Sygeplejestuderendes ansvars- og kompetenceområde i forhold til håndtering af lægemidler

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Sygeplejestuderendes ansvars- og kompetenceområde i forhold til håndtering af lægemidler Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Gældende for studieordningen 2016 samt for overgangsordningen fra september Modul 6 og 8 i efteråret 2017 undtaget TS: feb

2 Indhold 1. Indledning Sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med lægemiddelbehandling omfatter Ansvar i forbindelse med sygeplejestuderende håndtering af lægemidler Sygeplejersken Den studerende Fælles ansvar Rammeordination og rammedelegation Klinisk undervisning i forbindelse med sygeplejestuderendes deltagelse i håndtering af lægemidler Direkte vejledning Indirekte vejledning Direkte og indirekte vejledning i forholdt til rammedelegation til en sygeplejestuderende Klinisk undervisning 1. semester Læringsudbytte Læringsaktiviteter Klinisk undervisning 2. semester Læringsudbytter Læringsaktiviteter Klinisk undervisning 3. og 4. semester Læringsudbytter Læringsaktiviteter Klinisk undervisning 6. semester Læringsudbytte Læringsaktiviteter Følgende læringsaktiviteter foregår altid under direkte vejledning Klinisk undervisning 7. semester Læringsudbytte... 12

3 11. References Bilag 1. Semesteropdelt skema over læringsudbytte Bilag 2. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Bilag 3. Sygeplejestuderendes forudsætninger i forbindelse med håndtering af lægemidler på de enkelte semestre Bilag 4. Skematisk oversigt over de studerendes ansvars- og kompetenceområde i sygeplejerskeuddannelsen Bilag 5. Embedslægens svar på forespørgsel om studerendes deltagelse i blodtransfusion:... 22

4 1. Indledning Denne vejledning 1 er udarbejdet med udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr 804 af 17/06/2016 (1) og Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (2), samt under hensyntagen til gældende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger (3, 4, 5, 6, 7, 8, 9). Medicinhåndtering er synonym med håndtering af lægemidler/lægemiddelhåndtering 2 (2,6). Vejledningen vil primært være fokuseret på de sygeplejestuderendes medvirken ved lægemiddelhåndtering. Formålet med vejledningen er, at kvalitetssikre de sygeplejestuderendes medvirken ved håndtering af lægemidler og i den forbindelse varetage patienternes og borgernes sikkerhed (10). Fremadrettet anvendes udelukkende begrebet patient, idet lovgrundlaget, bekendtgørelser og vejledninger gør brug af begrebet patient. Vejledningen er udgangspunkt for de studerendes læringsmuligheder på det konkrete kliniske uddannelsessted. De undervisnings- og læringsaktiviteter, der knytter sig til den enkelte situation, vurderes i relation til den enkelte studerendes forudsætninger og fokus for den kliniske uddannelsesperiode, herunder hvilke læringsudbytter, som skal opnås i den pågældende kliniske uddannelsesperiode. Derudover vil vejledningen sammen med de lokale kliniske retningslinjer og instrukser for håndtering af lægemidler præcisere: Den studerendes ansvar og medvirken i forbindelse med håndtering af lægemidler Sygeplejerskens ansvar for vejledning og oplæring af den studerendes deltagelse i håndtering af lægemidler Det kliniske uddannelsessted (ofte den kliniske vejleder) er ansvarlig for, at den sygeplejestuderende er introduceret til de lokale retningslinjer og instrukser. 1 Vejledning for sygeplejestuderendes ansvars- og kompetenceområde i forhold til håndtering af lægemidler er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra psykiatrien, primær og sekundær sundhedssektor samt fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, såvel studerende som lektorer. 2 Lægemiddelhåndtering omfatter dispensering og administration og opbevaring af lægemidler. Dispensering omfatter de processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Så dispensering er en del af effektuering af lægemiddelordination, hvor et lægemiddel klargøres til lægemiddeladministration. Ved medicinadministration forstås plejepersonalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af lægemidler, herunder observation af patienten i forbindelse hermed (6, 11, p. 204). Så medicinadministration er en del af effektuering af lægemiddelordination, hvor lægemidlet tilføres patienten. Medicingivning er den del af lægemiddeladministrationen, hvor det observeres, at en patient tilføres et lægemiddel (6). 4

