Hvorfor valgte du gymnasiet? Overvejede du andre ungdomsuddannelser? Er der mange af dine venner der også valgte gymnasiet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor valgte du gymnasiet? Overvejede du andre ungdomsuddannelser? Er der mange af dine venner der også valgte gymnasiet?"

Transkript

1 Bilag 1 fra Lea, som vi modtog inden interviewet blevet foretaget. Den er videresendt af Roskilde Katedralskoles kommunikationschef Mette Aarup: Jeg vil gerne deltage i interviewet med nogle RUC-studerende, da jeg synes, at det er vigtigt at vise at ens forældres baggrund ikke er vigtig for ens egen uddannelse, for eksempel har ingen i min familie før mig gået på gymnasiet. Bilag 2 Interviewguide til interview med Kasper, Sofie og Lea Gymnasielever på 3. år fra Roskilde Katedralskole Forskningsspørgsmål& forklaring Interviewspørgsmål Præsentation/Hvad medvirker til de unges valg af netop gymnasiet? Disse opstartsspørgsmål bruges til at få interviewet i gang, og for ikke at starte ud med de tunge spørgsmål. Vi bruger dynamiske spørgsmål, der er simple og skaber fremdrift. Disse er efterfulgt af opfølgende spørgsmål. Her vil vi undersøge, om familiens uddannelsesbaggrund har påvirket den interviewede i forhold til valg af uddannelse. Hvor gammel er du? Hvorfor valgte du gymnasiet? Overvejede du andre ungdomsuddannelser? Er der mange af dine venner der også valgte gymnasiet? Hvor mange i din familie har gået i gymnasiet? Forventede dine forældre - eller andre i din familie - at du skulle gå i gymnasiet? Side 1 af 44

2 I hvor høj grad reflekterer interviewpersonen over vigtigheden af og formålet med at gå i gymnasiet? De første to spørgsmål er direkte, og det sidste er sonderende. Der gives her et indblik i interviewpersonens egne refleksioner. Hvad er dit vigtigste formål med at gå i gymnasiet? Synes du, at det at lære er interessant i sig selv? Har du oplevet en konflikt mellem det, du havde lyst til at læse og det, du skulle læse for at få en god karakter? Hvor meget hjælp har interviewpersonerne til rådighed hjemmefra i forhold til lektiebyrden? Hvad er dit forhold til lektier? Hvor meget tid bruger du på dem? Får du dem lavet? Med de her spørgsmål vil vi gerne finde ud af, hvor meget hjælp de får til lektierne, og om der er forventninger til lektielæsning hjemmefra. Er det noget dine forældre hjælper dig med at huske? Holder de dig op på om du laver dem? Synes du, det er positivt eller negativt, at forældre kontrollerer/ikke kontrollerer deres børns lektielæsning? Hvad er forskellen på, om du har læst lektier eller ej? Føler du, at du kan gå til dine forældre for at få hjælp til dine lektier? Har du fået lektiehjælp/privatundervisning? Får du dårlig samvittighed, hvis du ikke har læst eller afleveret en opgave? Overfor hvem?

3 Hvilken betydning har interviewpersonens sociale liv i gymnasiet? Hvordan har du det med at gå i gymnasiet? Hvor meget mødes du med dine klassekammerater uden for skolen? Hvad laver I, når I er sammen uden for skolen? Vi spørger ind til dette for at undgå et ensidigt fokus på forældrenes indflydelse, der vil kunne medføre et for snævert perspektiv på undersøgelsen. Disse spørgsmål fungerer opfølgende til forskningsspøgsmålene hvor meget hjælp har interviewpersonerne til rådighed hjemmefra i forhold til lektiebyrden? og hvilken betydning har interviewpersonens sociale liv i gymnasiet for den faglige præstation?. De fungerer altså som opfølgende spørgsmål til forskningsspørgsmålene. Altså går vi videre med at undersøge, om der er forventninger fra forældrenes side i forhold til deres kunnen i gymnasiet. Hvad synes du om undervisningen? Er der forskel på niveauet i de forskellige fag? Hvordan er jeres sammenhold i klassen? Er der klikedannelser? Hvor meget og hvordan deltager du i klassens sociale liv? Hvad kan I finde på at lave i skolen, når der ikke er undervisning? Hvad er vigtigst for dig ved at gå i gymnasiet, det faglige eller det sociale? Synes du det faglige er interessant? Hvilke fag klarer du dig bedst i? Hvilke fag kan du bedst lide? Hvordan har du det med karakterer? Går du op i det? Går I op i hinandens karakterer? Får du gode karakterer? Er der stor forskel på dine karakterer? Hvordan i hvilke fag? Fortæller du altid dine forældre om dem? Er dine forældre interesserede i hvad du får? Har dine forældre forventninger til hvad du får? Får du dårlig samvittighed overfor dig selv eller dine forældre, hvis du får dårlige karakterer? Får du karakterpenge, dvs. belønning for gode karakterer? Side 3 af 44

4 Hvilken type hjem kommer eleven fra, og hvilken betydning har det for valget af gymnasiet? Vi går videre med at undersøge forældrenes baggrund og ser, om den har en betydning for interviewpersonen. Bruger du meget tid med dine forældre? Hvad laver I sammen? Spiser I sammen hver dag? Vil dine forældre gerne have, at du spiser hjemme hver dag? Hvad bliver der snakket om ved middagsbordet? -nyheder, dagligdagen, politik eller kultur. Snakker du med dine forældre om emnerne i undervisning? Fortæller du dine forældre, hvis der er noget, der er godt/dårligt ved undervisningen? Holder I avis derhjemme? Hvilken, og læser du den selv? Hvad laver du i din fritid? Koncerter, museer, biografen, sport osv.? Hvilke, og med hvem? Har du et fritidsjob? Får du lommepenge? Har du tider, du skal være hjemme på efter fest og til hverdag? Har de unges fremtidige drømmejob noget at sige i forhold til gymnasiet? Vi går videre med at undersøge forældrenes baggrund og ser, om den har en betydning for interviewpersonen. Hvad laver dine forældre? Er det job, du kunne forestille dig at arbejde med? Synes du, det er spændende? Arbejder dine forældre meget? Hvad er dit drømmejob? Hvad er vigtigst for dig angående dit arbejde og din fremtid? løn, arbejdstider, spændende arbejdsopgaver, prestige, godt familieliv o.a. Er der en tendens i din familie, til at gå på universitetet? Er dine forældre stadig sammen? -hvis nej; hvor meget er du hos hver især?

