PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER
|
|
- Minna Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi kender det i dag, på dinosaurernes tid lå under havets overflade. Kun Bornholm var oven Af Jesper Milàn vande og var del af en kystlinie der løb fra Skåne over Bornholm og ned til Polen. Senere gennem Jordens historie har talrige perioder med forkastningsaktivitet i undergrunden bragt aflejringerne fra dinosaurernes tid op til overfladen flere steder langs vestkysten af Bornholm og derved gjort det muligt at finde fossiler af dinosaurer og andre dyr fra den tidsalder. Selvom jordlag af den rette tidsalder findes på Bornholm, er det først inden for de seneste år at der er blevet fundet rester af dinosaurer på Bornholm. Det har længe været kendt at der skulle være chancer for at finde rester af dinosaurer på Bornholm, specielt da der i det sydlige Sverige, som Bornholm var landfast med på dinosaurernes tid, er fundet både forstenede fodspor fra rovdinosaurer og enkelte skeletdele. Derfor burde dinosaurerne også kunne findes på Bornholm. Det endelige bevis for at de virkeligt havde levet på Bornholm kom i år 2000 da der blev fundet tanden fra en lille rovdinosaur (fig. 1) i lag fra Kridttiden ved Robbedale på Bornholm, og igen i 2002 blev der fundet et stykke af en 1. Den første dinosaurtand der blev fundet på Bornholm stammer fra en lille rovdinosaur. Her ses hele dyret rekonstrueret i NaturBornholms udstilling. Den anden tand stammer fra en stor, planteædende sauropod dinosaur. (J. Milàn) 54 11/12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
2 tand, denne gang fra en sauropoddinosaur. Fundet af de to tænder har med sikkerhed fastslået at der virkelig har levet dinosaurer på Bornholm, og dermed må det også være muligt at finde de forstenede fodspor efter dem. Inden for de sidste 25 år er der rundt omkring i verden blevet gjort adskillige hundrede fund af forstenede dinosaurfodspor, og det står nu klart at det er langt mere almindeligt at finde forstenede fodspor efter fortidigt dyreliv, end man hidtil har troet. Desuden sætter et dyr flere millioner fodspor gennem sit liv, mens det kun efterlader sig ét skelet. Med den viden i baghånden gik jagten ind på egnede lokaliteter hvor det ville være muligt at finde forstenede fodspor. For at et fodspor kan forstene og genfindes millioner af år senere skal en række helt specielle forhold opfyldes. For det første skal jorden (sedimentet) dyrene har gået i, have haft en konsistens der har gjort det muligt at der i det hele taget har kunnet dannes et fodspor. Blødt mudder langs en flodbred eller på en flodslette er et ideelt sted at få dannet spor. Dernæst skal sporet dækkes af en anden type sediment før det bliver udvisket af vind og vejr eller trampet til ukendelighed af andre dyr. Denne hurtige begravelse af sporet kan sker på flere måder. Er sporet sat på en flodslette, kan det ske ved at floden går over sine bredder, og på den måde aflejrer et lag af sand eller mudder der tildækker og bevarer sporet. Når lagene efter millioner af år er forstenede, kan sporene genfindes, både som det oprindelige spor og den naturlige afstøbning af sporet (fig. 2). Det bedste sted at lede efter forstenede spor på Bornholm viste sig at være ved Hasle Klinkefabriks nedlagte lergrav mellem Hasle og Rønne. Sedimenterne i lergraven stammer fra midt i Juratiden for omkring 170 mio. år siden og består af skiftevise lag af ler, kul og sand. Lagene indeholder talrige fossile planter, som bregner, koglepalmer og nåletræer, hvilket vidner om at området på dinosaurernes tid var en frodig flodslette. Sedimentet dinosaurerne satte deres spor i, var det bløde mudder på flodsletten hvor periodevise oversvømmelser af flodsletten aflejrede lag af sand der udfyldte sporene, og derved bevarede dem for eftertiden da sandet hærdnede til sandsten. Under nutidens brydning af ler i lergraven er de hærdede sandstens lag blevet brudt op da de var i vejen for lergravningen. De opbrudte sandstens blokke blev bl.a. blevet tippet af på stranden ud for lergraven. Det var disse blokke der viste sig at være det rigtige sted at lede efter fossile fodspor. FUNDET AF SPORENE Blødt ler Sand Hærdnet ler Naturlig afstøbning Oprindeligt spor 2. Sådan forstener et fodspor. En række specielle betingelser skal opfyldes for at et fodspor kan blive bevaret for eftertiden. Først skal det sættes i et blødt sediment, fx ler eller mudder. Dernæst skal det dækkes at et andet sediment, i dette tilfælde sand, før sporet bliver udvisket at vind og vejr. Når lagene så efter millioner af år er hærdnede, kan man finde både det oprindelige spor og den naturlige afstøbning af sporet. De sidste to år blev lokaliteten besøgt flere gange, og adskillige sporlignende strukturer i sandstensblokkene på stranden blev undersøgt. Desværre var de alle lige akkurat så eroderede af havvandet at der aldrig blev fundet noget der med sikkerhed kunne identificeres som et fodspor, og da slet ikke noget der ville kunne overbevise andre skeptiske videnskabsmænd. Dertil skulle der meget tydeligere ting på bordet. Gennembruddet kom i maj 2004 på et feltkursus for geologistuderende fra Københavns Universitet. Her blev det første overbevisende dinosaurspor fundet. På en stor sandstensblok i vandkanten sad der et tydeligt 25 cm langt fodspor med aftryk af fem korte tæer (fig. 3). Desuden sad der på samme lagflade flere eroderede strukturer der sandsynligvis også er fodspor. De er blot for eroderede til at kunne genkendes. Sporet var bevaret som en sandstensudfyldning af det oprindelige spor. Det oprindelige flodslettemudder NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 55
3 A B 56 11/12/ A: sandstensblokken hvor Danmarks første dinosaur fodspor blev fundet. Sporet er bevaret som en naturlig afstøbning i sandsten af det oprindelige spor. På blokken ses ud over sporet en række andre spor der dog er for eroderede til at kunne identificeres med sikkerhed. B: nærbillede af sporet. Her ses de aflange mærker der er dannet ved at tæerne er sunket ned gennem det bløde mudder. Da sporet er bevaret som en naturlig afstøbning, er det så at sige vendt på hovedet, så det der ses som toppen af sporet i virkeligheden er bunden, og sandstensblokkens overflade repræsenterer den oprindelige overflade dyret gik på. Blokken er altså blevet vendt med bunden i vejret da den blev læsset af på stranden. Sml. iøvrigt fig. 7 (A: R.G. Bromley, B: J. Milàn) som dinosauren trådte i, er væk. Men på sandstensudfyldningen kan man se at det har været dybt og blødt, idet sporet er 13 cm dybt, og aftrykkene efter tæerne er bevaret som aflange strukturer der viser at de har været trukket op gennem mudderet. Senere samme dag blev en anden stor blok med fodspor fundet, desværre var den særdeles tung og lå med fodsporene nedad, så kun lidt af det ene kunne ses. Men ved hjælp fra en flok ivrige geologistuderende, blev blokken hurtigt vendt om så sporene bedre kunne ses (fig. 4). Sporene viste sig at være 70 cm lange, og på det ene var der bevaret aftryk af korte, brede tæer. Som i tilfældet med det lille spor viste også de store at mudderet som dinosauren havde trådt i, havde været blødt, idet sandstensudfyldningerne af sporene var 25 cm dybe. En vigtig detalje ved fundet af de store spor var at der PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
