5. semester - Overgangsordning

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 5. semester - Overgangsordning Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017

2 5. semester - Overgangsordning Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik Indhold 1. Semesterets fokus og temaer Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang og fordeling af ECTS Semestrets fag Studieaktiviteter Læringsudbytte for teoretisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Forudsætninger for den teoretiske prøve Læringsudbytte for klinisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Tværprofessionelle læringsaktiviteter Forudsætninger for den kliniske prøve Prøve Bedømmelseskriterier Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Prøveform Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Produktkrav Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Bedømmelsesgrundlag Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Bedømmelse Prøvetid Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Prøvested Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve... 28

3 5. semester - Overgangsordning Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik 7.8 Censur Krav til opnåelse af karaktererne 02 og

4 4 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er bioanalytisk procedure og diagnostik i et teoretisk og praktisk perspektiv, der bygger videre på tidligere modulers indhold. Fokus udvides til at omfatte udviklingsorienteret bioanalyse med introduktion til relevante udviklings- og forskningsmetoder indenfor biomedicin og bioanalytisk diagnostik. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i 6 forskellige temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På dette semester arbejdes med alle 6 temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og/eller behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og -sikkerhed. Har viden om og kan forstå borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde herom. Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen. Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet. Har viden om og kan reflektere over forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

5 5 Den studerende: Kan anvende og selvstændigt vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan vurdere kvaliteten af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. Kan mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog. Kan mestre professionel og situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og patientforløb i professionspraksis og i tværprofessionel praksis. Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge. Kan anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetode. Den studerende: Kan handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed. Kan reflektere over planlægning, udførelse, udvikling, kvalitetssikring og dokumentering af bioanalytisk diagnostik og/eller behandling. Kan selvstændigt identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt påtage sig ansvar for at fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og/eller behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik. Kan håndtere komplekse funktionsanalyser og vurdere, fortolke og formidle undersøgelsernes implikationer i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv. Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende eller tværprofessionelle samarbejdspartnere om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster.

6 6 Kan håndtere og påtage sig anvendelse af udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 12 teoretiske ECTS samt 18 kliniske ECTS, heraf 5 tværprofessionelle ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første 8 uger af semesteret og det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de sidste 12 uger af semesteret.

7 7 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 18 ECTS ECTS-Point Teori Klinik* Bioanalyse 4,25 2,5 Kvalitetssikring og udvikling 0,5 2 Bioanalytisk diagnostik 2 Biomedicin 5,25 1 Praksisinnovation og -entreprenørskab 0,5 Naturvidenskab 7,5 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 5 Biostatistik 0,5 Humanbiologi 0,5 1,5 Molekylærbiologi Humanvidenskab 1,5 ECTS Kommunikation 0,5 Etik og professionsetik 1 Samfundsvidenskab 3 ECTS Organisation og ledelse 0,5 Socialpsykologi og samarbejde 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi 0,25 skabsteori og forskningsmetodologi 1,5 0,25 *) Heraf 5 tværprofessionelle kliniske ECTS 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og det er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Semesters aktiviteter er nærmere beskrevet i studieplaner for de enkelte fag. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten:

8 8 Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside og semesters studieplaner: Holdundervisning Forelæsning Simulationstræning i undervisningslaboratorium Klinisk undervisning Semesterprøve Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Journal- og rapportskrivning Deltagelse i klinisk praksis Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gruppearbejde Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams

9 9 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes studieplaner til de enkelte fag, hvor detaljerede læringsmål, -aktiviteter og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Alle Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Mundtlig og skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Understøtte egne læreprocesser og udviklingsbehov 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 4,25 ECTS Immunkemiske analyser Erytrocytserologiske analyser Beskrive udvalgte metoder til fremstilling af såvel monoklonale og polyklonale antistoffer Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhænge Forklare analyseprincipperne bag udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Beskrive principperne bag udvalgte metoder til detektion af antigen-antistof interaktioner

10 10 Identificere og diskutere anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhæng herunder vurdere valgte løsninger i udvalgte analyseforskrifter Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af immunkemiske og erytrocytserologiske teknikker Reflektere over og vurdere immunkemiske og erytrocytserologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte immunologiske tilstande Diskutere og evaluere planlægningen og udførslen af udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Selvstændig tage ansvar for udførslen og fortolkningen af udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling O,5 ECTS Kvalitetssikring af immunkemiske analyser Kvalitetssikring af erytrocytserologiske analyser Eksemplificere og begrunde anvendelsen af kontrolsystemer i forbindelse med udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Vurdere kvaliteten af udførte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser under inddragelse af analysernes kontrolsystemer Biomedicin 5,25 ECTS Immunologi Overfølsomhedsreaktioner Autoimmunitet Immunisering og Diskutere og evaluere kvalitetssikringen af udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Forklare immunforsvarets funktioner, opbygning og virkemekanismer herunder det innate og det adaptive immunforsvar og sammenspillet mellem

11 11 immunterapi Infektionssygdomme Transfusionsmedicin det cellulære og humorale immunrespons Forklar udvalgte immunologiske tilstande indenfor infektionssygdomme, overfølsomhedsreaktioner, autoimmune sygdomme, transfusion og transplantation Beskrive udvalgte metoder inden for immunterapi Forklare og eksemplificere metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme Forklare sammenhængen mellem udvalgte immunologiske tilstande og relevante immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Begrunde og vurdere udvalgte metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme 5.3 Naturvidenskabelige fag Humanbiologi 0,5 ECTS Blodtyper Beskrive overordnede strukturer af klinisk relevante erytroctantigener primært i forhold til AB0 og RhDsystemet Forklare blodtypernes betydning i forbindelse med udvalgte kliniske situationer

12 Samfundsvidenskabelige fag skabsteori og forskningsmetodologi 1,5 ECTS IMRAD* Litteratursøgning skabelige artikler Kritisk læsning Beskrive metoder til søgning af videnskabelig litteratur Beskrive kriterier, der anvendes ved kritisk læsning af videnskabelig litteratur *) Jf. de generelle læringsudbytter Fremsøge relevante videnskabelige artikler i relation til semesteret emner Kritisk vurdere indholdet i videnskabelige artikler i relation til semesterets emner Mundlig formidle ny evidensbaseret viden fra videnskabelig artikler i relation til semesterets emner og indgå i en faglig dialog herom. 5.5 Forudsætninger for den teoretiske prøve Mødepligt og aktiv deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Mødepligt og aktiv deltagelse i alle 3 laboratorieøvelser, herunder godkendelse af produkter Mødepligt og aktiv deltagelse i Journal Club forløb, herunder præsentation af videnskabelige artikler. Præsentationen forberedes og afvikles i grupper á ca. 3 personer. Der afvikles tre journal Clubs på semesteret. Den enkelte studerende skal deltage i 2 af disse. I en journal Club indgår den studerende ved at præsentere ny evidensbaseret viden fra videnskabelige artikler og indgår i faglige diskussioner. I en anden journal Club deltager den studerende ved at iagttage og give peerfeedback på andre studerendes præsentationer og diskussioner. Mødepligt og aktiv deltagelse i peerundervisning og peerfeedback i forbindelse med undervisningsforløbet i infektionssygedomme og sygdomsforebyggelse samt peerfeedback på journalen over øvelsen i immunhistokemi. Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 1 uge efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen.

13 13 Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 5 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Generelle læringsudbytter Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processser Opgaveskrivning Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Mundtlig og skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov

14 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 2,5 ECTS Kvalitetssikring og udvikling 2 ECTS Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan Identifikation af biomarkører Monitorering af patientforløb Funktionsanalyser Billeddiagnostik Kvalitetssikring og udvikling Den studerende kan Akkreditering Dokumentationskrav Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Forklare og begrunde forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse, analyse og postanalyse Forklare de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Planlægge, anvende og udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med Resultatvurdering Identificere og afgrænse relevante bioanalytiske problemstillinger/udviklingspotentialer ift. Kvalitetssikringsprocedurer

15 15 Bioanalytisk diagnostik 2 ECTS præsenteres for et eller flere af understående emner: Diagnostik Undersøgelser Monitorering Terapi Behandling Forebyggelse Selvstændigt diskutere og evaluere relevante kvalitetssikringsprocedurer Beskrive og begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses resultater ift. borger/patient forløb Tolke udvalgte analyse/undersøgelsesresultater og identificere handlemuligheder ift. afdelingens gældende retningslinjer Selvstændigt diskutere og vurdere parameterer/procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Biomedicin 1 ECTS Udvalgte dele af patientforløb Udvalgte analyser og undersøgelser Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses relevans ift. borger/patient forløb Formidle udvalgte analyser/undersøgelsers betydning i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt (tvær)professionelt perspektiv. Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Professionens udvikling retrospektiv og prospektivt Evidensbaseret Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen

16 16 bioanalyse Reflektere over forsknings- og udviklingsarbejde i bioanalytikerprofessionens praksis. Reflektere over professionens udviklingspotentialer 6.3 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 5 ECTS præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Biokemiske principper Kromatografiske principper Immunkemiske principper Histokemiske principper Cytologiske principper Billeddiagnostisk e principper Elektrografiske principper Molekylærbiologiske principper Fysiologiske undersøgelser Transfusionsmedicin Identifikation af Mikroorganismer Resistensbestemmelse Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Forklare laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende arbejdsmiljøforanstaltninger Selvstændigt diskutere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser

17 17 Biostatistik 0,5 ECTS Humanbiologi 1,5 ECTS præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Deskriptiv statistik Metodesammenligning og -vurdering Valideringsrapporter Interpersonel variation præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi Udvælge og udføre relevante biostatistiske metoder Fortolke biostatistiske resultater Diskutere metodevalg på baggrund af biostatistiske resultater Forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer Konkludere, handle og perspektivere ud fra udvalgte diagnostiske procedureres resultater 6.4 Humanistiske fag Kommunikation 0,5 ECTS Den studerende Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Anvende professionel og situationsbestemt kommunikation i vejledning og/eller rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og/eller patientforløb i professionspraksis Anvende situationsbestemt kommunikation i professions og tværprofessionel praksis

18 18 Tværfaglig og professionel kommunikation Kompetence Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende eller tværprofessionelle samarbejdspartnere om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster Etik og Professionsetik 1 ECTS Den studerende Etik Arbejdsmiljø Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold Handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed 6.5 Samfundsvidenskabelige fag Organisation og ledelse 0,5 ECTS Forklare organiseringen af en laboratoriemedicinsk afdeling Forklare prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Socialpsykologi og samarbejde 0,5 ECTS Den studerende Monofagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde Reflektere over professionens opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv Forklare betydningen af kommunikationen i det professionelle samarbejde

19 19 Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver i forhold til at være aktør i hele sundhedsvæsenet Demonstrere konstruktivt samarbejde med sundhedsfaglige aktører og reflektere over dette Informations- og kommunikationsteknologi 0,25 ECTS Kan håndtere og anvende udvalgt informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst skabsteori og forskningmetodologi 0,25 ECTS skabelig eller fagrelevant litteratur samt kritisk læsning Litteratur søgning Kan søge, anvende og kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. 6.6 Tværprofessionelle læringsaktiviteter Alle Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer 6.7 Forudsætninger for den kliniske prøve Obligatorisk aktiv deltagelse i praktik fra uge 44 til og med 4 Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10% af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. Hvis den aktive deltagelse i praktikken ikke er opfyldt, kan den studerende få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte den kliniske underviser med henblik på at indgå aftalen.

20 20 Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 7. Prøve Semestret afsluttes med en kombineret intern teoretisk og klinisk individuel prøve. 7.1 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for både den teoretiske og kliniske del af prøven Teoretisk del af prøve Den studerende udprøves inden for fagområderne sundheds- og naturvidenskab. Generelt Fag Emner Bedømmelseskriterie Alle Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Kan mundtlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse Immunkemiske analyser Erytrocytserologiske analyser Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhænge Forklare analyseprincipperne bag udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Beskrive principperne bag udvalgte metoder til detektion af antigen-antistof interaktioner

21 21 Fag Emner Bedømmelseskriterie Identificere og diskutere anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhæng herunder vurdere valgte løsninger i udvalgte analyseforskrifter Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af immunkemiske og erytrocytserologiske teknikker Reflektere over og vurdere immunkemiske og erytrocytserologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte immunologiske tilstande Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Biomedicin Kvalitetssikring af immunkemiske analyser Kvalitetssikring af erytrocytserologiske analyser Immunologi Overfølsomhedsreaktioner Autoimmunitet Immunisering og immunterapi Infektionssygdomme Transfusionsmedicin Eksemplificere og begrunde anvendelsen af kontrolsystemer i forbindelse med udvalgte immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Forklare immunforsvarets funktioner, opbygning og virkemekanismer herunder det innate og det adaptive immunforsvar og sammenspillet mellem det cellulære og humorale immunrespons Forklar udvalgte immunologiske tilstande indenfor infektionssygdomme, overfølsomhedsreaktioner, autoimmune sygdomme, transfusion og transplantation Forklare sammenhængen mellem udvalgte immunologiske tilstande og relevante immunkemiske og erytrocytserologiske analyser Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Humanbiologi Blodtyper Beskrive overordnede strukturer af klinisk relevante erytroctantigener primært i forhold til AB0 og RhDsystemet Forklare blodtypernes betydning i forbindelse med udvalgte kliniske situationer

22 Klinisk del af prøve Den Kliniske del af prøven bedømmes ud fra nedenstående læringsudbytter i det omfang de er relevante for det valgte emne i opgaven. Den studerende udprøves inden for alle fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Generelt Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processser Opgaveskrivning Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 2,5 ECTS Kvalitetssikring og udvikling 2 ECTS Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan Identifikation af biomarkører Monitorering af patientforløb Funktionsanalyser Billeddiagnostik Kvalitetssikring og udvikling Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Forklare og begrunde forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse,

23 23 analyse og postanalyse Den studerende kan Akkreditering Dokumentationskrav Forklare de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Anvende kvalitetssikring i forbindelse med Resultatvurdering Identificere og afgrænse relevante bioanalytiske problemstillinger/udviklingspotentialer ift. Kvalitetssikringsprocedurer Bioanalytisk diagnostik 2 ECTS præsenteres for et eller flere af understående emner: Diagnostik Undersøgelser Monitorering Terapi Behandling Forebyggelse Selvstændigt diskutere og evaluere relevante kvalitetssikringsprocedurer Beskrive og begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses resultater ift. borger/patient forløb Tolke udvalgte analyse/undersøgelsesresultater og identificere handlemuligheder ift. afdelingens gældende retningslinjer Selvstændigt diskutere og vurdere parameterer/procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik

24 24 Biomedicin 1 ECTS Udvalgte dele af patientforløb Udvalgte analyser og undersøgelser Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses relevans ift. borger/patient forløb Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Professionens udvikling retrospektiv og prospektivt Evidensbaseret bioanalyse Reflektere over forsknings- og udviklingsarbejde i bioanalytikerprofessionens praksis. Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 5 ECTS præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Biokemiske principper Kromatografiske principper Immunkemiske principper Histokemiske principper Cytologiske principper Billeddiagnostisk e principper Elektrografiske principper Molekylærbiologiske principper Fysiologiske Forklare laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper Selvstændigt diskutere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser

25 25 undersøgelser Transfusionsmedicin Identifikation af Mikroorganismer Resistensbestemmelse Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Biostatistik 0,5 ECTS Humanbiologi 1,5 ECTS præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Deskriptiv statistik Metodesammenligning og -vurdering Valideringsrapporter Interpersonel variation præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi Udvælge og udføre relevante biostatistiske metoder Fortolke biostatistiske resultater Diskutere metodevalg på baggrund af biostatistiske resultater Forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer

26 26 Humanistiske fag Etik og Professionsetik 1 ECTS Den studerende Etik Arbejdsmiljø Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Samfundsvidenskabelige fag skabsteori og forskningmetodologi 0,25 ECTS skabelig eller fagrelevant litteratur samt kritisk læsning Litteratur søgning Søge, anvende og kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. Tværprofessionelle læringsaktiviteter Alle Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer 7.2 Prøveform Teoretisk del af prøve Den teoretiske undervisning afsluttes med en individuel mundtlig prøve med forberedelse. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i ca. 10 prøvespørgsmål, der offentliggøres seneste 5 hverdage før prøven. På prøvedagen trækker den studerende 1 ud af de 10 spørgsmål, hvori den studerende eksamineres. Forud for eksaminationen gives den studerende forberedelse i det udtrukne spørgsmål. Under forberedelsen er alle hjælpemidler tilladte, dog er enhver form for kommunikation ikke tilladt.

27 27 Ved eksaminationen præsenterer den studerende sin viden og færdigheder i relation til spørgsmålet, hvorefter den studerende indgår i en faglig dialog med eksaminatorerne. Til eksaminationen må den studerende medbringe billeder uden tekst og noter udarbejdet under forberedelsen. Billeder og en disposition (ca. 10 ord per slide) må gerne kombineres i en Power Point præsentation. Den teoretiske prøve afvikles i uge 43. Dato og tidspunkt vil fremgå af skemaet for semesteret samt eksamensplanen. Eksamensplanen offentliggøres i ugerne op til eksamen Klinisk del af prøve Det kliniske forløb afsluttes med en skriftlig opgave med aflevering mandag i uge 5, kl Produktkrav Teoretisk del af prøve Den studerende holder under eksaminationen et oplæg, der demonstrerer den studerendes viden og færdigheder i relation til det udtrukne spørgsmål. Oplægget skal have en varighed på 5-10 minutter Klinisk del af prøve Den studerende udarbejder en IMRAD opgave over et selvvalgt emne inden for en analyse, teknik, procedure eller undersøgelse, som den studerende har arbejdet med i klinikperioden. Omfanget af klinikopgaven er på maksimalt 10 normalsider (1 normalside = 2400 tegn med mellemrum). Der tilbydes 2 lektioners vejledning af klinisk underviser pr. studerende. Opgaven skal overholde Formelle krav til skriftlige opgaver og uploades som pdf-fil i Wiseflow. 7.4 Bedømmelsesgrundlag Teoretisk del af prøve Den studerendes mundtlige præsentation af sin viden og færdigheder i relation til det udtrukne spørgsmål og den efterfølgende faglige dialogen med eksaminatorer Klinisk del af prøve Den studerendes skriftlige opgave. 7.5 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. Den teoretiske og kliniske del af prøven bedømmes samlet. Den teoretiske del vægter 40 % (12/30) og den kliniske del 60 % (18/30) med baggrund i ECTS fordelingen på semesteret. For at bestå prøven, skal der som minimum opnås karakteren 02 i både den teoretiske og kliniske del af prøven. Såfremt dette ikke opnås i en af delene skal den studerende til

28 28 omprøve i denne. Den samlede bedømmelse findes ved at beregne et vægtet gennemsnit af karakterne fra de to delprøver og efterfølge afrunde til nærmeste karakter. Såfremt karaktergennemsnittet ligger midt mellem 2 karakter afrundes til højst karakter. Karakteren for den teoretiske del gives umiddelbart efter den mundtlige eksamination. Karakteren for den kliniske del gives senest 4 uger efter afleveringen af eksamensopgaven. 7.6 Prøvetid Teoretisk del af prøve Den mundtlige prøve varer i alt 65 minutter, hvoraf 30 minutter er til forberedelse, 25 minutter er til eksamination og 10 minutter er til trækning af spørgsmål, votering, feedback og karaktergivning Klinisk del af prøve Der arbejdes igennem hele det kliniske forløb løbende på den opgave, der udgør den kliniske del af prøven. 7.7 Prøvested Teoretisk del af prøve University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Klinisk del af prøve Klinisk uddannelsessted 7.8 Censur Begge delprøver bedømmes med intern censur. 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved begge delprøver baseres karaktergivningen på nedenstående kriterier. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerendes udviser kun overfladisk faglig forståelse med mange mangler/fejl i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser usikre og minimale færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne og i tilknytning til det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser usikker/minimal forståelse af sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er usikker og/eller begrænset.

29 29 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerende udviser overblik og dybdegående faglig forståelse med ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser sikre og overbevisende færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser omfattende forståelse for og kan reflektere over sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er sikkert og korrekt.