F O R M E G E T A F D E T G O D E

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R M E G E T A F D E T G O D E"

Transkript

1 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4). Problemerne opstår kun, når de optræder i for store mængder på de forkerte steder. Det kender vi alt for godt til i Danmark. Her har vi problemer med, at der ofte er for mange næringssalte i farvandene omkring os. FOR MEGET AF DET GODE Kvælstof og fosfor er nødvendige næringssalte for planter. De tilføres markerne i landbruget for at få en større planteproduktion. Mange af næringssaltene ender dog i havet i stedet for at indgå i planterne på marken. Før i tiden mente man da også, at lidt ekstra næringssalte i havet var godt, fordi det kunne give en større produktion i havet og dermed forøget fiskeproduktion. Men alt med måde. Når et havområde tilføres alt for mange næringssalte, bliver mængden af planktonalger så stor, at de i stedet for at indgå i fødekæderne, ender med at ligge og rådne på havbunden. Planter behøver lys for at vokse, og der er masser af sollys om sommeren. Derfor vil plantevæksten om sommeren normalt være begrænset af mængden af næringssalte. I et havområde uden forurening med næringssalte vil størstedelen af planktonalgerne blive ædt af dyreplanktonet. Det betyder, at det kun er få alger som synker ned på bunden - lige akkurat nok til at holde liv i bakterier og dyr, der lever af detritus. Når der er få planktonalger i vandet, betyder det også, at lysforholdene vil være gode for de fastsiddende store alger og ålegræsset, som kan vokse på bunden helt ned til meters dybde. Det giver gode levesteder mellem bundplanterne langs kysten for mange smådyr, og området fungerer som et spisekammer for mange fiskearter, bl.a. torsk, ål og skrubber. Samtidig giver det fiskeynglen gode muligheder for at skjule sig. Når tilførslen af næringssalte øges, giver det en større plantevækst - det vil sige flere planktonalger. I første omgang betyder det mere mad til dyreplanktonet, men de kan slet ikke følge med og en stor del af de døde alger synker ned på bunden. Det giver mere mad til bakterierne og bunddyrene. Men nedbrydningen af den store mængde døde planktonalger, kræver meget ilt. Så meget ilt, at der kan begynde at blive dårlige iltforhold ved bunden. Der kan opstå iltsvind. Den større mængde planktonalger i vandet skygger desuden for makroalgerne og ålegræsset, der får svært ved at vokse på de større dybder. Foto: Marc Lykke F A K T A EUTROFIERING Eutrofiering er et udtryk, der ofte bruges i forbindelse med forurening med næringssalte og iltsvind. Eutrofiering betyder egentlig bare en forøgelse af næringssalte til et vandområde. Man kan også kalde det overgødskning. Selvom det ikke er teknisk korrekt bruger man ofte også ordet eutrofiering om de miljømæssige effekter som en øget tilførsel af næringssalte medfører. Det vil sige algeopblomstringer, iltsvind osv. Det skyldes nok det forhold, at næringssalte ikke i sig selv er synlige i havmiljøet, men det er effekterne af den øgede tilførsel.

2 63 MAKROALGER Makroalger kender også som tangplanter. Makroalger er flerecellede alger. I modsætning til de encellede mikroalger (planteplankton), som frit flyder i vandmasserne, er tang eller makroalger som regel fastsiddende på havbunden. EPIFYTTER Hurtigtvoksende etårige trådalger - også kendt som fedtemøg. F A K T A F A K T A Mange næringsstoffer betyder samtidig, at små hurtigtvoksende etårige trådalger (epifytter) får gode vækstbetingelser. De vokser bl.a. på de store planter og er med til at skygge dem ihjel. Områder med de vigtige ålegræs og makroalger, som f.eks blæretang, bliver derfor mindre. Det betyder, at der bliver færre leve- og gemmesteder for fisk og smådyr. HVAD ER? Når der er mindre end 4 mg ilt per liter havvand, taler man i Danmark om iltsvind. Når mængde af ilt er faldet til under 2 mg per liter siger man, at der er kraftigt iltsvind. Værdierne er ikke helt tilfældigt valgt. De giver et fingerpeg om, hvor små mængder ilt havets dyr kan overleve ved. Mange fisk vil begynde at svømme væk, når mængden af ilt falder til omkring 4 mg ilt per liter. Når mængden af ilt i et område nærmer sig de 2 mg per liter vil alle fisk svømme bort. Hvis der er kraftigt iltsvind i længere tid, vil mange af bunddyrene dø. De kan sjældent flygte fra iltsvindet ligesom fiskene. Nogle af de mere sårbare bunddyr kan ikke tåle selv korte perioder med kraftigt iltsvind. Iltsvind opstår først ved bunden. Dels fordi forbruget af ilt kan være meget stort her, og dels fordi tilførslen af nyt ilt kan være meget vanskelig. Iltforbruget i havbunden bestemmes af hvor meget organisk stof, der bliver tilført. Det kan enten være som døde alger og dyr, eller som direkte forurening med organisk materiale fra byer og industrier. Den direkte forurening påvirker især områder ved udledninger. I områderne længere væk fra land er planktonalgerne den vigtigste kilde til organisk materiale. Og algerne er jo som sagt afhængig af tilførslen af næringssalte. Derfor kan man sige, at næringsssaltene er den knap, der kan skrue op for iltforbruget og derfor også for et iltsvind. Men det er samtidig hydrografiske og meteorologiske forhold, der skaber rammerne for, at iltsvindet kan opstå. Om sommeren betyder den højere vandtemperatur både et større iltforbrug til levende organismer og et mindre indhold af ilt i vandet. Det er også temperaturen om sommeren, der gør, at lagdelingen af vandmasser (springlaget) vil være meget stabil (se kapitel 2 & 3). Lagdelingen virker som et låg og forhindrer, at der blandes ilt ned i bundvandet. Så længe der er låg på, vil mængden af ilt i bundvandet falde i takt med, at havbundens organismer bruger ilten i vandet. Når springlaget har lagt låg på bundvandet om sommeren, er der kun en måde bundvandet kan få nyt ilt. Enten ved at vinden opblander vandmasserne eller ved tilstrømning af iltrigt bundvand. En stor del af ilten i de dybe dele af Kattegat, Øresund og Bælthavet fra stammer da også fra iltrigt bundvand, der strømmer ind fra Skagerrak. Hvor slemt et iltsvind udvikler sig afhænger meget af vejrforholdene. Ved fralandsvind kan der opstå en speciel situation, hvor iltfattigt bundvand strømmer ind på lavt vand.

3 64 NEDBRYDNING OG BUNDVENDIG Bakterierne er de vigtigste organismer, når organisk stof, som f.eks. døde planktonalger, skal nedbrydes. Der findes mange forskellige slags bakterier, der hver især har specialiseret sig i hver sin type af nedbrydning. Nede i havbunden er der kun ilt i de øverste få mm af bunden. Hvis der lever dyr, der graver sig ned, kan der dog være ilt meget længere nede pga. af dyrene roder rundt i bunden, når de graver og bevæger sig rundt. Da der ikke er så meget ilt ved havbunden, kan den hurtigt blive brugt op, hvis der er meget organisk materiale, som skal nedbrydes. Når ilten bruges op, overtages nedbrydningen af det organiske materiale af andre bakterier. Disse bakterier må skaffe ilt ved en proces, hvor der dannes svovlbrinte (H2S), som er meget giftig. Svovlbrinte er en luftart og vil derfor begynde at boble op. På den måde kan den nå op i vandet og dræbe de dyr, der måtte være der. Det sker så pludseligt, at de ikke kan nå at flygte. Det betyder, at fisk selv højt oppe i vandet kan blive slået ihjel fra det ene øjeblik til det andet. FØLGERNE AF De mest synlige følger af iltsvind er selvfølgelig døde fisk og bunddyr. Der er store forskelle på, hvor hårdføre de forskellige bundlevende dyr er overfor iltsvind. Nogle bukker under næsten med det samme, og de fleste kan ikke modstå iltsvind i mere end få dage. Det er generelt set de dyr, som lever nedgravet i havbunden, der klarer sig bedst med lidt ilt. A NÅR DET ORGANISKE STOF SKAL NEDBRYDES BRUGES DER FRIT ILT TIL PROCESSEN NEDBRYDNING MED ILT: CH2O + O2 g CO2 + H2O Organisk stof + ilt g kuldioxid + vand Nogle gange ser man et hvidt lag på havbunden. Det er hvide svovlbakterier. Man kalder det liglagen. De hvide svovlbakterier er det sidste værn mod et udslip af svovlbrinte. Bakterierne fanger og ilter nemlig den svovlbrinte, der kommer op fra havbunden. Når der dannes liglagen, er det et tegn på, at der er opstået en meget kritisk situation med hensyn til ilt og svovlbrinte. Der dannes også andre luftarter, når bakterier skal nedbryde det organiske materiale uden ilt. Det er sumpgassen metan. Når metan og svovlbrinte bobler op af havbunden, rives noget af bundmaterialet med. Det kaldes en bundvending. En bundvending er en meget alvorlig situation for fisk og andre dyr i havet. A F A K T Foto: Marc Lykke Den del, der ikke nedbrydes i den øverste del med ilt, kan nedbrydes uden frit ilt af bakterier, der kan ånde ved hjælp af sulfat: CH2O + SO42- g CO2 + H2S Organisk stof + sulfat g kuldioxid + svovlbrinte Den svovlbrinte, der dannes ved processen, er giftig for havets dyr. Men så længe der er ilt til stede i den øverste del af bunden, sker der ikke noget. Ilten vil nemlig reagere med svovlbrinten, så der igen dannes sulfat. Det kan ske enten ved en kemisk proces eller ved hjælp af andre bakterier. Hvis der ikke er mere ilt, vil svovlbrinten lave forbindelser med jern i stedet for ilt. Disse jernforbindelser har en karakteristisk sort farve. Når jernet ikke kan binde mere svovlbrinte, vil der være større og større mængder frit svovlbrinte.

4 65 Det er ofte muslinger, børsteorme, slangestjerner og sømus. Børsteormene kan ventilere deres gange eller rør kraftigere, og kan dermed føre mere iltrigt vand ned til sig. Men til sidst må de kravle op ad rørene. Søstjerner og slangestjerner kan løfte kroppen eller kropsskiven op i mere iltrigt vand og gå på armspidserne. De allermest hårdføre bunddyr finder man blandt muslingerne. For eksempel kan både blåmuslinger og molboøsters overleve flere uger med iltsvind. Samtidig er muslinger stort set de eneste bunddyr, der kan overleve et udslip af svovlbrinte, fordi de er i stand til at lukke af for omgivelserne med deres skaller. Nedgravede muslinger kan føre deres ånderør højere op i vandet, hvor der er mere ilt. Dykkere har for eksempel set sandmuslinger, hvis rør normal sidder ved bundens overflade, føre rørerne op til cm op i vandet under iltsvind. Krebsdyr og fisk er de to grupper af dyr, der dårligst tåler lave mængder af ilt, før de bukker under. De vil normalt prøve at stikke af fra iltsvindet ved at svømme eller kravle bort. Jomfruhummere forlader for eksempel deres huller, hvilket forklarer, de situationer, hvor man inden et stort om UDVIKLING AF 1 - ILTRIGT Når der er få næringssalte i overfladevandet, vil dyreplanktonet kunne nå at æde størstedelen af planktonalgerne. Det betyder, at det kun er få alger som synker ned på bunden - lige akkurat nok til at holde liv i bakterier og dyr, der lever af detritus. 2 - ILTFATTIGT Når mængden af næringssalte øges kraftig, kan dyreplaktonet ikke følge med. Mængden af planktonalger, der synker ned på bunden, er stor. Nedbrydningen af alt det organiske materiale forbruger ilten på bunden. Bundvandet bliver mere og mere iltfattigt. Springlaget ligger som et låg og forhindrer opblanding. Fiskene svømmer væk. Andre dyr, der lever nedgravet i bunden, stikker deres ånderør højere op eller flygter væk fra havbunden Springlag 1 - ILTRIGT Springlag 2 - ILTFATTIGT Liglagen Liglagen 3 - BUNDVENDING Ved en bundvending frigives svovlbrinte pludseligt til vandet. Dyr og planter dør. Springlag 3 - BUNDVENDING

5 66 fattende iltsvind har haft hummereventyr. Man vil også kunne se krabber flygte helt ud af vandet og sidde på moler og bolværk under kraftige iltsvind. Udover at flygte, strække ånderør eller på anden måde forsøge at undgå iltsvindet omkring sig, kan mange dyr regulere deres krops evne til at klare lavere mængder af ilt. Fisk og krebsdyr kan både øge åndedrættet og blodets evne til at transportere ilt, så de udnytter ilten i vandet bedre. Muslinger kan for en kortere periode skifte til et stofskifte, der ikke bruger ilt. Det svarer lidt til, når vi mennesker danner mælkesyre i musklerne. I ekstreme tilfælde kan nogle muslinger nedsætte iltforbruget ved at lukke skallerne og gå i dvale. Men hvis iltsvindet fortsætter, må selv muslingerne opgive. Lange perioder med iltsvind fører derfor ofte til massedød af dyr og planter i det ramte område. Når iltforholdene igen er blevet normale, kan økosystemet begynde at gendanne sig. Præcist, hvor lang tid det tager, er ikke rigtigt til at sige. Nogle gange tager det kun et årstid, inden et dyresamfund i et lavvandet område er gendannet. Andre gange tager det flere år. Det afhænger af hvilke dyresamfund og hvilket område, der er tale om. Er det organismer, som kan bevæge sig rundt selv, eller er de afhængige af at blive spredt med strømmen? Størrelsen af det område, der har været ramt af iltsvind, har også stor betydning for, hvor hurtigt genetableringen sker. Hvis iltsvindet har ramt et område, der er ca. 100 m2 eller mindre, er der mulighed for at voksne dyr kan indvandre direkte fra de omkringliggende områder. Men hvis området er ca. 500 m2 eller mere kan mange af dyrene kun vende tilbage som larver. Derefter skal de først vokse op - nogle dyr er lang tid om at vokse op. F A K T A HUMMEREVENTYR I 1986 oplevede fiskerne i Kattegat et sandt hummereventyr de fangede masser af jomfruhummere. Det viste sig at være, fordi hummerne havde forladt deres huller og var flygtet fra et omfattende iltsvind. Senere fandt man døde hummere. Hele denne situation var startskuddet til den første vandmiljøhandlingsplan. I 1986 og 1988 var der store områder i Kattegat med omfattende iltsvind, hvor jomfruhummerne forsvandt fra. Det var ikke før i slutningen af 1990 erne, at der var tilstrækkeligt med store dyr, så det igen kunne betale sig at fiske efter jomfruhummere i disse områder. Det tog altså år. Blåmuslingesamfund er hurtigere til at komme tilbage. De kan etablere sig i løbet af et par år. Det har naturligvis også stor betydning, om der opstår nye iltsvind eller organismerne får fred til genopbygningen. Korte tilfældige perioder med iltsvind stresser dyrene mere end iltsvind, der opstår regelmæssigt år efter år. Ved de regelsmæssige iltsvind har dyrene og dyresamfundene evt. en mulighed for at nå at tilpasse sig. Men man ser typisk, at der er færre og mindre dyr i områder, der regelmæssigt bliver ramt af iltsvind.

6 FISK KAN BLIVE FANGET I ILTFATTIGT VAND Fralandsvind (vestenvind) blæser overfladevand væk fra kysten springlaget tipper, og iltfrit bundvand erstatter det overfladevand, som vinden har blæst væk. I Danmark har vi oplevet dette ved østvendte kyster bl.a. i oktober 2002, hvor døde fisk pludselig skyllede op ved den nordjyske Kattegatkyst. Vind Iltholdigt Jylland Iltfattigt Sverige Kattegat Mange arter kan simpelthen ikke nå at vokse op til voksenstørrelse imellem perioder med iltsvind, enten fordi de bliver slået ihjel, eller fordi det lave indhold af ilt hæmmer dyrenes vækst. HVAD BETYDER FOR FISKENE? Fiskene vil normalt søge væk fra områder med lavt iltindhold (4 mg/liter). Når man så alligevel oplever massedød af fisk i forbindelse med iltsvind, kan det skyldes pludselig indstrømning af iltfattigt bundvand DØDE FISK, DER SKYLLER OP PÅ STRANDEN Det er ofte det billede, man har af, hvordan iltsvind rammer fisk. Men det er næppe den alvorligste konsekvens af iltsvind sammenlignet med tab af føde og opvækstområder. Indstrømning af iltfattigt vand, der kvæler eller presser fiskene ind på stranden hænger sammen med de hydrografiske og meteorologiske forhold (se figur 10.2 og kapitel 4). De fritsvømmende fisk som fx sild, brisling og makrel er de første, der vil flygte. Torsk, der lever nær bunden, vil også stikke af. De bundlevende fladfisk, som rødspætte, ising og skrubber, tåler bedre lavere iltindhold og reagerer senere. Man finder dem ofte i store mængder på lavt vand, når iltforholdene længere ude er dårlige. Som tidligere nævnt kan fisk, udover at flygte, også kompensere på forskellige måder, når der er for lidt ilt i vandet. Fisk kan øge åndedrættet og regulere kroppens evne til at klare dårlige iltforhold. Når fisken trækker vejret hurtigere, sendes der mere vand ind over gællerne. På denne måde kan fisken optage mere ilt. Men det er stadig meget mindre ilt end under normale iltforhold. Det betyder, at den ikke kan svømme så langt og så hurtigt som før. Det vil sige jo mindre ilt, jo sværere er det at flygte og komme væk fra det iltfattige vand. Foto: Jan Høst

7 68 Fisk har en mulighed for at nedsætte deres stofskifte ved at opsøge koldere vand. Da fisk er et vekselvarmt dyr, er stofskiftet direkte afhængigt af den omgivende temperatur. En torsk i 14 C varmt vil dø, hvis der kun er 1 mg ilt /liter. Men ved 9 C har torsken nedsat sit stofskifte med ca. 40% og dermed øget sine chancer for at overleve. Høje vandtemperaturer sammen med iltsvind er derfor ekstra fatalt for fiskene. Desværre opstår iltsvind ofte i perioder med høje vandtemperaturer nemlig om sommeren FISKEDØD SOM FØLGER AF Man ved ikke så meget om de skader, iltsvind forårsager på fiskebestandene, men noget tyder på, at iltsvind kan stresse fisk så meget, at de lettere bliver modtagelige for sygdomme. Igennem flere år har man i Kattegat fundet en sammenhæng mellem perioder med iltsvind og isinger, som var syge af bestemte vira. En svensk undersøgelse i den sydøstlige del af Kattegat har vist, at iltsvindet reducerede antallet af fiskearter i området til omkring halvdelen af de arter, der var at finde, når der ikke var iltsvind. Samtidig med at antallet af fiskearter blev mindre under iltsvindet, blev mængden af fisk også halveret. I de perioder, hvor iltsvindet var særligt omfattende faldt fangsterne til 3% af de normale, og bestod i stedet af døde og døende bunddyr. De direkte skader på fiskene er ikke den eneste måde iltsvind rammer fiskebestandene på. Andre følger af iltsvind er mere indirekte. Når bunddyrene forsvinder, bliver mindre eller færre, eller sammensætningen ændres til at bestå af andre arter, vil der være mindre føde til de fisk, der lever af dem. Foto: Jan Høst Mindre føde til fiskene betyder mindre eller færre fisk. Det kan i sidste ende have betydning for fiskeriet. Der er meget, der tyder på, at det går hårdest udover ynglen. Derudover betyder forureningen med næringssalte også at leve- og gemmesteder forsvinder. Mange levesteder ødelægges af den kraftige algepåvækst (epifytter: se næste kapitel), der følger med for mange næringssalte, og de er skadelige for æg og yngel. Rødspættefiskeriet i Kattegat er faldet drastisk siden 1970 erne, og det kan godt hænge sammen med, at iltsvindene ødelægger rødspættens fødegrundlag og opvækstområder. Desværre er effekterne på fiskebestande ikke særlig velundersøgt eller særligt godt dokumenteret. Så det er svært at sige, hvor meget det betyder. Der er dog meget, der tyder på, at den faldende mængde af ising og rødspætte kan hænge sammen med de hyppige forekomster af iltsvind. Man kan nemlig se, at ikke-kommercielle fiskearter som ulk, langtornet ulk, ålekvabbe, havkaruds og tangspræl også er blevet sjældnere i perioden fra 1965 til Foto: Marc Lykke

8 69 A K T A FORSKELLIGE FISK OG ÅL Ål er blandt de fisk, man finder i danske farvande, der kan klare sig med meget lidt ilt. Andre fisk, som f.eks. medlemmer af ørredfamilien er mere iltkrævende. ØRREDER Ørreder er laksefisk, der normalt foretrækker lavvandede områder med højt iltindhold. De er meget følsomme og flygter straks væk fra et område, hvor der opstår iltsvind. De bliver derfor sjældent selv direkte ofre for iltsvind, men det gør derimod ørredernes spisekamre og skjulesteder, der bl.a er ålegræsområder. SKRUBBE Skrubben, der lever på havbunden kan godt tåle, at iltindholdet falder, men kun i kortere tid. Ved iltsvind reagerer den ved at flygte til de åbne kyster, hvor iltforholdene er bedre. De vender ret hurtigt tilbage til et område, når iltforholdene bliver bedre. Skrubben er ikke så kræsen i sit valg af føde. Derfor har den lettere ved at klare sig, når de følsomme bunddyr forsvinder. Man mener derfor, at virkningen af ilt-svind ikke er så voldsom, men typisk kun giver en kortvarig nedgang i skrubbebestanden. RØDSPÆTTE Rødspætten lever som skrubben på havbunden og er tilpasset et forholdsvist lavt iltindhold. Den er dog mere følsom end skrubben. Når iltindholdet falder, søger den ind på lavt vand og søger væk ved iltsvind. Rødspætter lever bl.a. af tyndskallede muslinger og hesterejer. Disse bunddyr er sårbare overfor iltsvind og det rammer rødspætten hårdt. Rødspætten vender typisk senere tilbage efter et iltsvind end andre fladfisk. SILD OG BRISLING Sild og brisling svømmer ofte højt oppe i vandmasserne, hvor der er få iltproblemer. De er sjældent direkte påvirkede af et lavt iltindhold ved bunden eller af områder med iltsvind. Silden flygter hurtigt ud af områder med faldende indhold af ilt. Men da de vandrer meget langt mellem forskellige områder i havet, hvor de spiser eller gyder, kan områder med lavt iltindhold betyde, at fiskene må ændre sine vandringsmønstre for at undgå at svømme gennem områder med lavt iltindhold. Det har så igen betydning for de fisk, som lever af sild og brisling, f.eks. torskefisk. På den måde bliver fiskeriet af vandrefisk og af de fisk, der lever af vandrefiskene, indirekte påvirket af iltsvind. Efter Christensen m.fl.

9 70 SER VI OFTERE? Iltsvind og fiskedød er ikke noget nyt fænomen. Det har formentlig altid eksisteret. I den dybe del af det sydlige Lillebælt har der eksempelvis altid været iltsvind, men i dag er det ramte område omkring fem gange større, end det var i perioden Op gennem 1980 erne blev iltsvindene i de danske farvande hyppigere, af længere varighed og kraftigere, end man tidligere havde set. Man blev opmærksom på den sammenhæng, der er mellem det øgede omfang af iltsvind og menneskers tilførsel af næringssalte til havmiljøet. Det har man prøvet at gøre noget ved, bl.a. ved at bygge rensningsanlæg og nedbringe forbruget af kunstgødning i landbruget. Men til trods for disse tiltag, har det været svært at få øje på de store forbedringer i havmiljøet HVOR KOMMER NÆRINGSSALTENE FRA? Næringssaltene kommer fra det omgivende land, fra luften og fra de tilstødende havområder. Tilførslen af næringssalte har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt havstrømme i de danske farvande spiller også en vigtigt rolle. Figuren her viser de vigtigste kilder. Kilderne til kvælstof og fosfor er næsten de samme, der er dog en væsentlig forskel, og det er, at fosfor stort set ikke afgives til atmosfæren. Der er derfor heller ikke noget nedfald af fosfor af betydning fra atmosfæren. Udveksling havområder Ammoniak fordampning Atmosfærisk nedfald Forbrænding Udveksling med nabo-farvande Handels- og naturgødning Havbrug Industri Foder Spredt bebyggelse Dambrug Overflade afstrømning By-spildevand Forbrænding Fjord Regnvandsudløb Opmagasinering i jorden Dræn Planter Alger Grundvand

10 UDVIKLINGEN I ET Udviklingen i iltsvindet i de indre danske farvande fra slutningen af august til slutningen af september Den lyserøde farve viser iltsvind, mens den mørkerøde farve viser områder med kraftigt iltsvind. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Når vi oplever år, hvor iltsvindet i de danske farvande er særligt slemt, så er det fordi vejret, som for eksempel vind og regn, spiller en vigtig rolle, når der opstår iltsvind. Man kan sige, at det er vejret, der afslører forureningens omfang. Hvis der er meget nedbør i form af regn eller sne om vinteren eller foråret, betyder det, at en større mængde næringssalte udvaskes fra land og ender i havmiljøet. Det giver en meget stor opblomstring af alger, der i løbet af sommeren ophobes som organisk materiale på havbunden. Hvis man så samme år får en meget varm og vindstille sommer, vil springlaget være særligt stabilt, og der opstår iltsvind på bunden. Det var præcis denne vejrsituation, vi så i 2002, hvor vi også oplevede det værste iltsvind i danske farvande nogensinde EN GOD STORM 10.7 LIMFJORDEN Der skal en god efterårs- eller vinterstorm til at nedbryde et springlag, så bunden kan tilføres nyt iltrigt vand. Efterårsstormene betyder også at der strømmer nyt iltrigt bundvand ind fra Skagerrak til Kattegat. Visse områder af Limfjorden modtager den dag i dag så mange næringsstoffer fra land, at det svarer til, at de bliver gødet mere end en almindelig kornmark. Dette skyldes, at Limfjorden modtager næringsstoffer fra et stort landområde. Der stadig et stort overskud af næringsstoffer i jorden til trods for de mange tiltag for at mindske forbruget af kunstgødning. Foto: NASA

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 34 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 35 3 Iltsvind påvirker planter og dyr Iltsvind ændrer livsbetingelserne for havbundens planter og dyr, så de forsvinder fra de ramte områder. Den biologiske mangfoldighed bliver

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund 18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt Nordjyllands Amt Århus Amt Mariager Fjord - en fjord ude af balance Forord Nordjyllands Amt og Århus Amt har i samarbejde overvåget miljøtilstanden i Mariager Fjord siden 1979. Dette sker for at følge,

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Strandvejen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 008D Stationsnavn Strandvejen Strand DKBW navn Strandvejen Strand Hydrologisk reference M UTM X 634888

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Hvad øger planternes produktion?

Hvad øger planternes produktion? TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN

BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Søndergård

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Badevandsprofil for Bulbjerg Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bulbjerg Strand Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bulbjerg Strand Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Bulbjerg

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Badevandsprofil for Visby Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Visby Strand Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Oddesundvej (hovedvej

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved værftet Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 018A Stationsnavn Værftet DKBW navn Værftet Hydrologisk reference M UTM X 634656 UTM Y 6134432

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Thyborøn strand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Alhøjvænget Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 17A Stationsnavn Alhøjvænge Strand DKBW navn Alhøjvænge Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bisserup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 007H Stationsnavn Bisserup Strand DKBW navn Bisserup Strand Hydrologisk reference M UTM X 658916 UTM

Læs mere

Badevandsprofil for Vangså Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Vangså Strand Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Vangså Strand Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Vangså

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug?

Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Gylle og livet i åerne Lars Brinch Thygesen, Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund Hvordan påvirker gyllen dyrelivet

Læs mere

Q&A: Fra Bæk til Bælt

Q&A: Fra Bæk til Bælt Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere