FIBEROPTISK UNDERSØGELSE AF SYNKEFUNKTIONEN
|
|
- Lise Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patient label Diagnose Dato for skaden Problemstilling Dato for indlæggelse: Ambulant Første undersøgelse dato: Kontrol undersøgelse dato: Undersøgelse optaget på DVD Ernæring Oral PEG Nasalsonde Parenteral Tracheostomi Ja Nej Tidligere tracheostomi Trakealtube Taletube Glat tube Cuffet tube Afcuffet i forbindelse med spisning Cuffet i forbindelse med spisning Terapi Ingen F.O.T.T. Andet: Lokal anæstesi Næse Svælg Larynx Undersøges via Højre Venstre Mund Tracheostoma næsebor næsebor Udgangsstilling Siddende i Siddende i Siddende i Andet: stol kørestol seng Vågenhed i forbindelse med undersøgelsen Scoringer (fra henvisning el. seneste score lavet i afdelingen) GCS RLAS EFA (total) FIM (total) ITEM FO-Stimulation Synkefunktion Tungens bevæg. ITEM Spise og drikke Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 1
2 En undersøgelse kan inddeles i følgende sektioner: - Registrering af patientens personlige data, dato for undersøgelsen, aktuel diagnose og specielle problemstillinger af relevans for undersøgelsen. - Registrering af patientens status. - Registrering af anatomiske fund i næse, farynx og larynx, ved den fiberoptiske undersøgelse. - Registrering af resultaterne af en defineret synkeprocedure med forskellige mad konsistenser. - Vurdering af beskyttelse af luftvejene som resultat af fundene. - Sammenfatning af terapeutiske anbefalinger. Personlige data Før enhver undersøgelse skal patientens status registreres i en detaljeret anamnese, hvor grundlæggende sygdomme og den specielle problematik klart fremgår. Trakealtube Typen og funktionen af en eksisterende trakealtube skal noteres, der kan også her være flere muligheder Anæstesi Lokal bedøvelse skal altid undlades hvis det er muligt. Lokalbedøvelse er ikke en klar fordel for patienten under undersøgelsen. Derimod kan bedøvelsen betyde en ændring af sensibiliteten i svælg og larynx, der kan have indflydelse på synkefunktionen og dermed undersøgelsens resultater. Et endoskop beklædt med lokalbedøvelse som føres op forbi hårene i næseslimhinden kan efter lidt tid bevirke en bedøvelse i svælget. Hvis næsen er meget snæver og det er vanskeligt at passere med endoskopet, kan man f.eks. anvende næsespray for at få slimhinderne til at svinde ind og dermed lette passagen. Det har vist sig at en præcis beskrivelse af undersøgelsen for patienten kan i de fleste tilfælde kan betyde at bedøvelse ikke er nødvendig. Undersøgelse af børn er en undtagelse. I de fleste tilfælde kan lokal anæstesi ikke undgås. Vi foretrækker i disse tilfælde at smøre endoskopet med bedøvelse. Vågenhed i forbindelse med undersøgelsen Patientens vågenhed under undersøgelsen beskrives kort Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 2
3 UNDERSØGELSE AF ANATOMI OG FUNKTION Slimhinde/spytproduktion Slimhinde Normal 0 Rød/inficeret 1 Tør 1 Synkefrekvens Antal pr. 1 min.: Antal pr. 2 min.: Antal pr. 5 min.: Den bløde gane Undersøgelse Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Bevægelighed Symmetrisk 0 Indskrænket Hø 1 Ve 1 Ophævet Hø 2 Ve 2 Lukning Symmetrisk 0 Indskrænket Hø 1 Ve 1 Ophævet Hø 2 Ve 2 Svælgets bagvæg Undersøgelse Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Bevægelighed Symmetrisk 0 Indskrænket Hø 1 Ve 1 Ophævet Hø 2 Ve 2 Tungeroden/Valleculae Undersøgelse Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Bevægelighed Symmetrisk 0 Indskrænket Hø 1 Ve 1 Ophævet Hø 2 Ve 2 Sinus piriformis Undersøgelse Symmetri Kortvarigt Hø Ve Ikke Hø Ve indblik synlig Bevægelighed Symmetrisk 0 Indskrænket Hø 1 Ve 1 Ophævet Hø 2 Ve 2 Strubehovedet Anatomi Aryregionen Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Epiglottis Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Falske Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve stemmelæber Stemmelæber Symmetri Ødem Hø Ve Atrofi Hø Ve Funktion Stemmelæber Symmetri Nedsat Hø Ve Ingen Hø Ve bevægelighed bevægelighed Holde vejret Mulig 0 Indskrænket 1 Ikke muligt 2 Holdevejret (presse) Mulig 0 Indskrænket 1 Ikke muligt 2 Respiration Mulig 0 Indskrænket 1 Ikke muligt 2 Fonation Mulig 0 Indskrænket 1 Ikke muligt 2 Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 3
4 Slimhinde En normal slimhinde har en lys farve. Hvis slimhinden er blevet rød, vil der i de fleste tilfælde være en infektion. Slimhinden vil da fremstå skinnende rød. Tør slimhinde f.eks. som konsekvens af strålebehandling er næsten hvid. I disse tilfælde er der ofte også tykt slim som kun vanskeligt kan fjernes. Synkefrekvens Den normale synkefrekvens er ca. 2-3 synk pr. minut og kan aftage en smule med alder og under søvn. Registrering af frekvensen observeres gennem hele undersøgelsen. Den bløde gane Der er en indskrænket bevægelse når det ikke lykkedes ganesejlet at lukke fuldstændig af mod svælgets bagvæg, selvom der er en synlig bevægelse af ganesejlet. Bevægelse er ophævet når ganesejlet slet ikke bevæger sig. Svælgets bagvæg Defekt ses oftest efter operation eller systemsygdomme. Ved undersøgelsen af bevægelighed skal der kunne opserveres en bevægelse mellem den bagerste ganebue og svælgets bagvæg ved et synk eller en hostereaktion. Evalueringen rettes efter om der er symmetri af bevægelsen mellem svælgets sider og bagvæggen. Hvis bevægelse ikke kan ses (mangler) skal dette scores som ophævet. Tungeroden/Vallecula Atrofi opstår som oftest efter en operation og skal kun bedømmes som sådan i denne sammenhæng. Ved ødem klager patienten ofte over at have en "fremmed" følelse. Sinus piriformis Sinus er generelt symmetrisk. Ved ødem forårsages en cellevækst af Sinus og dermed asymmetri. En defekt er altid en konsekvens af en operation Strubehovedets anatomi Epiglottis Atrofi kan ses efter operation, i tilfælde af tumor eller ses efter mekanisk irritation (mavesonde). Ødem opstår oftest som følge af inflammatoriske forandringer, f.eks. i forbindelse med refluks-oesofagitis eller ved anlæggelse af mavesonde eller tumor. Stemmelæber: Der er symmetri hvis der fra udgangsstillingen er en fuldstændig lukning af stemmelæberne. Nedsat bevægelighed er hvis åbningen på den ene side ikke er fuldstændig (f.eks. hævelse forårsaget forandringer) eller hvis lukningen af stemmelæberne er ufuldstændig. Ingen bevægelighed scores hvis stemmelæberne i en midterposition ikke kan bevæges ved brug af stemmen. Strubehovedets funktion Stemmelæber: Funktionen er indskrænket hvis der kommer luft ud, når patienten er bedt om "at holde vejret" eller "holde vejret og presse", eller hvis patienten ikke kan udføre øvelserne. Ikke muligt betyder at patienten ikke kan følge opfordringen enten pga. mekaniske årsager, manglende koordination eller kognitive årsager. Det er vigtigt at være opmærksom på at stemmelæbelukningen ikke behøver at være fuldstændig ved en normal synkning. Respiration: Indskrænket vejrtrækning kan f.eks. skyldes ødem eller hævelse mellem de falske og ægte stemmelæber eller en dobbeltsidig ophævet bevægelse af stemmelæberne. Ikke muligt betyder at det ikke er muligt at foretage inspiration eller ekspiration gennem larynx. Fonation: Indskrænket scores hvis ikke der er en tydelig tone/lyd ved brug af stemme. Ikke muligt er når der ved opfordring ikke kan høres nogen tone, uafhængig af om det er umuligt for patienten at producerer en tone pga. mekaniske årsager eller kognitive årsager. Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 4
5 Luftrøret (når der er en tracheostomi) Slimhinde Normal Rød over cuffen Rød under cuffen Sekret Ovenover cuffen Nedenunder cuffen Scoring af anatomi og funktion I alt UNDERSØGELSE AF SYNKEFUNKTIONEN Sekret Undersøgelse/synkning ikke mulig 8 Hjælp til synkning Ingen hjælp 0 Kun på opfordring 4 Kun ved facilitering 4 Hjælpemiddel: Plastske Næringsmiddel: Ice-chip tilsat blå frugtfarve Hypofarynx Larynx Lækage Nej 0 Ja 1 i.a. 0 Residue Hø Ve Supraglottis med hoste 1 Svælgets bagvæg 0 Supraglottis uden hoste 3 Vallecula 0 Glottis med hoste 3 Sinus piriformis 1 Glottis uden hoste 6 Eftersynk Ja 0 Nej 3 Subglottis med hoste 7 Subglottis uden hoste 8 Puré Ingen undersøgelse nødvendig 0 Undersøgelse/synkning ikke mulig 8 Hjælpemiddel: Plastske Næringsmiddel: 3 skefulde frugtmos med blå farve Hjælp til synkning Spontan 0 Kun på opfordring 4 Kun ved facilitering 4 Hypofarynx Larynx Lækage Nej 0 Ja 1 i.a. 0 Residue Hø Ve Supraglottis med hoste 1 Svælgets bagvæg 0 Supraglottis uden hoste 3 Vallecula 0 Glottis med hoste 3 Sinus piriformis 1 Glottis uden hoste 6 Eftersynk Ja 0 Nej 3 Subglottis med hoste 7 Subglottis uden hoste 8 Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 5
6 Luftrøret (når der er en tracheostomi) Rødmen af slimhinden i luftrøret kan være et yderligere tegn på mulig aspiration. Ved aspiration, findes sekret i larynx og trakea. Sekret Hvis patientens fysiske og/eller kognitive tilstand ikke tillader undersøgelsen eller patienten ikke kan udføre et synk (med sekret eller en mad/drikke konsistens) skal man afkrydse/dokumentere synkning ikke muligt. Hvis patienten er afhængig af ekstra hjælp for at udløse synk, betyder dette en svær indskrænkning og en stor risiko for aspiration. Undersøgelse af synkefunktionen Hypofarynx Lækage Betyder at der forekommer overløb af mad i farynx, uden at det udløser et synk Residue Betegner evt. madrester efter synkning. Eftersynk Betyder den færdighed at kunne mærke residue og uden opfordring hverken verbal eller faciliteret starter et nyt synkeforsøg og fjerner residue. Laryngeal Supraglottis Betegner de falske stemmelæber, aryregionen og den laryngeale epiglottis. Der er mistanke om aspiration, når mad/sekret lægger sig på epiglottis kanterne. Retention ved den laryngale del af epiglottis skal ikke scores, hvis fjernes ved næste synk fra den aryepiglottis fold og transporters til sinus piriformis Glottis Betegner området omkring stemmelæberne. Subglottis Denne aspiration er ofte kun til at se, hvis der bliver hostet noget op fra strubehovedet eller trakea. Afprøvning med ice-chips Giv 2 til 3 ml. ice-chip (hugget is... ca. ½ tsk.) tilsat blå frugtfarve Stimulerede ice-chips til et synk? ja nej Rensede synk (helt eller delvis) sekretet væk? ja nej Blev ice-chips aspireret? ja nej Hvis ja.. stimulerede det til et host? ja nej Retningslinier: - Hvis patienten ikke synker den huggede is første gang (aspirerer eller synker det ikke), gentag da mindst en gang. - Hvis ikke der synkes efter 3 gange, stop da undersøgelsen - Hvis patienten synker; men stadigvæk aspirerer den huggede is, gentag da flere gange for at undersøge forbedringen i latenstiden eller styrken af synkningen. ENDOSCOPIC EVALUATION and TREATMENT of SWALLOWING DISORDERS af Susan E. Langmore 2001 by Thieme Medical Publishers Inc. ISBN side Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 6
7 Tyndtflydende Ingen undersøgelse nødvendig 0 Undersøgelse/synkning ikke mulig 8 Hjælpemiddel: Plastske Glas Sugerør Næringsmiddel: 3 slurke vand med blå frugtfarve 3 slurke mineralvand med blå frugtfarve 3 slurke mælk med blå frugtfarve Hjælp til synkning Spontan 0 Kun på opfordring 4 Kun ved facilitering 4 Hypofarynx Larynx Lækage Nej 0 Ja 1 i.a. 0 Residue Hø Ve Supraglottis med hoste 1 Svælgets bagvæg 0 Supraglottis uden hoste 3 Vallecula 0 Glottis med hoste 3 Sinus piriformis 1 Glottis uden hoste 6 Eftersynk Ja 0 Nej 3 Subglottis med hoste 7 Subglottis uden hoste 8 Fast Ingen undersøgelse nødvendig 0 Undersøgelse/synkning ikke mulig 8 Hjælpemiddel: Gaffel Næringsmiddel: 3 små bidder rugbrød med flødeost m/ blå frugtfarve Hjælp til synkning Spontan 0 Kun på opfordring 4 Kun ved facilitering 4 Hypofarynx Larynx Lækage Nej 0 Ja 1 i.a. 0 Residue Hø Ve Supraglottis med hoste 1 Svælgets bagvæg 0 Supraglottis uden hoste 3 Vallecula 0 Glottis med hoste 3 Sinus piriformis 1 Glottis uden hoste 6 Eftersynk Ja 0 Nej 3 Subglottis med hoste 7 Subglottis uden hoste 8 Scoring af synkefunktion Hoste, rømme sig, sekrettransport og synkning efter hoste bliver observeret i forbindelse med undersøgelsen. Scoringen af synkefunktionen følger opdelt efter hver konsistens, til scoringen skal følgende tabel benyttes. I alt Samlet analyse af synkefunktionen Score Betydning 0 < = 3 Normale til ringe indskrænkninger 4 < 8 Indskrænkninger, hvor terapi er nødvendig > = 8 Massive indskrænkninger, hvor terapi er ubetinget nødvendig Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 7
8 Scoring af synkefunktionen Sammenlægning af de enkelte værdier fra de individuelle synkeforsøg muliggør en estimering af sværhedsgraden af synkeforstyrrelsen. Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 8
9 BESKYTTELSE AF LUFTVEJENE Hoste/rømme sig Spontant 0 Ikke spontant 0 Manglende 2 Sekrettransport Produktiv 0 Indskrænket 1 Ikke produktiv 2 Synke efter hoste Ja 0 Ikke fuldstændig 1 Nej 2 Synkning af spyt Fuldstændig 0 Ikke fuldstændig 1 Ikke mulig 2 Synkning af puré Fuldstændig 0 Ikke fuldstændig 1 Ikke mulig 2 Synkning af tyndtflydende Fuldstændig 0 Ikke fuldstændig 1 Ikke mulig 2 Synkning af fast kost Fuldstændig 0 Ikke fuldstændig 1 Ikke mulig 2 Scoring beskyttelse af luftvejene I alt SENSIBILITETSTEST Højre Venstre Næsen Næsesvælgrummet Den bløde gane Tungeroden Svælgets bagvæg Epiglottis Aryregionen ( 0 følelsesløs, + mærke det, ++ ubehageligt, +++ opkastningsfornemmelse) FEESST (Laryngopharyngeal Sensory Discrimination Test (LPSDT)) Aryregionen Højre Venstre Normal <4.0 mmhg Moderat mmhg Svær >6.0 mmhg (+ = Positiv respons, = Negativ respons, LL= Laryngeal lukning og S = Synkning) Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 9
10 Beskyttelse af luftvejene Ved effektiv beskyttelse af luftvejene udløses hoste reflekser "hoste og rømme sig" automatisk. For at kontrollerer sekret transport og synkning efter hoste, skal man undersøge om hoste og rømme sig sker spontant. Aspiratet skal være fuldstændigt hostet op og sekret transporten skal være produktiv. Hvis hoste kraften er for svag til at fjerne hele aspiratet, skal sekret transport scores som indskrænket. Hvis aspiratet forbliver i larynx eller trakea, er beskyttelsen af luftveje ikke produktiv. Forbliver aspiratet i svælget er synk efter hoste ikke fuldstændig. Forbliver aspiratet i svælget uden at patienten forsøger at synke skal der scores nej. Sensibilitetstest Det er lettest at teste at sensibilitet ved hjælp af luft (FEESST) via endoskop; men det kan også gøres via berøring af slimhinde på aryregionerne med endoskopet. Man skal dog være meget opmærksom på risiko for laryngospasme. Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 10
11 TERAPI ANBEFALINGER Følgende terapianbefalinger bør efterprøves! Scoring Betydning for synk/luftveje Terapi 0 Normal funktion Terapi er ikke nødvendig. Hvis der er trakealtuber kan den fjernes < = 3 Målbar indskrænket funktion Der bør opstartes terapi > = 4 Spontan hosterefleks Synkefunktion ikke fuldstændig > = 6 Ingen spontan hosterefleks Ingen fuldstændig synkefunktion > = 8 Ingen spontan hosterefleks Stærkt indskrænket synkefunktion Behov for terapi. Taletube uden cuff er mulig. Indikation for sondeernæring efterprøves. Behov for terapi. Tracheostomi bør overvejes, evt. cuffet trakealtube kan evt. periodevis afcuffes. Sondeernæring er nødvendig. Behov for terapi. Tracheostomi er nødvendig. Cuffet tube kan være nødvendig.. Sondeernæring er nødvendig. SAMMENFATNING Undersøgelsen varede min. Berliner Dysfagi Indeks Scoring undersøgelse anatomi og funktion Scoring synkefunktion Scoring beskyttelse af luftvejene SAMLET SCORE Dysfunktion Ingen Præoral Terapi Oral bolusformation Oral bolustransport Faryngeal Øsofageal Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 11
12 Functional Oral Intake Scale (F.O.I.S.) Niveau 1: Udelukkende næring via sonde, uden overhovedet forsøg med næring pr. os. Niveau 2: Primær sonde mad, men med afprøvning af mad eller drikke i forbindelse med terapeutisk spisning. Minimale forsøg kan være puré kost, væske (fortykket), eller forsøg med at tygge æble eller lignende i gaze. Mængden af mad/drikke patienten indtager pr. os er så begrænset at det ikke behøver at blive kostregistreret. Niveau 3: Hvis der samtidig med sonde mad gives mad eller væske ved træning og/eller uden for træning i så store mængder at det skal kostregistreres. OBS- der kan være forholdsvis stor forskel på 1.gang patientens "funktionsniveau" indenfor dysfagi 1. gang vedkommende scores på niveau 3 og han/hende lige er startet med at spise flere konsistenser og så store mængder at man begynder at kostregistrere - til man vurderer at patienten udelukkende kan ernæres pr os og altså får seponeret sonden og rykker op til minimum niveau 4. (med dette menes at niveau 3 kan være en bred kategorisering) Niveau 4: Der gives ikke længere sonde mad/væske men patienten kan kun indtage 1-2 konsistenser - typisk puré kost eller fortykket væske. Niveau 5: Speciel forberedelse kan være at maden skal skæres ud, at den skal placeres på en bestemt måde mv. Med kompensation menes: f.eks. hjælp til at tygge, kæbekontrol, speciel udgangsstilling, hjælpemidler som speciel kop, ske med fortykket greb. Med forberedelse menes: f.eks. mundstimulering, guidning, tungeøvelser, hjælp til positionering og strukturering af mad og drikke. Niveau 6: Speciel begrænsning af mad, kan her både opfattes som begrænsning af mad mængden (ved patienter som ikke har mæthedsfornemmelse) og/eller begrænsning af nogle madvarer at patienten f.eks. ikke kan tygge noget meget hårdt eller sejt som flæskesvær. Det kan også være begrænsninger i forhold til mad, hvis patienten udtrættes hurtigt og derfor primært skal spise energiberigede madvarer. Niveau 7: Der scores 7 hvis alle konsistenser er frigivet og patienten kan spise sikkert uden opsyn. Patienten kan fortsat have behov for yderligere FOTT træning, af f.eks. stemme, vejrtrækning, mimik mv. Dog scores ikke 7 hvis patienten stadig har massive dysfagi problemer i henhold til terapeutisk vurdering, men kosten er frigivet med ønske fra pårørende, patienten selv eller af andre årsager. Crary MA; Mann GDC; Groher ME. Initial Psychometric Assessment of a Functional Oral Intake Scale for Dysphagia in Stroke Patients. Arch Phys Med Rehabil 86, 2005: Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 12
13 ANBEFALINGER TERAPI OG VIDERE UNDERSØGELSER Ingen terapi F.O.T.T. Tungemobilisation aktiv passiv Facilitering synkning Kompensationsteknikker Medicinsk behandling Klinisk diætist Ernæring via ventrikel-duodenalsonde, PEG Tracheotomi Cuffet trakealtube Afcuffet trakealtube Seponere trakealtube Videofluroskopi Ernæringsform: Intet pr os (niveau1) (F.O.I.S) Afhængig af sonde, minimal pr os (niveau 2) Afhængig af sonde, regelmæssig pr os (niveau 3) Udelukkende pr os en konsistens (niveau 4) Udelukkende pr os flere konsistenser + speciel (niveau 5) Udelukkende pr os flere konsistenser forberedelse + begrænsning (niveau 6) Fuldstændig diæt pr os uden restriktioner (niveau 7) Spise og drikke: Brug for hjælp til at spise og drikke Forberedelse inden spisning: Mundstimulering (FOTT) Drikke noget meget koldt Konsistens: Mad: Normal Blød Gratin Puré Drikke: Normal Kakaomælk Sirup Gele Medicin gives: Normalt Knust med tyktflydende Knust/flydende i sonden Siddestilling: Alm. spisestuestol med ryglæn og ekstra lændestøtte ved bord Sidd. kørestolen med fødderne på jorden/armene op på bordet Andet: Hovedstilling: Hagen ned mod brystet, når der synkes Brug for hjælp til symmetrisk hovedstilling kæbekontrolgreb Hovedet roteret til: Afficeret side Ikke afficeret side Hjælpemidler: Lille, flad plast ske Sugerør Tudkop med flad tud (Heidi kop) Andet: Efter måltidet: Sidde oprejst i 30 min. Drikke vand Andet: Mundhygiejne: Tænderne børstes efter hvert måltid Munden skylles efter hvert måltid Der må ikke skylles med vand pga. risiko for fejlsynkning Specielle forhold: Kontrol undersøgelse Ingen Efter uger/måneder Efter behov Undersøgelsen er udført af: Dato: Tidspunkt: Læge: Ergoterapeut: Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 13
14 Litteratur vedrørende Der Berliner Dysphagie Index Seidl R and Nusser-Müller-Busch R. Der Berliner Dysphagie Index - Eine Einführung (2001). Unfallkrankenhaus Berlin. Seidl R and Nusser-Müller-Busch R (2003). Die Berliner Schlucksprechstunde. Forum Logopädie 6, Seidl R, Nusser-Müller-Busch R, and Ernst A (2002). Evaluation eines Untersuchungsbogen zur endoskopishen Schluckuntersuchung. Sprache - Stimme - Gehör 26, Udarbejdet af Lambertsen K MD, Kock-Jensen C, MD, Kjærsgaard A, MScOT, Hansen TS, Msci/MPH, Westergaard L, MD,2007 Side 14
SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereDYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.
DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,
Læs mereDet smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter
Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013 Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Ergoterapeutens rolle Et tværfagligt samarbejde Fysioterapeut Ergoterapeut
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereUNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG side 1 af 7
UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Verbal kommunikation Normal Dysartri Impressiv afasi Ekspressiv afasi Perseveration Sikker ja/nej-kommunikation Nonverbal
Læs mereMAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI
MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mereFEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi
Conflict of interest FEES Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion Irene Wessel Overlæge, ph.d., klinisk lektor Rigshospitalets Hoved-hals kirurgisk og audiologisk klinik Ulønnet forskningssamarbejde
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereDYSFAGI set med kliniske øjne. Arrangeret af EFS-dysfagi
DYSFAGI set med kliniske øjne Arrangeret af EFS-dysfagi Efs.dysfagi@gmail.com Parallel session 1 kl. 13.30-14.30 Undersøgelse af øvre dysfagi - set ud fra egen klinisk kontekst Screening (opsporing) Nete
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereForskning i neurorehabilitering
Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T.
Hjerneskadecentret BOMI Trine Schow, Ergoteraput, MPH Ph.d. Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse i behandling og undersøgelse Svære udfordringer ved rehabiliterings
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereDansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi
Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede
Læs mereRehabilitering i ØNH-regi DYSFAGI Hoved-hals kræft
Rehabilitering i ØNH-regi DYSFAGI Hoved-hals kræft Boblekassen Rehabilitering Rehabilitering Rehabilitering drejer sig om i samarbejde med patienten, som har eller har risiko for at få betydelige begrænsninger
Læs mereTil patienter og pårørende. Dysfagi. - tygge og synkebesvær. Vælg farve. Velkommen til Kolding Sygehus. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Dysfagi - tygge og synkebesvær Vælg farve Velkommen til Kolding Sygehus Fysio- og Ergoterapi 2 Information om Dysfagi Hvad er dysfagi? Dysfagi er en fællesbetegnelse for problemer
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereDysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Læs mereSynkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund I takt med at borgerne bliver sendt hurtigere hjem fra sygehuset endnu tidligere, oplever vi en stigende tendens til at de får anlagt en nasalsonde, da der endnu ikke er taget stilling til om
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereGenerel information:
Hæshed 2 Generel information: Hæshed betyder, at man har besvær ved at skabe lyd, når man forsøger at tale. Når man er hæs, vil stemmen ofte lyde svag, ru, belastet, kradsende eller støjende. Hæshed opstår
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereOralmotorisk Team København
Oralmotorisk Team København Børnecenter København Målgruppe: Oralmotorisk Teams målgruppe er børn i alderen 0-18 år, der har større mundmotoriske vanskeligheder. Disse børn kan indstilles til teamet og
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereaf Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014
DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereKlinisk undersøgelse af mund og svælg
Klinisk undersøgelse af mund og svælg Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier, Syddansk Universitet Tilknyttet Regionshospitalet
Læs mereKostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer
Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning
Læs mereErgoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereVOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI
VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST): EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI INDLEDNING
Læs mereAt få mad gennem en PEG-sonde
E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer
Læs mereFiberbronkoskopi. Patientinformation. Vælg farve. Information om kikkertundersøgelse af lungerne
Patientinformation Fiberbronkoskopi Information om kikkertundersøgelse af lungerne Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Lungemedicinsk ambulatorium og Dagkirurgisk Klinik, Sønderborg Information Fiberbronkoskopi
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereN r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne
N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes
Læs mereEn strategi til udvikling af kliniske retningslinjer
En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi
Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereOTIPM implementeret via behandlingskort
OTIPM implementeret via behandlingskort Cecilie von Bülow Ergoterapeut Frederiksberg Hospital Omgivelser fysiske omgivelser (bolig, hjælpemidler, etc.) Bolig: x Lejlighed st. etage (Ja/nej) elevator Adgangsforhold:
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereMadservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær
Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs merepostoperativt af Orto-kirurgiske patienter
1 Label: Dato: Kontrol 12 år postoperativt af Orto-kirurgiske patienter Ja Nej Ja Nej Dato Maksilosteotomi 9 9 Sektioneret 9 9 Ja Nej Ja Nej Dato Mandibelosteotomi 9 9 m. midtsplit 9 9 Ja Nej Dato Hageosteotomi
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereOral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut
Oral dyspraksi Denne artikel handler om den orale del af den overordnede diagnose dyspraksi. Artiklen er blevet til dels på baggrund af det videns grundlag vi som ergoterapeuter arbejder ud fra når vi
Læs mereIndsatser rettet mod at spise og drikke
Fagligt inspirationsmateriale Indsatser rettet mod at spise og drikke Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 5 af 9 Denne folder
Læs mereDysfagiprøvehandling Plejecenter 2017
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs merePatientinformation. Snorkeoperation
Patientinformation Snorkeoperation Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om snorkeoperation Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret og tryg ved den forestående
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs merePatientvejledning snorken/snorkeoperation
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereVi anvender trachealkanyle
Vi anvender trachealkanyle - derfor lyder vore stemmer anderledes Siden 1995 har permanente kanylebærere - tracheostomerede - kunnet blive optaget i Dansk Landsforening for Laryngectomerede. Siden 1996
Læs mereDen oralmotoriske og spisemæssige udvikling fra 0-24 måneder. Børne ergoterapeut Ulla Lebahn
Den oralmotoriske og spisemæssige udvikling fra 0-24 måneder Børne ergoterapeut Ulla Lebahn 1 Kort præsentation Trafiklys strategien 2 Kroppens 2 sansesystemer Det diskriminerende system (Leg, nyd og lær)
Læs mereErgoterapeutisk intervention til patienter med trakeostomi - anvendeligheden af F.O.T.T.
Ergoterapeutisk intervention til patienter med trakeostomi - anvendeligheden af F.O.T.T. Reference: 38 Signe Janum Eskildsen Studienr. va1171062 Eksamensopgave Sundhedsfaglig diplomuddannelse Udviklingsbaseret
Læs mereLPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5
LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...
Læs mereDysfagi hos børn og unge med CP. CPOP-dag d 24 maj 2018 Vibeke Forchhammer, ergoterapeut og Castillo Morales terapeut
Dysfagi hos børn og unge med CP CPOP-dag d 24 maj 2018 Vibeke Forchhammer, ergoterapeut og Castillo Morales terapeut Dagsorden Min baggrund, Børneterapien, Gentofte Kommune Koncepter Oralmotorisk team
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs merekikkertundersøgelse af tyktarmen
Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen
Læs mereVi anvender trachealkanyle
Vi anvender trachealkanyle - derfor lyder vore stemmer anderledes Siden 1995 har permanente kanylebærere - tracheostomerede - kunnet blive optaget i Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Nu Dansk Landsforening
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereTandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk
Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan du forvente, når du har fået fjernet en tand? Hvad kan du spise? Og hvad gør du, hvis du får smerter? Efter fjernelse af en tand operation. At få fjernet en tand
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand
Læs mereAnsigtsøvelsesprogram
Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres
Læs mereMobilitet. Patientens evne til at skifte og kontrollere stilling. Helt immobil. Ændrer overhovedet ikke stilling uden hjælp.
Bilag til regional vejledning: Tryksår risikovurdering og sårklassifikation voksne (16 år og derover) 15.03.2013 Udarbejdet i Brøndby Kommune ud fra materiale fra Region H, 23.05.17 Bilag Bradenscoreskema
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereOrganisering af neurorehabilitering. Midtjylland med fokus på processen A A R H U S U N I V E R S I T E T. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Organisering af neurorehabilitering i Region Midtjylland med fokus på processen 1.1.2006 Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Sjælland
Læs mereBasal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted
Basal oplæring Sygeplejerske Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er i stand til selvstændigt
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereOverskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager
Læs mereFQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.
FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig
Læs merePatientinformation. Anlæggelse af. Velkommen til Vejle Sygehus. Øre - næse - halsafdelingen
Patientinformation Anlæggelse af Tracheostomi Velkommen til Vejle Sygehus Øre - næse - halsafdelingen 1 Kontaktlæge: Kontaktsygeplejerske 2 Info om anlæggelse af Tracheostomi Undersøgelsesdato:... Du skal
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereVEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mere