SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016

Transkript

1 SUNDHEDSREDEGØRELSE

2 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Sammenhæng mellem satsningsområderne i Sundhedspolitikken 4 Sundhedsredegørelse 2016 for Aarhus Kommunes sundhedspolitik 6 Status på Sundhedspolitikkens mål for aarhusianernes sundhed 7 Lighed i sundhed 11 De største sundhedsudfordringer 13 Sammen om sundhed hele livet 23 Mere sundhed for pengene 25 2

3 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Læsevejledning Sundhedsredegørelse 2016 gør status på Aarhus Kommunes Sundhedspolitik og på, hvordan det går med udmøntning og implementering af Sundhedspolitikkens satsningsområder. Sundhedsredegørelsen er en afdækning, der udgør grundlaget for fremadrettede, sundhedsstrategiske satsninger på tværs af Aarhus Kommune. Sundhedsredegørelsen er udarbejdet på baggrund af en kvantitativ afdækning af Sundhedspolitikkens mål og en kvalitativ afdækning af igangværende indsatser samt fremmende forhold og udfordringer på tværs af Aarhus Kommune. Begge elementer udfoldes yderligere i Sundhedsredegørelse baggrundsrapport. Status på Sundhedspolitikkens mål viser udviklingen i aarhusianernes sundhed frem til i år målt på middellevetid, trivsel og mental sundhed, rygning, alkoholforbrug og alkoholdebut, overvægt blandt unge samt bevægelse i dagligdagen. Sundhedspolitikkens overordnede fokus er at øge lighed i sundhed. Sundhedsredegørelsens status på udmøntning i forhold til målgrupper og arenaer samt fremmende forhold og udfordringer bliver præsenteret særskilt for hvert enkelt satsningsområde. Det er imidlertid afgørende, at de øvrige satsningsområder hele tiden medtænkes. I baggrundsrapporten er der mulighed for at gå mere i dybden med satsningsområderne. Sundhedsredegørelsen bliver inddraget i den endelige evaluering af Sundhedspolitik Ambitionen med evalueringen af sundhedspolitikken er at komme nærmere et svar på hvad virker for hvem, hvorfor og under hvilke omstændigheder?. Svaret skal bruges som afsæt for Sundhedspolitik I figuren på næste side er satsningsområdernes indbyrdes afhængighed afbildet. Lighed i sundhed fungerer som den overordnede ramme for samtlige indsatser. De største sundhedsudfordringer er de konkrete områder, hvor sundhedsindsatsen fokuseres. Trivsel er puslespilsbrikken, der binder risikoadfærden i De Største Sundhedsudfordringer sammen. Satsningsområderne Mere sundhed for pengene og Sammen om sundhed hele livet er midler, der skal sikre, at vi kan nå i mål med de sundhedspolitiske målsætninger. 3

