Store kommunale forskelle i iværksætteri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store kommunale forskelle i iværksætteri"

Transkript

1 5. oktober :12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job, innovation og dynamik i dansk økonomi. Af samme grund findes der på nationalt plan en række ordninger, der har til formål at understøtte iværksætteri, ligesom kommunerne også bruger ressourcer på erhvervsservice, herunder på at fremme iværksætteri. Der er store forskelle i den geografiske udbredelse af nye firmaer, hvilket kortlægges i denne analyse. Analysen har særligt fokus på forskelle mellem bykommuner og kommuner i land- og yderområderne. Analysens hovedkonklusioner: I 215 blev der etableret 3. nye firmaer med knap 1. fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1. indbygger mellem 16 og 64 år. Der etableres generelt flere nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. I fx Gentofte og København blev der oprettet henholdsvis 16 og 12 firmaer pr. 1. indbygger mellem 16 og 64 år. I den anden ende ligger Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr. 1. indbygger i den erhvervsaktive alder. Blandt de nye firmaer i 21, der fortsat eksisterede efter fem år, havde 15 pct. flyttet deres hovedsæde til en anden kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet. I 215 brugte kommunerne omkring 425 mio. kr. på erhvervsservice og på at fremme iværksætteri. Generelt er udgifterne pr. indbygger mellem 16 og 64 år relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne. Kontakt: Christina Juul Steengaard Michael Drescher Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyse

2 3. nye firmaer i 215 Iværksætteri og nye firmaer skaber innovation, konkurrence og dynamik i dansk økonomi. Nye virksomheder er således med til at skabe nye job, forny produktionsprocesser og udvikle nye produkter og services, der kan give forbrugerne billigere varer samt dække nye eller ændrede behov. Nye firmaer er hermed også med til at udfordre eksisterende virksomheder til at forny sig. De seneste ti år er der i gennemsnit blevet etableret ca. 32. nye firmaer hvert år. I 215 lå antallet lidt lavere end dette gennemsnit, nemlig på 3.. Det svarer til, at der i 215 blev etableret lidt over 8 nye firmaer pr. 1. indbygger i den erhvervsaktive alder (16-64 år). De 3. nye virksomheder havde knap 1. fuldtidsansatte (dvs. lønmodtagere) i 215, og de nye firmaer er således relativ små, når de startes op. Der er stor variation blandt kommunerne med hensyn til antallet af nye firmaer, jf. figur 1. I fx Gentofte og København blev der etableret henholdsvis 16 og 12 virksomheder pr. 1. indbygger i den erhvervsaktive alder. I den anden ende ligger eksempelvis Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr årige indbygger. Figur 1 Nye firmaer pr. 1. indbygger mellem 16 og 64 år fordelt efter kommuner. 215 Nye firmaer pr. 1. indbygger Under Over 1 Geodatastyrelsen Anm.: Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 216. Kilde: statistikbanken.dk/demo9 og statistikbanken.dk/by2. Boks 1. Definition af nye firmaer Analysen tager udgangspunkt i statistikken Erhvervsdemografi, der er en registerbaseret opgørelse. Reelt nye firmaer afgrænses på baggrund af en såkaldt aktivitetsgrænse. Aktivitetsgrænsen er defineret som mindst et ½ årsværks beskæftigelse eller en omsætning, der svarer til mindst et ½ årsværk. Et firma, som har haft lavere aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. 2