5 Afrunding. Disse spørgsmål er afsluttede og undersøger interviewpersonens egen oplevelse af, og følelser omkring, forholdet mellem gymnasiet og hjemmet, hvilket i bund og grund er dét, vores problemformulering omhandler. Grunden til, at vi først spørger om det i slutningen af interviewet, er for at undgå at interviewpersonen får mistanke Føler du at du selv har taget valget om at gå i gymnasiet? Følte du dig presset til at tage den gymnasiale vej? Føler du at dine forældre støtter dig i at gå i gymnasiet? Føler du dig godt rustet hjemmefra, til at gå i gymnasiet? om, hvad formålet med undersøgelsen er og derfor svarer, hvad de tror det rigtige at svare er i stedet for, hvordan det egentligt forholder sig. Bilag 3 Transskription af interviewet med Sofie. Tirsdag Interviewer: Vi skal starte med, at høre hvor gammel du er? Sofie: Jeg er nitten. I: Du er nitten. I: Øhm, og hvorfor valgte du gymnasiet? S: Øhm fordi, at øh det, jeg gerne vil videre hen, det synes jeg jo, eller det skulle man så bruge. Og jeg vil holde, øh, hvad hedder det, mine muligheder åbne. Det kunne jeg se, at det var.. I: Ja S: måske det jeg gerne vil lave noget, hvor man, øh, altså i stedet for noget håndværk, så kunne se, at det skulle være noget, hvor man fordyber sig i noget læring og sådan. Det var derfor, jeg valgte gymnasiet. I: Ved du, hvad du vil efter? Side 5 af 44

6 S: Altså, sådan I: Eller har du nogle ideer? [Griner] S: Ja, ja, jaa, jeg vil rigtig gerne.. Måske ind på designskolen, og dér skal man have en gymnasial uddannelse, men jeg vidste også, at hvis jeg tog gymnasiet, så havde jeg flere muligheder, hvis man ikke kan komme derind. I: Ja. S: Sådan, det er sådan en ret, øøh, fin sikkerhedslinje. I: Mmhm. Så har man altid det dér at falde tilbage på. I: Ja, mmhm, havde du overvejet andre ungdomsuddannelser? S: Jeg havde faktisk, øøh, overvejet, mmhm, jeg overvejede lidt handelsskolen, I: okay S: Fordi jeg tænkte, at det var meget godt at have noget handel med. Men jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det. I: Ja, gymnasiet S: Mmhm. I: Har du søskende, der går her, eller? S: Ja, jeg har en tvillingsøster, der går her også. I: Ja, okay. S: Ja. I: Og det er din eneste søskende? S: Nå ja, men min storebror har også gået her. I: Okay, ja. Og hvad med dine forældre? S: Øhm, om de har gået på gymnasiet? I: Ja. S: Min mor har. I: Okay.

7 S: Men min far har ikke. I: Okay. Øhm, og er det normalt i din familie at gå i gymnasiet? Er det flertallet eller? S: Øhm, jeg tror, at øh min mor er den eneste, altså som, på den alder, som, altså ingen af hendes søskende har en gymnasial uddannelse. I: Okay. S: Min bror og min fætter har også. Han har taget HF. Men ellers så har.. I: Så det er sådan din generation, der tager gymnasiet. S: Ja, ja. I: Øhm, tror det var noget, tror du, dine forældre havde en forventning om det, eller andre i din familie, at du skulle gå på gymnasiet, eller? S: Mmh. I: Havde i snakket om det? S: Altså, ikke sådan som, jeg synes, at øh, det kan jeg faktisk ikke huske. Det har ikke rigtigt været et spørgsmål så meget, for jeg har jo også altid synes, at det var sjovt, at gå i skole. Så det har jo ikke været på den måde et spørgsmål, om det var andet, jeg skulle. I: Nej. S: Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Jeg har måske heller ikke sagt, at jeg måske ville noget andet. I: Nej. Så det var, men måske din bror? S: Ja, han har jo også vist vejen. I: Øhm, hvad synes du, er det vigtigste formål med at gå i gymnasiet? S: Mmmhmmm. [pause] I: Få en uddannelse eller det sociale, eller? K: Altså, jeg synes, der er mange aspekter i det. Helt sikkert er det jo grunden til, at man går her, jo at få en uddannelse, som gør en klar til at gå i det videre forløb. I: Ja. Side 7 af 44

8 S: Man kan sige, det sociale, øh, kan man håbe på, at også er ved andre uddannelser, så det ikke er det eneste formål, gymnasiet skal have. Øhm, ja, det er jo også, men man kan sige, at gymnasiet er alment dannende. Og det forventes jo også så, at der så, altså er flere aspekter i det, altså så er der jo også noget socialt, og der er også noget om, at man lærer noget om nogle gamle teorier. Altså, der er meget. [Pause]. Der er meget i det. Men jeg synes, det vigtigste er jo uddannelse i sig selv. Det er derfor, man er her. I: Selvfølgelig. Øhm, ja, nu kan jeg jo næsten regne ud, at du synes, det er interessant at lære? S: Mmhm ja. I: Hvad synes du om undervisningen? S: Her? I: Ja. Altså synes du, den er spændende og god? S: Jeg synes, jaeh øh, altså det kommer rigtigt meget an på læreren. Og jeg synes, at jeg er beriget med mange rigtigt dygtige lærere, som er gode til at komme over, sådan, scenen på en eller anden måde. Og det er deres interesse sådan for faget, der smitter af og motiverer en. Så det er jo sådan, det er jo ret godt. Men man kan også sige, jeg synes, at undervisningen kan optimeres. Og det er meget gammeldags, ikk? I: Mhm. S: Men det er nogle rammer, som er fastlagte oppe fra ministeriet af, så man kan sige for. [Pause]. For gymnasiet her, altså katedralen, kan ikke gøre så meget mere, men de prøver. Altså, det er sådan Vores rektor har købt nogle cykler, så man kan have dansk på cyklen, og sådan, ikk? I: Okay. S: Så der er sådan nogle tiltag, men, men, og lærerne prøver også hele tiden, at lave noget forskelligt, men det er meget begrænset. Det kan være bedre. Det er jeg helt overbevist om. I: Men du kan godt mærke forskel på de forskellige fag? S: Ja, jaja. I: Hvordan har du det sådan generelt med at gå i gymnasiet? S: Øhm, jeg synes, det er meget fint. Altså, sådan udover, at det er helt vildt helt stressende. Sådan jeg skal nå det her, aahaha lalala, sådan lige sådan lige op til SRP-aflevering, så skal vi bare have hundrede afleveringer. Det er det, jeg synes virkeligt er et problem, at man ikke kan, sådan, sætte sig tilbage og åååh, og lave sine ting ordentligt, det er meget sådan skynd dig, skynd dig, skynd dig, fordi nu skal du aflevere den her, og sådan her og sådan her. Og fordybelse, det kan godt være en ting, der mangler i gymnasiet. I: Ja, helt sikkert. Og de er måske ikke så gode til at planlægge, at, okay, nu har vi en danskaflevering og så har vi også lige en matematikaflevering oveni.

9 S: Ja, det er helt rigtigt. Det, og øh, jeg tror, det sker over det hele, ikk. I: Jojo jo. Det er ret normalt. Øhm, mødes du meget med dine klassekammerater udenfor skolen? S: Øh, ja, det synes jeg faktisk, vi gør. Det er vi meget, sådan, meget gode til at, så kan vi tage i byen, og så kan vi holde filmaften, eller så tager vi sammen et eller andet sted hen, og sådan. Jeg synes, det er sådan, jeg tror, det kunne være bedre, men jeg synes at øh. I: Mhm, er i sådan en samlet klasse eller er det gruppeopdelt? S: Øhm. [Pause]. Jaa, det er nok lidt gruppeopdelt. Der er sådan. [Pause]. Ja, altså, det kan man sige om den naturvidenskabelige klasse, det er sådan at, der er jo nogen, der er sådan lidt mere nørdede, og måske sådan lidt mere socialt tilbage, ikk, end andre, og på den måde, så skiller det det lidt. I: Selvfølgelig, selvfølgelig. S: Ja, men jeg synes, at vi prøver at være meget sådan gode til at rumme alle. I: Mmhm. S: Men man skal også ku rumme alle. I: Selvfølgelig. Mhm ja, hvor meget deltager du, altså sådan..? S: Sådan i det? I: Ja. S: Øhhm. [Fniser]. Øøh, jeg deltager også sådan ret meget i det. Det er sådan mig, der sørger for, at vi får lavet noget og sådan. I: Du er en af de sådan meget sociale. [Pause]. Tovholdere? S: Ja, mhm. I: [Pause]. Kan I finde på, at bruge skolen, øh, når der ikke er undervisning, er I så meget her, og lave sociale arrangementer, eller er det mest udenfor skolen? S: Det ved jeg ikke. Sådan, øh mmhm. [Pause]. Ikke rigtigt. Altså sådan, hvis man skal snakke sådan i forhold til, det er sådan mere musical også sådan noget, så bruger man mere skolen. Sådan hyggeting, og sådan noget, det laver man ikke. I: I bliver ikke lige og drikker en kop kaffe, eller? S: Nej. Side 9 af 44

10 I: Så er det bare sådan, hjem hos hinanden, eller mødes i nede i Roskilde, eller? S: Ja, det er sådan hjem hos hinanden og mødes i Roskilde. I: Ja, okay. [Pause]. Hvad for nogle fag kan du bedst li? S: Mhm. [Pause]. Jeg kan rigtigt godt li, så kan jeg jo godt li at have fransk. Så kan jeg godt li at ha historie. Det er et af mine yndlingsfag. I: Okay. Tror du, det er på grund af lærerne eller er det fordi..? S: Nej, det har det altid været. I: Okay. Også i folkeskolen? S: Ja. I: Er det også de fag, du klarer dig bedst i? S: Øøh, nej, ikke sådan, altså historie er, men jeg kunne måske godt klare mig bedre i fransk. Jeg synes måske også, at sådan et fag som matematik er rigtigt sjovt. Det er også derfor, at jeg har det. Og kemi kan jeg også rigtigt godt li. Så det er jo sådan, det, man klarer sig sådan okay godt i de fag. I: Nå, men det er da heldigt for dig. Så har vi noget om lektier. Hvad er dit forhold til lektier? S: Jeg hader dem. [Alle griner]. De tager min fritid. Det er vildt irriterende. I: Helt standard. Ja, hvor meget tid bruger du på dem, sådan om ugen? S: Øhh, [pause]. Jeg sad faktisk lige og overvejede det. Jeg tror, øh, sådan 12 timer måske. I: Åh, det var meget. S: Ja, man bruger sådan. Det kommer man lidt hurtigt til, ikk. For så er der dag-til-dag-lektierne, og så er der afleveringerne. Man kan i hvert fald godt bruge 3 timer om dagen. I: Er du god til sådan at få læst eller det sådan mest skriftligt? S: Øøøhm. [Pause]. Altså, jeg prøver. Men jeg kunne gøre det bedre. I: Ja, det kan man jo altid. [Pause]. Er det noget, som dine forældre husker dig på eller minder dig om? Eller det styrer du selv, de spørger ikke til om? S: De spørger engang imellem til, om hvad for nogle karakterer, jeg har fået og sådan. Og jeg fortæller dem også, sådan, ej nu lavede vi måske det her, og sådan, på den måde, men ikke sådan

11 I: Det er ikke sådan noget, de spørger dig hver dag. S: Nej I: Sådan har du nu lavet lektier? S: Nej, nej overhovedet ikke. Jeg tror også de er ligeglade, eller sådan, de ved godt, at jeg kan disponere dem selv. I: Ja, var de sådan før i tiden, da du var yngre? S: Øøøhm. [Pause]. Nej, det mindes jeg heller ikke. I: Så du har ikke de dér irriterende forældre, der sådan: Nu skal du altså gå ind og lave lektier [Alle griner]. S: Nej. I: Synes du, det er positivt eller negativt, når forældre gør det? S: Jeg synes, altså på dén måde, synes jeg faktisk, det er negativt, fordi det er meget Motivationen kommer jo ikke ved, at man bliver tvunget til noget. Og det skal jo være fordi, at barnet har lyst til at lave lektierne, at man skal gøre det. Øh, men så kan man sige, at på den anden måde, at forældrene opfordrer til, at man fordyber sig i et emne, og det gør man jo ved at lave lektier. I: Jeg tror, at det kommer an på, hvordan man serverer det for barnet. S: Jo. I: Kan du mærke stor forskel på, når du har læst og når du ikke har læst? S: Mhhm. Ja. Mmhm. Det kan man jo, men man kan godt følge med alligevel. I: Føler du, at du kan gå til dine forældre og få hjælp? Kan de hjælpe dig med det faglige? S: Min mor kan godt, det er hende, der har læst på Øh, hun har læst videre. Men [Læner sig tilbage og krydser armene] jeg synes også min, min far.. [pause] kan, fordi at nu har jeg jo den naturvidenskabelige linje, og min far er landmand, så man bliver også, de har også meget kendskab til det omkring, så kan vi sådan diskutere, hvad det er for noget vi lærer i biologi. I: Okay, så du kan få viden på en anderledes måde? S: Mm ja. I: Hvad laver din mor? Side 11 af 44

12 S: Min mor er.. [Lang pause] økonomichef på en skole. Øh, ja. Det er hun. Ja, økonomichef. I: Det er da perfekt med den studieretning, du har valgt. S: Ja. I: [Pause]. Har du fået lektiehjælp eller privatundervisning? S: Nej. I: Nej. [Pause]. Nå, men kunne du bruge din bror eller din mor? S: Mhm. Ja. Ja. Det er sådan i de tidligere, men ikke her når man er i enden af 3.g, så er man jo i et andet forløb, som de ikke kan huske, så må man klare sig selv. Men det kan man også godt. I: Godt. Det er meget sejt. S: Mhm. Ej altså, jeg bruger de andre i skolen, ikk? Og jeg kan bruge læreren og spørge om ting, men ellers så holder man det, sådan, det selv. I: Mmhm okay. Er i gode til at hjælpe hinanden og sådan lave lektier sammen? S: [Pause]. Nej, det er kun hvis jeg har, sådan, spørgsmål til hinanden. I: Hvad med din søster, kan i bruge, hvad for en linje har hun? S: Hun har så samfundsfag, øh. [Pause]. Øh, nej ikke rigtigt, fordi vi har jo ikke rigtigt det samme på dén måde, og sådan, selvom hun har matematik på A, ikk, ligesom jeg har, så er det jo også forskelligt. Så det, så det er lidt svært. I: Også forskellige undervisere også sådan? S: Ja. Mhm. I: Synes du, du får dårlig samvittighed, når du ikke har læst? S: Ja, altså, der er nogle fag, hvor jeg tænker, at det bare kan være lige meget. Jeg gør det bare ikke. I: Okay, ja. [Pause]. Så skal vi høre lidt om, hvordan du har det med karakterer. Er det noget, du går op i, eller? S: [Pause]. Øh, altså som. [Pause]. Som udgangspunkt er man altid gladere for at få en god karakter. I: Ja, selvfølgelig. S: Men som jeg har det, så er det, at jeg får karakterer efter hvordan jeg har præsteret. Og læreren ved, at hvis jeg kun er til et 4-tal, så er det fordi jeg ikke kan mere. Og så har jeg det sådan som om, fint nok.

13 I: Mhm, ja okay. Hvad med dine venner, går de op i det? S: Ja men, det er også sådan en nørdet klasse [smiler], så de er sådan rimelig karakterfreaky, altså sådan åh, hvad fik du der? I: Hvordan har du det med dét? Er det okay? S: Ja, det er fint nok, altså, det må de jo gerne være, det er jo ikke mig, der skal arbejde med.. I: Altså, du kan godt abstrahere fra det? S: Ja, altså dem, der får gode karakterer, er jo dem, der har arbejdet sig frem til en god karakter. Så synes jeg, det er helt fair. I: Ja. Har i de der 12-tals-piger? S: Jo, det har vi også, men det er sådan, okay, det er også lidt irriterende, ikk? Men øh, alle de andre, de arbejder sig jo frem til det, og man kan jo også sige, at de pi- altså, dem der får de der høje karakterer, de sidder jo også læser i herre lang tid derhjemme, og sådan virkeligt bruger lang tid på at lave afleveringer og lektier. Og det gider jeg jo heller ikke selv, så det er okay. I: Okay ja, der vægter du det sociale også? K: Mhmm. I: Men hvad synes du, folk går op i hinandens karakterer? Er det sådan noget med, at i spørger hinanden, hvad i har fået? S: Ja, fordi man sammenligner sig jo lidt med andre, og så vil man jo også, altså, hvis vi snakker om nogle karakterer, så er det jo også dem, der altid får 12, og vi kan forstå, hvorfor det altid er, at de får 12, fordi de er eddermanme ikke meget bedre end os andre. I: Nej, lige præcis. S: Sådan noget snakker vi om. I: Får du gode karakterer? S: Øh, jeg får sådan over middel. I: Okay. Er der stor forskel på dine karakterer? S: [Pause]. Altså øh, skriftligt er jeg helt vildt dårlig og mundtligt er jeg, øh, bedre øh, ja god, ja. I: God Side 13 af 44

14 S: Så, der er jo selvfølgelig en forskel, men altså, nu går jeg i 3.g, så har jeg fået engelsk ud af verden, så, så er det faktisk kun dansk og fransk skriftligt, som er dårlige karakterer. Men sådan. [Pause]. Mundtligt er jeg med. I: Okay. [Pause]. Fortæller du altid dine forældre, hvad du har fået i karakter? S: Øh. [Pause]. Ja. I: Eller er det kun, når det er godt eller? S: Nej nej, jeg fortæller det altid, hvad jeg har fået. Interviewer 2: Vil du ikke have noget vand eller et eller andet? S: Jo. Interviewer 1: Og noget slik? S: Jeg spiser ikke kød så [animalsk slik], men det gør ikke noget. I: Nå, har du altid været vegetar, eller? S: Nej, jeg har været det i sådan fem og et halvt år. I: Okay. Er det noget i er i din familie eller? S: Nej, ikke rigtigt. Min far er landmand, så I: Ja okay. Tror du, det har noget med det, altså har I dyr? S: Ja, men øh, han har i hvert fald, ja altså, han har haft engang, men han har ikke så mange mere. [Pause]. Mm, det kan godt være det er lidt det, men det er også forkærligheden for naturen, og øh. [Pause]. Og det synes jeg også, jeg har lært igennem. [Pause]. Ham. I: Så det kan godt være, det har påvirket dig lidt? S: Ja, men det tror jeg helt sikkert. I: Hvordan har han det så med, at du er vegetar? S: [Pause]. Altså i starten synes han, det var noget pjat. [Alle griner]. Men det altså, jeg tror, han har det fint nok, det er jo blevet sådan meget hverdag. Det er meget lang tid siden, jeg har spist kød. Øhm, og han, øh, er meget åben overfor andre retter, fordi man jo det, der kommer noget andet i fokus, og det er jo noget lækkert mad, man laver. Og det er jo grøntsagerne, der kommer i fokus. Øh, og sådan noget som bønner, det elsker han jo. Jeg tror faktisk, at han synes, det er helt okay nu. I: Så laver du meget mad derhjemme?

15 S: Ja, fordi altså. [Pause]. I: Det bliver du lidt nødt til? S: Ja, det bliver jeg lidt nødt til. Men sådan. I: Men dine forældre vil gerne.. S: Ja, de vil også gerne lave mad til mig. Det er slet ikke det. Min mor er også meget. Fordi. Men på den måde er jeg jo heller ikke ked af at have været det, fordi så har jeg lært at lave mad. Og man ved, hvordan man laver de forskellige ting, jeg har stået sammen med min mor og lavet. Så det er slet ikke noget negativt. I: Spiser i samme hver dag? S: Ja. I: Hele familien? S: Ja. I: Er det sådan noget med, at du skal være hjemme, eller? S: Nej, det er det ikke. Og hvis vi ikke er hjemme, så spiser vi ikke sammen, men hvis vi er, så spiser vi sammen. I: Ja. S: Og sidder sammen ved middagsbordet. I: Hvad snakker i om, når i sidder rundt ved S: Øhm, vi snakker om andre mennesker. [Griner]. Og øh, vi snakker om politik og historie, og [pause]. Egentligt også sådan om verden og sådan, hvor ligger nu dét henne. Og så snakker vi om det, der er sket i nyhederne og sådan noget. I: Okay. Det er meget hele vejen rundt? S: Mhm. I:Hvad med undervisningen, snakker i også om den? S: Altså, kun hvis jeg er utilfreds, så fortæller jeg dem, hvad jeg synes, øh, omkring det. I: Ja. Og ikke sådan, hvad du har lavet i løbet af dagen hvad har jeg lært i dag? S: Joe, hvis jeg synes, der er noget, så fortæller jeg det selv. Jo, de kan godt spørge ind til det, men jeg fortæller Side 15 af 44

16 det altid selv, hvis jeg synes, der er noget, der er relevant. [Pause]. At høre om. I: Ja. Læser i avis derhjemme? S: Ja. I: Hvad for en? S: Øh, Dagbladet Roskilde. I: Okay, ikke nogen af de større? S: Øh, de er lidt dyre og vi får dem aldrig læst alligevel, men engang har vi haft, i vinterperioden, Jyllandsposten. I: Okay, er det noget, du så har læst, eller? S: Mm, jeg synes det er meget sjovt sådan noget, når man spiser morgenmad. Når man alligevel, så kan man ligeså godt læse. I: Ja, det er helt vildt hyggeligt. S: Mhm ja. I: Også så man får nogle nyheder, som man ikke selv ville have valgt ud, eller? S: Ja, nemlig. I: Hvad laver du i din fritid? Går du i biografen og på museer og sådan noget kulturelt? S: Øhm. [Pause]. Ja, det gør jeg sådan lidt med min familie. Øhm. [Pause]. Og så i biografen med nogle, men det er ikke særligt tit, altså i fritiden laver jeg DGS-arbejde. I: Okay. S: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. I: Ja. S: Altså, jeg sidder i landsbestyrelse, så der er ret meget arbejde. Ja. Og så står jeg for kostumerne på vores musical her. I: Okay. S: Og så arbejder jeg.

17 I: Ja, hvad arbejder du med? S: Øh, jeg sælger stof ved Stof & Stil. I: Okay, så du syr og sådan noget? S: Ja, det gør jeg meget af, ja. I: Har du altid gjort det? S: Mmhm. I: Men det er også derfor, du gerne vil sådan noget design? S: Ja, det er nemlig derfor. I: Så det skulle være noget tekstil? S: Ja, beklædningsdesign. I: Ej, hvor spændende. S: Mhm. I: [Pause]. Får du lommepenge? S: Nej. I: Har du gjort det nogensinde? S: Nej. I: Er du så blevet sådan opfordret til at få et fritidsjob? S: Ja, helt sikkert. I: Okay, hvordan, har i snakket det, hvorfor og..? S: Fordi ellers så havde man ikke nogle penge. Så det ville jeg gerne. Øhm. Jeg var barnepige som 13-årig. Man kunne jo også godt selv se det gode i det, at ha lidt, det er meget rart. I: Man bliver også meget glad for det senere i livet. S: Ja. I: At man ved hvordan man gør. Så det kom bare sådan ret naturligt, at.. Side 17 af 44

18 S: Ja, altså, jeg blev opfordret til at tage.. Sådan, nu skal i ud og prøve at se om i ikke kan få et lille arbejde. Det ville være fint. I: Ej, hvor godt. S: Mhm. I: Ej, det lyder som en rigtig god, sund familie. [Griner]. Øhm, har du bestemte tidspunkter, du skal være hjemme til hverdag, altså sådan at du skal komme hjem og sove? S: Altså nej, egentligt ikke. Hvis jeg gerne vil, altså, hvis jeg kommer meget sent hjem. Det er fordi, jeg bor sådan ude på landet jo, så jeg skal. Jeg vil gerne have, at mine forældre ikke skal hente mig for sent ved stationen. I: Ja. S: Så ved ti-elleve-tiden, så synes jeg. Man kan ikke rigtigt tillade sig så meget senere. Ellers kan jeg bare sove ved nogen, det gør dem ikke noget. I: Skal de så vide, hvor du er? S: Øhm, de er de meget, det kan de godt li. I: Hvad med til fester og sådan noget? Har du bestemte tidspunkter, du skal være hjemme på der? S: Næh, de er sådan, dér plejer jeg, at sove hos nogen fordi, at det er ret besværligt at komme til Lejre. I: Ja, så det er ikke sådan noget med, at du bliver hentet? S: Jo, engang imellem. Igen har jeg jo ikke sådan lyst til, at sådan plage dem så meget. I: Nej. [Pause]. Går du meget til fest? S: Mhm. I: Hvor tit? S: [Tøver]. Sådan i hvert fald fredag og lørdag. I: Ja. Er det så i Roskilde eller tager I til privatfester? S: Nogle gange. Jamen altså sådan i DGS er der jo sådan. Altså vi har et bestyrelsesmøde engang om måneden, så der er i hvert fald sådan fest dér, og så er der jo sådan. Så altså på den måde går jeg til meget fest der, og sådan privatfester, altså sådan fødselsdage og sådan noget.

19 I: Ja. S: Og så i byen og sådan. I: Går I så på Gimle? S: Ja, altså det er jo lidt hyggeligt i Roskilde, fordi man kender dem, der er der. I: Ja. [Pause]. Synes du, dine forældre job er interessante? S: [Pause]. Mmhm. Jeg synes min fars job er meget interessant. Min mors det er sådan lidt kedeligt. I: Okay, så du har ikke overvejet, om du skal gå nogle af de veje? S: Jo, da jeg var mindre, kunne jeg godt se mig selv som øh landmand, men jeg vidste jo godt, at det ikke ville blive aktuelt, fordi jeg ville måske gerne noget andet, noget mere. Og slet ikke økonomi overhovedet. I: Nej. [Pause]. Men kunne du forestille dig at flytte tilbage på gård? S: Nå ja, men det kunne jeg sagtens. I: Hvor lyder det dejligt. [Pause]. Bruger du meget tid sammen med dine forældre? S: Æh, ikke så meget, fordi jeg laver så meget andet. Jeg kunne sagtens bruge mere. I: Arbejder dine forældre meget? S: Ja, det gør de, eller sådan, min mor arbejder rigtigt meget, og min far.. Altså og så også, så laver de begge to ting udover ikk? Min far er meget politisk aktiv og så, så på den måde. Og de er også begge to meget aktive i lokalmiljøet. Så der er også rigtigt meget arbejde dér. I: Okay, ja. Så hvis din far er meget sådan politisk aktiv, har politik så været noget, i har snakket meget om? S: Ja, men altså det har været meget naturligt. Især i historie, det har vi også snakket meget om. I: Ja. S: Han har en interesse, altså en motivation på en anden måde end den, man ser i skolen. I: Ja. Så du har fået det ind på en lidt anden måde. En lidt sjovere måde. S: Ja. I: Jeg tror næsten, vi har alt. Du er så godt. [Griner]. [Pause]. Hvad er vigtigst sådan i din fremtid? Er det job, familie, socialt? Side 19 af 44

20 S: [Pause]. Øhm. Det vigtigste er i hvert fald, at det er noget, jeg kan li at lave. Ej, det er svært, jeg ved ikke rigtigt, om det vigtigste er at ha et job? Man skal jo ha noget, at stå op for, fordi at ellers er der jo ligesom ikke noget. Men helt sikkert også familie og det sociale, ja, det spiller sådan alt sammen ind. I: Jeg tænker også sådan i forhold til det dér med design og sådan, at du gerne vil i den retning? S: Mhm. Ja, så er det jo godt, at ha et job. [Griner]. Ja, lidt, altså sådan ja, selvfølgelig, ikk? I: Men også sådan, hvad for en uddannelse man vælger, og om man vælger den rigtige og.. S: Ja. I: Det er så svært. [Alle griner]. S: Ja. I: Vi har selv prøvet et par stykker. S: Nå, ja. I: [Lang pause]. Så har vi nogle lidt afrundende spørgsmål. Føler du selv, at du har taget valget om at gå i gymnasiet? S: [Pause]. Øøh ja. I: Eller føler du dig sådan presset lidt? Eller om det sådan 100% har været noget, du- S: Ej, men det er fordi, at jeg bare har.. Så har jeg i hvert fald ikke tænkt over, at jeg er blevet presset. Så har jeg bare tænkt nåå, det skal jeg også. I: Så er du jo højst sandsynligt ikke blevet det, hvis du ikke har tænkt det. S: Ej, man kan jo godt sådan implicit ej, det bliver sjovt på gymnasiet. I: Ja, men det føler du ikke. Det er ikke noget, du sådan har lagt mærke til. S: Nej. I: Men det lyder som om, at du synes, dine forældre støtter dig ret godt. S: Ja. Ja, det synes jeg. I: Men jeg tror, at det var det. Tusind, tusind tak for hjælpen. S: Det var så lidt.

21 Bilag 4 Transskription af interview med Kasper. Onsdag Interviewer: Først Kasper, hvor gammel er du? Kasper: Jeg er nitten. I: Ja. Og. [Pause]. Hvorfor valgte du gymnasiet? K: Øhm. [Pause]. Altså, dels fordi at, øh, [Pause] altså mine forældre er akademiske og sådan, og gymnasiet er sådan en meget god, sådan ligesom basis til [Pause] ja, nærmest alt, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle, såeh [pause], så gymnasiet er en god mulighed. Jeg kunne også ligeså godt have gået på HTX, fordi det er øh der, mine interesser de ligger - indenfor de naturvidenskabelige fag, men jeg synes også stadig, at det er vigtigt ligesom at have fokus på dansk og æh samfundsfag og sådan noget, så I: Ja, okay. Så du overvejede lidt HTX? K: Ikke super meget. I: Nej. Interviewer 2: Hvilken studieretning har du? K: Øh, Mat A, Fysik A, Kemi B. I: Okay. [Pause]. Har du nogen søskende, der går K: Jeg har en søster, der lige er startet på engelsk på Aarhus. I: Okay. Fint. Jeg er fra Aarhus. Såeh, det er jo et godt sted. Og Aarhus er en rigtig god! K: [Griner] I: Studieby. Øhm. [Pause]. Hvor mange i din familie har gået i gymnasiet? K: Øh, altså hvor bredt snakker vi nu? I: Ja, vi snakker sådan [pause] onkel og selvfølgelig mor og far, bare lige den nærmeste familie. K: Øh, men jeg har øh en onkel og hans kone. De har, de er begge to ingeniører, så de har også gået i gymnasiet. Og mine forældre har gået i gymnasiet, og så øh den anden onkel og hans kone de har [pause] ikke gået i gymnasiet, tror jeg ikke. I: Okay, men størstedelen tager den gymnasiale vej? K: Det er 2/3-dele, ikk? Så Side 21 af 44

