Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Odense Universitetshospital Kæbekirurgisk afd. K Speciale/specialer: Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 1 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 Andre relevante personalegrupper: 1 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der fremsendes orienterede materiale som fx vagtplaner, orientering om vagtordningen og rulleplan. Den uddannelsessøgende er typisk vagtfri i de første 14 dage og deltager i et 4-dages introforløb som er fælles for alle nyansatte på sygehuset. Introduktionen i selve afdelingen er meget kort, hvilket begrundes i de specielle forhold omkring deling af uddannelses med Århus. Der er ingen overordnet politik fra sygehuset side omkring afdelingernes egne introforløb, men der stilles forventninger om et formaliseret forløb på ca. 2 uger i alt. Den uddannelsessøgende får og kender sin vejleder og den uddannelsesansvarlige, som for tiden er samme person. Der gennemføres en individuel introduktionssamtale. Der foreligger en instruksmappe og den uddannelsessøgende er involveret i udformningen af denne på lige fod med afdelingens øvrige ansatte. Der er et ønske om et mere struktureret introforløb, som også kunne indeholde en afklaring af den nye uddannelsestandlæges faglige niveau, forventninger og ønsker, som kunne ske i et tættere samarbejde med Århus. Det opleves at det er et problem at de uddannelsessøgende har forskelligt niveau og urealistiske forventninger. Dette kunne måske afbødes ved det tættere samarbejde med Århus og måske et møde mellem de uddannelsesansvarlige fra Århus og Odense med den kommende uddannelsessøgende i god tid inden forløbet i Odense påbegyndes. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Der foreligger et uddannelsesprogram for det femårige uddannelsesforløb. Hoveduddannelsen forgår på Kæbekirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital og programmet beskriver hele forløbet, hvor uddannelseselementet på 12 måneder i Odense ligger fra 2½ til 3½ år. I uddannelsesprogrammet er beskrevet de forventede behandlingsområder og færdigheder, som skal opnås i året i Odense. Uddannelsesprogrammet er i forvejen kendt fra Århus og indholdet bliver gennemgået ved et møde mellem den uddannelsessøgende og afdelingens overtandlæger. Den uddannelsessøgende er således bekendt med uddannelsesprogrammet og det forventede indhold af uddannelsen i Odense. Programmet har ikke været anvendt til at udarbejde en individuel uddannelsesplan. Der føres manuelle operationslister, men der har ikke hidtil været anvendt egentlige checklister til at sikre opfyldelses af uddannelseselementerne. Den uddannelsesansvarlige overlæge har kun fungeret som sådan i få måneder og har derfor endnu ikke indført rutiner for brug af checklister, men i evalueringssamtalerne vil der fremover indgå brug af operationslister og uddannelsesprogram. Hidtil har det været forventet, at de uddannelsessøgende selv holdt styr på at uddannelseselementerne blev opfyldt og at de henvendte sig ved ønske om ændringer og justeringer. Der udtrykkes fra afdelingsledelsen stor tilfredshed med samarbejdet med Århus, idet de to afdelinger supplerer hinanden godt med fokus på forskellige behandlingsområder og det højner niveauet i afdelingen at have uddannelsessøgende til at stille spørgsmål og give anledning til refleksion over arbejdsgange. Det er fremhævet at de uddannelsessøgende er meget forskellige og derfor må uddannelsen tilpasses individuelt. Denne tilpasning kunne optimeres ved at afdække fælles forventninger og afklare de uddannelsessøgendes kompetenceniveau ved en møde mellem de uddannelsesansvarlige i Århus og Odense og den uddannelsessøgende. B 3.3. Evalueringssystemet Der er afholdt introduktions-/forventningssamtale og 6 måneders evalueringssamtale med den nuværende uddannelsestandlæge og der er planlagt slutevalueringssamtale, samt ved behov justeringssamtaler ved 3 og 9 mdr. Det er forholdsvist nyt, at dette gøres systematisk, idet der tidligere har været tale om uformelle samtaler efter behov. Håndbogen vedrørende evaluering i den lægelige videreuddannelse er ikke anvendt (er ikke kendt), men principperne for afholdelse af samtaler er i princippet indført. Centerchefen var forundret over at evalueringshåndbogen ikke benyttes, men det ses på procedurer omkring evaluering at de gældende retningslinier fra håndbogen overholdes. Var desuden forundret over at der ikke rapporteres fra slutevalueringer og vil kontakte afdelingsledelsen og den uddannelsesansvarlige for at sikre at dette sker. Ønsker at få slutevalueringen for at kunne rose og støtte afdelingen. Afdelingsledelsen er enig i at evalueringssystemet skal anvendes og at slutevalueringen bør sendes videre op i systemet. Ledende overtandlæge talte med centerlederen om dette samme dag. Stor tilfredshed med udtrykt opbakning fra centerledelsen. B 3.4. Vejledning Den uddannelsessøgende giver udtryk for at supervision af alle arbejdsgange fungerer godt. Lærer meget og får lov til meget med god mulighed for at få hjælp. Der er supervision enten ved direkte funktion sammen med specialtandlæge eller ved at kunne trække på en ved behov. Den uddannelsessøgende oplever det som en privilegeret situation at være eneste i uddannelse blandt en fast stab på 6 specialtandlæger. Vejlederfunktionen deles i praksis mellem de 3 overtandlæger i forhold til deres subspecialer. Vejledningen foregår ved dels efter mesterlæreprincip ved operationer og ambulatoriefunktion, dels ved gennemgang af patientcasus og faglige konferencer. Den uddannelsesansvarlige overtandlæge oplever det udfordrende og spændende at varetage vejlederfunktion og der er i afdelingen en positiv holdning til at varetage denne opgaven. Afdelingens øvrige specialtandlæger er kun i mindre grad involveret i vejlederfunktion. Ingen af afdelingens specialtandlæger har deltaget i vejlederkurser. 2

4 Centerchefen oplyser, at der findes et vejlederkursus i amtet, som tilbydes og der er fuld opbakning fra sygehusledelsen til at dette kursus tages af vejledere. Der er generelt opbakning fra sygehusledelsen til at prioritere tid til forberedelse og akademisering. Centerledelsen er tilfreds med den prioritering der foretages fra den lokale afdelingsledelse på dette område. B 3.5. Konferencer Der afholdes en ugentlig konference af 1 times varighed. Der er 2 af disse konferencer per måned, som er med hele personalet, som benyttes til at sikre at afdelingen fungerer som en enhed. En af konferencer per måned er en patologikonferencen, som giver stort fagligt udbytte. En konference per måned er i tandlægegruppen. Der har tidligere været røntgenkonferencer, men udbyttet af disse var for lavt og er erstattet af personlig kontakt til røntgenafdelingen efter behov. Den uddannelsessøgende oplever at det faglige niveau i fælleskonferencerne (for hele afdelingens personale 2 gange om måneden) ikke er tilstrækkeligt til at dække behovet hos de uddannelsessøgende. De daglige rutiner er lagt således at den uddannelsessøgende normalt er til stede ved alle konferencer. I forbindelse med en nylig udvidelse af afdelingens faglige spektrum blev der afholdt en række aftenmøder for tandlægerne i afdelingen, som der var stor opbakning til. Der er et ønske om øget konferenceaktivitet i tandlægegruppen med fx patientcasus, artikelreferater eller kongresreferater. Der er opmærksomhed på at en sådan øget aktivitet skal køres med disciplin og stram styring for at få udbytte. Der afholdes ikke som på mange andre kliniske afdelinger et morgenmøde med rapport fra vagten mv. Der er ikke umiddelbart opbakning fra afdelingsledelsen til indførelse af flere konferencer, da der er for lidt tid i overskud på grund af besparelser. B 3.6. Undervisning Der tilbydes 1 times undervisning om ugen som led i de føromtalte konferencer. Det er overtandlægerne som normalt tilrettelægger emner for undervisningen, og ønsker imødekommes stort set altid. Den uddannelsessøgende bliver også inddraget i undervisningen af det øvrige personale i afdelingen. Den uddannelsessøgende oplever at udbyttet af selv at undervise svinger meget afhængig af det emne som tildeles og efterspørger emner som er mere fagligt relevante. Den uddannelsessøgende ønsker mere undervisning og med en evidensbaseret tilgang. Ønsket om mere undervisning/konferencer deles af flere andre personalegrupper. Der har som tidligere nævnt været afholdt en serie aftenmøder med undervisningsindhold, men dette benyttes ikke for tiden, bl.a. på grund af økonomi, da nogle stillede krav om afspadsering. Afdelingsledelsen finder det problematisk at udvide tid brugt til undervisning, da dette går ud over produktionen. Afdelingsledelsen har for nyligt indført en strammere styring på undervisningen for at sikre at den afsatte tid udnyttes optimalt. Der gives økonomisk støtte til et kursus eller fagligt møde om året, udover de obligatoriske kurser som led i uddannelsen. Øvrige kurser er for egen regning, men det er muligt at få fri med løn uden problemer. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Odense Universitetshospital har ikke en nedskrevet forskningspolitik, men der er ansat en forskningsleder. Centerledelsen mener at det er vigtigt at støtte forskning og udvikling for sikre et højt niveau for uddannelsesafdelinger. Kæbekirurgisk afdeling har en overtandlæge ansvarlig for forskning, udvikling og kvalitetssikring. Der arbejdes på projekter indenfor fem specialområder; der er dog ikke nævnt specifikke projekter i selvevalueringsrapporten. Der er ingen planer om at udvide uddannelsesområdet for afdelingen afdelingens holdning er at det nuværende samarbejde med Århus er godt for etablering af netværk og rekruttering. 3

5 Der er p.t. planer om at styrke området omkring rekonstruktion af cancer patienter. Der lægges op til at der udarbejdes en videnskabelig artikel under opholdet i Odense og der ydes vejledning om emnevalg og støtte til skrivning. Uddannelsestandlægen er involveret i et kvalitetssikringsprojekt vedrørende tidlig mobilisering af ortokir patienter mhp. kortere indlæggelsesforløb. Der er ikke for den uddannelsessøgende afsat tid til forskning og udvikling i den daglige arbejdstid For nogle af de fastansatte er der afsat forskningstid, men i praksis bliver tiden ofte brugt på klinisk arbejde pga arbejdspres. Der lægges fra afdelingsledelsen op til at mindre forskningsarbejder kan lægges i arbejdstiden. Der kan ikke sættes tid af til at deltage i/videreføre projekter i Århus udover ugentlig fridag. Det anføres af de øvrige tandlæger i afdelingen at der er et stort krav om produktion, som ofte hindrer at der er tid til forskning. Flere har officielt tid afsat til forskning, men må ofte indgå i klinikken i denne tid B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsestandlægerne er positivt overrasket over spektret af behandlinger man eksponeres for og angiver, at der er god mulighed for at opfylde de mål der er defineret i uddannelsesplanen. Oplever at man lærer meget og får lov til meget. De uddannelsessøgende har stor frihed, og afdelingslederen læser alle journaler igennem og responderer efter behov. Har ugentligt to dages arbejde i ambulatorium, to dage med behandlinger i GA og en stregdag. Der er altid dækning af specialtandlæge enten ved direkte supervision eller mulighed for at tilkalde en. Da der er mange specialtandlæger i forhold til en uddannelsestandlæge er der altid mulighed for supervision og dækning af specialtandlæge. Der er delvist opdelt i teamfunktioner vedr frakturbehandling, kirurgisk korrektion af medfødte og erhvervede anomalier (ortokirurgi), kæbeled, patologi, rekonstruktion, onkologi. Arbejdet er tilrettelagt så uddannelsestandlægen ikke deltager i ortokirurgi, da det skønnes, at dette område er dækket under uddannelsen i Århus og Odense mere skal supplere på de områder man står stærkest i i forhold til Århus (ortokirurgi ligger som regel mandag, der er fast stregdag). Afdelingsledelsen anfører at de uddannelsessøgende i høj grad er en arbejdskraft og der derfor er grænser for hvor meget det er muligt at kikke på ved fx ortokirurgi. Det er vigtigt at de uddannelsessøgende er til stede i afdelingen under opholdet og det er uhensigtsmæssigt med for mange kurser eller andre aktiviteter i denne periode. Nogle af de uddannelsessøgende har været i gang med en sideløbende phd uddannelse under deres ophold i Odense og selvom der er opbakning til og forståelse for fordelene ved at supplere specialistuddannelsen med en phd, så er det en for voldsom belastning i perioden i Odense. Det foreslås derfor at uddannelsessøgende i et phd. forløb sætter dette på standby i perioden i Odense. Fra de øvrige tandlæger i afdelingen opleves, at der kan være interessekonflikter med ønske om at udføre bestemte behandlingstyper, men dette kan dog normalt afklares internt. Da udannelsestandlægen i stor grad indgår som en arbejdskraft er der ikke meget surnumerær tjeneste og derfor kræver det planlægning at tilgodese særlige ønsker. B 3.9. Uddannelsesmiljø Sygehuset har en afdeling som er ansvarlig for yngre lægers videreuddannelse. Den uddannelsessøgende oplever uddannelsesmiljøet som godt. Der er en god forståelse for at give frihed under ansvar og mulighed for assistance efter behov. Sygehusets og afdelingens budget tilgodeser de uddannelsesmæssige hensyn i nogen grad, bl.a. ved at give økonomisk støtte til et kursus eller fagligt møde om året, udover de obligatoriske kurser som led i uddannelsen. Sygehusledelsen erkender at det er et velkendt problem fra andre afdelinger at uddannelserne lider under at der er travlhed i afdelingerne. Det er tydeligt at denne afdeling ikke er så hårdt ramt af dette, bl.a. fordi der kun er en uddannelsessøgende og at uddannelsen sker i et samarbejde med Århus. 4

6 Der er generelt forståelse for at der skal afsættes ressourcer til uddannelse i form af at tage sig tid og til de kan deltage i kurser. Blandt plejepersonalet kan der undertiden være lidt mindre forståelse for at der kan være lidt større tidsforbrug, men det imødekommes på forskellige måder. Der er sparsomt samarbejde mellem afdelingen, sygehusledelsen og videreuddannelsesråd, som kunne udbygges. Der er vilje til dette både fra afdelingen og fra sygehusledelsen. De øvrige specialtandlæger gav udtryk for stor opbakning til uddannelsesfunktionen, som forpligtede og gav anledning til revision og refleksion, var et frisk pust og ikke til besvær. B Andet På grund af den særlige aftale om uddannelse sammen med Århus er det almindeligt at de uddannelsessøgende bor i Århus og pendler. Der er stillet et vagtværelse til rådighed vederlagsfrit. Der er også fri adgang til anvendelse af kontorfaciliteter i afdelingen i vagtperioder, herunder afgang til Intranettet, som er en del af sygehusets informationspolitik. Der er både fra den uddannelsessøgende og fra afdelingsledelse utilfredshed med de fysiske rammer som kan tilbydes de uddannelsessøgende i afdelingen i form af siddeplads. Der søges hvert år om udvidelse, men hidtil uden held. Der er for nyligt anskaffet en bærbar computer til vagtværelset. Der var visse personalegrupper, som ikke havde haft selvevalueringsrapporten til høring og dette kan måske skyldes den relativt kort tidsfrist, som inspektorbesøg blev arrangeret med. Det bør tilstræbes at alle involverede får mulighed for at læse og kommentere selvevalueringen. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital indgår i samarbejde med Kæbekirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital om uddannelse af specialtandlæger i kæbekirurgi, idet et år af forløbet foregår i Odense. Dette samarbejde har eksisteret i omkring 10 år og er gradvist ved at blive mere struktureret. Uddannelsesplaner, checklister, samtaleforløb mm, som det kendes fra den lægelige videreuddannelse har ikke tidligere været anvendt i særlig udstrækning. Der er relativt få konferencer (en time om ugen) og dermed få muligheder for undervisning. Det foreslås at aktiviteten på dette område øges, fx ved et morgenmøde hver dag, hvor der kan indgå elementer af undervisning, som kan styrkes ved samarbejde med andre afdelinger og tværfaglige projekter. Introduktionsforløbet i afdelingen er meget kort og kunne strammes op. Det opleves som et problem at de uddannelsessøgende svinger meget i fagligt niveau og forventninger til perioden i Odense. Dette forhold kunne kompenseres ved et øget samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige i Odense og Århus, og det foreslås at der fx en måned inden den uddannelsessøgende skal starte, tages et fællesmøde for at afklare disse forhold og sammensætte et uddannelsesforløb som afspejler den uddannelsessøgende kvalifikationer og ønsker. Disse områder med behov for særlig indsats kan til en vis grad tilskrives manglende fokus på disse forhold, fordi man ikke har haft en bevidst plan og fordeling af ansvar. Der er erkendelse af at der findes mangler og afdelingen udtrykker vilje til at arbejde med at skabe bedre struktur på uddannelsesforløbet. Der er således udpeget et uddannelsesansvarlig overtandlæge og påbegyndt systematiske samtaler. B 5. Konklusion Der er i afdelingen stor tilfredshed med uddannelsesordningen, idet der kan tilbydes den uddannelsessøgende et varieret spektrum af behandlinger under en passende blanding af selvstændighed og supervision, og der er i afdelingen en positiv indstilling til at varetage uddannelse, da det samlet set giver afdelingen et fagligt løft. 5

7 Afdelingen har været igennem en periode med kraftig ekspansion både størrelsesmæssigt og fagligt. Denne ekspansion har forbedret forholdende for den uddannelsessøgende bl.a. ved at det faglige spektrum er større og der er flere velkvalificerede personer at trække på. De væsentligste forbedringer i uddannelseskvaliteten vil formentlig kunne opnås ved en videreføring af de igangværende tiltag for at synliggøre uddannelsen i afdelingen. Herudover anføres nogle indsatsområder, som yderlige vil kunne forbedre uddannelsesforløbet. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som 6

8 uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 7

9 Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8