Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm348555"

Transkript

1 Tekniske standarder Page 1 of Tekniske standarder Omfang og anvendelse af tekniske standarder på Fredericia Sygehus og Kolding Sygehus De tekniske standarder består af 15 afsnit, 5 tilhørende bilag og 2 skemaer. Hvert afsnit indeholder et specifikt fagområde. Alt arbejde, der udføres for Fredericia og Kolding Sygehuse, skal udføres i henhold til standarderne. Ved spørgsmål kan Peter Larsen, Teknisk Afdeling, kontaktes. Afsnit 01 - Generelt - Alle fagområder Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 02 - Bips 52 - Spildevand og Regnvand Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 03 - Blips 53 - Brugsvand og behandlet vand Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 04 - Bips 54 - Luftarter Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 05 - Bips 55 - Køling Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 06 - Bips 56 - Varme Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 07 - Bips 57 - Ventilation Senest revideret , FKS Teknisk Standard Afsnit 08 - Bips 58 - Brandslukning Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 09 - Bips 63 - Lavspænding Senest revideret , FKS Teknisk Standard Afsnit 10 - Bips 64 - Svagstrøm Senest revideret , FKS Teknisk Standard Afsnit 11 - Bips CTS Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 14 - bips 68 - Øvrige el-anlæg i bygninger Senest revideret FKS Teknisk Standard Afsnit 15 - Bips 08 - Rumnummerering Afsnit 15 - Bips 08 - Rumnummerering Afsnit - Bips 08 - Rumnummering Senest revideret , FKS Teknisk Standard Bips 42 - Malerarbejde Senest revideret FKS Teknisk Standard Bips 43 - Gulvarbejde Senest revideret , FKS Teknisk Standard Bilag 2 - Vejledende luftskifter og lydtrykniveauer Senest revideret FKS Teknisk Standard Bilag 4 - EMC installationskrav Senest revideret , FKS Teknisk Standard Bilag 5 - Anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse for CTS Senest revideret , FKS Teknisk Standard Bilag 6 - Eksempel på hvordan automatiktavler skal opbygges Senest revideret , FKS Teknisk Standard Grå tavleskilte Senest revideret , FKS Teknisk Standard Stikkontaktskilte Senest revideret , FKS Teknisk Standard

2 Afsnit 1 Generelt Teknisk standard Alle fagområder Kolding og Fredericia Sygehuse

3 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Indholdsfortegnelse: Tekniske standarder Omfang og anvendelse... 3 Standarder... 3 Krav til projektering og udførelse af teknisk varmeisolering... 4 Procedure ved afbrydelse af tekniske installationer... 4 Forsyning... 4 EMC... 4 CE-mærkning... 4 Automatik... 5 Svagstrømskabler, farve... 5 Installation af frekvensomformere... 5 Installationer som ikke mere er i brug... 5 Skurby... 6 Kvalitetsstyring, grundlag... 6 Kvalitetsstyring, kvalitetsplan... 6 Kvalitetsstyring, generelt... 6 Kvalitetsstyring, planlægning af kontrol og dokumentation... 6 Kvalitetsstyring, arkivering af kvalitets- og kontroldokumentation... 7 Kvalitetsstyring, styring af udførelsesdokumenter... 7 Kvalitetsstyring, instrumenter... 7 Kvalitetsstyring, produktdokumentation... 7 Projektgennemgang... 7 Drift og vedligeholdelsesvejledning... 8 Afleveringsdokumentation for Kvalitetssikring og Driftinstruktion:... 8 Tegninger... 9 Signering og mærkning... 9 Side 2 af 9.

4 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Alle fagområder Emne: Tekniske standarder Omfang og anvendelse De tekniske standarder består af 12 afsnit og 5 tilhørende bilag. Hvert afsnit indeholder et specifikt fagområde og er nummereret i henhold til bips-nummersystemet. Alle arbejder, der udføres for, skal udføres i henhold til standarderne. Ved arbejder, hvor rådgivere udarbejder projekt, er det rådgiverens ansvar, at projekterne udarbejdes i henhold til de Tekniske standarder. Ved arbejder, hvor bygherren henvender sig direkte til en entreprenør for at få udført et arbejde, er det entreprenørens ansvar, at arbejdet udføres i henhold til de Tekniske standarder. Overalt hvor der er beskrevet et produkt med angivelse af fabrikat og type, skal dette opfattes som en angivelse af det ønskede kvalitetsniveau og funktion. De fabrikater og typer der er angivet i de Tekniske standarder, tjener udelukkende som en oplysning til entreprenørerne om, hvilket fabrikat og type der anvendes for øjeblikket af Teknisk Afdeling. Entreprenøren kan frit vælge at anvende andre produkter, som er af tilsvarende kvalitetsniveau og funktion. Der stilles med andre ord ikke krav om, at der ved udførelsen af entreprisen skal anvendes samme produkter, som er oplistet under komponentlisten i Tekniske standarder. Man skal være opmærksom på, at der ligger mange overvejelser til grund for de valgte produkter. Det påhviler entreprenøren at eftervise at andre produkter eksempelvis har samme eller bedre LCC (levetidsomkostninger), funktion, driftsomkostning og hygiejnestandard m.m. Ved tilbudsafgivelse skal entreprenørerne vedlægge lister med angivelse af de tilbudte komponenter/produkter. Det er entreprenørens/rådgiverens eget ansvar at kontrollere, at man er i besiddelse af alle de afsnit af de Tekniske standarder, som er relevante i forbindelse med det projekt, der skal udføres. Hvis entreprenøren/rådgiveren finder uhensigtsmæssige ting eller noget som strider mod love/bekendtgørelser o.l. i standarderne, bør entreprenøren/rådgiveren straks rette henvendelse til teknisk afdeling. Standarder Det skal bemærkes, at afsnit uden bogstav (f.eks. afsnit 8) er fælles for. Afsnit med nummer + KS gælder kun for Kolding sygehus, og nummer + FS gælder kun for Fredericia sygehus (f.eks. 9KS og 9FS). Afsnit 1: Generelt Alle fagområder Afsnit 2: Spildevand og tagvand Afsnit 3: Brugsvand og behandlet vand Afsnit 4: Luftarter Afsnit 5: Køling Afsnit 6: Varme Afsnit 7: Ventilation Afsnit 8: Brandslukning Afsnit 9: Lavspænding Afsnit 10: Svagstrøm Afsnit 11: CTS Afsnit 14: Øvrige El-anlæg i bygninger Bilag 1: Komponentliste bips Bilag 2: Vejledende luftskifter og lydtrykniveauer Bilag 4: EMC installationskrav Bilag 5: Anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse for CTS Bilag 6: Eksempel på hvordan automatiktavler skal opbygges Side 3 af 9.

5 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Krav til projektering og udførelse af teknisk varmeisolering I forbindelse med projektering og udførelse af rørarbejder på, skal man som minimum overholde afstandskrav iht. DS 1102: Installationer i byggeriet. Rørledninger. Beregning af pladsbehov for montage. Der skal, ved placering af armaturer, bøjninger, afgreninger, bæringer m.m. tages hensyn til, at isoleringen skal kunne udføres i praksis, herunder at rørstykker imellem komponenterne skal kunne isoleres. Isolering af enkeltkomponenter skal udføres som aftagelig, hvilket i de fleste tilfælde vil sige, at den fysisk fylder mere end den almindelige rørisolering. Der skal, ved valg af komponenter, tages hensyn til, at de kan betjenes efter isolering, f.eks. ved valg af spindellængde. Som hovedregel udføres isolering iht.: Generelle forskrifter, normer m.v. (se komponentliste Bips nr ) Teknisk Standard for varme, bips nr. 56 Evt. projektmateriale udarbejdet til den specifikke entreprise Procedure ved afbrydelse af tekniske installationer Når der skal afbrydes for installationer, der forsyner mere eller andet end det byggesagen omhandler, skal Teknisk afdeling informeres senest 5 arbejdsdage før. Information skal være skriftlig og minimum indeholde: Hvad der skal afbrydes. Tidspunkt samt varighed for afbrydelse. Hvilke rum nummer som er berørt. Der skal, på alle ventiler og kontakter som afbrydes, være påsat et mærkat, som er vandfast og minimum har et format på 100 x 100 mm. På mærkatet skal være anført firmanavn samt navn og telefon nummer på ansvarshavende for afbrydelsen. Der må ikke foretages afbrydelser før accept foreligger fra Teknisk afdeling. Afbrydelsen skal være så kort som mulig. Teknisk Afdeling kan forlange at afbrydelsen sker på et bestemt tidspunkt af døgnet. Forsyning Forsyning til tilbygninger eller ombygning på eksisterende bygninger tages fra den eksisterende bygning. Hvis den eksisterende installation ikke kan bære denne udbygning skal den forstærkes eller udskiftes. EMC Installationer skal udføres iht. Bilag 4 - EMC installationskrav CE-mærkning Entreprenøren skal foretage CE-mærkning af de tekniske anlæg i henhold til Arbejdsmiljøtilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet). Hver enkelt entreprenør skal samle CE-materiale for egne anlæg. Dette materiale skal fremsendes til den entreprenør, der er udvalgt til at forestå den samlede CE-dokumentation. Hvor andet ikke er aftalt, er det CTS-entreprenøren der skal udføre denne CE-mærkning. Alle komponenter, der indgår i installationsanlæggene, skal være CE-mærket i henhold til gældende bestemmelser i EMC-direktivet, Lavspændingsdirektivet eller Maskindirektivet. Entreprenøren skal foretage de krævede risikovurderinger mm., som det fremgår af bekendtgørelsen. Der skal afleveres følgende CE-dokumentation for anlæg og komponenter: overensstemmelseserklæringer (Maskindirektivet bilag IIA)/ komponenterklæringer (Maskindirektivet bilag IIB) tekniske specifikationer brugsanvisninger på dansk Brugsanvisningerne skal omfatte en beskrivelse af art, funktion, betjening, vedligehold mm. af maskinen og sikkerhedsforanstaltninger for såvel komponenter som det samlede tekniske anlæg. Brugsanvisningen skal ligeledes indeholde komponentlister, reservedelslister samt oplæg til vedligeholdelsesplaner. Brugsanvisningerne skal udformes, så de kan opbevares og anvendes i maskinens nærhed. Det kan betyde, at brugsanvisninger må suppleres med skiltning, især hvor det drejer sig om sikkerhedsmæssige forhold. Side 4 af 9.

6 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Entreprenøren skal mundtligt instruere bygherren (bruger/driftspersonale) i betjening af anlæg og sikkerhedsforanstaltninger. Afholdelse af instruktionen aftales med og kan kræves overværet af byggeledelsen. CE-materiale skal afleveres til fagtilsynet inden aflevering af entreprisen. Manglede aflevering heraf anses som en væsentlig mangel ved entreprisen. Dokumentation for CE-mærkning skal afleveres i et eksemplar. Automatik Al styring og regulering skal ske via CTS-anlæg. Selvstændigt reguleringsudstyr må kun anvendes efter særlig aftale med Teknisk Afdeling. Hvis der indgår farlige maskiner i henhold til maskindirektivets bilag IV, skal overensstemmelseserklæring udarbejdes i henhold til maskindirektivets 14 og 15. Svagstrømskabler, farve ABA/ABDL: Rød CTS: Blå ADK: Violet Kaldeanlæg/samtaleanlæg/overfaldsalarmer: Grå PDS: Grøn eller hvid Farvekoder på kabler kan kun fraviges ved godkendelse fra Teknisk Afdeling. Installation af frekvensomformere Installationen skal udføres efter EN55011 klasse 1B (bolignormen). Fabrikantens anvisninger skal altid følges. God teknisk praksis til sikring af EMC-korrekt elektrisk installation: Anvend kun motor- og styrekabler med flettet skærm. Skærmen skal yde en min. dækning på 80 %. Skærmningsmaterialet skal være metal, hvilket typisk betyder kobber, aluminium, stål eller bly. Installationer med faste metalrør kræver ikke brug af skærmede kabler, men motorkablet skal installeres i et rør for sig selv adskilt fra styre- og netkablerne. Fuld tilslutning af røret fra frekvensomformeren til motoren kræves. EMC-effektiviteten i fleksible rør varierer meget, og der skal skaffes oplysninger fra producenten. Forbind skærmen/røret til jord i begge ender for både motorkabler og styrekabler.. Undgå terminering af skærmen med sammensnoede ender (pigtails). En sådan terminering forøger skærmens højfrekvensimpedans, hvilket begrænser dens effektivitet ved høje frekvenser. Benyt lavimpedante kabelbøjler eller bøsninger i stedet. Sørg for god elektrisk kontakt mellem monteringspladen og frekvensomformerens metalchassis. Benyt låseskiver og galvanisk ledende installationsplader til at sikre gode elektriske forbindelser. Undgå brug af uskærmede motor- eller styrekabler i skabe indeholdende drev, hvor dette er muligt. Frekvensomformere på motorer over 4 kw må ikke være sammenbygget med motoren. Der skal laves supplerende udligningsforbindelse mellem frekvensomformerens stel og motorens stel, min. 16 mm ²Cu. Installationer som ikke mere er i brug Alle installationer som ikke mere er i brug skal fjernes. Hvis et anlæg fjernes skal alle tilhørende installationer også fjernes. Dette gælder f.eks. også fjernelse at billeder, program og alt dokumentation i forbindelse med dette anlæg også selvom dette betyder involvering af andre leverandører. Denne involvering af andre leverandører skal være indeholdt i entreprisen for de enkelte entrepriser. Eks.: El-entreprisen fjerner alle el-installationer og tilretter alt dokumentation. ABA-entreprisen fjerner alle ABA-installationer og tilretter alt dokumentation. CTS-entreprisen fjerner alle CTS-installationer, billeder, program, dokumentation og lign. og så fremdeles for alle entrepriser. I gråzone tilfælde, skal der inden kontraktens indgåelse gøres opmærksom på dette fra entreprenørens side. Kun Teknisk Afdeling kan bestemme, hvis en installation eller en del af en installation skal forblive. Side 5 af 9.

7 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Skurby Placering af skurby aftales med Teknisk Afdeling eller Projektafdelingen. Kvalitetsstyring, grundlag Entreprisens kvalitetssikring udføres i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder af 23. marts Alle udgifter i forbindelse med kvalitetssikring skal være indeholdt i tilbudssummen. Kvalitetsstyring, kvalitetsplan Det påhviler entreprenøren at udarbejde en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal omfatte følgende emner: Organisation af entreprisen Dokumentstyring Styring af indkøb Kontrol, herunder hvilke krav entreprenøren vil stille overfor underentreprenører Håndtering af fejl ved materialer og arbejde Håndtering af afvigelse fra projektmaterialet Instruktion af personale Senest 2 uger efter kontrahering skal entreprenøren fremkomme med kvalitetsplanen, som skal dokumentere, at entreprenøren vil følge god kvalitetssikringsskik. Kvalitetsplanen opdateres under entreprisens forløb. Kvalitetsstyring, generelt Al dokumentation skal ud over papirversioner også afleveres digitalt. Filtyperne aftales med Teknisk afdeling. Kontrol og dokumentation er en del af entreprenørens ydelse med hensyn til fuldførelse, misligholdelse, mangler m.v. Entreprenøren skal sikre, at der dels gennemføres en løbende kvalitetskontrol af arbejdet og af leverancer hertil, dels tilvejebringes en dokumentation for, at kontrollen er udført, og at de specificerede kvalitetskrav er opfyldt. Hvis tilsynet som følge af fejl eller svigt under udførelsen vurderer og kan begrunde, at kontrol og/eller dokumentation bør udvides, skal entreprenøren følge opfordringen. Kvalitetsstyring, planlægning af kontrol og dokumentation Udbudskontrolplaner skal indarbejdes i entreprenørens kontrolplaner. Medmindre andet er aftalt, skal alle de i kontrolplanen nævnte kontrolaktiviteter dokumenteres. Dokumentationen skal være tilgængelig for tilsynet under arbejdets forløb. Dokumentationen omfatter også delarbejder/leverancer fra underentreprenører/leverandører. Entreprenøren skal inden at arbejdes påbegyndelse udarbejde de nødvendige registreringsskemaer, journalformularer og checklister. Kontrolplanen skal for de enkelte delarbejder redegøre for følgende punkter: Kvalitetssikrings-metode (hvordan skal der kontrolleres) Kvalitetssikrings-omfang (hvad, hvornår kontrolleres) Ansvarlig person (hvem kontrollerer) Godkendelse kriterium (kriterier for godkendelse og kassation) Dokumentation (hvorledes kontrollen dokumenteres) Kontrolplanen skal omfatte alle punkter, der er nødvendige for at kunne dokumentere, at almindelig god håndværksmæssig kvalitet er opfyldt, samt at de særlige kvalitetskrav, der er fastlagt i udbudsmaterialet, bliver overholdt. De udfyldte dokumenter skal være forsynet med identifikation, som f.eks.: Aktivitet/emne (f.eks. bygningsdel, komponent) Geografisk (f.eks. ved brug af adresse/modulsystem) Side 6 af 9.

8 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Tidsmæssig (dato og evt. klokkeslæt) Projektmæssig (f.eks. ved projektændring) Personmæssig (hvem, der har kontrolleret) Kvalitetsstyring, arkivering af kvalitets- og kontroldokumentation Entreprenøren skal straks etablere et overskueligt arkiveringssystem (kontrolmappe) og vedligeholde dette i hele udførelsesperioden. Systemet skal omfatte den dokumentation, som løbende indgår, og som vedrører kvaliteten af materialer, materiel, udførelse og færdige delproduktioner, samt kvalifikationer af personale, hvortil der er stillet særlige krav. Kontrolmappen opbevares på byggepladsen, tilgængelig for bygherren og hans repræsentanter. Bygherren har ret til under byggeriet at få kopi af relevante dele af materialet. Dokumentation med rettelser og tilføjelser skal forevises for tilsynet en gang om måneden eller på tilsynets opfordring. Hvor der i beskrivelser er foreskrevet specielle skemaer for dokumentation, skal disse indgå i kontrolmappen. Kontrolmappen opbevares i original hos entreprenøren i mindst 5 år fra afleveringsforretningen. Dokumentation, som er foreskrevet i beskrivelserne (udbudskontrolplan m.v.), skal afleveres successivt til tilsynet i kopi. Denne dokumentation vil indgå som bilag til afleveringsprotokollen. Kvalitetsstyring, styring af udførelsesdokumenter Entreprenøren skal have et system til identifikation og styring af udførelsesdokumenter og ændringer/supplementer til disse. Systemet skal også dække eventuelle underentreprenører. Systemet skal i det mindste omfatte følgende elementer: Registreringslister over gyldige dokumenter. Listerne skal kunne ændres, og ændringen registreres. Listerne skal fremsendes til dokumentbrugerne. Fastlagt procedure for, hvordan ændringer markeres i dokumenter og hvordan dokumenterne og deres ændringsstatus identificeres. Kvalitetsstyring, instrumenter Entreprenøren skal registrere de instrumenter, der er væsentlige for kvaliteten, i kontrolmappen. Disse instrumenter skal kontrolleres løbende under arbejdets udførelse. Kvalitetsstyring, produktdokumentation Entreprenøren skal, til brug for udarbejdelsen af driftsplaner, levere oplysninger om materialer og komponenter, der indgår i entreprisen, i omfang og til tidspunkter, som specificeret i beskrivelsen. Projektgennemgang Entreprenøren skal i forbindelse med entreprisens start deltage i projektgennemgang med de projekterende og tilsynet. Hovedentreprenørens byggeleder eller anden repræsentant skal deltage i alle projektgennemgangs møder. Entreprenøren forudsættes inden projektgennemgangen at have gennemgået projektmaterialet. Entreprenøren skal inden projektgennemgangen have vurderet anvendelsen af sine ressourcer og øvrige produktionsforhold til arbejdets udførelse. Entreprenøren kan meddele bemærkninger om projektet til tilsynet inden mødet. Ved projektgennemgangen vil de projekterende redegøre for eventuelle forhold, som måtte kræve særlig omhu i udførelsen, fordi disse afviger fra almindelig praksis, og hvortil der er knyttet særlige kontrolprocedurer. Gennemgangen ændrer ikke fordelingen af ansvar og risiko mellem bygherre og entreprenør, ej heller hvis gennemgangen resulterer i ændringer af projektet. Tilsynet vil indkalde til projektgennemgang og udarbejde dagsorden og referat. Side 7 af 9.

9 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Drift og vedligeholdelsesvejledning Inden igangsætning af tekniske anlæg og senest 2 uger før aflevering skal der leveres en nøjagtig og detaljeret driftsinstruktion. Driftsinstruktionen skal være udarbejdet i overensstemmelse med DIN 8418, 31051, og skal mindst indeholde følgende: 1. Alle tegninger, som kan være af betydning for anlæggenes drift og vedligeholdelse (arrangementstegninger og diagrammer). 2. Ajourførte funktionsdiagrammer samt komponentlister. 3. Fortegnelse over alle indstillingsværdier. 4. Beskrivelse af reguleringsfunktioner. 5. Specifikation af anlæggene og alle deres komponenter med angivelse af driftsdata, garanti, fabrikat, typenummer, dimensioner og ydelser m.v. 6. Fuldstændige standarder for drift og vedligeholdelse af anlæggenes forskellige dele. 7. Forslag til reservedelsliste. 8. Kopi af SKS-materiale for el og VVS. Driftsinstruktion og funktionsbeskrivelse skal afleveres i 3 eksemplarer og være affattet på dansk. Der skal ydes den nødvendige assistance ved anlæggets igangsætning med tilhørende instruktion af betjeningsmandskabet. Eventuelle påviste fejl og mangler skal uden udgift for bygherren udbedres og færdigmeldes til tilsynet, inden afleveringsforretning afholdes. Afleveringsdokumentation for Kvalitetssikring og Driftinstruktion: Kvalitetssikring afleveres som: 1stk. papirformat og 1 stk. digitalt format på CD/DVD/USB-stick i original og PDF format for hvert anlæg ved byggesagens afslutning. Drift- og vedligeholdelsesvejledning afleveres som: 1stk. papirformat og 1 stk. digitalt format på CD/DVD/USB-stick i original og PDF format for hvert anlæg. Der laves en komplet liste over alle overdragne datafiler med tilhørende Metadata. Kvalitetssikring og driftsinstruktioner afleveres i hver sin mappe/digital fil. Der afleveres en mappe/fil for hvert fag, i henhold til liste. I hver mappe/fil indsættes forside med oplysninger om: Dato Sagsnavn og sagsnummer Entreprise Entreprenør Arkitekt Ingeniør Fagopdeling: El-installation VVS installation Adgangskontrol Tyveri installation Ventilation Køl Elevator Entreprenør Tømrer Maler Gulve Tag Inventar Brandalarm Stål Side 8 af 9.

10 Tekniske standarder Dato: Generelt - Alle fagområder Tegninger Der må ikke fjernes nogen form for originale tegninger af sygehuset. Dette gælder både for plantegninger og diagrammer, herunder el-tavlediagrammer. Efter anmodning fra rådgiver/entreprenør udleverer bygherren relevant tegningsmateriale, enten som digitale tegninger eller som papirtryk. Entreprenøren skal løbende under arbejdets udførelse påføre rettelser og tilføjelser på udleverede og egne tegninger til brug for en senere samlet revision af tegninger som beskrevet i de følgende punkter. Tegninger med rettelser og tilføjelser skal forevises for tilsynet en gang om måneden eller på tilsynets opfordring. Såfremt der under arbejdets udførelse konstateres uoverensstemmelse mellem tegningsmaterialet og de faktiske forhold, skal dette også rettes på tegningerne. Efter arbejdets afslutning leverer bygherren et sæt lystryk af de originaltegninger, der er udarbejdet ved bygherrens foranstaltning, og som har været anvendt ved arbejdets udførelse. Disse tryk rettes af entreprenøren, så de er i overensstemmelse med det udførte arbejde. Rettelserne og tilføjelserne foretages med rødt i samme tegningskvalitet som trykkene. Efter arbejdets afslutning sørger entreprenøren for rettelse af de tegninger, der er fremskaffet ved egen foranstaltning, og som har været anvendt ved arbejdets udførelse, således at tegningerne er i overensstemmelse med det udførte arbejde. Rettede tegninger fremsendes til tilsynet 2 uger inden afleveringsforretningen. Rettede installationstegninger skal desuden leveres til myndighederne i det omfang, det kræves af disse. Signering og mærkning Alle anlæg skal mærkes med store tydelige resopalskilte, der oplyser om anlæggets evt. nummer, og om hvilke områder anlægget betjener. Rettede tegninger med ajourførte tegningsfortegnelser skal afleveres til bygherren i 3 sæt samt 1 sæt til Teknisk Afdeling. I forbindelse med til- og ombygninger skal tegninger placeres ude i bygningerne under hele byggesagen (f.eks. i teknikrum) og ajourføres løbende, således at den ajourførte tegning altid viser de faktiske forsyningsforhold. Nummerering af blokke, plan og rum foretages i Teknisk afdeling eller Projektafdelingen. Det gælder i særlig grad el-tegninger, hvor følgende skal overholdes: Ved etapevis byggeri, hvor el-tavler er delvis i brug under byggeriet, skal de eksisterende tavletegninger altid ligge i el-tavlerne i ajourført tilstand. I de tilfælde, hvor der er så mange rettelser, at tavletegninger bliver uoverskuelige, skal der udarbejdes en eller flere mellemoriginaler, så tegningerne til enhver tid er let overskuelige. El-tegninger skal altid være placeret i umiddelbar nærhed af el-tavlerne, enten i en tegningsholder i tavlelågen eller i holder ved siden af tavlen. Ved placering i lågen skal der på tavlelågen mærkes, at tegninger forefindes i lågen. På tegningsholderen skal der være et skilt, hvorpå det fremgår hvilke tegninger, der skal være i holderen. I tavler for højspænding, lys, effektanlæg, antenneanlæg og kaldeanlæg skal der altid være tavletegninger og oversigtsplaner med rum numre, der svarer til tavletegningernes rum nummerering. Ved afleveringsforretningen er det rådgivers/entreprenørens ansvar, at alle relevante tegninger er anbragt i teknikrum m.m. samt ved el-tavler. Side 9 af 9.

11 Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand Kolding og Fredericia Sygehuse

12 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand Indholdsfortegnelse: Afløb under bygninger Dræn under bygninger Faldstammer, afløbsskåle Tagvandsledninger m.m Side 2 af 7.

13 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 52.0 Spildevand og Tagvand Rev.: 1 Emne: Afløb under bygninger Installation / udførelse: Såfremt en afløbsledning sløjfes/ nedlægges, skal den fjernes helt. Hvor dette ikke er muligt eller er urimeligt dyrt, skal ledningen fyldes op med Leca og afproppes i begge ender og afsluttes med beton. Alternativt skal den lukkes med Packer system for punktreparation, således ledningen er tilstøbt i muren i den ene ende og lukket ved hovedledning i den anden ende. Alle ændringer skal registreres og optegnes med særlig meddelelse herom til Teknisk afdeling. Ved alle nye tilslutninger på eksisterende ledninger overskæres den eksisterende ledning med diamantskærer, og der isættes grenrør ved anvendelse af gummibøsninger som f.eks. Forsheda. Fundaments gennemføringer skal foretages vinkelret på fundamentet. Alle afløbsledninger under bygninger lægges med min. 20 promilles fald. Alle Tagvandsledninger under bygninger lægges med min. 10 promilles fald. Funktionsafprøvning / test: Alle nye afløbsinstallationer skal gennemspules og der udføres TV-inspektion af hele den nye afløbsinstallation frem til første rensebrønd på eksisterende installation. Dokumentation skal indeholde registreringsrapport samt DVD fra TV-inspektion. Alle bund- og dækselkoter på brønde skal eftermåles og påføres tegning, som afleveres sammen med dokumentation. Gældende lovgivning - DS 432 Afløbsinstallationer. - DS 455 Tæthed af afløbssystemer i jord. - DS 475 Etablering af ledningsanlæg i jord. - SBI 185 Afløbsinstallationer Bemærkninger: - TV-inspektionen skal udføres efter den til enhver tid gældende standard indenfor området i øvrigt henvises der til DTVK ordnings retningslinjer. - Ved enhver ny installation eller ændring skal der altid afleveres nye eller opdaterede digitale tegninger. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 3 af 7.

14 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 52.0 Spildevand og Tagvand Rev.: 1 Emne: Dræn under bygninger Fabrikat/type/materiale: - Alle drænrør skal være tilgængelige for spuling og TV-inspektion. - Ved tilslutning i brønd skal drænrør kunne tømmes ved inspektion. - Der må ikke anvendes mindre dimension end 80 mm. Installation / udførelse: Alle drænrør skal være tilgængelige for spuling og TV-inspektion. Dræn kan deles op i følgende drænformer: - ledningsdræn, der kan være: - omfangsdræn (uden for bygning) - netdræn (under bygning) - stikdræn - stendræn - indskudsdræn. Dræn skal normalt altid føres til pumpebrønd, men ledningsdræn kan sluttes direkte til afløbsinstallationen, hvis tilslutningskoten er: - min. 30 cm over stuvningskoten - min. 20 cm over bundkoten i tilslutningsbrønd (vandspejl) - min. 30 cm over toppen af hovedledning (indv. målt) - hvis blot et af punkterne ikke er overholdt, skal drænet føres til pumpebrønd. Stendræn og indskudsdræn skal altid føres til pumpebrønd (for at hindre lugt, fugt og tilstopning inde under bygning ved evt. opstuvning). Stendræn kan dog i visse særlige tilfælde afvandes til omfangsdrænet gennem stikdræn. Ved pumpning af dræn føres pumpeledningen minimum 300 mm op over øverste opstemningskote eller den forsynes med en kontraventil. Dræn skal altid føres igennem en nedløbsbrønd, min. 300 mm, inden tilslutning til afløbsinstallationen, nedsivningsanlæg (faskine) eller åben recipient. Brønden skal have sandfang, vandlås og regnvandstilløb. Føres dræn til åben recipient, skal udløbet ligge over højeste forventede vandspejl med 30 cm som sikkerhedstillæg. Udløbet skal sikres mod frost! Dræn, min. 70 mm, lægges med min. 3 og i frostfri dybde, normalt 0,75 m - men 0,60 m ved opvarmede bygninger, og placeres min. 30 cm under den konstruktionsdel der skal tørholdes. I områder med okkerholdigt vand skal drænrør udføres som dykkede rør. Ved tilslutning i brønd skal drænrør kunne tømmes ved inspektion. F.eks. afløb fra brønd via standrør. Funktionsafprøvning / test: - Gennemspuling af hele drænsystemet inden aflevering. Gældende lovgivning - DS 436, norm for dræning af bygværker mv.. Bemærkninger: - Såfremt der konstateres fugtproblemer, skal årsagen findes og underrettes til Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 4 af 7.

15 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 52.0 Spildevand og Tagvand Rev.: 1 Emne: Faldstammer, afløbsskåle Fabrikat/type/materiale: - Faldstammer/fittings skal være af 316 syrefast rustfrit stål med læberingstætning kvalitet som fabrikat Blücher, eller Geberit rør. Afløbsskåle skal være af rustfrit stål 316 kvalitet som fabrikat Blücher. - Spildevandledninger udover synelig faldstammer må udføres i støjdæmpet samt brænd hæmmet PE rør med læberingstætning og dertil tilhørende fittings. - Udluftningsfaldstammer skal være af syrefast rustfrit stål 316 med læberingstætning kvalitet som fabrikat Blücher eller Geberit rør. Fra laboratorier, Vaskeri, Apotek samt afdelinger der anvender klor eller særligt miljøbelastende spildevand, skal der anvendes et afløbssystem af plast som f.eks. Geberit PEH rør med indbygget vandlås. - Fra køkkener eller andre steder hvor der kan forekomme fedtholdigt spildevand skal der installeres fedtudskiller i henhold til DS/EN Hvor der udledes spildevand over 60 C f.eks. fra autoklaver, vaskemaskiner og bækkenvaskere, skal der anvendes højtemperatursmaterialer. - Ved tilslutning til fodbøjninger anvendes rottespærre af rustfri stål som fabrikat SR rottestop, VVS nr Rottespærre skal være med rensestykke. - Indstøbte ledninger fra HV, GA m.m. samt kondensafløb fra ventilationsanlæg, fan-coils m.m. kan udføres af PVC-HT eller med Karfa afløbskobling. - Bæringer og fastgørelser skal opfylde fabrikantens forskrifter, men ledninger må ikke have nedbøjninger. I sådanne tilfælde skal der monteres ekstra bæringer. - Det mindste tilladte dimension for afløb fra HV er ø40mm - Det er ikke tilladt at bruge SML, støbejern eller lignede materiale til installationer. Installation / udførelse: - Hvor faldstammer inddækkes, skal der etableres let demonterbar og god adgang til renselem. - Der må ikke anvendes bøjninger og grenrør over 67 o dette gælder både liggende og stående ledninger. - Udluftninger skal føres over tag, der må ikke anvendes vakuumventiler. - Mindste ledningsfald skal være 20 0 / Der må ikke anvendes stropbånd til ophængning af afløbsinstallation, men udelukkende gummibelagt rørbærer, ophængt i gevindjern eller vægflanger. - I rum med vinylbelægning skal afløb til maskiner m.m. friholdes fra væg, således vinyl kan varmes rundt om rør. - Alle gennemføringer skal udstødes, så de er vandtætte, inden gulvbelægningen udføres. - Der kan i særlige tilfælde anvendes vakuumventiler til udluftning, men dette skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Teknisk Afdeling. - Der kan i særlige tilfælde anvendes vakuumventiler til udluftning, men dette skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Teknisk Afdeling. - Ved anvendelse af fedtudskiller skal dimensioneringsreglerne i henhold til DS/EN følges og dokumenteres inden ved aflevering af projektet. DS/EN følges og dokumenteres inden ved aflevering af projektet. Ved ombygning skal alle inaktive rør fjernes helt frem til hovedledning. Gl. rørbæringer, rørender, vandlåse m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. Ved permanente og midlertidige afpropninger skal der anvendes propper af metal af hensyn til aflukning for rotter. Side 5 af 7.

16 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand Funktionsafprøvning/test: - Visuel kontrol af tæthed. - Fald kontrolleres. - Ved ny installationer skal afløb ledninger tæthedsprøves med væske Gældende lovgivning - Alle anvendte materialer skal være VA- og CE-godkendte. - DS 452, norm for isolering mv.. - DS 432, norm for afløb. - SBI anvisning nr BR15 Bemærkninger: - Såfremt der konstateres fugt- eller støjproblemer, skal årsagen findes og underrettes til Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 6 af 7.

17 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 52.0 Spildevand og Tagvand Rev.: 1 Emne: Tagvandsledninger m.m. Fabrikat/type/materiale: - Regnvandssytem udføres som system for undertryksprincippet (UV) - kvalitet som fabrikat Geberit PEH rør el-muffesvejsning. - Læberingstætninger og afløbsrør skal være systemgodkendt. - Regnvandsledninger skal isoleres mod kondens. - Tagbrønde forsynes med bladfang. - Ved tilslutning til fodbøjninger forsynes regnvandsledning med rensestykke for gennemskylning. Installation / udførelse: - Hvor faldstammer inddækkes, skal der etableres let demonterbar og god adgang til renselem. - Der må ikke anvendes bøjninger og grenrør over 67 o. - Tagvandsledninger i bygninger skal isoleres mod kondens og lyd. - Tagbrønde skal forsynes med bladfang samt frostsikring. - Ved tilslutning til fodbøjning skal udføres rensestykke. I specielle tilfælde kan der etableres tagbrønd med el-tracing, hvor det kan give problemer med is i brønd. Hvis dette etableres, skal det tilkobles styring over CTS.Dette kan kun gøres ifølge aftale med teknisk afdeling. Funktionsafprøvning / test: - Visuel kontrol for tæthed. - Regnvandsledningerne gennemskylles inden ibrugtagning. Gældende lovgivning - Alle anvendte materialer skal være VA- og CE-godkendte. - DS 452, norm for isolering mv.. - DS 432, norm for afløb. - SBI anvisning nr Bemærkninger: - TV-inspektionen skal udføres efter den til enhver tid gældende standard indenfor området i øvrigt henvises der til DTVK ordnings retningslinjer. - Ved enhver ny installation eller ændring skal der altid afleveres nye eller opdaterede digitale tegninger. - Drift og vedligehold materiale skal være Teknisk Afdeling i hænde før afleveringen. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 7 af 7.

18 Afsnit 3 Teknisk standard Brugsvand og behandlet vand Kolding og Fredericia Sygehuse

19 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand Indholdsfortegnelse: Brugsvandsproduktion Brugsvand (Rørledninger m.m.) Blandingsbatterier, sanitet m.m Blødt vand (Rør m.m.) Opvaskere m.m Side 2 af 11.

20 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 53.0 Brugsvand og behandlet vand Rev.: 1 Emne: Brugsvandsproduktion Installation / udførelse: Automatik og styring af brugsvandsanlæg, se teknisk standard Afsnit 11 Bips nr CTS. Der opstilles altid 2 varmtvandsvekslere. En til opvarmning og en som reserve samt buffertank til cirkulation. Unit udføres på sådan mode at der kan kobles om uden drift forstyrrelser på det varme vand.(kontakt teknisk afdeling for valg/udførelse af system) Varmt brugsvandsproduktionsanlæg udføres af boltede rustfri pladevekslere som fabrikat Alfa-Laval med ben. - Plademateriale skal være i AISI 316- min.0,4 mm. - Isolering af polyuretan med ABS cover. - Vekslere forsynes med motoriseret, termostatisk reguleringsventil som fabrikat Frese type Circon, VVS nr Reguleringsventil skal være med temperaturgymnastik-funktion. - Termometre skal være som VVS nr Afspærringsventiler som fabrikat Geberit. Alternativt fabrikat Neerskov type IMT med blå farveplade.(alle ventiler skal være rustfri og kan systemgodkendes med 10 års garanti) - Der monteres strengregulerings ventiler på alle cirkulationsledninger fabrikat TA STAD. Opvarmningsveksleren dimensioneres for det dimensionsgivende forbrug og cirkulationsveksleren har normalt samme størrelse som opvarmningsveksleren. Der leveres og monteres cirkulationspumpe som fabrikat Grundfos med EEI faktor på 0,15-0,27 samt rustfri hus og mulighed for aflæsning af, tryk, flow mm. - Pumper leveres og monteres med pumpehus i rustfri stål, tilhørende isoleringskappe, unionssæt samt modul for fejlmelding. Cirkulationspumpe skal monteres, så vandet pumpes opad. - Stilbar kontraventil ved tilgang til brugsvandsvarmeveksler som VVS nr xx skal anvendes. - Sikkerhedsventil som VVS nr XX. - Aftapningsventiler med kæde og låg som VVS xxx xxx. - Kontraventil med aftap og tæthedskontrol som fabrikat Danfoss type Socla 223 ved cirkulations-pumpe, VVS nr xxx. - Isoleringen udføres efter gældende lovkrav i BR15. Der anvendes isoleringsmateriale svarende til Rockwool universalrørskål afsluttet med alufolie på ikke synlige rør f.eks. over nedhængte lofter m.m. På synlige rør afsluttes med Isogenopak. Der monteres strengregulering på cirkulations ledning.(indregulerings rapport udleveres) Afspærrings- og aftapningsventiler monteres, så komponenter som pumper, kontraventiler, termostatiske reguleringsventiler og motorventiler m.m. kan udskiftes uden, at anlægget skal tømmes for vand. Vekslerarrangementet skal være dimensioneret, så der kan holdes en fremløbstemperatur på det varme brugsvand på mindst 60 o C ved normal drift. Desuden skal det uden for den normale brugstid være muligt at køre brugsvandstemperaturen op på 70 o C.(Legonellaprogram skal styres gennem CTS) Installation/udførelse: - Vekslere dimensioneres for 60/ 20 C på primærside og 10/ 55 C på sekundærside. Tryktab på primærside og sekundærside må ikke overstige 15 kpa. - På hver etage installeres satellit varmevekslere for at undgå energispild samt lange rørtræk. - Der monteres energimålere på hver varmeveksler til hver afdeling samt på tilgangen til hovedvarmeveksleren. Energimålerne skal være svarende til fabrikatet Kamstrup Multical 601 med lonbus, alle data skal føres til CTS-anlæg. - Rørmærkning, udføres som Flo-code hver 5. meter. Dog skal der altid være minimum 2 rørmærkninger i hvert rum. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. - Til rørophæng anvendes svarende til fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. Side 3 af 11.

21 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand Der monteres kun koblingsdåser hvor kraven går helt vejen igennem færdig væg/gulv konstruktion og kan afkortes med værktøj af samme producent. Alle koblingsdåser monteres som vådrum gennemføring. Hvor der er gips/pladevæg monteres tætnings manchet ved hjælp af værktøj fra samme producent. Der kontaktes Teknisk Afdeling for valg af koblings dåser. Der skal monteres afspærringsventiler på alle koblingsledninger til de enkelte rum samt foran hvert tapsted. Ved synlige enkeltrør skal anvendes rustfri rørholder. - Brandtætninger udføres iht. Brandteknisk vejledning nr Der udføres brugsvandsproduktion med selvstændig varmeveksler på hver etage (ved større bygninger skal der anvendes 2 vekslere i hver halvdel) så anlæggets udstrækning begrænses af hensyn til legionella forekomst..(kontakt teknisk afdeling for valg/udførelse af system) Anlægget udføres som en ringledning, så cirkulationsledninger undgås. Dvs. hovedledningen for BV føres med rundt til de enkelte tapsteder, således ventetiden på maks. 10 sek. er overholdt. - Koldvandsforsyning skal føres separat fra varmtvandsforsyningen. - Cirkulationspumpe skal monteres så vandet pumpes opad. - Der monteres termometer på frem og retur ved veksler. Termometre monteres i aflæsningsvenlig højde, ca. 1,5-2,0 m over færdigt gulv. - Afspærrings- og aftapningsventiler monteres, så komponenter som pumper, kontraventiler, termostatiske reguleringsventiler og motorventiler m.m. kan udskiftes uden at anlægget skal tømmes for vand. - Der skal monteres afspærringsventiler på alle koblingsledninger til de enkelte rum samt foran hvert tapsted. Funktionsafprøvning/test: - Anlægget skal gennemskylles inden aflevering så absolut renlighed opnås. - Anlægget skal indreguleres og værdier på forindstillinger og ventiler og målte vandmængder skal noteres på checkskema, der afleveres inden afleveringen. - Forindstillinger og vandmængder skal desuden noteres på indreguleringsventilernes mærkater. Gældende lovgivning - Alle anvendte materialer skal være VA- og CE-godkendte. - DS 439, vandnorm - DS 469, Norm for varmeanlæg - SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr. 234/235/236 - Råd og anvisninger om Legionella udgivet af Statens Seruminstitut skal efterkommes. - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr. Bemærkninger: - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 4 af 11.

22 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 53.0 Brugsvand og behandlet vand Rev.: 1 Emne: Brugsvand (Rørledninger m.m.) Installation / udførelse: Føringsveje: Fabrikat/type/materiale: Vand installationer udføres i rustfrie stålrør og rustfrie fittings til brugsvand skal være fra samme producent. Rustfrie stålrør samt fittings skal være nikkelfrie. Vandinstallationen skal udføres med fittings, der bevirker, at en upresset samling er garanteret utæt samt med fittings med presseindikator. Alle rør samt fittings leveres med 10-års system garanti. Presse værktøj samt bakker skal være godkendt og kompatibel med producentens produkter. Alle fittings skal være afproppet (plast kappe) inden brug så de er sikret mod urenheder. - Rørmateriale til hovedledninger over nedhængte lofter, i krybekældre, inddækninger m.m. Udføres af nikkelfri rustfrit stål i fabrikat som Geberit pressfitting eller tilsvarende med 10 års sytemgaranti. Koblingsledninger i kliniske områder samt øvrige områder med patienter skal udføres i pex med tilhørende koblingsdåser. - Koblingsledninger i øvrige områder (personaleafsnit og offentlige områder) må udføres i PEX-rør. Hvor rør indstøbes i vægge, anvendes PEX-rør i tomrør, iht. gældende krav i vandnorm. - Isolering, efter gældende lovkrav. Som isoleringsmateriale anvendes kvalitet svarende til Rockwool universalrørskål afsluttet med alufolie på ikke synlige rør, f. eks. over nedhængte lofter m.m. På synlige rør afsluttes med Isogenopak. - Slangevindere som fabrikat Venti type 8 med 30 m 1 slange. Farve RAL (kontakt teknisk afdeling for farvevalg). Slangevindere skal være CE-mærket iht. DS/ EN671-1 og slanger iht. EN Koblingsledninger til slangevindere udføres i 28 mm Pex i tomrør som er brandisoleret eller rustfri pressrør. - Termostatblande batterier svarende til fabrikat Grohe Europlus E og eller med IP 59 beskyttelse - Termostatblande batterier for enkeltvaske i OP-stuer m.m. udføres som fabrikat Grohe med fotocelle samt 230V tilslutning. - Ved vandudtag i vægge m.m. anvendes nilhaner som VVS nr eller Der etableres tilslutningssteder for eksempel til isvandsmaskiner efter aftale med Teknisk Afdeling. Teknisk Afdeling kontaktes forinden bestilling/valg af blandingsbatterier samt sanitet Installation/udførelse: - Kolding Sygehus har centralt trykforøgeranlæg med dykrørspumper der giver et tryk på ca. 4,5-5,0 bar. Trykforøgeranlægget er placeret i rum Føringsveje: Vandinstallationerne føres over lofter på samme etage som de forsyner, og må kun forsyne tapsteder på den pågældende etage. - Afspærringsventiler og andre servicér bare komponenter skal placeres i gangarealer og/ eller birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicér bare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. - Afspærringsventiler og andre servicér bare komponenter skal placeres i gangarealer og/ eller birum, så der er nem adgang til disse. Vandinstallationerne føres ved nyt byggeri over lofter på samme etage, som de forsyner, og må kun forsyne tapsteder på den pågældende etage. Side 5 af 11.

23 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand Ved ændringer og nybygning af vandinstallationer, skal der bygningsvis installeres og tilsluttes nye M-bus målere følgende steder: Koldt vand tilgang (m³), koldt vand til varmeveksler for varmt brugsvand (m³) se teknisk standard afsnit 11 Bips nr CTS. Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter skal placeres i gangarealer og/eller teknikrum/birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger, som forsyner samme område, placeres udfor hinanden. Der må ikke anvendes stropbånd til ophængning af brugsvandsinstallationer, men udelukkende gummibelagte rørbærere ophængt i gevindjern eller vægflanger. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicérbare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicér bare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler - Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. Bemærk ældre anlæg for tempereret vand er nedlagt, hvorfor demontering af eksisterende døde ledninger skal foretages ved ændringer. - Koblingsledninger til tapsted skal udføres så korte som muligt. - Brandvandsledninger tilsluttes eksisterende selvstændigt vandsystem for slangevinder. - Slangevindere indbygges i vægge eller synlig som Venti type 8 (kontakt Teknisk Afdeling). - Termostatblande batterier skal være fabrikat Grohe 1000 til bruser med tilbehør fra samme producent. - Ved opvaskemaskiner, bækkenskyllere og desinfektører i skyllerum fremføres koldt og varmt vand. - Placering af spulehaner m.m. aftales nærmere med Teknisk Afdeling. - Arbejder der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. Afløbsledninger fra sikkerhedsventiler skal føres skjult i gulve frem til gulvafløb.(min 50mm) Funktionsafprøvning/test: - Anlægget skal gennemskylles inden aflevering så absolut renlighed opnås. - Anlægget skal indreguleres og værdier på forindstillinger og ventiler og målte vandmængder skal noteres på checkskema, der afleveres inden afleveringen. - Forindstillinger og vandmængder skal desuden noteres på indreguleringsventilernes mærkater. Gældende lovgivning - Alle anvendte materialer skal være VA- og CE-godkendte. - DS 439, vandnorm - DS 469, Norm for varmeanlæg - SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr. 234/235/236 - Råd og anvisninger om Legionella udgivet af Statens Seruminstitut skal efterkommes. - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr. Bemærkninger: - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde 10 dage før afleveringen. - Hver bygning skal have egen vandmåler, placeret ved indføring i bygningen. Vandmåleren skal tilsluttes CTS-anlægget for opsamling af vandforbruget i m 3. - Udførelse iht. Råd og Vejledning om legionella, CAS Teknisk Afdeling s undertekst for rørmærkning og skilte på loftplader under afspærringsventiler Side 6 af 11.

24 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 53.0 Brugsvand og behandlet vand Rev.: 1 Emne: Blandingsbatterier, sanitet m.m. Fabrikat/type/materiale: Armatur er fabr. Grohe, Hansgrohe og Vola og typen vælges ud fra kravene til betjening, belastningsgrad. I patientrelaterede områder: - HV i sengestuer, Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - HV i forberedelsesrum, Grohe vægmonteret, med fotocelle og 230/12 Volt forsyning. - HV i pårørende rum, Grohe monteret i vask Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - HV i patienttoilet Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - UV i skyllerum, GROHE 1000 VVS nr XXX(VVS. nr. tud) - KV, Grohe Minta bordmonteret m/brus VVS nr HV i skyllerum, Grohe Minta VVS nr samt HV Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - HV i skadestuer,, Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - UV i skadestuer GROHE 1000 VVS nr XXX(VVS. nr. tud) - BR i patientbad, Grohe 1000 vægmonteret VVS nr VVS nr VVS nr (Grohe) - HV i personalerum, Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - HV i handicaptoilet, Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - HV i Medicindepot Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. Uden for patientrelaterede områder: - HV, Grohe Europlus E VVS.nr med fotocelle eller Eurosmart 230/12/6 Volt forsyning. - RV,VOLA vægmonteret Type 132L med 300 mm tud - KV, Grohe Minta bordmonteret m/brus VVS nr BR, Grohe 1000 vægmonteret VVS nr VVS nr VVS nr (Grohe) - BR, Grohe 1000 vægmonteret VVS nr VVS nr VVS nr (Grohe) - Sanitet vælges ud fra kravene til betjening og funktion. Fabrikatet er altid svarende til Ifö. Toilet Ifö SIGN (med S-lås) samt sanitetstilbehør: - Handicaptoilet/ bad og patienttoilet/ bad: Høj model:sign VVS nr Sæde Ifø Sign eller Skandi - L = 800 mm, Armstøtter (blå) VVS nr X blå xxx - Toilet Ifö SIGN (med S-lås) ikke handicap eller patient relateret VVS nr Toiletpapirholder Pressalit nr. R Reservepapirholder VVS nr Håndklædekroge VVS nr Håndservietskab Kathrin - Trådkurv VVS nr Spejl på klemmer 1200 x 900 mm - Spejlklemmer VVS nr Madame posestativ Abena - Sæbe og spritdispenser Fabr. Abena - Holder for sæbedisp. Abena - L = 1200 mm eller tilpasset - Pressalit Multiskinne Pressalit nr. R Pressalit Multiophæng Pressalit nr. R4760 med gascylinder - Pressalit til/afløbssystem Pressalit nr. R2084 Side 7 af 11.

25 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand - Håndbruser Grohe VVS nr Bruserganiture Grohe VVS nr Bruserslange VVS nr Personaletoilet/ bad og øvrige offentlige toiletter/ bad: Ifø sign model VVS nr Sæde Ifø eller Skandi for ifø Sign Installation / udførelse: - Sæbe-/cremedispenser placeres så vidt muligt således, at evt. dryp sker ned i/på vasken. - Indrillning af rør i vægge foregår i en lige, lodret linie fra nedhængt loft til armatur/ koblingsdåser m.m. - Ved overgang fra sanitet til gulv eller væg skal fuges med klar silikone. Funktionsafprøvning / test: - Alle perlatorer o.l. renses/skiftes inden aflevering. - Fastgørelse af sanitet kontrolleres. Side 8 af 11.

26 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 53.0 Brugsvand og behandlet vand Rev.: 1 Emne: Blødt vand (Rør m.m.) Fabrikat/type/materiale: - Rørmateriale til hovedledninger over nedhængte lofter, i krybekældre, inddækninger m.m. Udføres af rustfrit stål i fabrikat som Geberit pressfitting eller tilsvarende afproppede fittings Skjulte ledninger til behandlet vand udføres af pex-rør i tomrør med samlinger (skæreringe, støttebøsninger m.m.) udført i rustfri materiale, iht. gældende krav i vandnorm. Afspærringsventiler i rustfri stål er samme fabrikat som presfittings - Isolering, efter gældende lovkrav. Som isoleringsmateriale anvendes kvalitet svarende til Rockwool universalrørskål afsluttet med alufolie på ikke synlige rør, f. eks. over nedhængte lofter m.m. På synlige rør afsluttes med Isogenopak. Installation / udførelse: Føringsveje: Vandinstallationerne føres over lofter på samme etage, som de forsyner. Blødtvandand installationer udføres i rustfrie stålrør og rustfrie fittings til brugsvand skal være fra samme producent. Fittings skal leveres afproppet (plastik kappe som Geberit) Rustfrie stålrør samt fittings skal være nikkelfrie. Vandinstallationen skal udføres med fittings, der bevirker, at en upresset samling er garanteret utæt samt med fittings med presseindikator. Alle rør samt fittings leveres med 10-års system garanti - Rørmærkning, udføres som Flo-code hver 5. meter. Dog skal der altid være minimum 2 rørmærkninger i hvert rum. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. - Til rørophæng anvendes svarende til fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. Ved synlige enkeltrør anvendes rustfrirørbærere. - Rørgennemføring: Som fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres hele rosetter (ikke oplukkelige) ved synlige gennemføringer. Gennemføringer for varme- og kondensisolerede rør i vægge og etageadskillelser etableres med isolerede rørbøsninger svarende til rørenes isoleringsklasse som fabrikat Karfa.. - Brandtætninger udføres iht. Brandteknisk vejledning nr Aftapningsventiler med kæde og låg som VVS xxx xxx. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. Bemærk ældre anlæg for tempereret vand er nedlagt, hvorfor demontering af eksisterende døde ledninger skal foretages ved ændringer. - Koblingsledninger til tapsted skal udføres så korte som muligt. - Anlæg for koldt behandlet vand forefindes som centralt anlæg på Teknisk Afdeling. Ved nærmere information kontaktes Teknisk Afdeling. Vand til sterildepot opvarmes via veksler. Anlæg for varmt behandlet vand til produktionskøkken og etagekøkkener forefindes som centralt anlæg. Ved nærmere information kontaktes Teknisk Afdeling. Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter skal placeres i gangarealer og/eller teknikrum/birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger, som forsyner samme område, placeres udfor hinanden. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicér bare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug, fjernes helt tilbage til forsyningsledning, så der ikke forekommer døde ender. Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/lofter. Side 9 af 11.

27 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand Arbejder, der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg, skal være aftalt med Teknisk afdeling og de berørte afdelinger. Funktionsafprøvning/test: - Anlægget skal klores og gennemskylles inden aflevering. - Anlægget skal indreguleres og værdier på forindstillinger og ventiler og målte vandmængder skal noteres på checkskema, der afleveres inden afleveringen. - Forindstillinger og vandmængder skal desuden noteres på indreguleringsventilernes mærkater. Gældende lovgivning - Alle anvendte materialer skal være VA- og CE-godkendte. - DS 439, vandnorm - DS 469, Norm for varmeanlæg - SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr SBI anvisning nr. 234/235/236 - Råd og anvisninger om Legionella udgivet af Statens Seruminstitut skal efterkommes. - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr. Bemærkninger: - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger samt drift og vedligeholdelses vejledning skal være Teknisk Afdeling i hænde 10 dage før afleveringen. - Hver bygning skal have egen vandmåler, placeret ved indføring i bygningen. Vandmåleren skal tilsluttes CTS-anlægget. - Teknisk Afdeling s undertekst for rørmærkning og skilte på loftplader under afspærringsventiler. Side 10 af 11.

28 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 53.0 Brugsvand og behandlet vand Rev.: 1 Emne: Opvaskere m.m. Installation/udførelse: Tilslutning udføres som hovedregel efter jf. nedenstående. Skal kontrolleres med Teknisk afdeling inden udførelse. Opvaskemaskiner, desinfektion. - Tilsluttes via 20 mm stik (22 mm rør) med afspærringsventil. Opvaskemaskinen skal tilsluttes enkelt ionbyttet vand og osmosevand. - Fra ventiler til maskine skal udføres fleksible slanger. Afløb skal udføres via 50 mm afløbsrør med vandlås under maskinen. Fast afløbsinstallation udføres i 110 mm. (Rustfri syrefast 316) Skopvaskere. - Skal tilsluttes flg. incl. afspærringsventiler: - Afløb skal udføres via 50 mm afløbsrør med vandlås under maskinen. Fast afløbsinstallation udføres i 110 mm. (Rustfri syrefast 316) Bækkenskyller. - Tilsluttes enkelt ionbyttet 20 mm på 2 stutse incl. afspærringsventil. Fast afløbsinstallation udføres i 110 mm. (Rustfri syrefast 316) Autoclave. - Tilsluttes flg. incl. afspærringsventiler: - Enkelt ionbyttet vand 22 mm - Osmosevand 20 mm - Trykluft 15 mm - Afløb føres til gulvafløb mellem maskiner. Funktionsafprøvning/test: - Anlægget skal klores og gennemskylles inden aflevering. - Anlægget skal indreguleres og værdier på forindstillinger og ventiler og målte vandmængder skal noteres på checkskema, der afleveres inden afleveringen. Forindstillinger og vandmængder skal desuden noteres på indreguleringsventilernes mærkater. Side 11 af 11.

29 Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter Kolding og Fredericia Sygehuse

30 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Indholdsfortegnelse: Distributionsanlæg for medicinske gasser Forbrugsanlæg medicinske gasser Forsyningsanlæg/Centraler for medicinske gasser Hovedforsyning/Centraler for teknisk trykluft Forbrugsanlæg for Trykluft Hovedforsyning/centraler for Vaccum Distributionsanlæg for Vakuum Side 2 af 12.

31 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Rev.: 1 Emne: Distributionsanlæg for medicinske gasser Sikkerhed: Baggrund: Til medicinsk brug er hospitaler forsynet med installation for medicinske gasser. Det drejer sig normalt om trykluft, vakuum og ilt. Faren ved arbejde med installation for trykluft og vakuum er begrænset til fasen omkring trykprøvning af installationen, hvor et evt. brud på installationen kan forårsage personskade. Denne risiko er også til stede for ilt, men derudover har denne gas den egenskab, at den nærer en brand. I ren ilt vil mange materialer antænde meget let. Gasdata: Oxygen (ilt): Oxygen er en farveløs, ugiftig og lugtfri gas, hvis indhold i atmosfærisk luft er 20,95 vol. %. Oxygen er brandnærende. Forbrændingsreaktioner forløber, allerede ved en beskeden forøgelse af oxygenindholdet, hurtigere end i luft. Alle dele, der kommer i berøring med oxygen, skal derfor holdes absolut fri for olie, fedt og smøremidler. Anvendelse: Medicinske indåndingsformål i forbindelse med f.eks. anæstesi, intensiv behandling, lungesygdomme, genoplivning m.v. Minimering af risiko: Trykprøvning: Trykprøvning udføres i flere tempi. Først tæthedsprøves ved lavt tryk for check af evt. utætte samlinger åbne rørender e.l. Når tæthedsprøven er ok, skal styrken af rørinstallationen kontrolleres. Der sker ved højt tryk, men i en kortere periode. Trykprøvning skal tilrettelægges således, at den foregår, når der ikke er andre til stede på byggepladsen end de håndværkere, som udfører trykprøvningen. Der må ikke arbejdes på installationen med tryk på. Findes fejl, som skal rettes, skal trykket først tages af anlægget. Ledningsbrud, Brandfare: Alle installationsfag samt bygningsfag såsom murer og tømrer kan ved et uheld forårsage brud på installationen. Det kan ske, hvis rør rives ned, eller hvis der bores ind i et rør, som er placeret i væg eller etagedæk. Risiko reduceres ved: Hænder og værktøj skal være rene og fri for olie og fedt. Rørinstallation i byggeområdet holdes så vidt muligt afspærret. Alle kendte rør i vægge og dæk mærkes op på stedet med spraymaling. Side 3 af 12.

32 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Efter overfladebehandling af vægge udføres skilt på færdig loftfrise med advarsel om gasser i væg. Forholdsregler ved uheld: Trykprøvning: Et uheld vil forgå som en slags eksplosion. Der er ingen umiddelbart farlige følgevirkninger. Ledningsbrud, Brandfare: Et brud på en skjult installation kan høres som en hvæsen. F.eks. ved hul på rør i væg kan man ikke umiddelbart vide hvilken gas, der strømmer ud. Trykluft og ilt vil ikke kunne lugtes. Man er nødt til at agere efter, at det er den farlige gasart(ilt). Ved brud skal: Brandbart materiale fjernes fra stedet, hvor udslip sker. Så vidt muligt skabes god ventilation. Teknisk afdeling tilkaldes omgående. Forsøg at lukke hul/brud eller begrænse udslippet. Forsøg så vidt muligt at lukke for installationen med brud. Rørledninger, der forsyner områder uden for byggeområdet, må ikke lukkes uden deltagelse af Teknisk afdeling. Der kan være patienter for hvem, gasforsyningen er livsvigtig. Brandslukker skal være på pladsen, så en evt. brand kan holdes nede/bekæmpes. Installation / udførelse: Føringsveje: Installationerne for medicinske gasser føres over lofter på samme etage, som de forsyner. Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter skal placeres i gangarealer og/eller teknikrum/birum, således at der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger, som forsyner samme område, placeres udfor hinanden. Installation og udførelse skal ske i henhold til DS/INF 111, DS/EN ISO og DS/EN Der må under ingen omstændigheder anvendes teflon pakketape. Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug fjernes, helt tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/lofter og huller tilstøbes. Ved ejektorsug må røret herfra kun forsyne én enhed. Der må ikke forefindes afspærring på denne installation og modstanden i denne må ikke være over 100 Pa, ved et flow på 150 l/min målt igennem koblingen. Hvor rør føres fra gipsvæg ud i panel, skal der udføres en gastæt tætning. Ved tilslutning til eksisterende ledningsnet tilkobles med union eller nødafspærringsboks, således at den nye installation kan trykprøves uafhængig af det eksisterende ledningsnet. Alle ikke trykprøvede samlinger kontrolleres efterfølgende med sæbevand. Rørene tilsluttes i teknikpaneler/søjler/vægudtag til ledningsanlægget for luftarter. Side 4 af 12.

33 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Det skal påses, at kodning og mærkning af de enkelte udtag stemmer overens med de tilsluttede luftarter. Hvor der skal monteres ejektorsug, føres afkast herfra direkte til det fri eller til udsugningskanal for procesudsug. Kodning af gaskoblinger skal ske efter retningslinier i Teknisk standard for Kolding og Fredericia Sygehuse vedr. gaskoblingsudtag. Se komponentliste Bips nr Rørmærkning, udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der under hver afspærringsmulighed monteres skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Rørophæng, generelt som fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. - Rørgennemføring, som fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres rosetter (ikke oplukkelige) ved synlige gennemføringer. - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. Funktionsafprøvning / test: Der skal i overværelse af det pågældende tilsyn og Teknisk afdeling fremstilles 3 stk. prøver af loddesamlinger udført under forhold, der svarer til forholdene på arbejdspladsen. Prøverne skal godkendes af tilsynet og sygehusets tekniske personale, inden loddearbejder påbegyndes. Det foregår på følgende måde: 1. Anlægget prøves efter DS/INF 111. Hertil anvendes formularer, som findes i DS/EN ISO , indeks J. Formularer udfyldes omhyggeligt. 2. Herefter kontroller Teknisk afdeling i samarbejde med de berørte afdelinger de pågældende installationer. 3. Hvis der ikke konstateres fejl, kan installationen tages i brug. Rørsystemer til komprimerede medicinske gasser og vakuum testes i henhold til jf. DS/EN ISO Der udføres renhedsprøver på nye anlæg. Desuden skal der udføres en renhedsprøve på det eksisterende ledningsnet umiddelbart før tilslutningen af det nye ledningsnet. Renhedsprøverne på det nye net må ikke give dårligere resultat end prøverne på det gamle net. Side 5 af 12.

34 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Rev.: 1 Emne: Forbrugsanlæg medicinske gasser Installation / udførelse: Hvor, der skal monteres ejektorsug, føres afkast herfra direkte til det fri eller til udsugningskanal for procesudsug. Det må ikke tilsluttes ventilationen. Rørene tilsluttes i teknikpaneler/søjler/vægudtag til ledningsanlægget for luftarter, og det skal påses, at kodning og mærkning af de enkelte udtag stemmer overens med de tilsluttede luftarter. Kodning af lynkoblinger skal ske efter retningslinjer i Teknisk standard for Kolding og Fredericia Sygehuse vedrørende lynkoblingsudtag. Se komponentliste Bips nr Hvor rør føres fra gipsvæg ud i panel, skal der udføres en gastæt tætning. Funktionsafprøvning / test: Rørsystemer til komprimerede medicinske gasser og vakuum testes i henhold til jf. DS/EN ISO Efter udførende entreprenørs færdigmelding af ny installation afprøves installationen af Teknisk afdeling, der ligeledes udfylder standarddokumenter for afprøvning i samarbejde med ansvarshavende anæstesioverlæge. Bemærkninger: - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde 10 dage før afleveringen. Side 6 af 12.

35 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Rev.: 1 Emne: Forsyningsanlæg/Centraler for medicinske gasser Fabrikat/type/materiale: - Som rørmateriale anvendes kobberrør jf. DS/EN Alle samlinger hårdloddes jf. DS/EN ISO og DS/EN Som afspærringsventiler anvendes kugleventiler Ved vakuumanlæg anvendes TA 500 VVS nr XX (XX = dimension) - Alle materialer er fedtfrie. - Koblinger aftales specifikt med Teknisk Afdeling. - Forsyningsledninger afsluttes over loft med afspærringsventiler. Rør til vægpaneler udføres i tomrør for senere montering af diverse slanger ifølge farvekode Installation/udførelse: - Afspærringsbokse placeres, så der kan afspærres for hver enkel Operationsstue, undersøgelsesrum, behandlingsrum samt hvert enkelt rum i skadestuer, modtagestuer, intensivstuer samt andre rum, hvor oppetiden er vigtig. - I ambulatorier, sengeafd o.l. skal der kunne afspærres i passende afsnit, hvilket vil være max. 5 rum. Funktionsafprøvning/test: - Der skal i overværelse af det pågældende tilsyn og Teknisk afdeling fremstilles 3 stk. prøver af loddesamlinger udført under forhold, der svarer til forholdene på arbejdspladsen. Prøverne skal godkendes af tilsynet og sygehusets tekniske personale, inden loddearbejder påbegyndes. - Hvis der ikke konstateres fejl, kan installationen tages i brug. - Test og afprøvning jf. DS/EN ISO Rørsystemer til komprimerede medicinske gasser og vakuum. - Der udføres renhedsprøver på nye anlæg. - Desuden skal der udføres en renhedsprøve på det eksisterende ledningsnet umiddelbart før tilslutningen af det nye ledningsnet. Renhedsprøverne på det nye net må ikke give dårligere resultat end prøverne på det gamle net. Bemærkninger: - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde før afleveringen. - Alle rør skal være renset og testet før ibrugtagelse, dokumentation på dette skal foreligge før ibrugtagelse Luftarter Rev.: 1 Side 7 af 12.

36 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Emne: Hovedforsyning/Centraler for teknisk trykluft Fabrikat/type/materiale: - Leveringen af trykluftkompressor aftales tekniske afdeling FKS Teknisk Afdeling. Installation/udførelse: Teknisk trykluft: - Teknisk trykluft tilsluttes det eksisterende trykluft anlæg. - Inden tilslutningen skal kompressorens belastningsgrad undersøges. - Inden tilslutningen skal tryktabet i hovedledningen verificeres inden belastningen øges. Samtidig med at trykluftrørenes renlighed kontrolleres gennem udtagning af prøver. - Det vurderes i hver enkelt tilfælde om der skal placeres et lokalt back-up anlæg ved det enkelte sted. - Alle rørledninger fremføres via ingeniørgange/ tunnelsystemet til de enkelte bygninger, hvorfra de forgrener sig til de enkelte afdelinger. Anlægget har 2 strenge, én for medicinsk trykluft og én for teknisk trykluft. - Nominelt tryk ved forbrugssted er min. 6 bar. - Ved ændringer/ tilbygninger m.m. skal det i samråd med Teknisk Afdeling bestemmes, hvorvidt der skal tilsluttes ved eksisterende medicinsk trykluftsystem eller der skal suppleres med en lokal/ decentral kompressor. Teknisk trykluft: - Teknisk trykluft forsyner maskiner, døre, værktøj m.m. Medicinsk trykluft: - Medicinsk trykluft forsyner operationsstuer med mere hvor der kræves stor renlighed. Gældende lovgivning: - FSD Rekommandation for medicinske gaser - DS INF 38, 1. udgave DSI Projektrapport DS INF 111, 1. udgave 1996 Centralanlæg for gasser - DSI Projektrapport Medicinske gasser del 1: Råd for teknikere - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk udstyr - BEK nr 1444 af 15/12/ Trykbeholder bekendtgørelsen. - Der kommer mere fra trykluft leverandør - A-8: Tilsyn med trykbærende anlæg Bemærkninger: - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Der skal monteres intern el-fordelingsmåler på ny tilsluttede kompressorer. Måleren skal være forberedt tilslutning til CTS-anlæg i henhold til bips afsnit 64.9 Rev.: 1 Side 8 af 12.

37 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Emne: Forbrugsanlæg for Trykluft Fabrikat/type/materiale: - Afspærringsventiler for teknisk trykluft skal være som fabrikat AGA. - Ventil skal være affedtet fra fabrik hvor medicinsk trykluft anvendes som teknisk trykluft. Alternativt fabrikat Neerskov type IMT med farveplade aftalt med Teknisk Afdeling. Rørophæng: Generelt som fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. Installation/udførelse: - Hvor rør for teknisk trykluft tilsluttes det eksisterende ledningssystem for medicinsk trykluft skal ledninger være afrenset og affedtede. - Installationerne for teknisk trykluft føres over lofter på samme etage som de forsyner. - Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter skal placeres i gangarealer og/ eller birum, så der er nem adgang til disse. - Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. - Ved ombygninger skal alle ledninger som ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledning, så der ikke forekommer døde ender. - Over nedhængte lofter, i rørskakter, ingeniørgange m.m. anvendes hårde kobberrør, VVS nr XXX eller galvaniserede stålrør, VVS nr XXX. - Indstøbte ledninger udføres af bløde kobberrør, VVS nr XXX. - Ikke udskiftelige ledninger skal udføres uden samlinger på den indstøbte del. - Lodning foretages med godkendte kobberloddefittings, jfr. DSI projektrapport 82.06, kap Loddesamlinger udføres med godkendt (AT) hårloddemiddel med tilhørende flusmiddel. - Der skal i overværelse af det pågældende tilsyn og Teknisk Afdeling fremstilles 3 stk. prøver af loddesamlinger udført under forhold, der svarer til forholdene på arbejdspladsen. Prøverne skal godkendes af tilsynet og sygehusets tekniske personale inden loddearbejdet påbegyndes. - Der skal kunne afspærres for passende små afsnit samt for de enkelte maskiner. Omfanget af afspærringsventiler skal godkendes af Teknisk Afdeling. - Rørmærkning: Udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der udfor hver afspærringsmulighed monteres mærkat med tekst udformet af Teknisk afdeling. - Rørgennemføring: Som fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres rosetter (ikke oplukkelige) ved synlige gennemføringer. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. - Rørdrænpotte Ø50 mm med 2 stk. afspærringsventiler skal udføres relevante steder. - Arbejder der medfører afbrydelse på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. Bemærkninger: - FSD Rekommandation for medicinske gasser - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - At-cirkulæreskrivelse nr DSI Projektrapport DS INF 111, 1. udgave 1996 Centralanlæg for gasser - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr - BEK nr 1444 af 15/12/2010 Side 9 af 12.

38 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Rev.: 1 Emne: Hovedforsyning/centraler for Vaccum Fabrikat/type/materiale: - Aftales nærmere med Teknisk Afdeling. Installation/udførelse: Vakuum: - Hovedanlæggets placering anvises af Teknisk Afdeling. Ledninger fremføres via ingeniørgange/ tunnelsystemet til de enkelte bygninger, hvorfra de forgrener sig til de enkelte afdelinger. Bemærkninger: - FSD Rekommandation for medicinske gasser - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - DSI Projektrapport DS INF 111, 1. udgave 1996 Centralanlæg for gasser - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr - BEK nr 1444 af 15/12/2010 Side 10 af 12.

39 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Luftarter Rev.: 1 Emne: Distributionsanlæg for Vakuum Fabrikat/type/materiale: - Over nedhængte lofter, i rørskakter, ingeniørgange m.m. anvendes hårde kobberrør, VVS nr XXX. - Indstøbte ledninger udføres af bløde kobberrør, VVS nr XXX. - Ikke udskiftelige ledninger skal udføres uden samlinger på den indstøbte del. - Over nedhængte lofter, i rørskakter, ingeniørgange m.m. anvendes hårde kobberrør, VVS nr XXX eller galvaniserede stålrør, VVS nr XXX. - Afspærringsventiler for vakuum skal være som fabrikat AGA. Alternativt fabrikat Neerskov type IMT med farveplade aftalt med Teknisk Afdeling. Der skal kunne afspærres for passende små afsnit. - Omfanget af afspærringsventiler skal godkendes af Teknisk Afdeling. - Rørgennemføring som fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres rosetter (ikke oplukkelige) ved synlige gennemføringer. - Rørophæng som fabrikat Müpro/ Wopf med gummiindlæg. Installation/udførelse: - Ved ombygninger skal alle ledninger som ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledning, så der ikke forekommer døde ender. - Indstøbte ledninger udføres af bløde kobberrør, VVS nr XXX. - Ikke udskiftelige ledninger skal udføres uden samlinger på den indstøbte del. - Lodning foretages med godkendte kobberloddefittings, jfr. DSI projektrapport 82.06, kap Loddesamlinger udføres med godkendt (AT) hårloddemiddel med tilhørende flusmiddel. - Rørmærkning: Udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der udfor hver afspærringsmulighed monteres mærkat med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Føringsveje: Installationerne for vakuum føres over lofter på samme etage som de forsyner. Ledninger lægges parallelt med øvrige medicinske gasser. - Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter skal placeres i gangarealer og/ eller birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. - Ved skadestuer, OP-stuer o.lign. skal forsyninger for vakuum (V) føres til nødafspærringsboks. - Rørdrænpotte Ø50 mm med 2 stk. afspærringsventiler skal udføres. - Der skal i overværelse af det pågældende tilsyn og Teknisk Afdeling fremstilles 3 stk. prøver af loddesamlinger udført under forhold, der svarer til forholdene på arbejdspladsen. Prøverne skal godkendes af tilsynet og sygehusets tekniske personale inden loddearbejdet påbegyndes. Bemærkninger: - FSD Rekommandation for medicinske gasser - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - DSI Projektrapport DS INF 111, 1. udgave 1996 Centralanlæg for gasser - DS delstandard omfattende krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr. - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Der skal monteres intern el-fordelingsmåler på ny tilsluttede kompressorer. Side 11 af 12.

40 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 54 Luftarter Måleren skal være forberedt tilslutning til CTS-anlæg i henhold til bips Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og efter forudgående aftale med Teknisk Afdeling. Side 12 af 12.

41 Afsnit 5 Teknisk standard Køling Kolding og Fredericia Sygehuse

42 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling Indholdsfortegnelse: Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling Distributionssystem for kølevand Forbrugsanlæg for kølevand... 7 Side 2 af 7.

43 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling Køling Rev.: 1 Emne: Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling Installation / udførelse: Automatik og styring af køl, se teknisk standard Afsnit 11 Bips nr CTS. Det skal i samråd med Teknisk afdeling besluttes på enhver sag, om køleforsyning skal ske fra det eksisterende hovedkøleanlæg, eller der skal etableres decentralt køleanlæg med splitkøleanlæg. Ved ombygninger/tilbygninger m.m. skal følgende efterleves ved projektering af køleanlæg: - Aggregater skal opstilles, så de er lette at servicere og rengøre. - Der skal være kortest mulig rørføring. - Kondensatorer skal placeres i det fri og være modstandsdygtig for vejr og vind. - Ved installering af diverse køleflader/zonekøleflader på eksisterende og nye ventilationsanlæg skal styringen hertil integreres i eksisterende CTS-anlæg. - Ved installation af splitanlæg, skal styringen af anlægget tilsluttes CTS-anlægget, så der opnås en overordnet regulering af alle varme- og køleanlæg på det afsnit/rum. - Ved installation af fancoils og lignende skal styringen af anlægget tilsluttes CTS-anlægget, så der opnås en overordnet regulering af alle varme- og køleanlæg på det afsnit/rum. - Der må ikke anvendes on/off funktion på køleventil. - Køleanlæg, der skal være i drift hele året, skal dimensioneres for automatisk opstart ved en udetemperatur ned til 20 o C. - Køleanlæg skal genstarte automatisk efter strømudfald. - Anlæg der tilsluttes det centrale køleanlæg skal dimensioneres for følgende vandtemperaturer: - Vinter 14/17 o C - Sommer 7/13 o C. Funktionsafprøvning / test: - Efter udførelse af køleanlægget skal kølerørene rengøres inden ibrugtagning. - Køleanlæggets sikkerhedsfunktioner testes sammen med en medarbejder fra teknisk afd. Inden ibrugtagning. Energiforhold: - Ved indkøb eller installering af køleanlæg med en kuldeydelse over 50 kw skal der før aftalen indgås udarbejdes en beregning over køleanlægget COP-faktor samt det samlede elforbrug for hele køleanlægget (inkl. kondensator og fordamper). - På alle kølekompressorer med en el-effekt over 20 kw monteres elmåler, efter standard for CTS skal kobles til CTS - Ved etablering af nye køleanlæg skal anvendelsen af frikølingsprincippet altid indgå i overvejelserne før det endelige valg træffes. - Ved renovering af eksisterende eller etablering af nye køleanlæg skal anvendelsen af frikølingsprincippet og elektroniske ekspansionsventiler altid indgå i overvejelserne før det endelige valg træffes. Bemærkninger: - Placering af decentrale anlæg skal godkendes af Teknisk Afdeling. - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. Side 3 af 7.

44 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling - Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg må ikke udføres uden forudgående aftale med Teknisk Afdeling. Placering af decentrale anlæg skal godkendes af Teknisk afdeling. - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 4 af 7.

45 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling Køling Rev.: 1 Emne: Distributionssystem for kølevand Fabrikat/type/materiale: - Til rørledninger skal anvendes PE rør til el muffesvejsning PE100 PN16, Alu-pex system eller rustfri. - Rørophæng, generelt som fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. - Rørgennemføring, svarende til fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres rosetter ved synlige gennemføringer. Gennemføringer for varme- og kondensisolerede rør i vægge og etageadskillelser etableres med isolerede rørbøsninger svarende til rørenes isoleringsklasse som fabrikat Karfa. - Afspærringsventiler leveres i PE - Aftapningsventiler med kæde og låg som VVS xxx xxx. - Strengreguleringsventiler fabrikat TA type STAD med aftap, VVS xxx. - Kontraventiler med aftap og tæthedskontrol fabrikat Danfoss type Socla 223, VVS xxx. - Automatiske luftudladere fabrikat Neerskov A/S, VVS Termometre, VVS Ude på anlægget skal der også placeres termometre. - Manometre, inkl. manometerrør som, VVS Snavssamlere fabrikat Danfoss type FV-F, VVS nr xx. Snavssamler leveres med udskifteligt filter af rustfri stål. Kølerør indeholdende isvand skal isoleres som fabrikat Armadan A/S med følgende: - Ved alle dimensioner skal der anvendes AF/ Armaflex rørholdere. - Ved pumper isoleres med AF/ Armaflex plademateriale, type H. Alternativt kan anvendes kondensisolering fabrikat Hygro-Wick, hvis omgivelsestemperaturen tillader det. - Ventilkapper fabrikat Topocap. - Ved indskæringer på eksist. hovedrørledninger anvendes anboringshane, fabrikat Broen type Installation/udførelse: - Rørmærkning, udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der udfor hver afspærringsmulighed monteres mærkat med tekst udformet af Teknisk Afdeling. Afstanden mellem rørmærkningen skal på intet tidspunkt være større end at overblikket kan fastholdes.(min. 5 meter) - Afspærringsventiler: Der skal kunne afspærres til det enkelte rum. - Føringsveje, vandinstallationerne føres over lofter på samme etage som de forsyner. - Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter (motorventiler, kontraventiler m.m.) skal placeres i gangarealer og/ eller birum, således det er let for Teknisk Afdeling at komme til dem. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicérbare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. - Termometre monteres i aflæsningsvenlig højde, dvs mm over færdigt gulv. - Luftudladere skal monteres i nødvendigt omfang. - Motorventiler leveres af CTS-entreprenøren, men monteres af køleentreprenøren. - Ved ophængning af rør skal bæring monteres på Armadan rørholder for undgåelse af kondens. Side 5 af 7.

46 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling - Strengreguleringsventiler må ikke anvendes som afspærring, hvorfor der skal monteres afspærring i.f.m. strengreguleringer. - Ved indskæringer på eksist. hovedrørledninger anvendes anboringshane, fabrikat Broen type Funktionsafprøvning / test: - Efter udførelse af køleanlægget skal kølerørene rengøres inden ibrugtagning. - Køleanlæggets sikkerhedsfunktioner testes sammen med en medarbejder fra teknisk afd. inden ibrugtagning. - Rør trykprøves med 10 bar i 12 timer forinden ibrugtagning. Bemærkninger: - Køleflader/ zonekøleflader leveres og dimensioneres af ventilationsentreprenør. - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - Der anbringes mærkat for brandgennemførings godkendelse - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg må ikke udføres uden forudgående aftale med Teknisk Afdeling. - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Føringsveje: Rør føres normalt over lofter på samme etage, som de forsyner. Ved ændringer og nybygning af køleinstallationer, skal der bygningsvis installeres nye lon-bus energimålere følgende steder: Kølet vand tilgang (kwh og m³) se afsnit bips 64.9 for CTS Arbejder der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. - Alle følere for køleautomatik m.m. placeres i samarbejde med CTS-entreprenøren samt Teknisk Afdeling. - Udførelse: Ved ombygning skal alle ledninger der ikke er i brug fjernes tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender og der ikke forfindes rør som ikke er i brug. Side 6 af 7.

47 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 55 Køling Køling Rev.: 1 Emne: Forbrugsanlæg for kølevand Fabrikat/type/materiale: - Fan-coil skal være kvalitet svarende til fabrikat - Fancoil skal leveres med modul, så der kan kommunikeres via LON med CTS-anlægget. Fancoil leveres med motorventil og integreret kondenspumpe. - Fancoil dimensioneres for temperatursæt 7 / 13 C ved nedkøling af rumluften fra 25 C/60 RF til 18 C. - Vedr. køleflader/ zonekøleflader, se kap. Ventilation. Installation/udførelse: - Lydkrav skal overholde 35 db(a). - Rørmærkning, udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der udfor hver afspærringsmulighed monteres mærkat med tekst udformet af Teknisk Afdeling. Afstanden mellem rørmærkningen skal på intet tidspunkt være større end at overblikket kan fastholdes. - Afspærringsventiler: Der skal kunne afspærres til det enkelte rum. - Føringsveje, vandinstallationerne føres over lofter på samme etage som de forsyner. - Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter (motorventiler, kontraventiler m.m.) skal placeres i gangarealer og/ eller birum, således det er let for Teknisk Afdeling at komme til dem. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicérbare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. - Ved tilslutning til køleflader skal til- og afgange mærkes, og der skal være afspærrings- og aftapningsmulighed. Endvidere skal der være mulighed for at indregulere vandmængden i form af strengreguleringsventil.. Funktionsafprøvning / test: - Rør trykprøves med 10 bar i 12 timer forinden ibrugtagning. Bemærkninger: - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - Alle komponenter skal være CE-mærket.Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg må ikke udføres uden forudgående aftale med Teknisk Afdeling. - Arbejder der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. - Alle følere for køleautomatik m.m. placeres i samarbejde med CTS-entreprenøren og Teknisk Afdeling. - Udførelse: Ved ombygning skal alle ledninger der ikke er i brug fjernes tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. - Alle cirkulationspumper skal være forsynet med display så aflæsning af tryk, flow, temperatur er muligt. Samt indregulering kan fortages med smartphone. Side 7 af 7.

48 Afsnit 6 Teknisk standard Varme Kolding og Fredericia Sygehuse

49 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Indholdsfortegnelse: Varmecentraler/forsyningsanlæg for komfortvarme Distributionsanlæg for komfortvarme Forbrugsanlæg for komfortvarme Dampinstallation Rendamp for autoklaver... 9 Side 2 af 10.

50 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Varme Rev.: Emne: Varmecentraler/forsyningsanlæg for komfortvarme Installation / udførelse: - Til rørledninger skal anvendes elforzinket pres systemrør til varmeanlæg eller trditional sort rør/fittings system.udvendig forzinketrør til klemmefitings, stål ulegeret E 195 (DIN EN 10305) FZ rør til varme er mærket med rød skrift VVS nr XXX - Klemme fittings skal være af samme fabrikat som rør. Varmeinstallationen skal udføres med fittings, der bevirker, at en upresset samling er garanteret utæt samt med fittings med presseindikator. Presse værktøj samt bakker skal være godkendt og kompatibel med producentens produkter. Alle fittings skal være afproppet (plast kappe) inden brug så de er sikret mod urenheder og leveres med 10 års systemgaranti. Automatik og styring af varmeanlæg se Teknisk standard Afsnit 11 Bips nr CTS Varmecentraler/teknikrum opbygges efter følgende principper: - Der monteres veksler/veksleunit for radiator, - gulvvarme- og ventilationsanlæg pr. bygningsafsnit/afdeling afhængig af bygningens størrelse. - Varmeveksler opstilles efter tekniskafdelings anvisninger. Ved opstilling skal det sikres, at det nødvendige serviceareal er til stede. Endvidere iht. KE s Tekniske bestemmelser for fjernvarmetilslutninger. - Veksler skal være boltede veksler og opstilles altid 2,den ene som reserve. - Snavssamlere udføres med DN 20 udslamningsrør med kugleafspærringsventil og prop, som monteres fri af isolering. - Strengreguleringsventiler må ikke anvendes som afspærring. Der skal monteres afspærringsventiler i forbindelse med strengreguleringer. - Strengreguleringsventiler skal monteres i forbindelse med indreguleringsventiler. Vekslere forsynes med afspærringsventiler med håndtag på primærside og sekundærside. - Pumper monteres, således de pumper opad. - Der monteres kun pumper med EEI faktor 0,15-0,27 hvor der kan aflæsses flow,temperatur mm. Og kan styres via smartphone. - Trykdifferens skal styres via CTS. - Varmevekslere opstilles altid parvis koblet således, at de kan køre både parallelt og i serie. Hver veksler skal dimensioneres for 60 % af den samlede effekt. - Vekslere, pumper og ventiler forsynes med tilhørende isoleringskapper. - Alle anlæg placeres, så der er lette at servicere, og der er en frihøjde under krydsende ledninger på min. 1,9 m. - Servicérbare komponenter (motorventiler, trykdifferensregulatorer, kontraventiler, målere m.m.) indbygges i ledningssystem mellem 2 afspærringsmuligheder og forsynes med aftapningsmulighed herimellem. - Termometre monteres i aflæsningsvenlig højde, ca. 1,8 m over gulv. - Anlægget skal forsynes med luftpotter med automatiske luftudladere i et sådant omfang, at anlæggene er selvudluftende. - Ved nye fjernvarmestik med hovedmåler monteres dykrørsfølere i fremløb og retur for CTS-overvågning af temperaturer. - Anlæg isoleres i henhold til gældende normer. Funktionsafprøvning / test: - Trykprøvning skal ske i henhold til fjernvarmeværkets anvisninger, dog med minimum 1,5 gange det maksimale driftstryk. Forsyningsvirksomhederne skal adviseres inden trykprøvningen. Energiforhold: - Alle varmerør isoleres iht. BR15 krav vedrørende varmetab. - Varmevekslere dimensioneres så temperaturforskellen er større end 30 C. Bemærkninger: - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. Side 3 af 10.

51 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Varme Rev.: Emne: Distributionsanlæg for centralvarme Installation / udførelse: Automatik og styring af varmeanlæg se Afsnit 11 Bips nr CTS. - Til rørledninger skal anvendes elforzinket pres systemrør til varmeanlæg eller skal anvendes middelsvære svejste gevindrør, VVS nr XXX. med gevind fittings.. Udvendig forzinket til klemmefitings, stål ulegeret E 195 (DIN EN 10305) FZ rør til varme er mærket med rød skrift VVS nr XXX - Klemme fittings skal være af samme fabrikat som rør. Varmeinstallationen skal udføres med fittings, der bevirker, at en upresset samling er garanteret utæt samt med fittings med presseindikator. Presse værktøj samt bakker skal være godkendt og kompatibel med producentens produkter. Alle fittings skal være afproppet (plast kappe) inden brug så de er sikret mod urenheder og leveres med 10 års systemgaranti. - Aftapningsventiler med kæde og slutmuffe. - Grundfos cirkulationspumper type Alpha eller Magna med EEI faktor med 0, med isoleringskappe, Pumpen skal kunne vise flow,tryk,temp i display og skal tilsluttes CTS og kan indreguleres med smartphone. - Kontraventiler med aftap og tæthedskontrol fabrikat Danfoss type Socla 223, VVS xxx. - Automatiske luftudladere fabrikat Neerskov A/S, VVS eller Reflex VVS Termometre VVS Manometre, inkl. manometerrør som, VVS Snavssamlere fabrikat Danfoss type FV-F, VVS nr xx. Snavssamler leveres med udskifteligt filter af rustfri stål. - Varmerør isoleres med Rockwool Universalrørskål, der tapes i samlinger med Alu-tape. Større dimensioner isoleres med Lamelmåtte extra. Ved synlige rør afsluttes med PVC-folie type Isogenopak. Ikke synlige rør afsluttes med alufolie. - Ventilkapper fabrikat Topocap. - Ved indskæringer på eksist. hovedrørledninger anvendes anboringshane, fabrikat Broen type Det er ikke tilladt at udføre anlæg som direkte fjernvarme kun som veksle system. - Der er ikke tilladt at montere radiator termostater. Føringsveje: Rør føres normalt over lofter på samme etage som de forsyner. Ved ændringer og nybygning af varmeinstallationer, skal der bygningsvis installeres nye M-bus målere følgende steder: Opvarmning af varmt brugsvand (kwh og m³), opvarmning af radiatoranlæg (kwh og m³) og opvarmning af ventilationsanlæg (kwh og m³) se Afsnit 11 Bips nr CTS. Hvis der anvendes anboringsventil skal det være den type til påsvejsning. Den må ikke anvendes til afspærring. Installation/udførelse: - Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter (motorventiler, kontraventiler m.m.) skal placeres i gangarealer og/ eller birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger som forsyner samme område placeres udfor hinanden og let betjenelige. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicérbare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. - Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. - Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. - Termometre monteres i aflæsningsvenlig højde, ca. 1,8 m over gulv. - Luftudladere skal monteres i nødvendigt omfang. Side 4 af 10.

52 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme - Motorventiler indbygges i samråd med CTS-entreprenøren. - Alle følere for varmeautomatik m.m. placeres i samarbejde med CTS-entreprenøren og tilsynet. Afspærringsventiler og andre servicérbare komponenter (motorventiler, kontraventiler m.m.) skal placeres i gangarealer og/eller birum, så der er nem adgang til disse. Afspærringsventiler på parallelle ledninger og på ledninger, som forsyner samme område, placeres udfor hinanden. Der må ikke anvendes stropbånd til ophængning af varmeinstallationer, men udelukkende gummibelagt rørbærere ophængt i gevindjern eller vægflanger. Ved stor isoleringstykkelse forsynes afspærringsventil med spindelforlænger. Servicérbare komponenter placeres mellem 2 stk. afspærringsventiler. Ved ombygninger skal alle ledninger, der ikke er i brug fjernes helt tilbage til forsyningsledningen, så der ikke forekommer døde ender. Gl. rørbæringer, rørender m.m. afskæres til glat med vægge/ lofter. Arbejder, der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg, se afsnit 1, Generelt, Procedure ved afbrydelse af tekniske installationer. Luftudladere skal monteres i nødvendigt omfang. Efter hovedafspærringsventiler til det enkelte afsnit skal monteres aftapningsventil på begge sider af hovedhanen. - Ved indskæring på hovedvarmerør (hovedledninger fjernvarme) til og med 2 anvendes almindelige blødstøbte Teer. Hovedvarmerør større end 2 samles ved svejsning. - Rørmærkning: Udføres som Flo-code. Rørmærkninger skal påføres en undertekst som bestemmes i samråd med Teknisk Afdeling. På underside af nedhængte lofter skal der ved alle afspærringsventiler monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Rørophæng: Generelt som fab. Müpro/ Wopf med gummiindlæg. - Rørgennemføring: Som fabrikat Karfa type FlexEco bøsning. Der monteres rosetter (ikke oplukkelige) ved synlige gennemføringer. Gennemføringer for varme- og kondensisolerede rør i vægge og etageadskillelser etableres med isolerede rørbøsninger svarende til rørenes isoleringsklasse som fabrikat Karfa. - Afspærringsventiler: Der skal kunne afspærres for passende afsnit som aftales med Teknisk Afdeling. Afspærringsventiler fra mm som fabrikat Mercury og Balomax for større ventiler. Funktionsafprøvning / test: - Trykprøvning skal ske i henhold til fjernvarmeværkets anvisninger, dog med minimum 1,5 gange det maksimale driftstryk. Forsyningsvirksomhederne skal adviseres inden trykprøvningen. Energiforhold: - Alle varmerør isoleres iht. BR15 krav vedrørende varmetab. Bemærkninger: - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg må ikke udføres uden forudgående aftale med Teknisk Afdeling. - Arbejder der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. - Anlægget skal forsynes med luftpotter med automatiske luftudladere i et sådant omfang, at anlæggene er selvudluftende. - Der skal f.eks. monteres luftpotter i toppen af alle lodrette ledninger eller ledningsdyk, hvor vandet skal løbe nedad. Dette gælder for alle varmekredse. - Svejsearbejder skal udføres af folk med svejsecertifikat. - Ved alle strengreguleringsventiler skal der monteres 1 stk. afspærringsventil og 1 stk. aftapningshane, der placeres så STAD-ventilen kan skiftes uden hele anlægget skal tømmes for vand. Afspærring skal sidde mellem STAD og anlæg (f.eks. radiatorer). - I varmesystemet skal der monteres regulerings Tee svarende til fabrikat TA type Raditrim eller Freece. regulering tee skal anbringes i radiatorens retur. Side 5 af 10.

53 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme - Der skal være afspærringsmulighed på begge sider af radiatorer, varmeflader m.m. samt aftapningshane med slutmuffe og kæde. - Øvrige interne fordelingsmålere skal også være forberedt for tilslutning til CTS-anlægget. Alle energimålere er af fabrikat svarende til Kamstrup type Multical med tilhørende flowmålere. Alle energimålere skal være godkendt iht. Boligministeriets godkendelser og samme klasse som afregningsmålere - Ved trykdifference, motorventiler og lignede monteres tee med aftap hane før og efter komponent så måling af tryktab kan finde sted. - Der afleveres skema med alle indstillinger på ventiler samt hele anlæg. - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 6 af 10.

54 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Varme Rev.: Emne: Forbrugsanlæg for komfortvarme Fabrikat/type/materiale: - - Til rørledninger skal anvendes elforzinket pres systemrør til varmeanlæg eller skal anvendes middelsvære svejste gevindrør, VVS nr XXX. med gevind fittings.. Udvendig forzinket til klemmefitings, stål ulegeret E 195 (DIN EN 10305) FZ rør til varme er mærket med rød skrift VVS nr XXX - Klemme fittings skal være af samme fabrikat som rør. Varmeinstallationen skal udføres med fittings, der bevirker, at en upresset samling er garanteret utæt samt med fittings med presseindikator. Presse værktøj samt bakker skal være godkendt og kompatibel med producentens produkter. Alle fittings skal være afproppet (plast kappe) inden brug så de er sikret mod urenheder og leveres med 10 års systemgaranti. - Aftapningsventiler med kæde og slutmuffe. - Grundfos cirkulationspumper type Alpha eller Magna med EEI faktor med 0, med isoleringskappe, Pumpen skal kunne vise flow,tryk,temp i display og skal tilsluttes cts og kan indreguleres med smartphone. - Kontraventiler med aftap og tæthedskontrol fabrikat Danfoss type Socla 223, VVS xxx. - Automatiske luftudladere fabrikat Neerskov A/S, VVS eller Reflex VVS Termometre VVS Manometre, inkl. manometerrør som, VVS Snavssamlere fabrikat Danfoss type FV-F, VVS nr xx. Snavssamler leveres med udskifteligt filter af rustfri stål. - Varmerør isoleres med Rockwool Universalrørskål, der tapes i samlinger med Alu-tape. Større dimensioner isoleres med Lamelmåtte extra. Ved synlige rør afsluttes med PVC-folie type Isogenopak. Ikke synlige rør afsluttes med alufolie. - Ventilkapper fabrikat Topocap. - Ved indskæringer på eksist. hovedrørledninger anvendes anboringshane, fabrikat Broen type Radiatoranlæg: Radiatoranlæg skal være tilsluttet veksleren. Radiatoranlægget skal zoneopdeles efter etager/afsnit, og hver zone styres via egen motorventil, som tilsluttes CTS. Det er ikke tilladt at udføre varmeinstallation med synlige rør fra gulve/lofter. Alle koblingsledninger skal vær skjult og udført i PEX. Hver radiator skal være tilsluttet til CTS. Teknisk afdeling skal kontaktes vedrørende valg af koblingsdåser til varmeinstallation. Der må ikke installeres radiatorventiler til manuel styring. Alle radiator skal styres ved hjælp af CTS. Varmeanlæg projekteres til komfort temp på 24 grader For sikring af opretholdelse af min. temperatur i rum under nat-/weekendsænkning samt komfort temp. placeres rumføler i mest udsatte rum for tvangsåbning af motorventil. I rum, hvor ventilationsanlæg indgår i opvarmning/køling, skal radiatorvarme og ventilation styres via fælles rumføler. Termoaktuator på radiatorventil skal være hurdigvirkende. Hovedrør og fordelingsrør dimensioneres, så variationer i drivtryk bliver lille. Derudover monteres strengreguleringer for indregulering af de enkelte kredse. - Fremløb forbindes altid i top af radiator og retur altid i bund. - Termoaktuartor monteres altid parallelt med radiator. - Rumføler monteres 1500mm over gulvet på indervæg. Rumføler forbindes til CTS. Med hensyn til regulering af flere radiatorer i samme rum med samme rumføler skal Teknisk Afedling kontaktes for godkendelse. Side 7 af 10.

55 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme - Radiatorer må ikke være forsynet med ribber/konvektorplader i kliniske og patientrelaterede afsnit. - Alle radiatorer skal forsynes med fremøbsventil med forindstilling samt retur flow begrænsning(radtrim) - Alle radiator koblingsledninger forsynes med afspærringsventiler på frem og retur til de enkelte radiatorer, som placeres på loftet lige efter pex ledning kommer ud af væggen. - Indregulering skal gennemføres og dokumenteres ved aflevering. - Anlæg skal dimensioneres efter en vandtemperatur på 60/30 o C. - Vekslere og blandesløjfer forsynes med energimålere på primærside. Alle interne fordelingsmålere tilsluttes CTS. - Vekslere og blandesløjfer forsynes med manometre på sekundærside. - Vekslere dimensioneres for temperatursæt = 70 / 40 C på primærside og 60 / 30 C på sekundærside. Maksimalt tryktab på primærside = 15 kpa og på sekundærside = 15 kpa. - Fjernvarmeindføring til central forsynes med manometre. - Snavssamlere monteres foran energimålere og varmevekslere/motor-ventiler. - Vekslere, pumper og ventiler forsynes med tilhørende isoleringskapper. - Der monteres afspærringer og strengreguleringer på alle varmekredse. - Alle anlæg opbygges, således korrekte isoleringstykkelser kan overholdes iht. BR15. - Alle anlæg placeres, så der er lette at servicere og der er en frihøjde under krydsende ledninger på min. 1,9 m. - Servicerbare komponenter (motorventiler, trykdifferensregulatorer, kontraventiler, målere m.m.) indbygges i ledningssystem mellem 2 afspærringsmuligheder og forsynes med aftapningsmulighed herimellem. - Termometre monteres i aflæsningsvenlig højde, ca. 1,8 m over gulv. - Luftudladere monteres i nødvendigt omfang. - Ved nyetablerede fjernvarmestik med hovedvarmemåleren monteres med dykrørsfølere i fremløb og retur for CTS-overvågning af temperaturer. Funktionsafprøvning / test: - Trykprøvning skal ske i henhold til fjernvarmeværkets anvisninger, dog med minimum 1,5 gange det maksimale driftstryk. Forsyningsvirksomhederne skal adviseres inden trykprøvningen. Energiforhold: - Alle varmerør isoleres iht. BR15 krav vedrørende varmetab. - Varmevekslere dimensioneres så temperaturforskellen er større end 30 C. Bemærkninger: - Brandtætninger: Udføres i.h.t. Brandteknisk Vejledning nr. 31 Brandtætninger. - Brandtætninger udføres med brandplader og brandmastik som fabrikat Nullifire. - Alle komponenter skal være CE-mærket. - Dokumentation på det udførte arbejde skal forelægge ved overtagelse af installationerne. - Arbejder der medfører afbrydelser af eksisterende anlæg må ikke udføres uden forudgående aftale med Teknisk Afdeling. - Arbejder der medfører afbrydelser på eksisterende anlæg skal påregnes udført uden for normal arbejdstid og skal være aftalt med Teknisk Afdeling. - Alle afløb fra sikkerhedsventiler m.m. skal føres skjult i gulv til gulvafløb. Dette gælder alle anlæg. - Anlægget skal forsynes med luftpotter med automatiske luftudladere i et sådant omfang, at anlæggene er selvudluftende. - Der skal f.eks. monteres luftpotter i toppen af alle lodrette ledninger eller ledningsdyk, hvor vandet skal løbe nedad. Dette gælder for alle varmekredse. - Svejsearbejder skal udføres af folk med svejsecertifikat. Svejsecertifikatet skal fremvises Tekniske Afdeling før påbegyndelsen af svejse arbejdet. - Der skal monterede hovedvarme måler tilsluttes til CTS-anlæg. - Øvrige interne fordelingsmålere skal også være forberedt for tilslutning til CTS-anlægget. Alle energimålere er af fabrikat svarende til Kamstrup type Multical med tilhørende flowmålere med lonbus. Alle energimålere skal være godkendt iht. Boligministeriets godkendelser og samme klasse som afregningsmålere. - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 8 af 10.

56 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Varme Rev.: Emne: Dampinstallation Rendamp for autoklaver Installation / udførelse: Materialer: Alle svejsbare stålmaterialer levere i AISI 316L, AISI 316Ti eller tilsvarende. Øvrige stålmaterialer leveres i AISI 316, AISI 316L, AISI 316Ti eller tilsvarende. Materialer dokumenters med 3.1B certifikat iht. EN Alle rør leveres som tyndvæggede rør. Alle rendamp berørte pakningsmaterialer leveres i PTFE eller Viton. Samlinger: Der anvendes i videst muligt omfang sanitære samlinger, som svejsesamlinger, clampsamlinger og o- ringsflanger. Der anvendes kun standardflanger og gevindsamlinger, hvis der ikke er alternative sanitære løsninger. Hvor der anvendes gevindsamlinger, monteres disse med teflontape. Komponenter: Alle rør leveres som tyndvæggede rør. Horisontale konuser etableres som excentriske konusser. Der anvendes fortrinsvis termostatiske vandudlader. Disse monteres med minimum 50 cm uisoleret rørstrækning før vandudladeren. Hvor det ikke er muligt at installere termostatiske vandudladere, anvendes termodynamiske vandudlader. Der anvendes sanitære ventiler. Kugleventiler kan kun anses for sanitære, hvis leveres med cavity filler, og hvis de overholder de øvrige krav f.eks. til materialer og overfladeruheder. Svejsninger: Svejsninger skal udføres af svejser med gyldigt svejsecertifikat iht. DS/EN eller DS/EN 1418, dækkende de materialer og dimensioner, der svejses i. Svejsninger skal udføres af svejser med gyldigt svejseprocedure iht. EN 288 dækkende de dimensioner, der skal svejses i. Hver svejser skal i overværelse af tilsynet fremstille svejseprøver i alle relevante dimensioner. Svejseprøverne skal godkendes af tilsynet og sygehusets tekniske personale, før svejsearbejdetpåbegyndes. Der anvendes baggas og beskyttelsesgas også under hæftning. Alle svejsninger udføres uden brug af tilsatsmateriale. Indvendig tillades max. en svag strågul farve som Force referenceatlas blad 1 eller 2 niveau C. Geometri af svejsninger skal overholde DS/EN 5817 kvalitetsniveau B. Der oprettes svejselog, der som minimum har sporbarhed til svejser, materialer, og svejsningens fysiske placering. Alle svejsninger inspireres visuelt af 3. part certificeret iht. Nordtest/EN473 Niv 1,2 eller 3. og dokumenteres på svejselog. Overfinish: Alle overflader i kontakt med ren damp skal have en indvendig overfladeruhed på Ra 0,8 µm. Overfladeruhed dokumenteres ved måling af overfladeruhed. Der må ikke forekomme revner eller sprækker i anlægsdele, komponenter og materialer. Drænbarhed: Rørsystemet skal vedvarende drænes for kondensat. Derfor skal alle komponenter monteres, således at de er optimalt drænbare. Rør lægges med et fald på minimum 1,0 % i flowretningen mod systemets drænpunkter. Fald dokumenteres ved faldmålinger. I alle drænpunkter installeres manuel afspærringsventil og vandudlader. Vandudladere placeres minimum pr. 30 m løbende rørføring samt ved lodrette rørføringer. Side 9 af 10.

57 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 56 Varme Trykprøvning: Systemet skal, før isoleringen påbegyndes, være trykprøvet med WFI ved et konstant tryk på minimum 1,5 x det maksimale driftstryk i minimum 60 minutter. Der skal endvidere foretages en visuel inspektion af systemet under trykprøvningen. Trykprøvningen skal varsles bygherre minimum et døgn i forvejen, således at denne har mulighed for at overvære afprøvningen. Alle sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med trykprøvningen udføres af entreprenøren. Straks efter godkendt trykprøvning, skal systemet drænes. Passivering: Rendampsystemet skal efter trykprøvning passiveres med en oxiderende syre. Efterbehandling skal udføres af firma med dokumenteret erfaring på området. Passivering med HNO 3 1. Affedtning med 1-2 % NaOH (Natrium Hydroxid) opløsning i minutter ved C. 2. Gennemskylning af rørsystemet med WFI indtil ph Passivering med % HNO 3 i 1-2 timer ved C. 4. Gennemskylning af rørsystemet med WFI indtil forskellen på ledningsevnen mellem vandet i tilgangssiden og vandet i afgangssiden er mindre end 0,5 µs/cm v. 25 C. Anlæg isoleres i henhold til gældende normer. Bemærkninger: - På undersiden af nedhængte lofter, skal der ved hver afspærringsventil monteres et skilt med tekst udformet af Teknisk Afdeling. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 10 af 10.

58 Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation Kolding og Fredericia Sygehuse rev. 1

59 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 57 Ventilation Indholdsfortegnelse: Komfortventilation Aggregater Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer Procesventilation Aggregater, kanaler og armaturer... 6 Side 2 af 6.

60 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 57 Ventilation Ventilation Rev.: 1 Emne: Komfortventilation Aggregater Interimsventilation: Ved ombygninger i patientafsnit skal der etableres udsugning i de enkelte afsnit etaper under byggeperioden. Ventilationen skal etableres, så der er et konstant undertryk i ombygningsområdet i forhold til omgivelserne. Undertryk i byggeområdet skal opretholdes af en eller flere ventilatorer. Udsugning kan ske gennem flexslanger gennem vinduer. Eksisterende ventilationsanlæg må ikke benyttes til ventilering af byggeområdet. Den udsugede luftmængde skal svare til et luftskifte på ca. 2 g/h i hele det berørte område/afsnit. Installation / udførelse: Anlæg opdeles i almen udsugning og toiletudsugning. Der må ikke tilsluttes uren luft, såsom giftige/ildelugtende stoffer eller procesudsugning på komfortventilationsanlæg. Anlæg må ikke placeres på tag eller i det fri, medmindre det er aftalt med Teknisk afdeling. Zoneopdeling aftales med Teknisk afdeling. Møderum, konferencerum m.m. styres via bevægelsesmelder for start/stop funktion af ventilationen samt eventuelt en manuelt betjent timer. Ved dimensionering af motorer skal disse beregnes ud fra en levetid på min timer. Motorerne skal dimensioneres for den maksimale luftmængde. Ved dimensionering af motorerne skal det tilstræbes, at disse belastes med ca. 90 % af mærkeeffekten. Af hensyn til spring i motorstørrelserne kan det tillades, at motorerne belastes ned til 70 % af mærkeeffekten. Alle motorer i aggregaterne skal være 3x400 volt. Motorer til frekvensomformer regulering skal være med indbygget termisk beskyttelse eller sikret på anden vis. Filterdelene skal opbygges, således at der er let adgang for udtrækning af filterceller for filterskift. Tryktab over varme- og køleflader: Varme- og køleflader skal opbygges med afspærringsventiler på tilgangs- og afgangsside, således at det er muligt at afblænde i forbindelse med rensning og udskiftning. Tryktabet over varmeflader på luftsiden må ved den nominelle luftmængde (målt i f.eks. m³/sek) højst være 25 Pa og modstanden over køleflader på luftsiden må ved den nominelle luftmængde højst være 80 Pa ved fladeeffekt <30 kw/(m³/sek) eller 130 Pa ved fladeeffekt >30 kw/(m³/sek). Bemærkning: På OUH defineres design målet som den maksimalt nødvendige luftmængde + 20 %. Den nominelle luftmængde (hvor trykfald og specifikt elforbrug måles) er den maksimalt nødvendige luftmængde, men uden tillæg på 20 %. Et alternativ kan være at nominel luftmængde forstås som den tilstand (=luftmængde), hvor systemet på årsbasis forventes at forbruge mest elektrisk energi fra blæseren. SFP: SFP eller specifikt elforbrug til lufttransport forstås som det samlede elforbrug i et ventilationsanlæg udtrykt i kw pr. m³ flyttet luft pr. sekund regnet fra luftindtag til luftafkast (kw/m³/sek). Luften kan flyttes af flere ventilatorer og alle ventilatorer skal indgå, men der skal beregnes separate SFP for indblæsnings- og udsugningsanlæg. SFP må ved den nominelle luftmængde højst være: 1,6 kw/m³/sek for anlæg med hepafilter, der forsyner behandlingsafsnit. 1,1 kw/m³/sek for anlæg, der forsyner sengeafsnit. 1,2 kw/m³/sek for anlæg, der forsyner administration. 1,1 kw/m³/sek for anlæg, der forsyner andre områder. 0,8 kw/m³/sek for udsugningsanlæg med varmegenvinding. Side 3 af 6.

61 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 57 Ventilation Bemærkning: Lufthastigheden gennem filterets frontareal må ikke overstige 3,0 m/s. Alle filtre skal være syntetiske. Anlæg skal placeres, således alle servicérbare dele kan serviceres uden hjælpemidler i form af stiger m.m. Endvidere skal kanaler oplægges, så der er fri bevægelighed i rummet, dvs. man ikke skal dukke sig m.m. for at komme forbi de enkelte kanaler/ komponenter. Teknikrum/føringsveje skal projekteres således, at der ud over ventilations- og køleaggregater er lettilgængelige hovedkanal- og delkanalstrækninger, udformet så luftmængdemålinger kan gennemføres med den krævede tolerance. Hovedkanaler skal dimensioneres, så der på et senere tidspunkt er plads til en kapacitetsudvidelse på ventilation og køling på ca. 20 % uden overskridelse af støjniveau. Alle varme- og køleflader skal kunne inspiceres og renses fra begge sider, hvorfra der på tilslutningsstykkerne skal anbringes inspektions- og renselemme. For varmegenvinding skal beregninger foretages for udetemperaturer på henholdsvis 0 C og -12 C. Luftindtag skal placeres på bygningens skyggeside og i en højde over terræn, som minimerer risikoen for indsugning af luft forurenet af trafikos, ophvirvlet støv og anden forurening. Lufthastighed på luftindtag må maksimalt være 2,5 m/s. Hovedprojektet skal indeholde en funktionsbeskrivelse af ventilationsanlægget, som detaljeret beskriver formål og sammenhæng mellem anlæggets enkeltfunktioner. I rum med kølet ventilationsluft skal styring af indblæsningstemperatur og radiatorvarme integreres i rumfølerens reguleringssløjfe, så ventilations- og radiatoranlæg ikke modarbejder hinanden. Alle anlæg, inkl. komponenter skal tilsluttes CTS anlægget. Funktionsafprøvning / test: Alle anlæg skal funktionsafprøves/testes og være fuldt brugsklare inden færdigmelding. Dokumentationen i form af lyd/støjmålinger, tryktabsmålinger, ventilatoreffektmålinger og beregning af SFP værdier ud fra relevante målinger, indreguleringsrapporter, m.m. skal afleveres til tilsynet senest 2 uger før afleveringen. Beregning af SFP værdier skal udføres på baggrund af målte luftmængder (m³/sek) i de enkelte indblæsnings- og udsugningsanlæg, og tilhørende optaget ventilatoreffekt. Måling af luftmængder skal ske med pitotrør i henhold til retningslinier for luft-hastighedsmålinger beskrevet i Den lille blå om ventilation, 2007 Alle målte værdier skal være middelværdier ved nominelle luftmængder. Anlæg skal dimensioneres for følgende udeforhold: Sommer: 26 C og 60 % RF. Vinter: - 12 C og 80 % RF. Side 4 af 6.

62 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 57 Ventilation Ventilation Rev.: 1 Emne: Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer Installation / udførelse: Automatik og styring af komfortventilationsanlæg, se Afsnit 11 Bips 64.9 CTS. Kanaler skal udføres i korrosionsbestandig materiale fra luftindtag frem til forvarmefladen. Der skal monteres effektivt vandafslagskomponent i indtaget. Hvor pladsforholdene tillader det, skal der anvendes lange bøjninger. Der må, af hensyn til brandfare og økonomi, ikke anvendes el-zonevarmeflader. OP-stue, sterilrum, sterilproduktion og sterildepoter skal ventileres ved gennemstrømningsprincippet dvs. indblæsning i loft og udsugning ved gulv. Der skal på alle kanaler monteres inspektionslemme, så komplet rengøring af kanaler er mulig uden benyttelse af specielt maskineri. Patentbånd ikke må anvendes til ophængning af kanaler. Fast indregulering med perforerede plader anbragt i kanalnettet må ikke forekomme. Alle loftarmaturer, fortrængningsarmaturer, riste, pose og kontrolventiler dimensioneres for en maksimal lufthastighed i opholdszonen på max. 0,15 m/s. Hvor der monteres flere armaturer/riste i samme rum, skal samtlige armaturer/riste leveres i samme dimension/mål. Farvevalg på loftarmaturer, fortrængningsarmaturer, riste, poser og kontrolventiler aftales ved hver sag. Poseindblæsning skal udføres således, at poser kan demonteres uden at demontere loftsplader. Der skal inden aflevering leveres og monteres vinylskilte på ventilationsanlæggenes enkelte dele, såsom ventilatorer, filtre, varmeflader, spjæld m.m. Skiltene skal have en teksthøjde på min. 10 mm. Skiltetekst og placering aftales med Teknisk afdeling. Interne støjkrav skal overholde Bilag 2, tabel 57.12A. Alle luftindtag og afkast skal udføres således, at det A-vægtede lydtryksniveau målt 1 m fra indtag/afkast som minimum ikke overstiger 55 db(a). I specielle tilfælde kan der være krav om lavere lydtrykniveau. I forbindelse med projektering af anlæg og ombygning af eksisterende anlæg skal luftskifter angivet i Bilag 2, tabel 57.12A som min. overholdes, idet der skal tages hensyn til rummets enkelte belastninger som solindfald, personbelastning m.m. Der skal placeres posefilter F7 på udtræk ved luftindtag og posefilter F5 på udtræk før afkast ved genvindingsveksler. Der skal altid monteres sterilfiltre, HEPA filter, på indblæsningen umiddelbart før hver enkel OP-stue, undersøgelsesrum, sterilproduktion, sterildepoter samt hvert enkelt rum i skadestuer, modtagestuer, intensivstuer o.l. Ved ombygninger skal alle inaktive kanaler og ventilationsanlæg/ventilatorer demonteres og fjernes fra pladsen. Kanaler skal mærkes med Flowcode pr. ca. 12 m, dog ikke i rum på alle rør. (Min. 1 stk. pr. rør). Isolering af kølede kanaler i henhold til gældende normer. Funktionsafprøvning / test: Sker iht. normkrav Se generelle forskrifter og normer m.v. under komponentliste, Bips nr Side 5 af 6.

63 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 57 Ventilation Ventilation Rev.: 1 Emne: Procesventilation Aggregater, kanaler og armaturer Installation / udførelse: Procesudsugning udføres som separat anlæg. Der må ikke tilsluttes komfortventilation på procesudsugningsanlæg. Anlæg må ikke placeres i det fri eller på tag, med mindre det er aftalt med Teknisk afdeling. Alle anlæg skal være med frekvensomformer og trykstyring. Zoneopdeling aftales med Teknisk afdeling. Se i øvrigt under afsnit Installation/udførelse. Kanaler skal udføres i rustfrit stål fra luftindtag frem til forvarmeflade. Laminar Air Flow: Udføres jf. DS Friskluftmængden på ca m³/h skal kunne køles ned til ca. 12 C (udetemp.: 25 C, i = 60 kj/kg). Temperaturen på stuen skal være ca. 20 C. Der kan således fjernes ca. 5 kw via flowet. Der skal udføres slutfilter H 13 eller H14 umiddelbart over loftfladen. Lydtrykniveauet må ikke overstige 50 db(a). Belysning under LAF skal være min. 500 lux ved farvegengivelse 830. Skal være med dæmp. Alle interne el-forbindelser i flowet skal være foretaget fra fabrik, ligesom fabrikanten selv skal udføre forbindelser mellem styretavle og styrepanel. Styretavle placeres efter aftale med Teknisk afdeling. LAF skal være med 3 driftstilstande: Laminar air flow (fuld flow) Normal (kun friskluft) Stop I tilfælde hvor der tilbydes alternative flow, der ikke opfylder alle stillede krav, skal afvigelserne specificeres særskilt. Entreprenøren skal foretage kimtalsmålinger og dokumentere, at tilstanden ultraren operations-stue er opnået uden aktivitet på operationsstuen. Stinkskabe: Indretning og bestykning, herunder tilslutning af skabe aftales med brugerne. Skabet skal forsynes med automatik/akustisk alarm, som f.eks. NetaVent. Ved aflevering skal der udføres sporgasprøve. Dokumentation skal forelægges ved aflevering af projektet. Alle spjæld skal monteres synligt og f.eks. ikke over nedhængte lofter. Opvaskemaskiner m.m.: Ved tilslutning til diverse maskiner anvendes kanaler i rustfrit syrefast stål frem til hovedkanal. Funktionsafprøvning / test: Ved funktionsafprøvning/test af anlæggene for OP-stuer og Laminare Air Flow skal partikelkoncentration, luftskifter, m.m. dokumenteres ved bl.a. kimtalsmålinger m.m. og overholde retningslinjerne i: Ventilation i operationsstuer (Vejledende retningslinjer for ventilationssystemer i operationsstuer)udarbejdet af FSD, nov DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Vejledende retningslinier for hygiejnisk luftkvalitet på operationsstuer, Statens Seruminstitut. På stikskabe, lafbænke o.l. udføres sporgasprøve af certificeret firma. Al dokumentation skal fremsendes til tilsynet 10 dage før aflevering. Side 6 af 6.

64 Afsnit 8 Teknisk standard Brandslukning Kolding og Fredericia Sygehuse

65 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 58 Brandslukning Indholdsfortegnelse: Sprinkling og brand (rør mm.)... 3 Side 2 af 3.

66 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 58 Brandslukning Brandslukning Rev.: Emne: Sprinkling og brand (rør mm.) Fabrikat/type/materiale: - Der anvises til de specifikke DBI krav for hospital. - Installationer udføres som vandtågesprinkling. Installation/udførelse: - Der anvises til de specifikke DBI krav for hospital. - Sprinkling udføres iht. DBI og BR 15 krav. - Brandskabe skal tilsluttes specielle brandledningssystem. - Brandslukning systemer tilsluttes CTS (kontakt Teknisk afdeling vedr. tilslutning) Funktionsafprøvning/test: - Der anvises til de specifikke DBI krav for hospital. - Sprinkling udføres iht. DBI og BR 15 krav. Bemærkninger: - De anvendte brandskabe skal være godkendte m/30 meter 1 slanger. Altivent Type 8 skabe til udvendig montering. Brandskabe til indvendig montering vælges sammen med teknisk afdeling - Lukke og betjeningsanordninger skal følge DBI-anvisninger gældende for hospitaler. - Slangevindere udføres jfr. myndighedskrav og skal være CE-godkendte. - Tegninger skal være Teknisk Afdeling i hænde elektronisk 10 dage før afleveringen. Side 3 af 3.

67 Afsnit 9 Teknisk standard Lavspænding Kolding og Fredericia Sygehuse rev. 1

68 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Indholdsfortegnelse: Teknikrum (Placering, pladsforhold mht. service) Apparater og maskiner Forsyning Tavler Rør Kabelbakker- og stiger Installationskanaler Fordeling Anlæg for almen belysning Belysningsanlæg Anlæg for almen belysning Lys installationer Anlæg for nød- og panikbelysning Anlæg for stikkontakter Anlæg for operationslamper Anlæg for Medicoteknisk udstyr Anlæg i kliniske rum Anlæg for sengestuer Side 2 af 21.

69 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Lavspændingsanlæg, alment Rev.: 1 Emne: Teknikrum (Placering, pladsforhold mht. service) Materiale: Installation / udførelse: Teknikrum skal indrettes således, at vand og el er adskilt. Der må således ikke føres vandførende rør igennem el-teknikrum. Teknikrum i tagetager skal gulve være vandtætte. Teknikrum skal altid være separate rum og om muligt skal disse placeres lodret over hinanden, hvor det er en fleretages bygning. El-tavlerum placeres lodret over hovedtavlerum. Hovedtavle i kælder, etagetavler placeres lodret over hinanden, hvor dette er muligt. Der udføres separate teknikrum for henholdsvis el-tavler og IT- og telefon krydsfelter. Lavspændingskomponenter, nød- og panikbelysningscentral, ur-anlæg, patientkaldeanlægscentral m.v. placeres i el-tavlerummet. Vand og varme placeres i kælder. Nicher for fremføring placeres lodret over hinanden. Ventilation placeres så tæt ved betjeningsområdet som muligt, normalt i kælder eller tagetage. Ventilationsteknikrum skal indeholde CTS-undercentral og evt. køleanlæg. Teknikrum for elevatorer placeres hensigtsmæssigt iht. lovkrav. Fri serviceafstand på alle sider af anlæg m.v. skal være min. 80 cm, dog skal serviceafstand til varme og køleflader til ventilation være 80 cm på begge sider og 30 cm over gulv, kan fraviges efter aftale med Teknisk Afdeling. I teknikrum installeres termostatstyret udsugning. Erstatningsluft tilføres via brandspjæld. Bortset fra el-teknikrum, forsynes teknikrum med spulehane og tilhørende afløb. Alle aggregater, komponenter, tavler og forgreninger, som naturligt hører hjemme i teknikrum, skal placeres i disse. Alle tavler, komponenter o.l. placeres således, at de kan betjenes uden brug af stige. Nødvendigt lys og stikkontakter skal installeres. Kontakt til betjening af rumlys skal være forsynet med glimlampe. I alle teknikrum skal der altid placeres min. 1 stk. 16A, 3x400V CEE stikkontakt, med indbygget 230V stikkontakt, på væg. Tavler med nødbelysning, sikringsanlæg samt krydsfelter m.v. skal placeres i teknikrum. Intet teknikrum må placeres på spidsloft eller i skunk. Loftslemme til tekniske installationer skal forsynes med skydestige. Generelt skal teknikrum placeres hensigtsmæssigt mht. serviceringsforholdene. Ved fastlæggelse af pladskrav skal der tages hensyn til, at udviklingen peger i retning af mere teknisk udstyr. Der etableres panikbelysning i el-tavlerum. Bemærkning: Belysningsarmaturer i teknikrum skal altid være nødforsynede. Side 3 af 21.

70 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Lavspændingsanlæg, alment Rev.: 1 Emne: Apparater og maskiner Materiale: Installation / udførelse: Apparater og maskiner forsynes normalt fra etagetavlen i pågældende bygningsafsnit, dog skal der ved større anlæg med egen tavle forsynes direkte fra hovedtavlen til anlægstavlen. Anlægstavler skal placeres så tæt ved anlægget som muligt. Sikkerhedsafbryder skal placeres synligt, tilgængeligt og i umiddelbar nærhed af maskinen. Bækkenskyllere, opvaskemaskiner o.l. forsynes fra et CEE-stik, som placeres let tilgængeligt ved maskinerne og placeres på den urene side af gennemstiksmaskiner. Maskinerne beskyttes med HPFIafbryder. Hvor apparater eller maskiner er udstyret med alarmfunktion, overføres alarmerne til CTS-anlægget. Omfang aftales med Teknisk Afdeling og bruger. Betragtningskasser skal overholde gældende regler fra Sundhedsstyrelsen j.nr Bekendtgørelsen om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter. Betragtningskasser skal være med indbygget dæmp. Fabrikat og type aftales med afdelingen eller Røntgenafdelingen. Funktionsafprøvning / test: Alle maskiner m.m. skal være prøvekørt og testet for alle funktioner, inden brugerinstruktion foretages. Brugerinstruktionen skal ske ved afleveringen. Bemærkning: Endeligt valg af maskiner og hårde hvidevarer skal ske sammen med Teknisk Afdeling og brugere. Funktionstest og brugerinformation samt aflevering af al dokumentation skal være foretaget 10 dage inden aflevering. Ældre betragtningskasser, som ikke overholder gældende regler, må ikke genanvendes. Side 4 af 21.

71 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Forsyning Rev.: 1 Emne: Forsyning Fabrikat / type / materiale: Installation / udførelse: Der skal altid leveres rettede (as build) tegninger over systemet ved ændringer. Dette gælder alle typer tegninger. Tavleoversigt samt tavletegning af eksisterende tavler kan rekvireres hos Teknisk Afdeling. Transformer og forsyningsforhold skal altid vurderes i samarbejde med Teknisk Afdeling. Side 5 af 21.

72 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Forsyning Rev.: 1 Emne: Tavler Materiale: Generelt: Tavlerne skal være med god dybde og store kabelfelter. Der stilles følgende formkrav: Form 2 B. Tavler udformes så det ved udskiftning af målere giver mindst gene. Ved direkte måling skal udskiftning kunne foretages uden afbrydelse af anden forsyning end den målte. Ved indirekte måling tilsluttes målerne til en målerklemrække og udskiftning skal kunne foretages uden afbrydelse af hovedstrøm. Materiellet i tavlen: Til afbrydere større end 16 amp. kan anvendes 4 polet Titan materiel. Til afbrydere (grp. materiel) mindre end eller lig med 16 amp. kan der bruges automatsikringer, minimum udløser kurve C. Til lysgrupper og 230 volt stik må der kun bruges 2-polet sikringsmateriel. Der må ikke anvendes 13 amp. sikringsmateriel. Installation / udførelse: Hovedtransformertavler: Hovedtransformertavlen skal kortslutningsbeskyttes på lavspændingssiden med en maksimalafbryder i et draw-out modul. Der skal placeres el-måler af M-Bus typen i tavlen, som føres til CTS anlægget. Hovedtransformertavler skal være forsynet med 1 stk. 63 A og 1 stk. 16 A CEE-stik. med 230V udtag. Hovedtavler: Hovedtavlen er den tavle, som forsyner et helt bygningsafsnit, og den er normalt placeret i kælderniveau. Opbygges med draw-out maksimalafbrydere, så udskiftning kan ske uden at afbryde for hele tavlen. Der skal være amperemetervisning med slæbeviser for hver afgang i tavlen samt voltmeter, der måler fase/fase samt fase/nul spænding. Skaleringen skal foretages hensigtsmæssigt. Transientbeskyttelse placeres i tilgange på hovedtavler. Der må kun bruges transientbeskyttelsesmodul, som kan udskiftes uden brug af værktøj samt med mulighed for fjernindikering ved fejl. Fejlindikeringen føres til klemmer for signal til CTS anlæg. Der må gerne etableres flere transientbeskyttelser i serie. I hovedtavlen sættes der overspændingsafleder 10/350 µ. Måletransformatorer til visningen skal påbygges efter plug-in modulet. Hovedtavler skal forsynes med el-måler af M-Bus typen, som føres til CTS anlægget. Hovedtavler udføres i form 4. Hovedtavlen skal være forsynet med 1 stk. 63 A og 1 stk. 16 A CEE-stik. med 230V udtag. Der skal ved projektets afslutning være disponibel plads i både tavle og kabelfelt på min. 30 %. Ved tilslutning af automatiktavler, se Afsnit 11 - Bips 64.9 CTS Tavletegninger inkl. forsidetegning skal forelægges til gennemsyn inden produktion. I kabelfelter må kabler ikke forefindes uden kappe. Etagetavler: Tavler, som er placeret på den enkelte etage, og som dækker den etage, den er placeret på, må ikke forsyne andre bygningsafsnit eller andre etager. Etagetavler udføres med indgangsafbryder. Større etagetavler deles i 2 afsnit med hver sin indgangsafbryder. Alle gruppekabler afsluttes i klemrækker i kabelfeltet. Tavleafsnit deles i sektioner svarende til forsyningssystemerne. Etagetavler skal forsynes med el-måler af M-Bus typen, som føres til CTS anlægget. Transientbeskyttelse placeres i tilgange på etagetavler. Der må kun bruges transientbeskyttelsesmodul, som kan udskiftes uden brug af værktøj samt med mulighed for fjernindikering ved fejl. Fejlindikeringen føres til CTS anlæg. Side 6 af 21.

73 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Der må gerne etableres flere transientbeskyttelser i serie. I etagetavlen sættes der overspændingsafleder 8/20 µ. Etagetavlen skal være forsynet med 1 stk. 32 A og 1 stk. 16 A CEE-stik. med 230V udtag. Der skal ved projektets afslutning være disponibel plads i både tavle og kabelfelt på min. 30 %. Ved tilslutning af automatiktavler, se Afsnit 11 - Bips 64.9 CTS Tavletegninger inkl. forsidetegning skal forelægges til gennemsyn inden produktion. I kabelfelter må kabler ikke forefindes uden kappe. Automatiktavler: Se Afsnit 11 - Bips 64.9 CTS Opmærkning: Der er stort set ikke to byggesager på KOLDING SYGEHUS, hvor opmærkningen er ens, og med langt over 100 tavler på KOLDING SYGEHUS giver dette et kæmpe problem. Derfor har Teknisk Afdeling en standard for opmærkning. Eksempel på tavle mærkning: Resopalskilte, lys grå med sort tekst Tavle A Forsynes fra tavle Tilgangskabel 5 x 50 CU Forsikring max. 125 amp. 60 mm 100 mm Forklaring: 02: Blok nr. 01: Plan 0 = kælder (Psykiatrisk afd.) 1 = kælder 2 = stuen 3 = 1 sal 260: Rum nummer hvor tavlen er placeret. A: Hvis der er flere tavler i et rum, ellers ingen betegnelse. Den første tavle beholder betegnelsen uden efter-bogstav. Hvad tavlen forsyner: Lys, Kraft, Super-nød (UPS) På Kolding sygehus kan vi dele El-forsyningen op i to grupper: Alm forsyning: Hvidt Resopal skilt med sort tekst. Supernød: Rødt Resopal skilt med hvid tekst. Alt er nødforsynet, så derfor kun to grupper. Alle stikkontakter, afbryder, dåser eller lignende skal opmærkes. Skilte placeres på siden af rammen, så det er læseligt og i den farve, der passer til forsyningen. Eks F048 7 mm F048 7 mm Dvs. ALT skal mærkes. 20 mm 20 mm Tavler: Der skal i alle tavler angives: Hvor de forsynes fra. Tilgangskabel str. Max. Forsikring. Opmærkning af grupper i tavlen: På gruppeafbryderen skal der stå gruppe nr. og max. forsikring Over gruppeafbryderen skal der stå hvad og hvor den forsyner (eks. EDB stikk. og rum nr.) Husk en stikkontakt er ikke bare en stikkontakt, hvis den forsyner patientudstyr, skal det fremgå af opmærkningen (eks.: stikk. i operationssøjler). Under gruppeafbryderen skal gruppe nr. også stå. Det skal være tydeligt og iøjnefaldende. Al opmærkning skal laves i de rigtige farver, som tidligere beskrevet. Opmærkning af kabler skal ske umiddelbart inden sikringsfeltet. Side 7 af 21.

74 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Funktionsafprøvning / test: Der skal udføres termografering af alle tavler ved normalbelastning efter tavlen er installeret og i funktion. Bemærkning: Al dokumentation skal fremsendes 10 dage før afleveringen. Side 8 af 21.

75 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Fordeling Rev.: 1 Emne: Rør Materiale: Alle rør skal være CE mærket samt PVC- og halogenfri. Plastrør skal være brandhæmmende, selvslukkende og må ikke udvikle giftige gasser. Plastrør skal generelt være glatte. Plastrør må kun bruges til føringsveje af ét enkelt kabel eller efter aftale med teknisk afdeling. Installation / udførelse: Med mindre andet er aftalt, skal alle rør fremføres skjulte, dog med undtagelse af rør over nedhængt loft. Der anvendes 16 mm rør til lysinstallation og minimum 20 mm rør til kraftinstallation. Til separate PDS-stik anvendes der 20 mm rør. Rør i jord skal minimum være 50 mm. Disponible rør forsynes med træktråd/snor. Træktråden/snoren skal dimensioneres således, at den kan anvendes til trækning af kabler. Side 9 af 21.

76 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Fordeling Rev.: 1 Emne: Kabelbakker- og stiger Materiale: Føringsveje, som etableres vandret, skal være: Der må kun anvendes standardbæringer, bøjninger, beslag o.lign. Kabelbakker og kabelstiger skal være af metal. Dette kan kun fraviges af aftale med teknisk afdeling. Installation / udførelse: Føringsveje skal være let tilgængelige for inspektion, service og reparation. Ved projektets afslutning må kabelbakker max. være udnyttet 60 % pr. spor. Dette skal være gældende på enhver strækning og må ikke tages som et gennemsnit. Bæringer for kabelbakker og kabelstiger skal være for 100 % last. Der udføres skillespor for samtlige installationstyper i hele længden. Herunder lavspænding, svagstrøm og CTS. Lodrette føringsveje skal så vidt muligt være skjulte. Alle føringsveje af metal skal potentialudlignes. Al kabelføring skal foregå i en autoriseret føringsvej, såsom kabelbakke, rør, kanal o.lign. Kabler skal ligge pænt i kabelbakker/stiger og må ikke være snoet sammen. Side 10 af 21.

77 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Fordeling Rev.: 1 Emne: Installationskanaler Materiale: Installation / udførelse: Ved projektets afslutning må kanalerne max. være udnyttet 60 % pr. spor. Dette skal være gældende på enhver strækning og må ikke tages som et gennemsnit. Der udføres skillespor for samtlige installationstyper i hele længden. Sengestuepaneler: Hospitalsstikkontakter i samme panel forsynes fra min. 2 grupper. Ved hver seng skal der være en almindelig dobbelt stikkontakt til patient brug. Der kan være tilsluttet flere stikkontakter på samme gruppe, dog max. 5 stikkontakter. Grupper for hospitalsstikkontakter, patientstikkontakter og edb-stikkontakter forsynes via integreret automatsikring/hpfi-afbryder, der fylder som et M36 modul. Teknikpanel: På OP-stuer, skadestuer og intensivstuer, præparationsrum og undersøgelsesrum skal der være individuel opdeling og bestykning. Installationskanal på væg ved hæve/sænkebord skal placeres vandret med overkant kanal 48 cm over gulv. Side 11 af 21.

78 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Fordeling Rev.: 1 Emne: Fordeling Materiale: Alle kabler skal være PVC og halogen fri. Installation / udførelse: Hvert bygningsafsnit skal ved nybyggeri have sin egen hovedtavle. Fra hovedtavlen skal der etableres hovedledning til hver etagetavle. Ved lange bygninger placeres etagetavlen i midten af bygningen og deles i to (f.eks. i en øst- og vest del), eller i hvert hjørne af bygningerne. Det meste af KOLDING SYGEHUS bliver forsynet fra en Højspændingsring Transformertavlen er første niveau. Der er op til fire niveauer på KOLDING SYGEHUS. Alt dette kaldes Netforsyningen. Nødforsyningen starter i niveau 2 tavler og bliver forsynet gennem en dieselgenerator. I tavlen niveau 2 er indbygget en net/nød omkobling. Ved normalt drift er net kontaktoren sluttet. Forsvinder spændingen, falder net kontaktoren og giver start ordre til nøddieselen, som starter indenfor 12 sek. og trækker nød kontaktoren. Supernøden er UPS-anlæg, som også er forsynet fra Nøddieselen. Supernøden forsyner kun operationsstuer og intensiv, samt enkelte speciale afsnit. Der må IKKE tilsluttes, ændres eller udvides på Nød og Supernød uden Teknisk Afdelings tilladelse. Side 12 af 21.

79 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for almen belysning Belysningsanlæg Materiale: Lysniveau og blænding mv. Gældende regler på området skal overholdes. Der henvises bl.a. til DS 700, DS 703 og bygningsreglementet. I forbindelse med dimensioneringen af belysningsanlægget skal der fokuseres på et lavt energiforbrug og lave vedligeholdelsesomkostninger. Ved valg af lyskilder skal der således fokuseres på et lavt energiforbrug, stort lysudbytte og højt antal brændtimer. Der stilles konkrete krav til maksimal installeret effekt i forhold til arealet (W/m2) for flere lokaletyper. Overholdelsen af DS-krav dokumenteres ved lysberegninger, herunder at krav til blænding er overholdt. I forbindelse med nye belysningsanlæg skal der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvor udgifter til elforbrug og vedligeholdelse, herunder lyskilder, fremgår. Belysningsarmaturer skal være service- og rengøringsvenlig. Udskiftning af lyskilder skal kunne foretages uden større indgreb. Ved valg af belysningsarmaturer skal der tages hensyn til armaturets virkningsgrad. Der skal generelt anvendes armaturer baseret på lysstofrør og kompaktlysrør med elektroniske forkoblinger (HF). Der kan være undtagelser ved visse former for særbelysning eksempelvis ved brug af LED i flugtvejsbelysning og anden teknik i operationslamper mv. Installation / udførelse: Hvor, der etableres mødeborde, suppleres der med pendelbelysning, der nedhænges over bordene. Pendler skal være baseret på lysrørsteknik og HF. Funktionsafprøvning / test: Kontrol af funktioner udføres 100 %. Bemærkning: Lysberegninger incl. forudsætninger skal afleveres til bygherren sammen med hovedprojektet. Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 13 af 21.

80 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for almen belysning Lys installationer Fabrikat / type / materiale: Ledning for elinstallationer skal være PVC- og halogenfri. Kabel for elinstallationer skal generelt være som NKT, NOIK PVC- og halogenfri. Standard afbrydermateriel er fabrikat LK type Fuga, hvid. IP44 materiel er fabrikat LK type Opus 74, lys grå. Ved manuel eller automatisk lysdæmpning anvendes DALI styring. Installation / udførelse: Tændingsprincipper gennemgås med brugerne og Teknisk Afdeling. Lysinstallationer forsynes fra 2-polet grupper og fra min. 2 grupper som er jævnt fordelt. Hvor der i det efterfølgende er beskrevet: MD: Skal der ske lysdæmpning efter dagslysindfaldet. Der skal generelt etableres dagslysregulering af almenbelysningen i lokaler med dagslysadgang dvs. hvor dagslysfaktoren er over 1 %. MAN: Skal der ske manuel lysdæmpning. PIR: Er en tilstedeværelsesføler. Placering af tilstedeværelsesføler skal ske således, at føleren altid OFF: registrerer mindst en af de tilstedeværende personer. Angiver, at lyset skal slukkes manuelt sammen med de øvrige benævnelser, samt at lyset tænder automatisk. ZONE: Angiver at der skal der ske zonedeling af lokalet Hvis MD skal dæmpningen deles i zoner med det nødvendige antal følere. 2T: Angiver at lyset skal deles på 2 tændinger osv. LX: TA: UR: Angiver at luxmeter skal slukke efter variabel dagslysindfald. Luxmåler anvendes kun i rum med direkte dagslystilgang. Der opsættes 1 stk. ved 4 armaturer eller derunder. Der opsættes 2 stk. ved 5-8 armaturer. Ved 9 armaturer eller derover vurderes zoneopdeling i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med projekteringen. Angiver at lysstyring skal ske med trappeautomater. Angiver at tændingen styres af ur. Der er i det følgende beskrevet lysstyring i visse lokaler: Rumtyper Toilet Bad Omklædning Rengøring Affaldsrum Skyllerum Kontorer Køkken Undersøgelse Præparation Fællesrum, møde mv. OP-stuer/skadestuer Sengestuer Gangarealer Forhal Indgange Opholds-/venterum Trappe Vareindlevering/bulklager Teknikrum Udvendig Bestykning PIR PIR PIR PIR PIR PIR ZONE-MAN-2T-PIR PIR MAN-2T PIR-MAN ZONE-MAN/MD (afhængig af størrelse) MAN MAN og MD - 2T (vinduesrække) natlys 15 % niveau (ved natlys tændes 85 % af PIR) MD-ZONE LX PIR-ZONE-OFF TA PIR Tryk LX-UR PIR-følere må maksimalt have et egetforbrug på 1 W. Side 14 af 21.

81 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding Funktionsafprøvning / test: Hvor installationer demonteres, skal alle ledninger fjernes. Dåser mv. fjernes ved udhugning. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Tunnel: De forskellige styringer er afhængige af, hvor tunnelerne ligger og hvor meget trafik der er i disse: - Konstant belysning - PIR for tænd/sluk - PIR for tænd/min. belysning Tænding og lysniveau skal i hvert enkelt tilfælde aftales med bygherre. Automatisk styret lys skal føres til CTS anlægget. Side 15 af 21.

82 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for nød- og panikbelysning Materiale: Installation / udførelse: Centralerne placeres i de enkelte bygningsafsnit. NB: Der må ikke indbygges nødforsyningsenheder i almindelige armaturer ej heller må der anvendes kombinationsarmaturer, dvs. et alm. armatur som også anvendes i nøddrift. Der må ikke bruges armaturer med egen forsyning (selvforsynende). Dækningsomfang i henhold til myndighedskrav og Teknisk Afdeling. Anlægsfejl skal overføres til CTS anlægget. Nødbelysningen tænder etagevis. Lyskilde i flugtvejsarmatur skal være Power LED. Der skal anvendes 230V nødcentral med enkeltovervågning, hvor hvert armatur får sin egen specifikke adresse. Funktionsafprøvning / test: Funktioner checkes 100 % efter fabrikantens anvisninger. Dokumentation: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering indeholdende følgende: - Systembeskrivelse - Stykliste - Centraloversigt - Manual for central på dansk - Installations- og vedligeholdelsesvejledning for armaturer - Datablade - Myndighedskrav - Generelt omkring vedligehold af sikkerhedsbelysning - Serviceprotokol + kredsskemaer - Tegninger med nøjagtig placering og mærkning af nød- og panikbelysningsarmaturer. - Tegninger indgår også i projektets digitale aflevering. I tegninger indgår også en digital version i AutoCad (bygningstegning) og PC-Schematic (el-tegning). Ved anden type digital version aftales det i hvert tilfælde med Teknisk afdeling. Side 16 af 21.

83 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for stikkontakter Materiale: Ledning for el-installationer skal være PVC- og halogenfri. Installation / udførelse: Kraftinstallationen består af en 4-polet 400 volt system til køkken og skyllerumsmaskiner. 230V stikkontakter skal forsynes fra 2-polet grupper. Der må aldrig bruges 4-polede grupper til 230V installationer. Efter aftale med Teknisk Afdeling kan der afviges fra dette ved køkkeninstallationer. Kraftinstallationer skal oplægges i føringsveje. I patientkøkkener skal der minimum være 10 stk. 230V-grupper til løst el-udstyr: (kaffemaskiner, elkedler, brødristere m.v.). I personalerum skal der minimum være 3 stk. 230V-grupper til løst el-udstyr: (kaffemaskiner, elkedler, brødristere m.v.). Der må maks. tilsluttes 5 stk. edb-stikkontakter pr. 2-pol. gruppe. Der etableres IP44 installationer i køkkener og skyllerum. Standard arbejdsstationer bestykkes med 1 stk. tripel 230V stikkontakt og 1 stk. tripel 230V edbstikkontakt. Mellem disse placeres skal placeres 2 stk. db. PDS stik, kat. 6a. Der skal som minimum være 1 stk. 230V stikkontakt i alle rum. Diverse udtag til arbejdsstationer placeres i kabelkanal med lågudsnit for at muliggøre evt. udvidelser. Funktionsafprøvning / test: 100 % måledokumentation. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 17 af 21.

84 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for operationslamper Operationslamper: Operationslamper er medicoteknisk udstyr og der henvises til punkt Anlæg for medicoteknisk Udstyr. Installation: Forsyning (24 Vdc) til hvert lampehoved etableres med både alm. og supernødforsyning i overensstemmelse med klassificeringen på skriftlig attest fra MT. Forsyning etableres via 1 stk. afbryder samt 1 stk. elektronisk transformer (230 Vac / 24 Vdc) / lampehoved. Der etableres styring som via kontaktfunktion (230V) skifter til supernødforsyning, hvis alm. forsyning forsvinder (klasse 0,15). Styring, herunder kontaktfunktion samt transformer(e), skal for at begrænse spændingsfaldet placeres så tæt på stuen som muligt (ikke i stuen og ikke over loft). Transformere (230 Vac / 24 Vdc) skal etableres med variabel sekundær spænding. Kabelvalg: 7 x 1,5 mm² fra styring til afbryder. Minimum 2 x 6 mm² fra transformer til lampe. Beskyttelse: Skal overstrømbeskyttes/kortslutningsbeskyttes i overensstemmelse med klassificeringen på skriftlig attest fra Medicoteknik. Side 18 af 21.

85 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for Medicoteknisk udstyr Medicoteknisk udstyr Medicoteknik, Region Syddanmark (MT) er ansvarlig for specifikation, anskaffelse, drift og udfasning af medicoteknisk udstyr i hele regionen. Kontaktoplysninger på: Medicoteknisk udstyr er defineret som ethvert aktivt udstyr, der anvendes i kliniske rum. For nærmere definition henvises til medicotekniske standarder på: Der henvises endvidere til punkt Anlæg i kliniske rum. Side 19 af 21.

86 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg i kliniske rum Kliniske rum Rum der anvendes til undersøgelse, pleje eller behandling af patienter defineres som kliniske rum. Medicoteknik, Region Syddanmark (MT) er ansvarlig for specifikation af antal og placering af tekniske installationer i kliniske rum. Kontaktoplysninger på: Alle ændringer af den kliniske anvendelse eller de tekniske installationer i et klinisk rum, skal dokumenteres med fornyet skriftlig attest fra MT. Medicotekniske standarder kan findes på: Rum-klassifikation: Klassifikationen af kliniske rum efter IEC påhviler ligeledes Medicoteknik. Klassifikationen af kliniske rum afgøres af MT i samarbejde med de relevante kliniske specialer. Alle ændringer af den kliniske anvendelse eller de tekniske installationer i et klinisk rum, skal dokumenteres med fornyet skriftlig attest fra MT. Medicotekniske standarder kan findes på: Effekt-dimensionering: Af hensyn til dimensionering af forsyningsveje, har MT udarbejdet et dimensioneringsskema, som beskriver effektforbruget i kliniske rum. Skemaet kan findes på: Mærkning: Stikkontakter skal være tydeligt mærket med forsyningstavle og gruppe nr. Se punkt Installation og beskyttelse: Den kliniske anvendelse af et givet rum definerer beskyttelseskravet til samtlige stikkontakter i rummet. Klassifikationen af et givent klinisk rum, fremgår af attest fra MT. Gruppe 2 rum: Forsyning skal beskyttes jævnfør IEC (medicinsk IT system). Der må højst være 4 stikkontakter i hver beskyttelseskreds. Gruppe 1 rum: Forsyning skal beskyttes jævnfør IEC (Gruppe 1). Der må højst være 4 stikkontakter i hver beskyttelseskreds. Gruppe 0 rum: Forsyning skal beskyttes jævnfør IEC (Gruppe 0). Der må højst være 4 stikkontakter i hver beskyttelseskreds. Side 20 af 21.

87 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 63 Lavspænding 63.5 Belysningsanlæg Rev.: 1 Emne: Anlæg for sengestuer Sengestuer Installationer etableres generelt jævnfør IEC (gruppe 1). Derudover etableres følgende: Vægpanel / Pr. seng: Panel skal indeholde 2 stk. hospitalsstikkontakter (flade ben) med jordkontakt samt 4 stk. patient stikkontakt (almindelig) med jordkontakt. Stikkontakter forsynes med alm. forsyning TN-S system (sort mærkning). Installation og beskyttelse: Forsyning til stikkontakter skal beskyttes af en 2 pol. kombi HPFI/sikring (10A type C). Hvor der er 2 vægpaneler i samme rum, kan de være forsynet fra fælles kombi HPFI/sikring. Dog max. 5 stikkontakter pr. gruppe. EDB-arbejdsplads: Der etableres følgende for hver arbejdsplads: 3 stk. stikkontakter med jordkontakt for alm. stik. 3 stk. stikkontakter med jordkontakt for edb-stik. 2 stk. dobbelt skærmet PDS-stik (RJ 45, STP, kat 6a.). Diverse udtag til arbejdsstationer placeres i kabelkanal med lågudsnit for at muliggøre evt. udvidelser. Installation og beskyttelse: Forsyning til hver type af 230V stikkontakter etableres separat og skal hver beskyttes af en 2 pol. kombi HPFI/sikring (10A type C). Hvor der er 2 arbejdspladser i samme rum, kan de være forsynet fra fælles kombi HPFI/sikringer. Dog max. 5 stikkontakter pr. gruppe. Forsyning etableres via alm. forsyningen (TN-S system). Stikkontakter skal være tydeligt mærket med forsyningstavle og gruppe nr. Stikkontakter og udtag: Derudover etableres pr. stue: 1 stk. antennestik + 1 stk. sekundær stikkontakt med jordkontakt på alm. forsyning (TN-S system). Hver forsyningskreds til sekundære stikkontakter og udtag beskyttes af en kombi HPFI/sikring (type C). Stikkontakter skal generelt være mærket med forsyningstavle og gruppe nr. Potentialudligning: Der udføres supplerende udligningsforbindelser jævnfør Installationen består af udligningsforbindelser mellem jordingsplint for supplerende udligningsforbindelser placeret i eller umiddelbart ved rummet, elektriske installationer og ledende metalgenstande, eksempelvis: stikkontakter, belysningsarmaturer, paneler, kulissestænger, loftkonstruktioner, ståldørkarme, ventilationskanaler, VVS-anlæg, patientkraner mv. Rummets jordingsplint tilsluttes via separat leder (minimum 16 mm 2 CU) til bygningens beskyttelsesleder ved afdelingens forsyningstavle. Alle jordkontakter i stikkontakter forbindes til ovennævnte jordingsplint. Overgangsmodstand mellem stikkontakters jordkontakt og alle fremmed ledende dele samt bygningens overordnede beskyttelsesleder, må ikke overstige 0,2 Ω (Ohm). På væg ca. 500 mm under nedhængt loft etableres et udtag/målepunkt for potentialudligningssystemet. Belysning: Almenbelysning etableres med lysrørsarmaturer med tænd/sluk, dæmperfunktion, dagslysregulering og natbelysning jævnfør , minimum 1 stk. armatur forsynes via nødforsyning. Side 21 af 21.

88 Afsnit 10 Teknisk standard Svagstrøm Kolding og Fredericia Sygehuse

89 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Indholdsfortegnelse: Optagetanlæg Ringeanlæg It-Infrastruktur Kabling Krydsfelter Fiberoptisk backbone Elektronisk patient journaliseringssystem (EPJ) Dør- og porttelefonanlæg Adgangskontrolanlæg Dørautomatik Automatiske Indbrudsalarmanlæg Brandsikring Brandventilation Side 2 af 19.

90 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Kommunikationsanlæg Emne: Optagetanlæg Materiale: Installation / udførelse: Der etableres optagetanlæg som 230 V anlæg med en 1-pol. afbryder med glimlampe i rummet og en rød glimlampe udenfor døren mod gangen. Under glimlampe opsættes et skilt, hvorpå der graveres optaget. Det fremgår af brugerønsker i hvilke rum, det ønskes. Som hovedregel installeres der et anlæg i mødelokaler, sengestuer, undersøgelsesrum, operationsrum o.l. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 3 af 19.

91 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Kommunikationsanlæg Emne: Ringeanlæg Materiale: Installation / udførelse: Der må ikke anvendes trådløse/batteri ringeklokker på Kolding Sygehus. Installation skal laves med kabel og 230V tilgang. Ringeklokker kan også være kombineret med kaldeanlæg/samtaleanlæg osv. Funktionsafprøvning / test: 100 % funktionstest med dokumentation. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 4 af 19.

92 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Dataanlæg Emne: It-Infrastruktur Generelt: De respektive entreprenører/installatører skal kunne leverer en anmærkningsfri certificeret installation i henhold til netleverandørers forskrifter, med min. 20 års komponent-, reservedels-, EMC-, funktions- og applikationsgaranti svarende til Systimax SCS kabelsystem. Materiale: For at sikre fremtidige behov på, skal der som minimum installeres STP kategori 6a. Kabling, som er godkendt til minimum 500 Mhz. Komponenterne skal være godkendt til applikationer som: 1000 BASE-T (Gigabit Ethernet), Analog Voice, VOIP (Voice over IP), ISDN, EIA RS-232, Wireless LAN Access points. Installation / udførelse: Udføres i henhold til: Commercial Building Telecommunicatiations Wiring standard EIA/TIA 568-B.2.1 (2002). EN (Generic IT Cabling Systems Europe). ISO/IEC nd Edition (Generic Customer Premises Cabling). Netleverandørens forskrifter. Funktionsafprøvning / test: Side 5 af 19.

93 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Dataanlæg Emne: Kabling Materiale: Til hver drop fremføres 2 stk. 4 pars parsnoet STP kat. 6a kabler. Alle kabler skal være af typen LSZH (halogenfri). I krydsfelterne skal der anvendes data patchpaneler med 48-ports RJ45 stik pr. panel i det antal, som er nødvendigt for projektets gennemførelse. De anvendte Patchpaneler må max. fylde 2HE (højdeenheder). Der skal monteres kabelholdere under alle patchpaneler. Installation / udførelse: Kabler fremføres i forhold til planerne, primært i svagstrømsspor og i kabelbakker. Hvis fremføringen sker sammen med stærkstrømskabler, skal følgende respektafstande overholdes: Ved effekt op til 2 KVA» a 127 mm Ved effekt mellem 2 KVA og 5 KVA» a 305 mm Ved effekt større end 5 KVA» a 610 mm Ved oplægning af kablerne skal der tages nøje hensyn til den specificerede minimale bøjnings-radius som netleverandøren foreskriver. Der skal ligeledes tages hensyn til max. træk belastning af kablerne typisk under 11 kg. for en Kategori 6a kabling. Den maksimale kabellængde er 90m. Hvis entreprenøren ikke kan holde sig inden for denne længde skal byggeherren/rådgiveren gøres opmærksom på problemet. Kablerne termineres i krydsfelterne direkte i stikkene i de 48-ports patchpanelers RJ45 stik. Opsnoningen af et par må aldrig være over 6mm, og kabel kappen skal føres helt ind i eller til konnekter huset. Trådløst netværk: Trådløst netværk etableres efter dækningsprøve, der udføres så den sikrer, at der kan foregå datatransmission, IP-telefoni og positionsbestemmelse (Location control) på det trådløse net. Funktionsafprøvning / test: Der skal udføres fyldestgørende testrapport på alle datastik der etableres på Kolding Sygehus. Test og dokumentation skal udføres med min. level 3 tester som f.eks. Fluke DTX1800/DSP4300. Instrumenterne skal være dokumenteret godkendt, og kalibreret umiddelbart før målingerne foretages. Installationerne skal testes som Kategori 6a med kabelproducentens produktspecifikke moduler/kabler, og som min. indeholde følgende: - Dato, firma navn, tekniker navn, testinstrument model, test standard. - Længde. (angivet i meter). - Wiremap (pin-forbindelser). - NEXT (Near End Crosstalk). - PSNEXT (Power Sum Next). - Attenuation, Loss, Insertion loss. (Dæmpning I db). - ACR Attenuation to Crosstalk Ratio (Signal/støjforhold). - Return Loss, echo response. - Delay Skew. - FEXT (Far End Crosstalk). - ELFEXT. - PSELFEXT. Resultaterne af de enkelte afprøvninger skal foreligge skriftlig i form af testrapporter, underskrevet af den ansvarlige tekniker og der skal udstedes certifikat fra leverandøren. Alle målinger skal være godkendte mærket PASS, hvis der er anmærkninger PASS* skal dette beskrives tydeligt. Al dokumentation skal afleveres digitalt. Side 6 af 19.

94 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Mærkning: Patchpaneler opmærkes efter følgende princip/system: I krydsfeltet noteres panelnummeret på hvert patchpanel med krydsfelt nr. og panel nr. laveste panelnumre placeres øverst i skabet. Eksempel: (Blok 01, Plan 02, rum panel 01). S D L u c e n t C A T 5 M O D U L A R J A C K P A N E L Kabel opmærkning: Kabler skal mærkes ved henholdsvis patchpanel i krydsfeltet og dataudtag ude i installationen. Kabel opmærkningen skal indeholde samme princip nummerering som dataudtag. Der er ikke specifikke krav om anvendelse af produkter til disse opmærkninger, men de skal være synlige og let læselige. Side 7 af 19.

95 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Dataanlæg Emne: Krydsfelter Materiale: Krydsfelter leveres og monteres som standard med rackskabe af fabrikatet Rittal leveret i følgende dimensioner Bredde = 800mm, Dybde = 800mm, Højde = 2000mm. (min. 42HE). Der kan kompenseres for målene på rackskabene i tilfælde, hvis de fysiske forhold forhindrer standardmål i at blive realiseret. Dog kun ifølge aftale med Teknisk afdeling. Rackskabet skal som standard leveres bestykket med følgende: Sidehængslet frontlåge, universal greb til RUKO låsesystem SKB 1039 type: 1600 omlagt til Kolding sygehus nøglesystem, 19 profilskinner i front og bag, termostatstyret ventilator inkl. regulerbar termostat, powerpanel for 19 opspænding med minimum 5 x 230V EDB stikkontakter uden afbryder. Installation / udførelse: Kablingen i krydsfeltet udføres således, at patchpanelerne anbringes så lang fremme i skabet, som muligt dog således, at patchkabler kan føres uhindret i racket, og bøjningsradius på fiberpatchkablerne kan overholdes. Rackskabene forsynes med det nødvendige antal kabelholdere og bøjler for patchkabler således, at der er plads til patchkablerne mellem de enkelte patchpaneler. Alle kabler anbringes således, at aktivt udstyr uhindret kan anbringes i skabet minimum i en dyb de på 60 cm. Patchpanelerne anbringes så højt i skabet, som muligt, dog skal der tages hensyn til evt. telefon og fiberpanel, som typisk fylder hver 1HE + kabelholdere på 1HE under hvert af de nævnte paneler. I krydsfelter, hvor der monteres 2 nye krydsfeltskabe ved siden af hinanden, anvendes det ene skab til PDS kabler (patchpaneler) og det andet til aktivt udstyr. Telefon og fiberpanel anbringes i skabet med aktivt udstyr. Der må kun monteres nye PDS patchpaneler, når de eksisterende er fuld bestykket. I nye krydsfelter indbygges termostatstyret ventilator inkl. regulerbar termostat. Termostaten placeres i øverste halvdel af racket og indstilles til 20 ºC. Racket skal være forsynet med rist med filter for indsugning eller afkast. Rummet skal være af en sådan beskaffenhed, at der er mulighed for den nødvendige luftudskiftning således at varmen fra de aktive komponenter ikke cirkulerer rundt. I alle nyetablerede krydsfelter skal der fremføres telefoni, således at det er muligt at distribuere telefoni via den strukturerede Kategori 6a kabling. Nye krydsfelter placeres i teknikrum, eller i rum, hvor der døgnet rundt er uhindret adgang for teknikere fra IT afdelingen. Funktionsafprøvning/test: Mærkning: Krydsfelt opmærkning: Krydsfeltet opmærkes efter princip for eksisterende Edb-anlæg på Kolding Sygehus således, at opmærkningen angiver krydsfeltets placering i bygningen. Eksempel: (Blok 1, Plan 2, rum 5 panel 01). Dataudtag opmærkes efter følgende princip/system: blok nummer, plannummer, krydsfeltnr - PDS panelnummer - dropnummer. Eksempel: Læses som: Blok nr. Plan Rumnummer -Patchpanel stiknr. i patchpanel Ved opmærkning af dataudtag skal labels placeres under den gennemsigtige mærkeplade af hensyn til rengøring. Ved anvendelse af OPUS dataudtag på f.eks. operationsstuer skal labels være af en kvalitet der tåler mildere rengørings væsker. Side 8 af 19.

96 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Dataanlæg Emne: Fiberoptisk backbone Materiale: Installation / udførelse: Der etableres fiberoptisk backbone til alle krydsfelter. Denne entreprise leveres og installeres af bygherren eller den leverandør som bygherren vælger. Ved arbejde i krydsfelter skal der udvises forsigtighed i forhold til fiberkablerne, som er rullet sammen i ringe med en bestemt bøjningsradius. Der skal ligeledes gøres opmærksom på at fiberpatchkablerne ikke bøjes/knækkes efter at de er monteret i fronten af krydsfeltet. I tilfælde af manglende beskyttelseshætter på fiberpigtails bedes disse afdækkes inden arbejde i krydsfeltet af hensyn til skadelige laserstråler og støv. Funktionsafprøvning/test: Bemærkninger: Side 9 af 19.

97 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Dataanlæg Emne: Elektronisk patient journaliseringssystem (EPJ) Materiale: Installation / udførelse: Der skal etableres redundante teknikrum på alle etager, hvor der skal placeres redundante el-tavler og EDB underkrydsfelter. Teknikrum skal placeres på hver sin side af kerneområderne som skal have redundant forsyning (vagtstue, medicinrum, reception, kontor, sekretær og lignende). Teknikrum skal placeres oven over hinanden så de kan benyttes som føringsveje mellem etagerne. Der skal etableres dør/låge foran teknikrum som muliggør service og arbejde, samt yder en rimelig brandbeskyttelse. Tekniknicherne ønskes placeret ud til de gennemgående gangsystemer, det sikrer, at de ikke på et senere tidspunkt ligger i vejen for fremtidige ombygninger. Der skal etableres redundant EDB-el og PDS forsyning til EPJ-arbejdspladserne i de kritiske rum i kerneområdet (vagtstue, medicinrum, reception, kontor, sekretær og lignende). Det vil sige, at halvdelen af de kritiske arbejdspladser forsynes fra hver sit redundante teknikrum. Hvor der i forbindelse med om- eller nybygning etableres ny elforsyning, skal loftsbelysningen forsynes fra én elforsyning, og den almindelig elforsyning til borde lamper og lignende skal forsynes fra den redundante forsyning. Det vil sikre, at der i forbindelse med fejl eller nedbrud på den ene strømforsyning til afdelingen, stadig vil være mulighed for nødbelysning via den anden (bordlamper, sengelamper og lignende). Funktionsafprøvning/test: 100 % funktionstest med dokumentation Bemærkninger Al dokumentation skal afleveres 10 dage før afleveringen. Side 10 af 19.

98 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Adgangskontrolanlæg Emne: Dør- og porttelefonanlæg Materiale: Anlæg vælges fra gang til gang afhængig af funktion og i samarbejde med Teknisk Afdeling. Installation / udførelse: Side 11 af 19.

99 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Adgangskontrolanlæg Emne: Adgangskontrolanlæg Materiale: Kortlæsere: Kortlæseren skal være robust og kunne leveres i modeller, der er egnet til placering udendørs. Kortlæserne skal både kun læse Mifare klassik og Mifare DESfire. Kortlæseren skal leveres med display, teksten i displayet skal være på dansk tekst. Kortlæsning må ikke ske i Mifare chippens sektor 0, og bør være krypteret Kabling: Kablingen til ADK anlægget skal være i overensstemmelse med sygehusets forskrifter, således det visuelt er let at genkende. (Lilla er foreskrevet.) Installation / udførelse: Kortlæsere for indvendige døre installeres på væg ved siden af døren. For udvendige døre placeres kortlæseren på en stander eller på væg ved siden af døren. Kortlæseren monteres i overensstemmelse med sygehusets forskrifter, således kortlæserne bliver placeret i samme højde, og er af samme type som de eksisterende kortlæsere på Kolding sygehus. Låsearbejde: Elektriske låse leveres og monteres af anden entreprenør, og denne entreprenør skal afslutte ledningsføring over døren / loft med 3 meter overlængde, således ledningen kan føres ubrudt til nærmeste samling. Ledningen skal afleveres med en tydelig mærkning om, hvordan låsen monteres. Låse hvor det er muligt monteres med en abloy 580 med aktiv håndtag på indersiden og døreautomatiske leveres med tulipan-låse. Dørautomatikker: Dørautomatikker leveres og monteres af anden entreprenør, og denne entreprenør skal sørge for, at dørautomatikken er forberedt for betjening af ADK -anlæg. Dørleverandøren afslutter ledningsføringen fra dørautomatikken og udpasningstrykket over døren / loft med 3 meter overlængde, således ledningerne kan føres ubrudt til nærmeste samling. Ledningerne skal afleveres med en tydelig mærkning om, hvordan automatikken og udpasningstrykket skal monteres. Signalerne mellem adgangskontrolanlægget og dørautomatikken skal være potentialefrie signaler. Rørføring: Der etableres rørføring fra dørfals til et let tilgængeligt område over dør / loft, denne rørføring etableres af anden entreprenør, således ledningsføringen til kortlæseren og magnetkontakten kan etableres uden synlige forbindelser. Rørføringen skal består af 1 stk. 16 mm rør, fremført i hver side af dørhullet. Placering: ADK-anlægget installeres som et centralt styret anlæg med kortlæsere placeret ved: Døre i facaden, der anvendes som adgangsvej til Kolding Sygehus. Døre der giver adgang til medicinrum. Døre til områder, hvor adgangen for besøgende ønskes begrænset. Elevatorstolen, således nogle etager kun må benyttes med adgangskort. Kortlæsernes placering er vist på ADK tegningerne og projekteres iht. disse. Afsætning af den enkelte kortlæser skal foretages i overensstemmelse tekniske standarter for Kolding Sygehus. Styreenheder: Styreenhederne placeres i teknikrum på Kolding sygehus, i teknikrummende er der etableret 230V og netværksstik for opkobling. Alle signaler fra dørene skal tilbage til styreenhederne, således det er let at kommunikation med CTS, ABA, ITV og AIA anlæg på et senere tidspunkt. Side 12 af 19.

100 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Styreenhederne skal være forberedt for montering af indgang- og udgangskort, således denne kommunikationsudveksling kan etableres, hvis det ønskes af Kolding sygehus. Styreenhederne skal være nødstrømsforsynet, således at kortlæsernes normale funktion opretholdes i mindst 3 timer ved forsyningssvigt. Energiforsyningen, såvel den primære som nødstrømsforsyningen, til alle adgangskontrolanlæggets enheder skal kontinuert overvåges, og der skal afgives fejlsignal, såfremt spændingen fra en eller flere af forsyningerne afviger fra den nominelle spænding. Sidst men ikke mindst i bygningsbeskrivelsen A48 Pds stik ved alle døre? KUN ved Styreenheden Tak Alarm Transmission: Anlægget skal være forberedt på at skulle kunne transmittere signaler til ejerens overvågnings enhed. Funktionsafprøvning / test: 100 % kontrol. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 13 af 19.

101 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm 64.6 Adgangskontrolanlæg Emne: Dørautomatik Materiale: Installation / udførelse: Automatikken skal fastgøres i karmen og med finér bag resten af automatikken. Tilslutning af el afsluttes i en arbejdsafbryder, som nøgleafbryder. Monteres under loft over automatikken. Automatikken monteres med 2 stk. snoretræk eller 2 stk. albuekontakter. Der skal være aflastning i loft mod mekanisk beskyttelse af snoren. Snoren skal udføres som: Rød snor fra kontakt over loft til skilt under loft. Snor fra skilt beskyttes af PVC rør og ender i sort knap. Funktionsafprøvning / test: Bemærkning: Mærkning: Afbryder mærkes med nummer på el-tavle og gruppe. Snoretræk eller albuekontakt mærkes med skilt med teksten: Døråbner Side 14 af 19.

102 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm 64.7 Tyverisikringsanlæg Emne: Automatiske Indbrudsalarmanlæg Materiale: Installation / udførelse: Lokaler, der indeholder tyvetækkelige genstande (fladskærme, projektorer m.v.), og som ligger i selvstændige bygninger uden opsyn, tyverisikres. Herudover skal det i hver enkelt projekt checkes med Teknisk Afdeling, om der skal udføres sikringsanlæg. Tyverialarmanlægget består af følgende: Centraludstyr, der indeholder strømforsyning og akkumulator Senderudstyr til kontrolcentral Åbningskontakt for start af indgangstid Elektronisk sirene Et antal rumdetektorer Betjeningspanel, som placeres ved indgangsdør Sabotagesikret nøgleboks (kan evt. være fælles for flere anlæg) Anlægget installeres efter gældende regler og med forsikringsgodkendte komponenter. Sikringen kan opdeles i områder, hvor det er brugerkoden, som bestemmer hvilke områder en medarbejder kan komme i. Centraludstyret indeholder en log, som viser på hvilket tidspunkt og af hvem, anlægget betjenes. Anlægget bør tilsluttes kontrolcentral, der behandler signalerne ud fra en aftalt forholdsordre. Tilslutning til kontrolcentral kræver analog telefonlinie (kan være et lokalnr.). Når kontrolcentralen modtager alarmsignal, arbejder den ud fra en aftalt forholdsordre, hvor der kan sendes alarmpatrulje til stedet. Alarmpatruljen handler på vegne sygehuset og forlader ikke området, før det aftalte sikkerhedsniveau er genetableret. Områder der tyverisikres forsynes med skilte, der angiver at bygningen er tyverisikret. Funktionsafprøvning / test: 100 % test af autoriseret firma og aflevering af dokumentation. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 15 af 19.

103 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Brandsikringsanlæg Emne: Brandsikring Materiale: Installation / udførelse: Anlægget skal være DBI godkendt. Placering af betjeningspanel samt udvendig flash og nøgleboks aftales med brandmyndigheden. Opbygning og funktion: ABA-anlægget skal inden aflevering godkendes af akkrediteret inspektionsselskab. Centraludstyr og strømforsyning inkl. batteribackup dimensioneres for minimum 20 % udvidelse. Strømforsyning og batterikapacitet dimensioneres for min. 72 timers nøddrift af det fuldt udbyggede centraludstyr. Ved centraludstyr opsættes og monteres et aflåseligt skab indeholdende: Telefon, nøgle for ABAbrandskab og 230 V stikkontakt for service (alm. lysgruppe - ikke samme gruppe som ABA-central). ABA-centralen skal indgå i netværk og redundant funktion med eksisterende centraler ved Kolding Sygehus. Det skal være muligt i systemets konfiguration samt i betjeningsenhedens menu at etablere tidsbestemt frakobling af alle systemkomponenter, herunder styringer. Det skal være muligt at overføre unikke og entydige forvarsels-, alarm-, og fejlmeddelelser fra alle detektorer og alarmtryk til kaldeanlæg. Al nødvendigt interfaceudstyr og software samt indlæggelse af alarmtekst skal være indeholdt i tilbuddet. ABA-central skal som minimum indeholde relæudgang for 1 stk. ventilationsstop samt 3 stk. relæudgange for CTS-anlæg. Installation: Alle kabler for ABA-anlæg med undtagelse af 230 V forsyning skal være røde. Kommunikationskabler mellem centralenheder skal udføres med dobbelt loop i henhold til DBI forskrift 232 kapitel 625. Endvidere etableres hardwire forbindelse mellem centralenheder for fejlsikker alarmafgivelse i henhold til EN 54-2 stk. 13.4, 13.6 og Detektorsløjfer udføres som klasse 1 installation med isolatorer for minimum hver 32 detektorer/ brandalarmtryk således, at en eventuel kortslutning eller brud på sløjfe maksimalt medfører fejl på 32 enheder. Orienteringsplaner: Der skal leveres 2 sæt orienteringsplaner indbagt i plastlaminat med faneblade placeret ved betjeningsudstyr + 1 sæt afleveres i Teknisk Afdeling indsat i ringbind. Herudover skal orienteringsplaner afleveres i digital form i AutoCad DWG format til byggeledelsen. ABA anlægget skal tilsluttes det lokale netværk på Kolding eller Fredericia sygehus, således at alarmer præsenteres på det eksisterende alarmpanel i information samt der kan foretages frakobling på detektorniveau på betjeningspanelet i Teknisk Afdeling. Alarmoverførsel: Anlægget udføres med alarmoverførsel til slukningsberedskab via alarmnettet. Detektorer: Alle detektorer skal være interaktive, analoge, adressérbare og indehold egen micro-processor. Røgdetektorer skal automatisk kompensere for tilsmudsning og give fejlalarm, når grænseværdi for tilsmudsning er nået. Brandalarmtryk: Brandalarmtryk skal være adressérbare og med kapslingsklasse i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. Tryk placeres med underkant 1,50 m over færdigt gulv. Alle brandalarmtryk leveres med beskyttelsesglas (vippelæg). Alarmer præsenteres fra ABA central på tableau ved vagt- og betjeningspersonale på den pågældende afdeling. Alarmer skal videreføres, hvis det er muligt, til kaldeanlæg og nursefinder. Side 16 af 19.

104 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Alarmgivere: Akustiske alarmgivere må kun anvendes, hvis det udtrykkeligt er krævet af brandinspektøren (For at undgå panik og generende støj ved fejlalarm). Akustiske alarmgivere udføres i planforsænket installation. Installation til alarmgivere skal udføres iht. Brandteknisk Vejledning nr. 24 med brandsikkert kabel godkendt efter IEC 331. Centraludstyrets signaludgange for varsling skal overvåges for brud og kortslutning med endeled (EOL). Optisk signalgiver: Optisk signalgiver (flashlight) må kun anvendes, hvis det udtrykkeligt er krævet af brandinspektøren (For at undgå panik og generende støj ved fejlalarm). På bygningsfacade ved indgangsvej til ABA-betjeningsudstyr opsættes rødt flash med kapslingsklasse IP 67. Flash skal mærkes med tydeligt rødt resopalskilt med hvid tekst "BRAND". Endelig placering aftales med stedlig brandmyndighed. ABDL-døre: Styring af ABDL-døre er integreret i ABA-anlæg. Udløsning af fasthold for ABDL-døre, herunder fejl og frakobling af tilhørende detektorer, må kun aktivere den enkelte ABDL-dør. Eksterne 24 V forsyninger til ABDL-døre skal fejlovervåges af ABA-anlæg. Funktion og installation af ABDL-styring skal minimum overholde DBI forskrift 231. Ved ABDL-døre opsættes udløsertryk mærket "DØRLUKNING" i udgave Fuga eller OPUS. Endelig type og farve aftales med byggeledelse. Dørpumper med magnetisk fasthold leveres under anden entreprise. ABDL-styringer skal forsynes fra egen gruppe. Ikke lysgruppe. Anlægsnummer oplyses af Teknisk Afdeling. Nummeret påføres centralen med Dymo e.l. Der skal fremsendes standardattest til den aktuelle brandmyndighed som dokumentation for korrekt installeret anlæg. Kopi fremsendes til Teknisk Afdeling. Nøgleboks: På bygningsfacade ved indgangsvej til ABA-betjeningsudstyr opsættes godkendt nøgleboks, med mindre andet er krævet af stedlig brandmyndighed. Endelig placering aftales med stedlig brandmyndighed. Betjeningsudstyr: Betjeningsudstyr placeres ved hovedadgangsvej til bygning. Endelig placering aftales med stedlig brandmyndighed. Ved betjeningsudstyr opsættes skab for brandorienteringsplaner. Skabet skal tydeligt mærkes "ORIENTERINGSPLANER" på rødt skilt med hvid tekst. Driftsdokumentation: Ved ABA-betjeningsudstyr placeres. 2 sæt orienteringsplaner Kortfattet betjeningsvejledning og driftsinstruktion for ABA-anlægget til brug for brandvæsenet Detaljeret betjeningsvejledning og driftsinstruktion (herunder serviceforskrifter) for ABA-anlæg. Drifts- og fejljournal for ABA-anlæg Uddannelse: Der skal i tilbud medtages omkostninger til uddannelse af anlægsejers driftsansvarlige person(er) i henhold til DBI forskrift nr. 5. Uddannelse og udstedelse af kursusbevis skal være afsluttet inden afleveringsforretning. Servicekontrakt: I tilbud angives pris for lovpligtig servicekontrakt i henhold til DBI forskrift nr Servicekontrakten skal gælde i 5 år efter afleveringsforretningen og skal være uopsigelig fra entreprenørens side. Servicekontrakt skal prissættes for 5 år i tilbudslisten. Servicekontrakt indgår i den samlede vurdering af tilbuddet. I tilfælde af brand skal der i berørte områder afgives signal til: ADK- og automatiske døre i flugtveje. CTS-anlægget for stop af ventilationsanlæg. Funktionsafprøvning / test: Side 17 af 19.

105 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Alle alarmpunkter afprøves ved idriftsættelse. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 18 af 19.

106 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 64 Svagstrøm Brandsikringsanlæg Emne: Brandventilation Materiale: Installation / udførelse: Centralen placeres i nærmeste teknikrum. Ved fejl eller anlæg udløst skal der afgives der signal til CTS-anlægget. Anlægget opmærkes iht. Kolding eller Fredericia sygehusets system. Komplet dokumentation indeholdende servicemanual, betjeningsvejledning, kabeldiagram, tavlediagram, beregning af åbningslængde og motorkraft, stykliste og datablade udleveres til Teknisk Afdeling. Funktion: Ved detektering eller fejl på en detektor eller brandtryk, skal der sendes alarmering og tekstbesked til Ascom Dect telefoner med adresse/placering på detektoren/brandtryk, nøjagtig som eksisterende Siemens brandanlæg. Alle informationer fra ABA anlægget skal ligeledes vises på eksisterende Siemens hovedcentral placeret i blok 1, reception og alle informationer fra ABA anlægget skal også vises på eksisterende etage tableauer. Funktionsafprøvning / test: 100 % test af alle funktioner og dokumentation. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering Side 19 af 19.

107 Afsnit 11 Teknisk standard CTS Kolding og Fredericia Sygehuse

108 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Indholdsfortegnelse: 1 - Indledning: Krav til udbudsmaterialet: Generelle principper: Eksisterende forhold: Betjeningsterminal/server: Undercentraler: Åbne systemer: Punktbetegnelser: ID-koder for CTS punkter: Projektmateriale: CTS komponenter: Funktionsbeskrivelser: Opbygning af anlægsbilleder: Andre oplysninger: Datalogning: Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidsprogrammer mv.: El-arbejde og tavler: Automatiktavler: Transient beskyttelse: Mærkning: CE-mærkning: Færdiggørelse: Gennemgang af CTS anlægget inden afleveringen: Afprøvning af anlægget: ID-kode struktur: Energiregistering: Varme: El: Vand: Kølevand / køleanlæg: Side 2 af 14.

109 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Bygningsautomation Emne: CTS anlæg 1 - Indledning: Nærværende materiale er udarbejdet med det formål, klart at definere og afgrænse omfanget af rådgiverydelser på CTS projekter for Kolding og Fredericia Sygehuse samt at opnå en vis ensartethed i det udbudsmateriale, der udsendes til entreprenører og leverandører. 2 - Krav til udbudsmaterialet: Et CTS projektmateriale skal som minimum omfatte følgende: En beskrivelse af entreprenørens ydelser. o Hovedcentral/Server. (Hvis en sådan skal leveres). o Betjeningsterminal. (Hvis en sådan skal leveres). o Kommunikation. o CTS tavler/el-tavler. o IBI (intelligente bygningsinstallationer)/bacnet. o El-arbejder. o Komponenter. o Brugerundervisning. o Indregulering og afprøvning. o Dokumentation. o Retningslinjer for CE-mærkning. o El-dokumentation af CTS tavler og ventilationstavler afleveres digitalt i originalformat. En beskrivelse af ydelser, der er uden for entreprisen. Udfyldt entreprisegrænseskema. Beskrivelse af tilhørende el-arbejder. Konfigurationstegning og netværksbeskrivelse. CTS anlægsdiagrammer med punktbestykning. Funktionsbeskrivelser for tekniske anlæg. Beskrivelse for opbygning af anlægsbilleder. Specifikation af automatikkomponenter. 3 - Generelle principper: Eksisterende forhold: Der eksisterer i dag følgende CTS anlæg: Kolding Sygehus Siemens - Desigo Honeywell - SymmetrE Fredericia Sygehus TAC - Invensys Betjeningsterminal/server: Nye tekniske anlæg skal som opkobles mod den eksisterende server og ved installation af nye undercentraler. Der skal opbygges anlægsbilleder og rapporter mv. på betjeningsterminaler. Hvor der skal opsættes nye betjeningsterminaler, skal disse være standard Pc er med specifikationer, som højest er et niveau under de nyeste topmodeller. (Disse leveres normalt af bygherren). I forbindelse med nye tekniske anlæg, kan bygherren vælge, at installere et nyt CTS anlæg. Her gælder det samme for server som anført for betjeningsterminaler. (Disse leveres normalt af bygherren) Undercentraler: CTS undercentraler skal opbygges som automatiktavler og må kun forsyne et teknisk anlæg. (Se krav til tavler i afsnit 9.1). Skal køre BACnet og undercentralerne skal være BTL certificerede. Punkter på et anlæg må ikke fordeles på flere undercentraler. Undtagen herfra er forlænget drifttryk, driftlamper, PIR-følere, brandstop o. lign Åbne systemer: Nye CTS installationer skal opbygges som åbne systemer og kun BACnet. Alt andet skal skriftligt aftales med Teknisk afdeling. Side 3 af 14.

110 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS 4 - Punktbetegnelser: ID-koder for CTS punkter: Alle komponenter og anlæg der tilsluttes CTS anlægget navngives med en entydig ID-kode. Princip for opbygning af ID-koder er forskellig for de enkelte sygehuse. ID-koder fremgår af punkt 11. De ID-koder der anvendes til navngivning af punkter og anlæg i CTS projektet skal også anvendes i VVS, ventilation og el-projekter Projektmateriale: For anlæg, der tilsluttes CTS anlægget skal følgende klart fremgå af projektmaterialet: Anlægsnavn. Antal fysiske punkter. ID-koder for alle fysiske punkter. Hvor der anvendes LON-komponenter skal det klart fremgå, hvilke SNVT der bruges fra den enkelte node og hvilke, der skal vises på anlægsbilleder. For alle anlæg skal der udføres anlægsdiagrammer med punktbestykning. Anlægsdiagrammerne skal udformes som en principskitse af anlægget visende alle automatikkomponenter, der tilsluttes CTS anlægget, men også anden automatik, hvis ikke hele anlægget tilsluttes CTS. Diagrammerne skal opbygges således, at de er med til at forklare anlæggets funktion. Anlæggenes forskellige driftsformer: start, stop evt. variabel ventilatorhastighed, natsænkning osv. skal styres af CTS anlægget. Alle pumper og ventilatorer skal kunne startes og stoppes fra CTS Ventilationsanlæg: CTS anlægget skal regulere ventilationsanlæg ved seriestyring af varmeflade, genvinding, og evt. køleflade. Ved friskluftanlæg skal der være mulighed for regulering af indblæsningstemperatur som funktion af udetemperatur. CTS anlægget skal overvåge og udfører sikkerhedsfunktioner for brand og frost. Korrekt drift af anlæg (pumper og ventilatorer) og regulering af temperatur skal overvåges for fejl. Udsugningstemperaturer skal indikeres. Ligeledes skal temperatur efter alle tilstandsændringer indikeres f.eks. efter varmegenvindingsflade. Trykfald over filtre skal overvåges. Der skal udregnes virkningsgrad for varmegenvindingsanlæg Varmeanlæg: Fremløbstemperaturen fra varmeanlæg til ventilationsanlæg skal reguleres efter behovet ved de tilsluttede anlæg. Fremløbstemperatur til radiatoranlæg med blandesløjfe skal reguleres som funktion af udetemperatur med mulighed for natsænkning Varmt brugsvandsanlæg: Beholdertemperatur/fremløbstemperatur på varmt brugsvandsanlæg skal reguleres og temperatur i cirkulationsanlæg indikeres Øvrige anlæg: Alle øvrige anlæg skal overvåges for fejl og svigt: Niveau for pumpebrønde. Temperaturer på køleanlæg. Temperaturer i køle- og frostrum. Tryk og fejlsignal fra trykforøgeranlæg. Ved udvidelser af eksisterende CTS anlæg skal projektmaterialet generelt udarbejdes i overensstemmelse med det eksisterende anlæg. Den projekterende skal udforme sine anlægsdiagrammer, så entreprenøren kan udarbejde egne arbejdstegninger og anlægsbilleder ud fra disse. 5 CTS komponenter: Generelt skal komponenter vælges, så de mest hensigtsmæssigt passer til formålet, både hvad angår funktion og udformning. Spjældmotorer udføres som 24 volt motorer med 0-10 volt styring og stillingstilbagemelding. Alle spjældmotorer på indtag- og afkast spjæld skal være med spring/return. Side 4 af 14.

111 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS 6 - Funktionsbeskrivelser: For hver anlæg skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse. Funktionsbeskrivelserne skal beskrive hvordan det enkelte anlæg ønskes styret og reguleret. Desuden skal fremgå, hvad anlægget betjener, og hvordan det hænger sammen med andre tekniske anlæg. Under projekteringen skal der tages stilling til, hvordan opvarmning, køling og ventilation skal hænge sammen. Dette skal ligeledes fremgå af funktionsbeskrivelsen. Funktionsbeskrivelserne skal opbygges ensartet og skal udføres med en opbygning og detaljeringsgrad, så CTS entreprenøren kan bruge dem som direkte oplæg til den endelige funktionsbeskrivelse. Se hvordan anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse skal udføres Bilag 5 - Anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse. 7 - Opbygning af anlægsbilleder: CTS entreprenøren skal udarbejde dynamiske anlægsbilleder for alle tilsluttede anlæg. Den projekterende skal tilvejebringe grundlaget for, at entreprenøren kan udføre disse billeder, så anlæggets funktion og sammenhæng med andre anlæg vises bedst muligt. Entreprenøren skal opbygge de dynamiske anlægsbilleder ud fra udbudsmaterialets tegninger, og efter de faktiske forhold. Valg af detaljeringsgrad, farver, symboler og tekster m.v. på billedet skal for eksisterende anlæg følge samme princip som er lagt til grund for eksisterende billeder. De enkelte dynamiske anlægsbilleder forsynes med aktuelle: Måleværdier Statusværdier Alarmer Setpunktsværdier Vejrdata Oplysninger om andre anlægs driftstilstand, hvor dette er relevant Placering af alle vand- og varmemålere. Ved opbygning af CTS billeder på Kolding og Fredericia Sygehuse skal billeder følge den til enhver tid brugte metode for CTS anlægget. Ved nye anlæg skal billedopbygning godkendes af teknisk afdeling. Udover billeder af de enkelte anlæg, skal der være et passende antal supplerende billeder som giver brugeren et overblik over anlæggenes indbyrdes geografiske placering, funktionsmæssige sammenhæng mv. Alle anlægsbilleder skal være forsynede med hoppunkter til billeder af anlæg med funktionsmæssigt eller forsyningsmæssigt sammenhæng. Anlæg skal sikres mod energispild ved evt. defekte motorventiler, spjæld eller lignende. Ved zonevarmeflader skal temperaturen efter fladerne måles. Er der både køleflade og varmeflade skal temperaturen måles efter hver flade. Hvor zoneflader bruges til rumopvarmning måles der, enten en rumtemperatur eller en udsugningstemperatur fra rummet. I rum hvor der opholder sig personer, skal der som hovedregel være en rumføler med stiller og display, som kan vise ønsket og målt rumtemperatur. Der anvendes type med rumtemperaturmåling i udsugningskanal. Hvis rummet ikke er ventileret, anvendes type med intern rumtemperaturmåling. I rum, hvor ønsket rumtemperatur ikke må kunne ændres af bruger (f.eks. validerede anlæg), anvendes temperaturføler i rum eller udsugningskanal. Spjæld på friskluftsiden, udsugningen, krydsvekslere og zonespjæld styret direkte af CTS anlægget skal være analoge spjæld med analog tilbagemelding om stilling. Selvstyrende WAW-spjæld, som har flere setpunkter (min/max), skal som hovedregel have min/maxstyringen styret af analog udgang fra CTS anlæg. Har WAW-spjældet analog udgang for luft-mængde, skal denne måles. Alle filtre på et anlæg skal overvåges og vises på CTS billederne. Al filterovervågning skal foretages af analog tryktransmitter, som måler et differenstryk hen over filteret. Filtervagter skal tilknyttes et start setpunkt, et advarsel setpunkt og et alarm setpunkt som alle skal vises på et CTS billede. Cirkulationspumper skal stoppes, når anlæg ikke er i drift, dog med sikring mod frost på anlæg, hvor der kan være frostrisiko. Dette betyder en væsentlig lavere rumtemperatur til varmeanlægget, hvilket betyder stor energibesparelse ved fjernvarme. Blandesløjfen til forvarmefladen skal altid placeres så tæt på fladen som overhovedet muligt. Side 5 af 14.

112 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Stilstandsreguleringer på anlæg med frostfare skal normalt have et setpunkt på 10 C. Eftervarmeflader, køleflader og zoneflader (både varme og køl) skal være uden blandesløjfe. 8 - Andre oplysninger: Datalogning: I projektmaterialet skal der tages stilling til, hvilke punkter der skal udføres datalogning på Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidsprogrammer mv.: CTS entreprenøren skal udarbejde lister med forslag til samtlige parametre, som skal indgår i projektet. Den projekterende skal gennemgå disse lister i samråd med driftspersonalet, tilrette og få godkend listerne, så de ønskede anlægsfunktioner opnås. Hvis der er specielle forhold, der ikke er som på andre af sygehusets standardanlæg, skal dette oplyses i udbudsmaterialet. 9 - El-arbejde og tavler: Projektet skal indeholde specifikation og beskrivelse af det til CTS arbejdet tilhørende el-arbejde såvel svagstrøm som stærkstrøm, demontering, ændringer i eksisterende tavler, etablering af kommunikationskabler, føringsveje inkl. evt. gravearbejde Automatiktavler: Projektmaterialet skal indeholde nedennævnte krav til tavler. Desuden skal tavler så vidt muligt opbygges efter samme principper som eksisterende CTS tavler. CTS undercentraler skal opbygges som automatiktavler og må kun forsyne et teknisk anlæg. Punkter på et anlæg må ikke fordeles på flere undercentraler. Alle CTS tavler skal udføres, så de i enhver henseende opfylder de stillede krav i den nyeste Elektrisk materiel på maskiner, afsnit 204-1, og tavlerne skal CE-mærkes. Tavler leveres som minimum i en kapslingsklasse IP2X og formklasse 2. Alle tavler leveres med indgangskniv. Adskillelse mellem svagstrøm og stærkstrøm skal være konsekvent. Alle overdragerelæer er for 24 volt, og placeres i krafttavler. Transformerne skal være kortslutningssikrede og beskyttet mod overbelastning. Transformerne skal dimensioneres således, at kapaciteten er min. 50 % større end dens største forekommende vedvarende totale belastning. Automatiktavlen skal forsynes fra et 4 pol. AC/DC HPFI relæ via én forsyning også selvom der ikke er brugt frekvensomformere i anlægget. AC/DC HPFI skal monteres i gruppetavle. Automatiktavlen forsyner alle komponenter som har noget med anlægget at gøre. Frekvensomformere placeres udenfor tavlen men i samme teknikrum og forsynes fra tavlen. På fronten af tavlen placeres en omskifter for manuelle funktioner. (Funktion på denne bestemmes af teknisk afdeling). Alle mulige data/indgange/udgange fra komponenter skal føres til CTS anlægget. I hver automatiktavle skal der monteres min. 1 stk. db. PDS udtag som opfylder netværksstandard. I tavlen - bag lågefront - skal monteres min. 1 stk. 230 V stikkontakt med jord til brug ved diverse servicearbejder. I alle tavler skal der udføres opmærkning af komponenter inde i tavlen i henhold til diagrammerne. Klemrækkerne skal mærkes med nummersystem, således at det tydeligt fremgår, hvortil de enkelte klemmer hører. Der skal, når alle komponenter er monteret, være disponibel plads i CTS tavlen for tilslutning af min. 25 % ekstra punkter. Der kræves ikke disponible moduler og lign., men der skal være gjort plads til dem. Se opbygning af automatiktavler Bilag 6 - Eksempel på hvordan automatiktavler skal opbygges. Automatiktavler skal køre BACnet og undercentralerne skal være BTL certificerede Transient beskyttelse: For at sikre CTS udstyr mod transienter som følge af lynnedslag eller elektriske udladninger skal der udføres transientbeskyttelse af CTS komponenter og kommunikationsforbindelser i følgende omfang: Vejrstation eller tilsvarende CTS komponenter der er placeret udendørs: Alle signalkabler skal beskyttes mod overspændinger Kommunikationskabler: CTS anlæggets kommunikationskabel skal ved den undercentral hvor vejrstationen er placeret beskyttes mod overspænding/transienter. Side 6 af 14.

113 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Når der etableres et udendørs kommunikationskabel mellem 2 bygninger, skal der udføres en transientbeskyttelse ved kommunikationskablets indføring i hver bygning, så der sikres mod både overspænding og transienter. Såfremt der anvendes fiber til kommunikationskabel, er det ikke nødvendigt at etablere transientbeskyttelse Mærkning: Der skal udføres mærkning af alle CTS punkter. Hvor et punkt forgrenes til flere komponenter, skal der opsættes mærke ved hver komponent. Der skal også mærkes på pumper og ventilatorer selvom CTS signal afsluttes i el-tavlen. På eksisterende CTS anlæg skal opmærkning følge den eksisterende opmærkning. På indersiden af lågen i automatiktavlen skal der opsættes tavlemærkning som nedenunder Dette er et eksempel, men skal min. indeholde, hvad der er skrevet på mærkaten. Ledningsfarver som herunder skal overholdes CE-mærkning: Se Afsnit 1 - Generelt Alle fagområder, side Færdiggørelse: Gennemgang af CTS anlægget inden afleveringen: Rådgiveren skal i sit udbudsmateriale stille krav til entreprenørens KS af CTS anlægget. Følgende skal som minimum beskrives: Krav til dokumentation. Specielle forhold vedrørende afprøvning af vigtige og kritiske anlæg. Krav til indregulering, herunder dokumentation på stabile reguleringskredse. Funktionsafprøvning. Kontrol af anlægsbilleder. Eventuel prøveperiode inden aflevering. Når CTS entreprenøren har udført egenkontrol meldes anlægget klar til aflevering. Inden anlægget kan afleveres, skal tilsynet gennemgå det udførte arbejde. Gennemgang af anlægget skal omfatte alle punkter beskrevet på de næste sider. Der skal udarbejdes skema eller notat, som dokumenterer, at der er udført en grundig gennemgang af anlægget. Side 7 af 14.

114 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Såfremt der findes et uacceptabelt antal fejl, kan aflevering ikke gennemføres. Entreprenøren skal afhjælpe registrerede fejl, og tilsynet skal udføre ny kontrol, inden ny aflevering gennemføres Afprøvning af anlægget: Tilsynet foretager sammen med Teknisk afdeling gennemgang af tavle- og el-arbejder samt afprøvning af CTS anlægget omfattende: Anlægsbilleder: Der udføres en gennemgang som omfatter samtlige anlægsbilleder. Det kontrolleres, at opbygningen af anlægsbilledet svarer til de faktiske forhold, at anlægsbilledet indeholder alle måleværdier, setpunkter og tidsprogrammer og at anlægsbillederne er opbygget i overensstemmelse med udbudsmaterialets anlægsdiagram og den på sygehuset gældende standard for layout, farve og symbolvalg. Der udføres kontrol af funktionen af omskiftere i anlægsbilledet. Såfremt der er fejl på billederne, skal dette rapporteres. På alle kritiske anlæg udføres 100 % kontrol. For øvrige anlæg udvælges 2-3 repræsentative anlæg for 100 % kontrol Funktionsafprøvning: Der udføres en 100 % funktionsafprøvning af alle punkter og funktioner fra punkt til anlægsbillede. Resultat rapporteres Indregulering: Der udføres kontrol af, om reguleringer er stabile og setpunkter opnås tilstrækkeligt hurtigt. Afprøvning udføres ved step-response og resultat rapporteres Alarmer: Der udføres kontrol af alarmer og det undersøges om alarmer vises korrekt: I alarmliste På anlægsbilleder. På alarmprinter Evt. anden alarmering (telefon mv.). Resultat rapporteres Dokumentation: CTS entreprenørens dokumentation skal gennemgås og kontrolleres. Dokumentation skal som minimum indeholde: Principdiagrammer. Funktionsbeskrivelser. I/O lister som viser, hvilke punkter der er tilsluttet, hvilke undercentraler med påførte modul-numre og klemrækkelister. Nøgleskemaer Datablade over leverede komponenter. Specifikationer på evt. leveret udstyr til hovedcentral/betjeningsterminal. Dokumentation og manualer over medleveret udstyr og programmer. Programdokumentation (hardcopy) Det skal rapporteres, at dokumentationen er gennemgået, og at denne kan accepteres. Inden aflevering kan foretages, skal CTS leverandøren have fremsendt dokumentation for udført KS samt indstillingslister for setpunkter, alarmgrænser mv. Side 8 af 14.

115 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS 11 - ID-kode struktur: Anlægsadresser: XX_XX_XXX_XXX_XXX ID strukturen er gældende for Honeywell CTS på Kolding Sygehus samt alle fremtidige udbyg- Blok nr.: ninger/ombygninger og evt. nye CTS anlæg på Etage nr.: Kolding og Fredericia Sygehuse. Rum nr.: De nuværende anlæg som Desigo på KS og Anlægs nr.: Invensys på FS skal fortsætte med den nuvær- Komponent nr.: ende struktur. Eksempel: 07_01_007_VE1_TK1 Anlægsadressen angiver hvor automatiktavlen er placeret og hvilket anlæg det er tilsluttet samt hvilken komponent der er tilsluttet tavlen. Blok, etage og rum står gerne på karmen af døren til teknikrummet. Anlægsnummer og komponentnummer fremgår af nedenstående liste. Anlægs nummer: Afløb og vand: VB = Varmtvandsbeholder BH = Behandlet vand PV = Pumpeanlæg SP = Sprinkleranlæg VF = Vandforsyningsanlæg AS = Afløbssystemer Varme: GV = Gulvvarme VX = Varmeveksler RA = Radiator blandesløjfe CA = Kalorifere varme EL = Anlæg med el-varme DA = Dampanlæg, kedel DX = Dampveksler VT = Varmlufttæpper Ventilation: VG = Varmegenvinding VE = Ventilationsanlæg KØ = Køling FC = Fancoils Elektricitet: BA = Brandalarmeringsanlæg GE = Generatoranlæg EF = El-forsyning LY = Lysstyring EV = Elevator Diverse: DV = Diverse TK = Trykluftanlæg VJ = Vejrstation VC = Vakuumanlæg UC = Undercentral HC = Hovedcentral RØ = Røranlæg FR = Forbrugsregistrering GD = Gasdetektor KA = Klimaanlæg Side 9 af 14.

116 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS O2 EL = Iltanlæg = EL tavle Komponentliste: AB1 = Trindelerblok AB2 = P-begrænserblok AB3 = Integratorblok AB4 = Matematikblok AD1 = Områdeindikator AD2 = Komperator AD3 = Analog omskifter AG1 = Analog sum AG2 = Analog subtraktion AG3 = Analog multiplikation AG4 = Analog division AG5 = Analogmiddelværdi AG6 = Analog max AG7 = Analog min BM1 = Bevægelsesmelder BSM1 = Brandspjæld i indtag BSM10 = Brandspjæld indblæsning BSM11 = Brandspjæld indblæsning (Når der er mere end 1) BSM12 = Brandspjæld indblæsning (Når der er mere end 2) BSM2 = Brandspjæld i afkast BSM20 = Brandspjæld udsugning BSM21 = Brandspjæld udsugning (Når der er mere end 1) BSM22 = Brandspjæld udsugning (Når der er mere end 2) CO1 = CO2 føler CO2 = CO2 føler (Når der er mere end 2) CP1 = Cirkulationspumpe varme CP2 = Cirkulationspumpe køl CP3 = Cirkulationspumpe genvinding CP10 = Cirkulationspumpe varme (Når der er mere end 1) CP20 = Cirkulationspumpe køl (Når der er mere end 1) DB1 = Digital forsinkelse blok DB2 = JK-flipflop DG1 = OR-gate DG2 = AND gate DG3 = XOR gate DI1 = Digital indgang, Alarmopsamling DI2 = Digital indgang, Alarmopsamling DI3 = Digital indgang, Alarmopsamling DK1 = Dørkontakt DK2 = Dørkontakt (Når der er mere end 1) DO1 = Digital udgang, lystænding ol. DO2 = Digital udgang, lystænding ol. EK1 = Kontaktorer for ventilatorer EK2 = Kontaktorer for pumper EK3 = Endestop EK4 = Start/stop indikering EK5 = Fejl EK6 = Nødkald EK7 = Åbne EK8 = Lukke EM1 = Hovedmåler EM2 = Bi elmåler ET1 = El trasing FD1 = Drifttryk FD2 = Drifttryk (Når der er mere end 1) FO1 = Opluk i facader FM1 = Flowmåler FS1 = Flowswitch Side 10 af 14.

117 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS HR1 = Frekvensomformer Indblæsningsventilator HR2 = Frekvensomformer Udsugningsventilator HR3 = Frekvensomformer Cirkulationspumpe HS1 = Hygrostat placeret i indblæsning HS2 = Hygrostat placeret i udsugning HT1 = Fugttransmitter placeret i indblæsning HT2 = Fugttransmitter placeret i udsugning HTU = Fugttransmitter ude KO1 = Køleanlæg indedel KO2 = Køleanlæg udedel LK1 = Luftkvalitetsføler indblæsning LK2 = Luftkvalitetsføler udsugning LS1 = Level niveauvippe LT1 = Level niveau MF1 = Energimåler MO1 = Motor for indblæsningsventilator MO2 = Motor for udsugningsventilator MV1 = Motorventil varme primærside MV2 = Motorventil varme sekundærside MV3 = Motorventil køling MV4 = Motorventil vand MV5 = Motorventil damp/kondensat MV6 = Motorventil div. andet MV8 = Magnetventil MV9 = Returbegrænset ventil NS1 = Røgdetektor NS2 = Iondetektor NS3 = Fælles brandsignal O21 = Tryktransmitter trykluft OL1 = Opluk for ovenlys OS1 = Omskifter for el-tavle OS2 = Omskifter for pumpe OS3 = Omskifter for ventilator OS4 = Trykkontakt start/stop PI1 = Potentiometer temp. stiller PS1 = Pressostat i fremløb/indblæsning PS2 = Pressostat i retur/udsugning PS3 = Pressostat i beholder PS4 = Anden anvendelse PSR = Pressostat over filter PT1 = Tryktransmitter i fremløb/indblæsning PT2 = Tryktransmitter i retur/udsugning PT5 = Tryktransmitter i beholder PT6 = Anden anvendelse PTD = Differens tryktransmitter PTD1 = Differens tryktransmitter (Filtervagt indblæsning) PTD2 = Differens tryktransmitter (Filtervagt udsugning) PTD4 = Differens tryktransmitter (Vekslervagt genvinding) PV1 = Tryktransmitter i primært fremløb PV2 = Tryktransmitter i primær returløb PV3 = Tryktransmitter i sekundært fremløb PV4 = Tryktransmitter i sekundær returløb PV5 = Tryktransmitter i beholder PV6 = Tryktransmitter i varmtvandscirkulation PV7 = Tryktransmitter i kølevand fremløb PV8 = Tryktransmitter i kølevand returløb PV9 = Tryktransmitter andet QM1 = Energimåler til varmeveksler QM2 = Energimåler til varmtvandsbeholder QM3 = Energimåler til køleveksler RB = Remotekommunikationsblok RG1 = P/PID-regulator temperatur Side 11 af 14.

118 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS RG2 = P/PID-regulator tryk RG3 = Vejrkompensator RG4 = Optimizer RG5 = P/PID-regulator luftkvalitet RI1 = Regnindikator RS1 = Røgspjæld i indblæsning RS10 = Røgspjæld i indblæsning (Når der er mere end 1) RS11 = Røgspjæld i indblæsning (Når der er mere end 2) RS2 = Røgspjæld i udsugning RS20 = Røgspjæld i udsugning (Når der er mere end 1) RS21 = Røgspjæld i udsugning (Når der er mere end 2) RV1 = Roterende veksler SL1 = Signallamper SM1 = Spjældmotor placeret i indblæsning SM10 = Spjældmotor placeret i indblæsning (Når der er mere end 1) SM11 = Spjældmotor placeret i indblæsning (Når der er mere end 2) SM2 = Spjældmotor placeret i udsugning SM20 = Spjældmotor placeret i udsugning (Når der er mere end 1) SM21 = Spjældmotor placeret i udsugning (Når der er mere end 2) SM3 = Spjældmotor placeret i retur SM4 = Spjældmotor til by-pass TB1 = Brandtermostat i indblæsning TB2 = Brandtermostat i udsugning TF1 = Frosttermostat TK1 = Temperaturføler i indblæsning TK2 = Temperaturføler i udsugning TK3 = Temperaturføler i recirkulation TK5 = Temperaturføler i blandekammer TK6 = Temperaturføler i afkast TM = Timerblok TP1 = Start/stop anlæg TP2 = Høj hastighed TP3 = Dag/natprogram TP9 = Røreprogram TR1 = Temp. føler i rum TR2 = Temp. føler i rum (Når der er mere end 1 i samme rum) TS1 = Temp. skorsten TT1 = Temperatur transmitter andre medier TU1 = Ude temperatur TUF = Ude temperatur midlet TV1 = Temperaturføler i primært fremløb TV2 = Temperaturføler i primær returløb TV3 = Temperaturføler i sekundært fremløb TV4 = Temperaturføler i sekundær returløb TV5 = Temperaturføler i beholder TV6 = Temperaturføler i varmtvandscirkulation TV7 = Temperaturføler i kølevand fremløb TV8 = Temperaturføler i kølevand returløb TV9 = Temperaturføler andet VC1 = Tryktransmitter vacum. VE1 = Indblæsningsventilator VE2 = Udsugningsventilator VE3 = Ventilator i kaloriferer VG1 = Virkningsgrad, genvindingsenhed VH1 = Vindhastighed VR1 = Vindretning XS1 = Udendørs skumringsrelæ XT1 = Udendørs luxføler XV1 = Krydsvarmeveksler ZF1 = Zonevarmeflade / Zonekøleflade Der må ikke oprettes nye anlægs- eller komponentnummer uden godkendelse af teknisk afdeling. Side 12 af 14.

119 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS 12 - Energiregistering: Målere navngives i samarbejde med Teknisk afdeling. Varme- og vandmålere skal fortrinsvis være statiske målere som type HG-Brunata med LON-Bus. Elmålere skal fortrinsvis være som type ABB Delta, LON-Bus. Målere skal kunne håndtere kommunikationsformen LON-Bus. Målere har som hovedregel indbygget LON-Bus-kort. Målere, som ikke kan overføre data via LON-Bus kun bruges efter særlig aftale med teknisk afd. Alle målerne skal tilsluttes CTS anlægget. LON-bus netværk skal dokumenteres på skærmbilleder på CTS anlæg. Alle dåser, målere og samlinger skal mærkes med LON-Bus LAN nummer. Intet forbrug må registreres som beregnet differens eller sum af andre målte forbrug. Målere skal registreres i database og programmering og dokumentation skal ske i samarbejde med Teknisk afdeling. Følgende områder skal forsynes med energi-registreringsudstyr: Varme: Det der måles i Kwh/Mwh og m³. Måling af hel bygning for sig BR 08 (Energi Ø) Alle bi-måler. Ventilation (Det er vigtigt at der på el og varmesiden måles på det samme anlæg) Varmtvand Procesvarme Radiatorkreds Ved køb/salg af fjv. (afregningsmålere) Afregningsmåler. Specielt udvalgte enheder. (Aftales i hvert tilfælde med Teknisk afdeling). Det forventes at Tekniske Standarder og Dansk Standard normer overholdes El: Alle transformertavler. Alle hovedtavler. Alle gruppetavler. Alle automatiktavler. UPS tavler, både forsyning til tavle og forbrug på UPS anlæg. Procesvarme Ventilation (Det er vigtigt at der på el og varmesiden måles på det samme anlæg) Køling. (Central eller splitanlæg). Trykluftanlæg. Ved køb/salg af el (Afregningsmålere) Måling af hel bygning for sig iht. BR 08 (energi Ø) Specielt udvalgte enheder. (Aftales i hvert tilfælde med Teknisk afdeling). Det forventes at Tekniske Standarder og Dansk Standard normer overholdes Vand: Hel bygning for sig iht. BR 08 (Energi Ø) Varmt vand Koldt vand Procesvand Ved køb/salg af vand (afregningsmålere) Det forventes at Tekniske Standarder og Dansk Standard normer overholdes Kølevand / køleanlæg: Hel bygning for sig iht. BR 08 (Energi Ø) Bi-måler på alle anlæg. Ved køb/salg af køl (Afregningsmålere) Det forventes at Tekniske Standarder og Dansk Standard normer overholdes. Generelt set skal alt energi måles til og fra et anlæg samt logges. Side 13 af 14.

120 Tekniske standarder Dato: Bips nr CTS Målepunkter: I projekteringsfasen skal alle mulige målepunkter fremlægges og godkendes af Teknisk afdeling inden det videre forløb. Installation/udførelse: Ved alle ændringer, herunder omlægning, renoveringer, udskiftning, nedtagning, nyt, hvor det har indflydelse på målere eller forbrug, skal det meddeles til Teknisk afdeling. Der er et krav, at rådgiverens forslag til målerstruktur godkendes af Teknisk afdeling. I alle byggeprojekter, som medfører en ændring i forbruget af el, varme eller vand, skal der samtidig med udarbejdelse af projektmateriale, udarbejdes et budget for forbrugsændringer med angivelse af forudsætninger (brugstider, belastninger, samtidighedsfaktorer m.m.) og formler for beregningerne. Ved nybyggeri og nye anlæg udarbejdes budgetter for bygningens/anlæggenes årlige (normalår) forbrug indenfor de 4 forbrugsarter. Ved ombygninger, renoveringer og udskiftning af anlæg, oplyses både forbrug før ændring, budgetteret forbrug efter ændring og budgetteret forbrugsændring for de aktuelle forbrugsarter. Ved fremlæggelse af alternative løsningsforslag for energiforbrugende installationer, skal årlige energiforbrug udarbejdes og indgå i vurderingen af de alternative muligheder. Side 14 af 14.

121 Afsnit 14 Teknisk standard Øvrige el-anlæg i bygninger Kolding og Fredericia Sygehuse

122 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 68 Øvrige el-anlæg i bygninger Indholdsfortegnelse: Udligningsforbindelser... 3 Side 2 af 3.

123 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 68 Øvrige el-anlæg i bygninger Udligningsforbindelser Emne: Udligningsforbindelser Materiale: Installation / udførelse: Der er jording fra transformertavlen til hovedtavlerne samt fra hovedtavlerne til de enkelte etagetavler m.v. men dette skal sikres af installatøren. I etagetavlerne (gruppetavlerne) skal der BIB bes efter følgende kriterier: 1. Fastnaglet udstyr (vaskemaskiner, bækkenskyller m.v.) : HPFI 2. Faste anlæg (vent.- varme.- køleanlæg m.v.) : HPFI/Jording 3. Almindelige stikkontakter : HPFI 4. Hospitalsstikkontakter : HPFI 5. Belysning : HPFI 6. Edb. Der bruges edb-stik med skrå ben : HPFI 7. Rackskabe : HPFI I umiddelbart nærhed af hovedtavler placeres der en hovedpotentialudligningsskinne. I umiddelbar nærhed af etagetavlerne placeres der en potentialudligningsskinne. Der placeres potentialudligningsskinner over lofter og udføres potentialudligninger i alle patientrelaterede rum som: I Op-stuer og i apparatur-, præparations-, undersøgelses-, modtage- og øvrige behandlingsrum samt i skadestuer og sengestuer. Udligningsskinner skal sidde tilgængeligt. Hvor udligningsskinner placeres over loftet, angives placeringen med en opmærkning på loftet. Der udføres potentialudligning i OP-stuer, skadestuer og US-rum i følgende omfang: Samtlige stikkontakter, OP-lamper, OP-leje, OP-søjler, stålvaske, vandrør af metal, varmerør af metal, afløbsrør af metal, metalskelet i vægge, metalskelet i loft, stålkarme (døre, betragtningskasser, luger m.m.), diverse rør/udtag for luftarter, ventilationskanaler og blandingsbatterier samt eventuelt andet metal. Der udføres potentialudligning i modtagestuer i følgende omfang: Sengestuepaneler, stålkarme, blandingsbatterier og luftarter. I behandlings- og sengeafdelinger skal der fremføres en 50 mm² blank kobberleder rundt i bygningen sammen med hovedføringsvejen. Funktionsafprøvning / test: På OP-stuer etableres et kontrolmålepunkt. Ved måling af modstanden mellem samtlige metaldele og installationsjord skal R 300 mω. Målerapport afleveres til Teknisk afdeling. Bemærkning: Al dokumentation skal afleveres 10 dage før aflevering. Side 3 af 3.

124 Afsnit Teknisk standard Rumnummerering Kolding og Fredericia Sygehuse

125 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Indholdsfortegnelse: Rumnummer angivelse... 3 Rumnummer visning:... 3 Plan nummerering:... 3 Rumnummerering:... 3 Rumnummer ved nybygning:... 3 Rumnummer ved udbygning:... 4 Rumnummer ved renovering:... 4 Placering af rum nummer:... 5 Side 2 af 5.

126 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold 13 - Retningslinjer for rumnummerering. Emne: Rumnummer angivelse Denne retningslinje henvender sig til rumnummerering på Kolding sygehus i forbindelse med nybygning og renovering. Der ud over henvender den sig til tilbygninger hvor ved eksisterende rumnummer skal videre føres. Rumnummer visning: xx.xx.xxx (eks ) Blok nummer: Plan nummer: Rumnummer: Plan nummerering: Kælder under Voksen Psykiatrisk afdeling (Plan 0) Kælder (Plan 1) Stue (Plan 2) 1 sal (Plan 3) osv. Rumnummerering: Alle rum som man fysisk kan bevæge sig i eller ind i skal have et rumnummer. Alle andre rum som ikke har en fysisk indgang skal ikke nummereres. Der ud over skal alle rum, så som elevatorskakte, installationsskakte trappeopgange og lignende, som føres igennem flere planer have samme rum nummer på alle planer. Der bør stræbes efter at faste rum som teknikrum, køkkener og skyllerum som er placeret over/ under hinanden i etagebyggeri får samme rumnummer. Dvs. at kun plan og blok nummeret ændres, men rumnumret forbliver ens. I forbindelse med udbygning fra eksisterende bygning eller ved renovering, hvor der er rum der deles op i flere små rum, kan det accepteres at der benyttes ABC bogstav efter rumnumret. Dette skal dog aftales med teknisk afdeling, og bør kun anvendes hvis nummereringen ikke kan føres med i den nye del af bygningen, eller hvis der ikke er ledige rumnumre blandt de eksisterende rumnumre i det område. Ved alt rumnummerering skal disse godkendes af Teknisk afdeling Kolding sygehus når alle rummene er fastlagte i det område eller på det plan. Rumnummer ved nybygning: Rumnummerering starter på hver plan i nye bygninger med for gangarealer for teknikum, trapperum, elevator og teknikskakter, hvor det er fysisk muligt, at kunne gå ind via en dør fra et rum/gang/område. 050, 051 osv. for resterende rum på planen. Der springes ved hvert hjørne op til nærmeste 10'er. (Eks. sidste rum ved hjørnet er 54 næste nr. efter hjørnet er 60 og fortsætter derefter med 61, 62 osv. til næste hjørne). Nummereringen på rum skiftes fra venstre til højre og der køres med uret rundt (Se eks. 1) Side 3 af 5.

127 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Eks. 1 Rumnummer ved udbygning: I bygninger, hvor der bygges til og rumnummereringen skal videre føres, starter de nye rumnumre med det nærmeste 100 tal over det højeste eksisterende nummer på det plan, i den bygning. Dvs. er det højeste sidste benyttede nummer er 298. Det første nye benyttede nummer vil så være 300. Er nummeret 21 starter det næste nye nummer med 100. Dette sker ved større udbygning. Der ud over benyttes, ved nye rum, samme retningslinjer som ved rumnummerering ved nybygning. Ved mindre udbygning tilpasses de nye rumnumre de eksisterende rumnummer. Rumnummer ved renovering: Ved renovering eller ændring af rum benyttes eksisterende rumnummer. Ved opførelse af nyt rum i eksisterende rum benyttes det første ledige rum nummer. Ved sammenlægning af rum benyttes det rumnummer som sammenlægges med. F.eks. et rum føjes til et gangareal. Gang rumnummeret benyttes og rum numret fjernes. Side 4 af 5.

128 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Placering af rum nummer: Rum nummer placeres i øverste højre hjørne på dørkarmen ved eksisterende døre. Se eks. 2. Ved nye døre med runde dørkarme placeres rumnumrerne øverste højre som vist. Se eks. 3. Placeringen af rum nummeret sker udefra og ind i et rum, så angivelsen af rum nummeret ses udefra. Eks. 2 (Eksisterende døre). Eks. 3 (Døre med runde karme). Side 5 af 5.

129 Afsnit Teknisk standard Rumnummerering Kolding og Fredericia Sygehuse

130 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Indholdsfortegnelse: Rumnummer angivelse... 3 Rumnummer visning:... 3 Plan nummerering:... 3 Rumnummerering:... 3 Rumnummer ved nybygning:... 3 Rumnummer ved udbygning:... 4 Rumnummer ved renovering:... 4 Placering af rum nummer:... 5 Side 2 af 5.

131 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold 13 - Retningslinjer for rumnummerering. Emne: Rumnummer angivelse Denne retningslinje henvender sig til rumnummerering på Kolding sygehus i forbindelse med nybygning og renovering. Der ud over henvender den sig til tilbygninger hvor ved eksisterende rumnummer skal videre føres. Rumnummer visning: xx.xx.xxx (eks ) Blok nummer: Plan nummer: Rumnummer: Plan nummerering: Kælder under Voksen Psykiatrisk afdeling (Plan 0) Kælder (Plan 1) Stue (Plan 2) 1 sal (Plan 3) osv. Rumnummerering: Alle rum som man fysisk kan bevæge sig i eller ind i skal have et rumnummer. Alle andre rum som ikke har en fysisk indgang skal ikke nummereres. Der ud over skal alle rum, så som elevatorskakte, installationsskakte trappeopgange og lignende, som føres igennem flere planer have samme rum nummer på alle planer. Der bør stræbes efter at faste rum som teknikrum, køkkener og skyllerum som er placeret over/ under hinanden i etagebyggeri får samme rumnummer. Dvs. at kun plan og blok nummeret ændres, men rumnumret forbliver ens. I forbindelse med udbygning fra eksisterende bygning eller ved renovering, hvor der er rum der deles op i flere små rum, kan det accepteres at der benyttes ABC bogstav efter rumnumret. Dette skal dog aftales med teknisk afdeling, og bør kun anvendes hvis nummereringen ikke kan føres med i den nye del af bygningen, eller hvis der ikke er ledige rumnumre blandt de eksisterende rumnumre i det område. Ved alt rumnummerering skal disse godkendes af Teknisk afdeling Kolding sygehus når alle rummene er fastlagte i det område eller på det plan. Rumnummer ved nybygning: Rumnummerering starter på hver plan i nye bygninger med for gangarealer for teknikum, trapperum, elevator og teknikskakter, hvor det er fysisk muligt, at kunne gå ind via en dør fra et rum/gang/område. 050, 051 osv. for resterende rum på planen. Der springes ved hvert hjørne op til nærmeste 10'er. (Eks. sidste rum ved hjørnet er 54 næste nr. efter hjørnet er 60 og fortsætter derefter med 61, 62 osv. til næste hjørne). Nummereringen på rum skiftes fra venstre til højre og der køres med uret rundt (Se eks. 1) Side 3 af 5.

132 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Eks. 1 Rumnummer ved udbygning: I bygninger, hvor der bygges til og rumnummereringen skal videre føres, starter de nye rumnumre med det nærmeste 100 tal over det højeste eksisterende nummer på det plan, i den bygning. Dvs. er det højeste sidste benyttede nummer er 298. Det første nye benyttede nummer vil så være 300. Er nummeret 21 starter det næste nye nummer med 100. Dette sker ved større udbygning. Der ud over benyttes, ved nye rum, samme retningslinjer som ved rumnummerering ved nybygning. Ved mindre udbygning tilpasses de nye rumnumre de eksisterende rumnummer. Rumnummer ved renovering: Ved renovering eller ændring af rum benyttes eksisterende rumnummer. Ved opførelse af nyt rum i eksisterende rum benyttes det første ledige rum nummer. Ved sammenlægning af rum benyttes det rumnummer som sammenlægges med. F.eks. et rum føjes til et gangareal. Gang rumnummeret benyttes og rum numret fjernes. Side 4 af 5.

133 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 13 Drift og vedligehold Placering af rum nummer: Rum nummer placeres i øverste højre hjørne på dørkarmen ved eksisterende døre. Se eks. 2. Ved nye døre med runde dørkarme placeres rumnumrerne øverste højre som vist. Se eks. 3. Placeringen af rum nummeret sker udefra og ind i et rum, så angivelsen af rum nummeret ses udefra. Eks. 2 (Eksisterende døre). Eks. 3 (Døre med runde karme). Side 5 af 5.

134 Bips 42 Teknisk standard Malerarbejde Kolding og Fredericia Sygehuse

135 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde Indholdsfortegnelse: 1 - Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Omgivende miljø Kvalitetsstyring Arbejdets planlægning Prøver Generelle specifikationer Referencer Materialer og produkter Udførelse Kontrol Relationer til andre arbejder Arbejdsmiljø Eksisterende bygninger... 9 I tilfælde af modstrid mellem teksten i denne kolonne og BPS Basisbeskrivelse - maling, publikation B216, udgave er det sidstnævnte, der er gældende. Specifikationerne i kapitel 3 gælder, medmindre andet er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne (kapitel 4) og/eller på tegningerne. Gældende udgaver af basisbeskrivelser er angivet i byggesagsbeskrivelsen. bips Basisbeskrivelse maling, publikation B216, udgave er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips Basisbeskrivelse B100, publikation B201. Specifikationerne i kapitel 3 gælder, medmindre andet er angivet på tegningerne. Side 2 af 9.

136 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde 42 Indvendige vægge Emne: 42.1 Malerarbejde 1 - Omfang Generelt Arbejdet omfatter de i punkt 2.2. nævnte bygningsdele og andre ydelser, som er nærmere beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og/eller vist på tegningerne. Arbejdet omfatter herudover bestemmelserne i byggesagsbeskrivelsen samt eventuelt i tilbudslisten angivne ydelser, eksempelvis regulerbare ydelser, som er henført til arbejdet. Arbejdet omfatter generelt alle ydelser som normalt hører til malerarbejdet Bygningsdele Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene. Arbejdet omfatter følgende væsentlige bygningsdele: Behandling af gipskartonvægoverflader med glasfilt og maling Behandling af betonvægoverflader med glasfilt og maling Behandling af porebetonvægoverflader med glasfilt og maling Behandling af træoverflader (primært indfatninger, lister, pladeinddækninger, skørt ved lofter m.m.) med maling Behandling af sorte rør med maling Pletning af præmalede radiatorer Støvbinding af gulv Efterreparationer Afdækninger Slutrengøring Projektering Der skal ikke ydes projektering i forbindelse med nærværende entreprise Byggeplads Transport og oplagring af materialer og produkter skal følge producent- og/eller leverandøranvisninger og foregå på en sådan måde, at materialer og produkter ikke lider skade, og således at projektmaterialets krav til det færdige bygværk opfyldes. Arbejdet omfatter at medtage stiger, hejse mv. samt at etablere den for arbejdets korrekte udførelse nødvendige kunstige belysning på ethvert arbejdssted. Det skal nøje overvåges, at intet arbejde udføres, medmindre forudsatte temperaturer, fugt-indhold og gunstige vejrbetingelser er til stede. Det skal aftales med byggeledelsen, hvor der kan oplagres, blandes eller sker forberedende behandling af materialer. Rester af malervarer og lignende må ikke tømmes i på pladsen opstillede container eller i bygningens afløb, men skal opsamles i beholdere og fjernes fra byggepladsen i henhold til gældende regler og normer for bortskaffelse af malervarer, og arbejdet omfatter selv at søge disse. Den udførende er ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer mv. Vedrørende byggeplads henvises i øvrigt til byggesagsbeskrivelsen Sikkerhed og sundhed Vedrørende sikkerhed og sundhed henvises til byggesagsbeskrivelsen Omgivende miljø Vedrørende hensynet til det omgivende miljø henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen Kvalitetsstyring Generelt I forbindelse med entreprisens gennemførelse, skal det generelt kontrolleres at: De leverede materialer svarer til følgesedlerne Side 3 af 9.

137 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde De leverede materialer er i hel tilstand og korrekt mængde De leverede varer min. svarer til den beskrevne kvalitet Det gennemførte arbejde er uden fejl og mangler Der er opryddet efter den enkelte procesafslutning Tolerencer er overholdt Kvalitetsdokumentation Som dokumentation for kvalitetsovervågning og kontrol af arbejdets kvalitet skal der føres et arkiv, som skal indeholde dokumentation for materialekontrol, modtagekontrol, udførelseskontrol, slutkontrol samt andre i arbejdsbeskrivelsens udbudskontrolplan angivne kontroller. Kontrolplaner skal 15 arbejdsdage efter overdragelse af arbejdet afleveres i 2 eksemplarer til byggeledelsen. Der henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen. Kontrolplaner skal dog som minimum omfatte følgende emner: afretning spartling grundbehandling fugning slutbehandling D&V-dokumentation Der skal føres et arkiv, hvor dokumentation for materialer, prøver og andre i arbejdsbeskrivelsen og på tegningerne krævede dokumentationer samles. Arkivet skal indeholde en fortegnelse over dokumentationen. Retningsgivende skal dokumentation som minimum leveres for følgende væsentligste materialer/produkter: Maling Filt Dokumentationen skal afleveres til byggeledelsen i 2 eksemplarer Garantierklæringer Garantierklæringer for materialer og produkter skal forelægges for byggeledelsen til gennemsyn inden levering. Der skal afleveres følgende garantierklæringer: Fugematerialer Dokumentation af projektering Følgende dokumentation skal leveres: Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført. Erklæring om risikobehæftede forhold Der skal ikke udføres projektering under nærværende arbejde Arbejdets planlægning Der henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen Generelt Der skal påregnes deltagelse i projektgennemgangsmøder Arbejdsdokumenter Før udførelse af arbejdet påbegyndes, skal der udarbejdes fornødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner, beskrivelser, beregninger mv. der sikrer, at de i projektmaterialet angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen. På anmodning skal arbejdsdokumenter afleveres til gennemsyn hos byggeledelsen Midlertidige påvirkninger Projektmaterialet tilgodeser funktion af bygningsdelene over for de påvirkninger, de er beregnet for i det færdige bygværk. Under udførelsen kan bygningsdelenes funktion og/eller påvirkningerne være anderledes end i det færdige bygværk afhængig af fx den valgte udførelsesrækkefølge og/eller særlig påvirkning i byggeperioden. De udførelsesmåder, der påtænkes anvendt, skal nøje gennemtænkes, og der skal tages de fornødne forholdsregler, således at sikkerheden til stedse er sikret og uacceptable forhold i forbindelse med udførelsen udelukkes. Side 4 af 9.

138 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde Byggeledelsen kan forlange dokumentation for, at ovenstående krav vil blive overholdt Prøver Arbejdet skal indledes med komplet gennemført prøvebehandling, herunder efterfølgende udbedring af berørte emner og overflader, som angivet under dette punkt eller i bygningsdelsbeskrivelser. Der skal desuden påregnes med afsætning af kulørprøver for alle andre farver end ren hvid i en sådan størrelse og med det foreskrevne glanstrin, at bedømmelse, også hvad optisk virkning angår, er mulig. Ved behandlinger, hvor afsætninger af kulørprøver ikke lader sig gennemføre på den relevante bund, må der stilles farveprøver i passende størrelse til rådighed. Ingen prøvebehandling må overstryges før byggeledelsens bemærkninger foreligger. Der udføres prøver på samtlige malerbehandlinger for byggeledelsens godkendelse. Prøver skal være indeholdt i entreprisen og kan om muligt indgå i selve leverancen. Godkendte prøver danner norm for den resterende malerbehandling. Der skal i tilbuddet regnes med udførelse af tilstrækkelig prøveopsætning omfattende hver af de angivne behandlinger, samt afsætning af kulørprøver i en sådan størrelse, at bedømmelse, også hvad optisk virkning angår, er mulig. 2 - Generelle specifikationer Referencer Normer og standarder Nedennævnte normer og standarder i gældende udgave og med eventuelle tillæg er gældende for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af arbejdsbeskrivelsen og/eller tegninger. De i referencerne angivne vejledninger, noter mv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen og/eller på tegninger eller aftalt med byggeledelsen. Generelt Målsætning på byggepladsen Almene regler Dansk Standard, DS 1012 Tolerancer i byggeriet Anvendelse af måltolerancer Dansk Standard, DS 1050 Tolerancer i byggeriet. Præferencetal for tolerancer Dansk Standard, DS 1100 Tolerancer i byggeriet. Terminologi Dansk Standard, DS 1124 Maling Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner Malingssystemer Dansk Standard DS-Håndbog 124 Malinger og lakker. Malematerialer og -systemer til overfladebehandling af udvendigt murværk og beton Dansk Standard DS 1062 Malinger og lakker Vandige belægningsmaterialer og -systemer til indvendige vægge og lofter Klassifikation Dansk Standard DS/EN Tjære og begbaserede bindemidler og relaterede produkter Terminologi og klassificering Dansk Standard DS/EN Malevarer. Træbeskyttelsesmidler og malingssystemer til udendørs træ Dansk Standard DS/EN 927 Maling og lak Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling Dansk Standard DS/EN ISO Malinger og lakker. Ordliste over ensbetydende udtryk Dansk Standard DS/EN ISO 4617 Malinger og lakker. Betegnelse og definitioner for materialer til overfladebehandling Dansk Standard DS/EN ISO 4618 Pulvermalinger Dansk Standard DS/EN ISO 8130 Maling og lak Maling og malingssystemer til træ udendørs Dansk Standard DS/ENV 927 Side 5 af 9.

139 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde Anvisninger Hvor specifikke afsnit i nedennævnte anvisninger, rapporter m.m. i gældende udgave og med eventuelle tillæg sammen med projektmaterialets specifikationer er gjort gældende for arbejdet, skal de angivne anbefalinger, anvisninger, procedurer, råd mv. betragtes som krav. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø Gipsmontage og overfladebehandling hvor går grænsen Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Danogips A/S, Gyproc A/S Træbeskyttelse Træbranchens Oplysningsråd, TRÆ 46 Vådrum BY og BYG, By og Byg Anvisning 200 Malerfagligt Behandlings Katalog (MBK) Teknologisk Institut Malerfagligt Renoverings Katalog Malerfagets Oplysningsråd By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af den 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder Materialer og produkter Generelt Den krævede dokumentation for anvendte materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er ligestillet med de foreskrevne. Alle materialer og produkter skal være fejlfri og ikke tidligere anvendt. Anvendte materialer og produkter skal være fabriksfremstillede og holdes indenfor samme fabrikat. Ved valg af produkter skal det tages hensyn til afgasning af stoffer, vaskbarhed og struktur. De foreslåede produkter vil blive vurderet, og byggeledelsen vil have mulighed for at forlange nye forslag fremlagt, hvis hensyntagen til ovenstående ikke vurderes at være tilstrækkelig. Der vil dog ikke blive stillet større krav, end der er mulighed for at overholde inden for fabriksfremstillede produkter på det danske marked. Den krævede dokumentation for anvendte materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. Malematerialer skal leveres på byggepladsen i originalemballage med leverandørens originale etikettering i ubeskadiget stand. Følgende materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger: Filt Alle maleprodukter i øvrigt, incl. fugematerialer Udførelse Generelt Producent- og/eller leverandøranvisninger for valgte eller foreskrevne materialer og produkters korrekte anvendelse og indbygning skal følges. Anviste behandlinger omfatter foruden fladerne alle hjørner og samlinger mellem fladerne. Hvis bestemte kulører kræver flere afsluttende behandlinger end anvist i et malerfagligt behandlingskatalog, skal disse behandlinger være indeholdt i arbejdet. Alle færdigbehandlede flader skal være fast, fri for fede kanter, knopper og ujævnheder, som ikke hidrører fra bunden, med mindre andet fremgår af den valgte behandlingstype. Flader behandlet med maling, kridering eller spartelmasse skal stå med ensartet overladestruktur uden spor af stød efter rulle eller sammenspartlinger. Samlinger i glasvæv skal ligge mindst 100 mm fra hjørner. Samlinger i vægbeklædninger må ikke være umiddelbart synlige og må ikke danne skygger mod dagslys. Alle fuger mellem væg/loft, fodlister/væg, fodlister/gulv, indfatning/væg og tilsvarende forsegles med acrylfugemasse så der efter endt malerbehandling, ikke fremstår synlige spor. Forsegling foretages, inden malerbehandling udføres. Alle acrylfugeoverflader skal dækkes af den efterfølgende Side 6 af 9.

140 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde malerbehandling. Fugemasse der utilsigtet eller unødvendigt er påført andre overflader skal afrenses grundigt. Misfarvning af fugemasse må ikke være synligt i den efterfølgende malerbehandling Behandlinger Nedenstående malerbehandlinger refererer til MBK behandlingskatalog, sidste nye udgave. Behandling af gipskartonvægoverflader med glasfilt og maling: V 2678 Behandling af betonvægoverflader med glasfilt og maling: V 2634 Behandling af porebetonvægoverflader med glasfilt og maling: V 2696 Behandling af indvendige træoverflader med maling: V Indfatninger, fodlister, skyggelister grundes før montering. Behandling af sorte rør med maling: V Kun synlige rør og rør der har risiko for rustangreb Efterfølgende er til orientering indsat ovennævnte behandlingsforskrifter fra MBK. Entreprenøren skal selv kontrollere hvorvidt der evt. findes nyere udgaver. I så fald er disse gældende Mål og tolerancer Målmarkeringer skal udføres således, at disse, når de fjernes, ikke giver anledning til nogen form for beskadigelse af bygningsdele eller forringelse af synlige overflader. Målmarkeringerne skal være fjernet ved arbejdets afslutning Beskæring mv. Alle beskæringer mellem forskellige behandlinger, forskellige farver og mod bygningsdele og installationer, som er malet eller ikke skal males, skal fremtræde skarpt og præcist. Såfremt der er DS-klassifikation på emner, der skal males, må disse ikke dækkes af maling Strygning Intervaller (korteste og længste tidsrum) mellem påføringerne skal overholdes i henhold til producentens anvisninger under hensyntagen til de klimatiske forhold. Ved overskridelse af intervaller skal foranstaltninger til sikring af vedhæftning aftales skriftligt med byggeledelsen og producent og gennemføres i overensstemmelse hermed. Hvor der udføres reparationsarbejder på eksisterende behandlinger skal behandlingen tilpasses den aktuelle overflade Rengøring Inden arbejdets start er bygningen groft rengjort. Arbejdet omfatter at foretage den finere afbørstning og/eller støvsugning af underlag for at hindre tilstøvning af malerarbejdet. Mellem de enkelte behandlinger skal overflader nedfejes/aftørres for støv i forbindelse med eget arbejde. Slutrengøring omfatter rengøring samt vinduespolering efter afslutning af samtlige håndværksaktiviteter. Alle materialer skal behandles i fuld overensstemmelse med de enkelte materiale-leverandørers rengørings- og vedligeholdelsesforskrifter. Disse oplysninger skal fremskaffes i god tid inden arbejdet opstartes. Rengørengsmidler skal være egnede til anvendelse i forbindelse med de enkelte materialeoverflader. Ved eventuelle tvivl skal leverandørerne forespørges om midlets egnethed. Bygningen skal fremstå som professionelt rengjort efter aktivitetens udførelse, ligesom der ved aflevering skal foreligge dokumentation for hvilke rengøringsmidler, der er anvendt. Slutrengøringen omfatter følgende hovedaktiviteter: Vinduespolering af alle ud- og indvendige flader Rengøring af sanitetsudstyr Pudsning af spejle Aftørring af inventar Aftørring af alle lodrette flader Støvsugning incl oversider af inventar Gulvvask Efterreparationer Malerarbejdet skal omfatte mindre reparationer efter andre håndværkere, når de kan udføres med oliekit, sandspartelmasse eller gips, tilsat plastikbinder, samt i øvrigt almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. Side 7 af 9.

141 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde Afdækninger Arbejdet omfatter at beskytte alle bygningsdele, som ikke skal behandles eller som fremtræder i færdig udførelse, mod malematerialer og at fjerne malestænk, -klatter, -strøg mv. Hvor der udføres reparationsarbejder på eksisterende behandlinger skal behandlingen tilpasses den aktuelle overflade. Gulve skal afdækkes med svært gulvpap i fornødent omfang Kontrol Generelt Der skal udarbejdes kontrolplaner, som beskriver arten og omfanget af den kontrol, som agtes udført og dokumenteret. Kontrolplanerne skal som minimum omfatte punkterne i udbudskontrolplanen. Justeringer i art og omfang af kontrollen foranlediget af projektgennemgangen skal indarbejdes i kontrolplanerne. Krav til kontrol fremgår af udbudskontrolplanen, herfra dog undtaget projekteringskontrol. Der henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen Projekteringskontrol Projektdokumenter skal kontrolleres før fremsendelse til byggeledelsen Materialekontrol Det skal kontrolleres, at de materialer og produkter, der skal anvendes, er i overensstemmelse med de angivne specifikationer, og at dokumentationen herfor er fyldestgørende Modtagekontrol Hvis der ikke har været udført materialekontrol, kontrolleres materialer og produkter ved modtagelsen i henhold til forskrifterne i Materialekontrol. Materialer og produkter, der er kontrolleret i henhold til Materialekontrol, kontrolleres ved modtagelsen for at være identiske med den foreliggende dokumentation Udførelseskontrol Generelt gælder, at der skal udføres en visuel kontrol af, hvorvidt udfaldskravene er overholdt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt disse er overholdt, skal udfaldskravene kontrolleres ved måling. Viser målingen at udfaldskravene ikke er overholdt, skal der rettes henvendelse til byggeledelsen Slutkontrol Før aflevering af arbejdet som grundlag for et efterfølgende arbejde/før afleveringsforretning skal der gennemføres en slutkontrol. Det skal visuelt kontrolleres, at arbejdet er korrekt udført Udbudskontrolplan Se separat dokument Udbudskontrolplan Relationer til andre arbejder Generelt Inden arbejdet påbegyndes, skal der rettes henvendelse til byggeledelsen, hvis forudsætningerne for et konditionsmæssigt arbejde konstateres ikke at være til stede. Hvis der forekommer ringere underlag end foreskrevet i udbudsmaterialet, og det viser sig nødvendigt at udføre supplerende behandlinger for at opnå det forventede udfald, skal dette oplyses til byggeledelsen inden behandling før påbegyndes. Der henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen Koordinering Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, kunne udføre deres arbejder som angivet. Byggeledelsen skal løbende holdes underrettet om de aktuelle forhold for arbejdet, således at andre entreprenører i god tid kan adviseres Arbejdsmiljø Der henvises generelt til byggesagsbeskrivelsen. Side 8 af 9.

142 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 42 Malerarbejde Eksisterende bygninger - Synlige indfatninger ved loftet - Lakeres med glans 40 - Dørkarme - Behandlet med Aqua S-500-N, glans 40 - Vægge - glans 25 - Døre i kælder PLAN 1 - farve Beton gulve - Lys grå Epoxy maling - Betonloft ved toilet PLAN 1 - Lys grå - Betonloft ved omklædning PLAN 1 - Lys grå Dørhåndtag skal afmonteres før malerbehandling. Ved demontering af PVC fodlister, skal der spartles til gulvet. Alt inventar & skilte m.m. skal demonteres før malerbehandling Fuger ved eksisterende vinduer skal males skarp til kant. Side 9 af 9.

143 Bips 43 Teknisk standard Gulvarbejde Kolding og Fredericia Sygehuse

144 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Indholdsfortegnelse: 1 - Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Omgivende miljø Kvalitetsstyring Arbejdets planlægning Prøver Generelle specifikationer Referencer Materialer og produkter Udførelse Kontrol Relationer til andre arbejder Arbejdsmiljø Bygningsdelsbeskrivelser Indledning Omfang og lokalisering Tilstødende bygningsdele Materialer og produkter Udførelse... 9 Bips Basisbeskrivelse gulve, publikation B226 og den angivne basisbeskrivelse er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Side 2 af 11.

145 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde 43 Dæk og gulve Emne: 43.1 Gulvarbejde 1 - Omfang Generelt Bygningsdele Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: Banevarer på undergulv af afretningsbeton - (43) Projektering Ved projekteringen skal Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004 om kvalitetssikring af byggearbejder overholdes. Projektmateriale som skal afleveres er beskrevet under de enkelte bygningsdele. Projektmaterialet skal leveres til byggeledelsen i 1 eksemplar. Projektmaterialet vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen Byggeplads Der henvises endvidere til Byggesagsbeskrivelsen. I tilbuddet skal være indregnet alle udgifter til: Stillads, løftemateriel, afdækningsmateriale m.v Sikkerhed og sundhed Der henvises til Byggesagsbeskrivelsen samt Plan for sikkerhed og sundhed Omgivende miljø Der henvises til Byggesagsbeskrivelsen Kvalitetsstyring Generelt Kvalitetsdokumentation Kontrolplaner svarende til anførte kontroltyper i kapitel 3.4 skal 10 arbejdsdage efter overdragelse af arbejdet afleveres i 2 eksemplarer til byggeledelsen D&V-dokumentation Følgende dokumentation skal leveres: Certifikater, recepter m.m. Produktdokumentation Prøvningsdokumentation (beregnet til brug for vedligehold) Driftsoplysninger Materialet samles og afleveres iht. krav anført i Byggesagsbeskrivelsen Dokumentationen skal afleveres til byggeledelsen i 2 eksemplarer Garantierklæringer Dokumentation af projektering Følgende dokumentation skal leveres: Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført Erklæring om risikobehæftede forhold Arbejdets planlægning Side 3 af 11.

146 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Generelt Der skal påregnes deltagelse i projektgennemgangsmøde Arbejdsdokumenter Arbejdsdokumenter, som skal fremsendes til byggeledelsens gennemsyn, vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen Midlertidige påvirkninger Prøver Prøver for fastlæggelse af udfaldskrav fremgår af bygningsdelsbeskrivelserne. Prøver vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra udførelsen. 2 - Generelle specifikationer Referencer Normer og standarder Anvisninger By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af den 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder Materialer og produkter Generelt Materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger. Dokumentation for, at fabrikater er ligestillet, skal foreligge sammen med tilbud Tekstile gulvbelægninger Halvhårde gulvbelægninger Generelt Linoleum Vinyl Kork Gummi Trægulve og finerede gulve Generelt Gulvbrædder Stavparket Parketbrædder Parketruder og mosaikparket Lamelbrædder Træklodser Laminatgulve Side 4 af 11.

147 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Fugefrie gulve Hærdeplastbaseret Cementbaseret Støbeasfalt Lim Gulvunderlag og undergulve Damp-/fugtspærre Spartelmasse, primer mv Mellemlag Isolering Strøer og opklodsninger Pladematerialer Fastgørelsesmidler Generelt Søm, skruer mv Bygningsbeslag Fuger Overfladebehandling Kompletterende dele Profiler og lister af PVC/gummi Metalskinner Måtter Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer og påmonteringer Tekstile gulvbelægninger Halvhårde gulvbelægninger Generelt Linoleum Vinyl Side 5 af 11.

148 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Kork Gummi Trægulve og finerede gulve Generelt Gulvbrædder Stavparket Parketbrædder Parketruder og mosaikparket Lamelbrædder Træklodser Laminatgulve Fugefrie gulve Hærdeplastbaseret Cementbaseret Støbeasfalt Lim Gulvunderlag og undergulve Damp-/fugtspærre Spartelmasse, primer mv Mellemlag Isolering Strøer og opklodsninger Pladematerialer Fastgørelsesmidler Generelt Søm, skruer mv Bygningsbeslag Fuger Overfladebehandling Generelt Ludbehandling Side 6 af 11.

149 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Sæbebehandling Hærdende oliebehandling Ikke hærdende oliebehandling Voksbehandling Lakering Kompletterende dele Paneler og lister af PVC/gummi Metalskinner Måtter Kontrol Generelt Krav til kontrol fremgår af udbudskontrolplanen, herfra dog undtaget projekteringskontrol Projekteringskontrol Materialekontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Udbudskontrolplan Udbudskontrolplan indsat sidst i dette kapitel Relationer til andre arbejder Generelt Koordinering Der skal generelt koordineres med øvrige entrepriser Arbejdsmiljø UDBUDSKONTROLPLAN jfr. pkt montagetegninger, montagevejlednin ger m.v. grundlag, geometri, mål mv. 2. Materialekontrol 2.1 Generelt Kontrol af dokumentation 3. Modtagekontrol Nr. Emne Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium 1. Projekteringskontrol 1.1 Produktions- og Kontrol af Dokumentation 100% Inden levering OverensstemmelKontrolskema se med krav i ARB og tegn. samt gældende normer og standarder. 100% Inden levering OverensstemmelKontrolskema se med krav i ARB og tegn. Side 7 af 11.

150 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde 3.1 Materialer. Korrekte og ikke beskadigede eller opfugtede 4. Udførelseskontrol Kontrol af følgeseddel Visuelt 4.1 Banevarer på undergulv Kontrol af Visuelt undergulv Måling Fugtmåling 100% Ved levering OverensstemmelKvittering af se med krav i følgeseddel ARB og tegn. 100% Inden udførelse Linoleum Visuelt 100% Under udførelse Gulvvinyl Visuelt 100% Under udførelse Fodlister Visuelt 30% Under udførelse Fodlister Visuelt 30% Under udførelse 4.2 EDB-gulve Kontrol af undergulv Visuelt Måling Fugtmåling 100% Inden udførelse EDB-gulve Visuelt 30% Under udførelse 5. Slutkontrol Generelt Overflader intakte, uden fejl, skader eller mangler Korrekt montage Funktion Visuelt Kontrolmål af særlige mål Afprøvning 100% Under og efter udførelse Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Overensstemmel se med krav i ARB og tegn. samt lev. skriftlige anv. Kontrolskema Kontrolskema Kontrolskema Kontrolskema Kontrolskema Kontrolskema Kontrolskema OverensstemmelKontrolskema se med krav i ARB og tegn. Side 8 af 11.

151 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde 3 - Bygningsdelsbeskrivelser Banevarer på undergulv af afretningsbeton - (43) Indledning Omfang og lokalisering Arbejdet omfatter følgende: Fjernelse af eksisterende tynde belægninger Opspartling for vandret gulv Ny linoleumsbelægning på gulve Ny gulvvinylbelægning med hulkehl Nye PVC-fodlister Tegningshenvisning Der henvises til følgende tegninger: Tegn. nr. xxxxxxxxxx Tegn. nr. Rumskema Tilstødende bygningsdele Undergulve består af eksisterende og ny afretningsbeton samt eksisterende terrazzogulve med faldopbygning. Undergulve kan forudsættes overtaget med et fugtindhold på maksimalt 85 % RF. Undergulve kan forudsættes overtaget med følgende tolerancer (excl. terrazzogulve med fald): ± 2 mm målt på et 2 m retholt ± 0,6 mm målt på et 0,25 m retholt Overfladen af de færdige undergulve kan forudsættes overtaget frit for huller og revner, afrenset for eventuelle slamlag samt grovrengjort. Overflade af indvendige vægge, hvorpå der skal udføres hulkehl, kan forudsættes overtaget plant, frit for huller og revner samt afrenset Materialer og produkter Primer: Primer skal være vandbaseret og anvist af spartelmasseleverandør. Spartelmasse: Spartelmassen skal være cement- eller gipsbaseret og have samme styrkeegenskaber som afretningsbetonen. Lim: Lim til belægning skal være vandbaseret og godkendt af belægningsleverandør. Vinyl: Homogen vinyl i banevare med en banebredde på 2000 mm og en tykkelse på 2,0 mm Forbo Sure Step, farve efter aftale. Svejsetråd skal være et af vinylleverandøren anvist produkt. Linoleum: Banevare med en banebredde på 2000 mm og en tykkelse på 3,2 mm Forbo Marmoleum Real. Der indregnes anvendt 3 farver, anvendt rumvis. Svejsetråd skal være et af linoleumsleverandøren anvist produkt. Fodlister: PVC-profil med en højde på 70 mm, farve efter aftale Vinkelskinne: Gefion dess. 121 om konvektorgrave Afdækningsmateriale: Lamineret papir, minimum 100 g/m² med plastindlæg. Tape skal være kraftig hæftende, vandfast og minimum 50 mm bred. Tapen må endvidere ikke kunne misfarve gulvet ved direkte hæftning mod gulvflade Udførelse Nedbrydning Eksist. tynde gulvbelægninger der er beskrevet fjernet, indregnes fjernet og bortskaffet. Alle steder hvor der er beskrevet ny belægning, indregnes eksist. belægning fjernet og bortskaffet. Limrester m.v. afrenses til færdig bund for udførelse ny tynd belægning Spartling Entreprenøren skal udføre spartling af betongulve samt evt. nødvendige slibninger for at opnå bundstruktur, som ikke vil kunne ses på det færdige gulv. Spartelmasse blandes og påføres i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. Side 9 af 11.

152 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Der udføres nødvendig primning forinden spartling med et af spartelmassefabrikanten anbefalet produkt. Hvor der skal udføres ny tynd belægning på eksist. terrazzogulve, nedhugges eksist. hulkehl under anden entreprise. Nærværende entreprenør reparerer og opspartler til niveau. Gulve med eksist. fald opspartles til vandret plan Lægning Der primes i omfang som krævet i leverandørens forskrifter. Udlægges i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger såvel som til GSO. Belægningen skal forinden klæbning gennemses for synlige fejl. Baner skal ligge i samme retning, og der skal i samme rum anvendes linoleum fra samme produktion, generelt parallelt med lysretningen. Samlinger skal såvidt muligt undgås på de mest udsatte steder, ligesom belægning føres ud i vindues- og dørlysninger uden ekstra endestød. Der skal udskæres i belægninger for rør og installationer af enhver slags, som er ført gennem undergulvet. Limning skal ske i fuld flade og der skal sikres fornøden belastning, ikke mindst af samlinger, indtil klæbemidlet er afbundet. Det pålagte areal skal holdes afspærret, indtil limen er fuldstændig afbundet. Alle samlinger fuldsvejses med smeltetråd i farver efter nærmere aftale. Trådsvejsning må først påbegyndes, når limen er afhærdet. Svejsninger skal foretages omhyggeligt og præcist og skal kunne stå for trækprøver. Svejsesømme skal være lige brede og fremstå helt ensartet. Dilatationsfuger i undergulvet føres igennem gulvbelægningen. Yderligere dilatationsfuger udføres i h.t. leverandørens anvisninger. Dilatationsfuger udføres i h.t. GSO. Gulvvinylarbejder skal udføres i henhold til anvisninger i By og Byg anv. 200, GSO og GVK s Teknisk Protokol. Arbejdet skal udføres af faguddannet montør som har gennemgået branchens specialuddannelse for vådrumskonstruktioner. Arbejdet skal være omfattet af gulvbranchens vådrumskontrol GVK 2009 Der udføres hulkehl mod omgivende vægflader m.v. i henhold til tegninger og rumskemaer. Hvor ikke andet er anført føres vinyl 200 mm over gulv. Afskæres i lige linie til vandret niveau. Fodlister monteres efter udført malerarbejde Afdækning Umiddelbar efter gulvbelægning skal gulventreprenør sørge for korrekt afdækning af gulve, samt sørge for vedligeholdelse af afdækningen i resterende byggeperiode. Rester og øvrigt affald skal fjernes inden afdækningspapir udlægges. Inden afdækningspapir udlægges, skal gulvoverfladen støvsuges effektivt. Afdækningspapir skal ligge tæt til underlaget, og alle samlinger i afdækningen samt langs alle kanter skal tapes. Afdækningspapiret skal fjernes af nærværende entreprenør efter nærmere aftale med byggeledelsen. Før afdækningspapiret tages af, skal overfladen støvsuges. Overflader Tolerancer for den færdige belægning skal være: ± 2 mm målt på et 2 m retholt ± 0,6 mm målt på et 0,25 m retholt Den færdige vinylbelægning skal ligge plant og uden ujævnheder og skygger fra materialet eller undergulvet. Som helhedsindtryk skal de færdige arealer fremstå ensartet i udseende og farvenuance. Prøver Produktprøve I god tid skal der leveres en prøve på 500 x 500 mm med ilagt svejsetråd på hver type belægning Prøveareal Inden lægning af påbegyndes, skal der udføres et prøveareal. Prøvearealet skal indeholde de nødvendige ydelser for gulvbelægningsarbejdets færdiggørelse. Prøvearealet danner norm for resten af gulvbelægningsarbejdet, og kan efter godkendelse indgå i den færdige bygningsdel Kontrol af undergulv Undergulvene skal ved fugtmåling kontrolleres for, om de overholder udfaldskrav, samt kontrolleres for at overside af undergulve overholder udfaldskrav vedrørende tolerancer. Side 10 af 11.

153 Tekniske standarder Dato: Bips nr. 43 Gulvarbejde Denne måling skal foregår umiddelbart før arbejdet påbegyndes. De første fugtmålinger skal fortages min. 10 arbejdsdage før arbejdet skal opstartes, således at der evt. kan igangsættes en udtørring af gulvet. Side 11 af 11.

154 Bilag 2 Teknisk standard Luftskifter og lydtryksniveauer Kolding og Fredericia Sygehuse

155 Tekniske standarder Dato: Tabel (57) 12A Vejlende luftskifter og lydtryksniveau Tabel (57)12A Vejledende luftskifter og lydtrykniveauer Rumbetegnelse/ afsnit Luftskifte Bemærkninger Sengeafsnit h -1 Korridorer 1 Sengestuer 2-3 Toilet 60 m 3 /h Bad 100 m 3 /h Pr. bruser Patientophold 4 Undersøgelsesrum 6 Skyllerum 5-8 Der skal være undertryk 10 Pa Konferencerum/ personalerum 6 Dimensioneres efter personbelastning m.m. Urene senge 6 Rene senge 3 Afdelings køkken 6 Rengøringsrum 3-4 Depoter 2 Affaldsrum 4 Undertryk Rumbetegnelse/ afsnit Luftskifte Bemærkninger Behandlingsafsnit h -1 Laboratorier 10 Dimensioneres efter krav til rum Centralsterilisation 10 Overtryk Pa Fødestuer 10 OP-stuer Overtryk Pa Patientforberedelse 8-10 Opvågningsstuer 10 Dog mindst 300 m³/h pr. patient. Røntgenrum 10 Beskriverrum 10 Træningssal 6 Massagekabiner 6 Sengeredningscentral/ rum 6 Kantine 6 Mødelokale 4-6 Dimensioneres efter personbelastning m.m. Omklædning 5 Sektionsstue 15 Fremvisningsrum 4 Sterildepoter 5 Overtryk Pa Intensivstuer 10 Rumbetegnelse/ afsnit Luftskifte Bemærkninger Administration m.m. h -1 Kantine 6 Mødelokale 4-6 Dimensioneres efter personbelastning m.m. Omklædning 5 Kontorer 3-4 Dimensioneres efter personbelastning m.m. Serverrum 6-8 Dimensioneres efter belastning m.m. Printer/kopirum 4 Undertryk Side 2 af 3.

156 Tekniske standarder Dato: Tabel (57) 12A Vejlende luftskifter og lydtryksniveau Det maksimalt tilladelige lydtrykniveau hidrørende fra drift af ventilationsanlæg er anført i efterfølgende tabel fastlagt ved de anførte beregnede efterklangstider. Rumbetegnelse/ afsnit NR-værdi Lp (A) Efterklangstid i s ved 500 Hz db Behandlingsrum ,0 Sengestuer ,0 Undersøgelsesrum ,0 Operationsstuer ,2 Operationsstuer LAF ,2 Skadestuer ,0 Modtagestuer ,5 Kontorer ,5 Personalerum ,5 Venterum og gange ,0 Træningssale ,6 Skyllerum, depoter, køkkener ,0 m.v. Undervisningslokaler ,8 Toiletter og rengøringsrum ,0 Ventilationsrum ,5 Lydtrykniveauerne er angivet ved det A-vægtede lydtrykniveau i db/2 x 10-5 Pa. Efterklangstiderne er angivet for 1/1-oktavbåndet omkring 500 Hz. De angivne maksimalt tilladelige niveauer er gældende under alle forekommende driftsbetingelser, herunder også gældende for omgivende rum. Målinger af støjniveau skal foretages af ventilationsentreprenøren, når denne har erklæret anlægget for færdigt. Der foretages kun eftervisning af om de A-vægtede lydtrykniveauer kan overholdes. Hvor støjniveauet er givet af støjbidrag fra et smalt frekvensområde skal det også eftervises, at de angivne NR-værdier overholdes. Der må ikke forekomme tydeligt hørbare tonekomponenter i støjen. Målingerne udføres 1,2-1,5 m over gulv i vilkårligt valgte punkter med en vandret afstand til de begrænsende vægge på mindst 1 m. Målingerne udføres med en lydtrykmåler, der opfylder kravene i IEC-publikation nr Måleresultaterne skal indgå i afprøvningsrapporten. Side 3 af 3.

157 Bilag 4 Teknisk standard EMC installationskrav Kolding og Fredericia Sygehuse rev. 1

158 Tekniske standarder Dato: EMC installationskrav Indholdsfortegnelse: Forord... 3 EMC Krav oversigt Normative references... 4 Respektafstande af hensyn til elektriske forhold (EMC)... 6 Kabler i kanalsystemer... 6 Mærkning af gitterbakker, kabelbakker og stiger... 6 Side 2 af 6.

159 Tekniske standarder Dato: EMC installationskrav Forord Formålet med denne specifikation er at sikre en korrekt funktion af elektronisk udstyr, som er monteret i alle afdelingerne af. Det vil sige at man ikke skaber et elektrisk miljø, som ikke modsvarer udstyrets immunitetsgrad. består af mange forskellige EMC miljøer, og for at sikre at disse kan eksistere tæt på hinanden skal følgende følges: Alle monterede dele eller maskiner skal selvfølgelig være CE mærkede efter de standarder, som omhandler denne produktgruppe eller miljø. Udover dette skærpes kravene med denne specifikation. Specifikationen er lavet på grundlag af det ovennævnte samt erfaringen fra Kolding og Fredericia sygehuse og andre sygehuse mht. installationsprincipper. Dette kan f. eks være ved installation af frekvensomformer, hvor der skal gøres yderlige tiltag mht. kabel separering i føringsvejene og HF støj filtrering. Til hjælp for kabel separation er der skrevet et afsnit om dette. Installationer og dele deraf kan godkendes af, uanset om disse opfylder alle krav i denne specifikation. Dette bliver besluttet af fra sag til sag. Side 3 af 6.

160 Tekniske standarder Dato: EMC installationskrav EMC Krav oversigt. Immunitet: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-2: Generiske standarder - Immunitetsstandard for industrielle miljøer Emission: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig, erhverv og letindustrimiljøer Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-2: Grænseværdier - Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og inklusiv 16 A per fase) Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 3: Grænseværdier. Sektion 3: Begrænsning af spændingsfluktuationer og flimmer i lavspændingsforsyninger fra udstyr med mærkestrøm op til og med 16 A Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 3-4: Grænseværdier. Grænseværdier for emission af harmoniske strømme i lavspændingsstrømforsyningssystemer fra udstyr med mærkestrøm større end 16A Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm på Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-11 Installation: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 5: Installationsvejledning og dæmpningsmetoder. Sektion 2: Jording og kabling Standard DS/EN Standard DS/EN * DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN Standard DS/IEC/TR * skærpelse af krav i forhold til normal industriinstallation Normative references Følgende standarder er baggrund for teksten i denne specifikation. Ved udgivelsen var følgende standarder valide. Alle standarder bliver løbende revideret, der henvises derfor til danskstandard, hvor man til et givent tidspunkt kan få oplyst og eventuelt købe den gældende revision. EN :2002 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-2: Generiske standarder - Immunitetsstandard for industrielle miljøer EN :2002 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig, erhverv og letindustrimiljøer Side 4 af 6.

161 Tekniske standarder Dato: EMC installationskrav DS/EN /A2:2005 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-2: Grænseværdier - Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og inklusiv 16 A per fase) DS/EN /A1:2002 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 3: Grænseværdier. Sektion 3: Begrænsning af spændingsfluktuationer og flimmer i lavspændingsforsyninger fra udstyr med mærkestrøm op til og med 16 A DS/EN :1999 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 3-4: Grænseværdier. Grænseværdier for emission af harmoniske strømme i lavspændingsstrømforsyningssystemer fra udstyr med mærkestrøm større end 16A DS/EN :2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm på Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-11 DS/IEC/TR :1998 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 5: Retningslinier for installationer samt støjdæmpende foranstaltninger. Sektion 1: Generelle overvejelser DS/IEC/TR :1998 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Del 5: Installationsvejledning og dæmpningsmetoder. Sektion 2: Jording og kabling DS/IEC/TR :2002 EMC - Del 5-6: Installationsvejledning og dæmpningsmetoder - Dæmpning af ydre EMC-påvirkninger EN :1998 Maskinsikkerhed. Elektrisk materiel på maskiner. Del 1: Generelle krav Side 5 af 6.

162 Tekniske standarder Dato: EMC installationskrav Respektafstande af hensyn til elektriske forhold (EMC) For at reducere overkobling af elektrisk støj til datakabler og signalkredse skal kabler oplægges således, at der bliver størst mulig afstand mellem kabler, der udsender "støj" og kabler, som er følsomme over for "støj". I nedenstående liste skal kabler, som står langt fra hinanden, fremføres i separate føringsveje. Mest støjfyldte Mest følsomme Hovedforsyningskabler Forsyningskabler til frekvensomformere Kabler fra frekvensomformere til motorer * Kraftkabler, der "switcher" ofte 400V kraftkabler 230V kraftkabler 24V forsyningskabler Digitale styre- og signalkabler Analoge styre- og målesignalkabler * Til frekvensregulerede motorer skal der anvendes skærmet kabel, hvor skærmen skal forbindes i begge ender. Højspændingskabler skal altid føres i separate føringsveje. Kabler i kanalsystemer Hvor kabler af forskellige kategorier og med forskellige spændingsniveauer fremføres i fælles ledningskanal, skal denne være opdelt i spor adskilt af skillevægge. Der må ikke fremføres enkelt isolerede ledere i kanalsystemer. Mærkning af gitterbakker, kabelbakker og stiger Alle bakker og stiger opmærkes ved opsætning med installationstype. Opmærkningen skal udføres ved alle afgreninger, væg- og dækgennemføringer samt minimum pr. 2 m i installationen. Opmærkningen skal være med følgende farvekoder: automatik = blå stærkstrøm = rød svagstrøm/aba = gul tele-data = grøn ADK = violet Kabler for bygningsinstallationer underlagt SBEi afsnit 6, kabler for svagstrømsanlæg og kabler for maskininstallationer underlagt SB skal separeres i installationen i henhold til SBEi Side 6 af 6.

163 Bilag 5 Teknisk standard Anlægsoversigt og funkt.beskr. Kolding og Fredericia Sygehuse rev. 1

164 Tekniske standarder Dato: Anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: Udformning af anlægs- og funktionsoversigt for anlæg tilsluttet CTS Side 2 af 3.

165 Tekniske standarder Dato: Anlægsoversigt og funktionsbeskrivelse Udformning af anlægs- og funktionsoversigt for anlæg tilsluttet CTS. Side 3 af 3.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

Afsnit 3 Teknisk standard Brugsvand og behandlet vand. Kolding og Fredericia Sygehuse 20-11-2014 - rev. 1

Afsnit 3 Teknisk standard Brugsvand og behandlet vand. Kolding og Fredericia Sygehuse 20-11-2014 - rev. 1 Afsnit 3 Teknisk standard Brugsvand og behandlet vand Kolding og Fredericia Sygehuse 20-11-2014 - rev. 1 Indholdsfortegnelse: 53.11 Brugsvandsproduktion... 3 53.12 Brugsvand (Rørledninger m.m.)... 5 53.13

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Generelt Alle fagområder. Revision: 2014-07-01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Generelt Alle fagområder. Revision: 2014-07-01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014-07-01 Indholdsfortegnelse 0.1 Indledning... 3 0.2 Generelle principper... 3 0.2.1 : Omfang og anvendelse... 3 0.2.1.1 Omfang:... 3 0.2.1.2 EMC (Electromagnetic

Læs mere

Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand. Kolding og Fredericia Sygehuse

Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand. Kolding og Fredericia Sygehuse Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 52.11 Afløb under bygninger... 3 52.12 Dræn under bygninger... 4 52.13 Faldstammer, afløbsskåle...

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 1 Generelt Alle fagområder 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 1 Generelt Alle fagområder 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L S VENDBORG SYGEHUS Afsnit 1 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Byggehåndbog... 2 : Omfang og anvendelse... 2 Omfang...

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 52.1 Afløb under bygning... 3 52.1.1 Indledning... 3 52.1.2 Generelle principper...

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Generelt Alle fagområder. Revision:

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Generelt Alle fagområder. Revision: Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2017-06-01 Indholdsfortegnelse 0.1 Indledning... 3 0.2 Generelle principper... 3 0.2.1 : Omfang og anvendelse... 3 0.2.1.1 Omfang:... 3 0.2.1.2 EMC (Electromagnetic

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 53.1 Forsyningsanlæg - brugsvandsproduktion... 3 53.1.1 Indledning... 3 53.1.2 Generelle principper... 3 53.1.2.1 Brugsvand

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 1 Generelt Alle fagområder 10. udgave

Tekniske standarder Afsnit 1 Generelt Alle fagområder 10. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 1 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 : Omfang og anvendelse... 2 Krav til projektering og udførelse

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision:

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2017.06.01 Indholdsfortegnelse 53.1 Forsyningsanlæg - brugsvandsproduktion... 4 53.1.1 Indledning... 4 53.1.2 Generelle principper... 4 53.1.2.1 Brugsvand

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave 12. januar 2015 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 5 Teknisk standard Køling Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 55.11 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling... 3 55.12 Distributionssystem for kølevand... 5 55.13

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 56 Varme Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 56.1 Varmecentraler/forsyningsanlæg... 3 56.1.1 Indledning... 3 56.1.2 Generelle principper... 3 56.1.3 Installation/udførelse...

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Teknisk paradigma køling/frost Sfb nr. 55 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma køling/frost Sfb nr. 55 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma køling/frost Sfb nr. 55 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Sydvestjysk Sygehus - Teknisk Afdeling Finsensgade 35-6700 Esbjerg Tlf. 7918 2550

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision: 2015-01-31

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision: 2015-01-31 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 55 Køling Revision: 2015-01-31 Indholdsfortegnelse 55.1 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling...3 55.1.1 Indledning...3 55.1.2 Generelle principper...3

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 56.11 Varmecentraler/ forsyningsanlæg for komfortvarme...

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision:

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision: Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 55 Køling Revision: 2017.06.01 Indholdsfortegnelse 55.1 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling... 3 55.1.1 Indledning... 3 55.1.2 Generelle principper...

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

KAP. 7. KVALITETSSTYRING. Byggesagsbeskrivelse Kapitel : 7. Kvalitetsstyring Kap.-side : af 6 Dato : Rev. :

KAP. 7. KVALITETSSTYRING. Byggesagsbeskrivelse Kapitel : 7. Kvalitetsstyring Kap.-side : af 6 Dato : Rev. : Kvalitetsstyring Kap.side : 7. 1 af 6 KAP. 7. KVALITETSSTYRING Kvalitetsstyring Kap.side : 7. 2 af 6 7.1 Generelt Entreprenøren skal kvalitetssikre sit arbejde, jf By og Boligstyrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 54.11 Distributionsanlæg for medicinske gasser... 3 54.12 Forbrugsanlæg medicinske gasser... 6 54.13 Forsyningsanlæg/Centraler

Læs mere

Nyropsgade 37 4-6 sal Lejefremmende tiltag Entreprise 7 Arbejdsbeskrivelse VVS

Nyropsgade 37 4-6 sal Lejefremmende tiltag Entreprise 7 Arbejdsbeskrivelse VVS WESSBERG A/S Nyropsgade 37 4-6 sal Lejefremmende tiltag Entreprise 7 Arbejdsbeskrivelse VVS 4/12/2013 Entreprise 7 VVS Nyropsgade 37, 4-6 sal Lejefremmende tiltag Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 7.00 VVS

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse Dato: 2012.08.31. 7.0 VVs arbejder Østergade 36-38. 0. Indholdsfortegnelse... 1. 1. Orientering... 1 1.1 Generelt...

Arbejdsbeskrivelse Dato: 2012.08.31. 7.0 VVs arbejder Østergade 36-38. 0. Indholdsfortegnelse... 1. 1. Orientering... 1 1.1 Generelt... Kapitel Side Revision 0. Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 1 1.1 Generelt... 1 2. Omfang... 1 2.1 Generelt... 1 2.2 Bygningsdele... 1 2.3 Projektering... 1 2.4 Byggeplads... 2 2.5 Sikkerhed og

Læs mere

Afsnit 6 Teknisk standard Varme. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 6 Teknisk standard Varme. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 6 Teknisk standard Varme Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 56.11 Varmecentraler/forsyningsanlæg for komfortvarme... 3 56.12 Distributionsanlæg for komfortvarme... 4

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 5 - bips nr. 55 Køling 14. udgave

Tekniske standarder Afsnit 5 - bips nr. 55 Køling 14. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 5 - bips nr. 55 Køling 14. udgave 08. januar 2018 Indholdsfortegnelse 55.11 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling...

Læs mere

Toilet 1 (WC1) WC skål fastgøres til gulv og tilsluttes vand og afløb. Afløb tilsluttes faldstamme/kloak. Der fuges mellem WC skål og gulv.

Toilet 1 (WC1) WC skål fastgøres til gulv og tilsluttes vand og afløb. Afløb tilsluttes faldstamme/kloak. Der fuges mellem WC skål og gulv. SANITET - GENERELT Efterfølgende specifikationer af sanitetsporcelæn, sanitetsgenstande, armaturer m.v. skal danne grundlag for arbejdets udførelse. I arbejdet indgår levering og montering af de i sanitetslisten

Læs mere

Om- og tilbygning af enfamiliehus, Gasse Høje 9, Skærbæk

Om- og tilbygning af enfamiliehus, Gasse Høje 9, Skærbæk 5.1 VVS-arbejder Kap.-side : 3.1-1 Entreprenørens ydelser Entreprisen omfatter alle omtalte arbejder og leverancer fuldt færdige til drift og regulativ opfyldte, såfremt de ikke udtrykkeligt er krævet

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 2 - bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 2 - bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L S V E N D B O R G S Y G E H U S Afsnit 2 - bips nr. 52 Spildevand og Tagvand 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 52.11 Afløb under bygninger...

Læs mere

Hovedentreprise Dato : 2014-09-18 Arbejdsbeskrivelse Teknisk isolering Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/14. Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt:

Hovedentreprise Dato : 2014-09-18 Arbejdsbeskrivelse Teknisk isolering Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/14. Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Side : 1/14 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 3 1.1 Generelt... 3 2. Omfang... 4 2.1 Generelt... 4 2.3 Projektering... 4 2.5 Sikkerhed og

Læs mere

Entreprenører skal sikre, at alle nødvendige myndighedsforskrifter i forhold til nedrivning, deponering samt nye byggearbejder følges.

Entreprenører skal sikre, at alle nødvendige myndighedsforskrifter i forhold til nedrivning, deponering samt nye byggearbejder følges. Arbejdsbeskrivelse Side : 1/6 Dato : 11.12.2015 FÆLLESBETINGELSER BYGGEPLADS Generelt Samtlige ydelser i forbindelse med indretning, drift og afvikling af byggeplads skal være indeholdt i entreprisen,

Læs mere

Teknisk paradigma Varme Sfb nr. 56 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Varme Sfb nr. 56 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Varme Sfb nr. 56 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Sydvestjysk Sygehus - Teknisk Afdeling Finsensgade 35-6700 Esbjerg Tlf. 7918 2550 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VVS: GENERELT SANITET Sign/side RLR 1

VVS: GENERELT SANITET Sign/side RLR 1 VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S VVS: GENERELT SANITET Sign/side RLR 1 SAG: SKOVPARKEN Sag nr. SANITETSLISTE: Efterfølgende specifikationer af sanitets porcelæn, sanitetsgenstande, armatur mv skal danne

Læs mere

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde Registrering af rørinstallationer Februar 2016 Norconsult Wessberg A/S Rådgivende ingeniørfirma Herlev Bygade 14 2730 Herlev Rapport Dato 25.02.2016 Sag 157421 Ini LM

Læs mere

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OMBYGNING AF ANRETTERKØKKEN

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OMBYGNING AF ANRETTERKØKKEN 30029 HELSINGØR RÅDHUS BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OMBYGNING AF ANRETTERKØKKEN Fagentreprise 06. VVS Helsingør Kommune Dateret: 01.11.2017 rev 00 Fagentreprise Side : 1/6 Bygningsdelsoversigt: 00. Generelt

Læs mere

Randers Lille Skole Udvidelse. Hovedentreprise Dato: Ændrings- og supplementsblad 2 Side: 1/6 Tidligere udsendt: Nr.

Randers Lille Skole Udvidelse. Hovedentreprise Dato: Ændrings- og supplementsblad 2 Side: 1/6 Tidligere udsendt: Nr. Randers Lille Skole Udvidelse Hovedentreprise Dato: 2015-12-03 s- og supplementsblad 2 Side: 1/6 Tidligere udsendt: Nr. 1 af 2015-11-24 ARKITEKT Caspersen & Krogh A/S, sag nr.: 1415-00 INGENIØR, konstruktioner,

Læs mere

T I L B U D S L I S T E

T I L B U D S L I S T E T I L B U D S L I S T E Renovering af ventilationsanlæg på Maniitsoq Sygehus B-950 Undertegnede hovedentreprenør tilbyder herved at udføre nedennævnte entreer i henhold til udbudsmaterialet: Hovedentree

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

Notat. Resumé Udskiftning af røranlæg. Gennemgang af VVS-anlæg på Engdalsvej Aarhus V. Til : Ejerforeningen Engdalsvej 71-73

Notat. Resumé Udskiftning af røranlæg. Gennemgang af VVS-anlæg på Engdalsvej Aarhus V. Til : Ejerforeningen Engdalsvej 71-73 Notat Gennemgang af VVS-anlæg på Engdalsvej 71-73 Aarhus V Til : Ejerforeningen Engdalsvej 71-73 Fra : Sweco Danmark A/S (Andreas Schrøder Kristiansen & Hans Jørgen Gjerløv) Bilag : Kopi til : 5. juli

Læs mere

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings installationsvejledning

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings installationsvejledning Til installatørerne 31-05-2018 rev. 3 Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings installationsvejledning For at sikre ensartethed i de primære installationer i Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings (RKF)

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER

ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER MAJ 2015 ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER BJERRINGBRO IDRÆTSPARK ADRESSE COWI A/S Asmildklostervej 11 8800 Viborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2015

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:

Læs mere

VVS: Sanitetsliste Sign./ Side JBC/ALO / 2 Tegn. nr. V.03 SAG: Randers Egnsteater, Talentskole Sag nr. 13.01.008 Dato 18.09.2014 Rev. 07.01.

VVS: Sanitetsliste Sign./ Side JBC/ALO / 2 Tegn. nr. V.03 SAG: Randers Egnsteater, Talentskole Sag nr. 13.01.008 Dato 18.09.2014 Rev. 07.01. VVS: Sanitetsliste Sign./ Side JBC/ALO / 2 SANITETSLISTE Efterfølgende specifikationer af sanitetsporcelæn, sanitetsgenstande, armaturer mv. skal danne grundlag for arbejdets udførelse. I arbejdet indgår

Læs mere

Afsluttende prøve - rørmontør opgave A

Afsluttende prøve - rørmontør opgave A Afsluttende prøve - rørmontør opgave A Opgave A Din prøve er opdelt i to faser og har en varighed over 2 dage inkl. nedtagning og oprydning. Dag 1. Fase 1: En praktisk installationsopgave med tilhørende

Læs mere

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013.

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013. Sag nr. 52036 E/F Ibstrupparken III NOTAT vedr. Udskiftning af vandinstallationer Dato: 20.11.2012 Rev. 24.01.2013 Generalforsamling d. 21.03.2013 Indledning Efter besigtigelse af tilfældigt udvalgte boliger,

Læs mere

Tilbudsliste med beskrivelse

Tilbudsliste med beskrivelse Tilbudsliste med besivelse side 1 af 10 Sagsnr. 675805A Dato 18.05.2015 Initialer PRT/THB/TEK/JRD Summationsark Pos. Emne 1. Beton Kloak og murerarbejder 2. Tømrerarbejder 3. Maler 4. Gulvbelægning 5.

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

State Street Bank - VVS INSTALLATIONER BESKRIVELSE VVS ARBEJDER. State Street Bank

State Street Bank - VVS INSTALLATIONER BESKRIVELSE VVS ARBEJDER. State Street Bank BESKRIVELSE VVS ARBEJDER State Street Bank 1 Introduktion Generelt I det eksisterende kontorhus beliggende Islands Brygge 57, stuen th, indrettes et lejemål til State Street Bank, efterfølgende kaldet

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 Illerupvej H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side

Læs mere

Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Ryes Plads Dato: 2014-02-20

Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Ryes Plads Dato: 2014-02-20 Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Ryes Plads Dato: 2014-02-20 Renovering Rev. dato: Version: Sag nr: 07785113A Jour.nr.: KC00343-2-LGJ.xlsm Bygherre: Boligkontoret Fredericia Vesterbrogade 4 7000 Fredericia

Læs mere

KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG

KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG Firma: Murerfirma Niels Bugge ApS Kertemindevej 66 8900 Randers KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG Byggesag: 10431 - Randers Lilleskole Revision: 1 Bygherre: Randers Lille skole Entreprise:

Læs mere

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Mandag d. 04.06.2007 kl. 8.

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Mandag d. 04.06.2007 kl. 8. Dato/tid: Mandag d. 04.06.2007 kl. 8.00 Sted Byggepladsen Deltagere: Kristian Pedersen VVS Søberg Klaus Johansen VVS Søberg Andreas Koch Niels Christian Træholt KPC Byg a/s Søren Lonnebjerg KPC Byg a/s

Læs mere

UBK UDBUDSKONTROLPLAN Sag nr Forbrænding Ombygning Uren Zone

UBK UDBUDSKONTROLPLAN Sag nr Forbrænding Ombygning Uren Zone Bygherre: Kommuneqarfik Sermersooq, Forbrændingsanlæg v/ Forvaltningen for anlæg og miljø, postboks 1005, 3900 Nuuk UBK 31.12.2013 UDBUDSKONTROLPLAN Sag nr 13020 Forbrænding Ombygning Uren Zone Forbrænding

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13.

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13.00 Sted Byggepladsen Deltagere: Claus Christensen (CLC) M & B Jan Fischer (JF) El:CON Søren Lonnebjerg (SL) KPC BYG A/S Niels Christian Træholt (NCT) KPC BYG A/S

Læs mere

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Radiatorer 4.1 Orientering bips B2.410, Basisbeskrivelse VVS er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. 4.2 Omfang

Læs mere

T I L B U D S L I S T E

T I L B U D S L I S T E T I L B U D S L I S T E Undertegnede hovedentreprenør tilbyder herved at udføre nedennævnte entreer i henhold til udbudsmaterialet: Hovedentree 1. Anstilling 2. Overført fra fordelingsliste nr. 1 side

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD

GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD TERMIX Compact 20 VMTD er en komplet unit til styring af husets fjernvarmeinstallation. Brugsvandsopvarmningen foregår gennem en gennemstrømningsvandvarmer og radiatorkredsen

Læs mere

Fagentreprise Dato: 14-02-2013 Arbejdsbeskrivelse Vvs Side 1 af 5

Fagentreprise Dato: 14-02-2013 Arbejdsbeskrivelse Vvs Side 1 af 5 Vvs Side 1 af 5 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSBESKRIVELSE Indholdsfortegnelse 1 Bygningsdele 2 Andre ydelser 2 Referencer 2 Arbejdets kvalitet 3 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE, produkter og udførelse (52)50.05 Nedtagning

Læs mere

Element - Produktion

Element - Produktion Element - Produktion 1 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER Byggesag: Bygherre: Entreprise: Firma: Virksomhedens interne organisation

Læs mere

Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016

Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016 Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016 Arbejder omfatter: Arbejdet omfatter: Komplet ny installation for brugsvand tilsluttet eksisterende vandmåler. Komplet nye varmeinstallation

Læs mere

3. VVS ARBEJDET 3.2 VAND- AFLØB- OG SANITETARBEJDET SIDE 3.2-1

3. VVS ARBEJDET 3.2 VAND- AFLØB- OG SANITETARBEJDET SIDE 3.2-1 3.2 VAND- AFLØB- OG SANITETARBEJDET SIDE 3.2-1 3.2 VAND- AFLØB- OG SANITETSARBEJDER 3.2.1.01 Lokalisering Tegningshenvisning: jf. tegningsliste. 3.2.1.02 Normer mv. Med de tilføjelser og skærpede krav,

Læs mere

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 Hvad består projektet af? Hvad skal der skiftes/renoveres i de enkelte opgange? Udskiftning af vandforsyningsrør (stigstrenge) og afløbsrør (faldstammer) i ejendommen.

Læs mere

Bygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993.

Bygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993. Dato 2017-10-06 Center for Bygninger Frederiksberg Rådhus Smallegade 1, 4. sal 2000 Frederiksberg Ansøgning om byggearbejder på Værnedamsvej 7-9, 1819 Frederiksberg C Hermed fremsendes på vegne af bygherre,

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Varme - Gulvvarme (Off. projekter) 4.1 Orientering

Varme - Gulvvarme (Off. projekter) 4.1 Orientering Bygningsbeskrivelse Side : 1/5 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Varme - Gulvvarme (Off. projekter) 4.1 Orientering Gulvvarme er primær varmekilde i de områder, der har gulvvarme. 4.2 Omfang Bygningsdelen

Læs mere

Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer.

Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer. Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer. Teknisk Afdeling Opdateret den 13-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 61.0 Føringsveje... 2 Emne: 61.1 Teknikrum (Placering, pladsforhold

Læs mere

Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter

Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter Om nærværende materiale Nærværende dokument indeholder en række 'neutrale' beskrivelsestekster udarbejdet til hjælp og inspiration til arkitekter og ingeniører

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

VVS- og Ventilationsarbejder

VVS- og Ventilationsarbejder Summarisk VVS-beskrivelse side 1 af 8 VVS- og Ventilationsarbejder For arbejdet er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer bips B2.410, Basisbeskrivelse

Læs mere

montageramme METRO Manual METRO montageramme til fordelerrørssystemer for væghængte systemunits :

montageramme METRO Manual METRO montageramme til fordelerrørssystemer for væghængte systemunits : METRO montageramme 08:038-1611 Manual METRO montageramme til fordelerrørssystemer for væghængte systemunits 2-6 2 METRO montageramme METRO nummer: 168002000 VVS nummer: 375329910 Indholdsfortegnelse Transport

Læs mere

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,

Læs mere

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR Creating hot water SOLVARME UNITS Solvarme beholdere Units GODKENDELSER Godkendelse type 2685 med 2 spiraler uden el-patron Prøvestationen for Solvarme: D 3077, VA nr. 3.21/DK 13836 Godkendelse type 2242

Læs mere

Havnens Fiskebod holding Aps Vodskovvej 110 og Gennem Bakkerne 52

Havnens Fiskebod holding Aps Vodskovvej 110 og Gennem Bakkerne 52 Fagentreprise - Ventilationsentreprisen Dato : 2017-07-07 18 Arbejdsbeskrivelse Ventilationsarbejdet Rev.dato : 1. Orientering Side : 1/8 1. Orientering 1.1 Generelt bips B2.430, Basisbeskrivelse ventilation

Læs mere

FALKON A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER

FALKON A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER Side 1/5 Byggemødereferat 07 01.01 Deltagere Lars Beck Andersen LBA Finn L. & Davidsen A/S(FLD) Jesper Hauge JH Vicevært EF Solvej Michael Riisbrigh Andersen(ref.) MA Falkon A/S 01.02 Bemærkninger til

Læs mere

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN NYBYYGERI, STRANDVEJEN 131A BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN Totalentreprise 06. VVS Bygningsdelsbeskrivelse Dateret: 12.06.2018 rev 00 Bygningsdelsbeskrivelse Side : 1/9 Bygningsdelsoversigt:

Læs mere

BEHOLDERUNITS FJERNVARME

BEHOLDERUNITS FJERNVARME Creating hot water BEHOLDERUNITS FJERNVARME Beholderunits fjernvarme Brugsvandet opvarmes af en varmeveksler monteret direkte i brugsvandet. Varmtvandsbeholderen er beskyttet med METRO EMAPAN emalje der

Læs mere

Fællesbetingelser Side : 1/7 Dato :

Fællesbetingelser Side : 1/7 Dato : Fællesbetingelser Side : 1/7 BYGGEPLADS Generelt Samtlige ydelser i forbindelse med indretning, drift og afvikling af byggeplads skal være indeholdt i entreprisen, med mindre det specifikt fremgår, at

Læs mere

Til bydende entreprenører på offentlig licitation

Til bydende entreprenører på offentlig licitation Til bydende entreprenører på offentlig licitation Ombygning af Juniorklub, Jyllandsgade 16, 6520 Toftlund Murer: Ny gulvkonstruktion, ny flisebelægning, ny nedsivningsanlæg, nedrivningsarbejde Tømrer:

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme A/S Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering

Forsyning Helsingør Varme A/S Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og Definitioner m.v.... Installationer, drift og vedligeholdelse af anlæg... Tilslutning og autorisation... Varmt brugsvand...

Læs mere

3. VVS ARBEJDET 3.3 VARMEANLÆGSARBEJDE SIDE 3.3-1

3. VVS ARBEJDET 3.3 VARMEANLÆGSARBEJDE SIDE 3.3-1 3.3 VARMEANLÆGSARBEJDE SIDE 3.3-1 3.3 VARMEANLÆGSARBEJDE 3.3.1.01 Lokalisering Tegningshenvisning: jf. tegningsliste. 3.3.1.02 Normer mv. Med de tilføjelser og skærpede krav, der er foreskrevet i projektmaterialet,

Læs mere

ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER

ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER MAJ 2015 ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I SELVEJENDE IDRÆTSHALLER STRÅLEVARMEANLÆG Bjerringbro Idrætspark Hald Ege Hallen ADRESSE COWI A/S Asmildklostervej 11 8800 Viborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING Akvaheat AH26P-MC Installations- og betjeningsvejledning 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse og overholde instruktionerne

Læs mere

Afsnit 1 Generelt Teknisk standard Alle fagområder. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 1 Generelt Teknisk standard Alle fagområder. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 1 Generelt Teknisk standard Alle fagområder Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: Tekniske standarder Omfang og anvendelse... 3 Standarder... 3 Krav til projektering og

Læs mere

Kvalitetssikringshåndbog

Kvalitetssikringshåndbog Kvalitetssikringshåndbog Jysk ApS Holmgårdsvej 9 7900 Nykøbing M Jysk ApS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAGSINFORMATION 2. INTERN BYGGESAGSORGANISATION - ANSVARSFORDELING 3. KVALITETSSTYRINGSSYSTEMET 4. PROJEKTGENNEMGANG

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIKARBEJDER

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIKARBEJDER FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIKARBEJDER Udg. dato: 06.09.2017 Side : 2/ 5 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument for anlæg vist på tegninger for VVS og ventilation

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Etablering af nyt fællesvaskeri i varmecentral

Etablering af nyt fællesvaskeri i varmecentral for levering og idriftsætning af vaskeriudstyr 01. LEVERING OG IDRIFTSÆTNING AF VASKERIUDSTYR 01.100 GENERELT 01.101 Arbejdet omfatter. Levering, montering / tilslutning og idriftsætning af maskiner, betalings-

Læs mere

Søllerød Park Registreringsrapport for VVS- og ventilation 2.Pris- og Tids-indikation marts 2012

Søllerød Park Registreringsrapport for VVS- og ventilation 2.Pris- og Tids-indikation marts 2012 1 Opsummering Pris-indikation Pris-indikation: Nedenstående er pris-indikationer ikke budgetpriser. De efterfølgende økonomiske vurderinger er baseret på de under hvert afsnit nævnte forudsætninger samt

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere