Kvalitet i medicinhåndtering

Transkript

1 Kvalitet i medicinhåndtering AMU Kursus Medicinadministration Dag 3 Medicinadministration Dag : Velkomst og registrering Opsamling fra i går 9.30: Oplæg: Centralnervesystemet + Øvelse 10.00: PAUSE 10.15: Oplæg: Hovedgruppe N (Psykofarmaka) + øvelse 12.00: FROKOST 12.45: Oplæg: Hovedgruppe N midler mod smerter PAUSE Oplæg: Hovedgruppe M midler mod sygdomme i muskler, led og knogler 15.00: PAUSE 15.15: Opsummering på dagen Tjek ud 1

2 Dagens mål At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om psykofarmaka og smertebehandling. At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere 5 personer Læs den udleverede case igennem Drøft i gruppen, hvilke signaler I skal være opmærksomme på i forhold til borgerens fysiske og psykiske tilstand I forhold til medicinen, er der så områder hvor I kunne tænke jer at inddrage samarbejdspartnere? Hvilke samarbejdspartnere? Brug gerne Medicin.dk 2

3 Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere Case Elvira er en dame på 75 år. Hun har gennem længere tid fået Tab. Centyl med kaliumklorid, 2 tab. dagligt, fordi hun har døjet med lidt vand i hænder og fødder. Det har ikke haft den store effekt,og nu hvor du møder hende, er Elviras ben også blevet hævede af vand. Elvira fortæller at hun har hjemmesko på, fordi hun ikke kan passe sine almindelige sko mere. Elvira fortæller at hun næsten ikke drikker noget, fordi hun ikke vil have mere vand i kroppen. Elviras mand døde for et par måneder siden, og det har været svært for Elvira, der synes at livet ikke helt er det samme mere, nu hvor hun bor alene og savner sin mand. Elvira fortæller også at hun har svært ved at sove om natten, klokken bliver tit både 1 og 2 inden hun falder i søvn, og herefter sover hun meget afbrudt. Hun føler sig meget træt og svimmel og har ofte hovedpine. Nervesystemet - anatomi og fysiologi 3

4 Nervesystemet Teamarbejde Team 1 : Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Team 2 : Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (viljestyrede nervesystem) Motorisk & sensorisk Team 3 : Det autonome nervesystem (selvstyrende nervesystem) Sympatiske nervesystem og parasympatiske nervesystem Team 4 : Neuronet: dendritter, axon og synapse Team 5 : Neurotransmittorer : Nordadrenalin, Serotonin, Dopamin, Acetylcholin og GABA Nervesystemet Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem) Det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) 4

5 Nervesystemet - Centralnervesystemet - CNS CNS strækker sig fra hjerneskallen til underkanten af den anden lændehvirvel. Hjernen og rygmarven er kroppens egen datacentral, som sørger for vores kontakt med verden udenfor. Via centralnervesystem (CNS) modtager vi og udsender signaler, både bevidst og ubevidst. Dette gør vi ved hjælp af vore nerveceller. Meget svage elektriske signaler, som er bærere af information mellem nervecellerne, sendes langs de lange nervefibre (aksoner). Storhjernen Lillehjernen Nervefibrene er indkapslede i et fedthylster (myelin), som isolerer og leder signalerne hurtigere og sikrere. Hjernebroen Den forlængede marv Rygmarven Nervesystemet Det perifere nervesystem - PNS Det perifere nervesystem er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del Det autonome nervesystem: af kroppen. De autonome nerver Det perifere nervesystem er opbygget af: Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det somatiske nervesystem: Disse to systemer er ikke underlagt viljens kontrol, men fungerer autonomt d.v.s. automatisk De motoriske nerver Motoriske nerver sender nerveimpulser fra neuroner i CNS til skeletmusklerne. Der er her tale om alle de muskler, der er underlagt viljens kontrol. Dvs. muskler der sidder fast på skelettets knogler og dermed gør, at vi kan bevæge os. De motoriske nerver er underlagt viljens kontrol. De sensoriske nerver De sensoriske nerver omfatter alle de dendritter, der sender sanseimpulser fra kroppen til neuroner i CNS. Lyde, syns-, smags- og lugteindtryk 5

6 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Består af nerveceller der ligger uden for det centrale nervesystem (i det perifere nervesystem) Det regulerer de ubevidste funktioner i kroppen specielt aktiviteten i flere af kroppens indre organer (kirtelsekretion m.m.). Det inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. SNS kan øge pulsen, udvide bronkierne, formindske tyktarmens peristaltik, trække blodkar sammen, øge peristaltik i spiserøret, forårsage pupiludvidelse, gåsehud og sved samtidig! Det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Fremmer de funktioner, der foregår i hvile, såsom at spise, fordøje, lade vandet eller have afføring. Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem 6

7 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem Fare, flugt Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem 7

8 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem Ro, Fred Gruppeøvelse Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) 4 personer Opsamling Beskriv hvordan det autonome nervesystem påvirker organerne 1-10.: 8

9 Hovedgruppe N Centralnervesystemet -Psykofarmaka Psykofarmaka er? Lægemidler, hvis væsentligste virkning er på psykiske lidelser, men også bruges til andre formål f.eks sovemidler og morfinpræparater Lægemidler, som ikke kun virker på psyken, men også legemlige funktioner, især kredsløb og visse muskelfunktioner. En lægemiddelgruppe med lang historie f.eks. Opium fra valmuer og Valeriane fra baldrianrod har været kendt i århundrede for sin beroligende virkning En lægemiddelgruppe som er ny i forhold til sygdomsbehandling af psykiske lidelser, er kun få årtier gamle. 9

10 Fælles for psykofarmaka er? De griber ind i de processer der sker i centralnervesystemet Nervecellen - neuron 10

11 Signalstoffer - neurotransmittere Noradrenalin: Kampevne (sympaticus transmitter) Acetylcholin Fordøjelsen (parasympaticus transmitter) Serotonin: Stemningsleje og interlektuelle funktioner Dopamin: Indlæring, koordination af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed (psykiske funktioner) GABA Glycerin og gammaaminosmørsyre Hæmmer visse funktioner i hjernen (angst, uro) Neurotransmittorer 11

12 Hvad er psykofarmaka? Psykofarmaka er betegnelsen på den medicin, man bruger i fysisk/ biologisk behandling af psykisk syge. Psykofarmaka er lægemidler, der har specifik indvirkning på psykiske funktioner som f.eks. stemningsleje, følelser og tænkning. Vi søger altså at normalisere de psykobiologiske forstyrrelser som karakteriserer psykiske sygdomme Psykofarmaka bruges således primært til behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme, men visse psykofarmaka har et bredere indikationsområde, der også omfatter f.eks. krise- og belastnings-reaktioner hos raske, foruden lettere søvnforstyrrelser. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Antipsykotika (skizofreni, skizotypi, psykose, delir) 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Antidepressiv (depressive tilstande) MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat 12

13 Team 1. TEAM ARBEJDE Antipsykotika 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase. Team 2. Antipsykotika 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Team 5. Antidepressiv Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat Team 3. Antidepressiv MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil Team 4. NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Team 6. Anxiolytika og Hypnotika Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon 13

14 Antipsykotika Typiske antipsykotika Højdosis-antipsykotika Psykotiske tilstande bortset fra depressioner. Korttidsbehandling af stærke smerter Psykoser: mg daglig fordelt på flere doser. Smerter: mg 2-5 gange daglig Obs! Kardiovaskulære lidelser, bradykardi, hypokaliæmi eller familiær historie af QT-forlængelse, på grund af risiko for forværring af langt QT-syndrom, som også kan øge risikoen for udvikling af tarkykardi og pludselig død. En EKG undersøgelse bør udføres før patienter sættes i behandling, hvis den kliniske tilstand tillader det Ældre, på grund af hyppig forekomst af kognitive bivirkninger og ortostatisk hypotension, prostatahypertrofi ved samtidig brug af antihypertensiva Nedsat lever- og nyrefunktion, Epilepsi og ved tilstande, som er prædisponerede for kramper (f.eks. alkoholafvænning og hjerneskade). På grund af risiko for nedsat krampetærskel og udløsning af kramper. Ved samtidig behandling med andre antipsykotika og stoffer, som virker depressivt på centralnervesystemet, specielt alkohol, hypnotika, phenobarbital og benzodiazepiner. Kombinationen bør undgås! Parkinsonisme, på grund af risiko for forværring af sygdommen Antipsykotika Atypiske antipsykotika Markedsført i 1990 erne Tilhører anden generation af antipsykotiske stoffer Færre bivirkninger De udgør som regel førstevalg, såfremt, man ikke allerede er under medicinsk behandling med et af de typiske antipsykotika. Dogmatil Leponex Invega Abillify Solian Risperdal Seroquel Zeldox Zyprexa 14

15 Hæmmer signalstoffet dopamin i hjernen Antipsykotika Virkning og håndtering Dopamin har betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. INFO: Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som kokain, speed og amfetamin giver hallucinationer og psykoser Påvirkning af signalstoffet noradrenalin Stresshormon kroppens flugt- eller kamp respons Påvirkning af acetylcholin Hjælper med overførslen af impulsen fra nervecelle til nervecelle Derudover så udløser stoffet sammentrækning af skelettets muskulatur Virker efter 1-2 ugers behandling, undertiden først efter 1-2 måneder, og kan vedvare fra uger til måneder efter behandlingsophør. Den beroligende og noget sløvende virkning, som mange antipsykotika har, indtræder dog umiddelbart efter medicinindtagelsen og aftager i løbet af de første 2-4 uger og ophører straks ved behandlingens ophør. Gives som hovedregel 3 gange dagligt, nogle kun 1, Bedst ved sovetid for at reducere bivirkninger Depot: typisk injektion varighed 1-4 uger Antipsykotika Bivirkninger 15

16 Bivirkninger ved antipsykotika Neurologiske Parkisonisme: muskelstivhed, rysten i hvile, slæbende skridt, mimikfattig. Akinesi: reduceret motorik Ataksi: manglende muskelkoordination Dystoni: kramper, muskelspænding Tardive dyskinesier: Smasken og stikker tungen frem, ufrivillige bevægelser i ansigtsmuskulatur. Blokade af dopaminreceptor, påvirker hjernen = bivirkning Ældre får hyppigere end yngre parkinsonistiske og dyskinetiske bivirkninger. Bivirkninger ved antipsykotika Autonome Svimmelhed Obstipation Hjertebanken (takykardi) Vægtøgning Mundtørhed Synsforstyrrelser (Akkommodationsbesvær) Træthed Sløvhed 16

17 Antipsykotika Bivirkninger Neurologiske bivirkninger Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Spytflåd Nedsat ansigsmimik Gang uden medsving af armene Muskelstivhed, Langsomme bevægelser Ufrivillige bevægelser Øget bevægetrang Rysten Rastløshed Vanskelighed ved at stille skarpt Højere puls, blodtryksfald ved ændret stilling Autonome bivirkninger Svedtendens Forstoppelse Vandladningsproblemer Hormonelle bivirkninger Nedsat sexlyst Brystspænding Psykiske bivirkninger Sløvhed, træthed Tørhed i munden Udebleven menstruation Nedsat eller manglende erektion Angst Dæmpede sanser Depression Andre bivirkninger Bevidsthedssløring, kraftigt udtalt muskelstivhed og stigende temperatur, Malignt (ondartet) neuroleptikasyndrom Overvægt Diabetes 2 Hjerterytmeforstyrrelser Allergiske reaktioner med udslæt Antipsykotika Bivirkningsmedicin Behandling af unormale muskelbevægelser eller muskelstivhed, som kan optræde som bivirkning ved nogle lægemidler, bl.a. visse lægemidler mod psykoser Nedsætter acetylkolins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes. Akineton Mundtørhed. Nedsat svedtendens. Akkomodationsbesvær Lysantin Mundtørhed. Takykardi. Hovedpine, svimmelhed, sygelig søvnighed. Akkomodationsbesvær, synsforstyrrelser Kemadrin Mundtørhed, forstoppelse Manglende vandladning Uskarpt syn 17

18 Depression Kortfilm om depression: Depression Stærk angst Depressiv stupor Mimikfattig Ubalance i hjernens signalstoffer Latenstid Psykomotorisk hæmning blodprop eller blødning i hjernen hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme misbrug samt medicinindtagelse Udpræget træthed Obstipation Døgnvariation Suicidaltanker/ handling Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Nedsat seksuel lyst Hver 5. dansker Lav selvagtelse/ selvtillid Ophør af menstruation Pessimistisk/ Negativt tankeindhold Reduceret energi-mængde Tab af lyst og interesse Nedsat appetit/ vægttab Forsænket stemningsl eje 18

19 Mani Ernæringsforstyr-relser Ubalance i hjernens signalstoffer Aggression Nedsat søvnbehov blodprop eller blødning i hjernen hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme Megalomane forestillinger Løftet stemningsleje misbrug samt medicinindtagelse Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Øget seksuel aktivitet 0,5 1,6% af befolkningen Talestrøm Nedsat dømme-kraft Tankeflugt Hyperaktivitet Antidepressiva Virkning og bivirkning Antidepressiva er en gruppe medikamenter, der har effekt ved depression Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og serotonin. Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes Antidepressiva helbreder ikke en depression. Derimod virker de på de depressive symptomer. Afbrydes behandlingen før den depressive tilstand er overstået, vil symptomerne komme igen. Antidepressiva finder også anvendelse ved behandling af: panikangst, visse spiseforstyrrelser, tvangstanker og tvangshandlinger For samtlige antidepressiva gælder, at den antidepressive virkning som regel først indtræder efter 1-2 ugers behandling og fuld effekt ses ofte først efter 2-6 ugers behandling. 19

20 Antidepressiva Virkning Antidepressiva Virkning og bivirkning Hvilke typer medicin findes der? Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen: 1. De gamle tricykliske antidepressiva (TCA). Disse midler virker ved at forhindre at signalstofferne fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne. Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og desuden mod andre lidelser som for eksempel ufrivillig natlig vandladning og visse tilfælde af smerter, blandt andet migræne. Amitriptylin Anafranil Clomipraminhydrochlorid Imipramin Klomipramin "Mylan" Ludiomil Noritren Prothiaden Saroten Sinquan 20

21 Antidepressiva Virkning og bivirkning 2. De gamle tetracykliske antidepressionsmidler Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin tilbage på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere noradrenalin. Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden af dette stof også er øget. Mianserin "Copyfarm" Mianserin "Mylan" Tolmin Tolvon Mundtørhed Rastløshed og ophidselse Kvalme og opkastning Bedøvelse Forstoppelse Tendens til at svede Problemer med at fokusere på kort afstand (især hos unge) Svært ved at lade vandet (især ældre mænd med en forstørret prostatakirtel) Svimmelhed (især i forbindelse med at rejse sig fra siddende eller liggende stilling) Vægtstigning (dette er almindeligt og ofte et problem) Hovedpine Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/ingen ejakulation) Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme. Antidepressiva Virkning og bivirkning Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere [SSRI]) Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere serotonin. Seroxat, Sertralin Zoloft, Flutin Fontex, Paroxetin Akarin, Cipralex Cipramil, Fluoxetin Citalopram, Escitalopram Sertralin, Paroxetin Citalopram, Fluoxetin Paroxetin, Seroplex Escitalopram, Esertia, Fevarin Rastløshed Søvnbesvær Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Svedtendens Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning. 21

22 Antidepressiva Virkning og bivirkning 4. Noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere [NaRI]) Virker som de forrige midler, blot mod signalstoffet noradrenalin. Edronax 5. Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (SNRI eller Dual-action) Dette er de nyeste midler mod depression. Midlerne har forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er at mængden af både serotonin og noradrenalin øges. Remeron Arintapin Combar Mirtazapin Mirtin Efexor Venlafaxin Rastløshed og ophidselse Svært ved at sove Mundtørhed Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Tendens til at svede Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning Synsforstyrrelser Hjertebanken Forhøjet blodtryk. Antidepressiva Virkning og bivirkning Monoaminooxidasehæmmere [MAO-hæmmere] MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke. Oftest anvendes de kun hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig virkning. Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin, noradrenalin og serotonin. MAO-hæmmere opdeles i de såkaldte irreversible, non-selektive MAOhæmmere, som virker i lang tid og på en række stoffer, og reversible, selektive MAO-hæmmere, som virker i kortere tid og mod færre stoffer. MAO-hæmmere, irreversible og non-selektive: Marplan MAO-hæmmere, reversible og selektive: Aurorix og Moclobemid 22

23 Lithium Virkning og bivirkning Lithiumsalte Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom) og ved anfald af manier. Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er involveret Litarex Litiumkarbonat Kvalme Rysten på hænderne Stærk tørst Hyppig vandladning Akut afføringstrang Vægtstigning Vækst af skjoldbruskkirtlen (struma) Nedsat stofskifte Øvelse Medicin dk: - Find oplysningerne og vælg: - Skizofreni og psykoser (symptomer og årsager) - Depression og Mani (symptomer og årsager) - Antipsykotika (præparater, virkning og bivirkninger) - Antidepressiva (præparater, virkning og bivirkninger) 23

24 Øvelse fortsat. Grupperne præsenterer på skift for resten af holdet HUSK der er ikke nogen facitbog!, vi andre vil bare gerne høre jeres overvejelser og tanker Angst Postraumatisk belastningsreaktion: Flashbacks Angst Depression Søvnbesvær Irritabilitet Vredesudbrud Koncentrationsbesvær Tendens til at fare sammen Selvmordstanker Kompulsioner: Tvangshandlinger og -ritualer der er knyttet til obsessionerne Kompulsionerne gentages igen og igen og har ingen nytte Modstås trangen til kompulsioner, øges angsten Panisk angst: Tilbagevendende anfald af pludseligt opstået panisk angst Generaliseret angst: Angsten er vedvarende mild til moderat og ikke bundet til bestemte situationer Fobisk angst: angsten opstår i bestemte afgrænsede situationer/ v. bestemte ting Obsessioner: tvangstanker, -ideer og forestillinger 24

25 Angst Symptomer: Åndenød Hyperventilation Hjertebanken Rysten Sveden Kvalme Kvælningsfornemmelser Reaktioner: En subjektiv oplevelse af angst At være bange for at fejle noget alvorligt At være bange for at miste kontrol og blive sindssyg Behandling: Medicinsk behandling: - Antidepressiva - Anxiolytika (Benzodiazepiner) - Hypnotika (Sovemidler) - psykologisk behandling - kognitiv psykoterapi Angst Medicinsk Behandling Antidepressiva: - panikangst - tvangstanker/ tvangshandlinger Anxiolytika - benzodiazepiner: - generaliseret/ kronisk angst - fobisk angst Mest brugte psykofarmaka! Hypnotika sovemidler: - posttraumatisk belastningsreaktion - supplement til anden angstbehandling 25

26 Angst Anxiolytika og Hypnotika Benzodiazepiner: Sløvende og angstdæmpende God muskelafslappende effekt Angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi Medfører psykisk og fysisk afhængighed samt toleransudvikling hos brugeren ca døgndoser om dagen (f.eks Stesolid 5 mg. x 3) Alkohol opfører sig præcis ligesom benzodiazepiner! Anxiolytika og Hypnotika HYPNOTIKA ANXIOLYTIKA Klopoxid Lexotan Imoclone Alopam Hexalid Oxabenz Imovane Alprazolam Frisium Oxapax Temesta Imozop Alprox Diazepam Oxazepam Tafil Stilnoct Apozepam Bromam Risolid Stesolid Zonoct Zopiclone 26

27 Buspiron: Anxiolytika/ Hypnotika Buspiron er en sovepille der virker ved at påvirke aktiviteten af f.eks serotonin Dette giver en overordnet følelse af velvære og virker afstressende hvilket kan hjælpe stressede eller nervøse mennesker med søvnmangel til at falde i søvn. 3 4 uger før effekt Buspiron påvirker ikke hukommelse, psykomotorik og kognitive funktioner, sederer ikke, fremkalder ikke abstinenssymptomer ved ophør og giver ikke anledning til misbrug. Opsamling på virkningsmekanismer Antipsykotika Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Nedsat ansigsmimik Forstoppelse Tørhed i munden Nedsat sexlyst Depression Antidepressiva Rastløshed og ophidselse Tendens til at svede Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme Benzodiazepiner Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser 27

28 Anxiolytika og Hypnotika Hvad skal vi være opmærksomme på? Bivirkninger: Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser) Afhængighed og tilvænning! Paradoksvirkning! Spørgsmål: Hvor lang tid varer abstinensfasen? Abstinenser ved ophør eller nedsættelse af dosis Svar: En måned for hvert år man har været i behandling!!! 1-10 dage søvnbesvær, rastløshed, angst, dårligt humør og diarre krampeanfald psykose rebound genopblussen af angst/ søvnproblemer blot værre Hovedgruppe N Centralnervesystemet - Smertebehandling 28

29 Smerter Smerte er en personlig individuel og ubehagelig oplevelse og det er vanskeligt at vurdere andre menneskers smerte. Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte: 1. Fysiske 2. Følelsesmæssige 3. Fornuftsmæssige 4. Sociale 5. Kulturelle Team arbejde.. Smerter Team 1: akutte smerter Team 2: Kroniske smerter Team 3: Cancer smerter Team 4: Port-kontrol teorien (gate-kontrol) Team 5: Smertetærskel/smerte tolerance 29

30 Smertetilstande Akutte smerter pludselig opstået smerte pga f.eks knoglebrud beskadiget væv efter operation el organsmerter. Symptomer fra kroppen: 1. Øget puls og blodtryk 2. Hurtigere vejrtrækning 3. Hudforandring bleg klamsvedende 4. Mundtørhed 5. Pupillerne bliver større 6. Evt. kvalme/opkast 7. Kroppens reflekser fjerner personen fra årsagen til skaden (hånden væk fra brændeovn) Smertetilstande Kroniske smerter: smerter der over længere tid og som præger personens hverdagsliv og livskvalitet. Kroppen vil efter lang tids smertepåvirkning gradvist tilpasse sig, og der vil således ikke være forhøjet puls/blodtryk etc. Cancersmerter: ikke alle cancer patienter får smerter - de er komplekse fordi flere typer smerter kan være i spil på samme tid: 1. Vævsskade ved f.eks metastaser 2. Nerveskade 3. Behandlingsskader 4. Almentilstand hovedpine mavesyre myoser En psykisk belastning og angst for fremtid kan være med til at øge borgerens oplevelse af fysiske smerter. 30

31 Smerter Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør VAS: på en skala fra 0-10 hvor 0 er ingen smerter og 10 er det allerværste. Smerte definition, I Smerte er en personlig oplevelse og må af omgivelserne opfattes som smerte, ligegyldigt hvilken udtryksmåde personen anvender, og smerten eksisterer der, hvor personen siger, at den eksisterer. McCaffery, sygeplejerske Smerte er en ubehagelig fornemmelse knyttet til en følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, der forbindes med legemlig skade. International Association for the Study of Pain 31

32 Smerte definition, 2 En perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af, den forhistorie det enkelte individ har, den mening han lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning han befinder sig i. Melzack, psykolog Smerte er et abstrakt begreb, som refererer til: 1. En personlig følelse af, at noget gør ondt 2. En stimulans, som signalerer pågående eller truende vævsskader 3. Et mønster af reaktioner, som tjener til at beskytte organismen mod skadelige påvirkninger Sternbach, psykolog Smerte oplevelse Smertetærskel: Det niveau, hvorfra personens adfærd påvirkes Afhængig af tryghed, tillid, viden, medfølelse, fysiske tilstand, medicin m.m. Smertetolerance: Det niveau, hvorfra personen skrider til handling (fx ringer til lægen, tager medicin) Afhængig af kultur, religion, erindring, erfaring 32

33 Port-kontrol teorien (gate-kontrol) En port beliggende i rygmarven (substantia gelatinosa i baghornet) kan åbne eller lukke for smerteoplevelsen Porten åbnes og lukkes via impulser perifert og centralt fra Berøringsimpulser fra det perifere nervesystem lukker porten smerteoplevelsen svækkes Centrale impulser (angst, synet, erindringer) kan lukke eller åbne porten Smertetyper, 1 Akutte smerter: Smerte, der ikke varer længere end den erfaringsmæssigt bør. Hvis smerten varer ved, må den kaldes subakut, med truende overgang til kronisk Kroniske smerter: Smerte, der har varet mindst en måned mere end forventet. Smerten er kronisk, når den fortsætter efter helbredelsen af årsagen til smerten. Den har ikke længere et formål, og den er ikke længere et symptom på nociception (vævs- eller organskade) Cancer smerter: Smerte forårsaget af invasiv tumor- eller metastasevækst, selve behandlingen (operation, kemo, stråler) eller almen svækkelse 33

34 Smertedannelse Nociceptive (Vævsskader): Vævsbeskadigelse: Operationer, traumer, cancer, iskæmi Opleves ofte som dybe, borende smerter der er lette at lokalisere Neurogene (Nerve dysfunktion): Forstyrrelse eller beskadigelse af nervesystemet: Herpes zoster, diabetisk polyneuropati, fantomsmerter Opleves ofte som overfladiske, brændende smerter. Det kan være svært at pege præcist, hvor smerten sidder TEAM ARBEJDE Team 1 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Kodipar 34

35 TEAM ARBEJDE Team 2 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, interaktioner, T½ samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika : Svagt virkende opoider: Kodein, tramadol, -Kodipar TEAM ARBEJDE Team 3 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Stærk virkende opoider: Morfin, metadon, ketogan, 35

36 TEAM ARBEJDE Team 4 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika stærkt virkende: Oxycontin Contalgin Instanyl TEAM ARBEJDE Team 5 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Må man skrive på plastrene? Hvordan skal man skaffe sig af med plastrene? Sygepleje omkring plaster på sættelse Analgetika : Stærkt virkende PLASTER : Norspan Fentanyl 36

37 Smertebehandling, 1 Definition af analgetika: Lægemidler, der ved systemisk indgift fremkalder smertelindring (analgesi) uden i nævneværdig grad at påvirke bevidstheden. Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre og NSAID Paracetamol Kombination Stærkt virkende opoider: Morfin, metadon, petidin, ketogan, contalgin, oxycodon Smertebehandling, 2 Ikke-analgetiske farmaka mod fx kvalme, angst og uro Antipsykotika Antimetika Benzodiazepiner/antidepressiva: angst, uro Sekundære analgetika mod neurogene smerter Antiepileptika: Tregatol, Gabapentin: Fantomsmerter Tricykliske antidepressiva: Saroten: Ved helvedesild, diabetisk neuropati SSRI antidepressiva: Cipramil: Ved diabetisk neuropati Glukokortikotider: Især til terminale patienter 37

38 Indikation: Acetylsalicylsyre, I Aspirin, Magnyl, Idotyl Kombination: Kodimagnyl (codein), Treo (coffein) Lette til moderate smerter, især med inflammatorisk baggrund: Muskelsmerter, spændingshovedpine, ledsmerter, tandpine, menstruationssmerter Febertilstande Trombose-profylakse Virkning: Hæmmer udviklingen af inflammation Virker: Smertestillende (analgetisk) Antiinflammatorisk Febernedsættende (antipyretisk) Hæmmer aktiveringen af trombocytterne Bivirkning: Acetylsalicylsyre, 2 Irritation af mave-tarm slimhinden Allergi Reyes syndrom (hjernebetændelse), især børn under 12 år Kontraindikationer: Mavesår, blødningstendens (patienter i AK-behandling) Varsomt ved behandling af børn (Reyes syndrom) og patienter med astma (pga. allergi) Kvinder som ønsker at blive gravide (nedsætter fertiliteten, øger risikoen for abort og fosterskade) 38

39 Virkning: Paracetamol Panodil, Pinex, Pamol, Paracetamol Kombinationer med codein: Fortamol, Kodipar, Pinex Comp. Virkemåden er ukendt, men virker formentlig både i det centrale og perifere nervesystem Virker: Smertestillende Febernedsættende Har kun ringe inflammatorisk virkning Bivirkninger: Stort set bivirkningsfrit Forgiftning: Leverskader efter indtagelse af g, Død efter 25 g eller mere Alkohol nedsætter grænsen for forgiftning Stærke: Opioider, I Morfin, Metadon, Contalgin, Petidin, Metadon, Temgesic, Durogesic, Oxynorm Ketogan (komb.spasmolytika) Svage: Kodein, Tramadol, Nobligan, Abalgin, Doloxene Indikation: Svære akutte smerter Nyre- og galdestenssmerter, præ- og postoperative smerter Kroniske smerter, cancer Svær diarré Akut hjertesvigt med lungeødem Virkning: Stimulerer opioidreceptorer centralnervesystemet Virker: smertestillende, søvnfremkaldende, euforiserende, angstdæmpende 39

40 Opioider, 2 Bivirkninger: Kvalme, opkastninger, forstoppelse, vandladningsbesvær Respirations- og hostehæmmende Konfusion og hallucinationer Toleransudvikling, fysisk og psykisk afhængighed Bivirkninger ved de svage opioider er ikke så udtalte Kontraindikationer: Astma, kronisk bronkitis, KOL Lever og nyreinsufficiens Øget intrakranielt tryk (da ophobning af kuldioxid kan føre til vasodilatation i hjernen) Kombinationsbehandling, 1 Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Opoider Traume Væv Rygmarv Hjerne 40

41 Smertebehandling, II Akutte smerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Non-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Smertebehandling, III Kroniske smerter og cancersmerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Ikke-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Sekundære analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt 41

42 Smertebehandling Lægemidler Øvelse Del jer i 3 grupper 1 gruppe: Akut smerte/ Paracetamol, Magnyl 1 gruppe: Kronisk smerte/ Dolol, Kodein 1 gruppe: Cancersmerte/ Morfin, Norspan Hver gruppe søger viden om deres to lægemidler. Derefter fremlægger I for hinanden. Transdermal administration - smerteplaster 42

43 Transdermal administration - smerteplaster Sundhedsstyrelsen opfordre kraftigt til at dokumentere placering af smerteplaster ved påsætning. Manglende fjernelse af gammelt kan betyde borgeren overdoseres. Smerteplaster har været forvekslet med f.eks. nikotinplaster. Skriv dato før påsættelse på selve plastret. Det har det praktiske formål, at plastret fremstår mere synligt, og at man på stedet kan aflæse, hvornår det er påsat. Transdermal administration - smerteplaster Plastret placeres på et plant, ikke behåret hudområde, der ikke er ekstra fedtet, irriteret eller beskadiget på nogen måde (fjern ikke hår ved barbering). Før påsætning kan applikationsstedet renses med vand (undgå sæbe og creme). Svedig hud vanskeliggør fiksation; kan afhjælpes med film eller dækplaster. Vær opmærksom på, at den transdermale absorption kan øges betydeligt ved større hudgennemblødning: øget frigivelse af den virksomme medicin kan resultere i betydelig overdosering Vær opmærksom på evt. overdosering hos febrile patienter Undgå at plastret udsættes for varmekilder som f.eks. varmepuder, varmepakker og spabad Et brugt plaster foldes på midten, så limen hænger sammen. 43

44 Transdermal administration - smerteplaster Fang en makker og fremlæg derefter for et makkerpar fordyb jer i smerteplaster drøft hvad I har læst Muskler, led og knogler Hovedgruppe M Gigtsygdomme 44

45 Gigtsygdomme Reumatoid artrit, med destruktion af finger- og håndled Ledegigt, reumatoid arthritis: Inflammatorisk ledsygdom, som især rammer hænder og fødder med destruktion af leddene Slidegigt, osteoarthrosis: Degenerativ ledsygdom, som især rammer de belastede led Urinsur gigt, arthritis urica: Stofskiftesygdomme med aflejringer af urinsyre i blandt andet leddene, arvelig disposition Antireumatika Svage (non-opioide) analgetika: Acetylsalicylsyre og paracetamol, omtalt under smertebehandling i hovedgruppegruppe N Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) Kraftige antireumatika Midler mod urinsur gigt, arthritis urica: Allopurinol (hæmmer dannelsen af urinsyre) og probenecid (øger udskillelsen) 45

46 NSAID, I Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs Voltaren, Diclodan, Confortid, Brufen, Ibumetin, Ipren, Naproxen, Felden, Celebra, Todolac Indikation: Gigt(reumatiske) sygdomme Smerter, især hvis de er udløst af en inflammatorisk reaktion Kontraindikationer: Frisk blødning fra mave-tarmkanalen NSAID, II Virkning: Hæmmer syntesen af prostaglandiner, som indgår i den inflammatoriske proces. Klinisk betyder det, at de virker: Antiinflammatorisk (virker ved de reumatiske sygdomme på smerter, hævelse og ledstivhed, men ikke på forløb og prognose) Smertestillende (analgetisk) Feber nedsættende (antipyretisk) Hæmmer blodpladernes (trombocytternes) evne til at hænge sammen (aggregation) 46

47 NSAID, III Bivirkninger: Mave-tarmblødninger (ses hos 30%). Virkningen er både lokal og systemisk, hvorfor præparater givet som stikpille eller injektion også virker irriterende på mavetarmslimhinden Allergiske reaktioner Sjældent ses bivirkninger i blodet, fra nyrer, lever og nervesystemet Nye NSAID (Celebra) hæmmer et andet ensym (COX-2) i prostaglandin-syntesen end de tidligere præparater. Dette enzym findes kun i begrænset mængde i mave-tarmslimhinden, nyrerne og blodpladerne, derfor er bivirkninger herfra relativt få NSAID, IV Interaktioner: Øger virkningen af perorale antidiabetika (sulfonylurinstoffer),phenytoin og perorale antikoagulantia Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere øger risikoen for nyreskader Nedsætter virkningen af loop-diuretika 47

48 Kraftige antireumatika Langsomt virkende: Anvendes primært til ledegigt Forskellige grupper heri blandt guld, cytostatika og immunhæmmende midler Virkningen ses efter 2-3 måneder Hurtigt virkende: Glukokortikoider (Hovedgruppe H: hormoner til systemisk brug): Anvendes pga. bivirkninger kun hvis de langsomt virkende ikke har effekt Indikation: Ledegigt (reumatoid arthritis) Bivirkninger: Hyppige, kan være meget alvorlige Evaluering af dagen 48