 Blandt de punkter, hvor betonnormens krav er strengere end letbetonnormens, er følgende: armeringens duktilitet, minimumsarmering, vægges slankhedsforhold, vægtykkelser og begrænsninger i styrker. Desuden er der en øget partialkoefficient på uarmeret beton i forhold til det, der bestemmes af sikkerhedsniveauet. I betonnormen øges partialkoefficienten fra 1,65 til 2,5, når betonen ændres fra armeret til uarmeret beton. I letbetonnormen finder ikke nogen forøgelse sted. Alt sammen noget der betyder, at byggeri med letbetonelementer er mindre robust end byggeri med betonelementer. Materialebeskrivelse Beton Beton består af cement, tilslag (grus og sten), vand og eventuelle tilsætningsmidler. Alle delmaterialerne skal opfylde en række standarder og sammensættes i henhold til DS 481. Disse forhold skal ikke gennemgås, blot skal det konstateres, at produktet som konstruktionsmateriale er dækket af Eurocodesystemet og af Dansk Standards normer for konstruktioner, herunder DS 411, Norm for Betonkonstruktioner. Denne norm forudsætter at betonens tørdensitet er over 2000 kg/m 3. Normen gælder for såvel uarmeret som armeret beton, og den gælder for beton støbt på stedet og for betonelementer. I henhold til betonnormen må den karakteristiske betonstyrke ikke regnes højere end 60 MPa for armeret beton og 25 MPa for uarmeret beton. Betonelementer kan anvendes til mange forskellige typer bygninger, men projektet har koncentreret sig om elementer til vægge og dæk, idet det er her, der umiddelbart kan foretages sammenligning med elementer af letbeton. Letbeton Letbeton dækker to meget principielt forskellige materialer, nemlig det der kaldes letbeton uden tilslag og letbeton med uorganiske, porøse tilslag. Letbeton uden tilslag Letbeton af denne type er en porebeton produceret i en autoklave og kaldes også autoklaveret porebeton eller blot porebeton. I daglig tale ofte gasbeton, uanset hvem der har produceret porebetonen. Råmaterialerne til porebeton skal opfylde kravene i EN 12602, 4.1. Porebeton har typisk densiteter fra 250 kg/m 3 til 1000 kg/m 3 og deklarerede styrker ( karakteristiske styrker) fra 1,5 MPa til 7 MPa. Porebeton anvendes som blokke, hvor det er dækket af DS 414, Norm for murværkskonstruktioner, og til dækelementer og vægelementer til lavt byggeri, hvor det som nævnt er dækket af DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. Letbeton med uorganiske, porøse tilslag Letbeton af denne type består af cement, tilslag, (letklinker og sand) vand og eventuelle tilsætningsstoffer. Alle delmaterialer skal opfylde kravene i den harmoniserede standard EN Det betyder, at letklinkerne skal være i overensstemmelse med EN og øvrige delmaterialer skal være i overensstemmelse med EN 206-1:2000, 5.1.

5 5 Letbeton af denne type betegnes typisk letklinkerbeton, som følge af dens indhold af letklinker, der er klinkebrændt ler. Letklinkerbeton kan fremstilles med åben struktur, og det er den type hvorom betegnelsen letklinkebeton normalt anvendes. Den kan også fremstilles med lukket struktur, hvor den kaldes let konstruktionsbeton. Letklinkebetonen med åben struktur, dvs. hvor mellemrummene mellem tilslagskornene kun delvist er udfyldt med cementpasta, fremstilles ved en tørstøbning, og den har typisk densiteter fra 950 kg/m 3 til 1950 kg/m 3 og deklarerede styrker fra 3,5 MPa til 20 MPa. Produktet som konstruktionsmateriale anvendt i elementer er dækket af Dansk Standards normer for konstruktionsmaterialer, herunder DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. Letklinkebeton anvendes typisk som dæk- og vægelementer til bygninger i moderat højde, dvs. op til 5 etager. Hverken letbeton uden tilslag eller letklinkebeton med åben struktur er dækket af Eurocodesystemet. Let konstruktionsbeton Let konstruktionsbeton kan være en letklinkerbeton med lukket struktur, dvs. hvor mellemrummene mellem tilslagskornene er udfyldt med kitmasse. Let konstruktionsbeton har typisk densiteter fra 1400 kg/m 3 til 2000 kg/m 3 og typisk styrker fra 15 MPa og op til 50 MPa. Let konstruktionsbeton er dækket af Eurocodesystemet, idet Eurocode 2 indeholder et kapitel om let konstruktionsbeton. I Danmark er det dækket af DS 411, Norm for betonkonstruktioner, idet der tidligere har været udarbejdet et DS/INF 103, Teknisk rapport vedrørende konstruktioner af let konstruktionsbeton, der knyttede den lette konstruktionsbeton til DS 411. Netop nu er DS 411 Tillæg 1, Norm for konstruktioner af letbeton med lukket struktur udsendt til høring. Den indeholder nogle justeringer af DS 411, således at DS 411 med justeringerne kan anvendes for let konstruktionsbeton. Desværre indeholder DS 420 ikke nogen klar formulering af, at den begrænser sig til letklinkerbeton med åben struktur, dvs. der er uklarhed over hvilken norm, der er gældende for let konstruktionsbeton med lukket struktur. Dansk Standard må opfordres til at få fjernet denne uklarhed, og det bør ske ved at behandle let konstruktionsbeton som et tillæg til DS 411, således som det hidtil har været dansk praksis, og således som det gøres i Eurocodes. Let konstruktionsbeton er i øvrigt ikke indgået i projektet, da det ikke er så udbredt i Danmark. Beregningsmetoder og partialkoefficienter Som nævnt er forskellige beregningsmetoder i de to normer vurderet. Det samme er de to normers partialkoefficienterne, idet der er foretaget beregninger ved hjælp af statistiske metoder (pålidelighedsteori), baseret på tilgængelige data. Der henvises til hovedrapport eller resumerapport for yderligere uddybning af disse forhold.

6 6 I sikkerhedsniveauet indår andre ting, end de, der kan indregnes i partialkoefficienterne. Ting som f.eks. minimumsarmeringskrav forårsaget af ønske om en vis robusthed. Sådanne forhold er ikke behandlet under sikkerhedsniveauet, men er medtaget i en selvstændigt punkt om robusthed. For at få et indtryk af udgangspunktet for sikkerhedsvurderingen gengives her partialkoefficienterne for normal sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. Beton Beton til armeret beton: c = 1,65 Beton til uarmeret beton c = 2,50 Armering: s = 1,30 Letbeton Letbetons trykstyrke og E-modul: c = 1,50 Letbetons bøjningstrækstyrke: c = 1,65 Armering: s = 1,30 Der skelnes ikke mellem armeret og uarmeret letbeton. Og hvad sker der så? Uafhængig af denne undersøgelse har Erhvervs- og Boligstyrelsen initieret et arbejde med en generel revision af bygningskonstruktioners sikkerhedsniveau. Det er et arbejde, der betyder, at partialkoefficienterne for alle konstruktionsmaterialer vurderes samlet med henblik på at opnå samme sikkerhedsniveau, uanset konstruktionsmateriale og samtidig med henblik på at nedsætte sikkerhed generelt. Det projekt, der er præsenteret her, vil naturligvis indgå i denne samlede indsats. Arbejdet forventes udsendt til høring omkring årsskiftet og de nye partialkoefficienter forventes i kraft fra 1. april Med baggrund i den her præsenterede rapport har der været afholdt et fælles møde mellem repræsentanter for de involverede standardiseringsudvalg. Her besluttedes det at ændre partialkoefficienten for trykstyrken i uarmerede betonelementer - processen er i gang letbetonnormen ændre en række ting, så som E-modul i søjleberegninger og anvendelse af mere duktilt armering, når det anvendes konstruktivt - et rettelsesblad er udarbejdet. en række uafklarede spørgsmål, så som anvendelse af trækstyrker og robusthed behandles i et fælles udvalg med repræsentanter for involverede normudvalg - udvalget er ved at blive formeret.

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6

Læs mere

Udvikling og opdaterin

Udvikling og opdaterin Udvikling og opdaterin af EC2 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Hvad har vi nået? For byggeri er Eurocodes gældende fra februar 2008 For byggeri er Eurocodes alene gældende

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS FREQUENTLY ASKED QUESTIONS LETKLINKERBETON Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker portefølje,

Læs mere

Transportarmerede betonelementvægge Før og nu

Transportarmerede betonelementvægge Før og nu Bjarne Cr. Jensen Side 1 Transportarerede betoneleentvægge Før og nu Bjarne Cr. Jensen 13. august 007 Bjarne Cr. Jensen Side Introduktion Betoneleentoreningen ar de senere år stået bag udviklingsarbejder

Læs mere

DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge

DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge 9 D E C E M B E R 2 0 0 4 DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge Dansk Beton Industriforening s Elementfraktion, BIH

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. 8 JAN. 2008. Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. 8 JAN. 2008. Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Helvægge og dæk af letbeton Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer HÆFTE NR. 8 JAN. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning....

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling

Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE SBI-ANVISNING 251 1. UDGAVE 2015 0,40 0,35

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner Titel: Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M242006 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk

Læs mere

Aalborg Universitet. Vurdering af sikkerhedsniveau for betonelementer Sørensen, John Dalsgaard. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Vurdering af sikkerhedsniveau for betonelementer Sørensen, John Dalsgaard. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Vurdering af sikkerhedsniveau for betonelementer Sørensen, John Dalsgaard Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Helvægge og dæk af letklinkerbeton

Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Transportarmerede vægelementer

Transportarmerede vægelementer Kursus i transportarmerede vægelementer den 1. december 007 Bjarne Chr. Jensen Side 1 Transportarmerede vægelementer Kursus or Betonelement-Foreningen den 1. december 007 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent,

Læs mere

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

2. udgave 2012. Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012

2. udgave 2012. Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 2. udgave 2012 Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012 Forlagsredaktør: Thomas Rump, tr@nyttf.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Thomas Rump Tegninger Mette Nielsen

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes 1 COWI PowerPoint design manual Revner i beton Design og betydning 30. januar 2008 Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes Susanne Christiansen Tunneler og Undergrundskonstruktioner 1 Disposition

Læs mere

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A. Eurocodes for bro- og dæmningsanlæg Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 Geotekniske aspekter GEO ref. nr. 32178 COWI ref. nr. 70417 Rapport, 2009-06-02 Sammenfatning I forbindelse med udarbejdelse af Nationale

Læs mere

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner 1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN 2015 AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN Titelblad Projekttitel: Adresse: Bygherre: AC Bygning Endrup Brorsensvej 2 6740 Bramming Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Projektperiode:

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen Gruppe P17 Aalborg Universitet A1 Projektgrundlag Aalborg Universitet Gruppe P17 Julie Trude Jensen Christian Lebech Krog Kristian Kvottrup Morten Bisgaard Larsen Palle Sand Laursen Kasper Rønsig Sørensen

Læs mere

BETONELEMENTER. CE-mærkning styres af harmoniseret produktstandard igennem Anneks ZA. Produktstandarder for betonelementer udarbejdes af CEN/TC229

BETONELEMENTER. CE-mærkning styres af harmoniseret produktstandard igennem Anneks ZA. Produktstandarder for betonelementer udarbejdes af CEN/TC229 ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER OG EC2 BETONELEMENTER Claus V. Nielsen, Chefkonsulent Rambøll, Afd. D&V Infrastruktur ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER Siden 2008 har CE-mærkning af visse betonelementer

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

14 Normer, standarder og CE-mærkning

14 Normer, standarder og CE-mærkning 14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DANSK STANDARD 1.UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016 Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt. Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

MULTI-MONTI BETONBOLT

MULTI-MONTI BETONBOLT Sådan gør du: Teknisk ark nr. 401a MULTI-MONTI BETONBOLT Til montage af beslag, maskiner, porte og lignende i beton og andre massive materialer 1 Bor et hul i korrekt diameter og dybde 2 Rens hullet grundigt

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1994-1-1

Læs mere

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 1. GENERELT Fundering udføres i: Funderingsklasse normal: - Alle konstruktioner. Betonkonstruktionerne leveres og udføres i: Kontrolklasse normal: - Alle konstruktioner.

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009

DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009 Grønlands anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

10.2 Betons trækstyrke

10.2 Betons trækstyrke 10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05 Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere