Rettigheder og pligter i folkeskolen
|
|
- Elias Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rettigheder og pligter i folkeskolen Undervisningsministeriet
2
3 2
4 Forord Folkeskolen skal fremme elevernes faglige færdigheder. Men i folkeskolen skal eleverne også gøres fortrolige med de bærende værdier og spilleregler i det danske samfund, som er karakteriseret af frihed og folkestyre. Eleverne lærer ikke blot om frihed og folkestyre i timerne, men hele skolens hverdag bygger på værdier som ligeværd og demokrati. Ligesom alle borgere har rettigheder og pligter i folkestyret, har både skolen, forældrene og eleverne en række rettigheder og pligter i folkeskolen. Alle har således et medansvar for elevernes sociale udvikling og faglige udbytte i skolen. Når alle parter er bevidste om deres rettigheder og pligter, er det også klarere, hvad man kan og bør forvente af hinanden. Derved er grundstenen lagt for en god dialog og et udbytterigt samarbejde. Denne pjece er derfor tænkt som et værktøj i samarbejdet mellem forældre og skole. Bagest i pjecen kan du læse mere om regler for folkeskolen samt oplysninger om andre publikationer. ULLA TØRNÆS 3
5 Skolens opgave Skolen skal leve op til folkeskolelovens bestemmelser. Det indebærer fx, at skolen har pligt til at: Tilrettelægge en undervisning, så den enkelte elev får tilgodeset sine behov for faglige udfordringer og udnytter sine forudsætninger bedst muligt Forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre Tilrettelægge undervisningen, så den bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati Samarbejde med forældrene om elevernes faglige og personlige udvikling 4
6 Det vil sige... Det centrale i folkeskolens undervisning er fagenes indhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elev får tilgodeset sine behov for faglige udfordringer og udnytter sine forudsætninger bedst muligt. Der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og at børn har forskellige behov på forskellige klassetrin. Formålet med skolens arbejde er at tilbyde eleverne en undervisning og dannelse, som forbereder dem til at blive aktive borgere i det danske samfund. Målet er så vidt muligt at sikre, at børnene kan klare sig godt og få en meningsfuld tilværelse i et demokratisk samfund. Derfor er det fx vigtigt, at eleverne lærer at: Forstå, hvad det vil sige at have medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre Fungere i et fællesskab med åndsfrihed, ligeværd og demokrati Blive fortrolige med dansk kultur Forstå andre kulturer Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin, så eleven kan udvikle sig bedst muligt både fagligt og personligt. Et tæt samarbejde mellem forældre og skole er vigtigt, da det er med til at sikre børnene det bedst mulige udbytte af skolens undervisning. Det kan give skolen indsigt i, hvad eleverne er optaget af, hvad de er gode til, og hvordan de bedst lærer og forstår nye udfordringer. Denne viden kan støtte lærerne, når de tilrettelægger undervisningen. Men samarbejdet giver også forældrene mulighed for at få indsigt i og forståelse for skolens hverdag. Derfor er det vigtigt, at skolen tilstræber at få forældrene til at deltage i forældremøder, samtaler mellem skole og hjem og andre aktiviteter, som skolen inviterer forældrene til at deltage i. 5
7 Skolens ansvar Skolen skal: Tilbyde en undervisning, som inden for de givne rammer opfylder folkeskolens formål Tage vare på eleverne, så forældrene trygt kan overlade deres børn til skolen Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens tilladelse Iværksætte den fornødne undervisning, fx i hjemmet, hvis en elev er syg i mere end tre uger Sikre god orden i skolen Kontakte de sociale myndigheder, hvis barnets tarv er truet 6
8 Det vil sige... Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet efter folkeskolens formål og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Skolen skal føre tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer, i spisepauser m.v. Undervisningstiden er den tid, hvor undervisningen finder sted. Det kan være enten den skemalagte undervisning på skolen eller den undervisning, der sker i forbindelse med besøg uden for skolen, på lejrskoler og lignende. Skolen skal reagere, hvis eleven er væk fra skolen uden gyldig grund. Det foregår normalt ved at kontakte forældrene. Hvis det sker gennem længere tid, kan skolen eventuelt inddrage de sociale myndigheder, for sammen med dem at finde ud af, hvad der er galt. Fritagelse fra undervisningen kan kun ske efter godkendelse fra skolens leder. Det kan fx være i forbindelse med specielle begivenheder i familien eller religiøse højtider, der falder uden for skolens fridage. I tilfælde af sygdom i mere end tre uger, skal skolen sikre, at eleven får den fornødne undervisning, fx i hjemmet. Skolen skal sørge for, at alle elever kan trives i skolen, og at undervisningen finder sted i god orden. Det indebærer blandt andet, at skolen skal gribe ind i tilfælde af mobning. Over for elever på klassetrin, som ikke overholder skolens ordensregler, kan skolen blandt andet vælge at: Udelukke elever fra undervisningen i indtil en uge Overflytte elever til en parallelklasse ved samme skole Overflytte elever til en parallelklasse på en anden skole Dette kan dog kun ske efter forudgående samtaler med elevens forældre, eller efter at skolen har orienteret hjemmet om, at det vil ske. Skolens personale har som alle borgere, men i særlig grad, pligt til at indberette forældre til kommunens sociale myndigheder, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. 7
9 Skolebørns rettigheder Skolebørn har efter de nærmere regler herom ret til: Gratis undervisning i folkeskolen At blive undervist i distriktsskolen (særlige regler gælder for specialundervisning og modtagelsesklasser) Transport til og fra distriktsskolen eller til en anden skole, som eleven er blevet henvist til Supplerende undervisning Specialundervisning efter behov Undervisning i dansk som andetsprog Modersmålsundervisning (EU- og EØS-borgeres børn samt børn fra Færøerne og Grønland) At danne et elevråd Skoleskift i skoleforløbet 8
10 Det vil sige... Alle børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen i 200 dage om året. Det gælder også elever i 10. klasse. For børnehaveklasser kan antallet af undervisningsdage nedsættes til 195. Alle nødvendige undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed. Forældrene kan ikke pålægges at betale for udgifter i forbindelse med den almindelige undervisning, bortset fra eventuelle forplejningsudgifter i forbindelse med fx lejrskoler og ekskursioner. Et barn optages i skolen i det skoledistrikt, hvor han eller hun bor eller opholder sig. Alle børn har ret til blive undervist i distriktsskolen, så snart eventuel undervisning i en modtagelsesklasse eller lignende er afsluttet. Det er muligt at vælge en anden skole end distriktsskolen, hvis den modtagende skole er villig til at optage eleven. Kommunalbestyrelsen skal sørge for gratis transport til de elever, der bor langt fra skolen, efter følgende retningslinjer for afstanden mellem hjem og skole: Børn i børnehaveklassen og klasse: Over 2 1 /2 km Børn på klassetrin: Over 6 km I klasse: Over 7 km I 10. klasse: Over 9 km Børn, der har kortere skolevej, har ret til gratis transport, hvis vejen er trafikfarlig, eller hvis de i øvrigt kun kan følge undervisningen, hvis de befordres til og fra skole. Det er kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling i hvert enkelt tilfælde. Bestemmelserne om afstand til skolen og trafikfarlig skolevej gælder kun for elever, der bor inden for skolens distrikt. Når en elev skifter skole, vurderer den nye skole, om eleven har behov for særlig faglig støtte i en overgangsperiode. Skolen kan herudover fx tilbyde lektiehjælp til elever, der på grund af sygefravær har behov for det. Elever har ret til at modtage specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, herunder befordring, hvis der er behov for det. For at finde frem til det bedste tilbud inddrages pædagogisk-psykologisk rådgivning, som sammen med skolen og forældre vurderer, hvilken hjælp der er behov for. Herefter er det skolens leder, der tager stilling til, hvilken hjælp der tilbydes. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne elevråd. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i klasse. Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk, når de begynder i børnehave eller i skole. Elever fra EUlandene, EØS-landene, Færøerne og Grønland har i visse tilfælde krav på at få undervisning i deres hjemlands officielle sprog henholdsvis færøsk og grønlandsk. 9
11 Forældrenes rettigheder Forældre har ret til: At tage kontakt til skolens personale, skolens leder og skolebestyrelsen Jævnligt at få at vide, hvordan det går eleven i skolen At overvære undervisningen, hvis der er indgået aftale herom At opstille og stemme til valg i skolebestyrelsen At klage til kommunalbestyrelsen, hvis de er uenige i skolelederens konkrete afgørelser vedrørende deres barn At blive taget med på råd i forbindelse med skolens arbejde At få deres barn fritaget fra kristendomskundskab efter anmodning At vælge en anden undervisning end den, folkeskolen tilbyder 10
12 Det vil sige... Alle forældre har ret til at kontakte skolens personale, skolens leder og skolebestyrelsen, hvis de har spørgsmål i forbindelse med deres barns skolegang eller skolens arbejde. Forældrene har ret til at blive orienteret om, hvordan det går deres barn i skolen, og hvad det får ud af undervisningen både fagligt, personligt og socialt. Skolebestyrelsen fastlægger principper for, hvor ofte og hvordan forældrene skal underrettes. Hvis der på skolen er en ordning om det, kan forældrene overvære undervisningen. Der skal på forhånd aftales med skolen, hvordan og hvornår besøget kan finde sted. Forældre har ret til både at lade sig opstille som forældrerepræsentanter og til at stemme ved valg til skolebestyrelsen. Hvis forældre er uenige i en afgørelse, som skolens leder har truffet angående deres barn, har de ret til at klage til kommunalbestyrelsen, inden der er gået fire uger. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse. Alle forældre har ret til at være med til at drøfte, hvordan skolen kan tage hensyn til de forskellige behov, børn og forældre kan have i forbindelse med skolens hverdag. Undervisning i kristendomskundskab er vigtig, fordi den handler om almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og drøftes inden for såvel kristendom som andre religioner og livsopfattelser. Undervisningen har ikke et forkyndende sigte, men udelukkende et kundskabsmeddelende indhold. Forældre har ret til at få deres barn fritaget for undervisningen i kristendomskundskab, hvis de skriftligt erklærer, at de selv sørger for barnets religionsundervisning. Forældre kan vælge en anden undervisning til deres barn end folkeskolens. For at undervisningspligten kan være opfyldt, skal undervisningen stå mål med den undervisning, børnene får i folkeskolen. Det kan fx være på en privatskole. 11
13 Skolens krav til børn og forældre Børn og forældre skal: Sørge for, at undervisningspligten opfyldes Samarbejde med skolen Give skolen oplysning om grunden til elevens udeblivelse fra undervisningen Påtage sig deres del af ansvaret for, at skolen kan fungere 12
14 Det vil sige... Der er undervisningspligt i 9 år. Det betyder, at et barn, fra det er 6-7 år, skal undervises enten i folkeskolen eller et andet sted, der tilbyder en undervisning, som kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Eleverne har mødepligt til alle timer på alle klassetrin, medmindre der er tale om gyldig fraværsgrund. Det gælder også for elever i børnehaveklasse og 10. klasse, selv om de på disse to klassetrin ikke er omfattet af undervisningspligten. Det gode samarbejde mellem skole og hjem bygger på aktiv deltagelse fra alle forældre og på en ligeværdig udveksling af erfaringer, informationer og synspunkter om elevens udvikling. Det er vigtigt, at forældre og skole er enige om, hvilke forventninger de kan have til hinanden og drøfter, hvordan forældrene bedst kan indgå i et samarbejde med skolens medarbejdere. Samarbejdet mellem hjem og skole spænder vidt med hensyn til indhold og form. Der kan være tale om samtaler mellem skole og hjem, klassens forældremøder og temaaftener om relevante emner som læsning, klassens sociale liv, alkohol osv. Men der kan også være tale om mere uformelle mødeformer som fx telefonkontakt, møder ved aflevering af børn eller samvær på udflugter. Skolens leder skal give tilladelse til, at en elev kan få fri fra undervisningen. Derfor skal skolen altid have oplysning om grunden til, at en elev udebliver fra undervisningen. Skolen kan forlange en lægeattest, hvis eleven er væk i mere end 2 uger på grund af sygdom. Undervisningen og børnenes liv i skolen er ikke skolens ansvar alene også forældre og elever har et ansvar. 13
15 Forældrenes indflydelse Forældrene har indflydelse på skolens hverdag gennem: Skolebestyrelsens arbejde Samtaler med lærere og pædagoger Forældremøder i klassen Klasseforældreråd Skolefester, orienteringsmøder eller temaaftener for alle forældre med børn i skolen 14
16 Det vil sige... Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der vedtager principper for samarbejdet mellem hjem og skole. Disse principper kan indeholde et mindstemål for samtaler mellem skole og hjem og sociale arrangementer i hver klasse. De fleste skoler inviterer forældrene til en samtale på skolen 1-2 gange om året. Målet med disse samtaler er, at forældre, lærere og eventuelt pædagoger får mulighed for at fortælle hinanden om deres syn på det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvikling og om, hvordan de hver især kan støtte barnets fortsatte udvikling. Ved de årlige forældremøder for alle forældrene er der mulighed for en direkte dialog mellem forældrene og lærerne om væsentlige temaer i klassens udvikling. Det kan handle om, hvordan klassen fungerer sammen socialt, om undervisningens mål, form og indhold, og det kan handle om, hvordan samarbejdet imellem klassens forældre og lærere kan udvikles. På mange skoler vælges et klasseforældreråd i de enkelte klasser. Klasseforældrerådet kan sammen med klasselæreren tilrettelægge forældremøder, drøfte områder, som har generel interesse for klassen, som fx klassens arrangementer, fælles arrangementer om børn og unges alkoholforbrug, kriminalitet osv. Desuden kan klasseforældrerådet tilbyde at arrangere ture og fester for børnene. Både skolen og skolebestyrelsen kan tage initiativ til at afholde forskellige fester, orienteringsmøder eller temaaftener for alle forældre på skolen. Det kan være den tilbagevendende skolefest, hvor elever, forældre og skolens personale holder fest sammen. Og det kan være fælles møder om temaer, som skolen gerne vil drøfte med hele forældregruppen. Det kan fx være fælles foredrag om skolens værdier, om børns vilkår og udvikling, eller det kan være dialogmøder om skolens hverdag og udvikling. Forældrene kan også have indflydelse på børnenes udvikling, når de stiller deres egen ekspertise til rådighed, fx som gæstelærere eller i forbindelse med skolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, og når de tilbyder at stille praktikpladser til rådighed for eleverne. Forældrene har ikke direkte indflydelse på de overordnede love og regler, der gælder for folkeskolen. Love og regler m.v. fastsættes sådan: Folketinget vedtager folkeskoleloven, som gælder for alle folkeskoler i hele landet Undervisningsministeren udsteder bindende regler, der gælder for alle folkeskoler i hele landet Kommuner og amtskommuner fastlægger mål og rammer for de lokale skolers virksomhed inden for folkeskolelovens rammer Skolebestyrelsen fastsætter principper for den enkelte skoles virksomhed Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer og retningslinjer for, hvordan skolerne skal arbejde ud fra kravene i folkeskoleloven. Det betyder fx, at det er skolebestyrelsen, der fastsætter principper for, hvordan timerne fordeles på de enkelte klassetrin. 15
17 16
18 Eksempler på temaer i skole-hjem samarbejdet 17
19 Desuden har klasselæreren allerede fået henvendelser fra 4 andre forældre, som også ønsker deres børn fritaget fra skole på grund af skiferie på forskellige tidspunkter i januar måned. Det betyder, at undervisningens sammenhæng bliver slået i stykker, både for de involverede børn og de børn, de skal samarbejde med. 18
20 Fridage eller ferier i undervisningstiden Midt i december måned kommer Line og afleverer sin kontaktbog til sin klasselærer. Lines forældre beder hende fritaget for undervisning i den første uge efter juleferien, da familien skal på skitur til Norge. Klasselæreren afleverer kontaktbogen til skolens leder, som er den på skolen, der tager stilling til elevernes fritagelse for undervisningen. Han spørger klasselæreren, om der er specielle forhold, der gør sig gældende. Hun påpeger, at klassen skal begynde at arbejde med et nyt tema efter jul, og at hele introduktionen hertil ligger i den første uge. Det betyder, at Line i givet fald går glip af den fælles information, film, gæstelærer og besøg. Desuden har klasselæreren allerede fået henvendelser fra 4 andre forældre, som også ønsker deres børn fritaget fra skole på grund af skiferie på forskellige tidspunkter i januar måned. Det betyder, at undervisningens sammenhæng bliver slået i stykker, både for de involverede børn og de børn, de skal samarbejde med. På denne baggrund vælger skolens leder, at Line ikke kan få fri fra skole, og anbefaler i stedet Lines forældre at rejse i skolens vinterferie. 19
21 Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår i trygge rammer under lærernes vejledning og opsyn. 20
22 Lejrskole en anderledes undervisning 6. klasse planlægger en lejrskole sammen med deres lærer. De skal tre dage til øen Fur. Målet med lejrskolen er, at eleverne skal have kendskab til og indsigt i materialet jord. Turen skal udfordre elevernes nysgerrighed og få dem til at undres og stille spørgsmål, som de gerne vil undersøge og have svar på. De skal se, hvordan forskellige jordlag er aflejret i lerskrænterne, og hvordan istiden har formet naturen. De skal mærke jordtypers forskellighed og opleve, at de kan tage ler direkte i naturen og bearbejde det. På øens museum skal de se på forsteninger, som er gravet ud af lerskrænterne. De skal have en forståelse af, at jorden indeholder en mængde oplysninger om fortiden. Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår i trygge rammer under lærernes vejledning og opsyn. De praktiske spørgsmål angående mad, ophold og overnatning bliver på forhånd drøftet med forældrene, så alle kan være trygge ved at sende deres børn med på turen. 21
23 Målet er, at alle skal blive klogere på det fælles tema, dels igennem deres eget arbejde, dels ved at få indsigt i hinandens arbejde. 22
24 Undervisning i og uden for klassen Eleverne i 5. klasse undersøger deres lokalområde. De har stillet en række spørgsmål, som de gerne vil have svar på som fx: Hvad kommer det til at betyde for byen, at der er planlagt en motorvej uden om byen, og hvem har bestemt, at der skal være en motorvej? Hvorfor er der råd til en kirke mere, når der ikke er råd til en idrætshal? Børnene skal arbejde med de problemstillinger, de er mest optaget af. Dernæst skal de beskrive, hvordan de vil finde svar på deres spørgsmål, og hvordan de vil formidle deres viden videre til de andre elever i klassen. Målet er, at alle skal blive klogere på det fælles tema, dels igennem deres eget arbejde, dels ved at få indsigt i hinandens arbejde. Denne arbejdsform stiller store krav til eleverne. Det er naturligvis læreren, der har det overordnede ansvar for undervisningen, men eleverne skal efterhånden lære at deltage i beslutningsprocesser og at påtage sig et medansvar for både sig selv og hinanden. Undervisningen giver rig mulighed for, at eleverne kan arbejde på mange forskellige måder og med forskellige problemstillinger på én gang. Undervisningen skal tage udgangspunkt i de enkelte elevers interesser, forudsætninger og aktuelle udviklingstrin. 23
25 De snakker lidt om, hvad de kan gøre. Efterhånden finder de frem til en række forskellige forslag. 24
26 Badning Hanardi er ked af det efter idrætstimen. Da idrætslæreren taler med hende om, hvad hun bliver ked af, fortæller hun, at hun ikke må bade sammen med de andre børn uden tøj på. De snakker lidt om, hvad de kan gøre. Efterhånden finder de frem til en række forskellige forslag. Hanardi kan fx bruge lærerens baderum, hun kan gå til badning 10 min. før de andre børn, hun kan beholde sit undertøj på, når hun bader (og medbringe et ekstra sæt), eller der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? Læreren drøfter mulighederne med skolens leder og Hanardis forældre. De kommer frem til, at det vil være en god løsning at sætte badeforhæng op i bruserummene. 25
27 Læreren skal vide, hvilke hensyn der skal tages i undervisningen. Hun skal vide, hvilke fødevarer der skal undgås, og hvilke der eventuelt kan erstatte traditionelle produkter. 26
28 Hjemkundskab Efter sommerferien skal klassen til at have hjemkundskab. Klasselæreren er klar over, at der er forskellige hensyn, der skal tages i denne klasse: Gitte er overfølsom over for gluten. Michaels religion forbyder ham at spise fødevarer, der indeholder blodplasma. Lene er vegetar. Og Babak må ikke spise svinekød. Det er nødvendigt, at faget hjemkundskab bliver drøftet på et forældremøde. Læreren skal vide, hvilke hensyn der skal tages i undervisningen. Hun skal vide, hvilke fødevarer der skal undgås, og hvilke der eventuelt kan erstatte traditionelle produkter. Hun er nødt til at få indsigt i forældrenes viden for at kunne differentiere undervisningen, så alle elever kan blive tilgodeset. Der laves forskellige aftaler med forældrene om, hvem der tager sig af hvad. Gittes mor vil selv sørge for, at Gitte medbringer specielle ingredienser, så hun kan lave sin egen mad. Det kræver blot, at hun i forvejen ved, hvad eleverne skal lave i timerne. Babaks mor vil gerne deltage i et forløb, hvor børnene skal arbejde med et tema om arabisk mad. På mødet lykkes det at finde en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Det er en løsning, der både giver inspiration til undervisningen og til nye sider af forældresamarbejdet. 27
29 Folkeskolens formål Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres en vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed inden for denne lov. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 28
30 Her kan du læse mere På Undervisningsministeriets hjemmeside ( kan du finde uddybende litteratur Under Love og regler og Folkeskolen finder du bl.a. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) Bekendtgørelser om bl.a. Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabsog færdighedsområder Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen Bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn Bekendtgørelse om faget tegnsprog i folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand 29
31 Vejledninger om bl.a. Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden Vejledning om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Under Udgivelser, Online publikationer og Grundskolen finder du bl.a. Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen. Redegørelse til Folketinget Faghæfter om samtlige fag i folkeskolen Handicappede elever i idrætsundervisningen Heldigvis er vores folkeskole for alle Læsning hvordan får vi godt begyndt? Mobning skal ud af skolen Skolebestyrelsen i alt 8 hæfter Skolebestyrelsesvalg En håndbog Skolen og specialundervisning om at lave individuelle undervisningsplaner Tosprogede børn og unge 4 års skoleudvikling Undervisning af elever med læsevanskeligheder Undervisning af elever med synshandicap Undervisning af elever med tale/sprogvanskeligheder Kulør på skoleudvikling 30
32 Rettigheder og pligter i folkeskolen Tegninger: Hasan Güngör Grafisk tilrettelægning: Schwander Kommunikation 2. udgave, 1. oplag, august 2002: stk. ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Område for grundskole og folkeoplysning Bestilles (UVM 5-410) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Fax nr forlag@uvm.dk eller hos boghandlere Tryk: Franzen Offset A/S Printed in Denmark 2002
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereUdover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereI medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning
Læs mereSkolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune
Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline
Læs mereintegration af tosprogede elever på Mølleskolen
integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,
Læs mereBekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereLov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereAUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereModtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
LBK nr 144 af 03/02/2017 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af 08/06/2018 LBK
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg kommune
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereHvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Læs mereAlle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.
Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereLovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.
Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereHvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
Læs merePrincipper(Revideret efterår 2013)
Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs merePraktiske oplysninger for skole
Praktiske oplysninger for skole Denne folder indeholder de praktiske oplysninger, som vedrører vores skole. Skulle der være spørgsmål, som ikke besvares heri og det er der helt sikkert - er I velkomne
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole
Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4
Læs merePRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole
PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole Et godt forældresamarbejde er grundlaget for en god skolegang. Forældresamarbejdet på Allerslev Skole skal være præget af gensidig respekt, forståelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereINFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL
INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL. 17-19 FOLKESKOLENS FORMÅL 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
Læs mereVelkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereÆndringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september
Nuværende Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler 2017 Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september 2019 2017 Antal skoler
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereSkolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15
Skolebus Prebens Minibusser og Movia Skoleåret 2014/15 Side 2 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder kan I læse om mulighederne for befordring af elever mellem skole og hjem. Skolebus
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereSpecialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Læs mereKAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL. 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.
Lov om folkeskolen 26. juni 1975 KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune
1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereSkole Lovpligtige principper
22-05-2017 Augustenborg Skole Lovpligtige principper Skolebestyrelsen SØNDERBORG KOMMUNE Indhold 1.0 Princip for Undervisningstimetal... 4 1.1 Princip for Skoledagens længde... 5 1.2 Princip for understøttende
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereSkolebus Prebens Minibusser
Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport
Læs mereVelkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole
Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole Alle har en mening om folkeskolen, for vi har næsten alle prøvet, hvordan det er. Politikere, medier og andre har stor opmærksomhed om skolens arbejde.
Læs mereVinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereTilsynet med elever, der hjemmeundervises, skal udføres af den skole, som er distriktsskole for den pågældende elev.
Til skolelederne og Fagsekretariatets medarbejdere Ang. Anmeldelse af hjemmeundervisning. Fagsekretariat for Undervisning har udarbejdet vedlagte blanket, som skolen bedes udlevere til forældre, der ønsker
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs mereVelkommen i børnehaveklassen
Velkommen i børnehaveklassen Undervisningsministeriet 2003 2 Ny klarhed om børnehaveklassens opgave Af undervisningsminister Ulla Tørnæs Med denne pjece byder jeg velkommen i børnehaveklassen. Velkomsten
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereHjemområde J 2012-2013
Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereMålsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
Læs mere