Aktive børn, unge og voksne i Kildebjerg Ry. Klatrerne i Blocs & Walls Københavns Klatrecenter. Ellen Beate Sandseter.

Transkript

1 tribune No 20 april 2014 I Atletik til alle åbent atletikanlæg i Odense I Tema om Idræt i byplanlægning: Vend planlægningen på hovedet I Bevægelse i alle planer I En gang og aldrig mere? udvikling af en kultur- og idrætsplan for et helt bykvarter I Der er god økonomi i det idrætsfaciliteter i nyt byområde I Alle kan nå toppen i nyt klatrecenter I Synspunkt: Giv børnene spænding og risiko 1

2 I Tribune 20 I Udgiver Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4 A 1437 København K Tlf fonden@loa-fonden.dk I Ansvh. redaktør Torben Frølich, direktør I Redaktion Lars Hjorth Bærentzen, redaktør lhb@loa-fonden.dk Bo Vestergård Madsen, analysechef bvm@loa-fonden.dk I Fotografer Rune Johansen Ine Boasson Copenhagen X Luftfoto COWI Martin Foldgast Torben Eskerod Mads Hilmer Esben Zøllner Olesen I Forside Atletikanlægget ved SDU i Odense Foto: Rune Johansen I Illustrationer Keinicke & Overgaard Arkitekter I Design/produktion Formegon ApS / Tina Asta Børresen I Tryk Formegon ApS ISSN I Tak til Universitetsstuderende på SDU i Odense. Studerende fra Tornbjerg Gymnasium. Udviklingslandsholdet i triatlon ved SDU i Odense. De involverede i Kultur- og Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret i København. Aktive børn, unge og voksne i Kildebjerg Ry. Klatrerne i Blocs & Walls Københavns Klatrecenter. Ellen Beate Sandseter. I Lokale og Anlægsfonden Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles store krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på I Tribune Lokale og Anlægsfonden udgiver magasinet Tribune to gange om året. Tribune indeholder i hver udgave et større tema, som sætter fokus på en aktuel udvikling inden for idræts-, kultur- og fritidsbyggeri, samt en række artikler med fokus på de mest spændende projekter, Lokale og Anlægsfonden er involveret i. Det er gratis at abonnere på Tribune. Abonnement kan bestilles via fonden@loa-fonden.dk eller ved at kontakte Lokale og Anlægsfonden på telefon Alle udgaver af Tribune kan downloades på eller bestilles ved at kontakte Fonden. I Flere billeder Der kan ses flere billeder af Lokale og Anlægsfondens projekter på I Levende billeder Se filmene om Lokale og Anlægsfonden og nogle af de nyere støttede projekter på Fondens hjemmeside på linket I Ny adresse Lokale og Anlægsfonden er flyttet. Vores nye adresse er Kanonbådsvej 4 A, 1437 København K.

3 I LEDER I Mere fysik i fysisk planlægning Det kan lyde som en dårlig vittighed, men er ikke desto mindre rigtigt: I den fysiske planlægning i Danmark optræder der stort set ingen fysik, forstået som kropslige aktiviteter. Ingen idræt, bevægelse og leg. Når planlove, kommuneplaner og lokaleplaner bliver udformet, er fysikken hård. Det er bygninger, veje og enkelte pladser, men overvejelser om den menneskelige fysik er sjældent tænkt. Danmark står foran banebrydende forandringer i det fysiske miljø de kommende årtier. Vi ved, at fraflytningen fra landlige omgivelser til storbyer vil accelerere. Der planlægges nye bydele i bl.a. København og Aarhus med indbyggere og arbejdspladser i mængder, der kan matche en mellemstor provinsby. Alligevel virker det som en overraskelse for både politikere og planlæggere, at borgerne vil andet end at bo, arbejde, handle og transportere sig. Selvfølgelig er der i dag mange kommuner, der har blik for, at nye borgere i nye boliger kan resultere i nyfødte borgere, der har brug for en dagsinstitution. Det er også blevet almen viden, at der fem-seks år efter fødslerne kan blive brug for ekstra skolekapacitet. Men så slipper fantasien eller lysten til at foretage flere fysiske og økonomiske bindinger op. Det vil være let at pege fingre af projekter, hvor der i dag kæmpes hårdt for at få presset en enkelt fodboldbane, en idrætslegeplads, et aktiverende byrum, et socialt mødested eller måske en hel idrætshal ind mellem de mange allerede planlagte eller byggede boligblokke og kontorer. En kamp, som ofte ender i halvdårlige og dyre kompromiser. Men i stedet for at eksponere fejl er vi gået på jagt efter de få eksempler på, at der har været omtanke i fremtidsplanerne, både for nye bydele og i områder, hvor byfornyelse og kvarterløft har været på dagsordenen. Lokale og Anlægsfonden står gennem de seneste 10 år bag en række initiativer. Den nye bydel Kildebjerg-Ry ved Skanderborg og Holmbladsgadekvarteret på Amager er gode eksempler. Men lad os være ærlige: Det er slet ikke (godt) nok. Der skal mere til. Vi er overbevist om, at vi kan skabe bedre byliv, hvis idræt, leg og bevægelse indtænkes som drivkraft i byudvikling allerede tidligt i planlægningsprocesserne. Det gælder også andre dele af kulturlivet, men lad os bare begynde med det fysiske. Det koster i virkeligheden ikke mange kræfter. God læselyst. Torben Frølich Direktør, Lokale og Anlægsfonden 3

4 4 I indhold I

5 I Nytænkning Atletik til alle I Tema idræt i byplanlægning Vend planlægningen på hovedet Bevægelse i alle planer En gang og aldrig mere? Der er god økonomi i det I Samlingssted Alle kan nå toppen i nyt klatrecenter I Synspunkt Giv børnene spænding og risiko

6 6

7 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der opført et nyt åbent atletikanlæg med alsidighed nok til mange brugergrupper. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent En 5. klasse har været en tur i svømmehallen ved Syddansk Universitet i Odense. På vej ud af hallen drejer de i en spontan fælles bevægelse mod venstre, som om de var blevet overtaget af en fjernstyring. Børnene stormer ned mod det nye atletikanlæg og spreder sig lynhurtigt ud over de mange aktivitetsmuligheder. At de ikke ved præcist, hvad de forskellige elementer på anlægget er bereg - net til gør ikke så meget. De kan bruges til noget. Og det er sjovt. Mere behøver de ikke at overveje, før de går i gang. Øj, det er et fedt sted!, udbryder en pige, mens hun sammen med de andre skoleelever samler tasker sammen og spæner op til en bus, der netop er kommet for at hente dem. Skoleklassen er væk lige så hurtigt, som den kom. Stilheden sænker sig igen over atletikanlægget. Enkelte løbere kommer forbi og træner på anlægget om morgenen og formiddagen. Om eftermiddagen dukker universitetsstuderende og elever fra skoler og det nærliggende Tornbjerg Gymnasium op. Om aftenen er det igen de selvorganiserede, der træner. Hvis bare man ved, hvor lyskontakten sidder, så kan alle, der kommer ind på anlægget, tænde for lyset og bruge stedet selv i de mørkeste aftentimer. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I Det er universitetets atletikanlæg, men det er åbent for alle, der har lyst til at komme forbi og bruge det. Fra tidlig morgen til sen aften blander selvorganiserede løbere sig med universitetets studerende. I weekenderne er anlægget hurtigt blevet et populært aktivitetssted for 7

8 8

9 børnefamilier, da faciliteten er indrettet, så den kan være dagligdags legeplads og et eventsted, der kan bruges til afvikling af danmarksmesterskaber og andre konkurrencer. Tidligere lå der på grunden et typisk og lidt slidt idrætsanlæg, som blev brugt af universitetet. Men da Institut for Idræt og Biomekanik havde brug for en ny bygning til både idræt og forskning, blev det besluttet også at gøre noget ved de udendørs faciliteter. Sammen med Lokale og Anlægsfonden og Keinicke & Overgaard Arkitekter blev der taget fat på at udvikle en form for atletikeksperimentarium. Blandt andet med baggrund i Lokale og Anlægsfondens erfaringer med at ændre tankegangen bag meget ensrettede idrætsfaciliteter som træningsanlæg til fodbold og tennis blev der fra starten tænkt i at skabe et åbent atletikanlæg, der brød med vanerne og inviterede helt nye brugergrupper indenfor. Det blev samtidig et første skridt i Fondens arbejde på at udvikle de ofte meget lukkede universitetsområder til at være steder, hvor alle kan mødes og være aktive. I En række nye løsninger og muligheder I Med udgangspunkt i atletikkens grunddiscipliner løb, kast og spring blev der skabt en række nye løsninger og muligheder. Forskellige løbeunderlag, en løbeskål, forhindringer, parkourelementer, udstyr til udendørs styrketræning og kunstige bakker blev lagt ind i midten af anlægget, hvor der tidligere var en fodboldbane. De klassiske røde løbebaner rækker flere steder helt ud af atletikanlægget og griber fat i omgivelserne på en måde, som får mange nysgerrige til at kigge ind. De idrætsstuderende på universitetet er glade for det nye anlæg. Ikke kun fordi de selv har fået bedre træningsfaciliteter. Det gør det også nemt at tilfredsstille den faglige nysgerrighed omkring befolkningens interesse for at være fysisk aktive. Atletikanlægget fordrer til mange anderledes aktiviteter med de forskellige materialer og højdeforskelle. Anlægget er ikke bare til atletik. Vi er jo trænede i at se, hvordan det kan kombineres og bruges til aktiviteter, og vi kan se, hvordan nye brugergrupper og børn leger på anlægget og bruger det helt anderledes, end det måske er tiltænkt, siger Julie Dahl, der læser idræt og sundhed på 3. semester. I Det ser for sindssygt ud I 2.M fra det nærliggende Tornbjerg Gymnasium er for første gang på anlægget til en idrætstime. Underviseren Casper Månsson arbejder på at introducere stedets muligheder for eleverne, men ikke alle har lige let ved at gennemskue det. Efter at have brugt anlægget i en times tid til løb og forskellige øvelser og en første præsentation af den nye idrætsgren parkour har nogle gennemskuet det. Andre ikke. Det ser for sindssygt ud, og det er et godt sted, men jeg ved ikke, hvordan man skal bruge det!, griner Jonard Pambuena. En af de elever, der hurtigt fik lidt mere styr på anlægget, er Signe Dolleris Olsen. Man kan lave meget andet end at løbe rundt. Man kan svinge, kravle under forhindringer, og vi finder på ting, når vi er i gang med det. Det kommer helt automatisk her, at man finder på aktiviteter, fortæller hun. I Mere praktisk anvendeligt end jeg først havde troet I Det brede spænd af brugergrupperne understreges af, at den næste flok, der møder op, tilhører ungdomseliten i triatlon. SDU har i samarbejde med triatlonforbundet oprettet et særligt udviklingslandshold, hvor unge triatleter kan studere og træne på universitetet. Anlægget er mere praktisk anvendeligt, end jeg først havde troet, fortæller Kasper Gejl, der både er underviser på SDU og 9

10 10

11 11

12 12

13 landstræner for unge triatleter i Dansk Triatlon Forbund. Da jeg første gang så anlægget, kom jeg i tvivl, om vi kunne bruge det. Men jeg er blevet overrasket over, hvor hårdt jeg kan belaste triatleterne på anlægget. Vi bruger selvfølgelig 400-meter banen til tempoløb, når vi skal have styr på tiderne. Derudover bruger vi bakkerne og de forskellige blødere underlag, hvor triatleterne bliver belastet hårdere end ved løb på fladt underlag. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan bruge anlægget til. Kasper Gejl sætter også de unge triatleter, der er i alderen 19 til 23 år, til at styrke- og trappetræne på anlægget, og som en helt særlig ting sætter han stor pris på, at det nye anlæg har formindsket transporttiden under træning væsentligt. I Nytænkning af selve faciliteten kan puste nyt liv i en idrætsgren I Lokale og Anlægsfondens direktør, Torben Frølich, værdsætter den brede interesse for at bruge det nye og anderledes atletikanlæg, der er Fondens tredje udvikling af de mest mono-funktionelle specialanlæg til idræt. Fonden var med til at udvikle Herning Fodboldeksperimentarium og Tåsinge Tennis Park som de første ek - sempler på en bredere og fremtidssikret brug af fod - bold anlæg og tennisfaciliteter. I samme ånd er atletikanlægget ved SDU udviklet til at vise, hvordan en nytænkning af selve faciliteten kan puste nyt liv i en idrætsgren, som ellers har det svært. Atletikanlægget viser nye brugere nye veje ind til atletikkens mange varierede og sjove aktiviteter. Samtidig er det vigtigt for Fonden at skabe bro mellem lokalområdet og universitetet. Mange universiteter har faciliteter, som med stor fordel kan udvikles til at blive brugt af alle borgere omkring universitetet. Også her ser projektet ved SDU ud til at blive en succes. Triatleterne kan spise morgenmad og kigge ned på banen fra det nye kollegie bagved anlægget. Og så kan de gå lige herned med det samme og træne, siger Kasper Gejl, mens mørket er ved at sænke sig over Odense. Sammen med udviklingslandsholdet skal han skynde sig videre. Da de er væk, bliver de afløst af selvorganiserede løbere, som ved, hvilken stander med lyskontakter man skal bruge. Et flot og indbydende lys vækker anlægget af eftermiddagssløvheden, og det er klar til flere timers brug i løbet af aftenen. Atletikanlæg ved Syddansk Universitet i Odense Pris kr. Fondens støtte kr. Areal m² Arkitekt Keinicke og Overgaard Arkitekter Bygherre Syddansk Universitet 13

14 14

15 Vend planlægningen på hovedet Tema I De mange nye byer og bydele, som planlægges lige nu, giver sammen med byfornyelserne i eksisterende kvarterer store muligheder for at skabe fysiske rammer, der appellerer til idræt, leg og bevægelse. Her er seks gode råd til den proces. Af Torben Frølich, direktør Der tegnes et helt nyt Danmarkskort disse år. Nye byer og bydele opstår, mens eksisterende forandres. Ved Frederikssund planlægges byen Vinge med indbyggere og arbejdspladser. Nordhavn i København skal have beboere og lige så mange arbejdspladser. På havnene i bl.a. Køge, Aarhus og Fredericia er helt nye lokalsamfund på vej. Imens bygges der videre på mastodonter som Ørestaden med planlagte arbejdspladser og på små, nye landsbymiljøer som Kildebjerg Ry ved Skanderborg med indbyggere. Derudover bruges der hvert år flere hundrede mio. kr. på det, som gennem årene har heddet kvarterløft, byfornyelse, områdeløft og senest nu også landsbyfornyelse. Flytningen fra land mod by ændrer uigenkaldeligt Danmark og rejser naturligt mange spørgsmål og overvejelser. Set fra Lokale og Anlægsfondens perspektiv er et af dem, om den udvikling (kan) udnyttes til at skabe bedre vilkår for et aktivt fritidsliv? Om idræt, kultur og friluftsliv tænkes med som en vigtig faktor? 15

16 16

17 Da Fonden i 2004 sammen med Københavns Kommune og Ørestadsselskabet skabte et idéoplæg om idræts- og kulturfaciliteter i Ørestaden sigende nok 10 år efter helhedsplanen for bydelen var udarbejdet viste det sig ikke muligt at finde andre storbyer i verden, der havde gjort nogle særlige overvejelser omkring indarbejdelse af idræt og bevægelseskultur i byens planlægning. Idéoplægget formulerede en almengyldig vision: Ørestads mange pladser, parker og kanaler skal bruges aktivt til mangfoldige former for idræts- og kulturliv. Der skal være indendørs- og udendørsfaciliteter. Store og små anlæg. Plads til det organiserede og det selvorganiserede. Mulighed for fleksibilitet og forandring. Kort sagt idræt og kulturaktiviteter for alle hele året rundt. Arbejdet resulterede også i 37 konkrete forslag, hvor kun to af dem i dag er delvist realiserede. En park og det midlertidige PLUG N PLAY. Imidlertid gav idéoplægget Lokale og Anlægsfonden et fundament for at fortsætte med en række initiativer til at bringe idræt med i den fysiske planlægning. Fra strategiske planlægningsredskaber i projektet Bevægelse i alle planer til udvikling og støtte til konkrete faciliteter i Kildebjerg Ry, som der kan læses mere om andre steder i Tribune. På det grundlag kommer her seks forslag til, hvordan idræt og bevægelse bliver en del af planlægningen af den fysiske fremtid: 1. Vend planlægningen på hovedet Begynd med ambitionerne for det aktive fritidsliv fremfor at udlægge kvadratmeter til boliger, arbejdspladser og veje fra start. Erfaringerne fra bl.a. Ørestaden viser, at det er meget svært at få idrætsanlæg ind i planerne og placeret attraktivt, når først byggegrundene er udlagt. Det ville fx ikke have været muligt at skabe en så bynær golfbane som i Kildebjerg Ry, hvis den ikke var medtænkt fra begyndelsen. 2. Kortlæg også hos naboen En ny by(-del) skal ses i sammenhæng med ikke kun de nærmeste omgivelser, men længere ud, også gerne ud over kommunegrænsen. Hvad findes der af idrætsfaciliteter og grønne omgivelser i hele området? Hvordan kan den nye by (fx Kildebjerg Ry) tilføre egnen nye muligheder? For eksisterende bydele skal kortlægningen ikke kun dække både idrætsvaner og faciliteter (som i Bevægelse i alle planer), men også de ofte oversete, ledige arealer i området som skråninger, pladser under broer, uudnyttede parkeringspladser m.m. (Idéoplægget om Ørestad). Dokumentation af eksisterende forhold tegner også et signalement af området, der kan deles af alle aktørerne i planlægningen (Holmbladsgade). 3. Tænk liv før bygninger Der er de senere år hentet gode erfaringer med at sætte aktiviteter i gang og skabe midlertidige faciliteter i kommende byudviklingsområder (Køge, Fredericia, Carlsberg-grunden). Det skaber værdifuld viden om, hvordan borgerne bruger området til den videre udviklingsproces, og er samtidig med til at skabe en (ny) identitet for de nye bydele. Et primært fokus på det kommende dagligdagsliv mellem bygningerne frem for bygningerne selv sikrer opmærksomhed på pladser og parker, byrum og grønne områder, som kan akkumulere liv i området. 4. Inddrag andre Som projektet Bevægelse i alle planer viste, er det afgørende at bringe ansatte fra de forskellige forvaltninger sammen om planlægningsopgaven. Men en opbygning af kompetencer hos lokale beboere og foreninger, så de kan bidrage kvalificeret til processen, er lige så vigtigt. En tredje ressource, det er vigtigt 17