22 I: Ja. K: Ja, og så, altså de gamle, altså min søster og min ældste kusine, de har begge to gået i gymnasiet, så I: Okay, fint fint. Er det sådan, at dine venner også valgte den gymnasiale vej? K: Øh, altså nu har jeg jo nogen venner fra gymnasiet, men jeg har så også været på efterskole, så jeg har også - altså- mange venner, der laver noget andet, men altså de fleste går i gymnasiet. Men altså jeg kender også tømrere og sådan noget, så. I: Ja. Okay. [Pause]. Var der en forventning hjemmefra om, at du skulle tage gymnasiet? K: Altså, det ville være helt fint, hvis ikke jeg tog gymnasiet, men det var sådan mere, æh hvis ikke du ved hvad du skal, så er det en god idé at tage den nu, fordi det skal man, sådan altså hvis man vil noget nogensinde agtigt. I: Det var det, dine forældre sagde til dig? K: Ja, altså ikke, at du skal, men [pause] ja mere sådan det er en god idé. I: Ja, de rådede dig til at gøre det? K: Ja. I: Ja okay. Hvad er for dig det vigtigste formål med at gå i gymnasiet? K: [Pause] Øhm men øh, det er at få adgang til de videregående uddannelser, så. I: Ja. [Pause]. Det at lære, synes du det i sig selv er interessant? K: [Lang pause] Øhm. Interviewer 2: Husk, du er anonym..! [Alle griner] Kasper: Øh, altså om det er spændende at lære? Interviewer 1: Ja. K: Øh, altså hvis det er noget interessant, man lærer og lærer nyt, så helt sikkert, men p altså ikke sådan de teknikker hvorpå man lærer, det er ikke noget der interesserer mig. Altså hvis stoffet er spændende, så er det vel også spændende. I: Ja. Så det afhænger af hvilket fag, du har med at gøre? K: Ja, helt klart.

23 I: Ja, det giver god mening. P. Hvad synes du om undervisningen i gymnasiet? K: Øhm, altså det er meget forskelligt. Jeg synes meget, det handler om, afhænger læreren og det formål Altså, nu har vi, vi har lige skiftet religionslærer, øh, til det værre, såeh I: Åh. K: Så religion det var sådan Jamen det kommer meget an på læreren altså, altså det var sgu fint nok før, nu er det bare sådan lidt stener n, ikk? Altså. I: Ja. K: Så øh, men altså. [Pause]. Generelt så, altså jeg synes nok, jeg lærer bedst ved ligesom at. [Pause]. Altså man får en masse teori oppe i skolen og sådan noget, men jeg lærer mest, når jeg laver opgaverne. Det har jeg så ikke været så god til på det sidste, men altså, hvis man sidder og laver en matematikopgave derhjemme, så er det først der, man sådan rigtigt forstår de metoder, man bruger. Øh, det ved jeg ikke, jeg synes undervisningen er sådan meget standard, fin. I: Hvordan har du det sådan generelt med at gå i gymnasiet? K: [Griner] Øh, jeg har det fint. I: Ja. K: Ja. I: Okay, det var godt. K: Det er ikke sådan at jeg har.. Jeg glæder mig til, at vi er færdige, kan man sige. Så det er ikke sådan, at gymnasiet er noget jeg gerne vil holde fast i eller noget. [Pause]. Øhm. Men altså det er da lidt træls med alle de lektier og sådan noget. Altså, jeg tror, det bliver bedre hvis, altså når man får noget, hvor man interesserer sig mere for de ting, man laver. I: Mhm. Helt sikkert. K: Så man ikke skal skrive engelsk stil. [Alle griner]. I: Ja, det skal du bare glæde dig til, at du ikke skal lave noget du ikke interesserer dig for. P. Mødes du med klassekammerater udenfor skolen? K: Ja. I: Ja. Og hvad laver I, når I er sammen? K: Øh, altså nogle gange laver vi lektier, hvis.. Eller jeg har en klassekammerat, som jeg også har gået i Side 23 af 44

24 folkeskolen med, så vi sådan [pause] er en del sammen, altså ikke hver dag eller noget, men også bare sådan chiller og laver nogle lektier, spiller noget computer eller går i byen eller er til fester eller.. så.. I: Er det sådan, at I hjælper hinanden også eller sidder i bare sammen og laver lektierne? K: Nej, vi hjælper hinanden. I: I hjælper hinanden, ja. Øh, er der et godt sammenhold i jeres klasse? K: Ja, det synes jeg. I: Ja. Og er der klikedannelser eller er det.. K: Nej. [Pause]. Men der er selvfølgelig den del af klassen, der altid kommer og er mest sammen, og så dem, som ikke kommer så meget. Men altså der er slet ikke noget, altså nogen der synes, at der er nogle andre der er dumme eller sådan noget. I: Okay, fedt. K: Vi har så heller ikke så mange piger, så I: Nååå. [Alle griner]. Du hentyder til noget. [Alle griner igen]. [pause]. Øhm, hvad er det vigtigste for dig ved at gå i gymnasiet? Er det det faglige eller det sociale? K: [Lang pause]. Altså.. Da jeg startede på gymnasiet, der regnede jeg med, at det var sådan et meget højere niveau end folkeskolen og sådan noget, og [Pause] det har så vist sig, at det ikke er sådan skide svært at følge med. [Pause]. Så altså jeg vil sige, at [pause] altså man går her, jeg går her i hvert fald for at få det faglige, men altså jeg vægter det ligeså højt at være sammen med nogle venner som at læse til dagen i morgen. Det har alle de andre heller ikke gjort. Der synes jeg godt, at man kan sige: jamen nej, okay, så kan det være, jeg gør det en anden dag. I: Ja. K: Så det er sådan lidt fifty-fifty. Men altså jeg vægter skolen sådan relativt højt. I: Ja. Synes du så, at der er stor forskel, når du har læst lektier til dagen efter, og når du ikke har læst lektier til dagen efter? K: Ja, helt klart. Altså jeg synes det er vigtigt at læse. I: Ja, okay. Så det fag, du bedst kan lide, er det matematik og sådan? K: Altså jeg plejer jo at sige, at jeg ikke har ikke noget imod nogle af fagene [griner], men altså jeg kan bedst lide fysik, fordi det er det, der interesserer mig mest. I: Ja, okay. Er det så også det fag, du klarer dig bedst i?

25 K: Altså, jeg klarer mig udmærket i de fleste fag, så. I: Okay. Så nu snakkede vi før om lektier. Hvordan er dit forhold til lektier? K: Øhm, altså jeg vil sige, det har ændret sig meget. Sådan altså i folkeskolen, der gik jeg ekstremt meget op i det og var sådan en lille [pause] nørd. Men så kom jeg på efterskole og lærte at slappe sådan lidt mere af, og altså folkeskolens afgangseksamen det betød jo heller ikke noget, eller folkeskolens afgangsprøve hedder det jo. Og det gør 10. Klasse heller ikke, og gymnasiet det er sådan, jo nu betyder det jo så lidt, men man skal have en kvotient på et eller andet seks eller sådan noget på det, jeg gerne vil. I: Okay, og hvad er det du gerne vil? K: Øh, jeg kunne godt tænke mig at være ingeniør, tror jeg, at søge ind på det så. I: Okay. K: Mit forhold til lektier? I: Ja, men du har svaret på det, at du prøver så vidt muligt at få det lavet, men du vægter også vennerne højt. K: Øhm ja. [Pause]. Altså nu er jeg ved at være sådan lidt skoletræt, så det er mest bare, altså jeg afleverer alle opgaverne, men det handler også bare om at få dem afleveret. Selvom min standard er altså sådan rimelig høj. Der skal en del til, før at jeg synes, det er sådan okay, men det er helt sikkert mindre end det har været. I: Okay. Hvor meget tid bruger du typisk på lektier? K: Sådan om dagen, eller? I: Ja, om dagen sådan gennemsnitligt. K: Sådan gennemsnitligt, det ved jeg ikke. [Pause]. Der kan halvanden time vel gøre det eller sådan noget, hvis man spreder det ud over hele ugen. I: Ja. Og er det noget, dine forældre går derhjemme og husker dig lidt på? K: Nej, det gør de ikke. I: Så de holder dig ikke oppe på afleveringer og den slags? K: Nej, det styrer jeg selv. I: Ja. Er du glad for det? K: Øhm. P. Ja, det tror jeg. Det.. Jeg synes, altså. Ikke fordi det er noget, de ikke skal blande sig i eller noget, men det er bare, at det burde man selv kunne styre nu, ikk? Så.. Det synes jeg er fint. Side 25 af 44

26 I: Føler du, at du kan gå til dine forældre og bede om hjælp til lektierne? K: Ja, helt klart. Det var så også tidligere, hvor jeg sådan lavede lektierne i lidt bedre tid og sådan nogle af de der skriftlige afleveringer, altså dansk, der har jeg fået dem til at læse dem og komme med nogle kommentarer, og så har jeg måske haft et par dage til lige at lave nogle ændringer og sådan. Øh, og det gør jeg også stadig engang imellem. Det, jeg bruger dem meget mindre nu end.. Og det er egentligt ikke fordi, at jeg sådan synes, at jeg er blevet bedre eller mere selvstændig eller sådan noget. Det er bare fordi, jeg er begyndt at lave tingene sådan dagen før. I: Ja. Får du dårlig samvittighed, hvis du ikke får afleveret dine afleveringer? K: Ja, det gør jeg, men p jeg har ikke, jeg er ikke typen, der stresser.. overhovedet. Så ja, jeg har dårlig samvittighed, men altså I: Og er det overfor dig selv eller overfor dine forældre eller underviseren? K: Ja, det er nok mere overfor underviseren. Jeg synes selvfølgelig også, man skal respektere deres arbejde. Man ville jo også gerne så når man har afleveret sine opgaver, så også have dem tilbage og sådan noget, så der er jo selvfølgelig nogle frister, der skal overholdes. Så derfor, så burde man jo også søge om udsættelse og have en eller anden god årsag, andet end at man bare er doven, men øh, men altså jeg afleverer ikke så meget for sent. I: Nej okay, super. Har du fået lektiehjælp eller noget privatundervisning? K: Nej. I: Hvordan har du det med karakterer? K: [Lang pause] Øh? I: Altså er det noget, du går op i? Er det noget, der er vigtigt for dig? K: Ja, det synes jeg da. Jeg synes da, det er vigtigt at p være god til det, man laver, eller hvad man skal sige, så ja. I: Går dine venner op i deres karakterer går i op i hinandens karakterer? K: Jamen altså, der er jo sådan en interesse om hvor. Altså man måler jo altid sig selv i forhold til de andre i forhold til, hvad man måske synes, om man har lavet den samme indsats og fået to forskellige karakterer og ikke kan forstå det. Så ja, det snakker man da om. I: Ja. [pause] Er der så stor forskel på dine karakterer imellem de forskellige fag? Du snakkede om, at der sådan var et generelt rimeligt godt snit. K: Nej, det er rimeligt meget det samme. I: Er det noget, du sådan fortæller dine forældre med de her karakterer?

27 K: Ja ja. I: Ja. Er det noget som de spørger dig om eller er du sådan selv K: Nej, jeg kommer.. Vi får jo karakterer engang i mellem så. I: Ja. Har dine forældre nogen forventninger til dit snit, dine karakterer og din indsats i gymnasiet? K: Altså jeg tror da, de synes jeg skal gøre en indsats, så.. Jamen det hænger jo også lidt sammen med hvor meget tid jeg bruger. Hvis jeg brugte usandsynligt meget tid og ikke fik nogle resultater, så ville de måske spørge ind til det eller et eller andet. I: Men det er ikke sådan, at hvis du har fået en dårlig karakter, at du har det dårligt med at skulle fortælle dem det, fordi de ville blive skuffede eller trætte af det? K: Nej. Altså, men jeg gør det ikke med hver. Altså man afleverer jo mange opgaver, og det er jo ikke altid man får karakterer, men hvis jeg har lavet en stor opgave og siddet lang tid og nørklet med den, så lægger de jo mærke til det, og så siger jeg også sådan hvordan det gik og sådan noget. I: Ja, det giver god mening. Får du nogen karakterpenge, altså får du nogen belønning? K: Nej. I: Nej. Bruger du meget tid med dine forældre derhjemme? K: Ikke overdrevet lang tid. [Pause]. Men det er jo ikke sådan, at vi lever i hver vores verden. Vi spiser sammen og laver mad sammen og ser film sammen, så det er meget normalt, tror jeg. I: Okay. Så i sidder ned rundt om bordet og sådan? K: Jaja. I: Når i så sidder der, hvad er det så typisk, I sidder og snakker om? K: Jamen vi snakker om hvordan dagen er gået, og så hvis der er nogle emner, der er blevet taget op i nyhederne eller p ja forskellige ting der er set og oplevet. Vi kunne også snakke om uddannelse nu, fordi at det er sådan ja noget, der ligesom fylder. Og opgaver og sådan noget. I: Ja. Fint. Og det er også hvis der er noget ved undervisningen du K: Jaja, det er der man kan [griner] afreagere, hvis der er noget, man synes ikke rigtigt er i orden. I: Ja. Holder i avis derhjemme? K: Ja. Side 27 af 44

28 I: Hvad for en holder i? K: Information. I: Information. Er det også en, du læser? K: Nej, det kan jeg ikke prale af. I: Okay. Hvad laver du sådan i din fritid? Er det biografen eller er det noget sport? Går du også på museer fx? K: Museer, det gør jeg mig ikke så meget i. Øh, om sommeren spiller jeg tennis, og sidste vinter spillede jeg badminton. I den her vinter er det ikke lige blevet til noget. Og så arbejder jeg i Fakta. Og er sammen med venner og sådan noget. Går i byen. I: Så der er ikke nogen lommepenge? K: Øh nej. I: Nej. K: Nej, det gør jeg heller ikke. Jeg får SU, så. I: Du får nemlig SU, ja. K: Men altså de betaler Det er så ikke så forfærdeligt mange penge, jeg bruger på transport, fordi jeg cykler i skole, men jeg har et Rejsekort, som de betaler for, og de betaler også for tandlægeregninger og sådan noget, så jeg er sådan rimeligt privilegeret på det område. I: Ja, de der ekstraudgifter? K: Ja, de der standardudgifter. Men jeg betaler selv mine telefonregninger og sådan noget, så. I: Okay. Vil dine forældre gerne have, at du er hjemme og spiser aftensmad med dem? K: Ja, det.. Altså det er ikke noget med, at jeg skal være der hver dag, men jeg tror også, at det er sådan en vigtig familietid, det der at man samles sammen og spiser. Så.. [Pause]. Det er jeg vel i gennemsnit fire-fem dage om ugen eller sådan noget. I: Ja, okay. K: Der kan jo være et eller andet i weekenden, hvor man er ude, eller at man ikke lige er hjemme en hverdagsaften eller sådan noget så. I: Ja, okay. [Pause]. Hvad laver dine forældre?

29 K: Øh. De er begge to uddannede dyrlæger, men der er ikke nogen af dem der altså sådan praktiserer. Min mor hun arbejder inde på Landbrug & Fødevarer med at lave nogle undersøgelser på grise. Hvordan de trives og sådan noget. Og så min far han noget databasearbejde for Novo Nordisk. I: Okay. Er det sådan den vej, du kunne forestille dig at gå? K: Nej. [Griner] I: Nej, fint. [Pause]. Arbejder dine forældre meget? K: [Lang pause] Altså, de har en meget almindelig arbejdsuge. Min mor har gjort. Min far, øhm, gør det ikke så meget mere, men har arbejdet meget også om aftenen. Men altså det er ikke sådan, at man ikke kan snakke med ham. Han sidder bare i sofaen med sin computer og lavet et eller andet. I: Ja, okay. Øhm. Er der en tendens i din familie til at gå på gymnasiet? K: Øhm ja. I: Okay. Du snakkede om, at du gerne vil læse videre på DTU. Er der sådan en speciel vej indenfor ingeniør? K: Mhm. Jeg har kigget meget på maskiningeniør. I: Ja, spændende. Når du tænker sådan på dit fremtidige job og liv og sådan noget, hvad er så vigtigt for dig? Er det meget lønnen eller er det arbejdstiderne, spændende arbejdsopgaver eller er det prestige? Hvad vægter højt? K: Det er meget, at det er noget jeg ligesom interesserer mig for. At det er noget, jeg sådan virkeligt synes er fedt. Altså det kan det jo ikke være hver dag, at man sidder og synes, at det er bare det fedeste, men øh, det meste af tiden. I: Ja. Og dine forældre, de er stadig sammen? K: Ja. I: Det synes jeg godt, jeg kunne fornemme. Føler du selv, at du er den, der har taget valget om at gå i gymnasiet? K: Øh, ja. I: Okay. Så der var ikke noget pres for at det skulle være den vej? K: Nej, jeg synes ikke, der var noget pres og heller ikke nogen forventninger, men bare en opfordring, eller hvad man kan kalde det. I: Ja, og føler du at dine forældre de støtter dig i at gå i gymnasiet? Side 29 af 44

30 K: Ja. I: Føler du dig rustet hjemmefra til at gå i gymnasiet? K: Jaeh, det.. Jeg synes, at det er blevet en meget bred uddannelse, så der skal ikke så meget til så.. I: Så de fleste forældre godt kan støtte deres børn selvom, de måske ikke K: Ja, det mener jeg, og jeg synes også, at der er mange, øh, tilbud, hvis man har brug for hjælp. I: Som skolen tilbyder? K: Mhm. I: Hvordan bliver den information givet ud? Er det lærerne eller er det studievejlederen? K: Øh, det er jo studievejledere. Der er også coaches og læsehjælp, altså der er hele tiden tilbud for sådan noget. Øh, også lektieværksteder og sådan noget. I: Okay. Så du føler ikke, at i fx i din klasse, at du kan se en forskel du kender måske nogle af dine venner fra klassen, der har forældre, der ikke har gået i gymnasiet, at de måske er dårligere stillet end dem, der har akademikerforældre? K: Øhm, altså jeg tror ikke, at de sådan decideret er dårligere stillet. Det kan godt være, at de klarer sig dårligere, og det ved jeg ikke, hvad det skyldes, men jeg synes ikke, at de er dårligere stillet. I: Nej okay, fordi de kan tage imod de her tilbud? K: Ja. I: Okay. Jamen så var det vist det. Bilag 5 Transskription af interviewet med Lea. 27/11-13 Interviewer: Hvor gammel er du? Lea: Jeg er sytten I: Du er sytten. Hvorfor valgte du at gå i gymnaiset?

31 L: Øhm, det gjorde jeg fordi, jeg godt kan lide at gå i skole, så øh, så jeg synes, det var oplagt. Jeg stod lidt mellem handelsskolen og her. Øh, men øh, ja, jeg kunne godt lide at være her. I: Ja, var det da du skulle tage valget.. Hvad var det så, der gjorde, at du tippede over til gymnasiet? L: Det tror jeg var, øh, fordi, der er lidt mere åbent for alt bagefter. Uddannelse og sådan noget. I: Har du andre søskende, der går i gymnasiet, eller har gået? L: Nej, jeg har to søskende, men de har ikke gået i gymnasiet. I: Og hvad med din familie? L: Nej, det er der ikke. I: Øhm, er der mange af dine venner, som valgte at gå gymnasievejen? L: Ja, det er næsten alle. Der var et par enkelte, der lige startede med at gå i tiende. I: Ok, og du gik direkte fra 9. til 10. Var det sådan i din familie... Var der sådan en forventning, om at du skulle gå i gymnaisiet? L: Nej, overhovedet ikke. Jeg synes, øh, i starten var det meget sådan, at mine forældre var sådan: Ej, hvor er du dygtig. Hvis du har lyst skal du gøre det, men man kan godt mærke, nu er det blevet sådan.. Altså, man kan godt mærke, at de kan mærke, at jeg har forventninger. Derfor sætter de også selv. Hvis jeg fx har snakket om universitetet, så bliver det sådan lidt det skal du da. I: [Griner] Ja, sådan var min far også.. Hvad er sådan dit vigtigste formål med at tage i gymnasiet? L: Det ved jeg faktisk ikke.. Øhm.. at blive klogere? Tror jeg? Side 31 af 44

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten.

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten. Bilag 2. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Pelle Interviewet fandt sted hjemme hos Amalie via Skype. Interviewpersonen Pelle, blev

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken klasse går du i? Respondenter Procent 07A 2 1,5% 07B 2 1,5% 07C 3 2,3% 07D 16 12,0% 07F 19 14,3% 07G 26 19,5% 08A 4 3,0% 08B 2 1,5% 08C 1 0,8% 08D 6 4,5% 08E 21 15,8% 08F 3 2,3% X04 1 0,8% 09A

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SCENE 2 - Institution

SCENE 2 - Institution SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? 1 Interview 2 Lasse I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: Ja. Jamen det synes jeg da. Øhh...jeg snakkede om omkring øh, hvordan det med det sundhedsfremmende

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samlet bilag. Logbog observationer. Matematik v/britt. Matematik v/britt. Idræt v/henrik. Observationer af Mathias. Observationer af Aisha

Samlet bilag. Logbog observationer. Matematik v/britt. Matematik v/britt. Idræt v/henrik. Observationer af Mathias. Observationer af Aisha Samlet bilag Logbog observationer Matematik v/britt Dato og tidspunkt: d. 7/10 2013, kl. 12:00-12:45 Observationer af Mathias Siger ikke så meget. Sidder stille og arbejder med sin siddemand. Skriver ned,

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Bilag 1 a Fokusgruppeinterview 7. klasse

Bilag 1 a Fokusgruppeinterview 7. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Eva: Nu sidder vi jo her som de der voksne, men det er altså meningen.. Vi har jo selv gået i skole engang. Det var meget anderledes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere