F301. Introduktion til IFC. Et format, der gør bygningsmodellen fælles. byggeri. informationsteknologi. produktivitet. samarbejde

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Introduktion til IFC Et format, der gør bygningsmodellen fælles F301 Publikation F301 Oktober 2007 bips F301 / Oktober

2 bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Internet bips F301, Introduktion til IFC - et format, der gør bygningsmodellen fælles. Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgaver som i digital form. INDHOLD Københavns Zoo s nye elefanthus. Tegnet af Foster + Partners. IFC formatet, som blev født i midten af 90 erne og er i stadig udvikling, er idag eneste seriøse bud på et neutralt format, der kan bygge bro mellem forskellige it-platforme. I forlængelse af Det Digitale Byggeri blev IFC en del af de statslige bygherrekrav og stadfæstet i Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informationsog Kommunikationsteknologi i byggeri. bips har udarbejdet denne pjece udarbejde for at opfylde et behov for en letlæselig beskrivelse for it-brugere af IFC-formatet og dets rolle i udveksling af digitale bygningsmodeller. Hverken bips eller de, der har deltaget i udarbejdelse af IFC pjecen kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 1. Byggeprojektet som 3D model 3 2. Den nødvendige oversætter 4 3. Fakta om IFC og buildingsmart 5 4. Sådan binder IFC modelflowet sammen 6 5. På opdagelse i modellen: Prøv det selv 9 6. IFC i dansk byggepraksis Mere viden om Projektleder Kikki Gyldenvang Steffensen, Rambøll (tidl. Universitets- og Bygningsstyrelsen) Tilrettelæggelse og tekst Poul Høegh Østergaard, Congo Huset Sparring Jan Karlshøj, Rambøll, IAI Forum Danmark Redaktion Svend Erik Jensen, bips Fotograf Jesper Ludvigsen, Congo Huset Layout Charlotte Bigler, Byggecentrum Distribution i trykt udgave Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bog@byggecentrum.dk Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato udgave ISBN bips F301 / Oktober 2007 bips.dk

3 1 BYGGEPROJEKTET SOM EN 3D MODEL Tre-dimensionelle computermodeller bliver i stigende grad en del af projektmaterialet, når arkitekter, ingeniører og entreprenører samarbejder om at projektere og udføre byggeprojekter De computerskabte bygnings-informations-modeller (BIM) er ikke bare en rumlig afbildning af bygværket. I modellen indgår de forskellige bygningsdele som objekter, til hvilke der kan knyttes informationer om dimensioner, materiale, type, udførelse eller præcise produktreferencer. Tegninger og beskrivelser smelter på den måde sammen i én intelligent 3D model, som bygges op i et løbende samarbejde mellem de projekterende. Ideelt set vil modellen til sidst udgøre et fuldstændigt informationsgrundlag for at bestille og opføre byggeriet. Modellen kan på den måde danne udgangspunkt for bygherrens udbud af byggeopgaven. Entreprenørerne vil få en bedre forståelse af, hvordan de projekterende har forestillet sig konstruktionens detaljer og de kan bruge den til at planlægge deres udførelse og bestille materialer. I den sidste ende vil bygherren stå med et intelligent røntgenbillede af den opførte bygning, som kan anvendes til at styre drift og vedligeholdelse. Så langt er BIM-revolutionen ikke endnu. Men udviklingen er allerede i fuld gang godt hjulpet på vej af Det Digitale Byggeri og de nye it-krav, som fra 2007 er gældende ved statslige nybyggerier. Det er ikke noget nyt i at lave 3D modeller af et kommende byggeri. Det har man altid gjort tidligere har man brugt pap, skumplast, træ mv. Det nye er heller ikke, at man nu kan lave 3D på computeren. Det interessante er, at man i stedet for streger arbejder med objekter, som man kan knytte informationer til, og at disse når de én gang er lagt ind kan genbruges af alle de øvrige parter i alle efterfølgende processer. På den måde kan parterne langt lettere samarbejde og bruge hinandens resultater. At teknologien giver langt bedre mulighed for at visualisere det færdige byggeri er blot en sidegevinst. Det, som virkelig batter, er at man nu for første gang får styr på de informationer, der knytter sig til et byggeri og herved får et effektivt værktøj til at optimere proces og produkt. 3D kan jo gøres til 4D og 5D, når man kobler tid og økonomi ind i modellen. På den måde vil bygningsmodellen virkelig kunne skabe en værditilvækst i processen. Resultatet vil uvægerligt blive en mere effektiv planlægning og produktion, færre fejl og bedre byggeri. Kikki Gyldenvang Steffensen, bips CAD-udvalg bips F301 / Oktober

4 2 DEN NØDVENDIGE OVERSÆTTER Med BIM-teknologien bliver det for første gang muligt at etablere et sammenhængende informationsflow gennem hele projekterings- og byggeprocessen Informationer, som én gang er lagt ind i modellen, vil efterfølgende være til rådighed for de øvrige parter, som kan genbruge disse informationer i deres arbejdsprocesser. Projektændringer vil i modellen slå igennem i alle dens konsekvenser. Alt det rummer potentielt store gevinster i sparet tid og færre fejlkilder. Med tiden vil alle muligvis arbejde i den samme model på en fælles server på internettet. Men som det er i dag, skal modellerne stadig udveksles mellem byggesagens forskellige parter. En af udfordringerne ved det er, at parterne bruger forskellige programmer. Programmerne benytter sig af forskellige måder at gemme og strukturere data på, så uden en neutral oversætter kan man være nødt til at udveksle 2D tegninger, som modtageren så genskaber sin 3D model ud fra. Hermed forsvinder gevinsten, fordi man alligevel skal bruge tid på at genindtaste en masse informationer med deraf følgende risiko for fejl. Derfor har man skabt IFC et fælles udvekslingsformat, der kan fungere som oversætter mellem forskellige it/cad-systemer. Akkurat som en japaner og en dansker, der ikke behersker hinandens sprog, kan kommunikere sammen på engelsk, således kan også arkitekten, ingeniøren og entreprenøren udveksle modeldata ved hjælp af det neutrale udvekslingsformat IFC og uafhængigt af det enkelte programs filformat. Med IFC bliver det samtidig meget enklere at udvikle applikationer forskellige støtteværktøjer baseret på bygningsmodellen. FEM ARGUMENTER FOR IFC: Eneste internationalt anerkendte standard for udveksling af objektbaserede byggedata (ISO/PAS 16736) Neutralt og ikke-proprietær - uafhængigt af kommercielle software-interesser, og udviklet af en non-profit organisation Flere af de mest udbredte CAD-systemer er allerede gjort delvist IFC-kompatible - typisk ved at indbygge funktioner, der kan oversætte systemets modeldata til og fra IFC IFC er af Erhvervs- og Byggestyrelsen valgt som dansk standard. Udveksling af modeldata ved større statslige byggeprojekter skal ske i IFC-format, hvilket bakkes op af Implementeringsnetværket bips CAD-manual 2007 anviser som udgangspunkt IFC som neutralt udvekslingsformat Hvis vi skal lykkes med at få den digitale motorvej til at hænge sammen i byggesektoren, er vi jo nødt til at have nogle fælles færdselsregler. Ligesom vi er enige om, at vi kører i højre side af vejen, og at vi blinker, når vi skal dreje, må vi i byggeriet også være enige om et fælles udvekslingsformat for den nye modelteknologi. Og her er valget jo enkelt, for når vi kigger os rundt i verden, er der ikke noget alternativ til IFC. Ikke mindst i en fragmenteret sektor som byggeriet er det utrolig vigtigt at have en fælles standard, som alle orienterer sig op imod. Nu gælder det om at få alle de store internationale softwareleverandører til at implementere den. Det kan lille Danmark ikke gøre alene. Derfor er Erhvervs- og Byggestyrelsen gået aktivt ind i et internationalt samarbejde med andre lande, herunder USA, for at få IFC-standarden anvendt. Vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen 4 bips F301 / Oktober 2007

5 3 FAKTA OM IFC og buildingsmart IFC (Industry Foundation Classes) er en international standard, der er udviklet til at håndtere objekt-teknologi inden for byggeri og Facilities Management IFC specificerer en datastruktur for, hvordan informationer om enhver del af et byggeri kan repræsenteres elektronisk. Strukturen baserer sig grundlæggende på en klassifikation, men ikke i en hierarkisk struktur for byggeobjekter, som det kendes fra Dansk Bygge Klassifikation (DBK). I IFC indgår de forskellige klasser i stedet i et netværk af relationer, som de kan tænkes at indgå i. IFC kan derudover håndtere nationale byggeklassifikationssystemer som fx DBK. Repræsentationerne favner såvel de fysiske objekter (vægge, vinduer, ventilationsføringer etc) som deres komplementærmængde (det rum, som væggene indeslutter). Datastrukturen definerer endvidere de forskellige processer, hvori de enkelte data kan indgå. buildingsmart Udviklingen af IFC-standarden har stået på over en ti-årig periode. Det sker inden for rammerne af IAI, International Alliance for Interoperability - et internationalt non-profit samarbejde med deltagelse af byggeindustri, rådgivere, softwareleverandører og forskningsinstitutioner. Samarbejdet sker også regionalt i de forskellige sprogområder som for eksempel IAI Forum Danmark, For at understrege modelteknologiens perspektiver markedsfører IAI nu internationalt IFC under betegnelsen buildingsmart. Mere og mere software bliver IFC-certificeret IFC-standarden videreudvikles løbende. Leverandører af CADsoftware og applikationer har mulighed for at lade deres produkter IFC-certificere, såfremt de ved en test kan dokumentere, at de understøtter IFC. De fleste CAD-systemer har efterhånden en oversætter fra/til IFC indbygget i deres standard import/eksport funktion. Andre har valgt en plug-in eller add-on løsning, hvor oversætteren er en selvstændig funktion. Det er vigtigt at huske, at IFC endnu ikke dækker alle de informationer, der findes i CAD-systemerne, og at næsten ingen af disse har implementeret de seneste udviklinger af IFC fuldt ud. På kan man finde en opdateret liste over IFC-certificeret software. I IAI Forum Danmark arbejder vi på forskellige niveauer for at styrke udbredelsen af IFC og påvirke den internationale udvikling på området. På den hjemlige front arbejder vi politisk på at fremme visionen om at optimere kommunikation, produktivitet, tid, omkostninger, og kvalitet igennem byggeriets samlede livscyklus. På det strategiske niveau arbejder vi på at udbrede brugen af BIM og IFC. Og på det konkrete niveau arbejder IAI Forum Danmark på at udveksle erfaringer i forbindelse med implementering af IFC i byggebranchen. Sideløbende opsamler og formidler IAI Forum Danmark nationale behov og erfaringer til den internationale arena gennem den nordiske organisation. I Nordic Chapter koordinerer vi vores synspunkter og drager nytte af vores fælles nordiske værdier. I internationalt regi har Nordic Chapter historisk set nydt godt af det store engagement i Finland og Norge for at fremme udviklingen og brugen af IFC. Jan Karlshøj, formand for IAI Forum Danmark bips F301 / Oktober

6 4 SÅDAN BINDER IFC MODELFLOWET SAMMEN Program Bygherren udarbejder, med hjælp fra sin rådgiver, en kravspecifikation til sit byggeri et byggeprogram. Programmet kan indeholde en simpel IFC model, som belyser bygherrens specifikke krav til bygningen størrelse, karakter, disponering mv. og som kan indgå som underlag for den efterfølgende skitsering i forslagsfasen. Digital aflevering Sammen med det færdige byggeri skal de projekterende og udførende aflevere de driftsrelevante data, som bygherren har udbedt sig. De skal afleveres digitalt direkte ind i bygherrens drifts- og vedligeholdelsessystem. Endnu foregår det overvejende manuelt, men fremtidens driftssystemer bliver også objektbaserede. Derved bliver den digitale aflevering tilsvarende simpel: Bygherren får leveret en komplet 3D model med alle de relevante informationer, som han kan importere i sit eget driftog vedligeholdelsessystem igen ved hjælp af IFC. Produktionsforberedelse Den vindende entreprenør kan nu bruge bygningsmodellen til at tilrettelægge sin udførelse herunder bestille materialer til løbende levering just-in-time hvor de skal bruges på byggepladsen. IFC gør det muligt at udveksle relevante dele af bygningsmodellen med materialeleverandører, som tilsvarende lettere kan pakke og tilrettelægge deres leverancer. På byggepladsen kan de forskellige entrepriseledere benytte modellen til at styre og visualisere de enkelte arbejdsoperationer sammen med formænd og sjakbajser og til at tilrettelægge den løbende kvalitetssikring og drøfte udførelsen med de tilsynsførende arkitekter og ingeniører. Tilbud De bydende entreprenører har adgang til 3D modellen og kan hente den over i deres egne CAD-systemer ved hjælp af IFC. Herved kan de langt bedre vurdere detaljerne i det byggeprojekt, der skal udføres og de har tilsvarende bedre muligheder for at udtænke og foreslå alternative løsningsmuligheder i udførelsen 6 bips F301 / Oktober 2007

7 Projektforslag På grundlag af byggeprogrammet udarbejder rådgiverteamet et projektforslag. 3D teknologien gør det nemt at afsøge og bedømme forskellige muligheder og at visualisere mulige løsninger for bygherren undervejs. IFC letter samarbejdet med bygherren, som ved hjælp af en IFC-viewer kan kigge med i bygningsmodellen uden selv at beherske CAD. Hovedprojekt Det godkendte projektforslag danner grundlag for den videre projektering. Arkitekten og ingeniørerne for henholdsvis konstruktioner og installationer arbejder i hver deres systemmodeller på egne CAD-systemer. De anvender typisk forskellige programmer, som er udviklet til netop deres fagspeciale, og ved hjælp af IFC kan arkitekten eksportere sine modeldata - til konstruktionsingeniøren, som dimensionerer konstruktionerne og efterprøver statikken, og til installationsingeniøren, som projekterer bygningens tekniske installationer. De forskellige fag koordineres løbende i en fællesmodel baseret på udtræk af de forskellige fagmodeller der udveksles ved hjælp af IFC. Systemprojekt Byggeriets leverandører deltager i stigende grad i detailprojekteringen af egne komponenter: Elementproducenterne projekterer betonelementerne, vinduesleverandørerne vinduerne, køkkenleverandørerne køkkenerne osv. På sigt vil bygningsdele kunne ligge som 3D parametriske objekter på leverandørernes hjemmeside, hvorfra fx arkitekten kan hente dem ned i sin aktuelle systemmodel, specificere de ønskede størrelser, funktioner og mængder og uploade de konfigurerede modeller direkte til leverandørens produktion alt sammen ved hjælp af IFC. Udbud Hvis byggeriet skal udbydes i licitation, udarbejder rådgiverteamet et udbudsprojekt. Fra de færdigdetaljerede bygningsmodeller vil der kunne trækkes oplysninger om materialer og mængder over i bygningsdelsbeskrivelser og tilbudslister, der indgår som en central del af det digitale udbudsprojekt. Bygningsmodellerne bliver ligeledes en del af udbudsmaterialet, sådan at de bydende via IFC selv vil kunne importere modellerne og bruge dem i deres beregninger og tilbudsgivning. bips F301 / Oktober

8 ARKITEKTERNE: INGEN VEJ UDEN OM IFC ENTREPRENØRERNE: IFC LETTER KALKULATIONERNE Blandt alle byggeriets parter er det måske entreprenørerne, der vil kunne høste de allerstørste gevinster, når BIM-teknologien bliver fuldstændig implementeret. En vigtig brik er faktisk allerede på plads: Hos bygteq it har entreprenørerne adgang til et visuelt kalkulationssystem, som ved hjælp af IFC kan forenkle kalkulationerne, spare en masse tid og nedbringe risikoen for regnefejl. Udvekslingsproblemer får ikke arkitekterne fra Juul Frost til at vakle. Fordelene og perspektiverne vejer tungere Der er intet alternativ til IFC. Så vi må bare insistere på, at vores CAD-værktøjer skal kunne håndtere det. Det kan de ikke alle endnu, erfarede arkitekt Thomas Graabæk i forbindelse med et erhvervsbyggeri, som hans firma, Juul/Frost Arkitekter, projekterer i Næstved. Sammen med ingeniørerne var det aftalt, at projektdata i videst mulig omfang skulle udveksles i IFC-format. Vi havde da heller ingen særlige vanskeligheder ved at eksportere modellen fra vores ArchiCad-systemer til IFC. Derimod var det svært for ingeniørerne at hente modellen intakt ind i deres AutoCAD, selv om de til formålet havde anskaffet den seneste version, som angivelig skulle være i stand til at håndtere IFC. Det lykkedes aldrig, og vi blev derfor til sidst nødt til at supplere med 2D-tegninger i pdf, fra hvilke ingeniørerne så kunne etablere deres model, fortæller Thomas Graabæk. Erfaringen får dog ikke Juul/Frost til at vakle i firmaets beslutning om at satse på BIM. Tegnestuens erfaringer fra et samarbejde om masterplan for Ørestad City og et konkurrenceprojekt i Hamburg har overbevist om de store perspektiver i at arbejde i 3D-modeller. Udvekslingsproblemerne skal løses men ikke ved at fravige kravet om IFC, pointerer Thomas Graabæk: Det kan være et problem, at de forskellige CAD-systemer opbygger deres bygningsmodeller forskelligt, og IFC har da også visse begrænsninger i det grafiske udtryk. Det er jo grundlæggende blot en udveksling af objekter med data. Til gengæld er det jo netop perspektivet ved BIM-visionen, og skal den lykkes, er der ingen vej uden om IFC, siger Thomas Graabæk og tilføjer: At bygningsmodellen afleveres i IFC, er jo også bygherrens eneste chance for at kunne få glæde af den ved ejendomsdrift og Facilities Management. IFC-baseret kalkulationssystem henter mængderne direkte i IFC-modellen I den traditionelle proces skal entreprenøren manuelt sidde og udfylde en masse poster i kalkulationssystemets opmålingsskemaer. I vores nye Visuel Kalkulation henter systemet selv mængderne direkte i IFC-modellen, forklarer Søren Spile, der er udviklingschef i bygteq it. Der vil altid restere en manuel opmåling, men ambitionen er, at de bygningsdele, som tilsammen udgør fire femtedele af mængderne i et typisk projekt, skal kunne hentes automatisk fra IFC-modellen. Bygteq it s kalkulationssystem er udviklet gennem de sidste 15 år ved at professionelle beregnere har udvalgt de områder, hvor man har størst udbytte af automatisk opmåling. Det har vist sig, at alle de informationer, som man skal bruge i disse skemaer, kan hentes direkte fra IFC-filen. Det kan man jo i sig selv se som et bevis på IFC-standardernes validitet, påpeger Søren Spile. Endnu har ingen entreprenører taget de nye muligheder til sig, men bygteq it er i færd med at planlægge nogle pilotprojekter, som kan sætte skub i udviklingen,fortæller Søren Spile: Når entreprenørerne endnu ikke har adgang til IFC-modeller med de nødvendige data, har de jo heller ikke noget at bruge et IFC-baseret kalkulationssystem til. Det er den om hønen og ægget. Men nu har vi lagt et æg! Thomas Graabæk, Juul/Frost Arkitekter Søren Spile, bygteq it 8 bips F301 / Oktober 2007

9 5 PÅ OPDAGELSE I MODELLEN: PRØV DET SELV! At arbejde med bygningsmodeller kræver komplekse CAD-programmer, hurtige computere, der kan håndtere de informationstunge filer og både uddannelse og erfaring i at anvende programmerne Selv om du ikke selv er CAD-ekspert, kan du faktisk godt få et kig ind i 3D modelverdenen. Der er nemlig udviklet en række forskellige IFC-viewere, som giver mulighed for at kigge ind i bygningsmodellen, vælge mellem forskellige visninger i 2D og 3D og bevæge sig rundt i den virtuelle bygning og se IFC-modeller i forskellige detaljeringsgrader vist på forskellige af projektets stadier. IFC-viewere fx DDS CAD-viewer kan gratis downloades hos IAI-forum (se under links). Her kan du også hente et modeleksempel at afprøve vieweren på. På findes en række forskellige modeller at gå på opdagelse i. Når vieweren er installeret, og du efterfølgende klikker på et eksempel, vil det åbne i vieweren. Du kan herefter gå på opdagelse i modellen. Ved hjælp af funktionerne i værktøjsbjælken kan der skiftes mellem forskellige visninger eller renderinger. Du kan se modellen som plan, isometri eller i 3D. Se den som flader eller linier, med bagvedliggende linier skjulte eller som wireframe (alle linier synlige). Lade modellen rotere, skifte perspektiv (op og ned via elevatoren, rundt om bygningen via flymode og piletasterne) - og zoome ind på detaljer ved at scrolle. Har du brug for at lære mere praktisk om IFC, udbydes der en række kurser, som henvender sig til professionelle. Både de faglige organisationers efteruddannelsesudbydere, byggeriets uddannelsescentre og forskellige softwareudbydere tilbyder kurser. Du kan finde en oversigt på - se under Markedspladsen. bips F301 / Oktober

10 6 IFC I DANSK BYGGEPRAKSIS De statslige it-krav til byggeprojekter anviser IFC som standard for udveksling af 3D modeldata. Det samme gør bips CAD-manual 2007, der er de projekterendes regelsæt for objektbaseret projektering Objektorienteret projektering i digitale bygningsmodeller er endnu ganske nyt, men de fleste større arkitekt- og ingeniørfirmaer er i fuld gang med at lære det. Da det er en anden måde at arbejde på, er det en stor udfordring. Det kræver færdigheder og erfaring at arbejde ubesværet i de komplekse CAD-programmer. Det samme konstaterede Teknologisk Institut, der i undersøgte erfaringerne med modeludveksling i udviklings-projektet Digital Projektplanlægning. Flere af softwareleverandørerne har altså stadig et stykke arbejde med at tilpasse deres produkter til brugernes - og byggesektorens - behov. Også udvekslingen af modeldata ved hjælp af IFC er noget nyt, og i dagens praksis sker det sjældent fuldstændig gnidningsfrit. Der kan der være mange årsager til. IFC udvikles stadig For det første er IFC endnu ikke færdig. 3D model-teknologien er stadig under udvikling, og det samme gælder IFC. Der foregår en løbende videreudvikling, som udmøntes i nye generationer af standarderne. Den seneste hedder IFC2x3. Gennem de senere år har det været udvidelser og ikke ændringer af grundmodellen. CAD-systemerne bedre til IFC Mere afgørende er, at de forskellige CAD-systemer først nu gradvist er ved at tilpasse sig IFC. Den software, der ligger på arkitekternes og ingeniørernes it/cad-systemer, kan være i versioner, som ikke er født IFC-kompatible. Da foreningen bips i 2003 første gang testede udveksling af geometri og objekter mellem de mest udbredte CAD-systemer, var kun et par enkelte af dem i stand til at håndtere IFC på fornuftig vis. Da undersøgelsen blev gentaget i 2005, kunne testholdet notere klare forbedringer, men også at det kræver stor brugerekspertise at gennemføre en udveksling i andet end applikationernes gængse formater. Uddannelse og læring Uddannelse og praktisk erfaring er den tredje afgørende forudsætning for at byggeriets virksomheder kan håndtere udvekslingen af geometriske data og objekter via IFC. Den udfordring har byggeriets kursus- og uddannelsesudbydere for alvor taget fat på i kølvandet på Det Digitale Byggeri, hvor der med støtte fra Implementeringsnetværket er skabt en bred vifte af efteruddannelsestilbud rettet mod de relevante faggrupper. Det er arkitekterne og ingeniørerne, som i første række har taget modelteknologien til sig. Men byggevareleverandørerne rykker stærkt, og det må forventes at de store entreprenørvirksomheder som kan opnå store fordele ved det også begynder at anvende 3D modellerne. Ringen sluttes, når bygningsejerne får adgang til modelbaserede drifts- og vedligeholdelsessystemer, som kan bruge modellens data til at optimere bygningsdriften. IFC får det hele til at hænge sammen. 10 bips F301 / Oktober 2007

11 7 MERE VIDEN OM... ORD OG BEGREBER BIM BIM står for Building Information Modeling og er en bygningsmodel opbygget af objekter, som tilsammen danner bygværket. På dansk anvendes forkortelsen om Bygnings Informations Modellen, som indeholder alle informationer om bygværket, herunder informationer om fx beskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser, økonomi og tidsplaner. Bygningsmodel En bygningsmodel er et overordnet begreb for de digitale modeller, der beskriver hele eller dele af en bygning via dens bestanddele. Bygningens bestanddele i form af bygningsdele og rum, repræsenteres ved 2D/3D geometri og/eller byggeobjekter. IFC klasser IFC opdeler byggeriets objekter i forskellige klasser : ifcspace, ifcwall, ifcwindow mv. IFC-klasserne kan foruden selve bygningen beskrive de processer og den tilhørende organisation, som producerer eller benytter bygningen. IFC-XML Data som skal udveksles ved hjælp af IFC specifikationerne kan enten overføres som såkaldte IFC filer (STEP P21 filer) eller via IFC-XML filer (STEP P28). IFC-XML indeholder den samme information som IFC-filerne, men er større og kan i 2007 ikke læses og skrives af lige så mange programmer. Til gengæld er XML formaterne generelt mere anvendt end IFC-filerne og understøttes af flere it-udviklingsværktøjer. Implementeringsnetværket Et netværk, hvis formål er at bringe principperne fra Det Digitale Byggeri ud i branchens virksomheder og ind i byggeriets hverdag. Implementeringsnetværket består af byggeriets centrale organisationer: Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Byggeri, TEKNIQ og BAT-Kartellet. Objektorienteret projektering Metode, hvor man projekterer direkte i bygningsmodellen, således at objekterne defineres, når de tilføjes bygværket. Begrebet anvendes i byggesektoren om en metode, hvor projektmaterialet, modellen, opbygges af objekter. Parametrisk modellering I den objektorienterede arbejdsmetode definerer den projekterende det enkelte objekt ved en række parametre: Højde, bredde, længde, antal etc. Ændringer i ét af disse parametre vil automatisk slå igennem overalt i modellen. Rendering Visuel behandling af fladerne i en model med henblik på at opnå et mere virkelighedstro indtryk af rum og bygning. LINKS Den danske afdeling af det internationale samarbejde i International Alliance for Interoperability International videnbase om IFC, etableret af det tyske IAI Chapter Lærings- og udviklingscenter om bygningsmodeller PÅ BYG-DTU Foreningen bips er byggesektorens fælles forum for at udvikle standardiserede beskrivelsesværktøjer og nyttiggøre de nye it- og CAD-værktøjer i byggeriets informationskæde Information om de nye statslige it-krav ved byggeprojekter - hjælp til at implementere løsningerne i byggeriets praksis BuildingSMART Norge IAI-forum Norge IAI-tech.org IDM/home Information Delivery Manual, Norge _a_nutshell International Framework for Dictionaries LITTERATUR bips C202, CAD-manual 2007 Building Models and Building Modelling. Kaj A Jørgensen og Jørn Skauge. Rapport fra et forskningsprojekt ved Aalborg Universitet/Arkitektskolen Århus, 2006 Anvendelse af den digitale bygningsmodel. Jens Bertelsen, Søren Bang Nielsen, Hugo Søndergaard Nielsen, Aalborg, Universitet, 2004 (Masterrapport) bips F301 / Oktober

12 BIM, CAD - og IFC: En introduktion til byggeriets nye intelligente modelteknologier Arkitekternes og ingeniørernes projektering af byggerier foregår i dag næsten udelukkende på computere. Det gamle 2D univers af plan, opstalt og isometrier bliver i de moderne CAD-systemer til 3D, hvor man arbejder i en nøjagtig model af bygningens rumlige univers og kan sammensætte eller skille konstruktionen i dens forskellige lag og installationer i deres forskellige komponenter. Men modellen på skærmen er ikke bare en tredimensionel afbildning af bygværket. Stregerne er ikke bare streger, men objekter og til hvert objekt kan der tilknyttes data materiale, størrelse, produktidentifikation etc. Ultimativt kan bygningsmodellen således komme til at rumme alle nødvendige informationer til at bestille og opføre byggeriet. Sådanne bygningsinformationsmodeller vil fremover blive krumtappen i byggeriets udførelse og efterfølgende drift. Teknologien rummer potentialet til et kvantespring i byggeriets produktivitet og kvalitet. Men det forudsætter et fælles format for, hvordan disse bygningsmodeller udveksles mellem de forskellige parter i byggeriets produktionskæde. Dette fælles format er IFC. Det er udviklet i et internationalt samarbejde og har efterhånden fået status af global standard, der nu implementeres i alle gængse CAD-systemer og applikationer. I denne publikation kan du læse om, hvordan IFC får byggeriets informationskæde til at hænge sammen. Hvordan du selv kan downloade en IFC-viewer og gå på opdagelse i 3D bygningsmodeller. Og hvor du kan få mere at vide, hvis du selv har brug for at arbejde med IFC. bips Publikation F301 Oktober 2007 ISBN bips F301 / Oktober 2007