Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
|
|
- Camilla Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Motion og livsstilssygdomme Motion forebygger fedme, højt blodtryk, diabetes, hjerte-kar-sygdomme Motion nedsætter risikoen for muskel- og skeletsygdomme Kondition og energiproduktion Fysisk træning: forbedrer stofskifte og kondition Kondition - kroppens evne til at skaffe ilt = hvor god kroppen er til at optage og udnytte ilt i muskelcellerne Jo mere ilt man kan optage via lungerne og blodkredsløbet, jo mere energi kan musklerne producere - arbejde hårdere i længere tid Kondital: ml O2 pr. min / kg legemsvægt Fx kondital 45: kroppen kan optage 45 ml ilt pr. minut pr. kg, man vejer. Hjertets maksimale puls falder med ca et slag pr år => konditallet falder med alderen Ilt og respiration I hvile: kroppen har brug for ½ L pr. minut Intensivt arbejde: 4 L pr. minut Alle cellerne har brug for ilt til respiration: foregår i mitokondrierne og producerer ATP, kemisk energi Glukose er brændstoffet og omdannes med ilt til CO2 og vand (se side 106) Aerob og anaerob energiproduktion Produktion af ATP via respiration: aerob energiproduktion (med-ilt) Kortvarigt kan kroppen producere ATP uden ilt: anaerob energiproduktion. Her spaltes glukose til kuldioxid og mælkesyre (se side 107) Anaerob energiproduktion er en ekstra motor for muskelcellerne. Bruges i starten af fysisk aktivitet før iltforsyningen er kommet på plads. Kobles også på i en spurt, hvor den aerobe ikke er nok. Blodkredsløbet Kroppens transportsystem - forsyner celler med ilt og næringsstoffer samt fjerner affaldsstoffer Består af fire dele: Lungerne, blodet, hjertet, blodkarnettet (se fig 143)
2 Det store kredsløb og lungekredsløbet Det store kredsløb: blod fra venstre side af hjertet rundt i kroppen og retur til højre side af hjertet Lungekredsløbet: fra hjerte til lunger og retur >4000 L blod om dagen gennem blodkredsløbet (mere ved fysisk aktivitet) Et godt kredsløb forebygger livsstilssygdomme Lungernes opbygning og funktion Lungerne består af mio. af små luftfyldte blærer = alveoler Via luftvejene kommer luften ned i lungerne Når åndedrætsmusklerne får brystkassen til at hæve sig dannes der et undertryk, som suger luften ned Luftrøret deler sig i to lige før lungerne - de to hv.grene = bronkier (senere til bronkioler) Alveoler = mikroskopisk lille luftfyldt blære Omgivet af en ultratynd hinde (én celle tyk) Diameter: ca 0,2 mm (=200 mikrometer) Ca 700 mio. styks i lungerne Samlede overfladeareal: 100 m^2 => diffusion sker meget hurtigt Ilten i indåndingsluften kommer i blodet CO2 fra blodet kommer ud Omkring alveolerne er masser af lungekapillærer = de tyndeste blodkar i kroppen Ilten diffunderer ind i lungekapillærerne Diffusion af ilt Transport fra sted med høj konc. til sted med lav konc. Ilt kan af sig selv trænge gennem alveolevæggen pga. brownske bevægelser (tilfældige bevægelser) = konstant vil iltmolekyler ramme alveolevægggen Røde blodceller indeholder hæmoglobin som tiltrækker O2 Udskillelse af kuldioxid På vejen rundt i kroppen har blodet opsamlet CO2 fra cellernes respiration Atmosfærisk luft indeholder kun 0,04% CO2 så det diffunderer villigt fra blodet til alveolerne Lungernes arbejdsevne I hvile: trækker vejret gange i minuttet (ca 0,5 L pr. gang) Samlet lungeventilation: 6-8 liter pr. minut Veltræede personer i fysisk hårdt arbejde: samlet lungeventilation kan nå L/min (fordi: frekvens: 30 gange/min og dybden: 5-6 L) Høj frekvens og dybde: mellemgulvsmusklen er blevet større og kan trække mere luft ned samt opretholde en høj frekvens Hjertets opbygning og funktion
3 To pumper: højre (blod til lungerne) og venstre halvdel (blod til kroppen) Blodet kommer til forkammeret, som trækker sig sammen og sender blodet til hjertekammeret, der sender blodet videre Hjertets højre side Modtager blod fra kropskredsløbet fra hhv. øvre hulvene (øvre del af krop.) og nedre hulvene (nedre del af krop.) Blodet presses ned i hjertekammeret, som presses videre til lungearterien - deles i to (to lunger) venstre side: Modtager iltet blod fra lungerne gennem hhv. højre og venstre lungevener Via for- og hjertekammer sendes blodet ud i kroppen af aorta - hv.pulsåren - diameter: 1,5 cm Hjerteklapper 4 styks. (ml. for- og hjertekammer og mellem hjertekammer og udgangskanal) Sikrer at blodet strømmer den rigtige vej Defekte hjerteklapper De kan blive slappe eller utætte => effekten af hvert hjerteslag bliver nedsat => hjertet må arbejde hårdere Typisk pga. for højt blodtryk eller åreforkalkning Kranspulsåren og blodprop i hjertet Hjertemuskulaturen har brug for ilt og næringsstoffer Lige over hjertet udgår fra arota to kranspulsårere Danner krans mellem for- og hjertekammer og fordeler sig ud over hele hjertet Blodprop: et sted i hjertet er blodkarnettet lukkes af fedtaflejring og kalk Hvis det sker i en af de lidt større forgreninger: livstruende - en stor del af hjertemusklen får ikke ilt Mindre blodprop => nedsat hjerteaktivitet Sinusknuden Styrer hjertetsslagrytme Gruppe af specialiserede celler i øverste del af hjertevæggen i højre forkammer Udsender elektriske signaler som breder sig ud over hele musklen - regelmæssig slagrytme Med et EKG (elektrokardiogram) kan man måle hjertets rytme En pacemaker kan indopereres - den overtager styringen Hjertets arbejdsevne - puls og slagvolumen Ca 60 slag pr. minut i hvile - puls Ved hvert slag: ca 70 ml blod ud i blodkredsløbet - slagvolumen Minutvolumen: puls * slagvolumen Voksent menneske: minutvolumen ca 4,2 L/min
4 God nats søvn: ca 2000 L blod pumpes rundt - fylder 10 badekar Hjertets maksimale kapacitet Hårdt fysisk arbejde = pulsen kan stige til ca 200 bpm Hos veltrænede personer kan slagvolumen øges til 180 ml Minutvolumen på 36 L/min Træning øger slagvolumen Slagvolumen forbedres ved træning fordi venstre hjertekammer bliver større og hjertemuskulaturen tykkere = mere blod/min. Øgede slagvolumen => hvilepuls falder Den maksimale puls Maks. puls falder med alderen - hjertemuskulaturen bliver stivere og mindre elastisk => Hjertekamrene kan ikke arbejde med samme hastighed Maks. puls: 220 bpm minus alder Man kan ikke træne sig til højre maks.puls: Hjertet bliver større pga. træning. Trods øgede styrke bruger det samme tid på en sammentræning Hvile- og makspuls hos andre pattedyr Hos alle pattedyr og fugle er hjertet ens opbygget og fungerer på samme måde Lille hjerte pumper hurtigere end stort hjerte Markmus: hvilepuls: 200 bpm Hjertet vejer nogle få gram Blåhval: hvilepuls: 10 bpm (maks 40 bpm) Hjertet vejer 600 kg og kan pumpe flere 100 L blod/min. Pader og krybdyr: tre kamre Fisk: to kamre Kroppens blodkarnet Forsyner kroppens celler med ilt og næring og opsamler affaldsstoffer Aorta - hv.pulsåren - går fra venstre hjertekammer via aortabuen ned i underkroppen Aorta forgrener sig til arterier Arterierne forgrener sig til arterioler Arteriolerne forgrener sig til kapillærer - væver sig ind ml. cellerne Arteriolerne regulerer blodforsyningen Omkring karvæggene sidder der et tyndt lag glat muskulatur - kan klemme sammen om karvæggen og derved regulerer blodstrømmen (se fig 153) Kroppen kan skrue op for tilførelsen ét sted i kroppen ved fx fysisk aktivitet Kapillærerne
5 Ultratynde blodkar (diameter knap 0,01 mm) - karvæggen er blot et lag celler I muskelvæv kan der være op mod 3000 kapillærer pr. mm^2 Gennemvæver alle væv og organer i kroppen Alle celler i kroppen har et blodkar i nærheden og derved adgang til ilt og næring Transporten af ilt fra blodet foregår vha. diffusion I muskelcellerne foregår det ekstra hurtigt, fordi de indeholder stoffet myoglobin, der tiltrækker O2 Kapillærerne forsyner cellerne med glukose, fedtsyre, aminosyrer (styret af insulin) CO2 diffunderer den modsatte vej og ledes tilbage til lungerne Venesystemet - sender blodet retur Fra kapillærerne strømmer afiltet blod over i venesystemet Består i første del af venoler > vener > øvre el. nedre hulvene > hjertet Blodtrykket er faldet markant så det kan være svært at få blodet tilbage fra underbenene Veneklapper og venepumpen hjælper: Veneklapper og venepumpen Veneklapper: små ringformede flapper af væv på indersiden af venerne - forhindrer blodet i at flyde baglæns Hvis man vipper op og ned på tæerne vha. lægmuskeln bruger man venepumpen idet lægmusklerne trykker på venerne og pumper blodet op gennem benet (se fig. 157) Blodtryk Måles i enheden mm Hg Typisk 115 og 80 Den høje værdi: trykket i blodet når venstre hjertekammer har trukket sig sammen og presset blodet ud i aorta (blodtrykket er på sit højeste) - systoliske blodtryk Den lave værdi: trykket i blodet når kamrene er afslappede og fyldt helt op med blod - diastoliske blodtryk Hvornår er blodtrykket for højt? Unge msk: systolisk tryk på mm Hg (se fig. 158) og diastolisk på Skal måles i afslappet tilstand Årsager til for højt blodtryk På indersiden af blodkarvæggene har der gennem flere år aflejret sig kolesterol, fedtsyrer og kalk - åreforkalkning - blodet har sværere ved at komme igennem Som reaktion øger hjertet sin pumpekraft - blodtrykket stiger For lavt blodtryk under 110/60 - kan skyldes blodmangel eller brug af medicin I forbindelse med trafikuheld, voldsomme styrt eller slag og spark i maveregionen bår man søge læge og få målt sit blodtryk Lavt blodtryk kan skyldes indre blødninger = livstruende
6 Blodstryksmåling Apperat består af trykmåler og manchet med lydsensor Når manchetten pustes op klemmer den sammen om arterierne i armen så blodet ikke kan passere Lukker lidt luft ud og måler, ved hvilket tryk blodet akkurat begynder at strømme igen - systoliske blodtryk Diastoliske blodtryk: det tidspunkt hvor der nu passerer blod hele tiden Kroppens muskler Et msk.: ca 450 skeletmuskler (tværstribet muskulatur) Udspringer fra en knogle, løber langs knoglen til et knogleled, hvor den via en sene fæstnes til en anden knogle Musklernes opbygning Muskelceller er meget lange (op til 30 cm lange) - kaldes også for muskelfibre Muskelfibrene ligger ordnet i bundter - holdes sammen af bindevævshinde Muskelfiber: indeholder mange hundrede myofibriller Myofibriller: stave opdelt i ensartede segmenter = sarkomerer Sarkomer: to typer proteintråde (aktin og myosin) - grunden til at muskler kan trække sig sammen (fig 165): Aktintrådene hæfter på en såkaldt z-skive og ind i mellem ligger myosintrådene. Disse kan gribe fat i aktintrådene og trække sig ind mellem disse, således at hele sarkomeret (=muskelfibren = musklen) forkortes Fra rygmarven udgår nerveforbindelser til hver muskel som forgrener sig ud og er i kontakt med hver eneste muskelcelle Muskelcellernes energiproduktion Muskelceller forbruger ATP når de trækker sig sammen = Når et myosinmolekyle griber fat og trækker sig et lille stykke ind mellem aktinkæderne forburges der et ATP-molekyle Muskelcellerne indeholder flere hundrede mitokondrier og herfra kommer ATP en Brændstof: glukose og fedtsyrer kommer fra blodbanerne (fra kosten) Ved hårdt arbejde foretrækker musklerne at bruge glukose fordi de får et større ATPudbytte pr. L ilt (sml. fedt) Type 1- og type 2-muskelfibre Vores gener bestemmer hvilken type muskler vi har flest af Normalfordeling: 50:50 Nogle har 80:20 - andre har 30:70 Se fig Type 1-muskelfibre Er omgivet af flere kapillærer end type 2 => bedre adgang til ilt => højere udholdenhed Højt indhold af myoglobin og mitokondrier => effektiv anaerob energiproduktion Gode til landevejscykelløb og langdistanceløb
7 Type 2-muskelfibre Er tykkere end type 1 pga. større indhold af myofibriller => stærkere (udvikler større kraft ved sammentræning) Større indhold af ATP + kreatinfosfat (kan ved spaltning hurtigt genopbygge ATP) => kan hurtigt skaffe energi til eksplosivt arbejde Elitesport og fiberfordeling Se fig % af muskelfibrene ved maratonløber er type 1 25% af muskelfibrene ved 100 m-løber er type 1 Idræt og naturligt talent Generne spiller en rolle ift. ens talent inden for en idrætsgren. Kondition Man kan træne sig til kondi = øger kroppens evne til at optage ilt - højere kondital Musklerne kan arbejde med højere intensitet end før se fig. 170 Træning og restitution Fysiologiske forbedringer sker gradvist Efter træning er muskelcellerne slidte - føles trætte og har brug for hvile (et døgn eller to) Under restitution opbygges og forstærkes cellekomponenterne (sker også i hjertemusklen og åndedrætsmusklerne) = superkompensation Konditionstræning = bruge kroppens største muskler ben, arme, ryg, mave Blodkredsløbet presses til at levere så meget ilt som muligt Kontinuert eller intervaltræning Kontinuert: moderat/middelhård intensitet i lang tid (30 min +) Interval: høj/maksimal intensitet i kort tid efterfulgt af pause Hvilken træningsform skal man vælge Intervaltræning: mest effektive måde at forbedre kroppens maks. iltoptagelse på dog meget krævende (specielt mentalt) Kontinuert: højere grad af modstandsdygtighed over for muskeltræthed Begge måder forebygger fedtaflejringer i blodkarvæggene og undgår udvikling af fedme og diabetes Anaerobt arbejde Ved pludseligt hårdt arbejde Iltforsyningen til musklerne er utilstrækkelig Kan ikke producere nok ATP via respirationsprocessen Hvis man begynder at løbe i højt tempo vil der gå et par minutter før kroppen har indstillet sig, således at musklerne får den mængde ilt de har brug for (stabil puls = steady state) se fig 173
8 Den anaerobe energiproduktion kan slås til øjeblikkeligt Kreatinfosfat og glykolyse Anaerob energiproduktion kan se på to måder: 1) vha. kreatinfosfat CrP - energirigt stof - kan hurtigt genopbygge ATP: CrP + ADP -> Cr + ATP Muskelcellernes lager rækker til ca. 5 sekunders maksimalt arbejde 2) ved glykolyse tager hurtigt over efter kreatinfosfat Glukose spaltes til mælkesyre og 2 ATP: C6H12O6 + 2 (ADP + Pi) -> 2 CH3CHOCOOH + 2 ATP Processen kører meget hurtigt = 3 gange så meget ATP produceres som ved respiration Efter ca 1 minut er respirationen ved at være oppe i fulde omdrejninger og leverer den nødvendige ATP Iltgæld - så er man forpustet Iltgæld opstår ved anvendelse af anaerob energiproduktion I cellerne skal der: 1) genopbygges ATP-lager 2) genopbygges kreatinfosfat 3) Bortskaffes mælkesyre (via leveren eller via nedbrydning til CO2 og H2O) 4) genopbygges et ilt-lager (bundet til myoglobin) derfor hiver man efter vejret for at få tilstrækkelige mængder ud til muskelcellerne, der skal rydde op Pulsen forbliver over hvilepulsen i flere timer fordi kroppen behøver energi til gemopbygning af muskelvæv Anaerob træning og muskeltræthed Jo bedre man er til at producere ATP via anaerob produktion, jo bedre er man til at yde Intervaltræning Hård intervaltræning er vejen til succes Effekt: musklerne bliver bedre til at udføre anaerobt arbejde, dvs.: x) større ATP- og kreatinfosfatlager x) øget koncentration af enzymer, der omsætter ATP og kreatinfosfat x) øget koncentration af enzymer nødvendige i glykolysen x) øget antal af Na/K-pumper - vigtige i nervesystemet Anaerob tærskel Efter intervaltræningprogram vil laktatkoncentrationen (mælkesyre) i blodet være over 10 mmol pr. L normal: 1 mmol/l ved løb i jævnt tempo Anaerob tærskel: hvor man kan fortsætte i lang tid, men ikke hæve tempoet, for så ryger laktatværdien over tærsklen Mælkesyre eller kaliumkollaps Mælkesyre beskytter mod følelse af træthed Træthed: musklerne kan ikke opretholde kaliumbalancen - underskud af kaliumioner = nervesystemet kan ikke i samme grad aktivere og styre musklerne
9 Tunge ben = kaliumkollaps Målet med styrketræning x) større muskler - bodybuilding x) øget maks. styrke x) øget eksplosionsstyrke x) muskeludholdenhed Effekten af den enkelte øvelse afhænger af belastningen og antal gentagelser og antal serier Effekt af styrketræning Efter træning er musklerne trætte og må hvile = superkompensation = næste gang er de stærkere Flere proteintråde og enzymer Tung styrketræning = musklerne superkompenserer ved at producere flere proteintråde - forstærkning af myofibriller Træning bevirker at muskelcellerne producerer flere af de enzymer, der skal bruges til energiproduktion.
Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereUdholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereMÄling, puls og bestemmelse af kondital
MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereFitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereJens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND
Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mereMyologi og g Træning
Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.
Læs mereDGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop.
DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Fysisk træning - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Fysisk træning Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde (efter 9. klassetrin)
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereSct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?
Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereLangdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs merePulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet
Læs mereIntensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mereKredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2
Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereKurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed
Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereEn virus ligger på grænsen mellem liv og ikke-liv: Har ikke stofskifte og er ikke i stand til at formere sig uden hjælp fra en levende celle.
Hvad er liv? Levende organismer: (biotiske faktorer) Består af celler Deres celler er afgrænset fra resten af verden ved hjælp af cellemembraner Er i stand til at optage næring Har et stofskifte Kan udskille
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre
Læs mereSå skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereGuide: Frygt ikke styrketræning
Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereNoter fra foredrag. Ved Charlotte Frigast
Noter fra foredrag Ved Charlotte Frigast Bøj og stræk og sidebøjning en følge af hvirvlernes led forbindelser Bevægelighed Pile: stor bøj og stræk bevægelighed i hvirvelsøjlen De forreste led i halsen
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereTræningsdagbog. Hjerterehabilitering. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostik Center Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerterehabilitering Regionshospitalet Silkeborg Diagnostik Center Fysioterapien/MT Indhold Hjertet Gode råd i forbindelse med træningen Træning Træning efter hjerteholdets afslutning Træningsdagbog
Læs mereDyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige
Læs mereBLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mere- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereMogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereKom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen
Læs mereVejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.
Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,
Læs mereVarierer du din træning?
Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mere