4 mellem de to aftryk, var bevaret noget af det oprindelige flodsletteler dinosauren havde trådt i. Dette er vigtigt da man ved at undersøge leret for pollen og andre mikroskopiske fossiler kan give en mere præcis aldersbestemmelse af fodsporene, og måske på denne måde med sikkerhed fastslå fra hvilke lag i lergraven sporene kommer. H V E M S AT T E S P O R E N E? Efter at sporene var blevet fundet, og andre videnskabsfolk havde bekræftet at det virkelig var fossile fodspor og ikke bare tilfældige erosionsformer i stenene, begyndte det videnskabelige detektivarbejde med at identificere de dinosaurer der i sin tid satte sporene. De to dinosaurtænder, der tidligere var blevet fundet på Bornholm, kunne ikke direkte bruges til at sige hvem der kunne have sat sporene. Det skyldes at tænderne stammer fra dinosaurer der levede i starten af Kridttiden og dermed kun er omkring 140 mio. år gamle. Fodsporene er fundet i fra lag som stammer fra midt i Juratiden, og er omkring 170 mio. år gamle (fig. 5). Så de dinosaurer hvorfra der er fundet tænder fra på Bornholm, er altså 30 mio. år yngre end dem der satte fodsporene. Et hvert forsøg på at sammenligne faunaer over et sådant tidsspand er helt umuligt. Heller ikke sammenligning med fund fra det sydlige Sverige kunne hjælpe til med at identificere sporsætterne. Selv om der i Skåne er fundet flere skeletrester og adskillige velbevarede fodspor fra mellemstore rovdinosaurer, er aldersforskellen mellem de bornholmske og skånske fund igen for stor til at en direkte sammenligning kan foretages. De skånske dinon AT U R E N S V E R D E N 4. Den anden blok med dinosaurspor der blev fundet, lå med sporene nedad, men med hjælp fra en flok ivrige geologistuderende lykkedes det at få den vendt om. Blokken viste sig at indeholde to store, ovale dinosaurspor på hver 70 cm længde og 25 cm dybde, igen bevaret som naturlig afstøbning. Den ene studerende har hånden nede i mellemrummet mellem de to spor. Sml. iøvrigt fig. 6 (J. Milàn) saur fund er alle fra slutningen af Trias og starten af Jura, altså omkring 210 mio. år gamle, og derved 40 mio. år ældre end de bornholmske fodspor. Da de geografisk nærtliggende dinosaurfund ikke direkte kunne bruges til at identificere sporsætterne, måtte sporene sammenlignes med fund fra resten af verden. Det store spor på 70 cm længde, med en oval/pæreformet form og aftryk af korte, brede tæer, er en meget hyppigt forekommende sportype rundt omkring i verden. Det er sporet efter bagfoden hos en sauropod- PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER dinosaur (fig. 6). Sauropoderne er de største dyr der nogensinde har gået på land, og med deres lange halse og lange haler kunne de opnå længder på op mod 40 m og en vægt på 75 tons! Sauropoderne optrådte for første gang i begyndelsen af Juratiden, og op gennem Jura bliver de mere og mere talrige. Fra slutningen af Jura og helt frem til sidst i Kridttiden stortrivedes sauropoderne i hele verden. Sauropodernes for- og bagfødder er meget forskellige. Hånden eller forfodens fingre er indkapslet i en hovlignende struktur hvor 2004/11/12 57
5 Nutid 65 mio. 145mio. 210mio. 250mio. 290mio. 360mio. 410mio. 440mio. 510mio. 570mio. Tertiær og Kvartær Kridt Jura Trias Perm Karbon Devon Silur Ordovicium Kambrium Cenozoikum Mesozoikum Palæozoikum Prækambrium Kridt Jura Trias Tænder fra Bornholm 140 mio. år Fodspor fra Bornholm 170 mio. år Dinosaurfund fra Skåne 210 mio. år 5. Geologisk lagsøjle med Mesozoikum, dinosaurernes tidsalder, fremhævet. De nye fodspor fra Bornholm er sammen med de tidligere bornholmske fund af tænder og de skånske dinosaurfund blevet sat ind i efter deres geologiske aldre. tommelfingeren er den eneste der har haft en selvstændig klo. Til gengæld er tommelkloen hos mange af de tidlige grupper af sauropoder meget veludviklet, og den kan let erkendes i deres spor. Hos de avancerede sauropoder, titanosaurerne, fra Kridttiden er fingrene reduceret helt væk, og de har gået direkte på mellemhåndsknoglerne. Sauropodernes fødder er ovale til asymmetrisk pæreformede og har fem korte tæer med korte, afrundede kløer. De store, bornholmske spor er altså bagfoden fra en sauropod der med sin fodlængde på 70 cm har hørt til blandt de middelstore. Den har haft en anslået længde fra hoved til halespids på ca. 20 m. Sauropodspor på over en meters længde er kendt fra blandt andet Portugal hvor nogle af Europas mest imponerende dinosaursporserier er bevaret. Det lille spor skulle imidlertid vise sig at være betydeligt mere problematisk at bestemme. Umiddelbart ser det velbevaret ud, med tydelige aftryk at fem korte tæer med kløer (fig. 7). Når man ser det fra oven, er sporet nærmest symmetrisk omkring længde aksen hvilket er meget usædvanligt for bagfødder hos femtåede dinosaurer. Rovdinosaurerne og de planteædende andenæbsøgler har næsten symmetriske bagfødder, men de er tretåede med relativt lange og slanke tæer. Derfor kan det ikke være nogle fra de grupper der har sat dem. Sauropodernes bagfødder er asymmetriske, og deres hænder har ingen frie fingre, så den gruppe kan det heller ikke være. Desuden ville det også være en særdeles lille sauropod der skulle have lavet det spor, men selvfølgelig kan man ikke udelukke den mulighed at sporet var fra en unge /12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER NATURENS VERDEN
6 C B A 6. De to store spor stammer fra en sauropod-dinosaur (A) og er i begge tilfælde aftryk fra bagfødderne. B: en stiliseret sauropodsporserie, bemærk den store forskel i formen på for og bagfødder, pilen viser gangretningen. C: blokken med de to sauropodfodspor, aftrykkende af de korte, afrundede tæer er markeret med pile. (J. Milàn) Den mest sandsynlige sporsætter skal findes blandt de pansrede dinosaurer hvor Kridttidens Ankylosaurus med sin kæmpe kølle på halen og den imponerende Stegosaurus fra slutningen af Juratiden med de store trekantede plader på ryggen er de mest kendte. Foden hos de pansrede dinosaurer havde tre eller fire korte tæer, og derfor kan det lille spor ikke være et aftryk fra foden. Hånden derimod havde hos flere grupper af de pansrede dinosaurer fem korte fingre der var arrangeret i en symmetrisk halvmåneform. Dette passer fint med formen på den forreste del af sporet. Imidlertid er sporet noget mere langstrakt end hvad der kunne forventes af et håndaftryk fra en dinosaur. Håndaftryk er normalt ikke længere end de er brede. Den bagerste del af sporet skråner imidlertid nedad mod den oprindelige sedimentoverflade. Dette tyder på at det aflange spor er dannet ved at hånden er blevet sat skråt ned i det bløde mudder og derved har dannet den aflange form. De andre sporlignende strukturer på blokken er imidlertid for eroderede til at det er muligt at identificere dem som mulige spor fra det samme dyr. Dette er ærgerligt da det ville være langt nemmere at identificere dyret med sikkerhed hvis både sporene fra hænderne og fødderne var tilstede så man havde en del af en sammenhængende sporserie. TRANSPORTEN TIL KØBENHAVN Det næste store problem skulle blive at få blokkene med de forstenede fodspor NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 59
7 B C A 7. Det lille, men bedre bevarede spor, er efter hånden/forfoden hos en primitiv slægtning til de pansrede dinosaurer. A: silhuetten af en Huayangosaurus der er en tidlig slægtning til de kendte stegosaurer. B: sporet set i skrå vinkel og C: ovenfra. Pile markerer aftrykkene af de enkelte tæer. (J. Milàn) bragt til Geologisk Museum i København, så de kunne undersøges nærmere og blive registreret i museets samling. Dette skulle vise sig at blive lidt af en udfordring, da sandstens blokkene med sporene vejede over et ton og desuden lå ude i strandkanten. Ud over det var klinten ned til stranden 8. Selv med hjælp af en stor kran var det en besværlig proces at få løftet blokkene med de fossile fodspor i sikkerhed og transporteret dem til Geologisk Museum hvor de skulle studeres nærmere. (R.G. Bromley) 60 11/12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
8 9. Vel ankommet til Geologisk Museum, København, blev sporene udstillet i museets gård sammen med det imponerende sauropodskelet. (J. Milàn) hvor de lå, ca. fire meter høj. Heldigvis var der farbar vej på toppen af klinten da området blev brugt som parkeringsplads af turister så det var muligt at få kørt en kran derud. Løsningen på problemet blev at kontakte et lokalt vognmandsfirma der sendte en lastbil med en stor grabbe monteret på en udskydelig kran. Selv om den lange kran blev skudt ud til fuld længde, var det kun lige akkurat muligt for den at nå blokken med sauropodsporene (fig. 8). Blokken med det lille spor lå imidlertid uden for kranens rækkevidde. Selv med kranen fuldt udskudt var der stadig et par meter ud til vandkanten hvor blokken lå. Desuden var blokken så tung at kranen ikke ville kunne løfte den i udstrakt tilstand uden risiko for at lastbilen ville vælte ned på stranden. Problemet blev løst ved at vognmanden monterede en kraftig slynge rundt om blokken, og ved hjælp af kranen trak blokken ind til foden af skrænten. Først derefter kunne blokken tages med grabben og løftes op på lastvognen. Blokkene med fodsporene blev læsset på paller og dernæst transporteret til Geologisk Museum i København hvor de, under stor opmærksomhed fra pressen, blev midlertidigt udstillet i Museets gård. Belejligt nok var der på det tidspunkt opstillet skelettet af en 22 m lang sauropod, Mamenchisaurus i museets gård (fig. 9). Den passede fint i størrelse med de fundne fodspor. Når de videnskabelige undersøgelser af sporene er færdige, er det er planen at dinosaursporene skal bringes tilbage til Bornholm hvor de skal udstilles på NaturBornholm sammen med de andre danske dinosaurfund. LITTERATUR Christiansen, P., 2003: Rovdinosauren fra Bornholm. Forlaget Carlsen, København, 48 sider. Christiansen, P., 2003: Dinosaurerne i nyt lys. Gads Forlag, København, 279 sider. Milàn, J., 2001: Dinosaurspor. Naturens Verden. Årgang 84, nr side NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 61
GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA
GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA 1 Fra strandbred til museum på syv dage -HISTORIEN OM ET GIGANTISK DINOSAUR FODSPOR Jesper Milàn og Octavio Mateus Den Øvre Jurassiske Lourinhã
Læs mere- af Verdens første store pattedyr
På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mere- af Verdens første store pattedyr
På sporet... - af Verdens første store pattedyr Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo Da
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereDen. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.
Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og
Læs mere,...$0 .., '" <, "._,,-.y..:---'-&c,<... \ : " >t,~ '1; ~j.::i. "' r :., "'IiI' '!!j' #,-
>-. \ : "
Læs mere- En helt fantastisk skildpadde
Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereOpgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:
Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er
Læs mereJordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre
Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereDette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden.
Dette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden. Prototypen består af skærmbilleder der viser rekonstruerede
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs merePIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011
PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af
Læs mereALLE TIDERS DINOSAURER. Alvilda. Alvilda JOHAN EGERKRANS
ALLE TIDERS DINOSAURER JOHAN EGERKRANS Alvilda Alvilda HVAD ER EN DINOSAUR? Du ser dinosaurer hver eneste dag uden at tænke over det. Skaden ved grillen, som snupper en pomme frite, den lille musvit på
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereDanekræ - Danmarks bedste fossiler
DANEKRÆ-BOG fra 2008: Danekræ - Danmarks bedste fossiler Boganmeldelse af Søren Bo Andersen, konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Forsiden af bogen Eksempel på et opslag i bogen Introduktion
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mere700.000 ÅR GAMMELT DNA
Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereMisty kommer til Danmark
Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl
Læs mereNaturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014
Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs merePå sporet af de danske rovdyr
På sporet af de danske rovdyr Tekst: Verner Frandsen Foto: Verner Frandsen, Max Steinar m.fl. Grafisk design: Birgit Nordby Tryk: Stibo Complete Januar 2019. Alle rettigheder forbeholdes. SVANEMÆRKET Tryksag
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereHvordan kan man øve badminton hjemme.
Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at
Læs mereAnmeldelse. Musee des Blindees i Saumur. Indledning. Museet. Besøgt af Søren Juul
Anmeldelse Musee des Blindees i Saumur Besøgt af Søren Juul Indledning Efter et nogle dage i Normandiet i sommeren 2005, gik turen mod Paris via Saumur. Det gav mig selvfølgelig en undskyldning til at
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker
Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn. Jørgen Dencker Vikingeskibsmuseet,
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs meremen det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter
Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele
Læs mereFra redelighedens grænseland
Fra redelighedens grænseland - om ret og uret i Lauge Koch-Sagen Af adjunkt Christopher Jacob Ries, Geologisk Museum, København I GeologiskNyt 1/04 stillede Søren M. Kristiansen i en iøvrigt meget venlig
Læs mereFærøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Marie Vang Posselt : Mellemholm - en gravplads fra romersk jernalder Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereHvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?
Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE
Læs mereApr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10
2 Apr. 10 Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland GeologiskNyt 2/10 1 Fortidens havmonstre genopstår - ny udstilling på Geocenter Møn Af Esben Horn, 10Tons ApS og Jesper
Læs mereMÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578
MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM
Læs mereGeoavis nr. 1 2015 Gedser
Geoavis nr. 1 2015 Gedser Side 2 En præsentation af Det sorte Geomuseum. Da vi nu for første gang udgiver en Geoavis, starter vi med en præsentation af museet og dens udstillinger. I Det sorte Geomuseum
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereFANGET I BJØRNENS KLØER
FANGET I BJØRNENS KLØER OG ANDRE VILDE DYREANGREB ALVILDA INDLEDNING Hajer, tigere, slanger, bjørne Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige så farlige
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereDet magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen
Læs mereIndhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse
DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereHjælpeinstruktør Kapitel 9.2
Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod
Læs mereStrandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereOfferfund langs Roskilde Fjord
Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren
Læs mereAnalyse af handicapadgang til Bornholmske strande
Analyse af handicapadgang til Bornholmske strande BALKA STRAND Den største forhindring for kørestolsbrugere her er tilsandingen af den befæstede sti. Som forholdene var den 6. juni, var det besværligt
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereSkolemateriale. 4.-6. klasse
Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereElevmateriale 4.-6. klasse. Vi læser om dinosaurer
Elevmateriale 4.-6. klasse Vi læser om dinosaurer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Før du læser om dinosaurer 3 Dyrelivets udvikling 4 Dyr tilpasses det de spiser 5-6 Benene fortæller om dyrets
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereNatursten Fladehugning af sandsten
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereKridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster
Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på
EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole
KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren
Læs mere