3 Generelt etableres der flest nye firmaer i bykommunerne, hvor antallet af nye firmaer pr. 1. indbyggere i den erhvervsaktive alder er 9,5 i gennemsnit. Med gennemsnitligt 6,6 nye firmaer pr. 1. indbyggere i den erhvervsaktive alder oprettes der færrest nye firmaer i yderkommunerne, jf. tabel 1. I bilag 1 er det beskrevet, hvordan kommunerne er inddelt. Samme tendens ses også, når nye firmaer opgøres i forhold til samtlige firmaer. I bykommunerne udgør nye firmaer således 12 pct. af alle aktive firmaer mod knap 7 pct. i yderkommunerne. Tabel 1 Nye firmaer fordelt efter kommunetype. 215 Nye firmaer ifht. samtlige aktive firmaer i pct. Nye firmaer pr. 1. indbygger mellem år I alt 1,1 8,3 Yderkommune 6,8 6,6 Landskommune 8,1 6,9 Mellemkommune 9,6 7,6 Bykommune 12, 9,5 Anm.: Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 216. Kilde: statistikbanken.dk/demo9, statistikbanken.dk/by2 og særudtræk fra statistikken Generel Firmastatistik. Relativt flere nye firmaer inden for it og kommunikation Der er forskelle på hvilken slags nye firmaer, der etableres i de enkelte kommuner og kommunetyper. I stedet for at kigge på detaljerede brancher, betragtes i det følgende fire såkaldte ressourceområder, som er grupperinger af brancher. Ressourceområderne omfatter hele værdikæden fra primærproducent til salg og after sales service. Der er fokus på fødevarer, bygge og bolig, it og kommunikation samt medico og sundhed 1, som omfatter ca. halvdelen af såvel de nye som samtlige aktive firmaer. I figur 2 på næste side er andelen af nye firmaer inden for de fire udvalgte ressourceområder plottet op imod andelen af alle aktive firmaer inden for de samme ressourceområder for alle kommuner. Hvis de enkelte punkter/kommuner ligger over den grå linje, betyder det, at der i kommunen er startet relativt flere nye firmaer i forhold til andelen af samtlige firmaer inden for ressourceområdet. Ligger punktet under den grå linje, etableres der relativt færre nye firmaer i forhold til andelen af firmaer inden for ressourceområdet i kommunen. Kigger man på fødevareområdet, ligger langt de fleste kommuner under den grå linje. Det viser, at der etableres forholdsvis færre nye firmaer inden for fødevareområdet i kommunerne i forhold til antallet af fødevare-firmaer i alt. Andelen af firmaer inden for fødevareområdet er generelt højest i yder- og landkommunerne. Inden for bygge og bolig klumper kommunerne sig lidt mere sammen om den grå linje, hvilket svarer til, at der etableres nogenlunde samme andel af nye firmaer inden for bygge og bolig sammenlignet med andelen af firmaer inden for ressourceområdet. Der er en svag tendens til, at der i yderkommunerne etableres relativt flere nye bygge- og boligfirmaer, mens der i bykommuner etableres relativt færre. Der etableres generelt relativt flere nye firmaer inden for it og kommunikation i forhold til andelen af it- og kommunikationsfirmaer i kommunerne. Andelen af firmaer inden for it og kommunikation er ikke overraskende højest i bykommunerne og lavest i yderkommunerne. Der er forholdsmæssige flest firmaer inden for medico og sundhed i bykommunerne, men generelt etableres der relativt færre nye firmaer i bykommunerne. Andelen af nye og samtlige firmaer inden for medico og sundhed klumper sig sammen omkring den grå linje i særligt yder- og 1 I bilag 2 vises de øvrige ressourceområder. 3

4 landkommunerne, hvilket svarer til, at der etableres nogenlunde samme andel nye medico- og sundhedsfirmaer i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra branchestrukturen i kommunerne. Figur 2 Nye firmaer sammenholdt med samtlige aktive firmaer for udvalgte ressourceområder. 215 Fødevarer Bygge og bolig IT og kommunikation Medico og sundhed Anm.: Hvert punkt i figurerne repræsenterer en kommune. På baggrund af hovedsædet bestemmes det, hvilken kommune firmaet er lokaliseret i. Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi og Generel firmastatistik. 4 ud af 1 af de nye firmaer eksisterer fortsat efter fem år For den enkelte iværksætter samt hans/hendes ansatte er det vigtigt, at de nye firmaer overlever. I figur 3 er der for nye firmaer i 21 beregnet den andel, der år for år har overlevet. Udgangspunktet er etableringsåret, 21, hvor alle de nye virksomheder eksisterer, dvs. 1 pct. Som det ses af figuren, sker der en forholdsvis hurtig nedgang i antallet af firmaer i løbet af de første to år, hvor antallet reduceres til ca. 6 pct. 2 Herefter falder en mindre andel fra, og fx fem år efter eksisterer godt 4 pct. af de nye firmaer fra 21 stadig. 3 Det svarer til godt 13. fir- 2 Der er ikke væsentlige forskelle på overlevelsesandelene for firmaer etableret i 21 og i årene umiddelbart før og efter. 3 I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis et nystartet firma efterfølgende bliver opkøbt af en eksisterende virksomhed, vil firmaet blive betragtet som ophørt i opgørelsen. 4

5 maer af de knap 31. nye firmaer, der blev etableret i 21. De firmaer, som fortsat eksisterede efter fem år, havde knap 19. fuldtidsansatte. Der er forskelle i firmaernes overlevelse på tværs af ressourceområderne. Fx er det kun omkring 37 pct. af de nye firmaer inden for fødevarer, der stadig eksisterer fem år senere, mens andelen er 47 pct. blandt nye firmaer inden for bygge og bolig. Figur 3 Overlevelsesandele for nye firmaer i 21 I alt Pct. 1 1 Pct. Udvalgte ressourceområder Fødevarer IT/Kommunikation Bygge/Bolig Medico/Sundhed Anm.: Det skal bemærkes, at nye firmaer hvis aktivitet er under aktivitetsgrænsen i fx år 2, men over aktivitetsgrænsen i år 3, betragtes som overlevet i år 3. Firmaerne er fordelt efter ressourceområder ud fra den branchekode de havde i 21. Kilde: statistikbanken.dk/demo6 samt særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi. Tabel 2 viser nye firmaers overlevelse fordelt på kommunetype, hvor det blandt andet bemærkes, at nye firmaer i yder- og landskommuner overlever i samme grad som i bykommunerne. 4 Således er det i både yder-, lands-, mellem- og bykommuner lidt over 4 ud af 1 af de nye firmaer i 21, som fortsat eksisterede i 215, jf. tabel 2. Tabel 2 Overlevelsesandele for nye firmaer i 21 fordelt på kommunetype Firmaer i 21 Firmaer der fortsat Overlevelsesandel eksisterer i 215 antal pct. I alt Yderkommune Landskommune Mellemkommune Bykommune Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi. Mange nye firmaer har efter fem år fortsat hovedsæde i samme kommune Udover at det for iværksætteren og de ansatte er vigtigt, at nye firmaer overlever og måske endda vokser sig større og opererer i flere byer og landsdele, er det for kommunerne også vigtigt, at firmaerne fortsat har aktiviteter i den kommune, firmaet startede i. Tænk fx på, hvad LE- GO har betydet for Billund. 4 I den forbindelse skal det bemærkes, at nye firmaers overlevelse på tværs af kommunetype blandt andet påvirkes af branchestrukturen i kommunerne, idet der er forskel på nye firmaers overlevelse blandt ressourceområderne, jf. figur 3. 5

6 I dette afsnit belyses det derfor, hvor mange af de nye firmaer, der efter fem år stadig eksisterede, som fortsat har hovedsæde 5 i den kommune, de startede op i. Blandt de nye firmaer i 21, der fortsat eksisterede efter fem år, havde godt 11. firmaer svarende til 85 pct. deres hovedsæde i den kommune, de startede op i. Det betyder omvendt, at 15 pct. af de nye firmaer, som stadig eksisterede efter fem år, havde flyttet deres hovedsæde til en ny kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter til en anden kommune, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet. I fx Frederiksberg, Albertslund, Glostrup og Gentofte havde mere end 3 pct. af de nye firmaer skiftet kommune i løbet af deres første fem år, jf. figur 4. Den relativt høje andel af nye firmaer, som flytter deres hovedsæde til en ny kommune, skal blandt andet ses i samme sammenhæng med, at afstanden mellem kommunerne i hovedstadsområdet er relativt mindre. Figur 4 Andelen af de nye firmaer i 21, der efter fem år fortsat eksisterede og som havde hovedsæde i en ny kommune Under 1 pct. 1-2 pct. Over 2 pct. Geodatastyrelsen Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi. Godt 15 pct. af de nye firmaer i 21, der blev etableret i en bykommune og fem år senere fortsat eksisterede, havde flyttet deres hovedsæde til en anden bykommune. Mindre end 5 pct. havde flyttet deres hovedsæde til en yder-, land- eller mellemkommune, jf. tabel 3. Den modsatte vej var der fx knap 6 pct. af de nye firmaer, som blev etableret i en mellemkommune, der fem år senere havde flyttet deres hovedsæde til bykommunerne. For yder- og landkommuner var andelen på under 2 pct. henholdsvis godt 3 pct. Nogle af de nye firmaer vælger således at flytte deres hovedsæde til byerne, hvilket særligt ses for nye firmaer etableret i mellemkommunerne. 5 I opgørelsen betragtes de nye firmaers hovedsæde og på baggrund heraf opgøres det, hvilken kommune firmaet var lokaliseret i henholdsvis 21 og