5 2. Sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med lægemiddelbehandling omfatter Modtagelse, vurdering og udførelse af lægens ordination i relation til såvel receptpligtigt lægemiddel som håndkøbsmedicin og naturlægemiddel 3 Hygiejniske principper i forbindelse med lægemiddelhåndteringen Afmåling af lægemidlet Udlevering af lægemidlet Patientinddragelse, herunder pædagogiske og kommunikative opgaver Medvirke ved vurdering af patients viden, vilje og kunnen til selv at varetage indgiften af lægemidlet herunder vurdering af compliance, adherences og concoordance i patientsituationen Hjælp til indtagelse af lægemidlet Den fornødne observation af patienten herunder virkning, bivirkning, uventede reaktioner og interaktioner samt videregivelse af relevante observationer til samarbejdspartnere Dokumentation Medvirke ved medicinafstemning Omsorg for patientsikkerheden og forebyggelse af utilsigtede hændelser. 3. Ansvar i forbindelse med sygeplejestuderende håndtering af lægemidler Den sygeplejerske, der delegerer opgaver til en sygeplejestuderende, har ansvar for den fornødne instruktion (6). Både autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp (6, 11, p ). Den sygeplejestuderende arbejder under sygeplejerskens ansvar, men den studerende kan også blive stillet ansvarlig for deres gerninger jævnfør straffeloven (3, 11, p ). 3.1 Sygeplejersken Skal vurdere den enkelte studerendes forudsætninger; herunder viden, færdigheder og kompetencer 4 Skal udvælge undervisnings- og læringsaktiviteter, der er passende i forhold til den studerendes forudsætninger, herunder viden, færdigheder og kompetence og som ligeledes er passende i forhold til semesterets læringsudbytte. 3. Ved modtagelse af medicinordination (herunder også ordination af håndkøb- og naturlægemidler) fra en læge, er både lægen og den, der modtager ordinationen forpligtet til at sikre sig, at ordinationen er så udførlig, at den, der skal varetage håndteringen af lægemidlet er i stand til med sikkerhed at udføre opgaven. Den, der modtager ordinationen skal forholde sig til den konkrete ordination, herunder også styrker og mængder. Hvis det drejer sig om for afdelingen ukendt medicin, skal man sikre sig oplysning om de forskellige medikamenters virkninger, kontraindikationer, bivirkninger og evt. interaktioner (6). 4 Dette indbefatter, at den sygeplejestuderende har det fornødne teoretiske og praktiske grundlag til at udføre håndtering af lægemidlet korrekt, samt har evnen til kritisk at forholde sig til en given ordination. 5

6 3.2 Den studerende Er ifølge Sundhedsstyrelsen ansvarlig for den konkrete opgave, der er delegeret til vedkommende (6, afsnit 3.4. og ) Forventes at deltage i og varetage opgaver i relation til håndtering af lægemidler svarende til det pågældende semesters læringsudbytte i samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske, Har dog ret og pligt til at frasige sig opgaven, hvis den studerende ikke mener sig i stand til at varetage håndtering af lægemidler forsvarligt, herunder har viden, færdigheder og kompetencer til at foretage den nødvendige observation af patienten. 3.3 Fælles ansvar Sygeplejersken skal understøtte en realistisk selvvurdering fra den sygeplejestuderendes side, således at den studerende formår at sige fra ved håndtering af lægemidler, såfremt opgaven overstiger den studerendes forudsætninger. Men lige så vigtigt er det, at den studerende formår at sige til og deltager ved håndtering af lægemidler, således der sker en progression i den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på forsvarlig vis. Den studerende og klinisk vejleder drøfter, hvorledes den studerende gennem forberedelse, vejledning, og refleksion bliver i stand til at påtage sig opgaven. 4. Rammeordination og rammedelegation I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr 804 af 17/06/2016 (1) og Studieordningen (2) er der nu beskrevet læringsudbytte i forhold til rammeordination og rammedelegation (se bilag 1 og 2), og det er nyt ift. tidligere bekendtgørelser. I begrebsdatabasen er disse begreber endnu ikke defineret, men Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har taget kontakt til Sundhedsdatastyrelsen og opfordret til at også disse begreber defineres. Jævnfør Dansk Sygeplejeråd (12) definerer Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) en rammeordination således: Lægen overdrager til andre faggrupper at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer. Rammeordinationer er beskrevet utvetydigt i en instruks, som er opdateret og godkendt. Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres, hvem der kan ordinere, og hvilke patienter/grupper der må ordineres til.. Rammeordinationer kan både omhandle videregivelse/delegation af opgaver i forhold til: behandling af den enkelte patient behandling af en veldefineret patientgruppe. (12) Delegation betyder overdragelse af en opgave til en anden person i dette tilfælde ordinationsret og håndtering af lægemidlet (11, p. 122). 6

7 Rammeordination er, når en autoriseret sundhedsperson delegerer til en medhjælp inden for en forud fastlagt ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse af behandlingen. Der skelnes mellem specifikke og gerelle rammedelegationer (11, p. 123, 13). Ved en specifik rammedelegation er ordinationsretten forbeholdt behandling af en specifik navngiven patient i situationer, hvor der forud for delegationen er taget stilling til behandlingen i det konkrete tilfælde. Det kan f.eks. være at justere insulinbehandling efter måling af blodsukker (11, p. 123, 13), en pn. ordination 5, indstille antikoagulationsbehandling efter blodprøvesvar, give benzodiazepiner i forbindelse med en afrusning. Ved en generel rammedelegation er ordinationsretten generelt gældende for behandlingen af en veldefineret patientgruppe uden, at der nødvendigvis er taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i forhold til den enkelte ordination (11, p. 123, 13). Den generelle rammedelegation sker med afsæt i en instruks, hvoraf det fremgår, hvilke symptomer, der skal være til stede inden behandlingen iværksættes, samt hvornår behandlingen er kontraindiceret. Desuden skal selve udførelsen af behandlingen være tilstrækkelig beskrevet i instruksen, så der ikke kan herske nogen tvivl (11, p. 123, 13). Det er f.eks. behandling med tetanusvaccinationer på en skadestue, håndkøbspræparater såsom lettere smertestillende og laxantia. Videredelegation er, når en medhjælp overdrager udførelsen af en delegeret opgave til en anden person. Som ved al delegation skal medhjælpen også i dette tilfælde sikre sig, at den person opgaven overdrages til, er kvalificeret til at varetage opgaven. Medhjælpen er ligeledes ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om opgavens udførelse (11, p. 123, 13). Medmindre det fremgår eksplicit fra en autoriseret sundhedsperson, at videredelegation ikke må finde sted, er det implicit, at videredelegation er muligt (13). I løbet af uddannelsen må sygeplejestuderende altså varetage håndtering af lægemidler i forbindelse med udførelse af faste ordinationer og i slutningen af uddannelsen har den sygeplejestuderende kompetence til inden for en rammeordination at ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb jævnfør bilag 1 og 2 (1, 2). 5. Klinisk undervisning i forbindelse med sygeplejestuderendes deltagelse i håndtering af lægemidler De konkrete situationer er afgørende for den studerendes læringsmuligheder i det kliniske uddannelsesforløb, og der tages udgangspunkt i læringsudbyttet jævnfør studieordningen og semesterbeskrivelsen for det pågældende semester. 5 Pn.-ordination: lægen ordinerer medicin til en patient efter behov (pn). Det er en rammeordination. I disse situationer skal plejepersonalet delvis selvstændigt vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandling inden for nogle fastsatte rammer. Lægen delegerer derved en del af behandlingsopgaven til plejepersonalet (6, 13) også kaldet for rammedelegation. Studerende kan medvirke ved pn. ordination i forhold til uddannelsesniveau se bilag

8 Der vil altid foregå en progression såvel i det pågældende semester som i uddannelsen som helhed. I starten af et klinisk undervisningsforløb vil den sygeplejestuderendes håndtering af lægemidler altid foregå under direkte vejledning, således at den sygeplejestuderende bliver oplært ifølge de lokale instrukser og vejledninger, samt den kliniske vejleder opnår et godt kendskab til den studerendes forudsætninger. I den kliniske undervisning skelnes mellem direkte og indirekte vejledning således: Direkte vejledning vil sige, at den kliniske vejleder/sygeplejerske skal være til stede og observere den sygeplejestuderende udføre handlingen hos patienten Indirekte vejledning indebærer, at den kliniske vejleder/sygeplejerske drøfter proceduren med den sygeplejestuderende før og efter udførelsen, men ikke nødvendigvis overværer udførelsen, hvis den sygeplejestuderende vurderes til at have de fornødne forudsætninger og kan magte opgaven Direkte og indirekte vejledning i forholdt til rammedelegation til en sygeplejestuderende. Så længe at den studerende ikke selvstændigt varetager håndtering af lægemidler i forhold til en rammedelegation gælder følgende (se bilag 4). Den studerendes refleksioner og vurdering i relation til en patients behandlingsbehov ved en specifik rammedelegering f.eks. i form af en pn. ordination eller generel rammedelegation drøftes med sygeplejersken, men det er sygeplejerskens ansvar at træffe den endelige beslutning om behandlingen (6). Dernæst kan den sygeplejestuderende på sygeplejerskens foranledning give den ordinerede medicin enten under direkte eller ved indirekte vejledning. I de følgende afsnit om klinisk undervisning på de respektive semestre er angivet læringsudbytte, som den studerende forventes at opnå i slutningen af semesteret. 6. Klinisk undervisning 1. semester Der er fokus på grundlæggende sygepleje. Der er 5 ECTS point svarende til 3 ugers klinisk undervisning på semesteret og ingen kliniske ECTS point i farmakologi. I den teoretiske undervisning er der 1 ECTS point i farmakologi Vedrørende de studerendes forudsætninger, ansvars- og kompetenceområde samt overblik over læringsudbytte i forhold til farmakologi og håndtering af lægemidler henvises til bilag Læringsudbytte Den studerende kan beskrive medicinhåndtering 8

9 6.2 Læringsaktiviteter Den studerendes læringsaktiviteter er af observerende og reflekterende karakter og kan omfatte følgende såfremt det er muligt i den korte periode den studerende er på det kliniske uddannelsessted Præsentation af medicinrummet Observation af sygeplejerskens kontrolforanstaltninger ved modtagelse af medicin Observation af sygeplejerskens kontrolforanstaltninger ved dispensering af medicin Observation af sygeplejerskens identifikation, observation og vejledning af patienten Observation og refleksion i relation til sygeplejerskens lægemiddeladministration og forskellige administrationsmåder f.eks. peroral, rektal, inhalation, kutan, parenteral. 7. Klinisk undervisning 2. semester Der er fokus på patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Der er 10 ugers klinisk undervisning på semesteret og 1 klinisk ECTS point i farmakologi. I den teoretiske undervisning er der 1 ECTS point i farmakologi. Vedrørende de studerendes forudsætninger, ansvars- og kompetenceområde samt overblik over læringsudbytte i forhold til farmakologi og håndtering af lægemidler henvises til bilag Læringsudbytter Den studerende har viden om farmakologi relateret til patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb kan forklare medicinhåndtering 7.2 Læringsaktiviteter Undervisningen i relation til håndtering af lægemidler har deltagende og reflekterende karakter og foregår under direkte vejledning. Såfremt der er muligt på det kliniske undervisningssted kan den studerende oplæres i at dispensere og administrere enkle og udvalgte præparater. Det forudsætter, at den studerende via pro.medicin har viden om præparatets virkning, bivirkning, interaktion og øvrige aspekter med relevans for de pågældende læringssituationer. Den studerendes læringsaktiviteter omfatter: Observation af og deltagelse i kontrolforanstaltninger ved modtagelse af medicin Observation af og deltagelse i kontrolforanstaltninger ved dispensering af medicin Observation af og deltagelse ved identifikation, observation og vejledning af patienten Observation af og deltagelse herunder refleksion i forhold til lægemiddeladministration, herunder forskellige administrationsveje (f.eks. peroral, rektal, inhalation, kutan, parenteral). 9

10 8. Klinisk undervisning 3. og 4. semester Der er fokus på patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. På 3. semester er der 10 ugers klinisk undervisning og 1 klinisk ECTS point i farmakologi. I den teoretiske undervisning er der 2 ECTS point i farmakologi. På 4. semester er der 8 ugers klinisk undervisning og 1 klinisk ECTS point i farmakologi. I den teoretiske undervisning er der ingen ECTS point i farmakologi Vedrørende de studerendes forudsætninger, ansvars- og kompetenceområde samt overblik over læringsudbytte i forhold til farmakologi og håndtering af lægemidler henvises til bilag Læringsudbytter Den studerende har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering kan anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin 8.2 Læringsaktiviteter Undervisningen i relation til håndtering af lægemidler har deltagende og reflekterende karakter. Den studerendes læringsaktiviteter foregår under direkte vejledning og omfatter: Observation af og deltagelse i kontrolforanstaltninger ved modtagelse af medicin Observation af og deltagelse i kontrolforanstaltninger ved ophældning af medicin Observation af og refleksion over patientens tilstand herunder symptomer, herunder vurdering af compliance, adherences og concoordance i patientsituationen og patientens behov for vejledning Administration af lægemidler relateret til såvel faste ordinationer som rammeordinationer Observation af patienten herunder den medicinske behandlings virkning, bivirkning, uventede reaktioner og interaktioner Dokumentation i forbindelse med håndtering af lægemidler Varetage patientsikkerhed i relation til håndtering af lægemidler I slutningen af såvel 3. som 4. semester kan (men skal ikke nødvendigvis) den direkte vejledning erstattes af indirekte vejledning ud fra den kliniske vejleders professionelle vurdering af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og sammenholdt med de lokale kliniske retningslinjer og instrukser. 9. Klinisk undervisning 6. semester Der er fokus på komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb. Der er 20 ugers klinisk undervisning på semesteret og ingen klinisk ECTS point i farmakologi. 10

11 Vedrørende de studerendes forudsætninger, ansvars- og kompetenceområde samt overblik over læringsudbytte i forhold til farmakologi og håndtering af lægemidler henvises til bilag Læringsudbytte Den studerende har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin i konkret praksis kan selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle i konkret praksis (2). 9.2 Læringsaktiviteter Fokus for undervisningen er akut og kritisk syge patienter, samt patienter med kroniske lidelser. Undervisningen i relation til håndtering af lægemidler har reflekterende, deltagende og selvstændigt udførende karakter. I starten foregår det under direkte vejledning, dernæst indirekte vejledning og i slutningen af semesteret selvstændigt, men ikke nødvendigvis i forhold til samtlige præparater, der anvendes på det kliniske undervisningssted og der vil også afhænge af administrationsmåder se uddybning nedenfor: De studerendes læringsaktiviteter omfatter: Modtagelse og vurdering af lægeordination og delegation Håndtering af lægemidler, såvel faste ordinationer som specifikke og generelle rammedelegationer. Dokumentation af handlinger i forhold til håndering af lægemidler (9) Delegering 6 og koordinering af opgaver i relation til håndtering af lægemidler Rekvisition, modtagelse og håndtering af medicin (6) Forholde sig kritisk reflekterende til patienters brug af medicin såvel, lægeordineret lægemidler, håndkøbsmedicin og naturlægemidler (6) Information og vejledning, herunder vurdering af compliance, adherences og concoordance i patientsituationen (6) og opgaver i relation til udlevering af recepter til patient. Varetage patientsikkerhed Medvirke ved medicinafstemning Følgende læringsaktiviteter foregår altid under direkte vejledning Intravenøs væskebehandling Intravenøst lægemiddel indgift 11

12 Epidural lægemiddel indgift Funktion som 2. person ved blodtransfusion se uddybning senere herunder: Lovgivningsmæssigt er der hjemmel for, at den studerende kan fungere som 2.person ved administration af blodtransfusion, men det forudsætter følgende: At afdelingens procedure og kontrolforanstaltninger ved transfusion med blodkomponenter overordnet er styrende for, om den studerende kan fungere som 2. person. For at den studerende kan fungere som 2. person kræves en konkret oplæring på det kliniske uddannelsessted i afdelingen efter gældende retningslinjer for deltagelse i blodtransfusion, Den ansvarlige sygeplejerske vurderer, at den pågældende studerende har de fornødne forudsætninger og kan magte opgaven, som består af: Patientidentifikation Konferering af blodtypesvar og følgeseddel Konferering af blodkomponent Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle anbefaler at det kun sker under direkte vejledning, hvis den studerende agerer som 2. person, og det vil så betyde at der er en 3. person, som er uddannet sygeplejerske, der direkte vejleder den studerende undervejs i processen. 10. Klinisk undervisning 7. semester Der er fokus på komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb. Der er 1 klinisk ECTS point i farmakologi. Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en semesterbeskrivelse for 7. semester, er det ikke afklaret, hvorledes dette ene kliniske ECTS point udmøntes. Vedrørende de studerendes forudsætninger, ansvars- og kompetenceområde samt overblik over læringsudbytte i forhold til farmakologi og håndtering lægemidler henvises til bilag Læringsudbytte Den studerende har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin kan selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle (2) Såfremt den sygeplejestuderende har fokus på håndtering af lægemidler eller medicineringsprocessen på 7. semester, har det kliniske undervisningsforløb mest karakter af en undersøgende tilgang, men der kan dog indgå konkrete sygeplejeopgaver i forbindelse med håndtering af lægemidler 12

13 11. References 1. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; BEK nr 804 af 17/06/2016 og tilknyttede bilag 1: Læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje. [cited 2017 Jan 23]. Available from: 2. University College Lillebælt. Studieordning Sygeplejerskeuddannelsen [cited 2017 Jan 23]. Available from: 16.pdf 3. Justitsministeriet. Bekendtgørelse af straffeloven; LBK nr 871 af 04/07/2014, 237, 239, 241. [cited 2017 Jan 23]. Available from: 4. Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed; LBK nr 1356 af 23/10/2016. [cited 2017 Jan 23]. Available from: 5. Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven, kap. 5,6, 8 og 9; LBK nr 1188 af 24/09/2016. [cited 2017 Jan 23]. Available from: 6. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering). Sundheds- og Ældreministeriet I dette dokument er der desuden linket til begrebsdatabasen, som er at finde på [cited 2017 Jan 23]. Available from: 7. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet. VEJ nr 9808 af 13/12/2013. Sundheds- og Ældreministeriet.[cited 2017 Jan 23]. Available from: 8. Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet. Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.; BEK nr 1 af 03/01/2011. Sundheds- og Ældreministeriet. [cited 2017 Jan 23]. Available from: 9. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, kap. 5 og 6; VEJ nr af 15/1/2013. Sundheds- og Ældreministeriet [cited 2017 Jan 23]. Available from: 13

14 10. Styrelsen for Patientsikkerhed. [cited 2017 Jan 25]. Available from: Olsen I, Hallin SP. Farmakologi Hånden på hjertet. 1. udg. København: Munksgaard Danmark; Dansk Sygeplejeråd: fakta om faget. Rammeordination. Hvad er en rammeordination, og hvornår skal den bruges.[internet]. København: DSR; [cited 2017 Jan 25]. Available from: virksomhedsomraade/rammeordinationer 13. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). VEJ nr 115/12/2009. Sundheds- og Ældreministeriet. [cited 2017 Jan 25]. Available from: Anvendt referencestandard: Vancouver 14

15 12. Bilag 1. Semesteropdelt skema over læringsudbytte Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje på de enkelte semestre i forhold til håndtering af lægemidler (2) Den sygeplejestuderende Semester Viden Færdigheder kompetencer 1. semester Kan beskrive medicinhåndtering 2. semester har viden om farmakologi relateret til patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan forklare medicinhåndtering 3. semester har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering 4. semester Ibid. Ibid. anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin 5. semester Ibid. anvende og vurdere medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle 6. semester Ibid. anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin i konkret praksis selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle i konkret praksis 7. semester Ibid. anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle 15

16 13. Bilag 2. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Mål for læringsudbytte omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå i uddannelsen og dermed har som færdiguddannet sygeplejerske. Viden Den uddannede 1) har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering,. (1) Færdigheder Den uddannede kan. 3) anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin,.. (1) Kompetencer Den uddannede kan. 2) selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle, (1) Svar fra Overlæge Lene Løgstrup fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til at den uddannede sygeplejerske inden for en rammeordination skal kunne ordinere medicin. Da lægen har ordinationsretten (6), har vi fra Sygeplejerskeuddannelsen i UCL været forundret over anvendelsen af sætningen;...at den uddannede sygeplejerske inden for en rammeordination skal kunne ordinere medicin. På den baggrund har vi taget telefonisk kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed (svarer til den tidligere embedslægeinstitution under Sundhedsstyrelsen) og talt med Overlæge Lene Løgstrup (tlf ) og drøftet sætningen med hende. Lene Løgstrup forklarede, at det kunne forstås således; at rammeordinationen er en almen og generel ordination af et givet præparat under nogle givne betingelser. Når så sygeplejersken i den konkrete kontekst står over for den unikke og individuelle patient, skal hun ordinere og give medicinen så derved bliver ordinationen konkret i forhold til den konkrete patient. Så det er i den optik at vi skal opfatte læringsudbytterne. 16

17 14. Bilag 3. Sygeplejestuderendes forudsætninger i forbindelse med håndtering af lægemidler på de enkelte semestre. For uddybning på de teoretiske semestre henvises til semesterlitteratur og studieplaner se dette link For uddybning på de kliniske semestre henvises til de mere detaljerede beskrivelser i dette dokument under de enkelte semestre. Endvidere henvises til aktuelle semesterbeskrivelser på Sygeplejerskeuddannelsen opfordrer de studerende til at gennemgå et e-learningsprogram via dette link: I dette skema gives et overblik over de sygeplejestuderendes forudsætninger i forbindelse med håndtering af lægemidler. Screening og prøver er angivet med rød skrift. Semester Indhold ECTS point i faget farmakologi 1. semester Teoretisk undervisning. Introduktion til faget og dets betydning i sygeplejen Farmakokinetik og farmakodynamik Introduktion til lægemiddelbivirkninger Introduktion til grundbegreber i lægemiddelregning Håndtering af lægemidler omfattende dispensering, administration og opbevaring Lovgivning og lægemiddelhåndtering Introduktion til patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Screening af almene regnefærdigheder i slutningen af 1. semester med krav om efterfølgende regnekursus i teoriforløbet på 2. semester, såfremt screeningen ikke er med tilfredsstillende resultat. 1 Klinisk undervisning Der er ingen undervisning i farmakologi 0 2. semester Klinisk undervisning Farmakologi som begrundelse for sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte patienters/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted Sygeplejerskens og den studerendes ansvar og kompetence i forbindelse med håndtering af lægemidler omfattende dispensering, administration og opbevaring Patientens egne lægemidler ved indlæggelse og udskrivelse Anvendte lægemidlers farmakodynamik og farmakokinetik Indikation/kontraindikation og observationer af virkning/bivirkning 1 17

18 og interaktion Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Teknologier fx relevante databaser, Fælles Medicinkort (FMK) og lokale retningslinjer ved håndtering af lægemidler Teoretisk undervisning Faget i relation til sygeplejen og semestrets tema Polyfarmaci, interaktioner og bivirkninger Lægemiddelregning Speciel farmakologi relateret til sygdomslæren Uddybning af farmakokinetik og farmakodynamik herunder lægemidler til ældre I sygdomslæren undervises i udvalgte kroniske sygdomme med fokus på bl.a. ætiologi, patofysiologi, symptomer, undersøgelse, profylakse og behandling 3. semester Teoretisk undervisning Faget i relation til sygeplejen og semestrets tema og genstandsområde Håndtering af lægemidler Lægemiddelregning Rammeordination og rammedelegering Udbygning af farmakokinetik og farmakodynamik herunder lægemidler til børn Speciel farmakologi relateret til sygdomslæren og semestrets genstandsområde Compliance, adherences og concoordance relateret til farmakologi 1 2 I sygeplejefaget indgår øvelser i Care Lab og scenarie ved Sim Man i forhold til identifikation af patient, dispensering og administration af lægemidler, øvelse i injektionsteknik, samt dokumentation. INTERN TEORETISK PRØVE I MEDICINHÅNDTERING Den teoretiske del af 3. semester afsluttes med en intern teoretisk prøve i medicinhåndtering. Prøven dækker semesterets mål for læringsudbytte i faget farmakologi. Prøven skal være bestået inden den studerende fortsætter på tredje studieår (5. semester). Klinisk undervisning Farmakologi relateret til det kliniske undervisningssted og udvalgte patient-/borgerforløb Sygeplejerskens og den studerendes ansvar og kompetence i forbindelse med håndtering af lægemidler omfattende dispensering, administration og opbevaring Håndtering af lægemiddel og lægemiddelregning jf. nationale og lokale retningslinjer Rammeordination og rammedelegering Indikation/kontraindikation, virkning/bivirkning og interaktion Patientsikkerhed relateret til håndtering af lægemidler 1 18

19 4. semester Klinisk undervisning Farmakologi relateret til det kliniske undervisningssted og udvalgte patient-/borgerforløb Sygeplejerskens og den studerendes ansvar og kompetence i forbindelse med håndtering af lægemidler omfattende dispensering, administration og opbevaring Rammeordination og rammedelegering Indikation/kontraindikation, virkning/bivirkning og interaktion Patientsikkerhed relateret til håndtering af lægemidler Vejledning til patient/borger og familien relateret til lægemidler Compliance, adherences og concoordance Teoretisk undervisning Ingen undervisning i farmakologi 1 0 I sygdomslæren undervises i udvalgte folkesygdomme/tilstande med fokus på bl.a. ætiologi, patofysiologi, symptomer, undersøgelse, profylakse og behandling 5. semester Teoretisk undervisning Ingen undervisning i farmakologi 0 I sygeplejefaget undervises i infusions- og transfusionsterapi, Håndtering af lægemidler i komplekse, kritiske og akutte situationer, herunder observation og vejledning. I sygdomslære & Anatomi, fysiologi og biokemi undervises i transfusionsmedicin. Medicinsk behandling ved udvalgte sygdomme og patofysiologiske tilstande med fokus på komplekse, akutte patient- /borgerforløb. Klinisk undervisning Ingen undervisning i farmakologi 6. semester Klinisk undervisning Ingen undervisning i farmakologi 0 0 I sygeplejefaget er indholdskomponenterne bl.a.: Håndtering af lægemidler Patientsikkerhed og håndtering af utilsigtede hændelser med særlig fokus på håndtering af lægemidler, rammedelegation og kompetenceområde I sygdomslæren omhandler udvalgte sygdomme med fokus på stabile, komplekse, kritiske eller akutte patient- /borgerforløb på det kliniske undervisningssted, herunder komorbiditet og polyfarmaci samt genetik, når det er relevant. 19

20 7. semester Klinisk undervisning P.t. er der ikke taget stilling til udmøntningen af det ene kliniske ECTS point i farmakologi på 7. semester. Teoretisk undervisning Der er ingen undervisning i farmakologi

21 15. Bilag 4. Skematisk oversigt over de studerendes ansvarsog kompetenceområde i sygeplejerskeuddannelsen Gældende for studieordning 2016 (2) På de kliniske uddannelsessteder kan der være udarbejdet mere detaljerede beskrivelser f.eks. i form af kompetencekort for specifikke semestre. Skemaet beskriver den højest opnåelige kompetence i forhold til håndtering af lægemidler, som den studerende kan opnå i de forskellige semestre. Semester 1.semester 2. semester semester semester Afgrænsning Grundlæggende sygepleje Stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb Komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb Alle administrationsveje, dog undtaget injektioner, i.v. infusioner, medicininfusioner Nej er kun observerende og reflekterende Håndtering af lægemidler under direkte vejledning Håndtering af lægemidler under direkte vejledning. Evt. indirekte vejledning. Håndtering af lægemidler under indirekte vejledning og siden selvstændigt Rammeordinationer, herunder pn. medicin Naturlægemidler efter lægelig ordination Nej Nej Ja under direkte vejledning Nej Ja- undere direkte vejledning Ja - under direkte vejledning Ja under indirekte vejledning og siden selvstændigt Ja under indirekte vejledning og siden selvstændigt Subcutan og intramuskulær injektion Nej Ja under direkte vejledning Ja under direkte vejledning. Evt. indirekte vejledning. Direkte vejledning vil sige, at vejlederen/sygeplejersken skal være til stede og observere den sygeplejestuderende udføre handlingen hos patienten Indirekte vejledning indebærer, at vejlederen/sygeplejersken drøfter proceduren med den studerende før og efter udførelsen, men ikke nødvendigvis overværer udførelsen, hvis den sygeplejestuderende vurderes til at have de fornødne forudsætninger og kan magte opgaven. Ja under indirekte vejledning og siden selvstændigt Intravenøs injektion Nej Nej Nej Ja under direkte vejledning Epidural injektion Nej Nej Nej Ja under direkte vejledning Infusionsterapi Nej Nej Nej Ja - under direkte vejledning Indgift af blodkomponenter Nej Nej Nej Må kun fungere som 2. person efter konkret oplæring i afdelingen. Projektmedicin Nej Nej Nej Nej 21

22 16. Bilag 5. Embedslægens svar på forespørgsel om studerendes deltagelse i blodtransfusion: Der skal fra blodbanken foreligge en instruks for mærkning og identifikation af blodtype, patient og blodprodukt i forbindelse med alle faser af blodtransfusion, såsom prøvetagning til type og forlig, rekvisition og ekspedition af blod, opsætning og tilkobling af transfusion. Det skal af instruksen klart fremgå, hvad der skal kontrolleres, og hvem der i den enkelte fase er ansvarlig for denne kontrol. Instruksen skal angive, hvorledes (donor- og patient-)blodtype samt personidentifikation anføres på blodpose og på blodtypesvar. Der må i løbenummer ikke anvendes betegnelser, der kan forveksles med blodtype. Ved forekomst af irregulære antistoffer bør der anvendes særlig mærkning. Instruksen skal særligt udførligt angive, hvorledes der sikres korrekt identifikation af patienten, som skal modtage blod, og hvordan overensstemmelse sikres mellem patientidentitet og blodtype og tilsvarende oplysninger på blodprodukt/produktkort og blodtypesvar. Det skal tillige kontrolleres, at der er undersøgt for og fundet forligelighed. De nævnte kontrolprocedurer skal udføres ved patienten, umiddelbart før blodtransfusionen foretages. Det skal af instruksen fremgå, at den der opsætter og tilkobler blodet er ansvarlig for dette. (januar 2006 og august 2011) På Sygehus Lillebælt er kravet, at de sygeplejestuderende på korrekt vis har gennemført et e-learningsprogram, for at de kan fungere som 2. person ved blodtransfusion. 22

23 23

24 24