AARHUS UNIVERSITET. Martin Kregler Christensen. TTO-strategiudviklingsproces: Noter fra referencegruppemøde 1, den 10.

Transkript

1 Modtagere: Erik Østergaard Jensen, Flemming Besenbacher, Jens Christian Djurhuus, Anders Nykjær, Ole Øhlenschlæger Madsen, Hans Jørn Juhl, Klaus Lønne Ingvartsen, Kim Halskov, Søren E. Frandsen, Flemming K. Fink, Loise Kjærsgaard, Bo Bjerre Jakobsen, Henrik Bachmann, Ole Steen Andersen, Martin Kregler Christensen TTO-strategiudviklingsproces: Noter fra referencegruppemøde 1, den 10. februar 2010 Martin Kregler Christensen Konsulent, Implement Dato: 11. februar 2010 Ref: MKC Side 1/7 Tilstedeværende: Erik Østergaard Jensen (EOJ), Flemming Besenbacher (FBE), Anders Nykjær (ANY), Ole Øhlenschlæger Madsen (OOM), Hans Jørn Juhl (HJJ), Klaus Lønne Ingvartsen (KLI), Kim Halskov (KHA), Søren E. Frandsen (SEF), Flemming K. Fink (FKF), Loise Kjærsgaard (LKJ), Bo Bjerre Jakobsen (BBJ), Henrik Bachmann (HB) og Martin Kregler Christensen (MKC) Fraværende: Jens Christian Djurhuus (JCD) og Ole Steen Andersen (OSA) Dagsorden 1. Velkomst 2. Rolle og formål med mødet samt gennemgang af proces 3. Introduktion til brugen af de to referencegruppemøder 4. Highlights fra interviews samt drøftelser 5. Råd om den samlede proces samt succeskriterier set med referencegruppemedlemmernes øjne 6. Præsentation af plan for miniseminarer samt råd om miniseminarer 7. Strategiens elementer: Har vi de rigtige ting med? 8. Eventuelt Ad. 1,2 og 3) SEF indledte mødet med at byde kredsen velkommen og takkede, fordi alle stillede op. Herefter skitserede han kort baggrunden for og formålet med projektet, herunder at dette projekt skal ses i sammenhæng med yderligere tre projekter, således at der i forbindelse med den endelige beslutningsproces omkring TTO-strategiudviklingen skal ske en koordination mellem følgende: Ledelsessekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: led@au.dk

2 Side 2/7 1. Analyse vedrørende dele af Aarhus Universitets kommercielle aktiviteter rapport, som er udarbejdet af Hans Jørgen Pedersen og udsendt til referencegruppen forud for mødet 2. Benchmarking af techtransaktiviteter på en række universiteter internationalt rapport, som bliver udarbejdet af to specialeskrivende studerende 3. Den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet forløb, som er igangsat med møder den 11. og 12. februar Efter introduktionen præsenterede HB et overblik over projektet og fremhævede de aktiviteter, hvor det er muligt for referencegruppen at bidrage til processen. SEF pointerede, at der når projektet slutter i april så følger en proces, hvor de forskellige aktiviteter skal koordineres og fremlægges som et samlet oplæg. Det forventes, at der træffes en beslutning i juni. Ad. 4) HB gennemgik de centrale tilbagemeldinger fra interviewene. Der henvises til noter fra styregruppemøde 1, som blev afholdt den 1. februar Hovedpunkterne er:

3 Side 3/7 Drøftelser i forbindelse med præsentationen: Prioritering af sager Referencegruppen drøftede, om der i større udstrækning kan ske et front load af beslutningen om at fortsætte en sag det vil sige tidligt ud fra for eksempel et kommercielt synspunkt at vælge enten at opgive at gå videre med en indberetning eller at fortsætte med at arbejde videre med den. KLI pointerede, at der også i en række tilfælde er behov for præventive patenter, der skal sikre forskernes adgang til at fortsætte forskningen. Dette skal tilgodeses, hvis sagerne skal screenes tidligere. FBE fremhævede behovet for, at et patent kan optages internationalt, hvis det skal have en effekt. Dette vil som hovedregel kræve, at der tidligt er en samarbejdspartner, der kan medvirke til finansieringen, hvorfor mulighederne for samarbejde også kan være et beslutningsgrundlag. EOJ mente, at det faktisk går ganske godt med at prioritere sagerne. Tal har vist, at efter et år går cirka 50 % af sagerne videre, og efter tre år er cirka 25 % af sagerne fortsat i gang. Dette er sammenligneligt med de andre universiteter, som AU traditionelt sammenligner sig med. Organisering og netværksdannelse

4 Side 4/7 Med afsæt i ovenstående figur drøftede referencegruppen mulighederne og behovet for at organisere området anderledes, hvis AU skal løfte sin indsats til en anden liga. En række medlemmer opfordrede til at arbejde med selskabsdannelse. FEAS A/S kan tjene som inspirationsmodel. En række medlemmer fremhævede også nødvendigheden af fokus på aktivt at indgå i netværk. Dette er en central kompetence. Kompetencen skal også være til stede på institutterne, hvor der ligger et ikke ubetydeligt ansvar for at have netværk til at udvikle og kommercialisere ideer. FBE pointerede, at TTO i den nuværende konstruktion aldrig vil være i stand til at markere sig som det afgørende element i netværksdannelsen. Specielt er netværket langt ind i virksomhederne for snævert. Han havde ved enkelte lejligheder med stor succes brugt MTIC og købt sig til denne kompetence. Netop denne pointe blev fremhævet af SEF: Tilkøb af indsigt og netværk skal dække der, hvor TTO ikke har egne kompetencer. Der kommer aldrig en enhed, der besidder alle kompetencerne. Kobling til AU s strategi Flere af medlemmerne gjorde opmærksom på, at ovenstående figur lægger op til en snæver kobling til AU s strategi, hvilket kan være ufrugtbart. HB fremhævede, at pointen netop var udtryk for, at medarbejderne i TTO efterlyser en pejling på, hvad AU vil med området, altså at de efterspørger et grundlag for prioritering. Dette er helt traditionelt for en presset organisation. ANY tvivlede på, at de rigtige fokusområder kan vælges via en strategisk fokusering. De mest interessante opfindelser vil ofte komme uden for fokusområderne, og de er altså ikke nødvendigvis et resultatet af en nøje planlægning. Generelt FKF pointerede, at den brede debat med en række fokuspunkter og forskellige interesser i prioriteringen af opgaver og indsatser på glimrende vis illustrerede de dilemmaer, som TTO skal håndtere i dagligdagen. Ad. 5) SEF spurgte til referencegruppens holdning til, hvad der ideelt set skal komme ud af den igangværende proces. Hvad er projektets succeskriterier? Han fremhævede desuden behovet for at skabe en fælles forståelse for, hvad AU ønsker at opnå med TTO. I dag måles i forbindelse med udviklingskontrakten

5 Side 5/7 for eksempel på antal indberetninger, hvilket ikke nødvendigvis afspejler det, som AU ønsker. FBE foreslog en udvidelse af CSR-tankegangen (Corporate Social Responsibility) til også at omfatte forskningsmiljøer i form af en SSR-tankegang (Scientific Social Responsibility). Tankegangen skal dække over evnerne til at løfte forskningen ud af forskermiljøet til glæde for det omgivende samfund. Som succeskriterium fremhævede han behovet for en yderligere målretning og professionalisering af TTO. Specielt så han den manglende kommercielle erfaring som stærkt begrænsende. Mulighederne for TTO skal øges ved at frigøre enheden fra AU s offentlige åg. Ophænget pt. er til hinder for, at TTO kan sikre sig de rigtige kompetencer in house og agere tilstrækkeligt dynamisk i tilkøbet af supplerende kompetencer hos eksterne. Han var enig i den tidligere udlægning af behovet for et nyt niveau, idet han dog ikke mente, at det kan nås gennem en evolutionær proces, men at der er behov for en revolutionær proces. KLI var bekymret for et nyt niveau med en eventuel selskabsdannelse, hvor bundlinjen kommer først. Behovet for professionalisering gælder også netværksdannelsen hos forskerne i dagligdagen, hvilket ikke må glemmes i forbindelse med en kommerciel fokusering. Han fremhævede, at det var på dette område, at han så de største muligheder og udfordringer. ANY redegjorde kort for erfaringerne fra Tyskland, hvor noget lignende er afprøvet. Han oplevede, at forskerne nu søger til Danmark for at få deres resultater færdiggjort, i og med at enheden er blevet en forhindring. Desuden mente han, at det er vigtigt, at TTO også samler de uerfarne forskere op, og ikke kun er en velsmurt maskine, der tilgodeser de erfarne forskere. Flere af medlemmerne fremhævede pointen om, at en professionalisering også skal dække forskerne og ikke kun virksomhederne. SEF var enig i, at brugen af de rigtige kompetencer også betyder, at der skal tænkes på flere målgrupper. EOJ pointerede, at patenter fra offentlig finansieret forskning ikke nødvendigvis er et indadvendt protektionistisk skridt med fokus på indtjening, men ofte er vejen til at sikre almen adgang til opfindelser. SEF bemærkede, at debatten afslørede, at en tydelig rollefordeling er vigtig at få på plads. Hvilke opgaver ligger hos forskeren, instituttet, TTO, AU, virksomheden etc.? Denne rolleafklaring har afgørende indflydelse på en ideel organisering og valget af kompetencer. Emnet har været diskuteret i mange år, men der er aldrig truffet en bindende beslutning. Det er derfor et vigtigt succeskriterium, at der nu sker.

6 Side 6/7 FBE undrede sig over den lange proces i forbindelse med TTOstrategiudviklingen. Løsningen ligger jo lige for, så det er da bare at komme i gang. SEF fremhævede, at der af hensyn til alle parter er behov for, at der gives tid til den aftalte proces. Dette ikke bare af hensyn til de involverede medarbejdere, men også af hensyn til kvaliteten af det beslutningsgrundlag, som etableres. OOM bemærkede, at sagen formentligt skal forbi AUFF, da der vil være tale om en investering. Personligt mente han, at det vil være muligt at støtte formålet. Han tilbød, hvis relevant, at fortælle lidt om erfaringerne fra Cornell University til inspiration for referencegruppen på næste møde. Ad. 6) HB nævnte kort de datoer, hvor hele eller dele af referencegruppen er i spil: 23. februar: International konference 24. eller 25. februar: Miniseminarer for eksterne interessenter 24. marts: Referencegruppemøde 2 Procesplan for strategiudviklingsproces Styregruppe og 1 referencegruppe December Januar-februar Marts 17/12 1/2 10/2 11/3 24/3 8/4 Kick-offmøde Styregruppe: Præsenta- Reference - Styregruppe: Godken- Reference - Styregruppe: Godkenbejdsmøde, artion af miniundersøgelse, delse af overordnet delse af portefølje- godkendelse af design gruppe strategi gruppe styringsproces 4 2 Involvering af AU-interessenter 23/2 24/2 25/2 International konference Miniseminar 1 med AU-interessenter Miniseminar 2 med AU-interessenter 3 Afklaring af strategi Miniundersøgelse af situationen i TTO: Læsning af materiale Interviews med: - Dele af referencegruppe - Eksterne interessenter - Etc. 12/2 8/3 Strategiseminar 1: Evaluering af hidtidig indsats Fastlæggelse af fremtidig hovedlandevej Strategiseminar 2: Fastlæggelse af: Strategiske mål for de næste to år Effektmål på centrale områder Første bud på implementeringsproces Implementering: Tilpasning af organisation Tilpasning af rutiner Etc. (ikke indeholdt i dette tilbud) Minianalyse af forretningsgange omkring centrale processer, særligt patenter. Desuden afklaring af værdigrundlag og beskrivelse af rammebetingelser og forventninger Optimering af centrale processer (ikke indeholdt i dette tilbud) 4 Sikring af implementering af strategi: Porteføljestyring Analyse af eksisterende porteføljestrategi Implementering af ny porteføljestrategi 5 Formidling Formidling af resultater til centrale interne og eksterne interessenter Ny branding i relation til offentlighed (ikke indeholdt i dette tilbud) 4

7 Side 7/7 Ad. 7) Intet. Ad. 8) Intet.