Indhold BILBRANCHEN SEPTEMBER 2011

Transkript

1 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Bilpriserne falder mens værkstedspriserne stiger... 2 Afmatning i omsætningen... 2 Lave konkurstal i branchen... 3 Forbrugerne forventer uændret økonomi... 3 Nybilsalget... 4 Vækst i husholdningernes bilkøb i 211?... 4 Vækst i erhvervssalget... 5 Mærkernes markedsandele... 6 Bilpriserne i EU faldt i 2 - Danmark var billigst... 7

2 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Det hurtige brancheoverblik Bilpriserne falder mens værkstedspriserne stiger Det fremgår nu helt tydeligt i nettoprisindekset at bilpriserne falder, alt imens værkstedspriserne stiger Optimerede produktionslinjer og større fabrikker presser enhedspriserne på biler ned. Samtidig bliver avancerne i alle led af forsyningskæden presset ned på et minimum i mærkernes kamp om markedsandele. Også kundernes stigende forhandlingskraft antages at medvirke til faldet. Efterhånden er de største aftagere af biler store selskaber, som kan presse priserne i højere grad end de mindre og privatpersoner. Nettoprisindeks Indeks 2 = Afmatning i omsætningen Inden for både detailhandel med biler, auto- og karosseriværksteder steg omsætningen i maj, men nu begynder vi at se en afmatning Omsætningen fra detailhandel med biler er stadig på et forholdsvis lavt niveau trods et ellers fint salg i 211. Efter en pæn maj måned falder omsætningen nu igen. Det lave niveau skyldes givetvis den kraftige downsizing, der sker på markedet samt at priserne på biler falder. Værkstedernes omsætning har i juni også oplevet en tilbagegang, men er ellers ved at være nået op på samme niveau som i starten af 28, inden finanskrisen slog igennem på omsætningen. Der er givetvis en sammenhæng mellem denne udvikling og prisudviklingen på værkstedsydelser. I hele perioden, 27 til 211, har værkstederne ikke overraskende haft en noget mere stabil omsætning og følger indekset for den øvrige detailhandel. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 21 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Kilde: Danmarks Statistik På værkstedssiden går udviklingen i modsat retning og det bliver fortsat dyrere at være bilejer. For en kort bemærkning stagnerede priserne ellers i slutningen af 2, men siden januar 211 har priserne været støt stigende. Det tyder på, at branchen fortsat arbejder ud fra den strategi, at salgsafdelingen er fødekanal til eftermarkedet, hvor man satser på, at kunderne bliver på trods af prisudviklingen. Detailhandel undt. med biler Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Kilde: Danmarks Statistik Inden for dækservice oplevede man den højeste omsætning nogensinde i slutningen af 2, hvilket primært blev drevet af den hårde vinter, og efter et dyk i januar har der været en flot udvikling i omsætningen. 2

3 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Lave konkurstal i branchen Detailhandlen med biler og motorcykler har vist sig som en stabil branche, selv under hårde vilkår I kølvandet på et hårdt år 28 havde mange nok forventet at se en branche med mange konkurser. Udviklingen har dog været en anden. Ja, der har været konkurser, men med et gennemsnit på 11,2 konkurser om måneden siden januar 29 ser billedet noget lysere ud end ventet. Erklærede konkurser For perioden 29-1h Detailhandel Handel med biler og motorcykler Gennemsnit for handel med biler og motorcykler Kilde: Danmarks Statistik En del af forklaringen på de relativt lave konkurstal er, at branchen har klaret sig noget bedre end forventet gennem krisen. Der er blevet optimeret på driften og konsolideret i branchen. Forbrugerne forventer uændret økonomi Forbrugertilliden ligger stabilt omkring nul ligesom i hele 2. Forventninger om arbejdsløshed er på vej ned igen efter en kortvarig stigning i november og december 2 Forbrugertillidsindikatoren lå ved seneste måling, i juli, på -,6, hvilket må anses for en neutral værdi. Indikatoren bygger på forbrugernes syn på landets og egen økonomiske situation samt forventningerne til udvikling af disse i det kommende år. Samtidig med en neutral forbrugertillid, forventer de danske forbrugere stort set uændret arbejdsløshed om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren for forventninger om arbejdsløshed om et år ligger nu på -1,2 og var oppe på 12,6 i november 2. Denne indikator har vist sig at være meget afgørende i forhold til bilsalget. De adspurgte skal svare ud fra en skala fra - til på spørgsmålet: Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, hvor - betyder meget lavere og betyder meget højere. Den positive score i juli betyder dermed, at der forventes faldende arbejdsløshed, om end indikatoren efterhånden er meget tæt på nulpunktet. Forbrugerforventninger Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Kilde: Danmarks Statistik 3

4 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Nybilsalget Vækst i husholdningernes bilkøb i 211? Salget af personbiler til private er i første halvår steget til trods for husholdningernes beherskede forventninger om anskaffelse af større forbrugsgoder Trods forventninger om fald i husholdningernes bilkøb, har det modsatte været tilfældet. Det er bestemt et interessant fænomen taget i betragtning af lave forbrugerforventninger og en højere arbejdsløshed. Ikke desto mindre har salget i det første halvår af 211 været en positiv overraskelse. Markedet viser dog nu tegn på afmatning og salget har været stagnerende i juli og august. I årets første syv måneder er der ifølge Danmarks Statistik indregistreret 49.4 nye personbiler i husholdningerne. Historisk set bliver godt 61 pct. af alle personbiler solgt i perioden januar til juli. Hvis vi antager at dette mønster vil gentage sig i år, da vil salget af personbiler til private lande på omkring 81. i 211, mod sidste år. Umiddelbart ikke et helt urealistisk mål, men der har dog været tydelige tegn på afmatning den seneste tid. Vi forventer således et salg i 211, som efter et stagnerende andet halvår lander i omegnen af 2 salget. Usikkerheden på de finansielle markeder koblet med spørgsmålet om jobsikkerhed forventes fortsat at have en negativ effekt på forbrugerforventningerne og dermed bilsalget i starten af 212. Der er ikke tegn på, at 212 bliver noget rekordår for bilsalget. Den økonomiske situation peger derimod i retningen af et 212, hvor bibeholdelse af 211 niveauet må være målet. Ser vi på segmentfordelingen af de nyregistrerede personbiler, er det, ikke overraskende, fortsat den lille klasse som sidder på langt størstedelen af salget. Således står den lille klasse for 62,4 pct. af salget af personbiler til private for de første syv måneder af 211, imod 56,3 pct. for samme periode sidste år. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, privat % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % jan-jul Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Mere overraskende er det, at den store klasse, luksus klassen samt MVP gik frem i markedsandele i årets første syv måneder i forhold til samme periode sidste år. Faktisk er det første gang alle tre segmenter går frem siden samme periode i 27. Dog er der naturligvis fortsat tale om meget små markedsandele for den store klasse og sport med hhv.1,2 pct. og,6 af totalsalget i jan-juli måned 211, hvor MPV havde 8,21 pct. Mere interessant er det dog, at se på salgsudviklingen. Her ses det tydeligt, at antallet af solgte personbiler til private er steget på næsten alle fronter. Kun sport og mellemklasse 2 oplever fortsat negative væksttal, mens mellemklasse 1 begynder at stagnere. MPV har haft en imponerende fremgang sammenlignet med samme periode sidste år. 4

5 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Segmentfordeling - privatsalg Perioden jan-jul, pct. ændring Jan-juli Ændring Jan-juli Ændring Jan-juli Ændring 29 før 2 før 211 før Lille klasse ,2% ,4% ,1% Ml.klasse ,9% ,9% ,6% Ml.klasse ,4% ,6% ,1% Stor klasse 47-54,2% 419 3,% ,2% Luksus -71,4% % 16 6,% Sport 48-58,6% 38-2,8% 33-13,2% MPV ,8% ,9% ,5% Øvrige ,2% ,7% ,% Total ,3% ,% ,7% Selvom branchen har vist flotte væksttal, kæmpes der stadig for at nå op på salgstallene fra før krisen. I 28 blev der ifølge Danmarks Statistik solgt nye personbiler til private husholdninger, til sammenligning med tabellen ovenfor, blev der solgt fra januar til juli 28 (Bilstatistik.dk). 211 bliver derfor nok ikke året hvor salget fra før krisen indhentes. Ydermere er der væsentlige forhold, som man skal være opmærksom på ved bedømmelsen af bilsalget i Danmark. Privat leasing har haft stor succes de seneste år. Dette medfører imidlertid en udfordring for analyse af detailsalget, hvor leasing nødvendigvis må have en negativ effekt på privatbilsalget, idet et alternativ til nybilkøb er opstået. Samtidig spøger de såkaldte demobiler i statistikken. Demobiler er nye biler, som af forhandlere benyttes til bl.a. kundedemonstration, erhvervsærindekørsel, o. lign. Demobiler kan sælges som brugtbiler efter at have været benyttet som sådan i nogle måneder og efter at have kørt et vist antal kilometer. Dermed indgår disse biler ikke i statistikker over nyindregistreringer, men i stedet i brugtvognshandlen. Ovenstående to forhold har altså været med til at presse nybilsalget yderligere. Vækst i erhvervssalget Erhvervssalget af personbiler vækster nu i alle segmenter Salget af personbiler til erhverv begyndte at falde tilbage i andet halvår af 28. Derfor er det 27- salgstallene, vi skal se på for at vurdere, om erhvervssalget af personbiler har genvundet terræn. Ligesom salget af personbiler til private kom erhvervssalget også hurtigt tilbage på rette vækstkurs efter 8/9 dykket. Men hvor privatsalget først nu er ved at indhente salgstallene fra før krisen, kan erhvervssalget glæde sig over allerede at have indhentet det tabte plus mere til i 2. I 2 blev der i alt solgt personbiler til erhverv, mod i 27. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, erhverv % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % jan-jul Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Antallet af solgte personbiler til erhverv oplever fortsat vækst, nu i alle segmenter inklusive sport. Personbiler inden for lille klasse og MPV havde en eksplosiv vækst i 2, denne vækst fortsætter i 211 dog noget mere afdæmpet. I stedet ser vi nu, at det er mellemklasse 1 og 2 samt den store klasse af personbiler, der i årets første syv måneder har haft den største fremgang. Værd at 5

6 Markedsandel BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 bemærke er det, at også i erhvervssalget stiger interessen for luksussegmentet, mens sport for første gang siden krisen oplever positiv vækst. Totalt set er der i salget af personbiler til erhverv sket en fremgang på hele 17,2 pct. over de første syv måneder af 211 i forhold til samme periode sidste år. Igen er det dog vigtigt at tage nogle forbehold, idet biler som benyttes til privat leasing medtages i denne statistik. Et voksende leasingmarked er derfor med til at puste tallene for erhvervssalget yderligere op. Ydermere bliver demobilerne, der senere sælges som brugtbiler, registreret i erhvervssalgstallene. Segmentfordeling - erhvervssalg Perioden jan-jul, pct. ændring Jan-juli Ændring Jan-juli Ændring Jan-juli Ændring 29 før 2 før 211 før Lille klasse ,7% ,1% ,95% Ml.klasse ,9% ,2% ,9% Ml.klasse ,5% ,5%.625 3,7% Stor klasse 7-59,7% ,9% ,5% Luksus 36-7,3% 51 41,7% 59 15,7% Sport 73-38,1% 63-13,7% 75 19,1% MPV ,4% ,7% ,2% Øvrige 89-42,5% ,8% ,7% Total ,6% ,2% ,2% Mærkernes markedsandele Danskerne er mindre vanedyr end vores naboer når det kommer til køb af nye personbiler En analyse Bilbranchen har foretaget over top- bilmærker inden for de seneste ti år viser, at mens vores naboer holder sig til hvad de kender, så er danskerne mindre mærkeloyale. Gennem de seneste ti år har der været i alt 15 mærker på den danske top-. I vores nabolande har der været 14 (UK), 15 (Sverige), 12 (Norge) og 12 (Tyskland). Dette viser i sig selv ikke, at mærkernes kamp er mindre stabil i DK end i vores nabolande. Men når vi tilføjer mærkernes markedsandele år for år, fremgår det tydeligt, at et mærke i top- ikke er lig med stabile markedsandele. DK top- i år Mærkernes markedsandele og tilstedeværelse på top- listen I vores nabolande er det største mærke i 2 også det største i 2, dette er imidlertid langt fra tilfældet i DK. I 2 var Peugeot markedsførende i DK med 12,3 pct. af salget af personbiler, mens det i 2 var Ford med 11,3 pct. Både i grafen ovenfor og i tabellen herunder fremgår det, hvorledes der er relativt store udsving på top- listen i Danmark. DK top- Top- i 2 og 2 DK 2 2 Ranking Andel Ranking Andel Chevrolet 7 5,2 Citroën 6 7,2 3 8,4 Fiat 7 6,2 4,8 Ford 5 7,6 1 11,3 Hyundai 9 5, Kia Mazda 9 4,4 Opel 4 8,1 5 6,8 Peugeot 1 12,3 2 9,1 Renault Skoda 8 4,8 Suzuki 3,5 8 5,1 Toyota 3 8,9 4 7,9 2,6 6 6,8 Volvo CHEVROLET CITROEN FIAT HYUNDAI KIA MAZDA RENAULT SKODA SUZUKI VOLVO 6

7 Markedsandel Markedsandel Markedsandel Markedsandel BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Samme grafiske fremstilling fra Danmarks nabolande viser tydeligt, hvorledes mærkerne her er langt mere stabile gennem årene. Tyskland 25 2 AUDI UK 15 FIAT RENAULT 18 SKODA 16 AUDI CITROEN FIAT 5 BMW NISSAN MERCEDES Kilde: RMIF Sverige Kilde: Bilsweden.se Norge RENAULT BMW NISSAN MERCEDES ROVER/BL HONDA AUDI CITROEN HYUNDAI KIA RENAULT SKODA VOLVO SAAB BMW MERCEDES AUDI MAZDA VOLVO BMW NISSAN MERCEDES MITSUBISHI Kilde: ZDK Bilpriserne i EU faldt i 2 - Danmark var billigst I 2 havde Danmark de billigste bilpriser i EU-27, mod en tredjeplads i 29 Ifølge Europakommissionens årlige rapport om bilpriser, som udkom i slutningen af juli, faldt bilpriserne i EU-27 sammenlagt med 2,5 pct. i 2. I alt faldt priserne i 24 ud af de 27 medlemslande. Kun i Portugal steg priserne (2,6 pct.), mens Italien og Malta holdt status quo. Ifølge kommissionen understøtter bilrapportens resultater, om den faldende pristrend, at konkurrencen mellem producenterne fortsat gavner de europæiske forbrugere. 2-trenden var, at bilpriserne i EU-landene i mindre grad tilnærmede sig hinanden. Der er dog stadig store forskelle at spore, fx var Danmark i 2 det land hvor bilerne var billigst før skatter og afgifter, mod en tredjeplads året før. Vores naboland, Tyskland, har fortsat de dyreste biler med priser på 7,7 pct. over EU-gennemsnittet Kilde: Statistisk sentralbyrå (SSB) 7

8 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Prisudvikling i prisindeks og bilpriser Pct. ændring fra jan. 2-jan.211 Kilde: Eurostat Nominelle Inflation Faste bilpriser bilpriser Lande indenfor Eurozonen Østrig,9 2,5-3,4 Belgien,7 3,7-3 Cypern -1,6 3-4,5 Estland -,1 5,1-5,2 Finland 1,2 3,1-1,9 Frankrig 1,1 2 -,9 Tyskland,1 2-1,9 Grækenland 1,1 4,9-3,8 Irland -5,5,2-5,7 Italien 2,1 1,9,2 Luxenborg,9 3,4-2,5 Malta 3,5 3,3,2 Holland -1,7 2-3,7 Portugal 6,2 3,6 2,6 Slavakiet -14,2 3,2-17,4 Slovenien -9,3 2,3-11,6 Spanien 1,4 3-1,6 Eurozonen,8 2,3-1,5 Lande udenfor Eurozonen Bulgarien -9,2 4,3-13,5 Tjekkiet -7,1 1,9-9 Danmark -1 2,6-3,6 Ungarn -2,5 4-6,5 Letland -2,6 3,5-6,1 Litauen -4,4 2,8-7,2 Polen -2,1 3,6-5,6 Rumænien 4,7 7-2,3 Sverige,3 1,4-1,1 UK,3 4-3,7 EU samlet,3 2,8-2,5 Forklaringen på de lave danske bilpriser, før skatter og afgifter, findes givetvis i den høje danske progressive registreringsafgift, der bidrager til at presse priserne i bund. 8

9 BILBRANCHEN SEPTEMBER 211 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside bil.di.dk. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i december 211. Redaktion: René Tønder Nielsen Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk