Radon og nybyggeri. forside > publikationer > 1998 > her
|
|
- Lars Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 forside > publikationer > 1998 > her Radon og nybyggeri I1987 blev resultaterne af en landsomfattende undersøgelse af radonkoncentrationer indendøre i 500 danske boliger offentliggjort. Undersøgelsen, der er udfort af Statens Institut for Strålehygiejne og Forskningscenter Risø, viste at af den samlede radioaktive bestråling, som befolkningen modtager, udgør bestrålingen i boligen ca. 50 pct. Samtidig med, at undersøgelsens resultater blev offentliggjort, udsendte Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut en pjece "Radon i boliger" om mulighederne for at begrænse radonkoncentrationen i eksisterende boliger. Den her foreliggende vejledning skal ses som et næste skridt i Byggestyrelsens forebyggende arbejde mod risikoen ved radon i bygninger. Radon er et erkendt kræftfremkaldende stof, og det vil derfor være af betydning at holde radonkoncentrationen i indeluften på et så lavt niveau som muligt. Vejledningen er udarbejdet på basis af den nuværende viden om radon og byggeteknik og tager som udgangspunkt, at den væsentligste radonkilde er undergrunden. Derfor gælder det først og fremmest om at begrænse radon i at komme ind i bygningerne (1 of 13) [ :34:40]
2 ved at gøre bygningskonstruktionerne tætte nedadtil. Da radon er en luftart, er der tale om at indbygge en lufttæthed i konstruktionerne. I vejledningen vil tæthed derfor i de fleste tilfælde være at forstå som lufttæthed. Vejledningen henvender sig især til bygherrer, projekterende teknikere, entreprenører og håndværkere og til byggernaterialeproducenter. Vejledningen er primært rettet mod småhusbyggeriet, idet undersøgelsen viste, at radonkoncentrationerne i almindelighed er større i enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse end i etagehuse. Principperne for tætte konstruktioner mod jord er dog alment gyldige. Et byggeri udført efter vejledningens anbefalinger forventes at give så lave radonkoncentrationer indendøre, som det er praktisk muligt under hensyn til dansk byggeskik, og uden at indføre unødigt omfattende og kostbare beskyttelsesforanstaltninger. Manuskriptet til vejledningen er udarbejdet af Ib Borrings Tegnestue A/S, ved arkitekterne Kaare Kjerulf og Torben Dahl. Manuskriptet er diskuteret i en følgegruppe, bestående af afdelingsleder Geord Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut, civilingeniør Owe Eriksson, Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører A/S, akademiingeniør Peter A. Nielsen, Statens Byggeforskningsinstitut, civilingeniør Ervin Poulsen, AEC Rådgivende Ingeniører A/S, institutforstander Kaare Ulbak, Statens Institut for Strålehygiejne, og civilingeniør Ove Nielsen, Byggestyrelsen. Hvis der gennem danske eller udenlandske undersøgelser kommer ny viden frem på dette område, der medfører behov for ændringer, vil der blive udsendt en revideret vejledning. I 2. udgave af vejledningen er der foretaget følgende ændringer i forhold til 1. udgave: Radonsikringen ved dæk- og gulvkonstruktionerne er forbedret ved indbygning af en trykudligningsforbindelse samt ved tilføjelse af en alternativ udformning af sindarmeringen. Desuden er litteraturhenvisningen blevet udvidet. Bygge- og Boligstyrelsen, november udgave Hvad er radon, og hvordan kommer det ind i bygninger? Hvad er radon, og hvordan kommer radon ind i bygninger? Radon er en luftart, der dannes af det radioaktive, faste stof radium, (2 of 13) [ :34:40]
3 der findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder. Radon er radioaktiv, dvs. den udsender radioaktiv stråling, samtidig med at der dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre. Radioaktiv stråling kan beskadige levende celler. Det største bidrag til radon i bygninger kommer fra jorden under bygningerne. Herfra kommer radon ind i bygningerne gennem revner og sprækker i fx terrændæk, kældergulve og -ydervægge, gennem utætte fuger og gennem utætheder ved rørgennemføringer mv. Den landsomfattende radonundersøgelse viste, at radonkoncentrationen er lavere i efnamiliehuse med kælder end i enfamiliehuse uden kælder. Det formodes at være en følge af, at en kælderkonstruktion normalt projekteres med vandtætte overflader og samlinger og udføres med fornøden omhu. Den opnåede vandtæthed medfører derfor normalt også en bedre tæthed overfor radonholdig luft fra undergrunden. Nogle byggematerialer, hovedsageligt fremstillet af materialer fra undergrunden, som fx beton, tegl, keramik og gips, indeholder radium i større eller mindre omfang. Radonbidraget til indeluften herfra er som regel mindre end det bidrag, der kommer direkte fra jorden. Det er også grunden til, at radonkoncentrationen er størst i rum, der ligger i nær forbindelse med jorden. Da radon er opløseligt i vand, findes der også radon i drikkevandet. Radonbidraget herfra er dog som hovedregel meget ringe i Danmark. Radonkoncentrationen i luften måles i enheden becquerel pr. kubikmeter, Bq/m3. Ved ovennævnte undersøgelse blev den gennemsnitlige radonkoncentration (årsmiddel) målt til ca. 70 Bq/m3 småhuse og til ca. 20 Bq/m3 etagehuse. Den gennemsnitlige radonkoncentration i alle boliger under et blev målt til ca. 50 Bq/m3. I ingen af de målte boliger oversteg radonkoncentrationen 600 Bq/m3. I ingen af de målte boliger i etagehuse oversteg radonkoncentrationen 200 Bq/m3. I 3 pct. af de målte boliger i småhuse oversteg radonkoncentrationen 200 Bq/m. Til samnenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige radonkoncentration for svenske boliger er ca. 100 Bq/m3. Her findes ca boliger (småhuse) med en radonkoncentration højere end 800 Bq/m3. Det er de svenske myndigheders målsætning på lang sigt at reducere gennemsnittet til det nuværende danske gennemsnit på 50 Bq/m3. I Sverige og Finland er der bestemmelser om, hvor høj (3 of 13) [ :34:40]
4 koncentrationen af radon må være for såvel nye som eksisterende boliger. I nye boliger må radonkoncentrationen højst være 140 Bq/m3 Sverige og 200 Bq/m3 i Finland. For eksisterende boliger er grænsen 800 Bq/m3 i både Sverige og Finland. Radon i nye bygninger I det følgende gives nogle forslag til bygningsmæssige foranstaltninger, der kan medvirke til at forebygge høje radonkoncentrationer i nye bygninger, som følge af indtrængning fra jorden. Med øget opmærksomhed i byggeriets projekterings- og udførelsesfase er det muligt at opnå lave radonkoncentrationer, uanset hvor i landet der bygges. De forhold, der kan medvirke hertil er: konstruktionstype tæthed mod jord ventilation Valg af konstruktion Allerede i projekteringens første faser kan der, ved hensigtsmæssig valg af konstruktion mod jord, opnås en betydelig begrænsning af radonindtrængningen. Et terrændæk kan udgøre en effektiv bremse mod luftindtrængning fra underliggende jordlag, hvis der er truffet særlige foranstaltninger til at hindre luftindtrængning fra jorden. En krybekælder er en velegnet konstruktion til at hindre indtrængning af radonholdig luft. Det er dog betinget af, at krybekælderrummet tætnes mod jord og ventileres tilstrækkeligt til det fri. En kælder, der ventileres til det fri, vil også nedsætte radonindholdet i de overliggende beboelsesrum. Typiske konstruktioner mod jord (4 of 13) [ :34:40]
5 Tæthed mod jord Radonholdig luft kommer ind i bygningen fra jordbunden gennem revner og utætte fuger i bygningskonstruktionens begrænsning mod jord, fx terrændæk, kældergulve og -væg ge, og gennem utætheder ved gennemføringen af tekniske installationer i disse konstruktioner. Det skal tilstræbes, at den samlede konstruktions tæthed er bedst mulig. På grund af det normale undertryk i bygningen, skabt ved ventilationen, vil der ske luftindtrængning fra jorden, hvis der ikke er truffet særlige foranstaltninger for at imødegå denne indtrængning. Tæthed mod jord kræver ikke nødvendigvis nye typer konstruktioner. Almindeligt anvendte konstruktioner i nybyggeriet kan bringes til at give den ønskede tæthed. Gennem en øget opmærksomhed omkring de materialer og samlinger, der indgår i konstruktionerne, samt deres udførelse, kan dette opnås. I enkelte konstruktioner er det dog nødvendigt med mindre ændringer i forhold til nuværende praksis. Vandtætte samlinger, fuger og støbeskel er ikke nødvendigvis lufttætte. Fx vil tætning i støbeskel i beton med betonit kun være lufttæt i våd tilstand. Denne tætning er således ikke nødvendigvis brugbar over for radon. De mængder radon, der slipper igennem ved diffusion, er meget små sammenlignet med hvad, der kan slippe med luften igennem (5 of 13) [ :34:40]
6 selv mindre spalter. Det er derfor afgørende, at den håndværksmæssige udførelse på byggepladsen sker med stor omhu, da der selv gennem små utætheder i særlige tilfælde kan trænge forholdsvis store mængder luft igennem. Både i byggeprojektets tegninger og beskrivelsesdel bør der være redegjort for, hvordan en god tæthed mod jord opnås i praksis. Den tilsynsførende ved byggeriet bør være fortrolig med disse krav, ligesom også de udførende håndværkere må gøres opmærksomme på tæthedens vigtighed. Kontrol af det udførte arbejde, der omfatter sikring af tætheden (jf. beskrivelse og tegninger), bør være omfattet af byggeriets kontrolplaner. I det følgende gennemgås en række forhold, som vil medvirke til at kunne skabe tilstrækkelig tæthed i almindeligt anvendte konstruktioner. Konstruktioner - terrændæk Uanset den øvrige byggetekniske udformning af terrændæk indgår der normalt en pladsstøbt betonplade i konstruktionen. Denne betonplade kan være velegnet til at forhindre luftindtrængning fra underliggende jordlag, såfremt den udføres med tætte fuger og minimale gennemgående svindrevner og sætninger. Det kan anbefales, at betonpladen udføres i en tykkelse, der mindst er 80 mm, og at den vibreres ved udstøbningen. For at modvirke svind- og sætningsrevner bør den forsynes med en passende svindarmering, fx Ø 8 pr. 300 mm i begge retninger eller Ø 3 mm trådnet med 50 mm maskevidde, og støbningen bør være beskyttet mod udtørring i ca. 4 døgn efter støbning. Støbningen skal helst udføres i en arbejdsgang. I modsat fald skal armeringen være gennemgående i indre støbeskel. (Se iøvrigt litteraturhenvisning nr. 4). Eventuelle støbeskel renses omhyggeligt for slam og urenheder. Når støbningen genoptages skal den afbundne beton være vandmættet og svummet med cementvælling umiddelbart før næste støbeproces. (6 of 13) [ :34:40]
7 Tilslutninger mellem betonplade og fundamenter skal også udføres tætte. Hvis der anvendes kantisolering tilbrydning af kuldebroen, bør denne placeres i fundamentets midte eller overdækkes med lufttæt folie, der klemmes under bagmur og klæbes tæt til betonpladen i hjørnernes overlæg. Radon trænger op gennem jorden sammen med luft, når barometerstanden falder. Da der er tale om lufttrykforskelle på op til 0,1 atmosfære, er det en ekstra sikkerhed for at undgå opstigning af radon til huset, at ventilere drænlaget til atmosfæren. Trykudligningen kan ske via en eller to åbninger til det fri, eventuelt via omfangsdrænet som vist på side 12. Terrændæk, udstøbt af luftgennemtrængelig klinkerbeton eller andet luftgennemtrængeligt materiale med en tynd overbeton, anses ikke for at være tilstrækkeligt tæt. Såfremt et sådant materiale anvendes, er det nødvendigt enten at udlægge en tæt membran med tætte (svejste eller kl2æbede) samlinger, eller påføre et tæt lag. Det skal dog understreges, at en tæt membran kan give vanskeligheder i form af vandansamlinger under byggeprocessen. Også i andre tilfælde, hvor der ikke etableres et sammenhængende betondæk, kan det være nødvendigt at udlægge/påføre en membran, der sikrer tæthed. Membranen kan placeres, hvor det findes hensigtsmæssigt i den pågældende konstruktion, hvis det kan ske uden risiko for fugtskader. Såfremt membranen placeres frit tilgængeligt ovenpå terrændækket og dermed udsættes for færdsel i byggeperioden, bør der anvendes et materiale, der kan modstå disse påvirkninger. Det anbefales, at der anvendes en membran, hvis tykkelse er mindst I mm, brudtøjning er mindst 200 % og brudstyrke er større end 8 (7 of 13) [ :34:40]
8 N/mm2. Krybekælder Det anbefales, at bunddæk i krybekældre udstøbes som et betonlag på mindst 80 mm tykkelse på en 0,15 mm plastfolie i krybekælderens bund for at modvirke både fugt- og luftindtrængning fra jord. Dæk over krybekældre udføres normalt med dækelementer i beton eller letbeton, og dækket i sig selv har en sådan kvalitet, at det giver fornøden tæthed, såfremt samlingerne udstøbes omhyggeligt. For at opnå yderligere tæthed i dækket kan elementernes samlinger eventuelt også tætnes med elastisk fugemasse. Det er vigtigt også i denne sammenhæng med en tilstrækkelig ventilation at krybekælderen, fx 150 cm2 åbning pr. 6 m. (Se i øvrigt litteraturhenvisning nr. 4 og 5). Kælder Kælderydervægge støbt på stedet og uden svindrevner giver ligesom den beskrevne betonplade i terraendækket en effektiv tætning. Støbeskel skal udføres omhyggeligt som omtalt under terrændæk. Kælderydervægge opmuret på stedet af beton- eller klinkerbetonblokke bør påføres et lag, der giver tæthed. Berapning med cementmørtel og påføring af to lag koldtflydende asfalt, der anvendes som fugtbeskyttelse anses som tilstrækkelig beskyttelse mod luftindtrængning. (8 of 13) [ :34:40]
9 Uden på denne tætning fastgøres det kombinerede dræn- og isoleringslag, som også beskytter det tætnede lag imod overlast ved opfyldning. Kælderydervægge overfladebehandles ofte under vanskelige forhold på byggepladsen. Det kræver derfor særlig omhu og kontrol at tilvejebringe kælderydervægge, hvor den påførte koldtflydende asfalt er fuldtdækkende. Da luften trykkes op fra jorden ved faldende barometerstand, som beskrevet på side 10, bør drænlaget under huset trykudlignes til det fri, fx ved at det forbindes med omfangsdrænet. Kældergulve adskiller sig ikke fra terrændæk i denne sammenhæng. Her gælder de samme anbefalinger som anført under terrændæk. Udstøbning bor finde sted på en 0,15 mm plastfolie. Gennemføring af installationer Brugsvand Det er som regel nødvendigt at føre vandledning af plast direkte op gennem selve terrændækket i småhuse. Forebyggelse af luftindtrængning kan ske ved at udfylde fugen mellem betondæk og plastledning med elastisk fugemasse. Afløb Afløbsinstallationer i småhuse udføres normalt af PVC-rør. (9 of 13) [ :34:40]
10 Gennemførelsen kan ske med anvendelse af særlige mufferør, der tillader små bevægelser. I disse gennernføringer sker tætningen ved en gummiring, der passer tæt til den pågædende rørdimension. Det er ikke almindelig praksis i dag at anvende den slags gennemføringer placeret lodret i dæk i småhuse, men det kan udmærket lade sig gøre. Såfremt afløbsrøret indstøbes, direkte i dækket anbefales det at tætne mellem rør og betondæk med en elastisk fugemasse. Ved gulvafløb skal der anvendes en elasisk fugemasse et stykke nede på afløbsskålen, således at der opnås tilstrækkelig tæthed mellem skål og beton, også efter normalt svind i betonen. En del gulvafløbsskåle er på forhånd forsynet med en sådan sikring. Fjernvarme Når fjernvarme fremføres i kanaler under bygningen, bør kanalerne (10 of 13) [ :34:40]
11 lukkes, så der ikke er fri passage for luft4en fra kanalen og op i bygningen. Præisolerede fjernvarmerør lagt i jord fører som regel direkte op gennem terrændækket. Forebyggelse af luftindtrængning kan ske ved at etablere en fuge udfyldt med elastisk fugemasse mellem betondæk og fjernvarmerør. Kommunikation, gas og el Indføring af gasledninger sker normalt over terræn på ydersiden af bygningen. Derfor er der ikke fare for indtrængende luft fra jord. Indføring af elkabler og kabler til kommunikation føres op over terræn på ydersiden af bygningen. Eventuelt kan elkablet føres op i en installationszone inde i ydervægskonstruktionen, men uden for indervæggen. Isådanne tilfælde bør der være mulighed for udluftning til det fri ved målertavlen. Ventilation Ventilationen i en bygning har indflydelse på radonkoncentrationen indendøre på 2 måder: ved at skabe et større eller mindre undertryk i bygningen i forhold til trykket i jorden. Dette undertryk kan medføre indtrængning af radonholdig luft fra jorden, hvis konstruktionen ikke er helt tæt mod jorden. ved at udskifte en del af indeluften med udeluft, der altid har en lavere radonkoncentration end indeluften. (11 of 13) [ :34:40]
12 Ventilationssystemet i en bygning skal dimensioneres ud fra de aktiviteter, der foregår i bygningen. Der skal desuden være et vist minimumsluftskifte forat holde koncentrationen af fugt og andre forureninger, herunder radon fra byggematerialer, der altid vil være til stede i en bygning, på et forsvarligt lavt niveau døgnet rundt. Ventilationen i en bygning skal derfor dimensioneres som sædvanligt, som angivet i bygningsreglementerne. Det er således vigtigt, at ventilationssystemet opbygges, så det både skabet det nødvendige luftskifte og skaber så lavt undertryk som muligt. For de gængse ventilationssystemer for en bolig med mekanisk udsugning eller naturlig udsugning fra køkken og baderum, sker det ved at montere udeluftventiler i ydervæggene i de øvrige rum, så udeluft kan komme ind i boligen, til erstatning for den udsugede luft, og strømme til de rum, der udsuges fra. Også ventilationssystemer med mekanisk udsugning fra køkken og baderum og mekanisk indblæsning i boligens øvrige rum bør udføres, aå undertrykket indendøre i forhold til jorden bliver så lille som muligt. Det gøres fx ved at sørge for, at erstatningsluft for den udsugede luft kan tilgå ubesværet til køkken henholdsvis baderum. Der må ikke skabes overtryk i en bygning i forhold til jorden ved indblæsning af mere luft, end der suges ud. Ganske vist forhindres radon i at trænge op i bygningen, men risikoen øges kraftigt for, at fugtig indeluft presses og og kondeserer i gulv, ydervægge og loftsetage, og hermed forårssger råd og svanp. Jo tættere bygningskonstruktionerne, herundere fuger ved vinduer og døre, er, og jo flere luftforbrugende installationer, der benyttes, som fx. emhætte, tørretumbler, tørreskab, oliefyr, gasfyr, brændeovn og pejs, desto større er behovet for at sikre tilførsel af udeluft, så undertrykket i bygningen fastholdes på et lavt niveau. Litteraturhenvisninger 1) Naturlig stråling i danske boliger. Rapport fra Statens Institut for Strålehygiejne og Forsøgscenter Risø, ) Resume af undersøgelse af naturlig stråling i danske boliger. Statens Institut for Strålehygiejne og Forsøgscenter Risø, ) Radon i boliger. Pjece fra Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut, ) Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner. Byggestyrelsen ) SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering, Statens (12 of 13) [ :34:40]
13 Byggeforskningsinstitut, ) SBI-anvisning 147, Konstruktioner i småhuse, Statens Byggeforskningsinstitut, ) Radon i bostäder. Byggnadstekniska åtgärder för att minska radonhaltet i inomhusluft, Byggforskningsrådet, Rapport R 28: ) Radon i bostäder. Byggnadstekniska åtgärder vid ny- och ombyggnad, Byggforskningsrådet, Rapport R 90: ) Radon, Bygningstekniske tiltak, Byggdetaljer A , 1987, Norsk Byggforsningsinstitut. 10) Radonboksen. Åtgärder mot radon, Byggforskningsrådet, TS:1992. ISBN Publikationen er gjort tilgængelig på januar Til sidens top Fjern rammen Indsæt rammen Skriv kommentarer om denne side til By- og Boligministeriet (13 of 13) [ :34:40]
Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.
10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften
Læs mere03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri
03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes
Læs mereRadon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her
forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften
Læs mereRADON: FORURENING OG LØSNINGER
RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker
Læs mereRADONSIKRING I NYBYGGERI
RADONSIKRING I NYBYGGERI Nu er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri i Danmark Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Citat: BR15 kap. 6.3.3.2, stk. 2
Læs mereRadon og enfamiliehuse
Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation
Læs mereLOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU
LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.
Læs mereLeca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift
Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet
Læs mereNye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU
Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,
Læs mereRADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs mereRADON. Albertslund Rådhus. Jesper Bruun 13. november Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, / 33
RADON Albertslund Rådhus Jesper Bruun (jpn@niras.dk) 13. november 2013 Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, 2013 1 / 33 Oversigt 1. Hvad er radon? 2. Sådan trænger radon ind 3. Forekomst af
Læs mereRADON. Borgermøde Vanløse. Mette Neerup Jeppesen 10. juni 2014 / 33. Borgermøde om Radon, Vanløse juni 2014
RADON Borgermøde Vanløse Mette Neerup Jeppesen (mnj@niras.dk) 10. juni 2014 1 Grundlæggende om radon Hvad siger Bygningsreglementet? Hvor er der hjælp at hente? Hvordan løses problemet? 2 Grundlæggende
Læs mereTætning mod radon indtrængning med SPS Radon Block
Tætning mod radon indtrængning med SPS Radon Block 2010-06-06 Sag J.nr. Udg. Dato 2010102 01 2010-06- 06 Udarb. Kontrol Godk. MH MVH MH RÅDGIVENDE INGENIØR APS ARØVEJ 10 DK-4652 HÅRLEV TEL 5628 7771 FAX
Læs mereRADONSIKRING I EKSISTERENDE BYGGERI
tætte løsninger: RADONSIKRING I EKSISTERENDE BYGGERI ARDEX SYSTEM- LØSNING: RADON- SIKRING Enkel installation Hurtig ibrugtagning minimal byggehøjde SOLIDE FORBINDELSER 7 6 ARDEX EP 000 PÅ EKSISTERENDE
Læs mereRørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre
Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje
Læs mereVINGSTED Radonsikring i eksisterende boliger Jesper Bruun Petersen Marts Oversigt
VINGSTED 2012 Radonsikring i eksisterende boliger Jesper Bruun Petersen Marts 2012 Vingsted Vintermøde 2012, Jesper Bruun Petersen 1 / 18 Radonsikring i eksisterende boliger Vingsted vintermøde 2012, marts
Læs mereIndeklima. Bygningsreglement 2010
Indeklima Bygningsreglement 2010 Forord De fleste mennesker tilbringer størstedelen af deres liv i boligen. Et godt indeklima er afgørende for, at beboerne befinder sig godt og har et sundt liv. Ingen
Læs mereRadonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen
Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel SBi-anvisning
Læs mereDAFA Radon System TM tætning mod indtrængning af radon gasser
Rn tætning mod indtrængning af radon gasser Rn Dansk/FEB 2019 Værd at vide om radon Radon = radioaktiv gas Radon er udbredt i Danmark Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden og er den
Læs mereDAFA Radon System TM. tætning mod indtrængning af radon gasser SEP 2018 DK
DAFA Radon System TM tætning mod indtrængning af radon gasser SEP 2018 DK Værd at vide om radon Radon = radioaktiv gas Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden og er den største kilde
Læs mereHvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereRadonsikring. Gennemtestet system til radonsikring
Radonsikring Gennemtestet system til radonsikring 11-2018 erstatter 04-2018 Hvad er radon? Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Den dannes, når det radioaktive grundstof radium
Læs merePassiv Ventilation med Cupolex
Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereRadon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik
Radon og boligen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Indhold Forord... 3 Hvorfor bekymre sig om radon?... 4 Hvad er radon?... 6 Radon kan give lungekræft... 6 Hvordan kommer radon ind i
Læs mereRadonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen
Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel
Læs mereRadon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber
Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format
Læs mereTilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs merePraktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006
Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil
Læs mereRækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereFunkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Funkisvilla Opført i perioden: ca. 1925-1940 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereSkader i Vådrum. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Skader i Vådrum Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Agenda Udførelse af installationer i gulve og vægge Krav til melding ved utæthed Installation og reparation af gulvafløb Krav til anvendelse
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereTilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereUtmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut
Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt Leon Buhl, Teknologisk Institut Agenda Krav der kan stilles til vådrums egenskaber Hvor er vådrummet kritisk Bygningskonstruktioner,
Læs mere4. Bygningsdelsbeskrivelser
Til - og ombygning Idrætscenter Vest Arbejdsbeskrivelse 1.4 arbejdet Rev.dato : 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1.4-1 4A Understøbning af eksisterende fundamenter 4. Bygningsdelsbeskrivelser 4.A Understøbning
Læs mereTilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereIndividuelt hus 1970/1½ plan (arkitekttegnet hus) VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca.
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Individuelt hus 1970/1½ plan (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1970-1977 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereSommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mere1950 er-villa/1½ plan. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1945-1955
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca. 1945-1955 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan
Læs mereTilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereFunkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Funkisvilla Opført i perioden: ca. 1925-1940 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereMontagevejledning for Purus Corner
Montagevejledning for Purus Corner Purus Corner er universal til montering i hjørne eller op mod væg. VIGTIGT Klinke/flisetykkelsen skal kendes før montage af Purus Corner. Læs hele denne anvisning før
Læs mereTerrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord.
19/12/2017 UDFØRELSE Leca terrændæk Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt i denne konstruktion som
Læs mereguide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende
Læs mereUndersøgelse af radonsikring
Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål
Læs mereINDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE
INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper
Læs mereINDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE
Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk
Læs mereTypehus 1977-1984. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1977-1984
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Typehus 1977-1984 Opført i perioden: ca. 1977-1984 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereTilbygning med taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med taghældning Opført i perioden: ca. 1970Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereTilbygning med høj taghældning
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt
Læs mereIndividuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca.
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereUDVIKLING AF SIKRINGSMETODER MOD INDTRÆNGNING AF RADON I HUSE SAMT UNDERSØGELSE AF RADONVARIATIONEN I JORDEN
UDVIKLING AF SIKRINGSMETODER MOD INDTRÆNGNING AF RADON I HUSE SAMT UNDERSØGELSE AF RADONVARIATIONEN I JORDEN Teknikumingeniør Mette Neerup Jeppesen NIRAS A/S Civilingeniør, ph.d., seniorforsker Jørgen
Læs mereSådan får du det bedste terrændæk
Gode tips og konkret vejledning om kombi-løsningen fra A-Z Kort om Dansk Leca A/S Dansk Leca A/S er en af Europas største producenter af R letklinker. Under det registrerede varemærke fremstilles og sælges
Læs mereIndividuelt hus 1970/1½ plan (arkitekttegnet hus)
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1970/1½ plan (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1970-1977 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereRækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereTekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?
Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning
Læs mereMONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED
MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Vindspærre Dampspærre Placering i væg, tag og loft Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen i boliger så tæt som muligt på de opvarmede rum. Erfaringsmæssigt
Læs mereTilbygning/fladt tag 1960-
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at
Læs mereRækkehus 1 etage/med krybekælder & eternitbølgetag. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca.
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med krybekælder & eternitbølgetag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereFritidshus af træ/med dampspærre i ydervæggen
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Fritidshus af træ/med dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1970Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på,
Læs mereTætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering
Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et
Læs mereCitation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.
Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication
Læs mereMurermesterhus/Bedre Byggeskik
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Murermesterhus/Bedre Byggeskik Opført i perioden: ca. 1910-1940 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset
Læs mereLavenergihus 2006-2011. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 2006-2011
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Lavenergihus 2006-2011 Opført i perioden: ca. 2006-2011 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan
Læs mereStatslånshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1938-1958
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Statslånshus Opført i perioden: ca. 1938-1958 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereTESTET OG KLASSIFICERET AF SBI. til klasse 2 MONTAGEVEJLEDNING FUGT- OG RADONSPÆRRESYSTEM
TESTET OG KLASSIFICERET AF SBI til klasse 2 SPECIALISTER INDENFOR KLIMASKÆRME BetaPack er specialister indenfor den lette del af klimaskærme, særligt komplette fugt- og radonspærre-, vindspærre- og dampspærresystemer.
Læs mereRadon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik
Radon og boligen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Indhold Forord... 3 Hvorfor bekymre sig om radon?... 4 Hvad er radon?... 6 Radon kan give lungekræft... 6 Hvordan kommer radon ind i
Læs mere1950 er-villa/1½ plan
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca. 1945-1955 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være
Læs mereSMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999
SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189
Læs mereRadonsikring GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18
GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18 Urans henfaldskæde Transport i jordmatricen Drivkræfter for poreluft til indeklima Bygningsreglementet, småhuse Moderne radonsikring
Læs mereBungalow. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1930-1945
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bungalow Opført i perioden: ca. 1930-1945 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereTypehus 1977-1984. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1977-1984
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Typehus 1977-1984 Opført i perioden: ca. 1977-1984 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være
Læs mereTypehus 1960-1976. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-1976
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Typehus 1960-1976 Opført i perioden: ca. 1960-1976 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereSommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereBungalow. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Bungalow Opført i perioden: ca. 1930-1945 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereStatslånshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Statslånshus Opført i perioden: ca. 1938-1958 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereIndividuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus)
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereTypehus 1998-2006. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1998-2006
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Typehus 1998-2006 Opført i perioden: ca. 1998-2006 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereafsnit 1 Terrændæk Indhold:
6 afsnit 1 Terrændæk Indhold: 1.1 Terrændæk...8 1.2 Løsninger, bolig...9-10 1.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...11 1.4 Levering...12 1.5 Forbrug...12 1.6 Udførelse...13-15 1.7 Løsninger, industri...16-17
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs meretria og pure montagevejledning BetaPack A/S Agerskovvej 9 DK-8362 Hørning CVR Tlf
Vindspærre Dampspærre Placering i væg, tag og loft Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen i boliger så tæt som muligt på de opvarmede rum. Erfaringsmæssigt er den mest sikre placering
Læs mereEnergirigtig. 60-70 er huset
Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke
Læs mereLavenergihus 2006-2011
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Lavenergihus 2006-2011 Opført i perioden: ca. 2006-2011 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at
Læs mereRadonsikring af kælderen
Radonsikring af kælderen Har du kælder, vil det typisk være her, problemer med radon er størst. Bliver kælderen brugt til mere end vasketøj og opbevaring, bør du overveje at sikre den mod radon. Læs om
Læs mereMurermesterhus/Bedre Byggeskik
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Murermesterhus/Bedre Byggeskik Opført i perioden: ca. 1910-1940 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt
Læs mereTilbygning med taghældning
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning med taghældning Opført i perioden: ca. 1970- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at
Læs mereMONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED
MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Placering i væg, tag og loft Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen i boliger så tæt som muligt på de opvarmede rum. Erfaringsmæssigt er den mest
Læs meremiljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også
miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon
Læs mereTypehus 1960-1976. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-1976
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Typehus 1960-1976 Opført i perioden: ca. 1960-1976 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være
Læs mereKædehus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Kædehus Opført i perioden: ca. 1960Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et
Læs mereDUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Læs mere