DEN NORSKE STATKASSES FINÅNTSER

Transkript

1

2 NORGES OFFICIELLE STATISTIK.. Tredie Række No STATISTIK OVER DEN NORSKE STATKASSES FINÅNTSER I BUDGETAAREITE 1 JULI 1885 TIL 30 JUNI (Finances de l'état pour les exercices 1 Juillet Juin 1890) UDGIVEN AF DEN KONGELIGE NORSKE REGJERINGS FINANTS- OG TOLD-DEPARTEMENT. (UN RÉSUMÉ EN FRANÇAIS SE TROUVE PAGE VII.) I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG CO

3 TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

4 Indholdsfortegnelse. Pag. 1. Indledning -2. Statskassens Indtægter og Udgifter i Budgetaarene Iste Juli 1885 til 30te Juni Statskassens Aktiver og dens Gjæld 30te Juni te Juni Table des matières. Page. Introduction 2. Recettes et dépenses du Trésor du. Royaume de Norvége pour les exercices annuels du ler juillet 1885 au 30 juin Actif et passif 30 juin juin

5 Indledning. Ved Udarbeidelsen af nærværende Fjnantsstatistik har man lagt til Grund de af Finants-Departementet til hvert Aars Statsregnskab udgivne Forklaringer, hvortil man henviser, forsaavidt der maatte ønskes mere detaillerede Oplysninger end de, Finantsstatistiken indeholder. Med Hensyn til Anordningen af Indtægter og Udgifter har man ogsaa i denne som i Finantsstatistiken for fulgt den Budgettering, der er anvendt i det sidste 13udgetaar af Perioden, og saaledes ordnet Stoffet for hele Perioden overensstemmende med den Maacle, hvorpaa det er opført i Storthingets Budgetoversigt for Terminen De Omflytninger af Indtægter og Tidgifter fra en Hovedpost til en anden, soin denne Fremgangsmaade har medfort, ere imidlertid kuns faa udenfor Periodens 1 ste Budgetaar I 1885 foretoges nemlig en Omordning i Departementernes Administrationsomra ade, idet fra iste Septbr. s. A. det nyoprettede Departement for de offentlige Arbeider traadte i Virksomhed, medens samtidig det tidligere Marine- og Post-Departement ophævedes. De væsentligste Forandringer, som herved bevirkedes i den tidligere Ordning, som laa til Grund for det af Storthinget bevilgede Budget for , bestod i, at Brancherne vedkommende,ternveisdrift,,ternveisanlæg og Jernveisundersøgelser, Veivæsenet, Kanal- og Elvedragsvæsenet samt geologiske Undersøgelser overgik fra Indre-Departementet til Departementet for de offentlige Arbeider, der ogsaa modtog Havnevæsenet fra det tidligere Marine- og Post-Departement samt tekniske Skoler og Tegneskoler fra Kirke-Departementet. Under Indre-Departementet henlagdes Administrationen vedkommende Skovvæsenet, der forhen havde sorteret under Finants-Departementet, samt Brancherne vedkommende Postvæsenet, Telegrafvæsenet, Tilskud til privat Dampskibsfart, Skydswesenet og Fjeldstuerne, der tidligere vare underlagte Marine- og Post-Departementet. Resten af de dette Departement tilhørende Administrationsgrene, væsentlig Marinen, Fyrvæsenet, Navigationsexamenswesenet m. V. overgik sammen med Armeen og den geografiske Opmaaling til et Forsvars-Departement. Hvor Omflytninger i Henhold til, hvad ovenfor er anført, maatte være foretagne og saaledes den i Storthingets Budget-

6 Finantser II oversigt og i Forklaringerne fulgte Ordning være fraveget, liar man gjort opmærksom berpaa ved Anmærkninger, knyttede til den Gruppe af Indtægter eller Udgifter, som enten i sin Bellied liar været Gjenstand for Overflytning, eller hvorfra eller hvorhen en enkelt Særsum er overflyttet. Nogen Forandring i vedkommende Regnskabsaars Totalsum af Indtægter eller Udgifter er ikke bevirket ved disse Oniflytninger. Bevilgningsrubriken er anført de i Stortbingets Budgetoversigter for liver Termin optagne Bevilgninger. Hvad der som ubenyttet Bevilgning ved Udgangen af en Budgettermin maatte være overført til Raadighed i en folgende, er her ikke som i Forklaringerne til Statsregnskabet medtaget. Heller ikke er Overskridelse i en Termin overfort til Dækning af en følgende Termins Bevilgning. Heraf er en Følge, at Bevilgning for de i en Termin opførte Udgifter belt eller delvis kan være at soge i en tidligere eller følgende Termin. Med Hensyn til de paa Statsbudgettet optagne Særfond gjeelder, at disses Indtægter og Udgifter indgaa paa Budgettet og i Statsregnskabet med lige store Beløb paa begge Sider, med Undtagelse af Oplysningsvæsenets Fond, der til sine Udgifters Bestridelse tiltrænger Statstilskud, og for hvilket Forskjellen mellem de for Fondet opførte Indtægter og Udgifter repræsenterer dette Tilskud. Som omnævnt i Finantsstatistiken for blev fra Iste Juli 1883 de Indtægter og Udgifter vedkommende det almindelige Veivæsen, der tidligere indgik under det saakaldte Veifond, optagne paa det almindelige Statsbudget saaledes at sendre det til Rigets ATeivæsen af Statskassens ordinære Indtægter altsaa udenfor Veiskat og Distriktsbidrag ydede Tilskud fremgaar af Forskjellen mellem de for Veivæsenet bevilgede Indtægter og Udgifter. Da der fremdeles om end i meget indskrænket. Maalestok ogsaa for Perioden liar paagaaet Indtægter og Udgifter vedkommende Veifondet, bar man i Lighed wed ; hvad tidligere har været Tilfældet, ogsaa i nærværende Finantsstatistik optaget Veifondet under et eget Litera. Finants-Oversigtens Tabeller over Indtægter og Udgifter viser folgende Resultater: Termin. Indtægt. Udgift. Overskud Underskud I :

7 III Finantser Holder man Udgifterne ved Erhvervelse af Statsaktiva samt de Indtægter, der hidrøre fra Statslaan, udenfor Sammenstillingen, frenikommer folgende Resultater : Termin. Indtægt. Udgift. Overskud Underskud ± H Denne Tabel viser altsaa Forholdet mellem Statskassens ordinære Indtægter og Udgifter. Hvad I n dtæ gt er n e angaar, viser nedenstaaende Tabel Bevægelsen i de vigtigste Poster udenfor dem, hvor Indtægterne ganske eller for den overveiende Del medgaa til Deekkelse at Udgifterne ved de respektive Administrationsgrene: Indtægtsposter Skatter : ' Toldintrader... Brændevinsafgift. Maltafgift Stemplet Papir. Arveafgift Sportler I Aktiver: Renter af udestaaende Fordringer Afdrag af Do. Do.. Udbytte af Statens Aktier i Norges Bank Udbytte af Aktier i Hovedjernbanen. Renter af Hypothekbankens Grundfond

8 Finantser Denne Tabel viser i det Hele Stigning. For Toldintradernes Vedkommende bemærkes, at der i 1888 besluttedes en Forhoielse af Toldsatserne for Tobak og Brændevin, hvad der i Budgetaaret bevirkede en anteeiperet Fortoldning af disse Artikler og derved Stigningen af Toldintraderne i samme Tidsrum. Forovrigt have de i Finantsperioden foretagne Forandringer i Toldsatserne, der væsentlig have gaaet i forhøiende Retning, været uden betragtelig Indflydelse paa Toldintradernes Størrelse. Brændevinsafgiften blev i 1888 noget forbøiet, hvad sandsynligvis har været en medvirkende Aarsag til Stigningen i Terminerne og Den lavere Indtægt i Budgetaaret skyldes væsentlig de ved Lov af 28de Juni 1887 indførte forandrede Betalingsvilkaar for Brændevinsafgiften. Maltafgiften og Stempelafgiften har i Finantsperioden ikke undergaaet nogen Forandring. Stigningen i Arveafgiften er for en væsentlig Del bevirket ved Forhøjelse af denne Afgift med 2 pet. for Arv, falden efter Iste Juli 1888, samt Ophævelsen fra samme Tid af Adgangen til at eftergive Arveafgift af Midler, skjænkede til almennyttig Anvendelse. Afdrag paa Statsfordringer og Aktiebidrag vedkommende Jernveisanlæg have, især i Terminerne , samt , givet forholdsvis betydelig storre Indtægter end paaregnet, bevirket ved extraordinære Indbetalinger paa Statsbanernes Gjæld samt paa skyldige Aktiebidrag, hovedsagelig fra Kommuner, til samlet Beløb af ca Nedgangen i Renter af Statens udestaaende Fordringer skyldes væsentlig de nævnte extraordinære Indbetalinger. Stigningen i Indtægten af Aktier i Hovedbanen skyldes hovedsagelig foroget Udbytte af Aktierne og Stigningen af Renteindtægten af Hypothekbankens Grundfond har sin Grund i Forogelse af den i samme anbragte Kapital. IV For efternævnte Posters Vedkommende viser folgende Sammenstilling af Indtægter og Udgifter det økonomiske Resultat for Statskassen, betegnende Overskud, ---:-- -Underskud af Indtægt: Postvæsenet: Indtægter Udgifter : Telegrafvæsenet: Indtægter Udgifter ±

9 Finantser B Jernveisdrift : Lndtægter Udgifter Kongsberg Sølvverk og dets Driftsfond: Endtvegter Udgifter Denne Sammenstilling viser for de 3 forste Posters Vedkommende i det Hele jevn økonomisk Fremgang, der ved Jernveisdriften endog er meget betydelig. Ved Telegrafvæsenet er at bemærke en betydelig Nedsættelse fra iste Januar 1888 af Telegramportoen, samt at der i Perioden er anvendt ca til nye Anlæg, hvoraf i I3udgetaaret ca Det aftagende Overskud ved Kongsberg Sølvverk skyldes dels Nedgangen i Produktionen af Sølv i Forbindelse med synkende Priser paa Sølvet, dels de betydelige Udgifter ved den af Storthinget i 1886 besluttede Udvidelse af Verket. Statsudgifter ne vise i det Hele en Stigning. Denne falder især paa Retspleien, Veivæsenet, Kanalvæsenet saint Armeen. Stigningen af Udgifterne under «Udenlandske Anliggender» har sin Grund i uensartet Postering. Paa andre Poster er der Nedgang i Udp..,ifterne, hovedsagelig under Toldadministrationen samt ved Afdragning og Forrentning af Statsgjælden, bevirket ved Konverteringen af forskjellige Statslaan. Tager man Statskassen6 samtlige Indtægter og Udgifter i Femaaret, viser der sig et Overskud af Holder man, hvad der er indkommet ved Statslaan, ud fra Indtægterne og hvad der er medgaaet til Erhvervelse af Statsaktiva, ud fro Udgifterne, fremkommer et Overskud af Indtægt af , hvormed Statskassens ordinære Indtægter have oversteget dens ordinære Udgifter, herunder altsaa medtaget paa den ene Side, hvad der er til Indtægt paa Afdrag af Statens udestaaende Fordringer , og paa den anden, hvad der er medgaaet til Afbetaling paa Statsgjælden Tages ogsaa Hensyn til disse 2 Faktorer, bliver Overskudet Forannævnte Overskud i Forbindelse med enkelte nye tilkomne Beholdninger hos forskjellige Regnskabsforere bar bragt S ta t ska ss en s Beholdning op fra den 30te Juni 1885 til den 30te Juni 1890,

10 Finantser VI I Statskassens A k t iv e r (herunder medtaget Statskassens Beholdning og de øvrige under Finants-Departementet henhørende Aktiver, for hvilke Afdrag og _Renter eller Udbytte opføres paa Statsbudgettet til Bestridelse af de almindelige Statsudgifter, men ikke de under de øvrige Departementer sorterende Fond, hvis Indtægter if1ge særskilte Bestemmelser kun kan anvendes i særlige Formaal, navnlig Oplysningsvæsenets Fond in. fl., (se Storth. Prp. No. 1 for 1881, Pag. 2 og flg.) viser Tabellerne saadan Forandring. Deres Paalydende udgjorde den iste Juli , ansatte til en Værdi af Den 30te Juni 1890 var Paalydendet , ansatte til en Værdi af Denne Forøgelse, der væsentlig falder i Finantsaaret , skyldes ved Siden af Tilvæxten i de disponible Beholdninger In. V. -- hovedsagelig Statens Jernbaneaktier, idet der som Folge af Jernbanernes stigende Driftsudbytte i Forbindelse med den synkende Rentefod dels har fundet betydelige Kursstigflinger Sted for de Aktiers Vedkommende, hvorpaa Kurs ved Finantsperiodens Begyndelse allerede var noteret, dels i Perioden er bleven noteret Kurs paa Aktier, hvormed dette pr. iste Juli 1885 ikke var Tilfældet. S t a ts gjæl de n, der den Iste Juli 1885 udgjorde , er i Femaaret forøget med ny Gjæld til Belob , medens der som Afdrag er betalt ') og afskrevet , udgjorende de Statskassens 2de synkende Fond tilhørende Belot) i uopsigelige Statsobligationer, altsaa en Forøgelse af , og den udgjorde saaledes den 30te Juni ) Med en Udgift fur Statskassen af

11 Résumé en français. Si l'on considére l'ensemble des recettes et des dépenses du Trésor pendant les cinq années budgétaires du ler juillet 1885 au 30 juin 1890, on voit que les recettes annoncent une différence en plus de couronnes. Si ion retranche des recettes les sommes provenant des emprunts publics, et des dépenses les placements effectués pour le compte de l'etat, on obtient un excédant de recettes de couronnes; c'est à dire que les recettes ordinaires du Trésor en ont dépassé d'autant les dépenses ordinaires, y-compris par conséquent d'une part les acomptes payés au Trésor sur les créances de l'etat, savoir couronnes, et de l'autre les acomptes payés sur la dette publique et s'élevant à couronnes. En tenant compte de ces deux facteurs, on a un excédant de couronnes. Le susdit excédant de couronnes, plus les encaisses de quelques comptables nouvellement comprises dans les disponibilités du Trésor, ont porté celles-ci de couronnes au 30 juin 1885 à, couronnes au 30 juin Voici, d'après les tableaux, le mouvement de l'actif du Trésor 1). Cet actif représentait au ler juillet 1885 une valeur nominale de couronnes, évaluée à couronnes. Le 30 juin 1890 la valeur nominale était de évaluée à couronnes. Cette augmentation, qui s'est produite surtout dans l'année budgétaire , est due (outre à l'accroissement des disponibilités du Trésor, etc.) principalement aux actions de chemins de 1) Nous entendons par lh les disponibilités du Trésor ainsi que les dettes actives et les biens administrés par le Ministère des Finances et dont les acomptes et les intérêts ou les rendements figurent au budget de l'etat et sont destinés à, faire face aux dépenses ordinaires de l'etat, mais non les fonds administrés par les autres ministères et dont les rendements, en vertu de dispositions spéciales, ne peuvent être employés que dans un but déterminé, tels que le fonds de l'instruction publique et autres.

12 Pinantser fer de l'etat ; en effet, par suite du rendement croissant des chemins de fer d'une part, et de la baisse du taux des intérêts de l'autre, celles de Ces actions qui étaient déjà cotées au commencement de la période financière ont bénéficié de hausses considérables, et au courant de cette même période il a été coté des actions qui ne l'étaient pas encore au ler juillet La dette publique, qui était au ler juillet 1885 de couronnes, a subi pendant la période quinquennale une augmentation de couronnes de dettes nouvelles ; par contre les acomptes payés s'élèvent à, conrotules 1) et il a été rayé une somme de couronnes représentant le montant des titres de rente sur l'etat non rachetables appartenant aux deux fonds d'amortissement du Trésor. Cela fait en fin de compte une augmentation de couronnes; la dette publique s'élevait donc au 30 juin 1890 à, couronnes. 1) La somme déboursée à, cet effet par le Trésor était de couronnes.

13 Tabel 1. Statskassens Indtægter og Udgifter i Budgetaarene iste juli 1885 til 30te Juni 1890.

14 Finantser 2 Tabel I. a. Statskassens 1/ /o / / Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. A. Statskassens Indtægter. I. De til Hans Majestæt Kongens Disposition stillede Statseiendomme II. Storthinget og Statsrevisionen III. Statsraadet og Regjeringen : Udenfor Særfondene Særfond Tilsammen IV. Administrationsgrene under Kirke- Departementet : Udenfor Særfondene: Universitetet De offentlige Skoler for den Mere Almendannelse Forøvrigt Særfond Tilsammen V. Administrationsgrene under Justits- Departementet: 1) Strafarbeidsanstalterne Medicinalvæsenet Tilsammen VI. Administrationsgrene under Indre- Departementet : 2) Aas Landbrugsskole Justervæsenet Statsskovene Forøvrigt under Indre-Afdelingen Postvæsenet Telegrafvæsenet ) ) ) ) ) ) Tilsammen ) De under denne Hovedpost for Terminen budgetterede Indtægter at Departements- og Rets- Indtægterne af Jernveisdrift, Veivfesenet og Kanalvæsenet, der fra lste September 1885 overgik til det nyoprettede Terminen budgetteret under det tidligere Marine- og Post-Departement.

15 Indtægter. 3 Pinantser..., 1, V / V / / "/ Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. _ Anslaaet. Regnskab _ , sportier ere medtagne under Hovedpost VIII. 2) Under denne Hovedpost var for Terminen budgetteret Departement for de offentlige Arbeider. 3) For Terminen budgetteret under Hovedpost VIII. 4) For 1 *

16 Finantser $90. 4 Tabel 1 (Forts.). a. Statskassens 1/ / / "/ Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. VII. Administrationsgrene under Departementet for de offentlige Arbeider: Jernveisdrift Veivæsenet Kanalvæsenet Havnevæsenet Udenfor Særfondene Særfond Tilsammen 1) ) ) ) 7O ) 320 1) ) ) ) ) VIII Administrationsgrene under Finants- Departementet: 3) Skatter: 4 Toldintrader Brændevinsafgift Maltafgift Stempelafgift af Dokumenter... Do. - Spillekort..... Arveafgift Departements- og Retssportler ) Statseiendomme : Jord ebogsrettigheder Kongetiende Landskyld og Forpagtningsafgift af Statens Jordegods Kongsberg Solvwerk Myntindretningen paa Kongsberg Sti ftsgaarden i Trondhjem med flere offentlige Bygninger Statskassens Aktiver: Vedvarende aarlige Indtægter af Statsgodsfondet Renter af Statskassens udestaaende Fordringer Afdrag paa Statsfordringer og Aktiebidrag vedkommende Jernyeisanlwg Udbytte af Statens Aktier i Norges Bank Do. af Statens Aktier i Norsk B ovedj ern bane ) For Terminen budgetteret under Hovedpost VI, Indre-Departementet. 2) For Terminen minen budgetterede Indtægter at Statsskovene ere medtagne under Hovedpost VI og af Tilfældige Indtægter

17 Indtægter. 5 Finantser 1/ "/ / "/ / "/ Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. Anslåaet. Regnskab dinnim IM budgetteret under det tidligere Marine- og Post-Departement. 3) De under denne Hovedpost for Teri Almindelighed under Hovedpost XI. 4) For Terminen budgetteret under Hovedpost V.

18 Finantser Tabel 1 (Forts.). a. Statskassens 1/ /s / / Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. VIII. Administrationsgrene under Finants- Departementet (Forts.): Statskassens Aktiver (Forts.) Renter af det Beløb, der er udbetalt for Grund til Hovedjernbanen Renter af Hypothekbankens Grundfond ' ' ' Forskjellige Indtægter: Udbytte af Norges Bank efter Lov af 28de September 1857 og Lov af 6te Juni 1863 Bøder, Hittegods og Vraggods ni. v. Renter af Statskassens kontante Beholdning Refusion fra Amtskommuner og Lensmandsdistrikter for forskudte Lønninger til Lensmænd ' Tilsammen IX. Administrationsgrene underforsvars- Departementet : Forskjellige Indtægter under Arme- Afdelingen Marinen : Udenfor Særfondene Særfond Mærke- og Ringevæsenet : Særfond 1) ) ) ) ) ) ) ) Tilsammen X. Udenlandske Anliggender XI. Tilfældige Indtægter i Almindelighed Tils. Indtægter under Statsbudgettet 3) ) XII. Indkommet ved Statslaanet af 1886 efter Konvertering af Statslaanet af 1876 og den største Del af den afdragsfrie Statsgjæld m. v 1) For Terminen budgetteret under det tidligere Arme Departement. 2) For Terminen Hovedpost VIII.

19 Indtægter. 7 Finantser 1/ / / "/ /7 1889_30 / Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab budgetteret under det tidligere Marine- og Post-Departement. 3) For Terminen budgetteret under

20 Finantser Tabel 1 (Forts.). a. Statskassens / / "/ Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. XIII. Indkommet ved Statslaanet af 1888 efter Konvertering af Statslaanene af 1878 og 1884 m v Tilsammen Statsindtægter B. Det almindelige Veifond. 1) Veiskat ifølge Udligning paa Rigets Matrikulskyld og Byer samt Distrikternes indbetalte Bidrag = = ) Fra iste Juli 1883 ere de tidligere for Veifondet bevilgede Indtægter og Udgifter opførte paa Statsfor Iste Juli 1883.

21 Indtægter. 9 Finantser / / / N / % Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab budgettet. De her opførte Indtægter ere Veiskat og Distriktsbidrag til Dækkelse af Veifondets Udgifter, bevilgede

22 Finantser 10 Tabel 1 (Forts.). b. Statskassens 1/ / / / Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. A. Statskassens Udgifter. I. Det Kongelige Hus og de til Hans Majestæt Kongens Disposition stillede Statseiendomme : Det Kongelige Hus De til Kongens Disposition stillede Statseiendomme Tilsammen g II. Storthinget og Statsrevisionen : Storthinget Statsrevisionen Tilsammen III. Statsraadet og Regjeringen : 1) Lønninger m. v. : Udenfor Særfondene Særfond Kontorudgifter : Udenfor Særfondene Særfond Udgifter ved den til Brug for Statsraadsafdelingen i Stockholm indkjøbte Eiendom Udgifter ved Kongelige Kommissioner m. v Tilsammen '280 IV. Administrationsgrene under Kirke- Departementet : Geistlighed og Kirker: Udenfor Særfondene Særfond Universitetet Forskjellige videnskabelige og litenere Formaal Forskjellige kunstneriske Formaal ' ' ) ) ) ) ) De under denne Hovedpost for Terminerne og budgetterede Udgifter til Forberedelse eiendomme. 2) Den mellemeuropæiske Gradmaaling er opført under Hovedpost VII. 3) Bidragene til det 4) Udgiften til Revision af Professor Friis's etnografiske Kart over Fimnarken ere medtagne under llovedpost VI,

23 11 Finantser Udgifter. 1/ "/ / "/ / "/ Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab ) ) af Byggearbeider pa,a den forrige Rigshospitalstomt ere medtagne under Hovedpost VIII, Forskjellige Stats medicinske Selskab i Kfistiania og til medicinsk Revue ere medtagne under Hovedpost V, Medicinalmsenet Forskjellige Formaal.

24 Finantser 12 _ Tabel 1 (Forts.). b. Statskassens ' "A / V Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. IV. Administrationsgrene under Kirke- Departementet (Forts.): Det højere Skolevæsen: 669 Udenfor Særfondene Særfond Folkeskolevæsenet in. v. : Udenfor Særfondene Særfond Abnormskolevæsenet Industri- og Husflidsskoler m. v... Forskjellige Udgifter ved Skolevæsenet i Almindelighed Fattigvæsenet Arkivvæsenet Forskjellige Udgifter Udenfor Særfondene Særfond ) ') ) ) Tilsammen V. Administrationsgrene under Justits- Departementet: Retspleien Politivæsenet Erstatning for Tab af Embedsindtægter Forskjellige Retsvæsenet vedkommende Bidrag Undersøgelse af Lovovertrædelser m. v Strafarbeidsanstalterne ni. v ) ) Medicinalvæsenet ) ) Tilsammen ) Udgifterne til Tegneskoler og tekniske Skoler ere opførte under Hovedpost VII. 2) Herunder er Hovedpost for Terminen budgetterede Tilskud til Redningsanstalten Toftes Gave er medtaget under og literære Formaal, budgetterede Bidrag til det medicinske Selskab i Kristiania og til medicinsk Revue.

25 Udgifter. 18 Finantser Vi "/ / / Vi 1889 / Bevilgning. Regnskab Bevilgning: Regnskab. Bevilgning. Regnskab ' ' , medtaget det under Hovedpost V budgetterede 'Tilskud til Redningsanstalten Toftes Gave. 3) Det under denne Hovedpost IV, Forskjellige Udgifter. 4) Herunder medtaget de under Hovedpost IV, Forskjellige videnskabelige

26 Vinantser 14 Tabel 1 (Forts.). b. Statskassens 1 / /G / "/ Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. VI. Administrationsgrene under Indre- Departementet : 1) 6O815 Civilforvaltningen Landbruget Udskiftningsvæsenet Fiskerierne Statistiske Formaal Bergvæsenet Skovvmsenet 2) Justervæsenet Forskjellige Formaal Postvæsenet 4) Telegrafvæsenet 4) Tilskud til privat Dampskibsfart 4) Skydsvmsenet m. v. 4) Fjeldstuerne 4) / Tilsammen VII. Administrationsgrene under Departementet for de offentlige Arbeider : 5) Jernveisdriff 6) Jernveisanlæg og Jernveisundersøgelser in. V. ) Tekniske Skoler, Tegneskoler In. v. 7) Geologiske Undersøgelser 6) Den mellemeuropæiske Gradmaaling 8) Veivæs'enet 6) Kanal- og Elvedragsvæsenet 6) Havnevæsenet : 4) Udenfor Særfondene Særfond Tilsammen VIII. Administrationsgrene under Finants- Departementet : 9) Hovedkassen Skattevæsenet in. v. (Fogder ni. fl ) Toldvæsenet Brændevins- og Maltkontrollen ,MIN ) De under denne Hovedpost for Terminen budgetterede Udgifter til: Geologiske Undersøgelser, opførte under Hovedpost VII. 2) For Terminen budgetteret under Hovedpost VIII. 3) Herunder Finmarken. 4) For Terminen budgetteret under det daværende Marine- og Post-Departement. 5) Debudgetteret under Hovedpost VI. 7) For Terminen budgetteret under Hovedpost IV, Tegneskoler, videnskabelige og literære Formand. 9) De under denne Hovedpost for Terminen budgetterede Ud-

27 Udgifter. 15 Pinantser i/ / / o / /o Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Kr, l , ) ) , E Veivwsenet. Jernveisdrift, Jernveisanlwg og Jernveisundersogelser rn. V. samt Kanal- og Elvedragsvwsenet ere medtaget den under Hovedpost IV budgetterede Udgift til Revision af Professor Friis's etnografiske Kart over partementet for de offentlige Arbeider traadte i Virksomhed iste September For Terminen tekniske Skoler.og Husflidsskoler. 8) For Terminen budgetteret under Hovedpost IV, Forskjellige gifter vedkommende Skovvæsenet ere opførte under Hovedpost VI.

28 Finantser Tabel 1 (Forts.). b. Statskassens 1/ A / / Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. VIII. A dministrationsgrene nu der Finants- Departementet (Forts.) : Udgifter ved stemple Papir og Stempelmærker samt ved Stempling af Spillekort Kongsberg Sølvværk Myntindretningen paa Forskjellige Statseiendo Pensioner m. m Statsgjwiden : Afdrag Renter IX. Administrationsgrene un Departementet: Armeen : 2) Fast Lon, Tillæg og Undervisningsanstalte Øvelser Forsyning, Forpleini rustning Ingeniørvæsenet Skydsudgifter Forskjellige Udgifter Extraordinært Kr, Congsberg mme 1) ) ) '27146 ') Q. v Tilsammen derforsvars- Lonninger r mg og Ud maling Den geografiske Opm Marinen : 3) Udenfor S rfondene Særfond Fyr-, Mærke- og Ringev senet, Redvæsenet:. 3) niugsvæsenet dg Lods Udenfor Særfondene Særfond Navigationsexamenswes net m. v. 3) Tilsammen III. Udenlandske Anliggend g: Diplomatiske Anliggen Konsulatvæsenet Forovrigt er Tilsammen (i ) Herunder medtaget de under Hovedpost III for Terminerne og budgetterede Udgifter under det daværende Arme-Departement. 3) For Terminen budgetteret under det daværende Marine- '

29 Udgifter. 17 Finantser / /e ')/e ' V Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Kr, ' : M ' š til Forberedelse af Byggearbeider paa den forrige Rigshospitalstomt. og Post-Departement. 2) For Terminen budgetteret 2

30 Finantser 18 Tabel 1 (Forts.). b. Statskassens 1/ A / V Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. XI. Tilfældige TTdgifter i Almindelighed Tils. TTdgifter under Statsbudgettet XII. Erhvervelse af Statsaktiva : fidlaan mod Forskrivelser Indkjob af Prefereneeaktier i Norsk Hovedj ernbane Do. af Ejendomme ved Nybrofossen Tilskud til Hypothekbankens Grundfond Tilsammen Tilsammen Statsudgifter B. Det almindelige Veifond 1 ) ) Fra iste Juli 1883 ere de tidligere af Veifondet bevilgede Indtægter og Udgifter opførte toil Stats- Veifondet.

31 Udgifter. 19 Finantser 11= / / / "/ "/ Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab ' budgettet. De her opførte med betegnede Belot) ere Indtægter til Fradrag i tidligere anforte Udgifter under

32 Finantser 20 Tabel 1 (Forts.). c. Rekapitulation: 1/ / / Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. Statskassens Indtægter. I. De til Hans Majestæt Kongens 1 Disposition 650 stillede Statseiendomme II. Stortbinget og Statsrevisionen Statsraadet og Regjeringen IV. Kirke-Departementet V. Justits-Departementet VI. Indre-Departementet VII, Departementet for de offentlige Arbeider VIII. Finants-Departementet IX. Forsvars-Departementet X. Udenlandske Anliggender XI. Tilfældige Indtægter XII. Indkommet ved Statslaanet af 1886 XIII. Indkommet ved Statslaanet af Samlet Belo)) af Statsindtægter

33 Indtægter. 21 Finantser 1/ / / / / / Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab. Anslaaet. Regnskab ' '

34 Finantser Tabel 1 (Forts.). c. Rekapitulation: 1/ V / / Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Statskassens Udgifter. 485 I. Det Kongelige Hus 682 ni v e II. Storthinget og Statsrevisionen III. Statsraadet og Regjeringen ' IV. Kirke-Departementet V. Justits-Departementet VI. Indre-Departementet VII. Departementet for de offentlige Arbeider VIII. Finants-Departementet IX. Forsvars-Departementet X. Udenlandske Anliggender XI. Tilfældige og uforudseede Udgifter XII. Erhvervelse af Statsaktiver Samlet Belob af Statsudgifterne Samlet Belob af Statsindtægterne Forøgelse eller Formindskelse i Budgetaaret af Statskassens Beholdning Beholdning ved Budgetaarets Begyndelse ) ) Beholdning ved dets Slutning ) Forøget ved Tilskrivning af nye tilkomne Beholdninger hos forskjellige Regnskabsførere.

35 Udgifter. 23 Finantser 1/ "/ / / / /s Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab. Bevilgning. Regnskab g

36

37 Tabel 2. Statskassens Aktiver og dens Gjæld. 30te J uni te J'uni 1890.

38 Finantser 26 Tabel 2. a. Statskassens 30te Juni te Juni Paalydende. Ansat til Værdi. Paalydende. Ansat til Værdi. 1. Fast anbragte Kapitaler og Fonds: a. Aktier i Norges Bank b. Hypothekbankens Grundfond c. Renter af Kjobesummen for Hovedjernbanens Grund, aarlig kapitaliseret d. Statsgodsfondet, udlaante Kapitaler e. Myrdyrkningsfondet, Do. Do. f. Kongsbergs Sølvverks Driftsfond.. g. Amortisationsfondet for afdragsfrie Statsobligationer : norske Jernbaneaktier, Statsobligationer, Hypothekbankobligationer og indestaaende i Banker Tilsammen II. Udestaaende Fordringer mod Forskrivelser: a. Almindelige Statsfordringer b. De af Statslaanet af 1820 gjorte Udlaan e. ikke forfaldne Bidrag til Jernbaneanlæg Tilsammen III. Aktier i Jernbaner in. v. : a. Aktier i Hovedjernbanen: 1. Prioriterede 2. Uprioriterede b. Aktier i eller Tilskud til Statsbanerne: 1. Smaalensbanen '2. Kongsvingerbanen 3. Kristiania Drammenbanen Drammen Randsfjordbanen med Sidelinier Udbyttet af disse Aktier er anvendt til Afdragning og Forrentning af det til Anlæg af Sidelinierne for Anlæggets Reghing optagne Laan, stort

39 Aktiver. 27 Finantser 30te Juni te Juni te Juni Paalydende. Ansat til Værdi. Paalydende. Ansat til Værdi. Paalydende. Ansat til Værdi

40 Finantser 28 Tabel 2 (Forts.). a. Statskassens 30te Juni te Juni Paalydende. Ansat til Værdi. i) - Paalydende. Ansat til Værdi. 1) III. Aktier i Jernbaner m. v. (Forts.): b. Aktier i eller Tilskud til Statsbanerne (Forts.) : 5. Drammen Skienbanen 6. Eidsvold Hamarbanen 7. Hamar- -Grundsetbanen 8. Grundset Aamotbanen 9. Aamot Størenbanen 10. Støren Trondhjembanen 11. Merakerbanen 12. Vedkommende Ombygningen af Trondhjem Selsbaklinien 13. Vedkommende Anlægget af Fællesstationen i Trondhjem 14. Jæderbanen 15. Vossebanen e. Aktier i det Fredrikshaldske Kanalselskab Tilsammen IV. Statskassens disponible Beholdninger In. V. : a. I Hovedkassen b. Hos Kommissionærer i Udlandet e. I Hammerfest Laanekommission (L Paa, Forrentning i Bankindretninger V e. Beholdning i norske Hypothekbankobligationer f. Beholdning i norske Statsobligationer 2 ) g. Beholdning i udenlandske Statsobligationer ni. v h. Restancer og Kontant In. v. hos Oppebørselsbetjente og Specialregnskabs førere i. Forskud af Hovedkassen Tilsammen Tilsammen Aktiver ) Hvor ingen Værdi er anført, vides Kurs ikke noteret. 2) Obligationerne lyde paa X, h, paa tilsammen X/ , hvoraf L A, 18,,, og X, A, 18,13 1/ ) Heraf

41 Aktiver. 20 Finantser 30te Juni te Juni te Juni Paalydende. Ansat til Værdi. ') Paalydende. Ansat Værdi. til 1 ) Paaldende y. Ansat til Værdi. ') ' _... _ _ _ ' 'À ) ) ) ) ,13 1/ ) Obligationerne lyde paa h 18,13 1/3 = ) Obligationerne lyde Obligationer til Paalydende i Itinf h 9 RmV pr. 8 -=

42 Pinantser 80 Tabel 2 (Forts.). b. Statskassens Gjæld. 30te Juni 30te Juni 30te Juni 30te Juni 30te Juni Den indenlandske Statsgjæld Den uopsigelige Statsgjaid, ældre Serie, 3-5 pct. Den uopsigelige Statsgjæld til Indløsning af Preferenceaktier i Norsk Hovedjernbane, 4V2 pet ' Ialt indenlandsk Statsgja, ld Den udenlandske Statsgjpeld Statslaanet af 1876, 4'/2 pet <, 1878, ««1880, 4 pet. 1884, < <, 1886, 3t/2 pet , 3 pct. Den gjenstaaende Del afafløsningssummen for Scheldetolden Ialt udenlandsk Statsgjeld Samlet Belo!) af StatsgjFelden Forskjellige i Hovedkassen indestaaende Deposita Tilsammen Gjæld

43 Fortsættelse. (Suite.) No Fattigstatistik (Statistique de l'assistance publique.) De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.) Norges Bergyeerlisdrift (Statistique des mines et usines.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Norges Skibsfart ( Statistique de la navigation.) Folkemængdens Bev ægelse 1E88. (Mouvement de la population.) Norges Handel (Statistique du commerce.) Skiftevapsenet (Tableaux des successions et faillites.) Den norske Statskasses Finantser 1885/ /90. (Finances de l'état.) Hos H. Aschehoug & Co. erholdes ligeledes tilkjobs folgende af det statistiske Centralbureau udgivne Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. Christiania H. Les marines marchandes. Christiania HT. A. Jaugeage des navires. (Renseignements complémentaires.) B. Les marines marchandes Christiania International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania Annuaire statistique de la Norvége. Première-Cinquième Annie ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Forste-Femte Aargang ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Sjette Aargaug ( ), Syvende Aargang (1887), Ottende Aargang (1E88), Niende Aargang (1889), Tiende Aargang (1890). - Annuaire statistique de la Norvége. Sixième Annie ( ), Septième Année (1887), Huitième Annie (1888), Neuvième Année (1889), Dixième Année (1890). Kristiania Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Forste-Ottende Bind ( ). Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 31 Oktober Kristiania Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni Kristiania Juni KETRTIANIA. DET STEENPRE BOOTIITEKERT.

44