Position Paper. Udarbejdet af Carsten H. Munch. Amputationspatienter og postoperativ styrketræning til bedre gangfunktion
|
|
- Frode Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skriftlig eksamen, fysioterapi, 6. semester Position Paper Amputationspatienter og postoperativ styrketræning til bedre gangfunktion Udarbejdet af Carsten H. Munch Position Paper, 6. Semester Hold F04b 29. juni 2007 Antal ord: 2934 Vejleder: Steen Berggren Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved CVU Syd, Fysioterapeutskolen i Næstved, som et led i et uddannelsesforløb Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med studerendes tilladelse, jf. lov om ophavret af
2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Redegørelse for patientens problemområde 3 De vigtigste mål for interventionen 4 Baggrund for påstanden 4 Påstand 6 Definition på betydningsfulde ord i påstanden 6 Dataindsamlings- og analysemetoder 7 Argumentation i relation til påstanden 7 Dokumentation 7 Diskussion om påstanden kan forsvares 10 Konklusion 11 Referenceliste 13 Bilagsliste 14 Bilag 1 15 Bilag
3 Indledning - Redegørelse for patientens problemområder I min sidste langvarende praktik bliver jeg introduceret for min patient, en 67 årig mand som 2 dage forinden ( ) har fået foretaget en højresidig transtibial amputation. Patienten er pensioneret revisor og i dag bruger han meget tid foran computeren, hvor han redigere billeder. Til dagligt bor pt sammen med sin kone i et etplans hus, hvor han har fungeret habituelt uden brug af hjælpemidler. Patienten er motiveret til at træne og virker til at have god sygdomsindsigt. Pt lider af diabetes type II samt kendt hypertension. Tre uger forinden var pt blevet indlagt med gangræn 1 i højre storetå, efter at have skåret sig på et glasskår i hjemmet. Det medførte en større omgang operationer. Der blev foretaget tre amputationer inden for tre uger, da gangrænen havde spredt sig. Først amputerede de tæerne, derefter foretog de en transmetatarsal forfodsamputation og til sidst en transtibial amputation. Undersøgelsen viser nedsat muskelkraft og udholdenhed bilateralt i benene. Dette skyldes hovedsageligt den tre ugers postoperationelle immobilisering. Der findes nedsat range of motion (ROM) over hofteekstension samt knæekstension på det opererede ben, hvilket skyldes blødt endfeel fra antagonisten. Positiv Thomas Test skyldes kontraktur i m. Iliopsoas. Der findes ydermere positiv Trendelenburg Test hvilket viser svag m. Gluteus Medius på det intakte ben, ved 0-5 muskelstyrketest ses også nedsat muskelkraft på det opererede bens m. Glut. Med. som kun kan løftes mod tyngdekraften svarende til en 3 er. Højre bens knæ flexorer og extensorer vurderes til 4 i muskelstyrke. Da interventionen startede med patienten, blev han forflyttet ved hjælp af lift af plejepersonalet, siddende var der balance- og afværgereaktioner som viser nedsat truncusstabilitet samt nedsat balance, hvilket er naturligt eftersom balancepunktet er rykket efter amputationen. Det kræver samtidig mere arbejde fra de stabiliserende muskler omkring truncus og hofte. Pt har kun få smerter omkring cicatricen og ingen fantomsmerter. 1 Gangræn: koldbrand: vævsdød med påfølgende bakterielt betinget forrådnelse. Proteiner nedbrydes til aminosyrer og videre til luftarter, fx NH3, H2S, CH4 samt phenol og cresol. Vævet bliver misfarvet, ofte grønt el. sort, og der udvikles kaviteter med ildelugtende indhold. 3
4 - De vigtigste mål for interventionen Position Paper Det fysioterapeutiske behandlingsmål er, at genvinde eller øge muskelstyrken på både det raske ben som det amputerede ben. Funktionel styrketræning kan dog ikke stå alene og skal i et genoptræningsforløb bl.a. sættes sammen med balance, koordination, udspænding/kontraktur profylakse, forflytninger, udholdenhedstræning mm. Som udgangspunkt stræber behandleren og patienten efter at opnå så stor funktionsdygtighed som muligt. Dette indebære bl.a. at patienten let skal kunne forflytte sig og få en tilnærmelsesvis symmetrisk gangfunktion, først med Thomas Splint og senere med protese, muligvis med hjælpemiddel, alt afhængigt af tidligere funktionsniveau. Musklerne omkring hoften spiller især en stor rolle for gangmønstret og skal derfor prioriteres højt under den postoperative genoptræning (1). Som fysioterapeutisk delmål fokuseres der på truncusstabilitet og styrke. Det er specielt vigtig at vedligeholde eller forbedre styrken i m. Glut. Med., med baggrund i viden om, at dens betydning for opretholdelsen af bækkenstabiliteten både i stand- og gangfasen. Der skal være fokus på grounding, kredsløbstræning, holdningskorrektion og balance. Derudover skal der være styrke i overekstremiteterne da belastningen på UE sandsynligvis vil øges, her tænkes specielt på mm. triceps brachii som skal bruges meget under forflytninger og ved evt. gang med albuestokke. Baggrund for påstanden Målet med rehabiliteringen af min patient var at genvinde en symmetrisk gangfunktion, hvilket som nævnt ovenfor kræver et genoptræningsforløb bestående af flere grundlæggende elementer. Hvis patienten får en asymmetrisk gang, kan dette resultere i sekundære lidelser. Belastningen på det raske ben øges, da det amputerede ben mister muskelstyrke. Dette kan føre til smerter og degeneration i leddene (2). Jeg mener derfor, at styrketræning er et vigtigt træningsredskab i genoptræningsforløbet for at opnå en symmetrisk gangfunktion, samt at udvikle en styrkemæssig balance mellem begge ben, så belastningen bliver ligeligt fordelt. Undersøgelser understøtter at styrketræning i det postoperative genoptræningsforløb er en vigtig faktor for patientens fremtidige funktionsniveau. Charlotte Suetta Læge og Ph.d. fra Bisbebjerg Hospital beretter i november udgaven af Fysioterapeuten 2006 (3), at muskelstyrken reduceres med 3-4 procent dagligt ved immobilisering. Det svare til et tab i muskelstyrke på procent efter blot en uges sengeleje. Suettas undersøgelse var baseret på 30 patienter over 60 år som skulle have en ny hofte, deltagerne blev delt op i tre grupper og genoptrænet i 12 uger. 4
5 Gr.1 blev genoptrænet med standard rehabiliteringsmetoder, som er et almindeligt hjemmetræningsprogram. Gr.2 med elektrisk stimulation i én time pr. dag ved 40 Hz og en pulsvarighed på 250 mikrosekunder. Gr.3 blev genoptrænet med styrketræning. Protokollen for styrketræning var progredierende og så således ud (se figur 1). Suettas studie viser at patienterne med styrketræningsprogrammet genvandt deres oprindelige maksimale isometriske styrke i det opererede ben, hvorimod der overhovedet ingen fremgang var ved traditionel fysioterapi og elektrisk stimulation. Her var der stadig tale om en forskel i muskelstyrke på ca. 30 procent af de to ben efter 12 uger. Figur 1 UGE: BELASTNING: 1-2: 3 x 10 (20 RM) 3-4: 3 x 12 (15 RM) 5-6: 4 x 10 (12 RM) 7-8: 5 x 8 (8 RM) 9-10: 4 x 8 (8 RM) 11-12: 3 x 8 (8 RM) Progredierende styrketræningsprogram for Suettas undersøgelse Dette kan overføres til amputationspatienter da der findes stærk evidens for nedsat muskelstyrke og balance efter amputation (4). Der er dog flere parametre som gælder i forhold til om amputationspatienten får en gangfunktion. Alder, vaskulære sygdomme 2, tidligere funktionsniveau, fantomsmerter eller traume kan også have en indflydelse på amputationspatientens prognose for den postoperative gangfunktion. Der findes forskellige tal på hvor mange amputationspatienter som genvinder deres gangfunktion, procentandelen varierer fra 56 % til 97 %, hvor 80 % heraf går med hjælpemidler, såsom albuestokke (4). Selvom patienten altid har været meget stillesiddende var hans funktionsniveau præoperativt relativt højt, hvilket betyder at chancen for at genvinde en gangfunktion er god. Fysioterapeuten skal dog være opmærksom på eventuelle komplikationer i genoptræningsforløbet, som kan relateres til patientens kredsløbssygdomme i form af Diabetes type II og hypertension. Dette kan have en negativ indvirkning på rehabiliteringsforløbet. Ved interventionens start var jeg var gået op på sengestuen forberedt på at møde en mand som var let deprimeret efter tre amputationer inden for blot tre uger. Dette var dog ikke tilfældet. Patienten 2 Hovedsageligt: Diabetes mellitus type I og II. Arteriosklerose. 5
6 var ved overraskende godt mod og med højt humør, han glæder sig til at komme i gang med at træne. Patienten blev forflyttet med lift, og kørestol hvilket jeg ikke fandt matchede hans niveau. Efter samtale med sygeplejersken som var tilknyttet stuen, instruerede jeg hende og patienten i forflytning med glidebræt og senere uden. Patienten trænede ihærdigt i træningssalen og med de selvtræningsøvelser jeg gav ham, hvilket betød at han hurtigt kunne mærke der skete en fremgang i funktionsniveauet. Øvelser blev progredieret, styrken blev øget og pt blev funktionsdygtig med to albuestokke og gang med Thomas Splint (se bilag 1) var nu mulig, dog med positiv Trendelenburggang. Balancen og truncusstabiliteten var også blevet rigtig god. Tre uger postoperativt blev patienten udskrevet. Efter konsultation med bandagisten, lægen, sygeplejersken, fysioterapeuten (mig selv) og patienten, blev pt indstillet til protese som han ville få ca. 7 uger postoperativt. Imellem tiden skulle jeg genoptræne patienten i et ambulant forløb, 2 gange ugentligt i én time ad gangen. Jeg forklarede patienten undervejs i forløbet om vigtigheden ved styrketræning, samt truncusstabiliteten mm. samt underviste ham i selvtræningsøvelser /hjemmeøvelser. Jeg havde kun 3 uger tilbage af praktikken, hvilket betød at jeg ikke kunne følge min behandling til ende. Da der skal beregnes 8-12 uger før at resultatet fra styrketræningen rigtig vil vise sig, nåede jeg ikke at opleve dette. Men der skete alligevel en væsentlig progrediering af patientens niveau undervejs. Da jeg mener, at styrketræning er en essentiel del af det postoperative genoptræningsforløb hos amputationspatienter, lyder min påstand derfor; Påstand Amputationspatienter kan i et genoptræningsforløb forbedre deres postoperative gangfunktion gennem styrketræning. Definition af betydningsfulde ord i påstanden Amputationspatienter: Genoptræningsforløb: Patienter som har fået foretaget transtibiale og transfemurale amputationer. Træning til præoperationelt/habituelt funktionsniveau. Indebærer alle nødvendige træningsaspekter i fht. pt s hovedproblem. Såsom 6
7 Postoperativ: Gangfunktion: Styrketræning: styrketræning, balance, koordination, stabilitet, gang, bevægelighed, udspænding mv. Forløbet efter operationen Gang uden/med brug af hjælpemidler, i form af albuestokke. Anaerobt muskeltræning som faciliterer til neural adaptation, muskelvækst og forøgelse af muskelstyrke (5) Dataindsamlings- og analysemetoder Indsamlingen af data foregik hovedsageligt gennem internetdatabasen PubMed, derudover blev Cochrane, Forskning i fysioterapi (ffy.dk) og google scholar brugt. Der blev søgt i relevant undervisningslitteratur og undervisningsmateriale fra CVU-syd samt artikelsøgning i fagbladet Fysioterapeuten. De fleste artikler blev fundet i PubMed, og gennem referencesøgning fra artiklerne er der ydermere fundet relaterende artikler. Søgeord som blev brugt på PubMed: Amputation, lower limb, lower leg, rehabilitation, muscle strength, physical therapy, walking ability, physiotherapy, treatment, strength training, gait, exercise, postoperative care. Der blev fundet 25 abstrakts hvoraf 15 artikler blev brugt som relevante referencer. Heraf er der 3 systematic reviews (SR-studier), 7 randomiseret kontrolleret studier (RCT studier) og 5 kontrolleret, ikke randomiseret studier. Artiklerne blev gennemlæst og kritisk vurderet i forhold til anvendelighed og placering i evidenshierarkiet. Argumentation i relation til påstanden - Dokumentation Patienten er en ældre mand (67 år), som har haft diabetes type II i gennem 20 år, derudover har han kendt hypertension. Det betyder, at patienten er i farezonen for, at få gangræn, da diabetes giver nedsat helings tid efter sårdannelse, hvis der går gangræn i et sår ender det med amputation. Antallet af amputationer i Danmark er stigende, i 2003 blev der foretaget ca (95 %) større amputationer, det vil sige amputationer af fødder eller ben. En væsentlig årsag hertil skyldes antallet af diabetes type II patienter hele tiden vokser. Det antages ydermere at op imod halvdelen af alle type II diabetikere endnu ikke har fået stillet diagnosen, det svarer til omkring
8 personer (6,7,22). Derudover er 85 % af alle benamputerede over 70 år og kun 25 % er i live 5 år postoperativt (21). Et SR-studie fra Sports Medicine viser at styrketræning har en positiv indvirkning på sygdomme som bl.a. hypertension og diabetes mellitus type I og II (3,6,7,8). Styrketræning har derudover en masse andre fordele forbundet med funktionsevnen hos individer. Et systematic review fra Clinical Rehabilitation (2006) har sammenlignet 37 studier om fysisk formåen og gangfunktion efter ben amputationer. De finder stærk evidens for nedsat muskelstyrke i det amputerede ben efter amputationer (4). Dette kan skyldes flere faktorer. Det habituelle præoperative funktionsniveau, den postoperative immobilisering og sygdom kan have indflydelse på patientens muskelstyrke. Samtidig viser undersøgelser at længden af stumpen har indflydelse på den postoperative styrke, hos patienter med gangræn som grundlag kan det skyldes mere skadet væv eller at muskler og nerver og destrueret ved amputationen. Isakov et al. fandt i et kontrolleret ikke randomiseret studie, at muskelstyrken hos patienter med amputationer forårsaget af vaskulære sygdomme var signifikant lavere end traumatisk forårsaget amputationer, ydermere viste det sig at patienter med en kort stump (<15,1cm) havde signifikant svagere muskler end patienter med en længere stump (9). Udover den amputationsrelaterede nedsatte muskelstyrke skal aldersbetinget fald i styrke også medtages i overvejelserne, når det drejer sig om ældre patienter over 60 år. Alderen har stor betydning i forhold til hvilket funktionsniveau patienten kan vende tilbage med. Udfra 4 RCT-studier med mellem 46 og 120 testpersoner konkluderer van Velzen et al. i et systematic review at der findes stærk evidens for sammenhæng mellem yngre amputerede og den postoperative gangfunktion. Yngre har et større præoperationelt funktionsniveau, hvilket forbedrer deres postoperative prognose (10,11,12,13). Ugeskrift for Læger har i et andet systematic review fra 2003, samlet 38 undersøgelser omhandlende sarkopeni og styrketræning (14). Sarkopeni er en aldersbetinget ændring i form af fald af muskelmassen, som accelerer efter 60 års alderen. Hovedårsagen til sarkopeni er, et mindsket antal af motorneuroner. Der opstår en dennervering efterfulgt af sporadisk reinnervering, hvorfor nogle af muskelfibrene atrofierer og dør. Ledningshastigheden nedsættes, idet aksonet demyeliniseres stedvist og mindskes i diameter. Ud over reorganiseringen af de motoriske enheder 8
9 ses en nedsat neuromuskulær aktivitet. Det er primært muskelfiberatrofi i type II muskelfibrene (se figur 2). Det viser sig altså, at når mennesket ældes reduceres både den muskulære styrke og udholdenheden. Ud af mange parametres aldersbetinget fald udgør reduktionen i muskelmasse (sarkopeni) og dermed styrke den klart mest iøjnefaldende (14). Undersøgelser viser at styrketræning er den mest effektive træningsmetode overfor sarkopeni, endvidere vil styrketræning forbedre ældres daglige funktionsniveau. Ofte kan mindre end % af styrkeøgningen forklares ved øget muskelmasse. Derfor må en stor del af styrketilvæksten forklares ved neurale tilpasninger og andre adaptioner (15)(se figur 3). Figur 2 Figur 3 Sarkopeni Muskelfibertab, rammer alle fibertyper Muskelfiberatrofi, primært i type II-fibre Tab af motorneuroner Nedsat neuromuskulær aktivitet Fremgang Muskelstyrke Hypertrofi Neural Tilpasning Styrkereduktion på op til 50 % Powerreduktion (RFD) på op til 70 % TID Ældre over 67 år udgør den mest stillesiddende gruppe af den voksne befolkning, og nedsat mobilitet kan føre til inaktivitet som accelererer tabet af muskelstyrke (16,17). Samtidig falder muskelstyrken 1-1,5 % om året efter års alderen, og kan hos ældre først i 70 erne være 50 % lavere end hos unge (18,19)(se figur 2). Den muskulære effektudvikling, også kaldet RFD (Rate of Force Development (se bilag 2)) reduceres endnu mere, med gennemsnitlig 3,5 % pr. år fra 65 års alderen, hvilket betyder at RFD for ældre først i 70 erne kan være 70 % lavere end hos unge (3)(se figur 2). Baumgartner et al. fandt at prævalensen blandt 808 ældre for sarkopeni lå på % for ældre under 70 år og på 50 % på ældre over 80 år (18). For at få det økonomiske aspekt med, så bliver der i dag flere og flere ældre over 60 år, det vil sige flere mennesker med sarkopeni. Denne udvikling vil betyde at udgifterne på hospitaler, plejehjem, plejehjælp mv. vil stige. For at reducerer både de menneskelige og samfundsmæssige 9
10 omkostninger vil forebyggelse og behandling af sarkopeni, i form af styrketræning være yderst relevant. Et kontrolleret ikke randomiseret studie udført på 23 unilaterale transtibiale testpersoner i 2002 (20), viser at amputationspatienter ligger mere vægt på deres intakte ben, både i stand og gangfasen. Dette betyder at der sker en asymmetri i vægtbæringen, hvilket viste en klar sammenhæng med nedsat styrke i hofteabduktorerne. Hvilket passer med tidligere nævnte resultater omkring nedsat muskelstyrke postoperativt. Styrketræning af hofteabduktorerne anbefales at være et nøglefokus område både præ- og postoperativt hos amputationspatienter. Øget styrke medvirker til en bedre medio-lateral balancekontrol, hvilket skaber stabilitet omkring bækkenet. Asymmetri i muskelstyrken omkring hoften og bækkenet kan endvidere medvirke til skader i leddene, såsom degenerative forandringer pga. overbelastninger samt rygskader primært i lænderyggen pga. asymmetrisk holdning omkring hofte og bækken. Op imod 71 % af unilaterale transtibiale amputationspatienter rapporterer om smerte i deres intakte ben og/eller lænderyg (2). Diskussion af om påstanden kan forsvares Da jeg lavede påstanden var mine tanker meget fokuseret på min patient i praktikforløbet og jeg havde ikke set alle perspektiverne omkring den store variation der er blandt funktionsniveauet hos amputationspatienter. Det var samtidig mit første møde med en amputationspatient. Jeg dannede mig på baggrund af interventionen med patienten derfor en hypotese om at styrketræning ville gavne patientens prognose i fht. bedre gangfunktion. I genoptræningsforløbet med casepatienten var styrketræningen også med til at give patienten et bedre funktionsniveau. Selvom jeg ikke fik fulgt behandlingsprocessen helt til ende nåede casepatienten, at opleve en væsentlig fremgang i styrke og i gangfunktionen. Jeg er overbevist om, at stabilitets- og balancetræningen har sin andel i patientens øget funktionsniveau. Der findes en del litteratur omkring rehabilitering af transtibiale og transfemurale amputationspatienter. Jeg har søgt at finde og udvælge de artikler og den litteratur som har god evidens indenfor min påstands område. Det står klart at styrketræning ikke kan stå alene som genoptræning. Der er mange elementer som har indflydelse på hvor meget fokus der skal ligges på styrketræning udfra den enkelte patients hovedproblem. Alder, amputationstype, længden på stumpen, habituelt funktionsniveau, årsag til 10
11 amputation, sideløbende/andre diagnoser, smerter mm alt dette har betydning for hvor det primære fokus skal lægges i genoptræningsforløbet. Men generelt pointere litteraturen at styrketræning postoperativt skal være en del af genoptræningen (4,8,9,13,14,15,17,20). Flere af artiklerne er baseret på studier med forholdsvis lavt deltagerniveau, dette har en indflydelse på resultaternes reliabilitet samt generalisering. Nogle studier er også en blanding af amputationspatienter med traume og med vaskulære sygdomme som grundlag. Hvilket ligeledes har også en indflydelse på resultaterne, da der ofte ses større funktionsniveau både præ- og postoperativt hos traumatiske amputationspatienter. Når der ses på sammenhængen mellem styrketræning og forbedret gangfunktion, viser flere studier et god sammenhæng herimellem, mens få studier ingen sammenhæng viser. Det betyder, at der ikke foreligger ordentlig evidens, da resultaterne imellem studierne er modsigende, dette kan skyldes forskellige patienttyper, forskellige studiedesigns mm Herefter skal det så siges, at selvom der fortsat er manglende evidens omkring sammenhængen mellem styrketræning og forbedret gangfunktion, så anbefales styrketræning, i det postoperative genoptræningsforløb af majoriteten af litteraturen, sammen med aerob træning, balancetræning og funktionel gangtræning. I litteratur findes der studier som bekræfter stærk evidens for nedsat muskelstyrke efter amputation (4), derfor kan der kun argumenteres for, brugen af styrketræning til genvinding af tabt muskelstyrke. Konklusion Med udgangspunkt i min påstand; - Amputationspatienter kan i et genoptræningsforløb forbedre deres postoperative gangfunktion gennem styrketræning. Der findes modsigende resultater i litteraturen om hvorvidt styrketræning forbedrer den postoperative gangfunktion, derfor findes der ikke evidens for dette. For at min påstand kan være sand kan det derfor konkluderes, at bestemte faktorer skal være til stede. Der er fx stor forskel på 11
12 prognosen hos patienter med vaskulære sygdomme eller med traumatiske forhold som grundlag for deres amputation, samt alder og habituelt funktionsniveau. Styrketræning er dog en træningsmetode som anbefales, da der findes stærk evidens for nedsat muskelstyrke postoperativt, hos amputationspatienter. Følgevirkninger ved asymmetri i vægtbæring ved postoperative amputationspatienter, såsom degenerative forandringer i led og rygsmerter, viser sig at være stærkt forbundet med nedsat muskelstyrke i hofteabduktorerne. Jeg fandt god effekt af styrketræning hos casepatienten, da der skete synlige fremskridt i både styrke og funktionsevnen. Men styrketræning kan ikke stå alene i genoptræningsforløbet, men skal bruges som et redskab til at nå hovedmålet. Terapeuten skal ind og vurdere, det primære hovedproblem, sammen med patienten, og sammensætte et træningsprogram/ træningsforløb som matcher patientens behov og niveau. Det vil sige at styrketræning ikke nødvendigvis altid er med til, at forbedre den postoperative gangfunktion, men skal bruges sideløbende med anden funktionel træning, som fx træning af gangfunktion, balancetræning, koordinations- og stabilitetstræning. Fokus skal altid målrettes efter patientens hovedproblem. 12
13 Referenceliste (1): Bojsen-Møller, F. Bevægeapparatets anatomi. Munksgaard Danmark, Kbh udgave 4. oplag, s263 (2): Nolan, L. Wit, A. Dudzinski, K. Lees, A. Lake, M. Wychowanski, M. Adjustments in gait symmetry with walking speed in trans-femoral and trans-tibial amputees Gait and Posture 17: (3): Mørk, Gert. Fysioterapeuten. Ældre nyopererede skal styrketræne. Nr. 20. November 2006, 88. årgang. (4): Van Velzen, JM. Van Bennekom, CAM. Polomski, W. Slootman, JR. Van der Woude, LHV. Houdijk, H. Physical capacity and walking ability after lower limb amputation: a systematic review. Clinical rehabilitation (5): Bojsen-Møller J, Løvind-Andersen J, Olsen S, Trolle M, Zacho M, Aagaard P, Styrketræning, Danmarks idræts-forbund, 2. udgave, 1. oplag 2002 (6): Aamodt, J. Diabetesforeningen. Farmaci s25 (7): Murmand, L. et al. Klinisk ordbog. Munksgaard Danmark, Kbh udgave, 1.oplag. (8): Hurley, BF. Roth, SM. Strength training in the elderly: effects on risk factors for agerelated diseases. Sports Medicine. 2000; (9): Isakov, E. Burger, H. Gregoric, M. Marincek C. Stump length as related to atrophy and strength of the thigh muscles in trans-tibial amputees. Prosthetics and orthotics international : (10): McWhinnie, DL. Gordon, AC. Collin, J. Gray, DW. Morrison, JD. Rehabilitation outcome 5 years after 100 lower-limb amputations. The British journal of surgery : (11): Munin, MC. Espejo-De Guzman, MC. Boninger, ML. Predictive factors for successful early prosthetic ambulation among lower-limb amputees. Journal of rehabilitation research and development : (12): Schoppen, T. Boonstra, A. Groothoff, JW. Vries, J. Goeken, LN. Eisma, WH. Physical, mental and social predictors of functional outcome in unilateral lower-limb amputees. Archives of physical medicine and rehabilitation : (13): Johnson, VJ. Kondziela, S.Gottschalk, F. Pre and post-amputation mobility of transtibial amputees: correlation to medical problems, age and mortality. Prosthetics and orthotics international :
14 (14): Jespersen, J. Pedersen, TG. Beyer, N. Sarkopeni og styrketræning; aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning. Ugeskrift for Læger (35): (15): Enoka, RM. Neural adaptation with chronic physical activity. Journal of Biomechanics. 1997; 30: (16): Lexell, J. Taylor, CC. Sjostrom, M. What is the cause of the ageing atrophy? Total number, size and proportion of different fiber types studied in whole vastus lateralis muscle from 15 to 83 year old men. Journal of Neurological Science. 1988; 84: (17): Young, A. Skelton, DA. Applied physiology of strength and power in old age. International Journal of Sports Medicine. 1994; 15: (18): Baumgartner, RN. Koehler, KM. Gallagher D. Epidemiology of sarcopenia among the elderly in New Mexico. American Journal of Epidemiology. 1998; 147: (19): Vandervoort, AA. McComas, AJ. Contractile changes in opposing muscles of the human ankle joint with aging. Journal of applied physiology. 1986; 61: (20): Nadollek, H. Brauer, S. Isles, R. Outcomes after trans-tibial amputation: the relationship between quit stance ability, strength of hip abductor muscles and gait. Physiotherapy Research International ; 4: (21): Petersen, L. Fysioterapi til patienter der er benamputerede PDF-fil udleveret på ergo- og fysioterapeutuddannelsen. CVU-syd. Næstved. (22): Kjeldsen, K. Bak, KWJ. Rasmussen, KO. Benamputerede - Målemetoder og powertræning for benamputerede fra litteraturstudie til forsøgskontrol. Forskning i fysioterapi Illustrationer (Figur 1): Mørk, Gert. Fysioterapeuten. Ældre nyopererede skal styrketræne. Nr. 20. November 2006, 88. årgang. (Figur 2): Jespersen, J. Pedersen, TG. Beyer, N. Sarkopeni og styrketræning; aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning. Ugeskrift for Læger (35): s3307 (Figur 3): Jespersen, J. Pedersen, TG. Beyer, N. Sarkopeni og styrketræning; aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning. Ugeskrift for Læger (35): s3308 Bilagsliste (Bilag 1): Thomas Splint (Bilag 2): Rate of Force Development (RFD) 14
15 Bilag 1 Thomas Splint Til højre er illustreret en Thomas Splint, opkaldt efter Hugh Owen Thomas. Den er beregnet som et træningsredskab til transtibiale eller transfemurale amputationspatienter. Bandagisten som er tilknyttet fx sygehuset, tager målinger fra patienten. Herefter tilpasses og justeres skinnen så den passer den enkelte patient. Skinnen bruges postoperativt hos amputationspatienter for, at skåne belastning på stumpen, samtidig med at man vedligeholder vægtbæring på det opererede ben og har mulighed for at træne gangfunktionen. Den fungerer ved at patienten får skinnen så højt op under balderne, at den støtter ham på siddeknuderne. For patienten føles det nærmest som at sidde ned over et formet rør. (citat fra min casepatient) 15
16 Bilag 2 Kort om Rate of Force Development (RFD) Handler om at udvikle en stor kraft på kort tid. Denne form for muskelkontraktion bruges i mange idrætsgrene f.eks ved hovedstød i fodbold, hop i basketball, slag i boksning mm.., men også i mange dagligdags situationer kan det bruges, såsom ved afværgereaktioner ved fald, acceleration på cykel, gang på trapper (afsæt opbremsning) mm Metoden trænes ved hurtige eksplosive bevægelser, der foretages 3-6 RM over 3-4 sæt, med lange pauser imellem (fx 3min). Denne form for træning gælder det ikke om at blive større og tungere som ved almindelig styrketræning, men om at forbedre musklernes evne til at nå maksimal kontraktion hurtigere. Tiden til at reagere for at forhindre et fald ved ubalance er typisk under 200 millisekunder. Tiden til at udvikle maksimal kraft ved frivillig maksimal isometrisk muskelkontraktion er normalt i nærheden af 600 millisekunder. Det er derfor langt vigtigere at træne RFD for at blive bedre til at holde balancen og undgå fald, end blot ved at træne øget maksimal styrke ved traditionel styrketræning. Hvis man ikke er i form og er nybegynder er det vigtigt at huske, at RFD er tung styrketræning, hvilket kræver måneders tilvænning for at undgå skader. Forslag til trænings progrediering med RFD: Sæt: Belastning: 1 6 rep (6 RM) 2 5 rep (5 RM) 3 4 rep (4 RM) 4 3 rep (3 RM) Ca. 3min. pause mellem hvert sæt 16
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereTræning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby
Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereVurdering af Functional Recovery Score, august 2003
Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereTerapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde
Amputation Målgruppe Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde Borgere efter både traumatisk og ikke-traumatisk amputation. Afgrænsning Hyppige baggrunde for amputation: Traume Åreforkalkning
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereJon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere
Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3
Læs mereFysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL
Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Børn og unge op til 18 år, der har fået foretaget rekonstruktion af ACL, følger
Læs mereRaske ældre bør satse på forebyggende styrketræning
Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning En gruppe ældre forbedrede muskelfunktionen markant efter eksplosiv styrketræning. Evnen til at aktivere musklerne hurtigt er vigtig for at forebygge
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereTil patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTræning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?
Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt
Læs mereHvorfor styrketræning?
Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereTræningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota
Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereOverordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion
Overordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion Jeg har valgt at lave denne træningsprotokol for at skabe et overblik over progressionen i et ACL (forreste korsbånd) genoptræningsforløb. I protokollen
Læs mereKonsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse
Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereSammensæt dit eget styrketræningsprogram
Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der ben amputeres EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Psykosocialt 01.06.2009 Patienter der indstilles til operation: trans-tibial
Læs mereMuskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Læs mere1. Sammenfatning. De kan bidrage med:
OPLÆG Ergo - og fysioterapeutiske initiativer på de medicinske afdelinger med henblik på yderligere at kvalificere og optimere patientforløbet for den almene medicinske patient Regionsterapeutrådet Region
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereAmputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)
Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereværd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs merePRIMÆR PROTESEFORSYNING
Protesevurderingsskema til UE PRIMÆR PROTESEFORSYNING Opdateret: 27.09.19 Version: 10 Borger: Udfyldt af: CPR: - Sted: Dato: Tidl. test post-operativt BAMS: / 8 Dato: / - 20 Ét-ben-stand test (bedst af
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereBevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com
Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereSarkopeni og styrketræning
3307 Sarkopeni og styrketræning Aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning OVERSIGTSARTIKEL B.Sc., stud.scient. Jakob Jespersen, B.Sc., stud.scient. Troels Gravers Pedersen & fysioterapeut, ph.d.
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereStyrketræning Talentcenter Vest
Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten
Læs mereStyrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat
Styrketræning i praksis - Et oplæg til inspiration og debat Dagens Program Introduktion Definition Guidelines og anbefalinger ved styrketræning til ældre Styrketræning i praksis RM-test / Powertræning
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs merePatienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik.
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 4
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereUnderstøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Læs mereHvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende
Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereKlinisk undervisning/praktik 2. semester
1 Klinisk undervisning/praktik 2. semester Temaer: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering
Læs mereStyrketræning til børn med cerebral parese
02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereVidenskabens anbefalinger til styrketræning
Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet
Læs mereTilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik
Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling
Læs mereTerapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan
Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereHvordan vil du forklare hvad smerte er?
Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereDe legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs meretil patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud
T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereMotorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMotorikken 1. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse
Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab
Læs mereMotorikken Børnehaveklasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 3
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende
Læs merePræstationsforbedrende Træning
Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres
Læs mereBenamputerede soldater
side 12 fysioterapeuten nr. 8 maj 2010 Benamputerede soldater VIL gå igen AF: FAGLIG REDAKTØR VIBEKE PILMARK vp@fysio.dk FOTO: STINE LARSEN/ POLFOTO Soldaterne er ikke syge - de mangler bare arme og ben,
Læs mere