18 18

19 at bruge, er de ansatte i lokalområdets forskellige institutioner. Biblioteksansatte, daginstitutionspersonale og idrætsanlæggets medarbejdere tilfører arbejdet både viden og energi, viser erfaringerne fra Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade. Samtidig skal der også være plads til de lokale, uorganiserede ildsjæle. 5. Søg efter lokal identitet Hvis en ny by eller en forandret bydel skal godt fra start, er det vigtigt at have fundet en lokal identitet, der både kan samle beboerne og skabe et forståeligt billede set udefra. Om det er golf og ridning (som i Kildebjerg Ry), breddeidrætten i kvalitets-arkitektur (Holmbladsgade) eller vand, dans, parkour, gadefodbold er ikke nødvendigvis afgørende. Den skal blot have sin egenart. Når først den klare identitet er på plads, bliver det også muligt at etablere en tankegang, hvor (de nye) borgere ikke kun fokusere på, hvad der kan glæde deres bydel, men også er opmærksom på, hvad bydelen kan give til resten af byen. 6. Skab bevægelse i alle planer Hvis målet er, at der i alle lokalplaner i kommunen er medtænkt idræt og bevægelse, kan redskaberne være alt fra skal til bør. Enten et lokalt krav eller en anbefaling eller blot et godt eksempel. Der Goldene Plan fra Tyskland 1960 konstaterede håndfast, at der fx burde være 0,1 m² indendørs svømmeareal pr. indbygger, og det blev styrende for investeringer på 70 mia. kr. Men blødere formulerede vejledninger er også en mulighed. Forslagene vil naturligvis have skiftende relevans afhængig af lokale forhold, og om der er tale om byfornyelse eller planlægning af helt nye byer. Men det er alle redskaber, som understøtter, at idræt på et kvalificeret grundlag kan indtræde i den fysiske planlægning på lige fod med andre områder. En stikprøve blandt de planer, der i dag er for nye byer, antyder, at der fortsat er mulighed for forbedringer. På de 86 sider, der beskriver den spændende nye by, Vinge, optræder ordet idræt kun fire gange, mens parkering bruges 26 steder. På det samme sideantal om det interessante Køge Kyst-projekt bruges idræt også kun fire gange mod de 55 gange, parkering nævnes. Hvad en rimelig balance mellem de enkelte elementer er, kan drøftes. For nogen vil det, at golf bruges 19 gange på bare 16 sider i et factsheet om Kildebjerg Ry nok være i overkanten. Men det illustrerer fint planens overskift, der ligestiller fire områder: Erhverv Bolig Fritid Natur. En simpel ordsøgning er selvfølgelig en overfladisk måde at vurdere planer på hvad nu, hvis man havde optalt andre ord? Var valget faldet på sport, dukker der 24 søgninger op i Køge Kyst-planen og 30 i Vinge. Desværre viser det sig, at i langt de fleste tilfælde optræder ordet i transport. Læs mere På dette link er der en række henvisninger til yderligere baggrundsmateriale om idræt og byplanlægning. info-fra-fonden/info-2014/info-2014/ tribune-20---laes-mere-om-idraetog-byplanlaegning 19

20 Bevægelse i alle planer 20 Der findes 29 forskellige typer planer i det danske system for fysisk planlægning - fra de kendte lokalplaner til planer for kloak-oplande. Men ikke én, der beskæftiger sig med mulighederne for idræt og bevægelse. Så projekttitlen Bevægelse i alle planer udtrykte en tårnhøj ambition for det samarbejde, Lokale og Anlægsfonden, Naturstyrelsen og fire udvalgte kommuner indgik i 2010: Idræt og bevægelse principielt indtænkt i alle planer. I Et andet redskab til at påvirke udviklingen I Året før havde Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg drøftet, om der skulle stilles lovkrav, som sikrede idrættens plads i den fysiske planlægning. Men kommunerne forsvarede i udvalget naturligt nok den lokale ret til selv at bestemme mod nye, ovenfra kommende krav. Derfor måtte der findes et andet redskab til at påvirke udviklingen: At skabe gode, smittende eksempler på kommuner, der med held tænker idræt og planlægning sammen. Blandt de 29 kommuner, der meldte sig til Bevægelse i alle planer, blev Brøndby, Kolding, Hillerød og Tønder udvalgt. Her arbejdede man med to mål: at udvikle konkrete redskaber, der sikrer integration mellem bevægelse og fysisk integration samt at udarbejde deciderede bevægelsesstrategier. Det var et krav til de kommunale projektarbejder, at der blev arbejdet på tværs af forvaltningerne, og at der blev brugt en ekstern rådgivningsgruppe. I Kæmpegevinst at der var arbejdet på tværs I Da NIRAS Konsulenterne fremlagde en uafhængig evaluering af projektet i 2012, stod især to konklusioner klart: Det havde været en kæmpegevinst, at der var arbejdet på tværs af den traditionelle sektortænkning i kommunerne. At forvaltninger som Teknik & Miljø, Sundhed, Skole og Kultur & Fritid havde siddet ved samme bord, skabte helt nye muligheder. Det gjaldt også, når planlæggere og driftsfolk kom i dialog. En af projektdeltagerne blev i begyndelsen mødt med en helt anden kultur i fx Vej & Park: Vi har

21 Tema I Fire kommuner har målrettet arbejdet på at indarbejde idræt og bevægelse i lokal- og kommuneplaner. Den vigtigste læring er, at forvaltningerne skal finde sammen på tværs at sektorgrænser. Af Torben Frølich, direktør 21

22 22

23 vejregler du kommer med tjant og fjas! Der må ikke tegnes på asfalten det kan forvirre i trafikken. En anden konklusion var, at det tager tid og er svært at integrere idræt og bevægelse i det daglige planarbejde. NIRAS kaldte det slående hvor få konkrete tanker og tiltag, der er gjort for at få implementeret de nye redskaber og bevægelsesstrategier, og forklarede det med projektets korte løbetid. Spørgsmålet er så, hvordan resultaterne ser ud nu to år efter? I Brøndby Kommune, hvor projektet primært skabte viden om bevægelsesvaner og -muligheder i området ved hjælp af kortlægninger og undersøgelser, er Elisabeth Sonne Marinos, landskabsarkitekt og etnolog, grundlæggende positiv: Bevægelse i alle planer er kommet med i kommuneplanen. Samtidig har vi nu et katalog over mulige tiltag på mange niveauer. Projektet har så at sige været en kuvøse for mange idéer, der så nu skal foldes ud i forvaltningerne. I Der er et stykke vej endnu I Elisabeth Sonne Marinos vurderer dog også, at der er et stykke vej endnu, før der sker større fysiske forandringer i kommunen, som alene kan tilskrives Bevægelse i alle planer. Den oplevelse deles i Kolding Kommune, hvor projektet resulterede i et værktøj i form af en hjemmeside (FLYT DIG veje til nye bevægelsesrum). Idéen var, at værktøjet skulle bruges på tværs af den kommunale organisation for at se muligheder for at fremme fysisk bevægelse. Byplanlægger Jens Zinck Severinsen konstaterer i dag, at værktøjet desværre ikke blevet særlig udbredt eller kendt inden for Kolding Kommunes organisation. Anbefalinger og forslag til fysisk planlægning Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg udkom i 2009 med en række anbefalinger og 42 forslag, bl.a. om fysiske planlægning: Plansystemet skal fremme idræt og fysisk aktivitet Statens, regionernes og kommunernes planlægning og direktiver for den overordnede arealanvendelse spiller en afgørende rolle for muligheden for at planlægge idrætsfaciliteter og adgang til idræt og fysisk aktivitet i det offentlige rum. Formelle krav i plansystemet om i højere grad at indtænke breddeidrættens behov for faciliteter og adgang til natur, grønne områder og byrum kan bidrage til yderligere at fremme idrætsdeltagelsen og undgå, at nye boligområder eksempelvis planlægges uden mulighed for at anlægge boldbaner, motionsstier osv. Idrætsfaciliteter i bolignære områder skal tænkes ind i byplanlægningen Transporttid og adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet spiller en væsentlig rolle for idrætsdeltagelsen og befolkningens valg af idrætsaktiviteter. Der er således behov for at tage hensyn til den afgørende betydning af adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet ved planlægningen af boligområder eller udstykning af nye arealer til bebyggelse. 35. At kommunerne i højere grad indarbejder fysiske rum for idræt og motion i kommune-planerne, således at f.eks. sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner for udearealer. Samtidig opfordres kommunerne til i højere grad at sikre, dels at bygherrer i deres projekter indarbejder plads til fysisk udfoldelse, dels at idræt, motion og fysisk aktivitet indtænkes i udformningen af byens rum og pladser m.v. samt i adgangen til natur, parker og byrum samt involverer relevante organisationer i et samarbejde. 38. At kommunerne i kommuneplanstrategierne så vidt det er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer og under forbehold for særligt tyndt befolkede områder prioriterer alle borgeres adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere I stedet har Bevægelse i alle planer ledt til et tæt og fortsat arbejde mellem planafdelingen og afdelingen for sundhedsfremme og ført til en række nye projekter bl.a. om en kommunal bevægelsesstrategi som jo rent faktisk var et af BIAPs mål. Så lidt bevæger det sig alligevel på alle planer. 23

24 En gang og aldrig mere? 24 Tema I Udarbejdelsen af en samlet Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret blev en stor succes, der var med til at ændre området. Men projektet er aldrig gentaget. Af Torben Frølich, direktør Forældre advarede jo deres børn mod at gå til fest her i området før i tiden. I dag elsker ejendomsmæglere at annoncere med kvarterets kvaliteter. Vi har fået en identitet og en stolthed her på Østamager. Ole Pedersen taler om Holmbladsgadekvarteret. Han har været med til alle de store forandringer de seneste 17 år. Ham vender vi tilbage til. I 1997 var Holmbladsgade blandt de syv første steder i Danmark, der skulle have kvarterløft. Fordi mange af de indbyggere boede i nedslidte, små lejligheder. Fordi der var problemer med misbrug og kriminalitet. Og fordi arbejderkvarteret var næsten uden idræts- og kulturfaciliteter og med nedslidte og triste byrum.

25 Prags Boulevard Prismen Kvarterhus Holmbladsgade Det Maritime Ungdomshus Amagerbrogade Øresundsvej 25

26 26

27 I 1998 valgte Københavns Kommune og Lokale og Anlægsfonden at gå sammen om at få udarbejdet Danmarks første Kultur- og Idrætsplan. Der blev afsat 100 mio. kr. uden at vide, hvad der præcist skulle bygges. Men med ambitionen om at kultur og idræt skulle være løftestang for kvarteret. I 1999 var Kultur- og Idrætsplanen (KIP) færdig. I stedet for mere eller mindre vikårligt at vælge at bygge en idrætshal ét sted og et klubhus et andet lå der nu en helhedsplan som beslutningsgrundlag. Beboere, Lokale og Anlægsfonden og Københavns Kommune blev enige om at bygge et Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade, skabe et maritimt ungdomshus ved Sundby Havn og omdanne Prags Boulevard til et aktivitetsstrøg. Dertil kom flere (idræts-)pladser og et kvarterhus med bl.a. bibliotek, ungdomsskole og mødefaciliteter. I Kvarterhus hvor der dagligt kommer borgere I I 2014 sidder Ole Pedersen som formand for Lokaludvalget for Amager Øst. I dag i det kvarterhus i Jemtelandsgade, hvor der dagligt kommer borgere. Det er 15 år siden, at Kultur- og Idrætsplanen blev færdig, og 10 år siden Kvarterløftet sluttede. Ole Pedersen var med i hele perioden og sad i styregruppen i Kvarterløftet fra En anden, der var med på rejsen, er Jørgen Sprogøe, projektleder i Kvarterløftet , i dag fritidschef i Helsingør Kommune. De virker lige stolte over forvandlingen af Holmbladsgade. Bydelens identitet er i dag knyttet op på de herligheder, der blev planlagt dengang plus Amager Strandpark. Det opfyldte drømmen om en forvandling som Barcelonas i forbindelse med OL, godt nok på et helt andet niveau, men lige så identitetsskabende og fællesskabsdannende, siger Jørgen Sprogøe. I Modsætninger mellem det overordnede kvarterløft og planarbejdet blev undgået I De ser forarbejdet til planen som en væsentlig faktor for den senere succes. Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard og tilknyttede konsulenter kortlagde, dokumenterede og interviewede sig gennem bydelen. Mulige modsætninger mellem det overordnede kvarterløft og planarbejdet blev undgået, fordi alle de interviewede nøglepersoner i det lokale idræts- og kulturliv i forvejen var aktive i kvarterløftet. Det var meget vigtigt at få dokumenteret virkeligheden. Der blev tegnet et signalement af kvarteret, som vi kunne være fælles om. Det, at vi fik beskrevet forholdene for både idræt og kultur, betød samtidig, at vi i den videre proces kunne holde de to elementer sammen og undgå splittelse eller konkurrence mellem idræt og kulturinteresser, fortæller Ole Pedersen, og Jørgen Sprogøe bakker op: Selv om der var klart mest interesse for idræt i området, hjalp planen med at fastholde en helhedstænkning. Når der fx manglede 1,5 mio. kr. til et (idræts-) pladsprojekt, blev alle aktører samlet og spurgt: Hvad gør vi så? Der opstod hurtig enighed om, at pladsen var en vigtig del af den samlede plan, og så måtte der jo findes de ekstra penge. Men helhedstænkningen rakte også udover kvarteret selv. Vores største succes var måske, at det lykkedes at skabe en stemning af, at projektet selvfølgelig handlede om, hvordan vores bydel fik bedre forhold, men også et fokus på, hvad Holmbladsgadekvarteret kunne give til hele byen. Det så 27

28 Prismen 28 Det Maritime Ungdomshus

29 man også senere, da Amager Strandpark kunne etableres med stor lokal velvilje, peger Jørgen Sprogøe på. I Enighed om hvad der skabte succesen I Når den lokale aktivist (Ole) og embedsmanden (Jørgen) ser tilbage, er der grundlæggende enighed om, hvad der skabte succesen. Der blev først og fremmest brugt tid på at give alle de involverede borgere et kompetenceløft, så de var kvalificerede til at tage del i alle de daglige beslutninger, som var nødvendige i de mange delprojekter. Vi undgik, at det hele kom til at handle om hundelorte og parkeringspladser ved at sikre borgerne både viden og personlig udvikling. Dermed kunne vi arbejde med et radikalt demokrati, hvor alle kunne være med til at udvikle vores fælles målsætninger, fortæller Jørgen Sprogøe. Bydelen har aldrig haft særligt mange foreninger, så en stor del af udviklingen blev drevet af samarbejdet mellem de ansatte på de lokale institutioner som fx biblioteket og de frivillige ildsjæle, der ikke repræsenterede andre end sig selv, men til gengæld lagde mange kræfter i projektet. Så forskellige kulturer som den politiske kultur, forvaltningskulturen, lokalkulturen, foreningskulturen og græsrodskulturen mødtes i et fællesskab. I Der var ting som ikke lykkedes I Men de to Østamager-veteraner erkender også, at der var ting, som ikke lykkedes. En danse- og dramaskole i Amager Centret blev aldrig til noget, men idéen skabte måske klangbund for, at kunsten kom stærkere i fokus i den senere byfornyelse i nabokvarterne på Øresundsvej og Amagerbro. Prags Boulevard, der altid havde været lidt af områdets baggyde, skulle udvikles til bydelens aktive grønne parkstrøg, blev ikke et pulserende sted, men nærmere en stille, fredelig passage, som dog fungerer fint ved lokale events, vurderer Ole Pedersen. Men han mener også, at de samlede resultater rækker ud over de konkrete projekter. I dag bygger Lokaludvalgets arbejde videre på erfaringerne fra dengang. Alligevel er der ikke udarbejdet kultur- og idrætsplaner andre steder i Danmark: For mig er det helt uforståeligt, når man ser på de gode erfaringer herfra. KIP var simpelthen en vigtig medvirkende faktor til den identitet og fællesskab, der i dag er på stedet, slutter Ole Pedersen. Lokale og Anlægsfonden deler forundringen og vil gerne indgå i nye planer. Lokale og Anlægsfonden støttede Prags Boulevard Det Maritime Ungdomshus Prismen 7,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. 20 mio. kr. 29

30 Der er god økonomi i det Tema I Når folk skal vælge at flytte ind i et nyanlagt byområde, vil de hen til et sted, hvor der er eksisterende fritidsfaciliteter. Derfor skal fritidsfaciliteterne anlægges samtidig med bygninger til bolig og erhverv. Den fremgangsmåde er en succes i Kildebjerg Ry i Skanderborg Kommune. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 30

31 31

32 Vi tror på, at der er god økonomi i det. Så enkel er forklaringen fra Jens Mastrup, der er direktør for udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, når han bliver spurgt, hvorfor han og selskabet er involveret i at anlægge åbne aktivitetspladser. Selskabets funktion er at udvikle en række grunde i Kildebjerg uden for byen Ry i Skanderborg Kommune, så grundene kan sælges til bolig og erhverv. Så hvorfor dog bruge penge, plads og tid på at anlægge aktivitetspladser? Fordi plads til aktiviteter gør det nemmere at sælge grunde til boliger og erhvervsbyggerier. I Soveby eller en aktiv erhvervsby I Idéen om at udvikle Kildebjerg Ry stammer helt tilbage fra 1999, da der på en lokal erhvervskonference blev diskuteret, om Ry skulle være en soveby eller en aktiv erhvervsby. Sat op på den måde er det ikke overraskende, at svaret blev til fordel for sidste mulighed. Men det var også den mulighed, der krævede en ny indsats. Det blev i første omgang en opgave for Ry Kommune i samarbejde med de lokale interessenter. En opgave, der senere overgik til Skanderborg Kommune ved kommunesammenlægningen. Inspireret af forretningsmodellerne bag udviklingen af Ørestad i København blev Kildebjerg Ry A/S organiseret som et selskab, der er delvist ejet af kommunen og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der blev altså investeret i udviklingen af Kildebjerg Ry, og selskabet købte et område på 160 hektar til formålet. Hvor Ørestad og mange andre byudviklingsprojekter begår den klassiske fejl ikke at planlægge og afsætte plads til fritidsfaciliteter, når de store nye byområder skal opdeles i bolig- og erhvervsbyggeri, så var man fra starten klogere i Skanderborg Kommune. I Der skal også være steder, hvor man kan være aktiv i fritiden I En vigtig igangsætter for hele projektet var planen om at anlægge en golfbane i Kildebjerg Ry. Da det var på plads og golfbanen besluttet, var det naturligt at fortsætte den tanke, at hvis folk skal flytte til et nyt boligområde, og hvis området skal være attraktivt for forskellige erhverv, så skal der også være steder, hvor man kan være aktiv i fritiden. Både meget fysisk og mere afslappet. Også selv om der ikke bliver tjent penge på at sælge de grunde, hvor der skal være plads til aktiviteter. Planlægningen med Jens Mastrup i spidsen gik helt ned i detaljerne. Eksempelvis er alle stier i området tre meter brede og anlagt med en særlig asfalt, som er anbefalet til brug som underlag for skatere og rulleskøjteløbere, og ingen af stierne har et T-kryds, da det er generende for skaterne. Tre kilometer af stierne er oplyst om aftenen, så de kan bruges til løbetræning døgnet rundt. Er der brug for ekstra inspiration til løbeturen, så er der på det sidste stykke af ruten indlagt harelys, som sætter to forskellige løbehastigheder eller kan bruges til sprint-intervaltræning. Langs dette løbesti-system er der også blevet plads til ridestier. Der er altså styr på detaljerne og de lokale ønsker til fritidsaktiviteter. I større format er der også tænkt. I Tre aktive og rekreative pladser I Sammen med Lokale og Anlægsfonde gik Kildebjerg Ry A/S i gang med at udvikle tre aktive og rekreative pladser i det nye byområde. Pladserne blev samlet set betegnet som Pulsparken. Pulsparken består af et område kaldet Pulszonen, der er designet til løb og cykling. Som det første sted i Danmark blev der anlagt løbeskåle, som ellers kun kendes i Italien og Canada. Løbeskålene kan bruges til hastighedstræning, hvor centrifugalkraften sætter ind ligesom når cykelryttere nærmest klistrer fast til siderne på en cykelbane, når de har opnået en vis fart. Udover løbeskålene er der faciliteter til udstrækning, lockers til løbernes overtøj og en asfaltbane til cykler og løbehjul. Sidstnævnte meget populære aktivitet har hurtigt fået overtaget i dette område. Løbeskålene har vist sig at appellere perfekt til børnenes udfoldelser på løbehjul. I Sansezonen tæt på Pulszonen er det mest den voksne eftertænksomhed, der er i højsædet. Den markante arkitektur skærmer og sætter en særlig stemning, som passer til meditation og yoga. Omkring bygningen 32