7 Det skal bemærkes, at en del af forskellen i flyttemønstrene på tværs af kommunetyperne kan skyldes forskelle i branchesammensætningen i kommunerne. Eksempelvis er det relativt sværere at flytte et landbrug eller en fremstillingsvirksomhed, end det er at flytte fx et kommunikationsbureau eller andre typer af servicevirksomheder. Tabel 3 Nye firmaer i 21, der fortsat eksisterede efter fem år, fordelt efter kommunetype Ikke flyttet Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune I alt flyttet til en ny kommune i pct. Bykommune 8,4 15,4 2, 2,,2 1, Mellemkommune 88,4 5,9 2,7 2,7,3 1, Landkommune 9,7 3,2 1,8 3,2 1, 1, Yderkommune 93,3 1,5,9 3,9,4 1, Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi. Flere fuldtidsansatte i samtlige kommuner De 11. nye firmaer i 21 der i 215 fortsat eksisterede og havde hovedsæde i samme kommune, som de startede op i havde lidt over 4. fuldtidsansatte i 21. I 215 var antallet steget til godt 14. fuldtidsansatte, hvilket svarer til en stigning på ca. 23 pct., som dog er fra et lavt udgangspunkt. I alle kommuner er antallet af fuldtidsansatte i de 11. firmaer steget fra 21 til 215, men stigningen varierer meget blandt kommunerne. I den forbindelse skal det også bemærkes, at udviklingen skal tolkes med forsigtighed, da udviklingen i mindre kommuner kan omfatte relativt få firmaer. Figur 5 Udvikling i antallet af fuldtidsansatte fra 21 til 215 for nye firmaer i 21, der efter fem år fortsat eksisterede og havde hovedsæde i samme kommune, som blev etableret i Under 1 pct. 1-2 pct. 2-3 pct. Over 3 pct. Geodatastyrelsen Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi. 7

8 Nogle af de kommuner, hvor antallet af fuldtidsansatte er steget væsentligt mere end gennemsnittet, er blandt andet i Halsnæs, Billund, Fredericia, Randers, Aarhus og Aalborg. 6 Omvendt er beskæftigelsen steget en del mindre end gennemsnittet i fx Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Bornholm, jf. figur 5. Kommunerne brugte 425 mio. på erhvervsservice og iværksætteri i 215 Kommunerne investerer ressourcer i at fremme erhvervslivet og iværksætteri i kommunerne. Der findes ikke en samlet opgørelse over disse udgifter, men som en indikator 7 kan der kigges på kommunernes udgifter til erhvervsservice og iværksætteri, hvilket udgjorde i alt 425 mio. kr. i Det omfatter tilskud til erhvervsråd, tilskud til investeringsfremmeorganisationer og tilskud til iværksætterrådgivning. De 425 mio. kr. svarer til, at kommunerne i gennemsnit brugte knap 12 kr. pr. indbygger mellem 16 og 64 år på erhvervsfremme i 215. Hvad kommunerne bruger på erhvervsservice og iværksætteri pr. indbygger mellem 16 og 64 år varierer meget, men der en tendens til, at udgifterne er relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne 9, jf. figur 6. Det skal bemærkes, at kommunernes administrationsudgifter 1 til erhvervsservice og iværksætteri ikke indgår i opgørelsen, ligesom kommunerne ikke nødvendigvis opgør deres udgifter på samme måde. Det samlede beløb til erhvervsfremme mv. kan således være højere, og tallene skal tolkes med forsigtighed. Figur 6 8 Kommunernes udgifter til erhvervsservice og iværksætteri pr. indbygger mellem 16 og 64 år fordelt efter kommunetype. 215 Udgifter pr årige indbygger Gns. 2 1 Gns. Gns. Gns. Yderkommuner Landskommune Mellemkommune Bykommune Anm.: Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 216. Hvert punkt i figuren repræsenterer en kommune. Kilde: statistikbanken.dk/regk31 og statistikbanken.dk/by2. 6 I Halsnæs, Billund og Randers er beskæftigelsen særligt steget i nye firmaer inden for bygge og bolig, i Fredericia er det særligt inden for transport samt bygge og bolig, mens det i Aarhus er særligt inden for it og kommunikation samt møbler og beklædning og i Aalborg særligt inden for it og kommunikation samt transport. 7 Kilde: Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem af Økonomi- og indenrigsministeriet, De kommunale udgifter til erhvervsservice og iværksætteri er en del af den samlede erhvervsstøtte, hvor der fx på regionalt og nationalt plan også investeres i erhvervsfremme mv. 9 Samme tendens fås også, når der ses på udgifter til erhvervsservice og iværksætteri i forhold til samtlige aktive firmaer. 1 Kommunernes administrationsudgifter til erhvervsservice og iværksætteri registreres under posten Sekretariat og forvaltning, men det er ikke muligt at udskille disse administrationsudgifter. 8

9 Som beskrevet ovenfor, er det altså i yder- og landkommuner, at de fleste nye firmaer fortsætter med at have hovedsæde i den kommune, de blev etableret i, hvilket er med til skabe job og skatteindtægter i disse kommuner. Mens yder- og landkommunerne i højere grad formår at fastholde dele af de nye firmaers aktiviteter i kommunen, halter de efter bykommunerne i forhold til opstart af nye firmaer. Der etableres således flest nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. Til gengæld investerer yder- og landkommunerne flest ressourcer i erhvervsservice og iværksætteri pr. indbygger. 9

10 Bilag 1. Kategorisering af kommuner Kommunernes kategorisering er fra Danmarks Jordbrugsforskning. Mellemkommuner ligger placeret tættere på bykommuner end land- og yderkommuner, som blandt andet er karakteriseret ved at ligge mere perifert i forhold til arbejdspladser og infrastruktur. Figur 7 Kategorisering af by-, mellem-, land- og yderkommune Yderkommune Landkommune Mellemkommune Bykommune Geodatastyrelsen Kilde: Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt fra 26 af Danmarks Jordbrugsforskning. 1

11 Bilag 2. Øvrige ressourceområder Figur 8 Nye firmaer sammenholdt med samtlige firmaer for udvalgte ressourceområder. 215 Møbler og beklædning Turisme Transport Øvrige erhverv Anm.: Ressourceområdet energi og miljø indgår under øvrige erhverv. Hvert punkt i figurerne repræsenterer en kommune. På baggrund af hovedsædet bestemmes det, hvilken kommune firmaet er lokaliseret i. Kilde: Særudtræk fra statistikken Erhvervsdemografi og Generel firmastatistik. Danmarks Statistik ISSN

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Midt i statistikken. Tal og fakta om Region Midtjylland Økonomi og iværksætteri Regionshuset Viborg. Regional Udvikling

Midt i statistikken. Tal og fakta om Region Midtjylland Økonomi og iværksætteri Regionshuset Viborg. Regional Udvikling Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri 2011-1 Regionshuset Regional Udvikling Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri Nummer 1, 2011 April 2011 Regional Udvikling

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere