Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nydanske unge på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012

2 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: Redaktion: Maria Luise Jarl Maren Sørensen Redaktionen er afsluttet 16. januar 2012 Elektronisk ISBN: Publikationen er tilgængelig i elektronisk form på 2

3 Indhold 1. Indledning Større beskæftigelse blandt unge med erhvervsuddannelse Frafaldet er fortsat højt på erhvervsuddannelserne Hvad kan forklare det høje frafald? Ressourcesvage forældre Mangelfulde skolekundskaber fra grundskolen Forskelle mellem indgange Manglende praktikpladser Bilag 1: Statistisk definition af herkomst og oprindelsesland

4 1. Indledning Denne rapport beskriver nogle af hovedresultaterne i publikationen Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, som er udarbejdet af forskningsinstituttet AKF - Anvendt KommunalForskning - for Socialog Integrationsministeriet. Fokus i rapporten er på erhvervsuddannelserne. Rapporten viser, at de nydanske unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, i langt højere grad end dem, der falder fra, kommer i beskæftigelse, jf. afsnit 2.1. Set i lyset heraf er det et alvorligt problem, at det er mere end hver anden af de nydanskere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, som falder fra uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det til sammenligning omkring en tredjedel, der falder fra, jf. afsnit 2.2. Rapporten viser endvidere, at ressourcesvage forældre, dårlige skolekundskaber fra grundskolen og valg af indgange særligt bidrager til at forklare, hvorfor en større andel af de nydanske unge klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne. Samtidig peges der på manglende praktikpladser som en vigtig faktor til at forstå, hvorfor så mange nydanskere falder fra, jf. afsnit 2.3. Du kan finde hele publikationen om Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside (www.sm.dk). Faktaboks 1: Datagrundlag AKF s publikation Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser er baseret på et omfattende registerbaseret datamateriale for nydanske unge og unge med dansk oprindelse, som afsluttede grundskolen i perioden Nydanske unge omfatter indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Indvandrere underopdeles desuden i to grupper: Indvandrere, som indvandrede i alderen 0-5 år (betegnet indvandrere 0-5), og Indvandrere, som indvandrede i alderen 6-12 år (betegnet indvandrere 6-12). Personer, som var mere end 12 år gamle ved indvandringen indgår ikke i analysen. Undersøgelsen bygger på faktiske tal for gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. De seneste årgange, som har påbegyndt en uddannelse, er derfor ikke inkluderet, da disse årgange endnu ikke har haft mulighed for at gennemføre uddannelsen. Dette betyder, at ændringer af ungdomsuddannelserne gennemført de senere år, ikke vil afspejles i analyserne. Et eksempel på herpå er ændringen af indgangene til erhvervsuddannelserne, som blev gennemført i Undersøgelsens tilgang adskiller sig fra profilmodellen i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor en årgangs uddannelsesniveau fremskrives for hvert år ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start. 4

5 Faktaboks 2 indeholder en definition af erhvervsuddannelserne. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse samt oprindelsesland er beskrevet i bilag 1. Faktaboks 2: Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsen er en praktisk betonet uddannelse, som veksler mellem en teoretisk del på en erhvervsskole (handelsskole, teknisk skole, AMU-center eller landbrugsskole samt social- og sundhedsskole) og en praktisk del i en praktikvirksomhed. En erhvervsuddannelse kan tage mellem halvandet og fem og et halvt år. Uddannelsen kan påbegyndes lige efter folkeskolen eller på et senere tidspunkt. Elever over 25 år kan vælge en særlig voksenuddannelse Uddannelsen gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale med en virksomhed (praktik i virksomhed). Uddannelsesaftalen kan enten indgås inden eller under grundforløbet. Har den unge ikke har fået en uddannelsesaftale eller mister sin uddannelsesaftale, kan den unge i nogle tilfælde komme i skolepraktik. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning 2.1 Større beskæftigelse blandt unge med erhvervsuddannelse Det har stor betydning for de unges senere beskæftigelse, om de gennemfører deres erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.a og 1.b. Blandt de unge efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse mellem 1999 og 2002, er det eksempelvis knap fire ud af fem (79 pct.) af dem, der fuldførte uddannelsen, som var i beskæftigelse et år efter de afsluttede uddannelsen mod halvdelen (50 pct.) af dem, der var faldet fra. Unge med ikke-vestlig oprindelse er uanset køn i mindre grad i beskæftigelse end unge med dansk oprindelse, selvom de har gennemført en erhvervsuddannelse. Blandt unge mænd med dansk oprindelse, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse mellem 1999 og 2002, var det således knap to tredjedele (62 pct.) af dem, der var faldet fra, og ni ud af ti (91 pct.) af dem, der havde gennemført, som var i beskæftigelse et år efter. 5

6 Tabel 1.a: Ordinær beskæftigelse blandt mænd opdelt efter fuldførelse, praktiktype og herkomst, erhvervsuddannelse påbegyndt , pct. Efterkommere Indvandrere, 0-5 år Indvandrere, 6-12 år Dansk oprindelse Fuldført 79 % 74 % 81 % 91 % - praktik i virksomhed 79 % 80 % 88 % 92 % - skolepraktik 84 % 69 % 72 % 82 % Afbrudt 50 % 42 % 43 % 62 % Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel 4.2 samt 4.5. Flere nydanske mænd end kvinder er i beskæftigelse. Det gælder også blandt nydanske unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.a. og 1.b. Tabel 1.b: Ordinær beskæftigelse blandt kvinder opdelt efter fuldførelse, praktiktype og herkomst, erhvervsuddannelse påbegyndt , pct. Efterkommere Indvandrere, 0-5 år Indvandrere, 6-12 år Dansk oprindelse Fuldført 77 % 71 % 69 % 84 % - praktik i virksomhed 82 % 76 % 81 % 87 % - skolepraktik 46 % 71 % 35 % 71 % Afbrudt 49 % 35 % 37 % 48 % Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel 4.2 samt 4.5. Uanset herkomst - og særligt blandt de unge kvinder - er det en mindre andel af de unge, der har gennemført uddannelsen via skolepraktik, som er i beskæftigelse et år senere sammenlignet med de unge, der har gennemført via praktik i virksomhed. Efterkommermænd er her en undtagelse. Med hensyn til beskæftigelseschancerne er det dog stadig blandt mændene væsentligt bedre at have gennemført uddannelsen via skolepraktik end at være faldet fra uddannelsen. Blandt kvinderne er billedet lidt mere blandet. Da det er et mindre antal af især nydanske kvinder, som har været i skolepraktik, skal resultaterne på dette område dog tolkes med varsomhed. Der er stor forskel mellem oprindelseslande, når det handler om, hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere der kommer i beskæftigelse efter at have gennemført en erhvervsuddannelse. Blandt dem, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i årene , kom kun ca. halvdelen (henholdsvis 46 6

7 pct. og 50 pct.) af unge med oprindelse i Irak og Afghanistan i beskæftigelse, selvom de har gennemført en erhvervsuddannelse. Omvendt kom godt fire ud af fem (henholdsvis 84 pct. og 82 pct.) i beskæftigelse af unge med oprindelse i Jugoslavien 1 og Bosnien-Hercegovina. Herudover fremgår det af undersøgelsen, at mens der har været en positiv udvikling over tid i beskæftigelsesfrekvensen blandt dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, ses den omvendte tendens blandt dem, der falder fra. Tallene peger dermed på, at det over årene er blevet vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervsuddannelse. 2.2 Frafaldet er fortsat højt på erhvervsuddannelserne Den andel af en ungdomsårgang, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er steget kraftigt næsten fordoblet for indvandrere over de seneste 15 år, ligesom stigningen også har været betydelig for efterkommere og unge af dansk oprindelse. Efterkommermænd og -kvinder påbegynder derved i dag en ungdomsuddannelse i næsten samme omfang som unge mænd og kvinder med dansk oprindelse, jf. figur 1, som viser udviklingen for mænd. 1 Personens oprindelsesland noteres ved personernes indrejse. De fleste personer med oprindelse i Jugoslavien er således indrejst før landets opløsning. Læs mere om definitionen af herkomst og oprindelse i bilag 1. 7