33 33 33

34 og søen i Sansezonen er der anlagt særlige planter og grønne græsser, som med dufte, farver og hvislende lyde tilføjer noget ekstra til Sansezonen. I søen med overskudsvand fra golfbanen er der lagt sten, som kan bruges til fodmassage efter en løbetur. Nogle gange må der også gerne støjes lidt mere i denne zone. Der har været afviklet koncerter med Kristian Lilholt, som tiltrak næsten 500 tilskuere. Den sidste del af Pulsparken er Legezonen. Selv om førstehåndsindtrykket kan ligne en stor legeplads uden for Ry Hallerne i udkanten af Kildebjerg Ry-området, så er det faktisk en gennemtænkt facilitet til træning af både styrke og balance. Ligesom man i de to foregående zoner kan scanne små skilte, som mobiltelefonen gør til instruktioner i løb eller yoga, kan man i Legezonen scanne skilte, så mobiltelefonen henter links til otte styrketræningsøvelser, som dækker alle de store muskelgrupper. og Anlægsfonden, da vi gik i gang med projektudviklingen. Men ungerne fra Ry kommer herud på cykel, rulleskøjter eller løbehjul og vi har oplevet folk komme kørende i bil helt fra Skanderborg, Låsby og Silkeborg. Faktisk har vi et trafikalt problem, fordi så mange gerne vil ind til Pulszonen, fortæller Jens Mastrup med et stort smil. Sansezonen har også fået en ekstra funktion, som ikke var helt ventet. Den er blevet et populært udflugtsmål for familier, når de skal samles omkring picnickurven. Så er det et rart sted at stoppe op og slappe af, mens børnene sopper i den lille sø. I Lokalt ejerskab og en værdi for de nye indbyggere I De gør det, fordi der er økonomi i det. Men også fordi de meget bevidst vil skabe et rekreativt område, som er rart at bo i. Et område, der har et lokalt ejerskab og en værdi for de nye indbyggere. Selv om der stadig skal bygges meget i området, så har det vist sig at være en succés at etablere fritidsfaciliteterne med det samme. Interessen fra både private købere og erhvervslivet er stor. Måske lidt uventet har interessen også vist sig at være meget stor i den gamle del af Ry. Og endnu længere væk. Pulsparken i Kildebjerg Ry Pris 16,8 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal m² (I alt for de tre zoner) Arkitekt CEBRA Arkitekter Bygherre Kildebjerg Ry A/S Vi havde da betænkeligheder ved at skulle etablere fritidsfaciliteter på en bar mark, og det havde man også i Lokale 34

35 35

36 36

37 Alle kan nå toppen i nyt klatrecenter Samlingssted I I en af de gamle skibsværftshaller på Refshaleøen ved havnen i København ligger landets nyeste og største indendørs klatrefacilitet. Med de genkendelige forbogstaver er klatrecenteret Blocs & Walls blevet et samlingssted for både bredden og eliten i den danske klatreverden. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37

38 38

39 39

40 Lokale og Anlægsfonden støtter idrætsfaciliteter, der er dagligt tilgængelige for alle uanset evner og træningsmængder. Derfor kan det lyde selvmodsigende, når der også er mulighed for at opnå støtte til opvisningsanlæg. Men faktisk har Fonden afsat op til 10 mio. kr. om året, der kan bruges på at udvikle og finansiere opvisningsanlæg til internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder. Forudsætningen for at opnå støtte er dog, at det er muligt at bruge faciliteterne dagligt også selv om man ikke lige er verdensmester eller medaljehåb ved næste OL. Et godt eksempel er hovedstadens nye klatrecenter. Her kan man opleve landets bedste klatrere side om side på væggene med erfarne hyggeklatrere og børn, der lige er begyndt. Men klatrecenteret er også et opvisningsanlæg med alle de nødvendige internationale standarder, som kræves ved afvikling af de store mesterskaber. Eliten træner sammen med de andre, og alle mødes herinde i løbet af en dag. Klatring er meget specielt på den måde, at det er meget socialt. Ikke som i fodbold, hvor man kommer på faste tider og hurtigt bliver fordelt på forskellige hold efter alder, køn og niveau. I starten ville vi opdele væggene, så 30 procent var for eliten og 70 procent til bredden. Men vi har blandet det, så selv de områder, der er mest for eliten, også er tilgængelige for bredden, fortæller klatrecenterets udviklingschef, Ola Mattsson, og peger på en række store grønne greb midt i en bane, der ellers er til eliten. De grønne greb markerer en let rute for de knap så øvede klatrere. I de kommende år er der planlagt en række store klatrekonkurrencer i centeret, som også forventes at tiltrække over besøg om året indenfor et par år efter åbningen. På selve åbningsdagen kom der gæster, så det er ikke noget urealistisk mål. Blocs & Walls Københavns Klatrecenter Pris 18 mio. kr. Fondens støtte 1 mio. kr. Design Ola Mattsson, Hanne Ravn, Charles Bessard (Powerhousecompany) og Simon Hudson (EP) Areal m² klatrevægge, m² samlet gulvareal. Bygherre Dansk Bjerg- og Klatreklub 40

41 41

42 Giv børnene spæn Synspunkt I Børn skal have lov til at nærme sig det usikre og spændende, hvis de skal opnå optimal stimulering og udvikling. Derfor skal de have lov til at opleve både spænding og risiko, mener den norske forsker Ellen Beate Sandseter, der har vakt international opmærksomhed med sin forskning. Af Ellen Beate Sandseter 42 I dagens vestlige velfærdssamfund er tryghed, sikkerhed og komfort for alle individer værdier, der står stærkt, og som vi bruger mange ressourcer på at varetage. Dette gælder også vore børns tilværelse. Vi stræber efter at gøre vore børns opvækst så tryg og komfortabel som muligt, men glemmer måske, at det at nærme sig det usikre og spændende også er vigtige elementer for en optimal stimulering og udvikling hos børn. Barndommen er en fase i livet, hvor målet netop er at udforske nye miljøer, nye bevægelser, nye udfordringer og at erhverve sig nye kompetencer og mestringsoplevelser. Det ligger i børns natur, at de er udforskende over for sig selv og deres omgivelser, og de holder af lege, som er spændende, farefulde, som sætter deres fysiske styrke og mod på prøve, og hvor målet er at overvinde risici. I Giver gode og positive oplevelser som morskab, glæde, gys, stolthed og selvtillid I Grunden til at børn søger spænding og risiko i deres leg og aktiviteter er hovedsagelig, at det giver dem gode og positive oplevelser som morskab, glæde, gys, stolthed og selvtillid. Studier af børns beskrivelser af, hvad de oplever gennem spændingsfyldt leg, viser, at de har stor glæde af at kende til både glæde og frygt og ofte begge disse følelser samtidig. Faktisk er det sådan, at et af børnenes hovedformål med denne type aktivitet er at balancere på kanten mellem intens spænding og frygt. Det, at børn søger spænding i deres leg og aktivitet, er også vigtig for deres motoriske udvikling og opøvelse af motorisk kontrol. Det er netop denne iboende trang til udforskning hos børn, som gør, at de udvikler sig til at mestre nye og vanskelige opgaver, sådan som når det lille barn vover at stole på egen styrke og rejser sig op på to og efterfølgende tager chancen med at læne sig fremover og tage sine første, usikre skridt. Ethvert tilsvarende fremskridt i barnets motoriske udvikling er afhængigt af, at barnet tør tage risikoen ved at kaste sig ud i nye og ukendte opgaver, bevægelser og omgivelser. Børn udvikler motoriske færdigheder og fysiske egenskaber som muskelstyrke, udholdenhed og et stærkt skelet ved at udfolde sig i kropsligt udfordrende

43 ding og risiko! aktivitet. Dette vil bidrage til en positiv effekt på barnets fysiske og mentale sundhed ved, at de bliver kropsligt stærke, smidige og i god fysisk form, og at de får mental styrke og en øget tro på egen mestring og derigennem øget selvopfattelse og selvtillid. I Lærer at håndtere en risikosituation I Disse erfaringer er også af stor betydning for, hvordan barnet lærer at håndtere en risikosituation risikomestring. Det vil sige, hvordan barnet opfatter de signaler, det får om risikoelementet i situationen, og hvordan banet sætter dette sammen med tidligere risikofyldte erfaringer. Børn med mindre erfaring med risikosituationer vil ikke nødvendigvis få deres opfattelse af graden af risikoen til at stemme med den reelle fare, de står over for. Ved at møde fare og risiko i leg og aktivitet vil barnet få erfaring med risiko. På den måde vil barnet kunne vurdere risikoen mere realistisk, og det vil have kundskab om hvilke handlingsstrategier, der er fordelagtige i sådanne situationer. I Et væltet træ kan invitere til klatring I Kvaliteter og egenskaber ved miljøet inviterer og inspirerer bøn til visse typer leg og aktivitet. Børn opfatter og tolker deres miljø ud fra dets funktion. Det vil sige, at børn tolker deres omgivelser i lyset af, hvad de kan gøre i dem, og hvordan de kan bruge egenskaberne i omgivelserne til at skabe aktivitet. Denne tolkning af miljøet er unik for ethvert individ og er afhængig af barnets individuelle kropsstørrelse, styrke, kompetence, mod, frygt osv. Et væltet træ kan invitere til klatring for den femårige og til at krybe under og sidde ovenpå for den treårige. En åben græsplæne kan invitere til slåskamp for sjov hos de fireårige og til fartfyldt løb hos den toårige. Invitationen og inspirationen til aktivitet er derfor både afhængig af egenskaberne ved miljøet og egenskaberne ved individet, som tolker det. Jeg fik i februar 2013 den glæde at opleve Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus, et indendørs aktivitetsmiljø, som virkelig møder børns forskellige behov for motorisk aktivitet, og som indeholder muligheder for spænding og risiko for alle børn på alle aldre og kompetenceniveauer. Denne oplevelse siger mig, at danskerne er kommet meget længere end os nordmænd i at tænke alternativt i udformningen af aktivitetsmiljøer for børn og unge, og det giver samtidig inspiration til at udvikle tilsvarende projekter i Norge. Dette er aktivitetsmiljøer, som børn og unge vil have, og det er de voksnes ansvar at høre på dem. I Tilbydes rige, varierede og spændende legemiljøer I Vi, som arbejder med børns muligheder for fysisk aktivitet og leg og de fysiske miljøer, som skal tilrettelægges for denne aktivitet, bør altså sørge for, at børn tilbydes rige, varierede og spændende legemiljøer, hvor de kan udforske forskellige måder at bruge kroppen på, sådan som de har gjort i Aarhus. Det vil give børnene de udfordringer og erfaringer, som giver dem gode spændings- og mestringsoplevelser, og på den måde vil de stå bedre rustet over for udfordringer og risikosituationer, som helt sikkert kommer senere i livet. Ellen Beate Sandseter forsker i, hvilken betydning risikofyldt leg har for børns opvækst og videre liv. Hun har vakt opmærk - somhed med sin pointering af den uheldige virkning ved at minimere - eller helt eliminere - risikomomenterne i børns leg. Hun har afdækket den "antifobiske effekt" af spændingsmættede oplevelser hos børn. Ellen Beate Sandseter er prorektor for enheden Forskning og Utvikling ved Dronning Mauds Minne Høgskole i Trondheim. 43

44 Støtte til kultur-, fritids- og idrætsbyggeri Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på