4 Sammenhængen mellem satsningsområderne i Sundhedspolitikken 4

5 SUNDHEDSREDEGØRELSE

6 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Sundhedsredegørelse 2016 for Aarhus Kommunes Sundhedspolitik Sundhedsredegørelse 2016 gør status på Sundhedspolitikkens mål for aarhusianernes sundhed og Sundhedspolitikkens fire strategiske satsningsområder: Lighed i sundhed De største sundhedsudfordringer Sammen om sundhed hele livet Mere sundhed for pengene Sundhedsredegørelsen peger på fremmende forhold og udfordringer, som udgangspunkt for det videre arbejde med udmøntning og implementering af Sundhedspolitikken og ambitionen om at nå de sundhedspolitiske målsætninger. For at lykkes med dette samt generelt fremme aarhusianernes sundhed og trivsel, skal der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatsen målrettet de forskellige sundhedsudfordringer sammentænkes. Det betyder eksempelvis, at der i endnu højere grad er behov for at styrke samspillet på tværs af magistratsafdelingerne og andre aktører, samt for at se på borgernes hele livssituation fremfor at lave indsatser målrettet enkeltstående risikoadfærd. Der er behov for at komme bag om problemerne ved at have fokus på både risikofaktorer i forhold til dårlig sundhed og trivsel samt beskyttende faktorer, der kan styrke den enkelte i at fremme egen sundhed og trivsel. Udmøntningen af Sundhedspolitikken sker i de enkelte magistratsafdelinger og i samarbejde på tværs. I magistratsafdelingerne fokuseres på løsning af kerneopgaver, der samtidig bidrager til borgernes sundhed og trivsel. I det tværgående samarbejde fokuseres på indsatser og målgrupper, hvor der er mulighed for at være fælles om en bedre løsning til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Indsatser med fokus på at øge den sociale lighed i sundhed har særligt fokus. Det gælder både strukturelle og generelle indsatser samt målrettede indsatser til risikogrupper. Som et resultat af arbejdet med de fire satsningsområder forventes der i 2018 at være sket en positiv udvikling i aarhusianernes sundhedstilstand målt på de sundhedspolitiske målsætninger. For hvert af Sundhedspolitikkens mål er der i tillæg udvalgt Aarhusindikatorer, som går tættere på indsatserne og sundhedsarbejdet generelt. Indikatorerne, der præsenteres i Sundhedsredegørelse baggrundsrapport, nuancerer således det samlede målbillede ved at binde indsatser og mål sammen. 6

7 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens mål for aarhusianernes sundhed Der er for alle sundhedspolitikmål foretaget en måling ved baseline og udarbejdet en sigtelinje frem til 2018 på baggrund af nationale sigtelinjer og lokale tilpasninger. Der er for de mål, hvor det har været muligt, ligeledes en status for 2015 eller Oplysningerne stammer fra Health, Aarhus Universitet; Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune; Børn og Unge, Aarhus Kommune; DEFACTUM, Region Midtjylland; samt danskernessundhed.dk. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Middellevetiden er steget kraftigt fra 2012 til 2015 for begge køn, hvorfor det har været nødvendigt at opjustere sigtelinjen for Opdeling af middellevetid på uddannelsesniveau er på nuværende tidspunkt baseret på landstal og metoden er under udarbejdelse på Aarhusniveau. Fremskrivningen af middellevetid opdelt på uddannelsesniveau viser, at forskellen mellem aarhusianere med kort og lang uddannelse forventes at stige. Omdrejningspunktet i sundhedspolitikken er at modvirke dette og sikre den største stigning i middellevetid blandt aarhusianere med en kort uddannelse. 7

8 Flere børn og voksne skal trives og have god mental sundhed I Aarhus Kommune er der henholdsvis 13,8 % og 9 % af alle voksne, der oplever nedsat livskvalitet og ensomhed. Dette var på niveau med landstallene og gennemsnittet i Region Midtjylland. I 2016 oplevede 17 % af de årige i Aarhus lav livstilfredshed mod 14 % på landsplan. Samtidig var det 2,8 % af de årige i Aarhus, der blev mobbet. Flere skal vælge et røgfrit liv En opgørelse af voksnes rygevaner i 2013 viser, at Aarhus klarer sig betragteligt bedre end landstallene i forhold til både dagligrygere og storrygere. 8

9 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge En opgørelse af voksnes alkoholvaner i 2013 viser, at Aarhus klarer sig dårligere end landstallene for, hvor mange der drikker over genstandsgrænsen (14/21 genstande). I 2016 havde 44,9 % af de 15-årige i Aarhus været fulde, før de fyldte 15 år, mod 47 % på landsplan. Færre børn skal være overvægtige Andel af overvægtige børn og unge er steget siden 2013, og der er et stykke til sigtelinjen for I 2016 var 48,1 % af de årige i Aarhus hårdt fysisk aktive mindst 4 timer om ugen i fritiden mod 36 % på landsplan. 9

10 Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen En opgørelse af voksnes fysiske aktivitet i 2013 viser, at Aarhus er på niveau med landstallene for både fysisk aktivitet i fritiden generelt samt fysisk aktivitet i fritiden af moderat eller hård intensitet. 10

11 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: Lighed i sundhed Målgrupper Der arbejdes på at nå grupper af aarhusianere med store sundhedsudfordringer. Det drejer sig blandt andet om kortuddannede og ufaglærte, beboere i socialt udfordrede boligområder, børn og unge, etniske minoriteter, borgere uden for arbejdsmarkedet, særligt socialt udsatte, borgere med handicap samt borgere med psykiske lidelser og borgere med nedsat arbejdsevne. Det er afgørende ikke alene at fokusere på isoleret risikoadfærd hos den enkelte, men at fokusere på bagvedliggende risikofaktorer, inddrage beskyttende faktorer og anlægge et helheds- og familieperspektiv på indsatsen. Arenaer Udgangspunktet for indsatsen er borgernes nærområder og de steder, hvor borgerne befinder sig i deres hverdag. Således danner eksempelvis arbejdspladser, almennyttige boligområder, caféer, væresteder, jobcentre og plejeboliger rammerne om forskellige tiltag. Fremmende forhold Stor politisk bevågenhed på at øge lighed i sundhed, hvilket fungerer godt som ramme for tværgående samarbejde. EKSEMPEL Samspil med Sundhedsaftalen: En lang række indsatser under Sundhedsaftalen har fokus på social ulighed i sundhed. Konkret handler det eksempelvis om let adgang til kommunale sundhedstilbud til borgere med psykisk sygdom, styrkelse af borgernes sundhedskompetencer og medicinpædagogik med fokus på mennesker med psykiske lidelser. Investering i tidlig og rettidig indsats blandt børn og unge både i forhold til alder og problemets opståen. Fokus på både risikofaktorer og beskyttende faktorer. Sundhedsfremmeindsatser i nærområdet og tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber, arbejdspladser, mødesteder m.m. Respekt for hinandens kompetencer og tilgange til målgrupperne i samarbejde på tværs. Fælles tværgående mål for sundhedsindsatsen. 11

12 Samspil og synergieffekter mellem indsatser på tværs af magistratsafdelinger styrker helheden og en fælles håndtering af udfordringen omkring social ulighed i sundhed. Udfordringer Løsningerne på udfordringerne i forhold til social ulighed i sundhed ligger sjældent udelukkende i én magistratsafdeling og ofte ikke i én sektor, hvorfor samarbejde på tværs er et vilkår. Forskellige tilgange til målgruppen og forskelligt fokus for indsatsen kan udfordre den fælles forståelse og indsats. Det opleves indimellem som en udfordring og en barriere i samspillet med borgeren at blive identificeret som dem fra kommunen. Manglende fælles dagsorden og manglende kendskab til hinandens indsatser vanskeliggør samarbejde om fælles indsatser til grupper af borgere med store sundhedsudfordringer. Der er behov for i endnu højere grad at tilpasse kommunale tilbud til de svageste borgere. En høj forekomst af borgere med få ressourcer i socialt udfordrede boligområder vanskeliggør sundhedsarbejdet lokalt. 12

13 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: De største sundhedsudfordringer - Trivsel Målgrupper Der arbejdes blandt andet på tidlige og rettidige velkoordinerede målrettede indsatser blandt andet i forhold til 0-6- årige med risiko for mistrivsel, sårbare gravide og forældre, borgere med kroniske sygdomme og deres pårørende, ensomme unge og ældre, stressramte samt ældre borgere med demens. Der arbejdes desuden med fremme af trivsel blandt alle aarhusianere i møder med kommunen, i samspil med eksempelvis foreninger og andre civile aktører samt gennem indretning af byen og naturen. Arenaer Afsættet for de mange indsatser er borgernes møder med kommunen i dagtilbud, skoler, beskæftigelsesindsatser, ældrepleje mm. samt byrumsindretning, der fremmer trivsel. Herudover samarbejde med strategisk vigtige aktører som foreninger, civilsamfund, almen praksis og boligforeninger. Fremmende forhold Borgernes trivsel og evne til at mestre hverdagen er et fokusområde i mange indsatser, hvilket understøtter samarbejde på tværs. EKSEMPEL Sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatser: En lang række indsatser i beskæftigelsesforvaltningen retter sig imod at øge arbejdsmarkedstilknytningen for udsatte borgere. Indirekte arbejder disse indsatser også med at øge trivslen, da borgerne hjælpes til at blive en aktiv del af samfundet og et arbejds- eller uddannelsesfællesskab. Konkret handler det om indsatser til borgere på sygedagpenge eller i ressourceforløb, rehabilitering til borgere i risiko for førtidspension, rådgivning og mestringsforløb for sårbare unge og styrket samspil med børne- og ungepsykiatrien. Trivsel er omdrejningspunktet i mange indsatser til forskellige målgrupper, hvorfor det kan bane vejen for at løse andre (sundheds)udfordringer. Aarhus Kommune skaber rammer og muligheder for, at borgerne kan 13

14 være sammen med andre borgere i et trygt miljø. Udfordringer Trivsel er multifaktoriel og er påvirket af forhold uden for Sundhedspolitikkens virkefelt og af forhold uden for de kommunale områder. Trivsel er usynlig og er derfor vanskeligere at arbejde med end eksempelvis rygning og inaktivitet. De mest udsatte grupper er vanskelige og ressourcekrævende at nå og flytte på, særligt i forhold til tværgående indsatser. Rekruttering og henvisning af de rette borgere til de rette tilbud. Det gælder eksempelvis i samarbejdet med almen praksis og hospital, men også på tværs af magistratsafdelinger. Brobygning fra kommunale sundhedstilbud til tilbud i civilsamfundet, der matcher borgernes ønsker og behov. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse udgør en risikoperiode for den enkelte og er samtidig en overgang mellem flere systemer og aktører. 14

15 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: De største sundhedsudfordringer - Bevægelse Målgrupper Der arbejdes på at målrette indsatser til de borgere, der er mindst fysisk aktive såsom særligt socialt udsatte borgere. Det sker blandt andet igennem: Et øget fokus på forankring af bevægelsesinitiativer i lokalområder. Rekruttering og motivering af motionsuvante borgere til organiseret idræt og selvorganiseret fysisk aktivitet. At hjælpe borgere i kommunale sundhedstilbud videre til foreninger samt fastholdelse af adfærdsændringer efter endt (kommunalt) sundhedsforløb via netværksdannelse og fællesskaber. Arenaer Afsættet for indsatserne er byrumsindretning og muligheden for at bevæge sig i dagligdagen og transportere sig aktivt, tilbud i foreninger, aftenskoler m.m., samt daglig bevægelse i Aarhus Kommunes institutioner. Fremmende forhold Bevægelse og fysisk aktivitet er prioriteret på tværs af Aarhus Kommune. Både som målrettede tilbud og som generelle og strukturelle indsatser. EKSEMPEL Samspil med folkeskolereformen: På dette område er særligt Børn og Unge i gang med at fremme fysisk aktivitet og bevægelse. Afsættet er et produktkatalog, hvori skolerne blandt andet kan hente inspiration og tilmelde sig kompetenceudviklingsforløb og kurser omhandlende det at integrere bevægelse i den faglige undervisning. Indsatsen målrettet børn og unge starter dog allerede i dagtilbuddene, hvor der er fokus på motorisk udvikling og bevægelsesglæde. Sundhed er integreret i Planstrategien, så Aarhus i endnu højere grad indrettes til også at fremme bevægelse. Bevægelsesinitiativer og tilbud i lokalområder. Herunder brobygning til idrætsforeningerne og fra idrætsforeningerne til andre tilbud. Aarhus som breddeidrætskommune har skabt tilbud og oplevelser til motionsuvante borgere. 15

16 De lokale rammer er afgørende for arbejdet med bevægelse i folkeskolereformen. Målrettet støtte i form af mentorer og aktivitetsstøtte til udvalgte målgrupper af medlemmer i foreningerne. Lokaletilskud og aktivitetsstøtte er afgørende for foreningsaktiviteter. Udfordringer Den kommunale bevægelsesindsats er fragmenteret og kan styrkes gennem koordinering på tværs. Dette udfordrer overblikket og sammenhængen i indsatsen. En stor andel af borgerne er meget lidt fysisk aktive trods gode muligheder i både dagligdag og foreningsliv. Der er behov for løbende at synliggøre tilbud og muligheder samt at lave særlige hold og tilbud til motionsuvante. Udfordringen med bevægelse i folkeskolen blandt udskolingseleverne. Aarhus har relativt få idrætsanlæg i forhold til antal indbyggere. Rekruttering og fastholdelse af frivillige i foreningslivet. Kvalitetssikring af indsatsen og forventningsafstemning, når forankringen af kommunale motionstilbud overgår til idrætsforeninger og andre aktører. Fastholdelse af indsatser og volumen i breddeidrætsprojekterne, når puljemidlerne udløber. 16

17 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: De største sundhedsudfordringer - Rygning Målgrupper Der arbejdes på at målrette forebyggelse af rygestart samt tilbud om rygestopindsatser til følgende borgere: Unge i folkeskolen og på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, kortuddannede og ufaglærte medarbejdere på private og offentlige arbejdspladser eller i beskæftigelsesindsats, etniske minoriteter, psykisk syge og særligt socialt udsatte. Arenaer Omdrejningspunktet er fremme af røgfrie miljøer, forebyggelse af rygestart og tilbud om rygestopindsatser på eksempelvis arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner samt på institutioner og væresteder for psykisk sårbare borgere. Fremmende forhold Den kommunale tobakspolitik og tobaksforebyggelse er et politisk prioriteret område. Herunder røgfri arbejdstid på kommunale arbejdspladser. EKSEMPEL Samspil med eksisterende kontakter: Der arbejdes på en styrket opsøgende indsats i eksisterende kontakter med udvalgte grupper af aarhusianere. Særligt i socialt udfordrede boligområder arbejdes der på en mere opsøgende indsats. Der samarbejdes med medarbejdere på tværs af Aarhus Kommune, der er i kontakt med aarhusianere, der ryger. Ligeledes arbejdes der strukturelt med forebyggelse af rygestart i skolerne. Lokale rygepolitikker på eksempelvis ungdomsuddannelser og private arbejdspladser fungerer rammesættende for de forskellige rygestopindsatser. Synlighed af kommunale rygestoptilbud gennem tilstedeværelsen af rygestopkonsulenter lokalt og i samarbejde med medarbejdere med borgerkontakt. Rekruttering til rygestoptilbud i civilsamfundet og samarbejde med relevante aktører. 17

18 Tidlig opsporing, vejledning og henvisning i eksisterende kontakter med borgerne. Udfordringer Overholdelse og håndhævelse af røgfri arbejdstid i Aarhus Kommune. Det er vanskelligt at få udbredt viden og skabt synlighed omkring kommunale rygestoptilbud til sygehuse og almen praksis. Dette er forudsætningen for systematisk rådgivning og henvisning til rygestoptilbud. børn og unge bredt ud i foreningslivet. Det er en stor udfordring at rekruttere de borgere, som ikke selv er opsøgende. Enkeltindsatser, der ikke understøttes af lokale politikker og et ledelsesmæssigt fokus på rygning, har ikke den ønskede virkning. Det er vanskeligt, at få synliggjort rygestopindsatserne i de rette samarbejdsfora på tværs af Aarhus Kommune. Der er et uudnyttet potentiale i at få informationsindsatser målrettet 18

19 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: De største sundhedsudfordringer - Alkohol Målgrupper Der arbejdes på at målrette alkoholindsatser til følgende borgere: Unge og deres forældre, borgere med alkoholafhængighed og deres pårørende, børn og unge i familier med rusmiddelproblemer. Herudover en styrkelse af indsatsen i samspil med medarbejdere med direkte borgerkontakt samt et generelt opgør med tabuet om alkoholafhængighed. Arenaer Omdrejningspunktet er at tilbyde alkoholindsatser på eksempelvis folkeskoler, erhvervsuddannelser, i nattelivet og civilsamfundet generelt. Der arbejdes med helhedsorienterede indsatser, der inddrager familie og pårørende. EKSEMPEL Samspil med og opkvalificering af medarbejdere med borgerkontakt: Medarbejdere med direkte borgerkontakt kompetenceudvikles på forskellig vis, blandt andet i forhold til styrket forebyggelse, tidlig opsporing og alkoholintervention. Der arbejdes særligt med nedbrydelse af tabu i relation til medarbejdere med direkte borgerkontakt, hvor fokus er egne barrierer for at italesætte alkohol. Ligeledes arbejdes der med at nedbryde tabu blandt aarhusianerne generelt, så flere tør tale om alkohol og søge hjælp ved behov. Fremmende forhold Tabuet omkring alkohol er mange steder ved at blive nedbrudt. Aarhus Kommune har tætnet samarbejdet på tværs af forvaltningerne på alkoholområdet. Ledelsesmæssig opbakning på tværs i Aarhus Kommune samt ledelsesmæssigt ejerskab på tværs ved alkoholindsatser. Synlighed og markedsføring af indsatser og tilbud såsom understøttelse af nationale informationskampagner på Aarhus-niveau. 19

20 Center for Alkoholbehandling har fremskudte medarbejdere på Børnecentret og familiecentrene, for at understøtte rådgivningen. praktiserende læger og i højere grad være sammen om alkohol forebyggelsen og opsporingen af alkoholproblemer. Godt samarbejde mellem de medarbejdere i kommunen, der varetager korte samtaleforløb omkring alkohol, og Center for Alkoholbehandling i forhold til at henvise borgeren ved behov. Udfordringer Manglende smidighed i alkoholindsatsen i tilfælde, hvor de nødvendige kompetencer ligger et sted og målgruppen/arenaen et andet. Manglende fælles kommunal ramme for alkoholindsatsen, der kan fungere som overligger for den strategiske retning. Medarbejdere med direkte borgerkontakt på ældreområdet oplever det som en overtrædelse af borgerens autonomi at spørge ind til alkoholvaner Der er et uudnyttet potentiale i at udbygge samarbejdet med de 20

21 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: De største sundhedsudfordringer - Mad, måltider og vægt Målgrupper Der arbejdes med målrettede indsatser med fokus på at holde normalvægten og forebygge overvægt, blandt andet igennem et øget fokus på overvægtige børn og deres familier, familier henvist fra Familiecentret eller sundhedsplejens ni måneders undersøgelse, samt ældre borgere der bor i plejebolig eller modtager pleje. Arenaer Afsættet er let tilgængelige, by-dækkende indsatser som eksempelvis gentænkning af byens grønne rum til spiselige miljøer, udarbejdelse af mad- og måltidspolitikker på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, sund livsstilsforløb for voksne borgere, madfællesskaber for unge samt borgere i rehabilitering, frisklavet mad til ældre på plejehjem, samt fokus på økologi i Aarhus Kommunes institutioner, inklusiv kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og dagtilbud. Fremmende forhold Tidlig opsporing af aarhusianere med uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved medarbejdere med direkte borgerkontakt. EKSEMPEL Samspil med civilsamfundet og nærmiljøet: Mad er lige nu et meget populært emne, hvorfor mange gerne vil være med til at samskabe omkring mad og måltider, eksempelvis lokale indsatser i aarhusianernes nærmiljø, der bruger omgivelserne aktivt. Projekt Foodmaker, der har fokus på madglæde og fællesskaber blandt unge, har et vidt forgrenet og aktivt samspil med frivillige og civile aktører. Faget madkundskab i folkeskolerne bidrager til at øge elevernes viden og kompetencer inden for sund mad og sundhed generelt. Familieorienterede indsatser, hvor såvel barnet som forældrenes handlekompetencer sættes i fokus. Understøttelse af arbejdet med sunde rammer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ved at yde hjælp til udarbejdelsen af madog måltidspolitikker og forskellige indsatser. 21

22 Udfordringer Indsatserne omkring mad, måltider og vægt er fragmenterede og foregår forskelligt på tværs af magistratsafdelingerne, hvilket udfordrer sammenhængen. Der er behov for en mere tydelig ansvarsplacering i Aarhus Kommune i forhold til kommunale indsatser målrettet overvægt. Herved kan udfordringen med borgere, der har uhensigtsmæssige mad-, måltids- og bevægelsesvaner, bedre løftes. Ernæringsvejledning til småbørnsfamilier er ikke længere et opsøgende tilbud, hvilket betyder, at forældrene selv skal opsøge rådgivningen. Overvægt stiger i løbet af skoletiden og er således især en udfordring i udskolingen. Der er et uopdyrket potentiale i at samarbejde med detailhandlen om at gøre sunde madvarer lettere tilgængelige. Særligt i lokalområder, hvor blandt andet skolerne kunne indgå i samarbejdet. 22

23 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: Sammen om sundhed hele livet Det fælles ansvar Dem, der kan selv skal selv. Social ulighed i sundhed kan ikke løses isoleret i sundhedsvæsnet eller i de kommunale sundhedsopgaver. Hvis vi skal lykkes med at øge lighed i sundhed og fremme borgernes sundhed og trivsel, er vi nødt til at gøre det sammen. Visioner for sammen om sundhed hele livet er derfor bl.a. at skabe nye samarbejdsrelationer, styrke samarbejdet med region og almen praksis samt understøtte et aktivt medborgerskab. Målgrupper Samarbejde på tværs af sektorgrænser med bl.a. praktiserende læger, universiteter, hospitaler samt civilsamfundet, lokalsamfundet og frivillige aktører. Kvaliteten af indsatsen højnes ved at inddrage de borgere eller pårørende, som skal modtage indsatsen, i planlægning og udvikling. Arenaer Samarbejde om tilbud og indsatser tæt på borgerne. Eksempelvis hvor borgerne bor, eller i kommunale indsatser hvor borgerne allerede kommer. Eksempelvis i et styrket samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat om at bringe trivselsaspektet ind i alle de nye boligsociale helhedsplaner. Fremmende forhold At der arbejdes med at reducere andelen af borgere med få ressourcer i et socialt udfordret boligområde og samtidig tiltrække ressourcestærke borgere. EKSEMPEL Samspil med Aarhus Universitetshospital og Kommunalt-Lægeligt Udvalg: Styrket brobygning mellem Aarhus Universitets Hospital og Aarhus Kommune gennem eksempelvis fælles ledelse og udstationering af medarbejdere samt et styrket samarbejde med almen praksis gennem samarbejdet i Kommunalt-Lægeligt Udvalg (KLU). At foreningslivet inviteres med i processen, når der planlægges og udvikles sundhedsindsatser til borgere i foreningsregi. Dette kan give ejerskab og styrker indsatsen. Et stærkt samarbejde med forældre om deres børns sundhed og trivsel. Samarbejde på tværs styrkes, når de involverede aktører kan se sig selv og deres dagsorden for at 23

24 indgå i et samarbejde. Det kan eksempelvis være gennem fælles målsætninger. Udfordringer Borgerinddragelse sker hovedsageligt i udviklingen af politikker og planer og i mindre grad i udviklingen af indsatser og løsninger. Sundhedsindsatser, der gør en reel forskel, vil kunne styrkes med inddragelse gennem hele processen. Mange unge aarhusianere begynder at ryge og drikke, når de starter på en ungdomsuddannelse. Der er en meget stærk kultur omkring alkohol, tobak og rusmidler på uddannelsesinstitutionerne. Der er fortsat for få borgere, der henvises fra almen praksis og hospital til kommunale sundhedstilbud. Særligt henvisningsstrukturen og synligheden af de kommunale sundhedstilbud samt lægernes tid til at vejlede og henvise borgerne udfordrer samarbejdet. Aarhus Kommune har mange samarbejdsflader med frivillige, men der er behov for en kommunal dialog på tværs af frivilligområdet i Aarhus Kommune om vidensdeling og erfaringsudveksling. 24

25 SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016 Status på Sundhedspolitikkens satsningsområde: Mere sundhed for pengene Medarbejderne er den vigtigste ressource Mere sundhed for pengene handler om at prioritere Aarhus Kommunes indsatser med fokus på at fremme borgernes sundhed og trivsel. Målet for mere sundhed for pengene er derfor blandt andet, at medarbejdere med direkte borgerkontakt skal opleve, at de er Aarhus Kommunes vigtigste ressource, og at Aarhus Kommunes sundhedsindsatser baseres på bedst tilgængelige viden og systematisk dokumenteres. Målgrupper Medarbejdere med borgerkontakt er den primære målgruppe. Den sekundære målgruppe er medarbejdere i administrationen, der er med til at udvælge, udvikle og dokumentere indsatser. EKSEMPEL Samspil i Sundhedsstyregruppen: Samarbejdet styrker den løbende udmøntning og implementering af Sundhedspolitikken både på tværs i Sundhedsstyregruppen, bilateralt og inden for egne kerneopgaver. Samarbejdet i Sundhedsstyregruppen tager blandt andet udgangspunkt i Sundhedspolitikkens årshjul, årlige sundhedsredegørelser og nuværende opdatering af handleplaner. Arenaer Tværmagistratsligt samarbejde til blandt andet at styrke udmøntning og gennemførelse af projekter og indsatser på tværs samt strategisk prioritering af brugen af bedste tilgængelige viden, systematisk dokumentation og evaluering. Fremmende forhold Tidlig og rettidig indsats som udgangspunkt for investeringer i forebyggelse. Denne tilgang styrker mulighederne for at forebygge fremtidige udfordringer for den enkelte og samfundet på en lang række områder. Tilgangen har et stort potentiale i forhold til at øge den sociale lighed i sundhed. Udvikling af fælles mål på tværs af Aarhus Kommune skaber et godt 25

26 afsæt for det strategiske fokus på social lighed i sundhed samt forbedret sundhed og trivsel. Udarbejdelsen af indsatsteorier/programteorier, der skitserer årsagskæden fra indsats til virkning, højner kvaliteten af indsatser samt skaber grundlag for evaluering, læring og vidensudvikling. Udfordringer Det kan være en udfordring at bygge videre på hinandens erfaringer og viden på tværs af magistratsafdelinger, når der igangsættes indsatser. Herunder at udvikle en evalueringskultur og afsætte de nødvendige ressourcer til systematisk dokumentation og evaluering. Der er tværmagistratsligt og tværsektorielt behov for prioritering af data i forhold til at kunne understøtte viden om udfordringer, udviklingsmuligheder og virkning af indsatser. Tværgående eller tværfagligt samarbejde understøttes ikke tilstrækkeligt af it-systemer, organisering mm. Dette har blandt andet betydning for brug og deling af data. Det er en udfordring for medarbejderne at få sundhedsfremme og forebyggelse ind i dialogen med borgerne. Ofte opleves det ude af kontekst, og at det kræver en åbning eller anledning at kunne påbegynde en sådan samtale. 26

27 Sundhedsredegørelse 2016 Udgiver: Sundhedsstyregruppen, Aarhus Kommune. Sundhedsudvikling, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Yderligere information: og Grafisk design: ActVisual Layout: Sundhedsudvikling 27

28 28