8 Figur 1: Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser blandt mænd opdelt efter herkomst, grundskole afsluttet , pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere, 0-5 Indvandrere, 6-12 Dansk oprindelse Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, figur 3.1. Hvor andelen af kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er faldet lidt over de seneste år til fordel for de gymnasiale uddannelser, er andelen af mandlige indvandrere og efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, steget. Samtidig er spredningen blandt nydanske unge på de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne blevet større de seneste år, jf. figur 2. Indvandrer- og efterkommermænd er dog fortsat betydeligt mindre spredt på de enkelte indgange til erhvervsuddannelserne end unge med dansk oprindelse. Det skyldes især, at færre går på "Bygge og anlæg", "Håndværk og teknik" samt "Fra jord til bord". Omvendt er der betydeligt flere indvandrer- og efterkommermænd, som følger en merkantil uddannelse. Uanset herkomst er der en større andel af kvinderne end af mændene, der vælger en merkantil uddannelse. Det var eksempelvis tre ud af fem af de nydanske kvinder (58 pct.), der påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden , som valgte en merkantil uddannelse. Det var til sammenligning to ud af fem (37 pct.) af de nydanske mænd, som valgte en merkantil uddannelse. 8

9 Figur 2: Nydanske mænd fordelt på erhvervsuddannelsernes indgange¹, erhvervsuddannelse påbegyndt , pct. 70% 60% 62% 50% 40% 37% 30% 20% 10% 0% 22% 8% 13% 6% 5% 6% 5% 5% 13% 15% 1% 2% 0% 1% Note¹: Inddelingen i indgange tager udgangspunkt i indgangsbetegnelserne fra før omstruktureringen af erhvervsuddannelserne i Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel 3.9 (egne gennemsnitsberegninger). En af de store udfordringer på ungdomsuddannelserne er det høje frafald på erhvervsuddannelserne. Personer regnes her for at være faldet fra en erhvervsuddannelse, hvis de efter at have været i gang med en erhvervsuddannelse er registreret som værende helt ude af uddannelsessystemet i to på hinanden følgende år og ikke har afsluttet den uddannelse, de var i gang med. Det er mere end hver anden (55 pct.) af de nydanske mænd, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i , som er faldet fra igen. For kvinderne er tallet lidt lavere (48 pct.). For unge af dansk oprindelse er det en tredjedel, af dem der påbegyndte en erhvervsuddannelse i , der er faldet fra igen (33 pct. for mænd og 37 pct. for kvinder). Også på de almengymnasiale uddannelser falder flere indvandrere og efterkommere fra sammenlignet med unge af dansk oprindelse, men niveauet og forskellene er her langt mindre. 9

10 Frafaldet på erhvervsuddannelserne er vokset betydelig for de unge mænd med dansk oprindelse. Dette fremgår, når man sammenligner årgangen, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 1995, med de senere årgange, jf. figur 3. Den samme entydige udvikling genfindes ikke hos indvandrere og efterkommere. Figur 3: Frafald på erhvervsuddannelserne blandt mænd opdelt efter herkomst, erhvervsuddannelse påbegyndt i , pct. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere, 0-5 Indvandrere, 6-12 Dansk oprindelse Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, figur 3.6. Der er stor forskel mellem oprindelseslande i frafaldet blandt de unge nydanskere. Unge mænd med oprindelse i Somalia, Pakistan, Libanon, Irak og Marokko, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i , har alle frafaldsprocenter på over 60 pct. Unge mænd med oprindelse i Bosnien-Hercegovina har til sammenligning det laveste frafald (28 pct.), og har, som den eneste gruppe, et lavere frafald end mænd med dansk oprindelse jf. figur 4. 10

11 Figur 4: Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser blandt mænd opdelt efter oprindelsesland, uddannelse påbegyndt , pct. 80% 70% 60% 50% 60% 62% 61% 58% 46% 43% 63% 65% 46% 68% 50% 54% 40% 30% 33% 28% 20% 10% 0% Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel Unge indvandrer- og efterkommermænd med ikke vestlig oprindelse har flere skift på grundforløbet end jævnaldrende med dansk oprindelse, mens det modsatte er tilfældet for kvinderne. Næsten en tredjedel af de indvandrer- og efterkommermænd, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i , har skiftet grundforløb mindst én gang. Samtidig skifter en større andel af indvandrere og efterkommere fra en erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse efter afslutning af grundforløb. Dette gælder særligt unge på de merkantile grundforløb. Næsten en tredjedel (27 33 pct.) af de indvandrere og efterkommere, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i og gennemførte grundforløbet inden for de merkantile uddannelser, skiftede således efterfølgende til en gymnasial uddannelse. Det er en væsentlig større andel sammenlignet med unge med dansk oprindelse (16 pct.). Frafaldet på erhvervsuddannelserne kan både ske på grundforløbet, mellem grund- og hovedforløbet samt på hovedforløbet. Det kan på baggrund af frafaldsanalyserne konkluderes, at en betydelig del af frafaldet sker i overgangen fra grund- til hovedforløb. Dette kan skyldes, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har sværere ved at finde en praktikplads end unge med dansk oprindelse, jf. afsnit

12 2.3 Hvad kan forklare det høje frafald? Analyserne af årsagerne til frafaldet er delt op, så der ses på, hvad der kan forklare frafald på grundforløbet, frafald mellem grund- og hovedforløbet og i forlængelse heraf også, hvad der kan forklare, om de unge opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed. De forklarende analyser viser, at herkomst og oprindelsesland har ringe betydning for frafaldet på grundforløbet, når der taget højde for andre faktorer, men at herkomst og oprindelsesland har en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om de unge får en uddannelsesaftale med en virksomhed, og om de unge påbegynder et hovedforløb. De forklarende analyser viser endvidere, at ressourcesvage forældre, dårlige skolekundskaber fra grundskolen og indgange særligt bidrager til at forklare, hvorfor en større andel af de nydanske unge klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne. Samtidig peges der på manglende praktikpladser som en vigtig faktor til at forstå, hvorfor så mange nydanskere falder fra Ressourcesvage forældre At en af forældrene har en høj indkomst, mindsker ifølge de forklarende analyser risikoen for, at den unge falder fra på grundforløbet eller i overgangen mellem grund- og hovedforløbet. Det øger også chancen for, at den unge får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Yderligere analyser tyder på, at det samme gælder, hvis en af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse og/eller lang erhvervserfaring. Det skyldes formentlig, at jo stærkere forældrenes tilknytning er til arbejdsmarkedet, jo bedre er de i stand til at vejlede og hjælpe deres børn i forbindelse med en erhvervsuddannelse. I forlængelse heraf kan en lang erhvervserfaring endvidere give forældrene et bedre arbejdsrelateret netværk, som kan anvendes til at skaffe børnene en praktikplads. At den unge vokser op i en kernefamilie, hvor barnet bor hos begge forældre, mindsker ligeledes risikoen for at falde fra grundforløbet eller mellem grund- og hovedforløbet Mangelfulde skolekundskaber fra grundskolen De forklarende analyser viser, at lave dansk- og matematikkarakterer fra folkeskolens afgangsprøve øger risikoen for, at den unge falder fra grundforløbet. Derimod er det kun høje matematikkarakterer, der entydigt mindsker risikoen for at falde fra på grundforløbet. Dårlige skolekundskaber mindsker også overvejende chancen for at få en praktikpladsaftale og påbegynde et hovedforløb, omend resultaterne her er mere blandede, og effekterne er af begrænset størrelse. 12

13 Mangelfulde skolekundskaber fra grundskolen kan således bidrage til at forklare, hvorfor netop mange nydanske unge falder fra. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse får betydeligt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik end unge af dansk oprindelse, og forskellene er størst i matematik. Dertil kommer, at betydeligt flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end unge af dansk oprindelse ikke aflægger afgangsprøven i dansk og matematik. Forskellen mellem karakterer for nydanskere og unge med dansk oprindelse er større på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser. De nydanske mænd, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ligger fx i gennemsnit 2 karakterpoint lavere ved folkeskolens afgangsprøve i matematik end de jævnaldrende mænd med dansk oprindelse jf. figur 5. Til sammenligning er forskellen 1,4 karakterpoint blandt mændene, der påbegynder en gymnasial uddannelse. Figur 5: Afgangsprøvekarakter i dansk og matematik for mænd påbegyndt en erhvervsuddannelse opdelt efter herkomst, grundskole afsluttet ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,5 3,1 3,1 2,7 2,7 2,8 4,7 4,3 Matematik Dansk Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel Forskelle mellem indgange De forklarende analyser viser, at den indgang, de unge går på, har stor betydning for deres chance for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er særligt stor forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb mellem de forskellige indgange. 13

14 Unge på de merkantile indgange har den mindste sandsynlighed for at begynde på hovedforløbet. Dette kan delvist hænge sammen med, at mange betragter en merkantil uddannelse som en færdiggjort uddannelse, og at en del bruger uddannelsen som afsæt til at påbegynde en gymnasial uddannelse. For nydanske mænd er sandsynligheden for at få en uddannelsesaftale med en virksomhed samtidig væsentligt lavere på de merkantile uddannelser sammenlignet med fx Bygge og anlæg. Figur 6 viser andelen af mandlige elever, som har afsluttet et grundforløb i , der får påbegyndt et hovedforløb inden for to år, opdelt efter uddannelsesretning og herkomst. Det fremgår her, at mindre end hver tredje (29 pct.) af de nydanske mænd på de merkantile uddannelser påbegynder et hovedforløb inden for to år, mens det for alle indgange er næsten to ud af tre (62 pct.). Figuren viser endvidere, at mønsteret er det samme blandt mændene med dansk oprindelse, men at det her generelt er en højere andel, der påbegynder et hovedforløb. Figur 6: Andel af mænd, der påbegynder et hovedforløb, opdelt efter uddannelsesretning¹, herkomst og køn, grundforløb afsluttet , pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 57% 79% 89% 50% 67% 62% 85% 40% 30% 29% 20% 10% 0% Merkantil Teknisk Service Alle indgange Nydanske mænd Etnisk danske mænd Note¹: Inddelingen i uddannelsesretninger tager udgangspunkt i betegnelserne fra før omstruktureringen af erhvervsuddannelserne i Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel 5.12 (egne gennemsnitsberegninger). Andelen af kvinder på de merkantile uddannelser, der påbegynder et hovedforløb, er uanset herkomst lidt større end for mændene. Kvinderne påbegynder 14

15 dog, når man ser på indgangene under ét, i lidt mindre grad et hovedforløb sammenlignet med mændene Manglende praktikpladser Som det fremgår af afsnit 2.2, finder en betydelig del af frafaldet sted i overgangen fra grund- til hovedforløbet. En væsentlig forklaring på dette er givetvis, at påbegyndelsen af hovedforløbet forudsætter en uddannelsesaftale. Et særligt kendetegn ved erhvervsuddannelserne er således kombinationen af skoleundervisning og praktik på en arbejdsplads. Eleverne skal inden eller under grundforløbet indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed om en praktikplads for at kunne gennemføre deres uddannelse. Har den unge ikke fået en uddannelsesaftale, vil det i nogle tilfælde være muligt at indgå en skolepraktikaftale, hvilket giver eleven mulighed for at gennemføre erhvervsuddannelsens praktikdel uden at være i praktik i en virksomhed. Under halvdelen af alle de indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse i perioden , har fået en eller anden form for praktikpladsaftale (44 49 pct.). For unge af dansk oprindelse er andelen væsentlig højere (71 pct.). Der er, med undtagelse af indvandrere, som indvandrede i alderen 6-12 år, lidt færre kvinder end mænd der får en praktikpladsaftale. Hovedparten af de unge, der får en praktikpladsaftale, får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er dog en væsentlig mindre andel af indvandrerne og efterkommerne, sammenlignet med de unge med dansk oprindelse, der får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Omvendt får en lidt større andel af indvandrerne og efterkommerne en skolepraktikaftale sammenlignet med unge med dansk oprindelse, jf. figur 7. 15

16 Figur 7: Andel af nydanske unge påbegyndt grundforløb , der har fået en praktikpladsaftale, opdelt efter herkomst og type af aftale, , pct. 70% 65% 60% 50% 40% 35% 37% 40% 30% 20% 10% 12% 12% 12% 8% 8% 10% 7% 9% 0% Praktik i virksomhed Skolepraktik Andet¹ Anm: Den samme person kan have mere end én aftale. Note¹: Andet omfatter virksomhedsforlagt undervisning og andre aftaler. Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel 6.1. Unge, som ønsker, men ikke har fået en uddannelsesaftale, kan registrere sig som praktikpladssøgende. Undersøgelsen viser, at en større andel af nydanske unge med ikke-vestlig oprindelse registrerer sig som praktikpladssøgende end af unge med dansk oprindelse. De nydanske unge, der er registreret som praktikpladssøgende, opnår i langt højere grad en praktikpladsaftale end unge, der ikke er registreret. Det samme mønster genfindes kun helt svagt for unge af dansk oprindelse. Andelen af elever, der opnår en praktikpladsaftale, varierer meget mellem oprindelseslande, jf. figur 8. Indvandrer- og efterkommermænd med oprindelse i Somalia og Pakistan opnår i mindst omfang en praktikpladsaftale, mens indvandrer- og efterkommermænd med oprindelse i Bosnien-Hercegovina i størst omfang opnår en praktikaftale næstefter unge med dansk oprindelse. 16

17 Figur 8: Andel af mænd påbegyndt grundforløb , der har fået en praktikpladsaftale i perioden , opdelt efter oprindelsesland, pct. 80% 76% 70% 60% 50% 40% 30% 46% 30% 46% 43% 55% 64% 57% 41% 55% 51% 26% 41% 43% 20% 10% 0% Kilde: AKF (2011): Indvandrere og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, tabel

18 Bilag 1: Statistisk definition af herkomst og oprindelsesland Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse samt oprindelsesland er afgrænset på baggrund Danmarks Statistiks definition. Afgrænsningen er nærmere beskrevet i faktaboks 3. Faktaboks 3: Statistisk definition af herkomst og oprindelsesland En person defineres statistisk som en person med dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. Hvis begge forældre er ukendte, har personen dansk oprindelse, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis personen ikke har dansk oprindelse, er personen indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland fastlægges på følgende måde: Hvis personens mor kendes, fastlægges oprindelseslandet ud fra hendes data. Hvis moren er født i udlandet, benyttes morens fødeland som oprindelsesland. Ellers benyttes morens statsborgerskab. Hvis kun personens far kendes, fastlægges oprindelseslandet ud fra hans data på tilsvarende måde. Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Personen betegnes i rapporten som en nydansker, hvis personen er indvandrer eller efterkommer med ikkevestlig oprindelse. 18

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/05. Mainstreaming & erhvervsuddannelser

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/05. Mainstreaming & erhvervsuddannelser Øje på uddannelse Mainstreaming & erhvervsuddannelser Øje på uddannelse, 28/5 Mainstreaming & erhvervsuddannelser Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 23 København S E-mail: lo@lo.dk

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere